International Medical Cooperation Committee og SEDES, Chuquisaca. Primær sundhedsprojekt i San Lucas kommune, Chuquisaca, Bolivia.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International Medical Cooperation Committee og SEDES, Chuquisaca. Primær sundhedsprojekt i San Lucas kommune, Chuquisaca, Bolivia."

Transkript

1 International Medical Cooperation Committee og SEDES, Chuquisaca Primær sundhedsprojekt i San Lucas kommune, Chuquisaca, Bolivia Fase Projektdokument December 2004

2 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 1 Resumé Indledning Læsevejledning Metodik Baggrund Socioøkonomiske forhold Politisk-administrative forhold Strukturen i sundhedssektoren Sundhedssektorens strategier Sundhedssektorens tilstand i San Lucas Sundhedsproblemerne i projektområdet Koordinering og relation til andre projekter og institutioner Samarbejdspartnere Projektberettigelse Projektstrategi Målgruppen Projektdesign Udviklingsmål, målsætning og indikatorer Projektmål og indikatorer Resultater og indikatorer Aktiviteter Andre aktiviteter Ressourcer Eksterne faktorer Forudsætninger, antagelser og risici Bæredygtighed Implementering Implementerings- og exit-strategi Projektorganisation Monitorering og evaluering Budget og finansiering Økonomistyring og revision Revision af projektdokument Forkortelser Bilag LFA matrix Detaljeret budget Kontoplan Rammeaftale med udenrigsministeriet i Bolivia Rammeaftale med sundhedsministeriet i Bolivia Samarbejdsaftale med SEDES, Chuquisaca Samarbejdsaftale med San Lucas kommune Samarbejdsaftale Bondefagforeningen Kort over Bolivia,Chuquisaca Kort over San Lucas kommune... 36

3 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 1 1 Resumé Land og sektor Projekt titel Udviklingsmål[s1] Projektmål 1 Projektmål 2 Målgruppe Resultater 1.1 Resultater 1.2 Resultater 1.3 Resultater 1.4 Resultater 2.1 Resultater 2.2 Resultater 2.3 Resultater 2.4 Antagelser og risici Bolivia, sundhedsprojekt Primært sundhedsprojekt i San Lucas, Bolivia At fremme sundhedstilstanden for landbefolkningen i indsatsområdet. At styrke sundhedsvæsenet med henblik på at sundhedstiltag og fordelingen af ressourcer i større udstrækning opfylder landbefolkningens behov. At styrke landbefolkningens motivation og evne til organisering på sundhedsområdet med henblik på at varetage egne interesser i forhold til kommunens sundhedsudvikling samt at øge interessen for egen sundhed. Landbefolkningen i indsatsområdet i San Lucas kommune omfatter i alt personer, heraf udgør kvinder 9.408, mænd og børn under 5 år Hospital og sundhedsklinikker yder et forbedret sundhedstilbud Den traditionelle sygdomsforståelse integreres i større udstrækning i det officielle sundhedsvæsen. De frivillige sundhedsarbejdere er motiverede og udfører deres arbejde kompetent i koordination med sygehjælpere. Øget koordinering blandt NGO er og sundhedsmyndigheder med henblik på at regionale sundhedsstrategier bliver tilpasset landbefolkningens forhold. Øget viden om sundhed blandt landbefolkningen. Det officielle sundhedsvæsen integreres i større grad udstrækning i den traditionelle sygdomsbehandling på landsbyniveau. Landsbyautoriteter understøtter sundhedsarbejdet på landsbyniveau. Styrket organisering af frivillige sundhedsarbejdere. Den til tider ustabile politiske situation i Bolivia udgør et usikkerhedsmoment. Det er dog vores erfaring, at afsidesliggende regioner som San Lucas kommune sjældent påvirkes udover som mindre forsinkelser for arbejdet. Manglende samarbejdsvilje og evne hos centrale aktører og ressourcepersoner, særlig hos hospitalsledelse og

4 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 2 Partner organisationer Ansøgt beløb kommunen udgør en risiko. Vi lægger derfor vægt på at inddrage samarbejdspartnere i så stor udstrækning som muligt og indgå i en kontinuerlig dialog med de respektive parter. Kulturelt bestemte kønsroller og adfærdsmønstre kan vanskeliggøre inddragelse af kvinder og landbefolkning i projektaktiviteter. Dette søges forebygget ved ansættelse af en kvalificeret og lokalt opvokset kvindelig socialarbejder. Baseret på den nuværende strategi vurderes yderligere 5 år at kunne bidrage til at implementere og konsolidere effekten af de gennemførte uddannelses-, investerings- og informationsaktiviteter. Det kan dog vise sig, at tidshorisonten ikke er tilstrækkelig, hvorfor en yderligere projektforlængelse vil kunne overvejes. Den primære partner er hospitalsledelsen i San Lucas kommune. Samarbejdet sigter på, at opnå en større inddragelse af landbefolkningen og hensyntagen til deres behov på sundhedsområdet DKK Projektperiode 1.juli juni 2011

5 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 3 2 Indledning IMCC indledte i 2000 sit arbejde med et primær sundhedsprojekt i San Lucas kommune, Bolivia. Projektets overordnede formål er at bidrage til at forbedre sundhedstilstanden og fremme sundhedsudviklingen blandt landbefolkningen[s2]. Projektet har indtil nu omfattet: Forundersøgelse, juni december Problemanalyse samt møder med potentielle samarbejdspartnere og interessenter. Forberedelse af første hold projektmedarbejdere til udsendelse. Fase 1, juli juni Projektperiode med implementering af projektaktiviteter omfattende støtte til frivillige sundhedsarbejdere og traditionelle fødselshjælpere, uddannelse for sundhedspersonale, investeringer i sundhedsinfrastruktur, opstart af kvindegrupper, støtte til organisering og undersøgelser af sygdomsforståelse blandt landbefolkningen. En ekstern projektevaluering foretaget i marts 2004 anbefaler i sin konklusion, at der bør søges om en projektforlængelse på yderligere fem år på baggrund af de anvendte strategier og de betydelige resultater, som projektet har opnået i de første tre år. Dette projektdokument beskriver således en ny projektfase, som bygger videre på de hidtidige erfaringer med henblik på at understøtte og styrke indsatsen på sundhedsområdet i San Lucas kommune. Fase 2, juli 2006 juni 2011 Afsluttende projektperiode, der sigter mod at forankre aktiviteter lokalt blandt landbefolkningen og samarbejdspartnere for at gennemføre en kontrolleret og bæredygtig udfasning af projektet med henblik på en lokal overdragelse og videreførelse af udvalgte aktiviteter. Projektdokumentet er udarbejdet i Bolivia af San Lucas gruppen i tæt samarbejde med lokale samarbejdspartnere og interessenter i civilsamfundet. Projektdokumentet er sammen med en projektansøgning indsendt til godkendelse hos DANIDA i januar På San Lucas gruppens vegne:

6 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 4 3 Læsevejledning Læsevejledningen beskriver den struktur og de principper, der ligger til grund for projektdokumentet. Vejledningen søger at tilgængeligheden for læseren og understøtter, at projektdokumentet kan anvendes som et konkret og relevant arbejdsdokument i hele projektperioden. Målgruppen for projektdokumentet Projektdokumentet henvender sig især til San Lucas projektgruppen og de projektarbejdere, der skal udsendes på projektet. Derudover henvender dokumentet sig til IMCC s samarbejdspartnere og eksterne interessenter i Bolivia og Danmark. Der vil således blive udarbejdet en spansk udgave af dokumentet. Hensigten med projektdokumentet Projektdokument er et arbejdsdokument, der udstikker de overordnede rammer for projektet samt beskriver strategier til opnåelse af målsætningerne. IMCC s erfaringer viser, at forandringer i projektomgivelserne og indsatsområdet nødvendiggør en stor grad af fleksibilitet i projektplanlægning. Således bør projektdokumentet: Udstikke faste rammer for projektet - uden at blive en spændetrøje Tillade fleksibilitet uden at miste fokus og retning Endvidere skal projektdokumentet åbne for en procesorienteret projekttilgang, hvor læring oparbejdet i projektforløbet bliver inddraget til revidering af konkrete aktiviteter med henblik på at opnå en bedre måleopfyldelse. Struktur for projektdokumentet Den nødvendige fleksibilitet og procesorientering opnås ved, at de overordnede dele af vores projektstrategi (Hvad vi vil opnå) er fastlagt, mens der er indbygget fleksibilitet med hensyn til aktiviteter (Hvordan vi vil gøre). Vi arbejder således med en to-deling af LFA matricen (Logical Framework Approach), der som centrale analysemodel, ligger til grund for projektdokumentet. LFA en består af: En projekt-lfa, der definerer projektets rammer og målsætninger og som ikke bør ændres i projektperioden. Ændringer og tilpasninger i projektaktiviteter skal altid ske under hensyntagen til den overordnede målsætning og projektmålene. En aktivitets-lfa, der på aktivitetsniveau beskriver de konkrete tiltag, der indgår i projektstrategien. Denne vil blive revideret ved behov, f.eks. for at tage højde for ny viden eller ændrede forudsætninger. Revision bør ved behov gennemføres i forbindelse med den halvårlige projektgennemgang. Aktivitets- LFA en indgår som bilag til projektdokumentet.

7 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 5 Fig. 1: Struktur for design af projektdokumentet Udviklingsmål Projekt LFA Målsætning Projektmål Projektmål STRATEGI Resultat Resultat Resultat Aktivitets LFA Indikator Indikator Indikator Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Nuværende situation Sammenhængen mellem en given aktivitet og et resultatet i LFA en er udtryk for et bevidst valg og fravalg, der sikrer LFA-modellens logiske sammenhæng. For en række af aktiviteterne gælder det, at de konkret bidrager til mere end ét resultat og derfor skal vurderes i sammenhæng med andre aktiviteter. Strategipapir Et strategipapir beskriver kort målsætning, fremgangsmåder og indsatser for aktiviteten igennem projektperioden. Strategipapirer for hver enkelt aktivitet bliver formuleret af projektgruppen i San Lucas i forlængelse af aktivitets-lfa en. Samlingen af strategipapirer vil dermed udgøre et vigtigt arbejdsbilag til nærværende projektdokument, som vedlægges efterhånden som udarbejdes. Strategipapirerne er udgangspunkt for den halvårlige projektgennemgang og revideres efterhånden, som projektet udfolder sig. For aktiviteter der videreføres fra fase 1 udarbejdes strategipapirerne i foråret For aktiviteter der startes op i fase 2, vil projektgruppen ligeledes udarbejde et første udkast til strategipapirerne i foråret 2005 og revidere dem ved starten af fase 2. 4 Metodik Projektdokumentet er udarbejdet på grundlag af en række workshops, der er afholdt af IMCC s projektarbejdere og samarbejdspartnere. Således er alle de lokale aktører og repræsentanter for landbefolkningen samt sundhedsvæsenet blevet inddraget i processen med at formulere behov og ønsker. På denne baggrund er mulige aktiviteter og tiltag for det fremtidige projektarbejde blevet skitseret. Ligeledes har resultater og konklusioner fra den nylig gennemførte midtvejsevaluering baseret på interviews og workshops, bidraget som grundlag for analyser og overvejelser. Efterfølgende har San Lucas projektgruppen analyseret og systematiseret alle bidrag og formuleret nærværende projektdokument. Der er i processen yderligere søgt rådgivning

8 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 6 hos Projektrådgivningen samt andre eksterne ressourcepersoner med henblik på kommentering og vurdering. 5 Baggrund 5.1 Socioøkonomiske forhold San Lucas er beliggende i Nor Cinti provinsen i Chuquisaca departementet, Bolivia. Provinsen er et af de fattigste i Bolivia i det kommunen har en fattigdomsprocent på 97 % (INE:2001). San Lucas kommune omfatter et areal på km 2 og har et indbyggertal på (PDM:2002). Heraf udgør kvinder (53 %) og mænd personer (47 %). Antallet af børn under 5 år er i alt 5.902, heraf udgør piger (50 %) og drenge 2.939(50 %). Geografisk spænder kommunen over et meget varieret område fra tør og gold højslette ( m.) til frugtbare dale med et subtropisk klima (2.600 m.). Over 90 % (INE:2001) af befolkningen bor på landet og flertallet er subsistenslandbrugere af indiansk oprindelse. Der er mangel på dyrkbar jord og de fleste jordlodder er tørre og små, hvilket fører til et lavt udbytte, der oftest kun strækker til selvforsyning. Den dårlige socioøkonomiske situation resulterer i en høj periodevis arbejdsrelateret migration. En stor del af den mandlige befolkning migrerer således særligt i månederne juni-oktober, til de større byer i Bolivia eller til Argentina. Dette skyldes blandt andet bøndernes dårlige muligheder for at producere og afsætte landbrugsvarer som følge af dårlig infrastruktur samt de geografiske og klimatiske forhold. Uddannelsesniveauet i San Lucas kommune er generelt lavt med en analfabetisme på 55 % (INE:2001), hvoraf kvinder udgør de 69 %. (INE:2001). Sproget er overvejende quechua, selv om der tales og forstås en del spansk i de fleste landsbyer. Især kvinder har generelt dårlig adgang til uddannelse, sundhedsfaciliteter og lønnet beskæftigelse. Mange kvinder har aldrig gået i skole. 5.2 Politisk-administrative forhold San Lucas kommune er administrativt opdelt i 12 distrikter samt 11 cantoner. Hvert distrikt omfatter mellem 4 og 22 landsbyer. I alt er der 120 landsbyer i hele kommunen. Kommunen ledes af en valgt repræsentation, Consejo municipal (byråd) med en borgmester i spidsen. Desuden findes Comité de Vigilancia (borgernes overvågningskomité). Sidstnævnte har ifølge Loven om Folkelig Deltagelse til opgave at kontrollere de kommunale myndigheders forvaltning af økonomiske midler og budgetter samt planlægningen og gennemførelsen af investeringer og aktiviteter. Sideordnet med de nævnte instanser findes præfekturer i alle Bolivias ni departementer og tilhørende sub-præfekturater i alle provinser. Præfekturraterne er regeringsudnævnte organer, der på linie med byrådet, om end i mindre omfang, råder over dele af skatteprovenuet fordelt af regeringen i La Paz.

9 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 7 Endelig er landsbyerne organiseret med en række autoriteter, der tilsammen udgør landsbyens bindeled til kommunen og øvrige myndigheder. Hvert år vælges en dirigent til at repræsentere landsbyen i bondefagforeningen. Bondefagforeningen er repræsenteret nationalt, departementalt, provinsielt, i hver canton og landsby. Derudover findes en række andre ansvarsposter, som besættes efter et rotationssystem for ét år ad gangen, f.eks. den ansvarlige for sundhed. I San Lucas kommune findes derudover en traditionel form for organisering, kaldet ayllus. Kommunen har tre[s3] store ayllus: Jatun Qhellaja, Asanake, Llaqta Yucasa (Cantu Yucasa). For en detaljeret beskrivelse af de politisk- administrative forhold henvises til Plan de Desarollo Municipal (PDM: 2002) Bolivia påbegyndte i 1994 en politik, der skal modernisere Staten gennem "Lov om Folkelig Deltagelse" og "Lov om Decentralisering". Lovene kombinerer overdragelse af ansvar til landets kommuner, fordeling af de offentlige instansers kompetence, decentral tildeling af ressourcer og folkelig deltagelse i analyse- og beslutningsprocesser. Således har regeringen forpligtet sig til at decentralisere sundhedsvæsenet, og det er meningen, at bønderne i langt højere grad skal have indflydelse på den kommunale udvikling. Dette skal borgernes overvågningskomité være med til at sikre. I år 2000 blev en ny lov vedtaget, Loven om folkelig dialog Hensigten er, at mindske fattigdommen gennem en decentral og målrettet fordeling af midler, frigivet af internationale gældssaneringsprogrammer for Bolivia. 5.3 Strukturen i sundhedssektoren Sundhedsministeriet, Ministerio de Salud y Deportes, i La Paz er formelt set øverste ansvarlige myndighed for den sundhedspolitiske udvikling. Meget arbejde er delegeret ud til de departementale sundhedsmyndigheder, SEDES. Hvert departement er inddelt i sundhedsdistrikter. Hvert distrikt (f.eks. Red Camargo, for San Lucas vedkommende) udgør den koordinerende sundhedsmyndighed for de tilknyttede kommuner, der ledes af en cheflæge. Sundhedspersonalet i kommunerne arbejder ud fra retningslinier, der udstikkes af SEDES og de indberetter sundhedsdata hertil månedligt. På kommunalt plan udgør sundhedskomitéen DILOS (Direcctorio Local de Salud) det øverste sundhedsorgan. DILOS har til opgave at stå for projektering og budgettering indenfor sundhed som led i den gradvis større decentralisering af sundhedsvæsenet. Det er sammensat af borgmesteren, cheflægen, en repræsentant for byrådet, en repræsentant for borgernes overvågningskomité samt efter behov repræsentanter fra NGO er, der arbejder med sundhed. Hospitalet i San Lucas er referencehospital for hele San Lucas kommune og dermed ansvarlig for 3 sundhedscentre og 16 sundhedsklinikker. Sundhedscentrene er hver bemandet med en læge og en sygehjælper, mens sundhedsklinikkerne er bemandet af sygehjælpere. Sygehjælperne er ansvarlige for at administrere de frivillige sundhedsarbejdere i landsbyerne, ACS (Agente Comunitario de Salud). Desuden findes

10 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 8 der traditionelle fødselshjælpere og behandlere i landsbyerne, som det er officiel strategi at forsøge i højere grad at inddrage i sundhedsvæsenet. Sygehjælperne superviserer de frivillige sundhedsarbejdere i landsbyerne tilknyttet deres områder som led af den nationale sundhedsstrategi. Sundhedsarbejderne og fødselshjælperne er det yderste led i kommunens sundhedstilbud og udgøres af frivillige bønder. Deres arbejde er primært præventivt i form af sundhedsoplysning på landsbymøder samt i mindre omfang kurativt. IMCC har en gældende samarbejdsaftale med det bolivianske sundhedsministerium (Convenio de Aplicacion de Politicas Nacionales en Salud, se bilag 10.5) samt en samarbejdsaftale med det bolivianske udenrigsministerium, der tillader os at arbejde i Bolivia (Acuerdo Marco, se bilag 10.4) 5.4 Sundhedssektorens strategier Sundhedssektoren i Bolivia følger en overordnet strategi, der lægger vægt på mor-barn sundhed, familieplanlægning og immunisering. Den nationale sundhedsforsikring SUMI (Seguro Universal Materno Infantil) omfatter en række ydelser målrettet mod kvinder og børn under 5 år. Således har alle kvinder ret til et minimum af gratis sundhedsydelser i forbindelse med graviditet. Ligeledes omfatter forsikringen gratis ydelser til børn under 5 år. (SUMI, se bilag XX). Siden 1996 har Bolivia tilstræbt at indføre et WHO-lanceret program, AIEPI (Atención Integral a Enfermedades Prevalentes Infantiles), der har som hovedformål at nedbringe mor og barn dødeligheden i Bolivia. I AIEPI programmet indgår frivillige sundhedsarbejder, som en integreret del af strategien til forbedring af sundhed. Indsatsen er koncentreret omkring undervisning af ACS erne i luftvejsinfektioner, diarré og fødsler med henblik på at kunne referere patienter til sundhedsklinikker og arbejde præventivt i landsbyen. Loven om folkelig deltagelse og loven om decentralisering fra 1994 betyder, at ansvaret for sundhedsvæsenet og den økonomiske forvaltning af ressourcerne kanaliseres ud til kommunerne. Det er meningen at den kommunale sundhedsudvikling i højere grad skal styres lokalt gennem DILOS. Dette har i praksis vist sig vanskelig at gennemføre, idet opstarten af DILOS har været forsinket og især landbefolkningen ikke får gjort sin indflydelse gældende. SEDES sundhedsstrategi for San Lucas kommune og Chuquisaca har som målsætning at reducere børne- og mødredødeligheden, samt dødeligheden generelt. Derudover sigter strategien mod at øge tilgængeligheden af sundhedsydelser, særligt på landet, fremme civilsamfundets deltagelse i og kontrol med sundhedsvæsenet og styrke fokus på forebyggende indsatser (SEDES Chuquisaca, Plan Estrategico: 2005) IMCC San Lucas vil fortsat arbejde inden for disse rammer og vil så vidt muligt integrere sit arbejde i kommunens sundhedskomité DILOS strategier.

11 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side Sundhedssektorens tilstand i San Lucas Hospitalet i San Lucas er referencehospital for hele kommunen og er administrativt ansvarlig for 3 sundhedscentre og 16 sundhedsklinikker, hvoraf der ikke er vejforbindelse til de 4 af sundhedsklinikkerne. Afstanden fra sundhedsklinikker til hospitalet i San Lucas er mellem 18 og 180 km. Sundhedsklinikkerne ligger ofte isoleret i et uvejsomt og bjergrigt terræn, der gør kommunikation og transport meget vanskelig mellem sundhedsklinik og hospital samt ikke mindst mellem landsby og sundhedsklinik. Det betyder, at hospitalspersonalet sjældent kommer ud på sundhedsklinikkerne samt at landbefolkningen har dårlig adgang til sundhedsydelser pga. de tidsmæssigt lange afstande. Yderligere er det faglige niveau blandt sygehjælpere lavt, hvilket skyldes utilstrækkelig uddannelse med mangelfuld supervision og støtte fra hospitalet i San Lucas. Dette medfører bl.a. en uhensigtsmæssig anvendelse af medicin, ukorrekt registrering af sundhedsdata og manglende brug af det offentlige sundhedstilbud. Ligeledes mangler sundhedsklinikkerne ofte den nødvendige medicin til at kunne tilbyde og gennemføre basale behandlinger. Landbefolkningens dårlige adgang samt manglende viden om og tillid til det offentlige sundhedsvæsen betyder, at mange stadig bruger de traditionelle behandlere. Det etablerede sundhedsvæsen udviser en manglende forståelse for den traditionelle sygdomsopfattelse og lille interesse i information rettet mod landbefolkning på dennes vilkår bl.a. sprogligt og kulturelt, hvilket medfører en manglende tillid mellem sundhedsvæsen og lokalbefolkning. Hospitalet i San Lucas er personalemæssigt normeret med 1 tandlæge, 2 sygeplejersker, 4 sygehjælpere og 6 læger, heraf 3 i San Lucas og 1 på hvert af sundhedscentrene. Dertil kommer 1 farmaceut, 1 laborant samt 3 administrative personer. Størstedelen af sundhedspersonalet er ansat under SEDES, mens enkelte er lokalt ansat af kommunen. Hver af de 16 sundhedsklinikker er bemandet med en sygehjælper. En sygehjælper er fast vikar og tilser sundhedsklinikken i tilfælde af ferie mm.. Officielt er der i kommunen ca. 200 frivillige sundhedsarbejdere samt anslået omkring 60 traditionelle fødselshjælpere og 162 traditionelle behandlere (PDM: 2001). Desuden er der altid et antal læge-, sygepleje- og tandlægestuderende i turnus på hospitalet. Der er dog til tider store problemer med at få besat lægestillinger på San Lucas hospital, dette gælder særligt kirurg- og gynækologstillinger. 5.6 Sundhedsproblemerne i projektområdet Projektområdet hører til blandt de fattigste regioner i Bolivia. Dette afspejler sig bl.a. i sundhedsstatistikken for San Lucas kommune. Gennemsnitslevealderen i Bolivia er 63 (INE:2001) år, mens den for San Lucas kommune er 54 år (PDM:2001). Spædbarnsmortaliteten er i Bolivia 67/1000 (INE: 2001), mens den for San Lucas er 91/1000 (INE: 2001). I San Lucas har 88 % af familierne ikke adgang til vand i husene. Ifølge sundhedsmyndighedernes statistik

12 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 10 (SNIS: 2003) er 100 % af alle børn under 5 år årligt i kontakt med sundhedsvæsenet pga. diarré og 21 % pga. luftvejsinfektioner. Kommunen har årligt 2-4 mødredødsfald som følge af komplikation ved fødsler. Sundhedsproblemerne blandt voksne er relateret til en endemisk forekomst af sydamerikansk sovesyge (Chagas' syge), jodmangelstruma samt luftvejssygdomme og diarré. Derudover er der en hyppig forekomst af tuberkulose og i de lavere liggende dalområder også malaria. Der ses mange komplikationer ved fødsler såsom svangerskabsforgiftning, vaginale blødninger, mangel på fødsel af moderkagen samt forkert lejring af barnet. Unge teenagemødre og mødre over 35 er specielt udsat for disse komplikationer. Graviditetskomplikationer angives at være den største årsag til den høje dødelighed for voksne kvinder i kommunen. Vigtige medvirkende årsager til den høje sygelighed og dødelighed er ikke kun manglende ressourcer, men i højere grad en skæv fordeling af ressource mellem land og by. Den geografisk isolerede placering og det uvejsomme terræn, med deraf følgende lange transportveje, gør ligeledes tilgængeligheden til de eksisterende sundhedstilbud dårlig. En anden vigtig årsag, særlig for kvinder og børns sundhed, er målgruppens manglende kendskab til de gratis sundhedstilbud under sygeforsikringen SUMI og manglende generel viden om de officielle behandlingstilbud. På baggrund af projekterfaringer og offentlige statistikker udgøres de grundlæggende hovedårsager til sundhedsproblemer i området af: Mangelfuld viden blandt landbefolkningen om basal sundhed. Landbefolkningens svage organisering begrænser deres indflydelse på den lokale udvikling, herunder indenfor sundhed. Manglende viden om basal sundhed fører til dårlig hygiejne, hvilket medfører mange infektioner, der specielt er årsag til diarré. Talrige infektioner og den dårlige ernæring giver dårlig trivsel, høj sygelighed og høj dødelighed. Dette afspejles i den lave gennemsnitslevealder. Manglende viden om reproduktiv sundhed, specielt blandt unge, fører til talrige uønskede graviditeter. Undersøgelser viser, at risikoen for graviditetsrelaterede komplikationer er størst blandt unge mødre. En stor del af bønderne er ikke klar over, hvad den nationale sygeforsikring dækker, hvilket medfører, at de gratis sundhedstilbud for gravide kvinder og børn under 5 år ikke udnyttes. Familierne bruger ofte en del sparsomme ressourcer på at være syge og mister dermed mulighed for at forbedre deres livssituation. Landbefolkningens organisering er svag. Eneste eksisterende lokalt dækkende struktur er Bondefagforeningen, hvor alle bønder automatisk er medlemmer. Organiseringen af landbefolkningen er afgørende for at sundhedsarbejdet på landet kan nå bredere ud til målgruppen. IMCC har fundet det afgørende at støtte landbefolkningens organisering. Dette gøres ved nært samarbejde med bondeofagforeningen, ACS ernenes

13 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 11 Kvinder inddrages i ringe grad i lokalområdets udvikling, herunder indenfor sundhed. Sundhedsvæsenet, der er tilgængelig for landbefolkningen, er præget af dårlig infrastruktur og mangelfuld organisering Sundhedspersonalet er uddannet i kurative funktioner, men utilstrækkeligt uddannet til at yde en forebyggende indsats Støtten til de frivillige sundhedsarbejdere er utilstrækkelig organisation og landsbyernes autoriteter. Disse har tidligere vist sig at være værdifulde samarbejdspartnere. Kvindernes status er lav og størstedelen er analfabeter. Mange af kvinderne taler kun quechua, og har derfor ringe mulighed for at deltage i møder med lokale myndigheder, der ofte foregår på spansk. De er således ofte udelukket fra at kunne få indflydelse på den lokale udvikling. Kvinderne er meget svagt organiserede og har dermed ringere mulighed for at påvirke egen og familiens sundhedstilstand. Det er af afgørende betydning at nå denne gruppe for at forbedre sundhedstilstanden, fordi det er kvinderne, der har ansvaret for børnenes og familiens sundhed. Store geografiske afstande og manglende veje fører til at landbefolkningen ofte ikke har mulighed for at bruge sundheds-tilbudene. Ligeledes er det svært for sundhedspersonalet at opsøge fjernliggende landsbyer i forbindelse med f.eks. vaccinationsprogrammer eller i tilfælde af problemer ved fødsler. Dette medfører en mangelfuld vaccinationsdækning og risiko ved fødsler. Dårlig organisering og planlægning internt i sundhedsvæsenet medfører dårlig kommunikation mellem f.eks. hospital og sundhedsklinikker. Der er en mangelfuld supervision af sygehjælpernes arbejde, hvilket fører til lav kvalitet, mangel på motivation og tab af viden. Infrastrukturen, hvad angår antallet af og udstyret på sundhedsklinikkerne, er blevet væsentligt forbedret i løbet af de sidste 5 år. Der mangler dog fortsat en langsigtet planlægning af aktiviteter og investeringer, der tilgodeser landbefolkningen på lige fod med bybefolkningen. Viden om og fokusering på forebyggende indsatser er ikke tilstrækkelig og supervision af læger, sygeplejersker og sygehjælpere er mangelfuld. Den mangelfulde uddannelse viser sig også ved en til tider uhensigtsmæssig brug af medicin og fejlbehandlinger. Sundhedspersonalet, særligt lægerne, har ofte en lille forståelse for landbefolkningens vilkår, problemer og behov. Patientkontakten foregår sjældent på patientens præmisser ved at tage højde for sproglige og kulturelle barrierer og land-befolkningens sygdomsopfattelse. Dette medfører, at land-befolkningen ofte får en dårlig oplevelse som patienter og mister tilliden til sundhedsvæsenet. Sundhedspersonalet motivation til at arbejde med forebyggende indsatser er lav da monitorering og incitamentssystemet er koncentreret om den kurative indsats. Frivillige sundhedsarbejdere indgår som del af den nationale sundhedsstrategi for kommunen. Hospitalet er begyndt at tage ansvar for planlægning og implementering af

14 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 12 uddannelse og supervision af ACS erne, men er stadig meget afhængig af NGO ers støtte hertil. Relationen mellem sygehjælpere og sundheds-arbejderne er ofte svag pga. manglende motivation til at indgå aktivt i samarbejdet. Utilstrækkelig inddragelse af landbefolkningen til fremme af egen sundhed OCIACS, de frivillige landsbysundhedsarbejderes nyoprettede organisation, der skal forsøge at sikre målgruppens tildeling af ressourcer til landområderne, behøver fortsat støtte til organisatorisk udvikling. Samarbejdet mellem ACS erne, landsbyautoriteter og sygehjælper er ofte ikke eksisterende. Sygehjælperen leverer sundhedsydelser til landbefolkningen, men inddrager dem ikke i langsigtede tiltag om at forbedre den lokale sundhedstilstand. ACS ernene har sjældent tilstrækkelig autoritet eller motivation til alene at kunne sætte sundhed på dagsordenen. En øget deltagelse omkring den lokale sundhedsudvikling vil derfor være afgørende for bedre at kunne udnytte sundhedstilbudene på landet. 5.7 Koordinering og relation til andre projekter og institutioner Foruden IMCC arbejder to andre organisationer direkte med sundhed i San Lucas kommune. Esperanza Bolivia arbejder med projekter, der sigter på nedbringe Chagas syge i kommunen. Dette sker gennem husforbedringsprojekter, vektorkontrol og sundhedoplysning. De har tidligere ligeledes arbejdet med mor-barn sundhed samt reproduktiv sundhed. Esperanza Bolivia har regionalt kontor i Camargo. ADRA Bolivia arbejder med mor-barn sundhed og frivillige sundhedsarbejdere i en del af kommunen udfra det nationale AIEPI program. Desuden arbejder de med kvindegrupper samt en landbrugs- og miljøkomponent. ADRA har regionalt kontor i Camargo. Såvel ADRA som Esperanza Bolivia forventer at afslutte deres projekter i San Lucas i En fortsættelse af aktiviteter er usikker, men bør forventes på et ukendt niveau. IMCC er i løbende dialog med begge institutioner for at koordinere aktiviteter. Det har dog vist sig at fleksibiliteten til lokal tilpasning er meget lille hos såvel Esperanza Bolivia samt ADRA, hvilket gør en lokal fokusering af midler og mål svær at opnå. IMCC vil dog fortsat forsøge på, at øge koordineringen mellem de sundhedsrelaterede NGO er og hospitalet i et passende forum, og søger en form hvor hospitalet påtager sig initiativet. På et mere overordnet plan støtter Prosin (USAID) sundhedsvæsenet i provinsen finansielt frem til Udover de sundhedsrelaterede NGO er arbejder følgende andre organisationer i

15 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 13 kommunen inden for andre sektorer: DANIDAs sektorprogrammer for landbrug, offentlig administration og miljø Den spanske NGO AYNI arbejder med kvinderettigheder og uddannelse. PAN understøtter undervisning af børn og børnehaver UNFPA bi-alfabetiseringsprogram arbejder i udvalgte områder af kommunen Den katolske kirkelige organisation TREVERIS arbejder med uddannelse og landbrugsteknikker IMCC forsøger løbende at holde sig informeret om andre organisationers arbejde for at kunne udnytte samarbejdsmuligheder og indgå i erfaringsudveksling. Desuden er IMCC medlem af sammenslutningen af NGO er i Sucre, UNISUR, der arbejder med bl.a. sundhedsfaglige temaer på departementsniveau. Organisationen er dog noget svag, men vi vil fortsat søge at understøtte sammenslutningen. 5.8 Samarbejdspartnere Den primære partner er hospitalsledelsen i San Lucas kommune. Samarbejdet sigter på, at opnå en større inddragelse af landbefolkningen og hensyntagen til deres behov på sundhedsområdet. Hospitalsledelsen i San Lucas er præget af svag kompetence til planlægning og implementering af sundhedsstrategier. IMCC forsøger her at støtte og inspirere på bedst mulig måde for at sikre kompetenceopbygningen hos partneren. IMCC har i forbindelse med udarbejdelsen af projektdokumentet gennemført en intern analyse af civilsamfundet i San Lucas kommune med henblik på at vurdere graden af organisering og dens styrke i landbefolkningen. Analysen er derfor baseret på egne erfaringer og interview med repræsentanter for de relevante organisationer. IMCC har i løbet af den første projektperiode opnået et indgående kendskab til målgruppens problemer og behov, men også til de ressourcebegrænsninger, der medfører manglende eller langsommelig udvikling. Landbefolkningen udgøres af enkeltfamilier i landsbyerne samt enkelte samlende organisationer på kommunalt niveau. Generelt må organiseringsgraden betegnes som værende svag. Det er således kun bondefagforeningen, der kan siges at være en velfungerende lokal organisation. Kvindegruppernes sammenslutning Inti Pallay og ACS ernenes organisation OCIACS er af nyere dato og svage organisationer, der stadige søger deres egne ben at stå på. Ligeledes er Ayllus ikke lige velfungerende i alle områder og må karakteriseres som en svag organisering. IMCC vil derfor arbejde på at understøtte relevante bindeled og fora mellem sundhedsvæsenet og landbefolkningen ved at samarbejde med de nævnte grupper for at styrke landbefolkningens indflydelse på og deltagelse i sundhedsudvikling. Vi vil arbejde med at viderebringe inspiration og kritik fra landbefolkningen side til sundhedsvæsenet. Ligeledes vil vi støtte formidling af sundhedsinformation til og fremme samarbejdet med landbefolkningen.

16 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side Projektberettigelse I marts 2004 blev der udført en midtvejsevaluering af projektet ved en ekstern dansk konsulent, der anbefaler en fase 2 til forankring af projektet. Evalueringsrapporten konkluderer, at projektarbejdet i høj grad er fattigdomsorienteret i sin tilgang og har en positiv effekt på målgruppen og indsatsområdet. Projektet støtter op om de bolivianske sundhedsprogrammer og politikker indenfor primær sundhed og har opnået betydelige resultater i løbet af de første tre år. Derudover peger rapporten på en række indsatsområder, der bør styrkes i en ny projektperiode. Disse indsatsområder er bl.a. at forbedre opfølgning og supervision af ACS erne med henblik på at forankre deres arbejde lokalt i landsbyerne, at sætte større fokus på kvindernes vilkår og inddragelse, at forbedre tiltag for kapacitationsopbygning til ACS ernenes organisation samt bondefagforeningen, at understøtte små sundhedsprojekter i landsbyerne for at øge motivation og interesse for sundhedsområdet og at uddanne traditionelle fødselshjælpere og ACS ernee i fødselsteknik. En række af disse områder vil blive undersøgt nærmere og bliver påbegyndt indenfor den nuværende første projektfase og konsolideret i fase 2. Andre aktiviteter vil blive påbegyndt i forbindelse med fase Projektstrategi Projektet er et integreret sundhedsprojekt, der bygger på WHO s PHC strategi[s4].(primary Health Care). Projektstrategien for denne anden og afsluttende fase er at udnytte erfaringer og resultater fra første projektperiode og arbejde på at forankre effekten af uddannelse til sundhedspersonalet, ACS ernee og traditionelle fødselshjælpere samt af investeringer i sundhedsinfrastruktur. For at sikre bæredygtighed planlægges alle aktiviteter med en udfasning, hvor gradvis overdragelse af ansvar til samarbejdspartnere, lokalt ejerskab og motivation for at arbejde med sundhed på landsby niveau udgør en central del af projektstrategien frem mod afslutningen i Projektstrategien er således, at arbejde sammen med aktører fra landbefolkning, organisationer og det officielle sundhedsvæsen med henblik på at nå målgruppen. Projektet arbejder i den beskrevne kontekst og udfra de omtalte problemområder med følgende to overordnede projektmål: At styrke landbefolkningens motivation og evne til organisering med henblik på at varetage egne interesser i forhold til kommunens sundhedsudvikling og interessen for egen sundhed. Dette sker via støtte af landbefolkningens eksisterende organisationer for ACS erne og bondefagforeningen samt støtte til kvindegrupper. Desuden arbejdes med en direkte inddragelse og involvering af landbefolkningen i analyse og forbedring af den egen sundhedstilstand på landsby niveau i samarbejde med sundhedsvæsenet.

17 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 15 At styrke sundhedsvæsenet med henblik på at indsatser og fordelingen af ressourcer i større udstrækning opfylder landbefolkningens behov. Dette sker via levering af serviceydelser i form af uddannelse til sundhedspersonale og investeringer i sundhedsinfrastruktur samt konsolidering af uddannelsessystemet for ACS erne og traditionelle fødselshjælpere. Disse tiltag understøtter ønsket om at give landbefolkningen mulighed for at få indflydelse på egen sundhed ved at give øget adgang til sundhedsvæsenet og påvirke sundhedspersonalet til i højere grad at tænke lokalt og inddrage initiativ og behov hos landbefolkningen i tilrettelæggelsen af sine strategier og sundhedsydelser. Loven om Folkelig Deltagelse giver landbefolkningen en lovbestemt ret til medindflydelse på de politiske beslutninger indenfor bl.a. sundhedsområdet. Målgruppen er dog endnu ikke så stærk og velorganiseret, at den er i stand til at sætte relevante krav til myndighederne. Lokale autoriteter, traditionelle behandlere, sygehjælpere, skolelærere og ACS erne er derfor vigtige aktører, der skal inddrages for at støtte en bevidstgørelse af landbefolkningen omkring sundhedsudviklingen i landsbyen. Således udgør bondefagforeningen og ACS ernenes organisation, OCIACS, en vigtig samarbejdspartner for projektet. Konkrete tiltag er f.eks. fremtidsværksteder, oplysning om rettigheder, støtte til organisationsopbygning, sundhedsinformation m.m. Inddragelse af kvinder indgår som et andet vigtige fokusområde, der søges påvirket gennem arbejdet med kvindegrupper bl.a. med henblik på at motivere flere kvinder til at påtage sig ansvarsroller i landsbyen f.eks. som frivillige sundhedsarbejdere og generelt ved at styrke organisering af kvinder, give dem mulighed for at mødes samt sætte sundhed på dagsordenen. Børn og unge tilgodeses som del af den primære målgruppe for projektet bl.a. er AIEPI programmet målrettet mødre og børn. Der er herudover ikke planlagt aktiviteter, der målrettet involverer eller henvender sig til denne gruppe. Projektet ingen miljøkomponent. Som en del af projektstrategien indgår en kontinuerlig udsendelse af danske projektarbejdere. Hver udsendelse varer i 14 måneder og projektet er til enhver tid bemandet med to medicin- eller folkesundhedsvidenskabsstuderende med en evt. partner. Der er indlagt en overlapsperiode på to måneder ved hver rotation for at sikre en solid erfaringsoverførsel og kontinuitet. Projektet dokumenterer sine erfaringer i form af årsrapporter, der gøres tilgængelig i passende form for samarbejdspartnere og interesserede. Gennem det tætte samarbejde med sundhedsvæsenet og inddragelse af landbefolkningen håber vi på sigt på, at kunne opnå en konkret spredningseffekt til hele kommunen og videreførelse af udvalgte aktiviteter efter projektets afslutning.

18 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 16 Denne fase 2 er planlagt til at indeholde en målrettet udfasning af aktiviteter og nedlukning af projektet i Dette sker på baggrund af den generelle udvikling som San Lucas kommune har været igennem i de senere år. Der er således sket betydelige fremskridt siden projektstarten i ikke mindst på sundhedsområdet. Vi håber at yderligere 5 år vil kunne bidrage til at forankre IMCC s indsats og yderligere styrke den generelt positive udvikling ved at fokusere indsatsen og at styrke aktiviteter fra fase 1 på landsbyniveau. Planlægning og gennemførelse af en kontrolleret nedlukning af projektet understøttes bedst ved tidligt at kunne arbejde frem mod dette mål i sikre rammer. De ressourcer, der ellers skulle bruges på at formulere en fornyet ansøgning kan dermed bruges indenfor projektets rammer Målgruppen På grund af kommunens størrelse og utilgængelighed, samt under hensyntagen til andre NGO ers arbejde, koncentrer projektet størstedelen af sin indsats til det afgrænsede geografiske område af San Lucas kommune, der udgør den mest isolerede del. Den primære målgruppe er landbefolkningen i dalområderne tilknyttet nedenstående sundhedsklinikker. Målgruppen i indsatsområdet omfatter i alt personer, heraf udgør kvinder 6.826, mænd og børn under 5 år (SNIS: 2004). Befolkningen er næsten udelukkende efterkommere af den oprindelige befolkning og betegnes quechuaindianere. Befolkningen bor spredt og langt fra sundhedsklinikker og hospitalet. Sundhedsklinik Population Kvinder Mænd Børn < 5 år Collpa Pirhuani Sacavillque Ajchilla Tambo Khasa Hunomilla Uruchini Canchas Blancas Buena Vista Palacio Tambo I alt Definitionen af målgruppen vil blive påvirket af om ADRA fortsætter sine programmer i kommunen. Således står ADRA i 2004 for uddannelse af frivillige sundhedsarbejdere i halvdelen af kommunen. Skulle det vise sig, at ADRA trækker sig ud bør IMCC overveje at udvide sit indsområder for uddannelse af ACS erne til hele kommunen. Den sekundære målgruppe udgøres af de konkrete aktører som inddrages i projektaktiviteter dvs. ACS erne, OCIACS, kvindegrupper, lokale autoriteter og bondefagforeningen. Fælles for disse personer er, at de alle har rod i landbefolkningen. Andre aktører er hospitalspersonalet og sygehjælpere som repræsentanter for det offentlige sundhedsvæsen, der direkte deltager i projektarbejdet. Yderligere udgør de

19 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side 17 institutionelle aktører som DILOS, kommunen, Camargo distriktet samt SEDES i Sucre en vigtig gruppe, der er med til at skabe de rammer projektet bevæger sig indenfor. Der er mulighed for at opnå en spredningseffekt på grundlag af erfaringer i indsatsområdet, så aktiviteter og tiltag på sigt vil kunne komme hele kommunens befolkning til gode. Desuden åbner den løbende dialog og relation til distriktsledelsen og SEDES for, at erfaringer på længere sigt kan spredes til andre kommuner i departementet. 6 Projektdesign 6.1 Udviklingsmål, målsætning og indikatorer Udviklingsmål At fremme sundhedstilstanden for landbefolkningen i indsatsområdet Indikatorer for udviklingsmål Reduceret børne-morbiditet og mortalitet Reduceret mødre-morbiditet og mortalitet i forbindelse med graviditet og fødsler Målsætning At opnå en sundhedsfremmende adfærdsændring hos landbefolkningen Indikatorer for målsætning Der er sket en sundhedsfremmende adfærdsændring hos landbefolkningen 6.2 Projektmål og indikatorer Projektmål 1 At styrke sundhedsvæsenet med henblik på at sundhedstiltag og fordelingen af ressourcer i større udstrækning opfylder landbefolkningens behov. Indikatorer for projektmål 1 Landbefolkningens behov for sundhedsindsats er dækket Projektmål 2 Indikatorer for projektmål 2 At styrke landbefolkningens motivation og evne til organisering på sundhedsområdet med henblik på at varetage egne interesser i forhold til kommunens sundhedsudvikling samt at øge interessen i egen sundhed Landbefolkningen er interesseret i sundhed og kan varetage egne interesser i sundhed

20 Projektdokument - Primær sundhedsprojekt i San Lucas, fase 2 Side Resultater og indikatorer Projektmål 1 At styrke sundhedsvæsenet med henblik på at sundhedstiltag og fordelingen af ressourcer i større udstrækning opfylder landbefolkningens behov. Resultat 1.1 Hospital og sundhedsklinikker yder et forbedret sundhedstilbud Resultat 1.2 Den traditionelle sygdomsforståelse integreres i større udstrækning i det officielle sundhedsvæsen Indikator 1.1 Sundhedsklinikker er udstyret til og personalet er i stand til at udføre primær sundhedstjeneste Indikator 1.2 Sygehjælpere samarbejder med traditionelle behandlere og fødselshjælpere Resultat 1.3 ACS er motiveret og udfører sit arbejde kompetent i koordination med sygehjælper Der tages højde for traditionel sygdomsforståelse ved patientforløb på sundhedsklinikker og hospitalet. Indikator 1.3 ACS afholder landsbymøder, gennemfører husbesøg, referer patienter og indgår aktivt i landsbyens sundhedsdiskussioner Sygehjælpere understøtter ACS i sundhedsarbejdet i landsbyen Resultat 1.4 Øget koordinering blandt NGO er og sundhedsmyndigheder med henblik på at regionale sundhedsstrategier bliver tilpasset de landbefolkningens forhold Indikator 1.4 NGO er og hospitalsledelse koordinerer sundhedsindsats i indsatsområdet Regionale sundhedsstragier tilpasses lokale forhold Projektmål 2 At styrke landbefolkningens motivation og evne til organisering på sundhedsområdet med henblik på at varetage egne interesser i forhold til kommunens sundhedsudvikling samt at øge interessen i egen sundhed Resultat 2.1 Øget viden om sundhed blandt landbefolkningen Resultat 2.2 Det officielle sundhedsvæsen integreres i større grad udstrækning i den traditionelle sygdomsbehandling på landsbyniveau Resultat 2.3 Landsbyautoriteter understøtter sundhedsarbejdet på landsbyniveau Indikator 2.1 Landbefolkningen har en øget viden indenfor de temaer som projektet har arbejdet med Indikator 2.2 Øget patientkontakt på sundhedsklinikker Indikator 2.3 ACS fritages for kollektiv arbejdsbyrde i forhold til sit arbejde for sundheden i landsbyen Landsbyautoriteter deltager i

Sundhed gennem Civilsamfundsstøtte, San Lucas Kommune, Chuquisaca, Bolivia

Sundhed gennem Civilsamfundsstøtte, San Lucas Kommune, Chuquisaca, Bolivia INTERNATIONAL MEDICAL COOPERATION COMMITEE IMCC Sundhed gennem Civilsamfundsstøtte, San Lucas Kommune, Chuquisaca, Bolivia Fase 3: 2011-2016 Projektdokument IMCC Januar 2010 Projektdokument Sundhed gennem

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

1. UMF- og j.nr. J.nr. 104.N.366.b.4. 2. Organisation Dialogos Att Anette Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Sdr.

1. UMF- og j.nr. J.nr. 104.N.366.b.4. 2. Organisation Dialogos Att Anette Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Sdr. Udenrigsministeriet Humanitær bistand og NGO-samarbejde Asiatisk Plads 2 1448 København K Email: hum@um.dk Indeholder denne statusrapport nogen oplysninger, som kræver specifik stillingtagen fra Udenrigsministeriet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening Gode tænder hele livet Sundhedspolitik 2 Tandlægernes Nye Landsforenings sundhedspolitik fokuserer på udvikling af tandplejetilbuddet til gavn for medlemmer

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Statusrapport MINDRE INDSATSER OG STØRRE UDVIKLINGSPROJEKTER

Statusrapport MINDRE INDSATSER OG STØRRE UDVIKLINGSPROJEKTER Civilsamfundspuljen Statusrapport MINDRE INDSATSER OG STØRRE UDVIKLINGSPROJEKTER Statusrapporter skal kun udfyldes for bevillinger, der løber over en periode på 12 måneder. Er bevillingen på under 12 måneder,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere