1. Årgang No. 1 Januar 2008 Lillebælt Fritidsfiskerforening

Transkript

1 1. Årgang No. 1 Januar 2008

2 Medlemsblad for Foreningens formål er at varetage det frie fiskeri på vandet medlemmernes interesser over for myndighederne lokale værdier på Lillebælt bæredygtige fiskebestande Rimelige bådpladsleje i lystbådehavnen at deltagelse aktiv i fiskepleje Udgivet af: Bestyrelse: Formand: Næstformand: Kasserer: Ernst Lundsberg Jørn Knudsen Christa Poulsen Redaktion: Ernst Lundsberg (ansvarshavende) Anchersvej Fredericia lundsberg@mail.tele.dk Forsidebilledet: Fyret ved Strib. Aktiviteter Febuar: Generalforsamling d Marts: Klubaften d Klubaften d April: Klubaften d Klubaften d Maj: Klubaften d Klubaften d Side. 3. Bladet. Indhold: Side. 4. Nytårstorsken. Side. 5. Generalforsamling Side. 8. Vores naturarv Side.10. Mange alke døde Side.12.Sikkerhed om ombord Udkommer Bladet Ca. 15. Januar Ca. 15. Marts Ca. 15. Maj Ca. 15. August Ca. 15. Oktober Ca. 15. December Deadline Stof til bladet, skal indleveres 14 dage før udgivelsen 2

3 Godt nytår blev året hvor foreningen rigtig kom i gang. Den 22. februar 2007 afholdt vi stiftende generalforsamling. Vi var 12 medlemmer og i løbet af året har vi budt velkommen til indnu flere og her ved årsskiftet har vi kunne sige velkommen til endnu nogle. Vi byder derfor Velkommen til alle. Vi havde i foråret nogle film om fiskeri, som der var stor tilslutning til. Vores piger var naturligvis inviteret med og Christa gav kaffe og kager. u I August havde vi en udflugt til Skærbæk, hvor vi bl.a. besøgte Tjæregryden. Vi spiste vores medbragte frokost på Skærbæk havn og snakkede om vi i år skulle tage en tur til Æbelø. I august måned indkaldte Borgmesteren alle havnens interessegrupper, for at få klarlagt havnens fremtid. Samtidig fik vi slået fast, at vi var en nystartet forening der ønskede aktiviteter i Lystbådehavnen og på Lillebælt. Lige før jul fik vi alle besked på at ADP skulle til at køre Lystbådehavnen som forretning, så nu vil vi se, hvordan vi kan manøvrere i det farvand. Amatørfiskerne, Motorbådsklubben, Sejlklubben og en. Hvilke aktiviteter har vi ellers i støbeskeen? Verner fra Kolding arbejde på et besøg på en ålefarm nede på Koldingegnen Vi har en ide med at være med i Kommunens Sommersjov i juli for børn, hvor vi kan tage børn med på Bæltet og så kan de være Fisker for en dag. I den forbindelse kan vi måske også erhverve nye medlemmer (forældrene). Vi vil også gerne have gjort sommerudflugten til august til en fast tradition. Ligesom en dag hvor vi ryger ål også det kunne blive en aktivitet. I kan også komme med masser af gode ideer til aktiviteter. Med venlig hilsen ernst 3

4 NYTÅRSTORSKEN. Fredag den 28. december 2007 mødtes vi kl ve Rest. Oven Vande til den årlige torskefangst til nytårsaften. Der var kun 4 fremmødte, så vi sejlede i Ernsts fiskerkutter. Turen gik rundt i Lillebælt helt ned til den gamle Lillebæltsbro og retur. Fangsten var lille. Der var 1 lille torsk, som fik lov til at leve videre. Ved tiden var vi i havn igen, hvor vi samledes i sejlklubbens klublokale og drak en kop kaffe med kage til inden vi tog hver til sit, uden nytårstorsken. DRØMMEN & IDEEN Restaurant Oven Vande bygger på en filosofi og drømme, som er basis for de fleste mennesker. Vi tror, at det er basalt vigtigt at mødes over et godt måltid til hverdag og fest. Vi mener, at livet er for kort til ligegyldige og dårlige råvarer. Vi ønsker, at skabe glæde og festlige rammer for vore gæster og god livskvalitet for vore ansatte. Vi når vore mål, gennem kvalitet og troværdighed og naturligvis glade gæster, som bliver vore gode ambassadører. Hermed byder vi alle velkommen til Restaurant Oven Vande og håber at De vil finde inspiration og gode ideer til Deres næste fest eller blot når De skal forkæle Dem selv. Så gå roligt på opdagelse i Oven Vandes univers. Ønsker De personlig vejledning, skal de blot kontakte os for en uforpligtende rundvisning og drøftelse af Deres kommende arrangement. 4

5 Der indkaldes til generalforsamling torsdag den 21. februar 2008 kl i den sorte pavillon ved Rest. Oven Vande. Der serveres fiskeretter med efterfølgende kaffe/te og kager. Vi opfordrer alle vores medlemmer til at møde op og deltage aktivt i diskussionen om de aktiviteter vi måtte få i år Generalforsamlingen Generalforsamlingen afholdes i februar måned og er foreningens øverste myndighed. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Generalforsamlingen indkaldes med mindst fjorten dages varsel. Et medlemsforslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde otte dage før generalforsamlingens afholdelse. Generalforsamlingen skal indvarsles pr. brev, eller i foreningsbladet eller dagblad. Dagsordenen på generalforsamlingen Dagsordenen på generalforsamlingen : 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Regnskabets aflæggelse 5. Indkomne forslag 6. Valg af formand 7. Valg af bestyrelse Jørn Knudsen er på valg. 8. Eventuelt Der vælges en bestyrelsessuppleant. Niels Nielsen Der vælges en revisor Verner Nielsen Suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. På generalforsamlingen vil vi diskuterer vores muligheder i den kommende ny lystbådehavn. Husk vores formål: At varetage medlemmernes interesser over for myndighederne At arbejde for rimelige priser på bådepladser i vores Marina 5

6 6

7 MEDLEMSKONTINGENT Alle medlemmer bedes betale kontingent for 2008 senest ved generalforsamlingen. Beløbet er 200 kr. Kasseren. Ising Frednings tider. Ingen fredning mindstemål 25cm Rødspætter 15. Januar 30. April mindstemål 27cm Skrupper 1. Febuar 15. Maj mindstemål 25,5cm Tunger? mindstemål 26cm Pigvar Torsk 1. juni 31.juli mindstemål 30cm Ingen fredning mindstemål 38cm 7

8 Vores arv Nogle af os arver fra deres fædre, andre som jeg fra venner, men vi er alle fritidsfisker og er alle bærer af en ældgammel Kulturarv. Det er vigtigt for os, i vores kultur (informationssamfundet) at få fortalt om vore forfædre og om os selv og om, hvordan de og vi ernærede vores familier, ved bla. fisker I gamle dage ernærede vi os kun ved fiskeri, og alle satte vi vores ro- og sejlbåde ud fra åben strand, og alle fiskede vi med kroge (bakker) og garn, som ofte måtte bjerges i dårligt vejr. Når isen lukkede for fiskeri og sejlads var der knaphed i de små hjem, men det blev ligesom sygdom og ulykker båret som et livs vilkår. Fritidsfiskerne i dag udøver deres fiskeri med moderne hjælpemidler som GPS - navigation, ekkolod, mobiltelefoner, gode motorer, synkefri både, god beklædning og redningsudstyr. I dag er der ikke sult og nød, vi føre vores gamle kultur med ind i den nye, med efterløn, førtidspension, men vi må fastholde vores Kulturarv. Sådan opfatter mange danskere også en fritidsfisker af i dag. I Lillebælt fritidsfiskerforening løfter vi med glæde og stolthed denne kulturarv. Trods vanskeligheder med restriktioner og modstand fra andre organisationer fastholder vi, at Fortidens arv er fremtidens ret til fritidsfiskeriet 8

9 Undertegnede ønsker at blive medlem. Fornavn: Efternavn: Adresse Tlf. Aktivtmedlem: Årlig 200 kr. Støttemedlem: Årlig 100 kr. Fritidsfisker Trollingfisker Håndredskaber fra båd Andet 9

10 Sikkerhed om ombord FRITIDSFISKER TOPPER LISTE MED 9 OMKOMENDE. LYSTFISKER FUNDET DØD. Af Ernst. Politiet fandt lørdag ved 16-tiden liget af en ældre mand i vandet ud for Nyborg. - Han er formodentlig faldet overbord fra sin båd. Om det skyldes et ildebefindende, f.eks. en blodprop, kan vi ikke sige, før der har været ligsyn, sagde politiets vagthavende lørdag aften. Den druknede mands bil blev fundet i nærheden, og politiet er derfor overbevist om, at den døde er en 59-årig lystfisker fra Nyborg. Det kunne lige så godt have været et af vores lokal medlemmer men nu var det et forfundsmedlem så er det jo ikke så tæt på vel. Husk når i færdes derude, foreningen har ikke så mange medlemmer så medlemmer at vi har råd til at miste nogen. Søsportens Sikkerhedsråd har netop udgivet sin årsberetning for Rådet har registreret i alt 261 hændelser med ca. 335 personer involverede. Listen over omkomne omfatter 20 personer, hvoraf 16 med sikkerhed ikke bar redningsvest. Fritidsfiskerne er, som i mange år, den gruppe, der topper listen med 9 omkomne. Det er primært mænd, der aldersmæssigt befinder sig på den anden side af 50, en gruppe det har vist sig gennem en årrække, at det er næsten umuligt at nå med sikkerhedsbudskaber. Rådet har forsøgt på forskellige måder bl.a. i samarbejde med fritidsfiskerorganisationerne at nå denne aldersgruppegruppe men må konstatere, at det ikke er lykkedes fuldt ud. Rådet efterlyser gode ideer til, hvorledes man kan nå den gruppe mennesker. Hvad er dette: Sæl eller Søløve. 5 er omkommet ved overbordfald i havn, hvilket viser, at kampagnen I sikker havn, som er sat i værk af Dansk Sejlunion og FLID er særdeles relevant. Øvrige omkomne fordeler sig på flere forskellige områder 10

11 I hændelserne indgår bl.a. et stort antal misbrug af nødblus. Hvert misbrug beslaglægger store eftersøgningsressourcer, ressourcer der måske kunne have været brugt bedre et andet sted. Derudover skal man vide, at det er strafbart at affyre nødsignaler af på denne måde. Husk når udløbsdatoen for nødsignaler er nået at aflevere dette på nærmeste politistation. En anden gruppe af hændelser er udeblivelser, fordi man har glemt at give besked hjemme om at man f.eks. er forsinket. Giv altid besked hjem, hvis du er forsinket, så familien ikke bliver nervøs. Navigationsfejl med grundstødning til følge tegner sig også for en stor gruppe. Det eneste der kan siges er, lær at navigere før I sejler ud. Vi vil her fra bladet arbejde med sikkerhed, vind, navigation, brand og eksplosion, kulde og beklædning, mand over bord, mobiltelefoner. GPS, Redningsveste, Promillegrænser, Valg af jolle, VHF og DSC, samt lov og ret på vandet. For nogle af os er det at bevæge os ud på bølgen blå noget vi gør til daglig, men for mig er det nødvendigt en gang imellem at stoppe op, og tænke mig om igen. 11

12 Vind Vinden er den del af vejret, som har størst betydning for sikkerheden ved sejlads. Vinden kan få både til at drive ukontrolleret krænge og måske endda kæntre. Vinden kan specielt let få fat i gummibåde, luft madrasser og lette fartøjer som f.eks. kanoer og kajakker. Det er også vinden der skaber bølger. Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser, nemlig dens retning og hastighed. Nogle gange angiver man også vindens drejning over tid. Vinden er aldrig helt konstant, så den vind man hører i vejrobservationer og vejrudsigter, er middelvinden, dvs, den gennemsnitlige vind, målt over 10 minutter og i 10 meters højde. Det kan altså af og til blæse mere, ja endog meget mere, end vejrudsigten melder. Vindretning Vindens retning er den kompasretning, hvorfra luften kommet En sydvestlig vind er altså vind, der kommer fra sydvest. Vindhastighed Vindens hastighed angives på forskellige måder I vejrudsigter gives den oftest i meter pr. sekund (m/s) Det er det samme, som mange sejlere kalder sekundmeter. I vejrkort vises vinden ofte i knob. Det er nemt at regne fra mis til knob, for det er næsten sådan, at 1 mis = 2 knob. Tiltagende og aftagende vind Det er godt at lægge mærke til, hvordan vinden ændrer sig, som tiden går. Når vindhastigheden bliver større, så kalder man det en tiltagende vind. Nogen siger, at det frisker op. Når vindhastigheden bliver mindre, kalder man det en aftagende vind. Nogen siger, vinden løjer (af) eller at vinden foyer. Vindskalaen Vinden angives også ved sin styrke på Beauforts skala, enten med et tal eller med ord. På et senere tidspunkt kan du se et skema med vinden og dens virkning på havet og land. 12

13 Herunder er en beskrivelse af de lave vindstyrker og en beskrivelse af de bølger, de skaber. Vindstyrke 2 Ved vindstyrke 2 blæser det fra 1,6-3,3 mis (eller 4-6 knob). Denne vind kaldes svag vind. Bølgerne er små, korte men veldefinerede. Bølgerne har et glasagtigt udseende og bryder ikke. Bølgerne ligner nærmest et kyllingenet. Der er ingen skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 0,2 meter. Vindstyrke 3 Ved vindstyrke 3 blæser det fra 3,4-5,4 m/s (eller 7-10 knob). Denne vindhastighed kaldes let vind. Bølgerne er kraftige småbølger, hvor toppene begynder at brydes, så der dannes et glasagtigt skum. Bølgehøjden kan være op til omkring 0,6 meter. Vindstyrke 4 Ved vindstyrke 4 blæser det fra 5,5-7.9 m/s (eller knob). Denne vindhastighed kaldes jævn vind. Bølgerne er mindre bølger, som har ret hyppige/skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 1,0 meter, når der har været plads og tid nok til at bygge bølgerne store. Hvilken vind kan man sejle ud i? Om man bør sejle ud afhænger meget af farvandet og ens sejlererfaring. Generelt kan man sige, at: små, lette, smalle fartøjer (robåde, kajakker, små joller m.m.) bør allerede i let vind (dvs. vindhastighed 4-5 mis, vindstyrke 3,) holde sig væk fra åbent farvand. Større fart bør ved jævn vind (dvs. vindhastighed 6-8 mis, vindstyrke 4) huske, at sejlads kan være ubehageligt og farligt for nogle børn samt for nervøse og uerfarne sejlere. I frisk vind (dvs. vindhastighed 9-11 mis, vind- styrke 5) og derover bør kun store sødygtige fartøjer med erfarne sejlere ombord stå til søs. Forskellig vind over land og over vand Vejret kan være meget forskelligt over hav og over land. Det kan være helt anderledes hjemme i haven eller i havnen end ude på vandet. Ofte blæser det meget mere på vandet, og man kan runde en pynt og opdage, at det - pludselig blæser op. Væn dig til at sammenligne vinden på land med vinden på vandet, så bliver du bedre til at kende forskellen, og lyt desuden altid til farvandsudsigten inden du sejler ud. 13

14 Foruroligende mange alke fundet døde De seneste uger er der konstateret flere end 100 døde alke på Danske kysterne. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) frygter en økologisk omvæltning i Kattegat, som er et af verdens vigtigste vinterkvarterer for alke af Jan Skriver Ved østkysten af Jylland og på Grenen ved Skagen er der rapporteret om usædvanligt mange døde alke. Desuden er der aktuelle meldinger om døde alke fra den svenske vestkyst. - Vi må konstatere, at alkene i Kattegat netop nu er i krise. Et større antal er bukket under. Man har i løbet af få uger fundet flere end 100 døde alke på velbesøgte kyststrækninger af Kattegat, det er alarmerende. Og det er meget usædvanligt, at mange hundrede alke søger helt tæt på land for at fiske, som vi har fået mange rapporter om på det seneste, siger Knud Flensted, Havbiologer har dette efterår slået alarm, fordi Nordsøens fiskespisende havfugle som rider, havterner, lunder og lomvier over et kæmpe område fra Island over Færøerne til Skotland og Norge mangler føde i en grad, så der i visse fuglekolonier slet ikke er kommet unger på vingerne. Forklaringen er sandsynligvis ændringer i havets økosystem på grund af de stigende havtemperaturer, som bevirker, at en lille vandloppe, der er småfiskenes vigtigste føde, er gået stærkt tilbage. Tilbagegangen forplanter sig naturligvis til havfuglenes rækker, for de er helt afhængige af de vandloppeædende småfisk som for eksempel tobis. TIL VORES ANNONCØRER. vil gerne ønske vores nye annoncører godt nytår og tak for jeres interesse og støtte til foreningens arbejde. 14

15 Torsk I 1983 udgjorde torsken 30% af den totale fiske -ressource i Nordatlanten, men siden da er bestanden faldet drastisk. Kendetegn Torsken skifter farve efter dens levested (f.eks. bliver den ildrød på stenet bund), men alle arter har en lys sidelinie. Desuden har de overbid og en skægtråd, hvorpå der sidder sanseceller, som gør dem i stand til at registrere, om der er føde i nærheden. Kødet er hvidt og saftigt. Fangstperiode Torskens kød bliver løsere i de varme perioder, hvor den tager mest føde til sig, modsat om vinteren og i gydeperioderne om foråret. En gammel regel siger, at man af samme grund kun skal spise torsk i måneder med "r" i. Bestanden af torsk blev stabiliseret i 1980'erne via EU's kvoteordninger. Det har vist sig, at kvoten blev sat for højt, således at torskebestanden nu er truet. Man var for optimistisk med hensyn til artens reproduktion. Lillebælt Fritidsfiskerforening Tilbyder annoncering til følgende priser pr. år: Størrelse Mindste fangstmål for torsk er 35 til 40 cm. I henhold til loven skal eksemplarer under dette mindstemål sættes ud igen. Den maximale størrelse og vægt er 180 cm og 52 kg, men nu om stunder fanges dog langt mindre eksemplarer. Den danske rekord er sat i 1984 og var på 30,5 kg, og den til alle tider største torsk, der er landet, vejede 96 kg, var 2 meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, U.S.A. Fangstmetoder 1/1 side H:18,5 x B:12,5 cm kr ,- 1/2 side H:12,5 x B:9 cm kr. 600,- 1/4 side H:12,5 x B:4,5 cm kr. 300,- Bladet udkommer 6 gange årlig. Oplag ca. 250 stk. Reproklar annonce bedes tilsendt: Redaktionen: Ernst Lundsberg Anchersvej Fredericia Tlf Lundsberg@mail.tele.dk 15

16 Katte ville vælge viskas Nej. det var bare en rusekat 16