PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE"

Transkript

1 PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i slagtesvinestier med drænet gulv i lejearealet. En yderligere forbedring blev opnået ved at reducere åbningsarealet af spaltegulvet med 40 %. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 15. JUNI 2012 THOMAS LADEGAARD JENSEN Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag Forskellige gulvtyper og indretning af ventilationssystemet blev afprøvet på Forsøgsstation Grønhøj i fire klimakamre til slagtesvin for at afklare, hvilke forbedringer i arbejdsmiljø samt mulighed for ammoniak- og lugtreduktion, der kunne opnås med et punktudsugningsanlæg: Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Kontrol: Delvist fast gulv i lejearealet (58 % fast gulv) udelukkende loftudsugning. Kontrol: Drænet gulv i lejearealet - udelukkende loftudsugning. Drænet gulv i lejearealet, punktudsugning med sugepunkt under lejearealet. Drænet gulv med 40 % mindre spalteåbningsareal, punktudsugning med sugepunkt unnder lejearealet. 1

2 Som forventet var der ved en punktudsugningsydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris en markant forskel mellem koncentrationen af ammoniak, lugt og svovlbrinte i mellem loftudsugningen og punktudsugningen i gruppe 3 og 4 (p<0,001). Sammenlignet med kontrolgruppe 2 gav punktudsugning en markant forbedring af luftkvaliteten i både gruppe 3 med et traditionelt drænet gulv i lejearealet og gruppe 4, hvor åbningsarealet i spaltegulvet var reduceret med 40 % i forhold til kontrolgruppe 2. Punktudsugningen reducerede koncentrationen af ammoniak i loftudsugningen i gruppe 3 og 4 med hhv. 51 % og 63 % i forhold til kontrolgruppe 2 (p<0,001). Punktudsugningsanlæggets effektivitet blev forøget ved at reducere åbningsarealet af spaltegulvet med 40 % vurderet på de målte ammoniak- og svovlbrintekoncentrationer. Sammenlignes gruppe 4 med reduceret spaltegulvsareal med gruppe 3 med traditionel drænet gulv i lejearealet, så var koncentrationen af svovlbrinte reduceret med 62 % (p<0,001) og ammoniak med 24 % (p<0,01). Det vurderes, at punktudsugningsanlægget under praktiske forhold kan anvendes til begge de anvendte gulvtyper i gruppe 3 og 4. Den største effekt af punktudsugningsanlægget opnås dog i stalde, hvor også åbningsarealet af spaltegulvet reduceres. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: 0910/61 samt journalnr.: 3663-D Baggrund En måde til at begrænse omkostningerne til luftrensning er at lave delrensning, hvor kun en del af ventilationsluften renses [1]. En yderligere optimering og reduktion af luftrensningsanlæggets størrelse kan forventes ved at tilslutte luftrenseren til et effektivt gulvudsugningsanlæg. Dette kunne blandt andet konkluderes ud fra resultater af en afprøvning i en slagtesvinestald med delvist fast gulv og varierende grad af gulvudsugning [2]. Ud fra ovenstående resultater blev der iværksat et udviklingsprojekt i Videncenter for Svineproduktions klimakamre på Forsøgsstation Grønhøj med henblik på at udvikle et effektivt gulvudsugningssystem til slagtesvinestalde med fulddrænede gulve og gyllekumme under hele stien. Ideen var at reducere åbningsarealet af spaltegulvet for at øge lufthastigheden ned gennem spaltegulvet ved hjælp af specialudformede drænede gulve. I vinterperioden 2008/09 blev specialdrænede gulve med gulvudsugning afprøvet med to forskellige ventilationsydelser på gulvudsugningen. Afprøvningen viste, at det var muligt at opnå en høj effekt af gulvudsugning målt på 2

3 andelen af ammoniak, lugt og svovlbrinte i afkastet fra gulvudsugningskanalen i forhold til loftudsugningen [3]. Denne afprøvning blev i sommerhalvåret 2009 fulgt op af en ny afprøvning, hvor der ud over forskellige gulvtyper også skulle afprøves forskellige sugepunkter i gyllekummen. Baggrunden var, at et dansk studie med beregning af luftstrømme og fordeling af emissioner ved hjælp af såkaldt CFDsimuleringer antydede, at effektiviteten af gulvudsugningsanlæg kunne optimeres yderligere ved at placere udsugningspunktet under grisenes lejeareal for at udnytte den naturlige luftstrøm i gyllekummen, hvor luften går ned gennem spaltegulvet i de kolde områder og stiger op gennem spaltegulvet i områder med varmeproduktion [4]. Denne afprøvning viste, at placering af sugepunktet under lejearealet gav en klar forbedring af gulvudsugningsanlæggets effekt [5]. Afprøvningen gav imidlertid ikke noget svar på, hvorvidt effekten skyldtes det reducerede åbningsareal i spaltegulvet eller placeringen af sugepunktet under lejearealet. Det blev valgt at kalde konceptet med udsugning af en del af ventilationsluften under spaltegulvet i grisenes lejeareal for punktudsugning. Sideløbende med udviklingsprojektet i Videncenter for Svineproduktions klimakamre på Forsøgsstation Grønhøj blev der i samarbejde med flere firmaer arbejdet med forskellige løsninger til praktisk implementering af punktudsugningsanlæg. En oplagt løsning var at lave en traditionel slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet og spaltegulv i resten, og kombinere denne stald med punktudsugning under lejeareal. Effekten af punktudsugning i denne løsning var imidlertid ikke dokumenteret. Formålet med nærværende afprøvning var derfor at sammenligne punktudsugning under lejearealet i en slagtesvinestald med en-tredjedel drænet gulv og to-tredjedel spaltegulv med en slagtesvinestald med specialdrænet gulv, hvor spaltegulvets åbningsareal var reduceret med 40 % i forhold til et almindeligt drænet gulv i lejearealet. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i fire klimakamre på Videncenter for Svineproduktions forsøgsstation Grønhøj. Klimakamre Hvert klimakammer var indrettet med to stier med plads til 16 grise pr. sti. Stierne målte 4,8 m gange 2,4 m. I hver sti var der monteret en simpel foderautomat og modsat foderautomaten var der monteret en drikkekop. Der var en ca. 60 cm dyb gyllekumme under hver sti. Overbrusningsanlægget var monteret med én dyse over gødearealet pr. sti. 3

4 Forsøgsdesign De fire klimakamre, som indgik i afprøvningen, havde forskellige gulvprofiler og opsætninger af ventilationssystemet. Der indgik følgende grupper i afprøvningen: Gruppe 1: Kontrol: Delvist fast gulv i lejeareal (58 % fast gulv) udelukkende loftudsugning. Gruppe 2: Kontrol: Drænet gulv i lejeareal - udelukkende loftudsugning. Gruppe 3: Drænet gulv i lejeareal, punktudsugning med sugepunkt under lejeareal Gruppe 4: Specialdrænet gulv, punktudsugning med sugepunkt under lejeareal I figur 1 er der vist en skitse af klimakamrene, samt de fire forskellige gulvtyper anvendt i afprøvningen. Spalteåbningsarealet blev i gruppe 4 reduceret for at øge lufthastigheden ned gennem spaltegulvet. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Figur 1. Figuren viser til venstre en skitse af et klimakammer med både gulv- og loftudsugning, til højre en skitse af de fire gulvtyper, der blev anvendt i gruppe 1 til 4. Spaltegulvets åbningsareal var hhv. 0,047, 0,091, 0,091 og 0,054 m 2 spalteåbning pr. slagtesvin. Gulvet i hver sti var opbygget af 12 betonelementer med målene 2,4 m gange 0,4 m enten som spaltegulvs-, drænet gulvs- eller fast gulvselementer. I gruppe 4 blev spalteåbningsarealet reduceret ved at nogle af spalteåbningerne i hhv. spaltegulvs- og drænet gulvselementerne blev fyldt ud med gummikiler, se figur 4 i appendiks A. I gruppe 4 var spaltegulvets samlede åbningsareal reduceret med 40 % i forhold til gruppe 2. Det samlede åbningsareal var således reduceret til 0,054 m 2 4

5 spalteåbning pr. slagtesvin. Lufthastigheden gennem spalteåbningerne blev beregnet til 0,048 m/s ved en gulvudsugningsydelse på 10 m 3 /t pr. slagtesvin. Ventilation Ventilationsprincippet var undertryksventilation med diffust luftindtag. Der var etableret en loftsudsugningsenhed i hvert kammer. I to klimakamre var der ydermere etableret gulvudsugning. Gulvudsugningskanalen havde målene 1,15 m x 0,50 m, og der var etableret otte sidekanaler i form af huller med en diameter på 16 cm. Disse huller kunne lukkes med propper efter behov. I gruppe 3 og 4 var kun to huller i brug. Disse blev som vist på figur 2 i appendiks A forbundet til et Ø160 kloakrør, som blev ført hen i den modsatte ende af stien for at have punktudsugningsanlæggets sugepunkt under grisenes lejeareal. Den præcise placering af sugepunkt er vist i figur 3 i appendiks A. Ventilationssystemet var indstillet således, at punktudsugningen havde første prioritet. Loftudsugningen koblede ind, når punktudsugningen var nået op på den indstillede ydelse, og der var behov for yderligere ventilation for at holde den ønskede staldtemperatur. Den samlede maksimum ventilationskapacitet var ca. 100 m 3 /time/gris. Produktion og fodring Der indgik to hold grise i afprøvningen. Grisene blev kønssorteret således, at der i hvert klimakammer var en sti med 16 sogrise og en sti med 16 galtgrise. Grisene blev vejet ved indsættelse og ved levering. Ved indsættelse af grisene vejede de i gennemsnit ca. 30 kg. Når en gris blev udtaget af klimakammeret, blev dette noteret således, at antallet af grise var kendt gennem hele forsøget. Grisene blev fodret ad libitum med pelleteret tørfoder. Registreringer De primære registreringsparametre var ammoniak-, lugt, og svovlbrintekoncentration. De sekundære måleparametre var ventilationsydelse, temperatur og kuldioxidkoncentration. Ammoniak og kuldioxid Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationerne blev målt i gulv- og loftsudsugningen i alle fire klimakamre med en VE18 MultiSensor fra VengSystem A/S. I hvert målested var der placeret pumper som via Teflon-slanger pumpede ca. 1 l. luft pr. minut til VE18 MultiSensoren. En ventilboks skiftede hvert 15. minut mellem de enkelte pumper, og hver anden gang blev der ledt udeluft gennem måleapparatet i VE18 MultiSensoren. Luften blev i ventilboksen forvarmet til 34 C, inden den blev pumpet ind til målesensorerne. Umiddelbart før der blev skiftet målested, blev ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen registreret. Ammoniakkoncentrationen blev i VE18 MultiSensor målt med en sensor af fabrikatet Dräger Polytron 1 med måleområdet 0-50 ppm, mens kuldioxidkoncentrationen blev målt med en sensor af fabrikatet Vaisala i måleområdet ppm. Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen blev i hvert målepunkt registreret hver fjerde time. 5

6 Der blev seks gange pr. hold foretaget kontrolmålinger af både ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen med sporgasrør af mærket Kitagawa 105SD og 126SF, se figur 1 og 2 i appendiks d. Lugt Der blev udtaget lugtprøver i alle fire klimakamre i loftudsugningen og ligeledes i gulvudsugningen i gruppe 3 og 4. Lugtprøverne blev opsamlet ved at indsætte en Teflon slange i hvert ventilationsrør, således at luften blev opsamlet i luftstrømmen midt i ventilationsrøret efter luften havde passeret spjældet. Teflon slangen med en længde på ca. 2,5 m var forbundet med en 30 l. Nalophan -pose, som var placeret i en tæt lukket kasse. Til kassen var der koblet en pumpe, som dannede vakuum i kassen, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsafkastet. Inden prøverne blev udtaget blev poserne konditioneret, hvorved poserne blev udsat for staldluft og tømt igen, før den endelige opsamling af prøve. Opsamlingsperioden var 30 minutter med et flow på 0,9 l. pr. minut. Luftprøverne blev opsamlet i tidsrummet kl og igen kl Kasserne med pumpe blev placeret på gangen uden for klimakammeret, så grisene ikke blev forstyrret under prøveudtagningen. Luftprøverne blev udtaget efter den europæiske CEN standard, som er effektueret til Dansk Standard [6]. Prøverne blev efterfølgende sendt til Danish Meat Research Institute under Teknologisk Institut, som dagen efter udtagningen foretog en olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationerne med olfaktometeret Ecoma T08, se figur 5 i appendiks A. Følgende supplerende registreringer blev foretaget i forbindelse med udtagning af lugtprøve: Dato og klokkeslæt for start og slut for udtagning af prøve Luftydelse målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 40 Antal grise i hver sektion Kuldioxidkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 126SF Ammoniakkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 105SD Temperatur ude og inde ved hhv. start og slut for udtagning af prøve Svovlbrinte Svovlbrintekoncentrationen blev efter hver lugtprøveudtagning målt i både lofts- og gulvudsugningen med en svovlbrintemåler af typen Jerome 631 XE. Der blev foretaget tre registreringer efter hinanden i hvert ventilationsafkast. Temperaturer og luftmængder Ventilationsydelsen blev målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 40 på hver af udsugningsenhederne. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen elektronisk registreret. Ude- og staldtemperaturen samt temperaturen i gulv- og loftsudsugningen blev registreret elektronisk hvert 5. minut med en VE10 Temperatur Sensor fra VengSystem. Herudover blev der efter hver 6

7 lugtprøveudtagning foretaget en måling af temperatur og relativ luftfugtighed med et multimeter af typen TSI VelociCalc Gylledybde og -udslusning Gylledybden blev målt i hver sti en gang ugentligt. Der blev udsluset gylle midtvejs i hver produktionsperiode i sektionerne med gyllekumme under hele stien. I klimakammeret med delvist fast gulv blev gyllen sluset ud fire gange i produktionsperioden. Beregning af emissioner Lugtemissionen pr kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE/s pr kg dyr = (L x Q x 1.000) / (W x N x 3.600) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer var logaritmisk fordelt og lugtdata blev derfor logaritmetransformerede inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1.000) Hvor: M: Molvægten af N, 14,007 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 l. atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr 7

8 Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S/t pr. gris = (MxVxQxP) / (RxTxN) Hvor: M: Molvægten af S, 34,08 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr Statistik Ammoniakkoncentrationer og emissioner blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Koncentration og emission af lugt og svovlbrinte blev ligeledes analyseret i variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Resultater og diskussion Alle svovlbrinte- og lugtmålinger samt supplerende målinger af luftydelse, ammoniak og kuldioxid er vist grafisk i figur 1-5 i appendiks B. For de samme målinger blev der dels beregnet emission, dels foretaget en statistisk behandling af data, hvor der blev beregnet konfidensintervaller, se tabel 1. Af tabel 2 fremgår de beregnede emissioner og konfidensintervaller for de kontinuerlige ammoniakmålinger. Svovlbrinte Effekten af punktudsugning blev vurderet på baggrund af de målte koncentrationer af svovlbrinte, fordi svovlbrinte kun frigives under spaltegulv. Som det fremgår af tabel 1, var koncentrationen af svovlbrinte i punktudsugningen på samme niveau i gruppe 3 og 4. Koncentrationen af svovlbrinte i loftudsugningen var i begge grupper på et meget lavet lavt niveau, hhv. 9 og 3 % af koncentrationen i punktudsugningen (p<0,001). Koncentrationen var relativt lavest i loftudsugningen i gruppe 4, men denne effekt var ikke signifikant. 8

9 Svovlbrintekoncentrationen i loftudsugningen i gruppe 1 med delvist fast gulv lå på et meget lavt niveau og væsentligt under gruppe 2 med drænet gulv i lejeareal og spaltegulv i resten. Det skyldes dels dobbelt så hyppig udslusning af gylle, hvilket modvirker dannelsen af svovlbrinte, dels reduceret gylleoverflade. Lugt Koncentrationen af lugt i punktudsugningen var 38 % højere i gruppe 4 end gruppe 3 (p<0,05), hvilket indikerede, at punktudsugning under lejearealet kombineret med reduceret åbningsareal gav en lidt højere effektivitet end gruppe 3 med traditionel drænet gulv i lejearealet og spaltegulv i resten af stien. Vurdering af punktudsugningens effekt på lugtkoncentration i loftudsugning fra staldrummet blev desværre påvirket af, at 5 måledage skulle kasseres på grund af fejl ved prøveudtagningen i loftudsugning i gruppe 4, se figur 1 i appendiks b. Koncentration af lugt i loftudsugningen i gruppe 3 var lav sammenlignet med de to kontrolgrupper 1 og 2. Koncentrationen var i gruppe 3 48 % lavere end gruppe 1 med delvist fast gulv og 61 % lavere end gruppe 2 med drænet gulv i lejeareal og spaltegulv i resten (p<0,001). Den målte emission af lugt lå generelt væsentlig under de danske standardtal for lugtemission [7], der angiver en emission på 300 OUE/s pr kg ved delvist fast gulv som gruppe 1 og 450 OUE/s pr kg for drænet gulv i lejeareal som i gruppe 2, 3 og 4. Det skyldes formentlig dels at nærværende målinger blev gennemført i vinterhalvåret, dels at lugtprøverne blev analyseret på en anden type olfaktometer, end det der blev anvendt ved fastlæggelse af standardtal for lugtemission. 9

10 Tabel 1. Målinger af lugt og svovlbrinte samt supplerende registreringer ved en ønsket luftydelse på 10 m 3 /t pr. gris på punktudsugningen. Af de 18 lugtmålinger i gruppe 4 loft blev 10 lugtmålinger udeladt på grund af fejl ved prøveudtagningen. Udetemperaturen var 3,9 C. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. Gruppe Målepunkt Loft Loft Gulv Loft Gulv Loft Temperatur, C 17,2 18,3 17,6 17,5 17,9 17,0 Luftydelse, m 3 /t pr. gris Lugtkoncentration, OUE/m 3 38,3 31,6 9,1 18,4 9,3 19, ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Lugtemission, OUE/s pr kg (81-164) (87-176) (45-90) (15-31) (60-122) (13-33) Svovlbrintekoncentration, ppm 0,001 0,036 0,34 0,029 0,35 0,011 (0,0 0,070) (0,0 0,11) (0,27 0,41) (0,0 0,10) (0,28 0,42) (0 0,080) H2S-emission, mg H2S/t pr. gris 0,030 1, 1 4,3 0,31 4,5 0,14 (0,0 0,090) (0,27 2,0) (3,4 5,1) (0,0 1,2) (3,6 5,3) (0,0 1,4) Ammoniak Punktudsugningen reducerede koncentrationen af ammoniak i loftudsugningen markant i forhold til kontrolsektionen med udelukkende loftudsugning, se tabel 2. Koncentration var således hhv. 51 % og 63 % mindre i gruppe 3 og 4 end i gruppe 2 (p<0,001). Forskellen mellem koncentrationen i punktudsugning og loftudsugning var ligeledes udtalt. Ved punktudsugning kombineret med traditionelt drænet gulv i lejearealet i gruppe 3 var koncentrationen 3,8 gange højere i loftudsugningen end punktudsugningen, mens dette forhold var 6,8 gange højere i gruppe 4, hvor åbningsarealet i spaltegulvet var reduceret med 40 % i forhold til en traditionel sti med drænet gulv i lejeareal (p<0,001). Koncentrationen af ammoniak i punktudsugningen var 35 % højere i gruppe 4 end gruppe 3 (p<0,01) Dette indikerede, at punktudsugning under lejearealet kombineret med reduceret åbningsareal gav en lidt højere effektivitet end gruppe 3 med traditionel drænet gulv i lejearealet og spaltegulv i resten af stien. Den målte ammoniakemission fra klimakamrene viste mod forventning ingen forskel mellem gruppe 1 med delvist fast gulv og gruppe 2 med drænet gulv i lejeareal. Med en ammoniakfordampning på kun 10

11 0,12 g NH3-N/t pr. gris lå begge grupper væsentligt under det forventede niveau ifølge danske normtal for husdyrgødning [8]. Her angives ammoniakemission som TAN-koefficienter, der angiver den procentdel af ammonium, der fordamper. For stalde med delvist fast gulv, hvor det faste gulv udgør % af stien, er koefficienten 13 %, mens den er 21 % ved drænet gulv i lejeareal. Ud fra normtal kan det beregnes, at der ved delvist fast gulv (50-75 % fast gulv) gennemsnitligt kan forventes en fordampning på 0,14 g NH3-N/t pr. gris ved en daglig tilvækst på 900 g, mens der forventes en fordampning på 0,22 g NH3-N/t pr. gris i stalde med drænet gulv i lejearealet. En mulig forklaring på den lave ammoniakfordampning er, at målingerne blev foretaget i vinterperioden. At der mod forventning ikke blev fundet forskel mellem delvist fast gulv og drænet gulv kunne skyldes, at det faste gulv var smudset i store del af afprøvningsperioden. Tabel 2. Målinger af ammoniakkoncentration og -emission ved en ønsket luftydelse på 10 m 3 /t pr. gris på punktudsugningen. Udetemperaturen var 3,0 C. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. Gruppe Målepunkt Loft Loft Gulv Loft Gulv Loft Temperatur, C 17,2 18,3 17,6 17,5 17,9 17,0 Luftydelse, m 3 /t pr. gris Ammoniakkoncentration, ppm 30,6 26,3 8,6 15,2 9,0 13,5 7,3 8,4 15,7 4,1 21,2 3,1 (5,3-9,2) (6,5 10,4) (13,8 17,7) (2,2 6,1) (19,2 23,1) (1,2 5,1) NH3-emission, g NH3-N/t 0,12 0,12 0,08 0,02 0,10 0,02 (0,08-0,16) (0,08-0,16) (0,05 0,10) (0 0,05) (0,07 0,13) (0,01 0,05) Samlet emission af lugt, svovlbrinte og ammoniak I tabel 3 er de samlede emissioner lugt, svovlbrinte og ammoniak opgjort og statistisk behandlet for at vurdere, hvordan den samlede emission blev påvirket af gulvtype og punktudsugningsanlæg. Som det fremgår af tabel 3, så var lugtemissionen lavere i gruppe 3 end i gruppe 2 (p<0,01). Det kan således konkluderes, at punktudsugningen med en kapacitet på ca. 10 m 3 /t pr. gris øjensynligt reducerede den samlede emission af lugt. Med hensyn til gruppe 4 kunne der ikke drages nogen endelige konklusioner på grund af de manglende måledage. Der var ingen forskel i den samlede svovlbrinteemission fra gruppe 3 og 4. Til gengæld var emissionen fra disse sektioner omkring fire gange højere end kontrolgruppe 2 (p<0,001). Det er der umiddelbart ingen forklaring på. Der blev ikke fundet nogen forskel i ammoniakemissionen mellem de fire grupper. Imod forventning var emissionen heller ikke lavere fra klimakammeret med delvist fast gulv sammenlignet med de andre 11

12 grupper med gyllekumme under hele stien. Derimod kunne det konkluderes, at punktudsugning med en kapacitet på ca. 10 m 3 /t pr. gris ikke øgede den samlede emission af ammoniak. Tabel 3. Samlet emission af lugt, svovlbrinte og ammoniak ved en indstillet punktudsugningsydelse på 10 m 3 /time pr. slagtesvin. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. Gruppe Målepunkt Loft Loft Gulv + loft Gulv + loft Luftydelse, m 3 /t pr. gris 30,6 26,3 23,6 22,8 Lugtemission, OUE/s pr kg 116 ab 123 b 91 a 113 b (88-151) (94-162) (70-119) (86-148) H2S-emission, mg H2S/t pr. gris 0,031 a 1,1 b 4,6 c 4,6 c (0,0 1,2) (0,0 2,2) (3,4 5,8) (3,4 5,8) Luftydelse gulv, m 3 /t pr. gris 30,6 26,3 23,8 24,5 Ammoniakemission, g NH3-N/t 0,12 a 0,12 a 0,10 a 0,12 a (0,08-0,16) (0,08-0,16) (0,06-0,14) (0,08-0,16) Ved lugt: a, b signifikant forskellige (P<0,01) Ved svovlbrinte: a, b og c signifikant forskellige (P<0,001) Ved ammoniak: ingen signifikante forskelle. Konklusion Formålet var at vurdere potentialet af punktudsugning ved forskellige gulvtyper i en vinterperiode. Som forventet var der ved en punktudsugningsydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris en markant forskel mellem koncentrationen af ammoniak, lugt og svovlbrinte i mellem loftudsugningen og punktudsugningen i gruppe 3 og 4 (p<0,001). Sammenlignet med kontrolgruppe 2 med traditionel drænet gulv i lejearealet og udelukkende loftudsugning gav punktudsugning en markant forbedring af luftkvaliteten i både gruppe 3 med et traditionelt drænet gulv i lejearealet og gruppe 4, hvor åbningsarealet i spaltegulvet var reduceret med 40 % i forhold til kontrolgruppe 2. Punktudsugningen reducerede koncentrationen af ammoniak i loftudsugningen i gruppe 3 og 4 med hhv. 51 % og 63 % i forhold til gruppe 2 (p<0,001). Punktudsugningsanlæggets effektivitet blev forøget ved at reducere åbningsarealet af spaltegulvet med 40 % vurderet på de målte ammoniak- og svovlbrintekoncentrationer. Sammenlignes gruppe 4 med reduceret spaltegulvsareal med gruppe 3 med traditionel drænet gulv i lejearealet, så var koncentrationen af svovlbrinte reduceret med 62 % (p<0,001) og ammoniak med 24 % (p<0,01). 12

13 Det vurderes, at punktudsugningsanlægget under praktiske forhold kan anvendes til begge de anvendte gulvtyper i gruppe 3 og 4. Den største effekt af punktudsugningsanlægget opnås dog i stalde hvor også åbningsarealet af spaltegulvet reduceres. Referencer [1] Kai, P., Strom, J., & Jensen, B. E., 2007: Delrensning af ammoniak i staldluft. Grøn viden. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. DJF husdyrbrug nr. 47. September [2] Pedersen, P. & Kai, P., 2008: Kildeseparationsstald med gulvudsugning. Meddelelse 824. Videncenter for Svineproduktion. [3] Pedersen, P., Jensen, T.L., Jørgensen, M., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en vinterperiode. Meddelelse 878. Videncenter for Svineproduktion. [4] Bjerg, B. Zhang, G.Q., & Kai, P., 2008: CFD Investigation of a Partly Pit Ventilation System as Method to Reduces Ammonia Emission from Pig Production. Proceedings of the 8th International Livestock and Environmental Symposium. Iguassu Falls Brasilien [5] Pedersen, P., Jensen, T.L., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en vinterperiode. Meddelelse 883. Videncenter for Svineproduktion. [6] Dansk standard (2003): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725: [7] Riis, A.L., 2006: Standardtal for lugtemission fra danske svinestalde om sommeren. Meddelelse nr. 742, Landsudvalget for Svin. [8] Normtal for husdyrgødning Deltagere Teknikere: Volontør: Statistiker: Ib Dahl Jensen & Mike Petersen, Videncenter for Svineproduktion Martin Leegaard Riis, Videncenter for Svineproduktion Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1047 Gulvudsugning og delrensning 13

14 Appendiks a Figur 1. Klimakammer med både gulv- og loftudsugning. Figur 2. Ved gulvudsugning under lejeareal lukkes tre af fire åbninger, mens et Ø160 rør føres hen under lejeareal i den modsatte ende af stien. 14

15 Figur 3. Principskitse af opbygning af gulvudsugning under lejeareal samt illustration af placering af sugepunkterne i gruppe 3 og 4. Figur 4. Udformning af gulv i gruppe 4 bemærk de isatte gummikiler. 15

16 Figur 5. Efter udtagning af lugtprøve blev en 30 liters pose sendt til analyse på lugtlaboratorium, hvor luftprøven blev analyseret ved hjælp olfaktometeret Ecoma T

17 Appendiks b Lugtkoncentration, Ou E/m Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Måling nr Lugtkoncentration, Ou E/m Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Måling nr. Figur 1. Lugtmålinger. Øverste graf viser målingerne i første runde, mens nederste graf viser målingerne fra anden runde. Lugtmålingerne i gruppe 4 loft de første fire dage ved hold 1 og anden måledag ved hold 2 blev udeladt af den statistiske analyse på grund af fejl ved udtagning af lugtprøve. 17

18 Luftydelse, m 3 /t Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Måling nr Luftydelse, m 3 /t Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Måling nr. Figur 2. Luftydelse registreret i forbindelse med lugtmålinger. Øverste graf viser målingerne i første runde, mens nederste graf viser målingerne fra anden runde. 18

19 30 25 Ammoniak, ppm Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Måling nr Ammoniak, ppm Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Måling nr. Figur 3. Ammoniakmålinger foretaget i forbindelse med lugtmålinger. Øverste graf viser målingerne i første runde, mens nederste graf viser målingerne fra anden runde. 19

20 Kuldioxid, ppm Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Måling nr Kuldioxid, ppm Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Måling nr. Figur 4. Kuldioxidmålinger foretaget i forbindelse med lugtmålinger. Øverste graf viser målingerne i første runde, mens nederste graf viser målingerne fra anden runde. 20

21 1,000 0,900 0,800 Svovlbrinte, ppm 0,700 0,600 0,500 0,400 0, Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft 0,200 0,100 0, Måling nr. 0,500 0,450 0,400 Svovlbrinte, ppm 0,350 0,300 0,250 0,200 0, Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft 0,100 0,050 0, Måling nr. Figur 5. Svovlbrintemålinger foretaget i forbindelse med lugtmålinger. Øverste graf viser målingerne i første runde, mens nederste graf viser målingerne fra anden runde. 21

22 25 20 Temperatur, C Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Udetemperatur -10 Måling nr Temperatur, C Delvist 2. Drænet 3. Gulv 3. Loft 4. Gulv 4. Loft Udetemperatur Måling nr. Figur 6. Temperaturmålinger foretaget i forbindelse med lugtmålinger. Øverste graf viser målingerne i første runde, mens nederste graf viser målingerne fra anden runde. 22

23 Appendiks c Tabel 1. Produktionsresultater for de to hold grise. Gruppe Antal grise pr. hold ved indsættelse Antal grise pr. hold ved afgang Vægt ved indsættelse, kg 32,3 32,1 32,3 32,2 Vægt ved afgang, kg 112,8 107, ,7 Daglig tilvækst, g pr. gris

24 Appendiks d 25 y = 0,9918x - 0,3106 R 2 = 0, Dräger, ppm Kitagawa, ppm y = 0,9671x - 0,3434 R 2 = 0,9233 Dräger, ppm Kitawaga, ppm Figur 1. Kontrolmålinger med ammoniak sporgasrør Kitagawa 105 SD og sammenligning med ammoniakmålinger foretaget med sensor VE 18 måleudstyr. Alle kontinuerlige målinger korrigeres i forhold til sporgasrør. Kurverne viser målinger foretaget i første og anden runde. 24

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR MEDDELELSE NR. 927 Elektronisk partikelioniseringsudstyr i en smågrisestald halverede koncentrationen af inhalerbart støv. Den

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Udkast Afgørelse om anvendelse af af anmeldeordningens 34 til afprøvning af miljøeffektive teknologier/teknikker på Nørregade 53, 8783 Hornsyld

Udkast Afgørelse om anvendelse af af anmeldeordningens 34 til afprøvning af miljøeffektive teknologier/teknikker på Nørregade 53, 8783 Hornsyld Alfred Tværsig Olesen Nørregade 53 8783 Hornsyld UDKAST - UDKAST Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Mette Højby Direkte nr.: 7975 5678 mette.hoejby@hedensted.dk Lok.id.:

Læs mere

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo Gómez,

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

FarmTest - Bygninger nr. 2-2002. Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig

FarmTest - Bygninger nr. 2-2002. Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig FarmTest - Bygninger nr. 2-2002 Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation Udarbejdet af: Arne Grønkjær Hansen og Kjeld Vodder Nielsen,

Læs mere

Lugtemission fra minkhaller

Lugtemission fra minkhaller Lugtemission fra minkhaller Måling af lugtemission fra naturligt ventilerede minkhaller RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen AGROTECH November 2013 Lugtemission fra minkhaller Måling af lugtemission fra

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24. Bilag B Sagsnr. 222824B-151-122/Rev.1 Rapport Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning Februar 2015 Rekvirent: Lemvig Biogas A.m.b.A. Lars Kristensen Pillevej 12 7620 Lemvig Dato: Udført af:

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere