kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for

Transkript

1 kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for

2 Indhold Beskrivelse af dagtilbuddet... 3 Siden sidst... 4 Effekt... 5 FORÆLDRESAMARBEJDE... 5 Forældrenes tilfredshed med samarbejdet... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 7 Børnenes alsidige personlige udvikling og læring... 7 Forældrenes tilfredshed... 8 Børnenes sproglige udvikling... 8 Sprogvurderinger... 9 Kultur og kreativitet Forældrenes tilfredshed Natur og miljø TRIVSEL OG SUNDHED Børnenes trivsel og sundhed Forældrenes tilfredshed RUMMELIGHED Børnenes sociale kompetencer Forældrenes tilfredshed Ydelser Den pædagogiske læreplan Børn med særlige behov Børnemiljøet Evaluering af læreplanen Anvendte pædagogiske metoder Med fokus på sprog Børn med særlige behov Natur og miljøbevidsthed %-målsætningen KVALITETSRAPPORT 1

3 Organisering Medarbejdersammensætning og kompetencer DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT Udarbejdelse af den pædagogiske læreplan Børn med særlige behov Respekt for grænser Ressourcer Børnene i dagtilbuddet Medarbejdere i dagtilbuddet Særligt tildelte ressourcer fysiske rammer Særlige tilsynsoplysninger Sovestillinger Brug af barneseler Sikker transport Legetøj Hygiejne Rygepolitik Dagtilbudsbestyrelsens kommentarer KVALITETSRAPPORT 2

4 Beskrivelse af dagtilbuddet Sådan er vi Børnegården er en privat ejet integreret daginstitution normeret til 71 børn. Vi har to vuggestuegrupper med 13 børn på hver stue. I børnehaven er der på nuværende tidspunkt 33 børn og med den nye tilbygning som bliver indviet i februar 2014 kommer normeringen op på 45 børnehavebørn. Vi startede for 4 år siden og ligger på en gård med et stort fokus på udeliv og dyr. Vi prioriterer en hverdag med struktur og genkendelighed, samtidig med plads til spontanitet. Børnene tager del i hverdagen, hvor de blandt andet er med til fodring af dyr, dyrkning af grønsager og mulighed for at lave mad. I Børnegården bliver børn og voksne mødt med respekt og anerkendelse, og vi ønsker at medvirke til, at børnene skaber relationer og venskaber. Som voksne er vi med til at skabe nogle gode rammer for børns leg og give muligheder for, at de kan afprøve og mærke egne grænser. Vi lægger vægt på værdier som nysgerrighed, kreativitet, fantasi, engagement og glæde, som vigtige elementer i samværet og nærværet med børnene. KVALITETSRAPPORT

5 Siden sidst Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: Hjemmesiden skal opdateres. Læreplanerne skal fornyes og færdig gøres til marts. Forældrebestyrelsen skal kommentere på kvalitetsrapporten, gør vi det der står. Forældremøde om forventninger forældre/personalet imellem. Som opfølgning på vores aftaler har vi : Vi har i efteråret fået arbejdet med at gøre vores hjemmeside mere levende og brugbar. Vi har fået uploadet rigtig mange forskellige oplysninger, dokumentationer samt flere billeder og videoer. Vi har i arbejdet med vores læreplaner og fået dem færdiggjort. De kan i dag findes på vores hjemmeside. Vi fremlagde kvalitetsrapporten overfor vores bestyrelse i, hvor vi fik en tilfredsstillende tilbagemelding om et godt stykke arbejde. Vi har ligeledes afholdt et forældremøde med forældregruppen i børnehaven, som et led i af afklare nogle af de forventninger som ligger udokumenteret mellem forældre og medarbejderne på børnegården. Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved : Vi har gennem det sidste halve år i fået / og får stadig en meget positiv tilbagemelding omkring udvidelsen af vores hjemmeside. Det er både nye, gamle og kommende forældre på Børnegården, som har givet en positiv tilbagemelding. Det gælder især vores afsnit om; aktiviteter i huset, madplanen, billeder, jul på børnegården, læreplaner og en god og brugbar side om vores praktiske oplysninger og hvem vi er. Det har længe været et ønske fra forældrenes side af få nogle flere oplysninger/informationer fra Børnegården og det har ligeledes resulteret i, at vi nu 1 til 2 gange om måned udsender et nyhedsbrev, hvor vi skriver om de ting som vi laver, men også omkring praktiske informationer til forældrene. Dette er blevet modtaget med en meget positiv tilbagemelding fra forældrene. KVALITETSRAPPORT 4

6 Effekt FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på : Vi har fokus på et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, hvor der er en åben dialog omkring barnets trivsel og udvikling. Ved barnets start holder primærpædagogen en opstartssamtale. Derefter holder vi en midtvejssamtale og en Status og udviklingssamtale inden overgang til børnehave eller overgang til skole. Ved særlige behov holder vi gerne ekstra samtaler. I løbet af året er der en række forældrearrangementer og arbejdsdage. Den daglige forældrekontakt vægter vi at kunne fortælle, hvordan barnet har haft det, små eksempler på, hvad det enkelte barn har været optaget af. Ved de mindste fortæller vi mere detaljeret omkring mad, søvn, små episoder og hvordan barnet har været tilpas. Vi vægter samarbejde omkring barnets trivsel, hvor vi hurtigt fortæller, hvis vi har nogle bekymringer og sammen med forældrene prøver at afdække disse. Vi skriver dagligt i logbøger, så alle har mulighed for at følge med i børnenes hverdag. Derudover arbejder vi også med billede dokumentation. Som resultat ser vi, at Vi oplever et miljø på børnegården, hvor forældrene har mulighed for dialog med medarbejderne i hverdagen og i de tilfælde hvor medarbejderne eller forældrene har brug for det, bliver der afholdt et møde. Vores opstartssamtaler og overgangssamtaler er med til at give forældrene en tryghed ved deres børns start på Børnegården. Samtalerne er med til at forberede pædagogerne på, hvilket barn de modtager, men også som en forventningsafklaring overfor forældrene omkring, hvad de kan forvente i samarbejdet med Børnegården. Noget af det som vi gør meget ud af på Børnegården er, vores forældrearbejdsdag, hvor forældrene kommer en weekend og giver en hjælpende hånd med at vedligeholde eller udvikle Børnegården. Ligeledes har vi et aktivitetsudvalg, som består af forældre fra vuggestuen og børnehaven. Aktivitetsudvalget holder i løbet af året en række arrangementer med forskellige temaer, som er alt fra æblepresning til julearrangement. FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET KVALITETSRAPPORT 5

7 Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andel af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren - 80,8% 76,7% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...:...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Kommunen - 50,0% 60,5% 58,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med :...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Kommunen - 84,6% 88,4% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Kommunen samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt. - 84,6% 76,7% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 6

8 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, der enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på : At skabe aktiviteter der passer til det enkelte barns udviklingstrin. Vi tilstræber at arbejde i mindre grupper med børnene, så vi lettere kan matche barnets nærmeste udviklingszone. I dagligdagen differentierer vi i vores kravsætning til børnene i forhold til det enkelte barns kunnen. Vi vægter fordybelse og nærvær. Som resultat ser vi, at Børnene bliver bedre til at mestre færdigheder. Vi oplever børnene selvstændigt går i gang med flere aktiviteter, samt at børnenes selvværd højnes, da kravene til barnet tilpasses barnets formåen. Vi ser, at børnene er nysgerrige og videbegærlige, har mere gå på mod, når vi i aktiviteterne i dagligdagen rammer deres nærmeste udviklingszone. Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet nedenfor. KVALITETSRAPPORT 7

9 De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet ALSIDIG PERSONLIGE UDVIKLING er 1. (Beskriv mål her) I forbindelse med Arbejde med at udvikle barnets selvværd. Det har vi gjort ved, at møde barnet når det dette mål har vi i bliver afleveret med glæde og give det knus og kærtegn. Vi guider ligeledes barnet i, særlig haft hvad det må og ikke må, så det udvikler en fornemmelse for at indgå i forskellige sammenhænge og overholde regler og støtte barnet på aktuelle udviklingstrin. 2. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 3. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft At barnet udvikler en forståelse for andre. Dette gør vi ved at arbejde med barnets empati. I tilfælde, hvor barnet kommer i konflikter har vi meget fokus på, at de implicerede børn får mulighed for at sætte ord på deres oplevelse af situationen, så de lærer at sætte sig i de andres sted og få en forståelse af, hvad de andre oplever. At barnet føler sig værdsat og udvikler tillid til andre. Vi arbejder med at give barnet nærvær og anerkendelse fra de voksne. Det sker gennem daglige aktiviteter, hvor de voksne er indlevende i aktiviteter omkring børnene som giver barnet følelsen af at være værdsat gennem denne værdsættelse af sig selv åbner vi gennem lege muligheden for at skabe tillid til andre børn. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets : Kommunen...indsats for at udfordre det enkelt barn - 73,1% 64,3% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære - 88,5% 76,7% 81,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, krops-sprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. KVALITETSRAPPORT 8

10 De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet SPROGLIGE UDVIKLING er 1. (Beskriv mål her) I forbindelse med At arbejde med at barnet udvikler sproget og får glæde ved at blive forstået. Dette dette mål har vi i gøres i det daglige arbejde ved at vi sætter ord på barnets mimik, følelser og handlinger. I arbejdet med, at udvikle barnets sprog, hjælper det rigtig meget når vi sætter særlig haft ord på vores egne handlinger, sanglege osv. 2. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 3. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft At arbejde med, at barnet lærer at udtrykke egne følelser og behov. Dette sker i forlængelse af, at barnet udvikler et sprog. I perioden fra mimik til sprog, hjælper den voksne med at sætte sprog på barnets følelser og behov derved kopier og indlærer barnet en forståelse mellem behov og at give udtryk for det sprogligt. At barnet finder interesse for bøger. Det giver vi dem allerede i vuggestuen og fortsætter i børnehaven i hverdagen, hvor børnene får mulighed for at sidde og kigge bøger på stuerne, men også senere hen i stillerum hvor de kan fordybe sig i at kigge bøger. Vi læser også for børnene i løbet af dagen. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedsteindikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål 1 med dansk som andetsprog 0 Opgjort for perioden 1/1-31/12. Antal gennemførte sprogscreeninger (før skolestart) af 5-årige børn med dansk som andetsprog 0 Opgjort for perioden 1/1-31/12. KVALITETSRAPPORT 9

11 KULTUR OG KREATIVITET Barnets kompetence indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDI- ER er 1. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 2. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 3. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft At udvikle børnenes kreative udfoldelsesmuligheder. Vi havde gennem et par måneder i efteråret et skrot projekt kørende. Hvor hele børnegården lavede kunst af skrot. Vi havde børn i mindre grupper, hvor vi snakkede med dem om at udvikle forskellige ting af skrot. Dette gav nogle rigtig gode kreative oplevelser for både børn og voksne på børnegården. Vi fortsætter arbejdet med at udvikle de æstetiske omgivelser hvori børnene befinder sig til hverdag. Det gør vi ved at have som et fokus punkt, at vores legeplads skal være æstetiske smuk at se på og at vi fortsætter med at vedligeholde de indre faciliteter, så det fremstår imødekommende for børn og voksne. At vi laver oplevelser og aktiviteter som får børnene til at føle sig som en del af børnegårdens kultur. Dette har vi gjort gennem aktiviteter, hvor børnene bliver en deltagende del af udsmykningen af børnegården både ind og ude. Ligeledes inddrager vi forældrene i udviklingen af børnegården gennem forældrekaffe og arbejdsdage. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 92,3% 83,7% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 10

12 NATUR OG MILJØ Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet NATUR OG NATURFÆNOMENER er 1. (Beskriv mål her) I forbindelse med Vi arbejder meget på at børnene skal være meget ud og opleve naturen i al slags vejr dette mål har vi i og på alle årstider. Vores børnehave er ude et par timer hver dag og når det er godt særlig haft vejr er de ude stort set hele dagen. Vuggestuen er ligeledes ude hver dag, men vi tager meget hensyn til dem. 2. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 3. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Vi har en række forskellige dyr tilknyttet børnegården. Børnene er dagligt med til at passe og pleje vores dyr, da dette er med til at udvikle børnene empati. Ligeledes giver det børnene en forståelse for, hvordan og hvorfor man skal passe og pleje dyrene. Give barnet en oplevelse af naturen. På samme måde som børnene følger dyrenes færden på børnegården giver vi ligeledes børnene en mulighed i af undersøge og undres over det, at så noget, og se det voksne. Vi bruger vores urtehave til at gro forskellige urter og grønsager, som børnene er med til at se voksne og pleje og høste i sidste ende. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj KVALITETSRAPPORT 11

13 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på : Vi har taget stilling til, at mad skal være en god oplevelse og vægter sund og nærende kost. Årstidernes frugt og grønt er en vigtig del af måltiderne. MÅLTIDER I LØBET AF DAGEN: Morgenmad er havregryn og havregrød Frugt og rugbrød el. grovbrød til formiddag Frokost med rugbrød om mandagen og varme retter resten af ugen (altid med grøntsager) Eftermiddag med frugt og boller el. groft brød Som resultat ser vi, at Sundhed er rigtig mange ting og det har rigtig mange forskellige betydninger selv her på børnegården. Det er alt fra at vaske hænder før maden til sundhed gennem kosten. Når vi nu beskriver sundhed og vores arbejde med sundhed bliver det igennem maden. Vi skaber en rolig og tryg atmosfære med plads til forskelighed, når vi spiser vores måltider på børnegården. Det er vigtigt at den enkelte får tid til at spise og nyde maden i deres eget tempo. Vi vægter at børnene har mulighed for at deltage i madlavningen og får mulighed får at bruge årstidens grøntsager og urter fra køkkenhaven, det vil sige, at vi engang imellem tager børnene med ud i køkkenet og laver mad. De grønsager vi selv gror i urtehaven viser vi frem og tilbereder, så alle kan nyde nye smagsoplevelser. Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet KROP OG BEVÆGELSE er KVALITETSRAPPORT 12

14 1. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 2. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 3. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Ved at skabe nogle rammer for, at barnet kan udvikle glæde ved egen krop og glæde ved at bevæge sig. Dette gør vi på tværs af børnegården ved at stille nogle forskellige aktiviteter op. Vi har kørt et danse forløb, hvor børnene i en time danser og leger danselege med en voksen. Vi har oplevet, at børnene i andre sammenhænge fortsætter de aktiviteter som de har lavet i dansetimen. Gennem vores skrotprojekt som vi havde i efteråret var der en særlig indsats for at styrke børnenes finmotorik. Der blev stillet muligheder op for børnene, som pædagogerne ligeledes opfordrede børnene til at benytte, så de kunne udvikle deres finmotorik. De spontane bevægelseslege. Vi har i forbindelse med at have dansetimer også haft et særligt fokus på børnene og støtte op omkring de spontane bevægelseslege. Dette gør vi ved, at kunne omstille / ommøblere stuerne meget hurtig og meget nemt, så vi kan ændre rummets tema fra stue til danserum på få minutter. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Kommunen...deres barns trivsel i dagtilbuddet - 96,2% 90,7% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 13

15 RUMMELIGHED Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på : At skabe rum og plads til forskellighed. At det enkelte barn udvikles til at give sig selv og andre respekt og ansvar. Vi vægter, at børnene respekterer hinanden, og vi hjælper børnene i deres indbyrdes konflikter ved at vise dem handlemuligheder. Herved opnår børnene en større forståelse for hinandens forskellighed, samt indgår i forpligtende fællesskaber. At vi i dagligdagen er rollemodeller og viser børnene, hvordan de kan udvise tolerance og rummelighed. At vi som personale er et godt forbillede blandt forældre, børn og personalet i mellem. At vi opmuntrer børnene til at ytre sig og være aktive medspillere og samtidig lytte til hinanden. At vi som personale hjælper børn med særlige behov med at skabe relationer, så de oplever succes og en positiv rolle i børnegruppen. Som resultat ser vi, at Børnene udviser omsorg for hinanden. At de er glade, trygge børn som udvikler sig. Vi ser, at de aktivt hjælper hinanden og kan udtrykke behov og følelser. At børnene i de forskellige lege og aktiviteter ikke ekskluderer men inkluderer hinanden. Børn med særlige behov integreres i den normale børnegruppe ud fra det enkelte barns kompetencer og behov. At de kommer til at indgå i et synligt og tydeligt fællesskab og udvise glæde i hverdagen ved at indgå i relationer og leg. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet nedenfor. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet SOCIALE KOMPETENCER er KVALITETSRAPPORT 14

16 1. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 2. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft 3. (Beskriv mål her) I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft At børnene øver sig i at fungere i sammenhæng med andre børn. Dette sker gennem det daglige arbejde ved at støtte barnet i at skabe relationer med andre igennem lege og andre aktiviteter. Ligeledes laver vi aktiviteter, hvor den voksne sammensætter grupper, så barnet støttes i at skabe relationer. At børnene udvikler forståelse og empati for andre børn. Dette bliver der arbejdet med på mange forskellige måder i løbet af hverdagen. Både i konfliktløsninger og i arbejdet med vores dyr på børnegården. Vi har haft stor succes med at drage paralleller mellem hvordan man behandler dyr og hvordan man skal være overfor ens venner. Vi arbejder meget med at udvikle børns selvværd og selvtillid. Vi tror, at man kan styrke barnets selvværd ved at lave aktiviteter som barnet behersker og det er alt fra klippe og klistre til danselege og fodbold. Gennem disse aktiviteter anerkender den voksne barnet. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at : deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Kommunen - 80,8% 74,4% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er Kommunen KVALITETSRAPPORT 15

17 tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at. : udvikle deres barns sociale kompetencer (f vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed). Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse ,8% 86,0% 87,2% Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at : deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Kommunen - 84,0% 68,6% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen indsats for at begrænse mobning. - 82,6% 82,4% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 16

18 Ydelser DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dagtilbudslovens 8, stk. 4 I vores pædagogiske læreplan er vores arbejde med børn med særlige behov (Sæt kryds) beskrevet som en integreret del af læreplanstemaerne beskrevet som et selvstændigt afsnit ikke beskrevet Evt. uddybende kommentarer: Vi har i vores læreplaner lavet et afsnit omkring arbejdet med børn med særlige behov. Vi har dog pt ingen børn som har et særligt behov udover det normale. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med at anvende følgende metoder og aktiviteter: - lave individuelle handleplaner, der ser på de pædagogiske handlemuligheder i forhold til at det enkelte barns udfordringer. - - BØRNEMILJØET Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, ( )bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. KVALITETSRAPPORT 17

19 Dagtilbudslovens 8, stk. 5 Børnemiljøet omfatter de fysiske, psykiske og æstetiske forhold, som er til stede i dagtilbuddet. Det handler om, hvordan børnene trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer ude og inde. Børnemiljøet har stor betydning for børnenes mulighed for at udvikle sig, trives og lære. Hvis vi skal nævne 3 konkrete initiativer, som vi har sat i værk for at sikre et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø i vores dagtilbud, vil vi i særlige fremhæve følgende: - Fortsat fokus på udviklingen af et æstetisk, spændende, lærende og fysisk udemiljø. - En udendørs motorikbane. - En ny afdeling til vores børnehavebørn med grupperum, mindre legerum til børnene og en fælles garderobe. EVALUERING AF LÆREPLANEN Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år.( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Dagtilbudslovens 9, stk. 2 (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført August Gav evalueringen anledning til justeringer af den pædagogiske læreplan? Hvis ja, hvilke?: Der var nogle små justeringer som blev rettet til. Ja Nej ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo Læringsstile SMTTE Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj KVALITETSRAPPORT 18

20 Andet: MED FOKUS PÅ SPROG Gode sprog- og læsefærdigheder er afgørende for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Det er identitetsskabende og spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Derfor har vi i Aarhus et særligt fokus på arbejdet med børns sproglige udvikling i dagtilbud. Når vi i dagtilbuddet arbejder med at styrke børnenes sproglige udvikling, gør vi det ved brug af: Dialogisk læsning Sprogvurdering TRAS Status- og udviklingssamtaler Tematiseret sprogarbejde Understøttende sprogstrategier (hos voksne) Tæt samarbejde med forældrene Andet: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Et af redskaberne til at tydeliggøre børnenes sproglige udvikling er en sprogvurdering. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år ( ), hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, ar barnet kan have behov for sprogstimulering Dagtilbudslovens 11, stk.1 Når vi i dagtilbuddet vurderer, om et barn har brug for en sprogvurdering, gør vi det på baggrund af: SUS TRAS ALLE MED Henvendelse fra forældre Overlevering fra vuggestue/dagpleje Andet: (Sæt kryds) KVALITETSRAPPORT 19

21 Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. I vores dagtilbud Ja Nej tilbyder vi sprogvurdering til alle 3-årige børn foretager vi en sprogvurdering af alle 3-årige børn Evt. uddybende kommentarer: BØRN MED SÆRLIGE BEHOV En handleplan er et dokument, der beskriver de mål og konkrete pædagogiske handlinger, som man vil arbejde med i et planlagt forløb inden for en vis tidsramme. Handleplanen er således et pædagogisk arbejdsredskab og jo mere konkret og detaljeret handleplanen er, jo nemmere er den at arbejde ud fra. En handleplan gør mål og arbejdsmetoder tydelige, så de voksne, der er tæt på det enkelte barn, kan have et skærpet fokus på barnets behov i alle hverdagens handlinger og aktiviteter. I vores dagtilbud udarbejder vi skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Børn med dansk som andetsprog Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap (centralt visiterede) (Sæt kryds) I vores dagtilbud har arbejde med handleplanerne følgende værdi for det daglige arbejde med børnene: Vi bruger handleplanerne som en støtte i det pædagogiske arbejde, for at hjælpe børnene bedst muligt med deres udfordringer. NATUR OG MILJØBEVIDSTHED Børn og Unge arbejder aktivt på at styrke en bæredygtig udvikling i skoler og dagtilbud. Vi har en løbende pædagogisk opgave i at styrke miljøbevidstheden og bruge el, vand, varme og andre ressourcer med omtanke. I vores dagtilbud har vi fokus på : Slet ikke I mindre at sænke forbruget af vand, el og varme at styrke børnenes bevidsthed om natur og miljø I nogen I høj I meget høj Børn og Unges grønne guider har udarbejdet et værktøj Grønt håndtryk, der gør det nemt at inddrage arbejdet med miljøet som en naturlig del af institutionens pædagogiske arbejde. I vores dagtilbud har vi /planlægger vi : Grønt Grønne Andet Nej KVALITETSRAPPORT 20

22 en grøn certificering håndtryk spirer 95%-MÅLSÆTNINGEN I Aarhus Kommune arbejdes der målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver faglige og sociale kompetencer, evne til at mærke efter, når der skal vælges til og fra, samt motivation og vedholdenhed. Kompetencer som allerede grundlægges i barnets tidlige leveår. Det er vores vurdering, at følgende indsatser i dagtilbuddet i særlig er med til at understøtte børnenes chance for en god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse: Vi vores arbejde med 95 % målsætningen har vi her på Børnegården valgt at gribe det således an. Vi laver en sprogvurdering af vores børn, for at lokalisere om der er nogen, som har behov for hjælp. Vi bruger disse sprogvurderinger, som en pejling på hele gruppen og derved skaber vi et overblik over, hvilke niveau børnene ligger på. Denne viden bruges til at sammensætte grupperne, når vi har forskellige aktiviteter. Vi har en tro på, at vi gennem sprogvurdering kan finde nogle af de børn, som har brug for en ekstra hånd, så de på det område kan blive skoleklar. Men vi undervurdere ikke alle de andre faktorer, som har en indflydelse på, om barnet får en god start på skolen. Derfor arbejder vi meget gennem vores læreplaner med barnets sociale kompetencer, da det er utroligt vigtig, at barnet besidder nogle sociale spilleregler når de skal starte i skolen, hvor der ikke på samme måde er voksne omkring dem hele tiden. Børnenes empati, selvtillid og selvværd, har ligeledes en kæmpe indflydelse på, hvordan de er overfor deres nye venner i skolen og om de er modne nok til, at hvile i sig selv, og derved kunne indgå i et lærende fællesskab. Vi på børnegården arbejder med det hele barn. Vi arbejder ud fra ideen om, at det hele barn besidder værktøjerne til at kunne klare sig i den moderne skole. KVALITETSRAPPORT 21

23 Organisering MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? Når vi ansætter personale i dagtilbuddet, gør vi det med et særligt fokus på : Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj En høj andel af uddannet personale Medarbejdere med bestemte kompetencer Aldersspredning En (mere) ligelig kønsfordeling Medarbejdere med forskellig etnisk baggrund Anciennitet og erfaringsgrundlag Nyuddannede Anbefalinger fra tidligere arbejdspladser Andet: Vi søger at få de medarbejder som brænder for de samme ideer som vi har om at have en institution som har temaet Gårdmiljø, som er dygtige faglige og som medvirker til en alsidige personalegruppe. DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT Digitalisering og brugen af informationsteknologi er blevet et grundvilkår i vores moderne og globaliserede samfund. Børn stifter tidligt bekendtskab med mobiltelefoner og computere - ikke mindst i deres fritid. De er vant til let og ubegrænset adgang til informationer og viden, og deres digitale kompetencer udgør derfor en ressource i forhold til deres leg og læring. Af samme grund er der i Aarhus Kommune fokus på, hvordan IT bedst muligt anvendes, når børnene skal lære og udvikle sig i vores dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoler. I vores dagtilbud : anvender vi et eller flere digitale redskaber (f tablet, computer o.l.) som en integreret del af vores pædagogisk praksis Slet ikke Et par gange om året Et par gange i måneden Et par gange i ugen Dagligt Særligt på følgende områder ser vi IT-værktøjerne som værdifulde redskaber til at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling: Vi har luftet muligheden for, at vi i fremtiden skal integrerer It som en del af vores storebørnsgruppe i form af IPads. KVALITETSRAPPORT 22

24 UDARBEJDELSE AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Den pædagogiske læreplan kan betragtes som en overordnet ramme for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. En ramme som, udover at være en fælles rettesnor, ligeledes kan danne afsæt for refleksion og diskussion om det pædagogiske arbejde såvel internt i personalegruppen som med forældre og andre interesserede. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Dagtilbudslovens 9, stk.3 Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Det er et grundlæggende princip i Aarhus Kommune, at alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsatte og anerkendte. Det sker blandt andet ved at skabe inkluderende miljøer, hvor der tages højde for børnenes forskellige forudsætninger, og deres måder at indgå i fællesskaber på. Når der i denne sammenhæng tales om børn med særlige behov, er der tale om de børn, som dagtilbuddet modtager særlige støtteressourcer til fra PPR og Specialpædagogik, men som ikke tilhører målgruppen for børn med vidtgående handicap. Når vi i dagtilbuddet organiserer vores arbejde med børn med særlige behov, gør vi det primært ved at hvad resten af huset skal vide omkring Vi laver handleplaner på vores stuemøder og på vores p-møder videregiver vi indsatsen. vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Når vi har valgt denne organisering, er det fordi : Vi har pt. ingen børn med særlige behov. KVALITETSRAPPORT 23

25 RESPEKT FOR GRÆNSER Aarhus Kommunes vejledning Respekt for grænser Forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og debat om seksuelle overgreb på børn og unge. Ønsket er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud bruger vi følgende kommunikationskanaler til at sikre en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb: Til forældre: Slet ikke I mindre Vores hjemmeside Opslagstavlen Forældremøder Bestyrelsen Forældreråd Velkomstmateriale til nye forældre Uddeling af pjecer om Respekt for grænser Andet: I nogen I høj I meget høj Til medarbejdere: Slet ikke I mindre Personalemøder og personaledage Orientering ved nyansættelse Udarbejdelse af intern handleplan Via vedvarende dialog og en åben kultur Andet: I nogen I høj I meget høj KVALITETSRAPPORT 24

26 Ressourcer BØRNENE I DAGTILBUDDET Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år 26 i alderen 3 år - skolestart 34 Ved børn med dansk som andetsprog forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk. Antal børn i dagtilbuddet 2012 med dansk som andetsprog 0 0 med handicap 0 0 MEDARBEJDERE I DAGTILBUDDET Såvel nationale som internationale undersøgelser har vist, at (især) drenge har stor gavn af at have mange og veluddannede voksne omkring sig, mens de går i dagtilbud, og at det påvirker deres læring og udvikling langt ud i fremtiden. Eksempelvis får børn, der har gået i dagtilbud med en relativt høj andel veluddannet personale, højere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen end børn, der ikke har. Andel uddannede pædagoger 7 Antal medarbejdere i dagtilbuddet fordelt på faggrupper: Pædagoger 7 Pædagogmedhjælpere 6 Teknisk og administrativt personale 0 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 1 Andet: Vi har en kok ansat. 1 SÆRLIGT TILDELTE RESSOURCER Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 11 i dagtilbudsloven, som omhandler sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog. Ressourcer tildelt til børn med særlige behov 0 til børn med vidtgående handicap 0 KVALITETSRAPPORT 25

27 til udsatte børn 0 i relation til varetagelse af sprogvurderinger og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog. 0 DAGTILBUDDET FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Kommunen...de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) - 84,6% 69,8% 73,9%...de udendørs faciliteter og arealer - 96,2% 95,3% 79,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 26

28 Særlige tilsynsoplysninger Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat [ ], efterleves. Dagtilbudslovens 5. Tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaverne udføres i tilbuddene. I Aarhus Kommune er ansvaret for tilsynet delegeret til Børn og Unge og gennemføres løbende dels af de enkelte ledere og personalet og dels via opfølgning på konkrete sager og i forbindelse med behandling af kvalitetsrapporten. Mens børnene er i dagtilbuddet, er det personalet, der skal føre et forsvarligt tilsyn med børnene. Nedenstående afsnit omhandler de særlige forhold vedrørende sikkerhed og hygiejne, som der i den forbindelse skal være særligt opmærksomme på. SOVESTILLINGER Det anbefales at følge Sundhedsstyrelsens vejledning om Pludselig uventet spædbarnsdød, som blandt andet henviser til, at maveleje som sovestilling hos spædbørn er forbundet med en overrisiko for vuggedød. I vores dagtilbud følger vi Sundhedsstyrelsens vejledning og anbefalinger til at undgå pludselig vuggedød hos spædbørn Evt. uddybende kommentar: Ja X Nej BRUG AF BARNESELER Barneseler bruges for at forhindre, at barnet falder ud af barnevogn eller krybbe. Men ingen seler er 100% sikre. Det er derfor vigtigt, at man i dagtilbuddet har nogle klare retningslinjer for, hvordan der føres tilsyn med børn, der sover til middag - med eller uden seler. I vores dagtilbud har vi en fast praksis for : Ja Nej hvordan der føres tilsyn med børnene, når de sover X Evt. uddybende kommentar: Vi har en alarm som står ude i krybberummet. Der er en voksen som hele tiden har alarmen på sig og kan reagerer på, hvis der kommer lyde derude fra. Ligeledes kigger vi til børnene i det tidsrum, hvor vi putter og tager dem op igen. Alle vores børn sover med seler. SIKKER TRANSPORT Børn i daginstitutioner skal som hovedregel transporteres med offentlige transportmidler, dvs. bybus, taa, lejet bus, rutebil, tog eller køretøj ejet af institutionen. Denne form for transport er omfattet af krav om KVALITETSRAPPORT 27

29 samtykke/kørselstilladelse fra forældrene. Ved kørsel i lejet bus, taa eller køretøj ejet af institutionen skal børnene skal være fastspændte med sikkerhedssele, barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Kun undtagelsesvist bør børnene transporteres i private biler. I disse tilfælde kræver transporten, at institutionen indhenter en særskilt tilladelse fra forældremyndighedens indehaver. Når vi transporterer børnene i vores dagtilbud, sker det med offentlige transportmidler (bybus, rutebil eller tog). via lejet bus, taa eller køretøj ejet af institutionen. ved brug af privat bil. med tilladelse fra forældrene. Altid Oftest Sommetider Sjældent Aldrig LEGETØJ Der bør kun anvendes legetøj godkendt til den relevante aldersgruppe. I vores dagtilbud : Altid Oftest Sommetider Sjældent Aldrig sørger vi for, at vores legetøj kun anvendes til X den aldersgruppe, som de er godkendt til. HYGIEJNE I forhold til hygiejne, skal der gøres særskilt opmærksom på, at flere undersøgelser har vist, at sygefraværet kan nedbringes markant, hvis både børn og voksne hyppigt vasker hænder. I vores dagtilbud har vi fastlagte retningslinjer for, hvordan vi sikrer en god hygiejne Ja Nej blandt personalet. i børnegruppen For at sikre en god hygiejne, har vi i dagtilbuddet særligt fokus på følgende: RENGØRING: Vi har rengøring hver eftermiddag når Børnegården er lukket. Forældre og andre besøgene til børnehaven opfordres til at bruge blå sutter, så jord og sand på Børnegården begrænses. Børnene skal ligeledes efter at have været på legepladsen stampe og børste skidt af støvlerne inden de går indenfor. Der fejes efter spisning på Børnegården og efter aktiviteter der sviner på gulvene eks. Modellervoks. For at rense kosten kan den tages med udenfor og skrubbes ren. Alle klude smides til vask i løbet af dagen og når Børnegården lukkes ned vaskes de på kogevask. HYGIEJNE I FORBINDELSE MED MÅLTIDER: Før hvert måltid vasker alle, både børn og voksne hænder. Sørg for, at hænderne bliver tørret godt (bakterier har det nemlig godt på våde hænder). Der bruges stangsæbe, ligesom der bruges papir til at tørre hænderne. Vi vasker hænder med børn hver gang de har været ude og før vi spiser. Efter et måltid bruger vi en vaskeklud. Bordene tørres af før og efter hvert måltid, med en våd klud. HYGIEJNE PÅ BADEVÆRELSERNE: KVALITETSRAPPORT 28