Indledning (fælles) Problembaggrund Forekomst af ankelskader (JH): Skadeincidensen for fodboldspillere (JH)... 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles)... 3 Problembaggrund... 5 Forekomst af ankelskader (JH):... 5 Skadeincidensen for fodboldspillere (JH)... 5 Proprioception (MS)....6 Muskulære forhold (MS)... 7 HUR BT 4 balanceplatform (HUR) (JH)... 8 Opsummering af litteratur (MS)... 9 Formål (fælles) Problemformulering (fælles) Hypoteser Definition af nøgleord Teoretisk rum Anklens anatomi og fysiologi (JH) Skadesmekanisme (JH) Proprioception (MS) Mekanisk og funktionel instabilitet (JH) Mekanisk instabilitet (JH) Funktionel instabilitet (JH) Postural kontrol (MS) Motorisk kontrol (MS) Metode Design (JH) Målgruppe (MS) Kriterier for deltagelse (MS) Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier:

2 Kontakt til målgruppen (MS) Interventionsgruppe (MS) Forsøgsbeskrivelse HUR BT 4 Balanceplatform (JH) The Cumberland Ankle Instability Tool (MS) Slacklining (JH) Forsøgsprocedure HUR BT 4 Balanceplatform (JH) The Cumberland Ankle Instability Tool (MS) Interventionsforløbet (JH) Intervention Uge Uge Uge Uge Uge Statistisk design (fælles) Litteratursøgning (JH) Etiske overvejelser (MS) Resultater Resultater før interventionen (MS)...29 Resultater efter interventionen (MS) Undersøgelse af hypotese (JH) Normalfordeling (JH) Wilcoxons Test (JH) Undersøgelse af hypotese (MS) Diskussion Metodediskussion Design (JH) Interventionsgruppe (MS)

3 HUR BT4 balanceplatform (JH) The Cumberland Ankle Instability Tool (MS) Slacklines (JH) Interventionsforløb (JH) Resultatdiskussion Resultater før og efter intervention (JH) Effekt af interventionen (MS) Statistisk og klinisk signifikans (MS) Afsluttende diskussion (fælles) Konklusion (fælles) Perspektivering (fælles) Litteratur Refereret litteratur Baggrundslitteratur Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Tabel 1- Resultater før interventionen tabel 2- Resultater efter interventionen...30 Figur 3- Normalfordelingskurve over før-resultaterne..31 Figur 4- Normalfordelingskurve over efter-resultaterne...32 Tabel 5-Wilcoxons test HUR balanceplatform...32 Tabel 6-Wilcoxson test CAIT spørgeskema...33 JH Jeanette Holst MS Marie Steinicke 3

4 Indledning Høje forekomster af ankelskader og deraf følgende store samfundsomkostninger øger behovet for nye, anvendelige genoptræningsmuligheder. Vi finder derfor arbejdet med nye genoptræningstiltag meget interessant og nødvendigt, og vi vil derfor i dette studie afprøve slacklining som et supplement til et genoptræningsforløb for personer med funktionelt instabile ankler 1 ( 2009). Konceptet bag slacklining handler om at holde balancen og lave øvelser på en smal line spændt op 25cm over jorden, hvilket med lidt øvelse kan mestres af de fleste. Formålet med vores studie er, at undersøge om konceptet har en effekt 2 på funktionelt instabile ankler og derved har mulighed for at blive implementeret i et genoptræningsforløb. Vi vil beskæftige os med funktionelt instabile ankler, da denne skade forekommer hyppigt pga. manglende genoptræning. Slacklining stiller krav til bl.a. balance, proprioception, neuromuskulær kontrol og styrke og indeholder derfor de elementer, der er nødvendige i et genoptræningsforløb efter en ankelskade. Den funktionelle ankelinstabilitet er et resultat af deficits i de neurale, muskulære og mekaniske mekanismer. Til de neurale mekanismer kan nævnes proprioception og muskulær reaktionstid, de muskulære mekanismer omhandler styrke og udholdenhed, og de mekaniske mekanismer kan bestå af ligamentøs slaphed (Mattacola et al 2002). Da en ankelskade kan medføre funktionel ankelinstabilitet, er det vigtigt, at balancetræning fylder meget i et genoptræningsforløb. Ud fra denne viden har vi opstillet et eksperimentelt design, og vi vil i studiet redegøre for udførelsen af et interventionsforløb indeholdende træning på slackline. 1 Patologisk øget instabilitet i funktioner på grund af insufficiens i såvel det aktive som passive system ( 2 Ændringer i positiv eller negativ retning ift. areal af posturalt svaj i mm 2 målt på HUR balanceplatform og pointscore i CAIT spørgeskema 4

5 Problembaggrund Da slacklining stiller krav til mange af de elementer, der er nødvendige i et genoptræningsforløb efter en ankelskade, vil vi i de følgende afsnit belyse kilder, der demonstrerer forskellige behandlingsstrategier, som et genoptræningsforløb efter en ankelskade bør indeholde, samt nogle af de konsekvenser et funktionelt instabilt ankelled kan medføre. Yderligere vil vi gennemgå nogle relevante kilder, der omhandler incidensrater og skadesmekanismer for ankelskader. Forekomst af ankelskader: Akut ankelskade anses som værende den hyppigste sportsskade, og det anslås, at der sker omkring akutte ankelforvridninger hver dag i USA (Neergaard et al, 2008 s. 228). Akutte ankelskader udgør 10 % af alle akutte skader på skadestuen, og man regner med, at der hver dag forekommer en ankelskade pr indbyggere i USA. Denne høje forekomst af ankelskader har betydning for, at der alene i Norge opstår 400 ankelskader pr. dag eller ankelskader årligt (Bahr et al 2006, s. 365). En systematisk gennemgang af epidemiologiske undersøgelser af sportsskader fra viste, at patienter blev inkluderet med ankelskader. Resultaterne viste, at ankelforstuvning er den hyppigste skade i 33 ud af 43 idrætsgrene, hvoraf holdsport som fodbold, håndbold og ishockey har den største skadesforekomst (Fong et al, 2007). Et follow-up studie af Braun viste, at helt op til 72,6 % har symptomer 1 år efter skaden i form af gentagne ankelforstuvninger eller smerter efter aktivitet. Heraf rapporterede de 40,4 % at have en instabil ankel, 40,3 % var ikke længere i stand til at gå 2km og 43,3 % var ikke i stand til at hoppe eller lave hurtige retningsskift uden symptomer (Braun et al 1999). Et andet studie lavet af Beynnon viste, at 78 % af alle skader opstår på tidligere skadede ankler, hvilket svarer til en risikoøgning på 4-10 gange for at pådrage sig en reskade (Beynnon et al 2002). Skadeincidensen for fodboldspillere: Antallet af idrætsskader varierer blandt forskellige idrætsgrene og er klart størst i fodbold, hvilket afspejler, at fodbold er den hyppigst dyrkede idrætsgren i Danmark med over medlemmer (Hansen et al 2007, s. 23). Anklen er den hyppigste lokalisation for skader blandt fodboldspillere og udgør 23 % af det samlede skadesantal. Tager man højde for antallet af idrætsudøvere inden for 5

6 de enkelte idrætsgrene, er hyppigheden af idrætsskader størst blandt håndboldspillere, hvoraf ankelskader udgør 19 % blandt kvinder og 16 % blandt mænd (Hansen et al, 2007 s. 30). Et prospektivt kohorte studie fra Norge har ved hjælp af video optaget de mekanismer, der forårsager ankelskader i fodbold. Optagelserne blev foretaget i 313 ud af 419 kampe fra den norske og islandske elite division for herrer i sæsonen fra Optagelserne blev analyseret og viste et resultat, der svarer til, at der sker 4,5 ankelskade per 1000 spillede timer. 57 % af de opståede ankelskader blev identificeret på video og udgøres af to mekanismer, som går igen angående ankelskader i fodbold. Den ene mekanisme sker i kontakt med en modspiller, hvor den skadede spiller rammes af modspilleren medialt på foden og underbenet lige før eller under isæt. Dette resulterer i en forøget kraft imod lateralsiden og efterfølgende inversion af foden. Den anden mekanisme sker ved forcerede plantarfleksioner, når den skadede spiller rammer modspillerens fod i et forsøg på at sparke til bolden (Andersen et al, 2004). Et Engelsk studie har i sæsonerne fra gjort brug af 91 engelske liga fodboldklubber for at finde ud af det samlede skadesantal. Resultaterne viste at skadesantallet lå på 87 % det første år og 76 % det andet år. Heraf udgjorde ankelskaderne 17 % af de skader, der tilsammen forekom over de to sæsoner. Ankelforstuvninger var den hyppigste ankelskade og udgjorde 11 % af det samlede antal. 59 % af ankelforstuvningerne skete i en mand mod mand situation og resten under landing, løb og vendinger uden kontakt med en modspiller. Over de to år var der et tab på kampe pga. ankelforstuvninger, hvilket svarer til at 4 ud af 5 spillere måtte holde en pause på mindst en måned (Isabel Walker, 2003). Proprioception Proprioceptiv træning benyttes for at opnå en forbedring af den posturale kontrol 3 efter en ankelskade. Velfungerende proprioception er nyttig under langsomme såvel som hurtige bevægelser, når det kommer til at undgå skader. Det er i denne forbindelse vigtigt at huske, at det er nødvendigt med en høj grad af variabilitet i tempo og intensitet for også at imødegå den neuromuskulære træning, som også er en del af den proprioceptive træning (Mattacola et al 2002). Docherty et al viste i et studie fra 2006, at personer med funktionelt instabile ankler havde vanskeligheder med at bestemme ledstillinger i især eversionsretning. Der fandtes i studiet høj 3 Evnen til at kontrollere kroppens position i rummet med det formål at opretholde stabilitet og orientering (Shumway- Cook, 2001, s.164). 6

7 korrelation imellem antal episoder af giving way 4 og oplevet instabilitet hos testpersonerne og den nedsatte evne til at bestemme leddets stilling i eversion (Docherty et al, 2006). I et tidligere studie af Docherty fandt man, at styrketræning havde en positiv effekt på ledstillingssansen. Træningen havde især positiv effekt på ledstillingssansen under dorsal- og plantarfleksion (Docherty et al, 1998) Muskulære forhold Samme studie af Docherty et al viste yderligere signifikant forbedring af muskelstyrke i ankelleddets dorsalfleksorer og eversionsmuskler efter et 6-ugers træningsprogram indeholdende styrketræning tre gange ugentligt (Docherty et al, 1998). Styrkeøvelser er vigtige for alle ankelleddets muskler, men der bør rettes særlig opmærksomhed imod peroneusmuskulaturen, da svaghed i denne ofte associeres med funktionel ankelinstabilitet (Mattacola et al, 2002). Den neuromuskulære funktion undersøges af Santilli et al i et studie omhandlende muskelaktivitet i m. peroneus longus hos testpersoner med funktionelt instabile ankler. I studiet fandt man ændret aktivitet i m. peroneus longus efter en ankelskade, da man observerede signifikant nedsat aktivitet i denne muskel på skadet ankel sammenlignet med ikke-skadet ankel. Denne nedsatte muskelaktivitet menes at resultere i nedsat beskyttelse imod laterale ligamentskader (Santilli et al, 2005). I et studie af McGuine et al fandt man, at måling af posturalt svaj 5 kan bruges som en forudsigende indikator for fremtidig risiko for ankelskader. Der fandtes høj korrelation imellem store posturale svaj og høj skadesincidens. Dette studie er derfor yderligere medvirkende til at understrege vigtigheden af neuromuskulær træning for gavnlig forbedring af den posturale kontrol og forebyggelse af ankelskader (McGuine et al, 2000). Hans Tropp har i et studie vist, at funktionelt ankelinstabile personer havde større posturale svaj ved et-bens-stand end ankelraske personer. Studiet indeholdt 30 mandlige fodboldspillere, hvoraf 15 havde funktionel ankelinstabilitet, og resten fungerede som kontrolgruppe. Resultaterne viste, at 4 Subjektiv følelse af, at foden har tendens til at give efter under belastning (Freeman et al 1965). 5 Evnen til at holde kroppens tyngdepunkt (center of pressure) indenfor understøttelsesfladen (base of support) 7

8 gruppen med funktionelt instabile ankler benyttede andre strategier ud over ankelstrategien for at opretholde den posturale kontrol (Tropp et al, 1985). HUR BT 4 balanceplatform (HUR) HUR balanceplatform er et forholdsvis nyt produkt, der endnu ikke er lavet meget publiceret forskning omkring. Dette har betydet for vores studie, at vi i starten af projektet har gjort os mange overvejelser over, hvordan vi rent praktisk skulle udføre målingerne på HUR balanceplatform. Noget af den litteratur, vi fandt fra tidligere interventionsstudier indeholdende målinger på balanceplatformen, kunne ikke give svar på, om behandlingen havde virket eller ej pga. en stor spredning af resultaterne og derved en lav signifikans. Et bachelorprojekt har undersøgt test retest reliabiliteten for parametrene C90 Area 6 og Trace Length 7 i 5 forskellige udgangsstillinger på HUR balanceplatform. De 39 personer blev testet ved to-bens-stand med åbne og lukkede øjne, et-bensstand med åbne og lukkede øjne, samt semitandem. Hver test blev udført en gang i hver udgangsstilling, og målingerne blev gentaget efter en uge. Her blev der ikke fundet nogen statistisk signifikant sammenhæng, og den dårlige reliabilitet kan hænge sammen med, at målingerne kun blev udført en gang i hver udgangsstilling (Jørgensen et al, 2006). I et andet bachelorprojekt blev effekten af ankeltape på posturale svaj ved et-bens-stand på HUR balanceplatform testet. Her var der også en lav reliabilitet uden en statisktisk sigfinikant sammenhæng mellem interventionsresultaterne (Dall et al, 2007). I et tredje bachelorprojekt har man valgt at teste, om man ved at tage højde for faktorer, der kan indvirke på menneskets posturale kontrol, kan måle de posturale svaj på HUR balanceplatformen. Resultaterne viste en relativt konstant interpersonel variationskoefficeint, der giver udtryk for, at brugen af 8 målinger i samme udgangsstilling er relativt reliabel. Dermed bliver gennemsnitsresultatet egnet til et test-retest design og effektmål, forudsat at test-retest variationskoefficienten ligger tæt opad hinanden (Rasmussen et al, 2008). 6 Det areal hvor 90% af de posturale svaj ligger indenfor (HUR testmanual s. 22). 7 Summen af de tilbagelagte afstande mellem COP punkterne, der er delt i tid med 5 sekunder (HUR testmanual s. 22). 8

9 Opsummering af litteratur De gennemgåede kilder har blandt andre dannet baggrund og inspirationskilde for vores intervention, da slacklining stiller krav til de beskrevne elementer. Kilderne belyser vigtigheden af et struktureret og alsidigt genoptræningsforløb indeholdende flere sidestillede, vigtige elementer. I det gennemgåede er fundet effekt af forskellige former for træning af proprioception og muskulære forhold, og det er især den proprioceptive og neuromuskulære træning, der har inspireret vores intervention. Yderligere påpeger Mattacola og Dwyer vigtigheden af balancetræning, da netop denne fordrer krav til både proprioception og neuromuskulær kontrol (Mattacola et al 2002). Studier viser delte meninger angående reliabiliteten for brug af HUR balanceplatform. Dog er der i et studie fundet test retest reliabilitet, og det er denne form, vi ønsker at anvende. Der er dog ikke entydig enighed omkring, hvorvidt der er en sammenhæng imellem funktionelt instabile ankler og øget posturalt svaj, men enkelte studier fastholder, at der er en sammenhæng (Hans Tropp et al, 1998 og McGuine et al, 2000), og vi har inkorporeret denne opfattelse i vores intervention i form af målingerne på HUR balanceplatform. 9

10 Formål Formålet med projektet er at teste et nyt interventionsmiddel til funktionelt instabile ankler bestående af træning på slackline. Dette vil vi gøre igennem udarbejdelse af et pilotstudie med en interventionsgruppe bestående af kvindelige fodboldspiller med funktionelt instabile ankler. Vi vil undersøge effekten af træning på slackline via målinger fra HUR balanceplatform og The Cumberland Ankle Instability Tool (CAIT) før og efter en intervention på 5 uger. Problemformulering Hvilken effekt har et interventionsprogram på 5 uger bestående af træning på slackline på funktionelt instabile ankler i forhold til målinger på HUR balanceplatform og CAIT spørgeskema hos kvindelige fodboldspillere fra Danmarksserien i aldersgruppen år? Hypoteser H 1: 5 ugers træning på slackline har effekt på funktionel ankelinstabilitet hos kvindelige fodboldspillere målt på HUR balanceplatform. H 0: 5 ugers træning på slackline har ikke effekt på funktionel ankelinstabilitet hos kvindelige fodboldspillere målt på HUR balanceplatform. H 2 : 5 ugers træning på slackline har effekt på funktionel ankelinstabilitet hos kvindelige fodboldspillere målt på CAIT spørgeskema. H 0: 5 ugers træning på slackline har ikke effekt på funktionel ankelinstabilitet hos kvindelige fodboldspillere målt på CAIT spørgeskema. Definition af nøgleord Effekt: Ændringer i positiv eller negativ retning ift. areal af posturalt svaj i mm 2 målt på HUR balanceplatform og pointscore i CAIT spørgeskema. Funktionel ankelinstabilitet: Patologisk øget instabilitet i funktioner på grund af insufficiens i såvel det aktive som passive system ( 10

11 Teoretisk rum I det følgende vil vi redegøre for det teoretiske materiale, der ligger til grund for vores valg af interventionsmiddel. Anklens anatomi og fysiologi Ankelskader er som tidligere beskrevet i problembaggrunden en af de hyppigste idrætsskader, hvor det ofte drejer sig om skader på det laterale ligamentapparat. Det laterale ligamentapparat består af tre ligamenter; lig. talofibulare anterius, lig calcaneofibulare og lig. talofibulare posterius. Lig. talofibulare anterius stabiliserer primært ved inversion og indadrotation i forbindelse med en plantarfleksion af foden. Lig. talofibulare posterius og lig. calcaneofibulare stabiliserer ved inversion og udadrotation under en dorsalfleksion. Herudover findes på medialsiden lig. deltoideum, som har en højere brudstyrke end det laterale ligamentapparat, og skader herpå fører derfor ofte til en avulsionsfraktur eller syndesmoseskade (Neergaard et al 2008, s. 228). Ligamenterne udgør den passive stabilitet omkring anklen, hvilket sker gennem mekanoreceptorernes proprioceptive registrering af fx en inversionsbevægelse over anklen. Herudover sikres den aktive stabilitet af peroneusmuskulaturen på lateralesiden og m. tibialis anterior og posterior på forsiden og medialsiden. Yderligere afhænger stabiliteten af, hvor god kongruensen er mellem de artikulerende ledflader under vægtbæring. 11

12 Skadesmekanisme Den hyppigste skadesmekanisme, der forårsager omkring 85 % af alle ankelskader, er en forceret inversionsbevægelse, som er en kombineret bevægelse, hvor foden lander i plantarfleksion og herefter supineres og indadroteres. Derved sker der en skade på det laterale ligamentapparat. I 70 % af tilfældene beskadiges det forreste ligament på lateralsiden, lig. talofibulare anterius, isoleret, mens isolerede skader på lig. calcaneofibulare og lig. talofibulare posterius er sjældne. Beskadigelse af disse sker ofte i forbindelse med hurtige retningsskift, specielt på ujævnt underlag, samt i forbindelse med landing på en modstanders fod fx i fodbold. Hvis belastningen er stor nok, kan der ske en overrivning af alle tre ligamenter på lateralsiden (Neergaard et al, 2008 s. 228). Gentagne ankelforstuvninger medfører, at den passive og aktive stabilitet forringes. Dette sker til dels pga. inhibering af den neuromuskulære funktion, som forårsager en forsinkelse i mekanoreceptorernes registrering af en inversionsbevægelse over anklen og den efterfølgende aktivitet i peroneusmuskulaturen (Karlsson et al, 1992). Flere studier har vist, at der er nedsat EMG aktivitet i peroneusmuskulaturem under gang (Santilli et al, 2005) og forlænget peroneal reaktionstid ved pludselig inversion hos personer med funktionel ankelinstabilitet (Konradsen, 1999). Dette har betydning for, at den laterale fodrand har tendens til at hænge, og derved forøges risikoen for et inversionstraume. Et andet studie har vist, at der også sker en nedsat rekruttering i glutealmuskulaturen efter en ankelskade (Bullock-Saxton, 1994), hvilket øger risikoen for abduktion over hoften i svingfasen. Derved vil tyngdekraften ved hælisæt påvirke anklen på lateralsiden af subtalarleddet, og derfor supineres og indadroteres anklen. Proprioception Når et led bevæges aktivt eller passivt, bliver der sendt afferente signaler fra mekanoreceptorerne i sener, ligamenter, ledkapsler og muskler til CNS via de sensoriske baner. Signalerne er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstillinger og kroppens placering i rummet. Det er kroppens evne til at vide, hvor meget muskelkraft, der skal til for at udføre en bevægelse inklusiv koordinationen og hastigheden af denne. Når bevægelserne udføres, vil der ske hurtige finjusteringer i muskulaturen baseret på sensoriske tilbagemeldinger også kaldet sensorisk feedback. Disse justeringer kan bygge på reflekser såsom den myotatiske refleks, som er med til at hindre meget store bevægeudslag og derfor beskytter leddene (Schibye et al, 2005, s. 116, 128). Dette gør sig også gældende i ankelledet, hvor der konstant sker en lille bevægelse frem og tilbage, 12

13 når man står stille. Dette kaldes en ankelstrategi, og disse bevægelser kaldes posturale svingninger. Hvor langt kroppen skal bevæges fremad, før den myotatiske refleks udløses, afhænger bl.a. af gamma-aktiviteten i formatio reticularis (Schibye et al, 2005, s. 127). Mekanisk og funktionel instabilitet Ankelforstuvninger medfører ofte dysfunktion i ligamenter og kapsel omkring ankelleddet, peroneusmuskulaturen, glutealmuskulaturen og den neuromuskulære funktion, og har derfor stor indflydelse på stabiliteten i ankelledet. Mange vil derfor efter gentagne ankelforstuvninger opleve en form for instabilitet pga., at den mekaniske og/eller funktionelle stabilitet er blevet forringet. Mekanisk instabilitet Mekanisk instabilitet skyldes oftest manglende opheling eller ruptur af de laterale ligamenter, da ligamenterne kan være blevet forlængede og slappe og der opstår af den grund en permanent forøget neutral zone 8 hvilket betyder at leddet er mindre beskyttede imod yderstillinger. Ændringerne i anklens strukturer medfører, at talus kan rotere i fodgaflen, hvilket øger mulighederne for nye ankeltraumer med tilsvarende skade på den fibrøse kapsel, bruskranden og peroneusmuskulaturen (Bojsen Møller s. 290, ). Anklens mekaniske stabilitet kan vurderes ved hjælp af to stresstests kaldet forreste skuffetest og talar tilt-test. Formålet med testene er, at graduere skadens omfang og få en fornemmelse af om bevægeudslaget i ankelledet er øget. Den forreste skuffetest tester øget løshed anteriort af lig. talofibulare anterius og giver normalt mindre end 2 mm glidning, mens total ligamentruptur giver glidning på 4 mm eller mere. Talar tilt-test bruges til at vurdere om lig. calcaneofibulare er intakt og udføres ved at supinere foden (Bahr et al, 2006 s. 369, 382). 8 Det område i leddets bevægebane, hvor der ikke er belastning på de passive ledstrukturer (Melbye, 2008) 13

14 Funktionel instabilitet Ifølge Bahr og Mæhlum skyldes den funktionelle ankelinstabilitet nedsat sansemotorisk funktion, og der er ofte en skadeshistorik med gentagne ankelforstuvninger. Funktionel ankelinstabilitet kan ses samtidig med mekanisk ankelinstabilitet, men findes også isoleret. I rehabiliteringen af funktionel ankelinstabilitet er der fundet god effekt af balancetræning (Bahr et al, 2006, s ). Funktionel ankelinstabilitet blev i 1965 defineret af Freeman som en subjektiv følelse af, at foden har tendens til give way under belastning (Freeman et al, 1965). Freeman beskriver i sit studie, at den funktionelt instabile ankel skyldes flere forskellige patologiske processer, som forårsages under en ankelforstuvning. Her fremhæver han især den nedsatte proprioceptive / afferente feedback fra ligamenter, ledkapsler og muskel- seneapparat, der bevirker, at personer med funktionelt instabile ankler har svært ved at holde foden dorsalflekteret og everteret, inden foden kommer i kontakt med underlaget. Dette skyldes en forringet ledpositionssans og derigennem en for sen aktivering af peroneusmuskulaturen og m. tibialis anterior. Dette vil i de fleste tilfælde være medvirkende til følelsen af give way, og risikoen for en reskade er forøget (Freeman et al, 1965). Personer med funktionelt instabile ankler har derfor lettere ved at ramme underlaget med foden i en inverteret, indadroteret og plantarflekteret stilling, der udsætter det laterale ligamentapparat for stor belastning. Det er for det meste i uventede situationer, hvor anklen er på vej i en inversionsstilling, at personer med funktionelt instabile ankler ikke registrer at leddet overbelastes og derfor ikke får korrigeret ved at evertere og dorsalflektere anklen. Postural kontrol Postural kontrol defineres af Shumway-Cook og Woollacott som evnen til at kontrollere kroppens position i rummet med det formål at opretholde stabilitet og orientering (Shumway-Cook, 2001, s.164). Stabilitet forstås som evnen til at opretholde center of mass (COM) inden for base of support (BOS). Grænserne, inden for hvilke stabiliteten kan opretholdes, er individuelle og er derudover afhængige af den stillede opgave og konteksten. Her kan vi altså se vigtigheden af et velfungerende samspil imellem individ, opgave og kontekst. Den posturale orientering er evnen til at opretholde en passende relation imellem kroppens forskellige segmenter og imellem kroppen og omgivelserne(shumway-cook, 2001, s ). 14

15 For at opretholde den posturale kontrol kræves en kompleks interaktion imellem flere muskuloskeletale og neurale subsystemer. Den posturale kontrol afhænger både af evnen til at genvinde balancen og evnen til at benytte anticipatoriske strategier til at undgå instabilitet. Dette opnås igennem sensoriske inputs og evnen til at udvikle kraft i muskulaturen (Shumway-Cook, 2001, s ). Der er altså behov for sensoriske, motoriske og koginitive inputs. Noronha et al har i et studie foretaget målinger på en balanceplatform, som testpersoner med funktionel ankelinstabilitet sprang ned på. Herved måltes time to stability (TTS) samtidig med EMGmålinger af m. tibialis anterior, m. soleus og m. peroneus longus. Det konkluderedes i studiet, at der var sammenhæng imellem nedsat kontrol af inversionsbevægelsen i ankelleddet og funktionel ankelinstabilitet, når testpersonerne blev stillet overfor en opgave, der stillede krav til den posturale kontrol (Noronha et al, 2008). Store posturale svaj ses ofte hos personer med kompromitteret postural kontrol og kommer til udtryk igennem øget brug af hofte- og skridtstrategi. Motorisk kontrol Motorisk kontrol hænger tæt sammen med den posturale kontrol, da den motoriske kontrol er en af de afgørende faktorer for opretholdelsen af den posturale kontrol. Motorisk kontrol er en afgørende faktor, når det drejer sig om bevægelser og bevægelseskvalitet. En systemorienteret teori er udviklet af Shumway-Cook og Woollacott, og disse definerer motorisk kontrol som evnen til at regulere og dirigere de mekanismer, der er essentielle for bevægelse (Shumway-Cook, 2001, s. 1). Disse mekanismer indgår i den systemteoretiske teori, som bygger på den opfattelse, at bevægelser kontrolleres i et samspil imellem forskellige subsystemer i og udenfor CNS. Af disse subsystemer kan nævnes neurale systemer fra CNS, muskuloskeletale systemer bl.a. i form af muskelsynergier og muskelrekruttering og sensoriske systemer som perception og kognition, som styrer opmærksomhed og motivation (Shumway-Cook, 2001, s. 2-3, 16-22). Ifølge Shumway-Cook og Woollacott udspringer bevægelser fra samspillet imellem individ, opgave og kontekst. Bevægelseskvaliteten afhænger af individets evne til at interagere med de krav, der stilles fra forskellige opgaver og skiftende kontekst. Det er denne interaktion, der er afgørende for individets funktionelle kapacitet, hvilket viser en afgørende sammenhæng imellem motorisk og postural kontrol (Shumway-Cook, 2001, s. 2). I dette samspil indgår ovennævnte systemer relateret til handling, perception og kognition som nødvendigheder for en målrettet bevægelse. 15

16 Metode Vi vil i det følgende lave en metodegennemgang indeholdende en præsentation af vores design, målgruppe, beskrivelser af målemetoder og en gennemgang af vores forsøgsprocedure bestående af, hvordan vi har anvendt HUR balanceplatform, CAIT spørgeskema og slacklines. Yderligere vil vi redegøre for vores statistiske design og etiske overvejelser. Design Dette er et prospektivt pilotstudie udført med henblik på at undersøge, hvorvidt slacklining har effekt på funktionel ankelinstabilitet. I vores pilotstudie testes bestemte metoder og procedurer i form af et eksperimentelt design indeholdende en intervention med træning på slacklines. Studiet kan ses som et forarbejde til et større og mere omfangsrigt projekt, såfremt det viser sig i pilotstudiet, at den anvendte metode kan fremvise statistisk og klinisk signifikans. I vores opgave har vi valgt at opstille et eksperimentelt design til at belyse vores hypoteser (Hicks, 2009 s ). Til udførelse af dette benytter vi et same-subject design (Hicks, 2009, s ). Vi vil benytte en kvantitativ tilgang til at undersøge en interventionsgruppe før og efter en given intervention og herigennem klarlægge, hvilken indflydelse denne har haft på ankelinstabilitet. Ud fra interventionsgruppens resultater, ønsker vi at danne hypoteser om, hvorvidt slacklining kan bruges som et supplement til et genoptræningsforløb efter en ankelskade. Målgruppe Vores målgruppe består af kvindelige fodboldspillere fra Danmarksserien i alderen år med funktionelt instabile ankler. Vi har valgt fodbold pga. den høje skadesincidens for ankelskader, og vi har valgt den aldersgruppe, der udgør seniorafdelingen. Vi har valgt, at spillerne skal spille på et højt plan, da intensitet og træningsmængde er høj, hvilket medfører et stort belastningsniveau for spillerne. Der ses derfor mange skader i form af både overuse og overload og heriblandt ikke mindst ankelskader. Vi har yderligere taget udgangspunkt i egne interesser, da vi begge har spillet fodbold på højt plan og derigennem ofte har set svære problematikker omkring ankelinstabilitet. 16

17 Kriterier for deltagelse Inklusionskriterier: - Kvindelige fodboldspillere fra Danmarksserien - Aldersgruppe fra år - Funktionelt instabile ankler unilateralt og bilateralt - Uden for akutte fase af en ankelskade - Til rådighed i perioden Eksklusionskriterier: - Ankelskader i akut fase - Funktionelt stabile ankler - Forhindret i at deltage i dele af perioden - Funktionshæmmende skader som fx neurologiske sygdomme - Differentialdiagnoser (fraktur, træthedsbrud, refereret smerte, m.m.) - Mekanisk ankelinstabilitet uden funktionel ankelinstabilitet Kontakt til målgruppen Da vi begge har spillet fodbold benyttede vi os af egne kontakter og kom derigennem i kontakt med en Danmarksserieklub i Jylland og har på denne måde benyttet os af incidental sampling 9 (Hicks, 2009 s ). Disse blev kontaktet, og da de gerne ville deltage, mødte vi op under et træningspas, hvor vi informerede spillerne om projektet og dets in- og ekslusionskriterier. Nogle få spillere kontaktede vi telefonisk, da de ikke trænede, og vi gerne ville kende grunden, da det netop kunne være denne gruppe, der var velegnet til interventionen. I samråd med spillerne aftalte vi, at afsætte tirsdage og torsdage fra uge 43-51, og vi havde således 14 aftener til intervention samt start- og sluttest. 9 Udvælgelse af de lettest tilgængelige personer fra den population man ønsker at undersøge (Hicks 2009, s. 29) 17

18 Interventionsgruppe I alt udfyldte 19 personer CAIT spørgeskema inden påbegyndelsen af interventionen, og testpersonerne blev herudfra inddelt i en gruppe med funktionelt instabile ankler og en gruppe med funktionelt stabile ankler, som ekskluderedes fra interventionen. Ud af de 19 havde 11 personer funktionelt instabile ankler og var derved potentielle testpersoner. Ud af de 11 personer har vi dog været nødsaget til at ekskludere 6 personer, da de ikke kunne deltage i hele perioden. 2 personer var forhindret pga. rejser, 3 pga. manglende tid og overskud og 1 pga. en meniskskade i knæet. Dette resulterede i en interventionsgruppe på 5 testpersoner, hvoraf alle havde bilateral ankelinstabilitet. I løbet af interventionsperioden måtte vi dog yderligere ekskludere 1 testperson, da hun fik et udbrud af psoriasis, og derfor fik smerter i knæ og ankler. Vedkommende bliver derfor ikke medregnet i startresultaterne, for at gøre start- og slutdata sammenlignelige. Interventionsgruppen testedes på HUR balanceplatform inden første træning på slackline, og da der var gået fem uger, og interventionen var ovre. I denne forbindelse uddeltes også et nyt CAIT spørgeskema. Vi vil i diskussionsafsnittene diskutere, hvilken betydning den lille interventionsgruppe har haft for resultaterne. 18

19 Forsøgsbeskrivelse HUR BT 4 Balanceplatform HUR balanceplatform har 4 kraftmålere kaldet force transducers, som er placeret i hvert hjørne og registrerer den vertikale kraft af vægtfordelingen. Herved kan det projicerede center of pressure s (COP) forskydning hos testpersonerne udregnes, da COP punktet defineres, som det punkt, hvor den totale kraft er på platformen. De posturale svaj skaber derved udslag i COP, der måles ved tre parametre: C90 Area: er den mindste ellipse indeholdende 90 % af COP punkterne og giver et indtryk af overfladearealet. C90 Area er derved et udtryk for det samlede areal af de posturale svaj, der bliver afbilledet i et koordinatsystem. Jo større C90 Area er, jo større posturale svaj har testpersonerne haft under forsøget (HUR testmanual s. 22). Trace length: er summen af de tilbagelagte afstande mellem COP punkterne, der er delt i tid med 5 sekunder. Dette er en fastsat tidsadskillelse under testen, der er lavet for at gøre udregningerne mere sammenlignelige. Dette skyldes, at jo mindre afstand, der er mellem COP punkterne, jo mere præcist vil ændringerne i et posturogram følges (HUR testmanual s. 22). Velocity: er den gennemsnitlige hastighed i mm/sek. og beregnes ved den samlede trace length, som deles med testens varighed i sekunder. Velocity fortæller noget om testpersonens evne til at kontrollere og korrigere det posturale svaj (HUR testmanual s. 22). The Cumberland Ankle Instability Tool CAIT er et spørgeskema bestående af 9 udsagn, der besvares med afkrydsning (bilag1). Der kan maksimalt scores 30 point, og scores 27,5 point eller derunder inkluderes man i en gruppe med funktionelt instabile ankler. Jo lavere score, desto mere alvorlig er den funktionelle ankelinstabilitet. Formålet med spørgeskemaet er at få en subjektiv vurdering af sværhedsgraden af den funktionelle ankelinstabilitet. Studier har vist, at CAIT spørgeskema kan bruges som et simpelt, validt og reliabelt redskab til at bestemme sværhedsgrad af funktionel ankelinstabilitet (Hiller et al, 2006). CAIT spørgeskema har en sensitivitet på 82,9 %, hvilket vil sige, at spørgeskemaet i 82,9 % af alle tilfælde identificerer de personer, der har funktionelt instabile ankler. Yderligere har CAIT spørgeskema en specificitet på 74,7 %, hvilket vil sige, at skemaet i 74,7 % af tilfældene 19

20 identificerer de personer, der ikke har funktionel ankelinstabilitet (Hiller et al, 2006). CAIT spørgeskema er endnu ikke oversat til dansk, så vi har benyttet os af en tidligere bacheloropgave, hvor en fyldestgørende oversættelse af spørgeskemaet er blevet udarbejdet (bilag 2), (Dall et al, 2007). Slacklining Slacklining bliver brugt verden over til ekstremsport, leg, mentaltræning og afslapning. Der er udarbejdet lette og kompakte liner, der kan haves med overalt. De liner, vi har benyttet, er 3cm. brede og 15m. lange. Vi har spændt linerne op ca. 25cm. over underlaget imellem to stolper med 6m. mellemrum, da denne afstand angives som bedst egnet til begyndere ( Ud fra baggrundsviden, som er gennemgået i problembaggrunden, har vi valgt at benytte slacklining som vores interventionsmiddel. Dette har vi gjort, da konceptet stiller krav til mange af de elementer, som kan være svækket hos personer med funktionel ankelinstabilitet såsom posturalog motorisk kontrol, neuromuskulær kontrol og styrke. 20

21 Forsøgsprocedure HUR BT 4 Balanceplatform Selve testforløbet bestod af en praktisk del og en informationsdel. For at opnå størst reliabilitet valgte vi at lade den ene person stå for informationsformidlingen til testpersonerne hver gang, og den anden skulle stå for den praktiske del. Informationsdelen bestod af informationer omkring projektet, instruktion til udførelse af tests samt indsamling af informeret samtykke. Den praktiske del bestod af dataindsamling og resultatregistrering. Denne opdeling lavede vi, så processen blev udført så ensartet som muligt hver gang. Inden første måling havde vi lavet vores egen testprotokol i HUR Balance Software Suite, som bestod af 5 målinger af 20 sekunders varighed på hvert ben. Resultaterne fra C90 Area blev efterfølgende overført til et excel-regneark til statistisk udregning. For at opnå størst mulig test-retest reliabilitet har vi valgt at indsamle mange data ud fra et højt antal gentagelser i en enkelt udgangsstilling med en standardiseret testprocedure. Inden første måling blev testpersonerne instrueret i den udgangsstilling, som de skal indtage og holde under målingerne. Testpersonerne testes ved et-bens-stand med åbne øje, skiftevis på højre og venstre ben uden sko og strømper. Hælen placeres ved heel-linjen, og resten af foden følger den lodrette stiplede linje. Modsatte knæ flekteres til 90 uden kontakt til modsatte ben, armene krydses ind foran brystet, blikket fastholdes på samme punkt lige fremad, og der føres ingen kommunikation under forsøget. Testeren og computerskærmen er placeret bagved testpersonen for at undgå forstyrrende elementer. Vi anser det som yderst vigtigt, at den samme stilling indtages under hver måling for at opnå reproducerbare målinger før og efter interventionen. Når første måling er foretaget på begge ben, bedes testpersonen om at sætte sig ned og holde pause i 15 sekunder for at mindske udtrætning. Efter de 15 sekunders pause bedes testpersonen stille sig i samme udgangsstilling som før, og anden måling påbegyndes. Det samme gør sig gældende for de resterende tre målinger, så der i alt opnås fem forsøg af 20 sekunder på hvert ben med 15 sekunders pause imellem hvert forsøg. 21

22 The Cumberland Ankle Instability Tool Under vores første møde med målgruppen uddelte vi spørgeskemaet til alle spillere fra førsteholdstruppen. Da vores studie er hypotesegenererende, ser vi intet behov for en tilfældighedsmargin, og vi har derfor i samarbejde med trænerteamet sørget for at få uddelt spørgeskemaet til alle førsteholdsspillere i truppen. På denne måde sikrede vi, at det ikke udelukkende var den gruppe, der kom til træning, der fik skemaet. Dette havde betydning for os, da de personer, der ikke kom til træning, netop kunne være dem med skader, og derfor dem for hvem interventionen kunne blive relevant. Ud fra CAIT-scoren kunne vi inddele testpersonerne i en gruppe med funktionelt instabile ankler og en gruppe med funktionelt stabile ankler, som derfor blev ekskluderet. Vi benytter på denne måde scorerne fra CAIT spørgeskema til at inkludere personer til vores interventionsgruppe samt til at effektmåle efter interventionen. Vi uddelte derfor et nyt CAIT spørgeskema efter fuldført intervention så start- og slutscore kan sammenlignes. 22

23 Interventionsforløbet Uge Øvelse Billede Udførelse Tid pr. testperson Progression 1 Stand på linen med støtte. Se uge 1, s. 24 3x10 minutter Progressionen sker gradvist for hver uge i interventionsforløbet, når de foregående øvelser er tillært. 2 Komme op på linen og stå uden støtte. Se uge 2, s. 24 3x10 minutter 3 Gang på linen. Se uge 3, s. 24 3x10 minutter 4 90 ned i knæ og stå sidelæns. Se uge 4, s. 25 3x10 minutter 5 Vending, samt kaste og modtage en bold på linen. Se uge 5, s. 25 3x10 minutter 23

24 Intervention Interventionen strækkes over 5 uger med træning to gange ugentligt af 1,5 times varighed. Testpersonerne står individuelt på linen i 3x10 minutter og har denne tidsperiode til rådighed til at øve sig på interventionsprogrammet (se skema s. 23). Programmet indlægges i deres normale fodboldtræning, og vil i starten af 6. uge blive afsluttet med en retest på HUR balanceplatform og udfyldning af CAIT spørgeskema. Interventionsgruppen vil gennemgå forskellige øvelser på linen, der progredieres løbende i forløbet. Uge 1 Vi startede med enkeltvis introduktion til linen, hvor en testperson stod på linen med en tester som støtte foran sig. Her blev de introduceret til grundpositionen med bøjede ben, fødderne parallelt på linen og blikket fremadrettet. Herefter skulle testpersonen stå selv, men med mulighed for støtte fra begge sider med hjælp fra en anden testperson. Grundreglerne for tilegnelse af færdigheder og mestring af linen består af at slappe af i muskulaturen, når man står på linen og samtidig sørge for at holde armene højt hævet, så disse kan bevæges i modsat retning af hoften, for at balancen kan korrigeres. Alle testpersoner fik en grundig introduktion heri. I løbet af den første uge, fik alle en bedre fornemmelse for teknikken, og støtten aftog efterhånden mere og mere. Øvelserne bestod i at finde og holde balancen på linen ud fra overnævnte teknikker. Uge 2 I anden uge bestod øvelserne i at komme op at stå på linen uden støtte. Spillerne blev instrueret i at placere fod A på linen og fæstne blikket på et fast punkt foran sig. Derefter laves der et lille hop med fod B, som placeres bag fod A og herefter indtages grundpositionen. Støtte blev tildelt efter behov. Da interventionsgruppen ikke længere havde brug for støtte, iværksatte vi en konkurrence, hvor det gjaldt om at blive stående på linen så længe som muligt. Uge 3 I tredje uge bestod øvelserne i at kunne tage kontrollerede skridt på linen med korte stop mellem hvert skridt for at genfinde balancen. Som forberedende øvelser til gang på linen er spillerne blevet instrueret i at kunne stå på et ben og tillige i at kunne stå med både højre og venstre fod forrest. Når dette mestres, kan øvelserne progredieres til gang på linen. Langsomt lægges vægten over på den 24

25 forreste fod, og efterfølgende flyttes den bagerste fod frem foran den anden. Vægten fordeles igen ligeligt på begge fødder under det korte stop mellem hvert skridt. Alle øvelserne er hidtil foregået under total supervision for at sikre tilstrækkelig instruktion og støtte under progressionen. Uge 4 I fjerde uge bestod øvelserne i at kunne stå på linen og gå 90 ned i knæ samt stå sidelæns på linen. Som forberedende øvelse til at kunne gå ned i knæ havde spillerne en hjælper på den ene side. Efterhånden som spillerne blev mere trygge ved at gå ned i knæ, trak hjælperen sig tilbage, da det gav mere plads til de korrekte bevægelser. Som forberedende øvelse til at kunne stå sidelæns på linen, skal spillerne starte med at placere forreste fod på tværs af linen og derefter den bagerste. Under øvelsen er der risiko for at falde bagover og lande på ryggen, og af sikkerhedsmæssige årsager placeres en hjælper bagved. Uge 5 I femte uge bestod øvelserne i at kunne tage et par skridt og vende, samt modtage og kaste en bold to og to sammen på linen. Som forberedende øvelser til vending på linen, er spillerne blevet instrueret i at sætte forreste fod på tværs af linen og se et øjeblik over skulderen og derefter indtage grundpositionen igen. Øvelsen skal også kunne udføres ved langsomt at dreje hovedet og stå sidelæns på linen. Når dette mestres kan øvelsen progredieres til vending på linen. Vendingen udføres ved, at spillerne lynhurtigt finder et fokuspunkt med øjnene i den modsatte ende af linen. Kroppen og fødderne drejes, mens blikket følger vandret rundt i rotationen, til fødderne igen er parallelt med linen. Som forberedende øvelse til at kunne kaste en bold to og to sammen på linen, har spillerne individuelt lært at modtage og kaste en bold, mens de står på linen. Spillerne har forbedret sig tilstrækkeligt til at kunne stå på linen uden fuld supervision og bliver kun instrueret, hvis de efterspørger det ( 25

26 Statistisk design For at finde ud af hvilken statisktisk test vi skal benytte til at udregne den statistiske signifikans, skal vi gøre os klart, hvorvidt vi skal benytte en parametrisk eller nonparametrisk test (Hicks, 2009 s ). For at datasættene kan behandles parametrisk skal følgende kriterier være opfyldt: - Data skal være fra en ratio-interval skala. - Testpersonerne skal være tilfældigt udvalgt. - Data fra HUR balancelatform og CAIT spørgekema skal være normalfordelte. - Variationen på de to datasæt før og efter interventioen skal i store træk være ens. Opfylder datasættende ikke ovenstående kriterier, anvendes en nonparametrisk test. Da datasættet fra CAIT spørgeskema fremstilles på en ordinalskala, opfyldes kriterierne for en parametrisk test ikke, og vi benytter derfor Wilcoxons nonparametrisk test til dette datasæt (Hicks, 2009 s ). For at finde ud af om datasættet over HUR balanceplatform skal behandles parametrisk eller nonparametrisk, beregner vi normalfordelingen af start- og slutmålinger. Vi har dog en formodning om, at data ikke er normalfordelt pga. et lavt antal testpersoner, og er dette tilfældet anvender vi også her Wilcoxons Test (Hicks, 2009 s ). Hvis data derimod er normalfordelt, anvender vi en t-test. Vi har i denne opgave valgt at definere en P-værdi 0,05 som værende statistisk signifikant, da dette er den oftest benyttede værdi indenfor forskningsområdet (Hicks, 2009 s ). I opgaven har vi benyttet os af Microsoft Excel 2007 til databearbejdningen. Til de grafiske illustrationer har vi brugt udvidelsesprogrammet Analyse-IT TM. 26

27 Litteratursøgning I det følgende vil vi redegøre for hvordan søgningen af litteratur til studiet, er foregået. Størstedelen af den anvendte primærlitteratur har vi søgt efter på følgende sider; Pubmed, Pedro, The Cochrane Library og Medline. Som udgangspunkt for vores søgning har vi brugt litteratur som Shumway- Cook & Wollacott Motor Control, Brukner & Khan Clinical Sports Medicine og Rene Cailliet Foot and Ankle Pain. Herfra har vi fundet henvisninger til relevant primærlitteratur omkring postural kontrol, proprioception, neuromuskulær kontrol og funktionel ankelinstabilitet. Endvidere har vi også brugt HUR s testmanual for at se hvilken slags litteratur, der er brugt som baggrund for deres fremgangsmåde. Søgemaskine Keywords Der er søgt efter specifikke artikler og forfattere hentet fra øvrig litteratur Søgeord kombineret med AND og/ eller OR. MeSH termer er tilstræbt Limits Pubmed, Pedro, Cochrane, Medline Functional ankle instability, Ankle, Proprioception, Neuromuscular control, balance, HUR, Platform, postural control, Joint intability, Sports Injury, Rehabilitation, Exercise, Vicenzino, Denegar, Delahunt, Santilli Meta-analysis, RCT, review, pilot study Eksempel på en søgestrategi Pubmed: Artikel type Nyeste forskning, Metaanalyse, RCT, review, pilot study Søgeord Functional ankle instability AND Proprioception AND Neuromuscular control AND postural control OR postural sway Sprog Engelsk, Dansk, Norsk, Svensk Alder +18 Resultater 8 Hits 27

28 Kriterierne for artikeludvælgelse var efter Pedros standardiserede valideringsskema, der tager udgangspunkt i 11 forskellige kriterier, som afkrydses med yes/no, alt efter om kriteriet er opfyldt eller ej (bilag3). Etiske overvejelser Af etiske grunde er der krav om informeret samtykke fra alle testpersoner i interventionsgruppen, og testpersonerne har i den forbindelse underskrevet en samtykkeerklæring inden påbegyndelse af interventionen (bilag4). På denne måde er testpersonerne inden forsøget blevet oplyst både skriftligt og mundtligt omkring de ting, forsøget indebærer. De er informerede om, at alle informationer og resultater behandles anonymt, og at alle, der kommer til at beskæftige sig med opgaven, er underlagt tavshedspligt. Yderligere er interventionsgruppen informeret om, at de til enhver tid kan trække sig ud af forsøget. Alle fotografier er set og godkendt af testpersonerne. Vi har beskrevet vores studie grundigt for videnskabsetisk komite og har i samråd med sekretariatsleder Claus Kvist Hansen ikke fundet interventionen anmeldepligtig. 28

29 Resultater Vi vil i dette afsnit redegøre for vores databearbejdning og de deraf følgende resultater. Herigennem vil vi undersøge vores hypoteser, og resultaterne vil blive fremstillet fra før og efter interventionen, til at belyse om der er en statistisk signifikans af interventionen. Resultater før interventionen I tabel 1 ses det, at de 4 testpersoner havde en gennemsnitsalder på 21,5 år. Deres gennemsnitlige CAIT-score var 23,7 point, og deres gennemsnitsarel (C90 Area) ved et-bens-stand på HUR balanceplatform var 417,2 mm 2. CAIT-scoren lå mellem 18 og 27 point, og arealerne lå mellem 207,0 mm 2 og 732, 3 mm 2. Funktionelt instabile ankler / Interventionsgruppe Antal Ankler Gennemsnit 5 målinger Minimum Maksimum Alder (år) 21, Højre - CAIT (score) - Areal* (mm 2 ) ,5 424, , ,5 Venstre - CAIT (score) - Areal (mm 2 ) ,8 410, , ,3 I alt (højre + venstre) - CAIT (score) - Areal (mm 2 ) * C90 Area ,7 417, , ,3 Tabel 1 29

30 Resultater efter interventionen I tabel 2 ses slutresultaterne, som viser en gennemsnitlig CAIT-score på 23,9 point, og gennemsnitsarealet (C90 Area) ved et-bens-stand på HUR balanceplatform var faldet til 290,2mm 2. Dvs. et fald på 127mm 2. CAIT-scoren lå mellem 19 og 27, og arealerne lå mellem 146,1 mm 2 og 641, 5 mm 2. Funktionelt instabile ankler / Interventionsgruppe Antal ankler Gennemsnit 5 målinger Minimum Maksimum Alder (år) 21, Højre - CAIT (score) - Areal* (mm 2 ) ,3 285, , ,5 Venstre - CAIT (score) - Areal (mm 2 ) ,5 294, , ,3 I alt (højre + venstre) - CAIT (score) - Areal (mm 2 ) * C90 Area ,9 290, , ,5 Tabel 2 30