Holbæk Kommunes børne- og ungepolitik

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Holbæk Kommunes børne- og ungepolitik... 3 Vi vil alle børn. Vi ser ikke børn med problemer, men børn i udsatte positioner... 3 Værdier i børnehusets pædagogiske arbejde... 4 Anerkendelse... 4 Respekt... 4 Tillid... 4 Trivsel... 4 Nærvær... 4 God omgangstone og -form... 5 Fokus på barnets ressourcer Pædagogik, principper og metoder... 6 Anerkendelse og barnets perspektiv Inklusion... 6 Relationskompetence... 6 Barnets spor... 6 Nærmeste udviklingszone... 6 Flow... 7 Det pædagogiske læringsmiljø og læringssyn... 8 Børnemiljø... 8 Læreplanstemaerne og hvordan vi arbejder med dem Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn i udsatte positioner Eget fokuspunkt Dokumentation Evaluering SMTTE-model Sådan arbejder vi!... 19

2 Indledning I børnehuset arbejdes der målrettet med de pædagogiske læreplaner. Børnehuset er underlagt Holbæk kommunes børne- og ungepolitik og arbejdet med læreplanerne tilrettelægges ud fra den til enhver tid gældende lovgivning på området. Det pædagogiske arbejde og arbejdet med læreplanerne er under stadig udvikling og revideres hvert 2. år af personalegruppen og fremlægges for forældrebestyrelsen i børnehuset. Læreplanerne godkendes af Andreasskolens bestyrelse samt Holbæk kommune. Som udgangspunkt tror vi på, at glade børn leger og lærer bedst. Vi vil i et trygt og overskueligt miljø give børnene en god hverdag, hvor leg og læring går hånd i hånd. Gennem de pædagogiske aktiviteter ønsker vi at skabe rum for børnenes trivsel og udvikling. Vi vil i samarbejde med skolen tilstræbe at gøre overgang fra børnehave til skole så let som muligt. I børnehuset arbejder vi ud fra nøgleordene: Anerkendelse, respekt, tillid, trivsel, nærvær, god omgangstone og form, samt fokus på styrkesiderne. Vi mener, at alle børn noget særligt og helt unikke - og har samme værdi. Børn er skabt forskellige, og vi ønsker at tage udgangspunkt i det enkelte barns evner og kompetencer.

3 Holbæk Kommunes børne- og ungepolitik Holbæk kommunes børne- og ungepolitik bygger på et fælles børnesyn, som vi i børnehuset fuldt ud tilslutter os: Vi vil alle børn. Vi ser ikke børn med problemer, men børn i udsatte positioner Vi vil altid se barnet og den unge i de relationer, de indgår i. Børn og unge skal forstås som del af deres omgivelser. Vores holdning er, at børn og unge når længst, når de bevarer tilknytning til almindelige fællesskaber i familien, dagtilbud og skoler. Alle børn og unge i Holbæk Kommune skal derfor mødes med et børnesyn, der hviler på fire grundlæggende værdier: Respekt for barnet: Vi vil alle børn. Vi skal møde dem med respekt for deres personlige værdighed som menneske. Anerkendelse: Alle børn og unge skal mødes med åbenhed. De skal anerkendes som mennesker med drømme, håb, kompetencer og muligheder. Den enkelte person skal blive set, hørt, respekteret og involveret i beslutninger om sig selv. Respekt for forældrene: Vi vil et tæt samarbejde med forældrene. Deres ansvar og rolle skal tages alvorligt. De bedste løsninger findes i dialog med og respekt for forældrenes eget ansvar vedrørende deres børns opvækst, udvikling og trivsel. Ligebehandling: Vores udgangspunkt er altid barnets livssituation. Mennesker og familiers livssituationer er forskellige. Vi er ikke ens og har ikke ens behov eller forudsætninger. Derfor skal borgere til tider behandles forskelligt for i praksis at behandles lige og gives lige muligheder.

4 Værdier i børnehusets pædagogiske arbejde Anerkendelse Uden anerkendelse kan mennesket ikke udvikle sig fuldt ud. Anerkendelse handler om at værdsætte andre personers individualitet. Dette gælder både i forhold til barnet, forældrene og de ansatte i Blomsterhaven. Vi ser det enkelte menneske som et selvstændigt og værdifuldt individ med egne meninger og grænser. Det vil vi gerne anerkende og respektere. Det betyder ikke, at det er barnet, der bestemmer i børnehuset, men vi ønsker at have en åbenhed overfor barnets oplevelsesverden og dets begrundelser for at handle på en bestemt måde og tilstræber at tage barnets perspektiv i den givne situation. Dette er en vigtig forudsætning for vores arbejde i børnehuset. Respekt Vi ønsker et børnehus, der er præget af gensidig respekt. Dette gælder både i forhold til børn, forældre og personale. De voksne respekterer børnene og deres grænser, lytter til dem og ser deres behov. Børnene respekterer de voksnes grænser, og vi indordner os under hinanden. Børnene respekterer hinanden og lærer at lytte efter, hvis der f.eks. bliver sagt fra i en leg. Den gensidige respekt gør sig også gældende i forhold til kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere. Respekt handler også om at passe på hinanden, vores ting og på naturen. Tillid Ordbogens definition af ordet tillid: Det er en stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne med nogen eller noget. Vi ønsker et børnehus, der er præget af tillid. De voksne er til at stole på, børnene er til at stole på og i forhold til forældresamarbejdet stoler vi på, at vi arbejder sammen om et fælles mål: det bedste for barnet. Trivsel Vi ønsker et børnehus, hvor børn såvel som voksne trives. Trivsel er altafgørende for, at en god udvikling kan finde sted. Dette gælder både for børn, forældre og de ansatte i børnehaven. Vi tror, at glade børn leger og lærer bedst. Derfor vil vi hele tiden have børnenes trivsel for øje og arbejde på, at alle børn trives optimalt. Et barns trivsel afhænger i høj grad af familien og det hjemmemiljø, barnet kommer fra. Derfor ser vi forældresamarbejdet som en altafgørende faktor i vores arbejde for at dette kan lykkes. Nærvær Børn har brug for nærværende og engagerede voksne. Voksne der ser det enkelte barn, dets behov, dets ressourcer, dets vanskeligheder, dets optagethed osv. For at kunne dét, må den voksne være, hvor barnet er eller nær ved barnet som ordet udtrykker. Nærvær er ikke det samme som omklamrethed. Nærvær kan også betyde at give børnene frihed til at gå på opdagelse i krattet for sig selv, sidde lidt alene og være sur eller hvad barnet nu har brug for. Den nærværende voksne ser barnet og dets behov og er til stede i en sådan grad, at barnet altid ved, hvor hjælpen er at finde. Nærvær omfatter opmærksomhed, indlevelse og det at skabe en troværdig kontakt. En troværdig kontakt skabes ved, at gå over broen til et andet menneske og møde det dér. For pædagogen handler det om at gå over i barnets verden. Nærvær betyder ikke, at barnet altid skal bestemme eller have alle ønsker opfyldt. Men selv når barnet er skuffet over et evt. afslag er den voksne tilstede og nærværende.

5 God omgangstone og -form Vi ønsker en god omgangstone. Dette gælder på alle områder: børnene imellem, børn og voksne imellem og når vi møder forældre og andre samarbejdspartnere. Vi taler pænt med og om hinanden. Opstår der vanskelige situationer, går vi til rette vedkommende. Vi ønsker en børnehave, der er fri for skæld ud. Skæld ud er ikke opdragende, men nedgørende. Er der brug for irettesættelse, vil vi tiltale barnet på en neutral, irettesættende måde, men aldrig nedladende. Grundtvig har udtrykt det: Ordet skaber, hvad det nævner. Vi vil gerne med vores ord og i vores måde at bruge sproget på skabe noget godt og positivt. Vi tror på, at jo mere godt, der bliver sagt om et barn jo mere positivt ser vi barnet. Fokus på barnets ressourcer. Vi ønsker at fokusere på barnets ressourcer. Vi vil være talentspejdere frem for at være fejlfindere. Ved at have fokus på barnets ressourcer og gøre brug af dem, tror vi på, at flere ressourcer kommer frem i lyset og bliver til gavn for både det enkelte barn og for fællesskabet.

6 Pædagogik, principper og metoder Vi handler tit, som vi tænker. Hvis vi tænker forkert i forhold til andre, så kan vi også handle forkert i forhold til dem. Det er grundsynet og grundtanken, der danner det fundament, som den pædagogiske praksis bygger på. Vi vil gerne være bevidste om, hvad vi tænker, da det er tankegangen, der ligger til grund for vores handlinger i praksis. For at kunne dette, bruger vi dagbog som refleksionsforum, hvor vi ser på egen og andres praksis. Det er her, vi kan ændre på dårlige vaner og lægge nye strategier, der gavner hele det pædagogiske miljø i børnehuset. I børnehuset arbejder vi med følgende pædagogiske principper: Anerkendelse og barnets perspektiv. Vi arbejder ud fra den anerkendende tankegang, hvor vi ser barnet som et ligeværdigt individ med egne oplevelser og holdninger. Vores opgave er at møde barnet, hvor det er og bekræfte barnet i dets oplevelse. Vi arbejder med barneperspektivet og anerkender barnets egne grænser. Vi støtter børnene i at mærke efter egne behov og anerkender disse. Inklusion Alle har brug for at føle sig som en del af et fællesskab. De voksne har ansvaret for, at alle børn får den følelse. Derfor beskæftiger vi os med inklusion og interesserer os for, hvordan vi inkluderer alle børn. Vi arbejder med inklusion i det store fællesskab, men også i mindre fællesskaber ved f.eks. at opdele børnene i mindre grupper. I forhold til børn med særlige behov arbejder vi målrettet på at inkludere disse i fællesskabet. Relationskompetence Vi tror på, at relationen er vigtig for læring. Relationen og kontakten mellem den voksne og barnet er afgørende for det samarbejde, der skal etableres for at opnå udvikling. Vi er bevidste om, at det er den voksnes ansvar at skabe en nær relation til barnet. Derfor er det vigtigt for os at være sammen med børnene. Nærværet og samværet mellem børn og voksne vægtes højt. Barnets spor Vi ønsker at fange barnets optagethed. Derfor arbejder vi med barnets spor, der går ud på, at vi følger barnet og ser på, hvad det er optaget af. Vi er interesserede i det, der giver mening for barnet, og det daglige pædagogiske arbejde tilrettelægges så vidt det er muligt ud fra dette. Vi tror på, at motivation er en faktor, der skal være til stede, når barnet skal lære. Vi vil gerne tilrettelægge spændende og motiverende læringsmiljøer, der inspirerer barnet og motiverer det til at afprøve nye områder, der kan udvikle nye potentialer. Nærmeste udviklingszone Vi støtter barnet i at gøre det, de kan og i at tage det næste skridt. Derfor er vi bevidste om at stille krav, der er passende i forhold til det enkelte barn. Vi vil hellere lære børnene at begå sig end at udstede forbud og regler. Vi arbejder ud fra begrebet nærmeste udviklingszone og mesterlæreprincippet. Dvs. vi hjælper børnene med det, de ikke kan enten ved konkret hjælp eller ved at komme med anvisninger og ideer til løsningsmuligheder, så børnene kan magte den opgave, de bliver stillet overfor. Vi er bevidste om, at hver

7 gang, vi gør noget for barnet, som det godt selv kunne have gjort, har vi holdt dem en lille smule tilbage i deres udvikling. Flow Der skal være en naturlig balance mellem udfordringer og kompetencer. Hvis et barn ikke møder udfordringer nok, ender det med kedsomhed og hvis udfordringerne er for store ender det med opgivelse. I begge tilfælde opnås ingen udvikling eller læring. Når man beskæftiger sig med en tilpas sværhedsgrad i forhold til det udviklingsniveau, man befinder sig på, så bringes man i en tilstand af flow. Man bliver i stand til at fordybe sig og tid og sted forsvinder. I denne tilstand er man optimalt modtagelig for læring.

8 Det pædagogiske læringsmiljø og læringssyn Mål: At skabe et lege- og læringsmiljø, hvor børnene trives og udvikles. Læring er en tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger. Læring er en social proces og sker altid direkte eller indirekte i samspil med andre og forudsætter aktiv deltagelse. Læring sker altså ikke kun i daginstitutionen, men overalt, hvor barnet er i relation til andre. Hjemmet, som er barnets base, er derfor en vigtig samarbejdspartner i dette forhold. For at fremme barnets trivsel, udvikling og læring ser vi det som altafgørende, at vi arbejder sammen med familien omkring det enkelte barn. Dette gør vi ved, at børnehuset støtter op omkring arbejdet i hjemmet i form af samtaler og vidensdeling. Leg og læring er tæt forbundet med hinanden. Et barn lærer gennem leg med sig selv og med andre - og et barn lærer gennem pædagogisk opsatte lege og aktiviteter. Motivation er nøglen til at lære noget og til at skabe små og store succeser i hverdagen. Læring foregår mest optimalt, når barnet er i omgivelser, hvor det motiveres, trives, føler sig tryg og mødes med relevante udfordringer. Det er derfor af stor betydning, at tilrettelægge et optimalt og alsidigt pædagogisk læringsmiljø. Børnemiljø Vi tilstræber et godt børnemiljø, både fysisk, psykisk og æstetisk. Vi arbejder hele tiden på at forbedre det gode børnemiljø. Dette gør vi blandt andet ved personalemøderne, hvor vi vil have et fast punkt på, der vedrører børnemiljøet og barnets trivsel i huset. I arbejdet med børnemiljøet vil vi så vidt muligt inddrage børnenes perspektiv. Vi mener, at børn har tanker og holdninger omkring det miljø, de er i, og vi skal respektere og anerkende dette. Delmål: At barnets perspektiv er i fokus. At skabe nysgerrighed og motivation for læring. At skabe muligheder for flow. At skabe trygge og tillidsfulde rammer i børnehaven. At skabe et anerkendende og lyttende miljø. At give mulighed for medbestemmelse. Handlinger: Vi ser og møder barnet i børnehøjde og med gensidig respekt. Vi skaber gode betingelser for læring, både den uformelle læring, som barnet selv skaber gennem leg - og den formelle læring, som vi skaber gennem pædagogisk tilrettelagte lege og aktiviteter bl.a. ved den daglige samling. Vi møder barnet med omsorg og tryghed. Vi er gode rollemodeller - og der er sammenhæng mellem tale og handling. Vi arbejder på at have et godt børnemiljø i dagligdagen ved at tage barnets perspektiv og ved at italesætte dette ved personalemøderne. Vi udarbejder en konkret børnemiljøvurdering hvert 2. år, hvor der vi så vidt muligt tages udgangspunkt i børnenes egne udsagn, forældrenes udsagn, samt vores egen faglige vurdering.

9 Læreplanstemaerne og hvordan vi arbejder med dem. Der udarbejdes en årsplan, som sikrer, at vi kommer rundt om alle læreplans-temaerne i løbet af et år. Derudover tages der udgangspunkt i det enkelte barn og den aktuelle børnegruppe, og det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra, hvilke behov, der særligt gør sig gældende i forhold til valg af fokuspunkter. Fokuspunkter for det pædagogiske arbejde vælges på baggrund af flg. spørgsmål: Hvad vil vi lægge vægt på i arbejdet med dette fokuspunkt i forhold til det enkelte barn eller børnegruppe? Hvad er vigtigt at lære? Det kan f.eks. være, at vi ser et behov og ud fra dette vælger at arbejde med farver, begreber, overbegreber, forholdsord, selvhjulpenhed, det at sige fra - eller andet, der er relevant for barnet og gruppen. På personalemøderne planlægges der, hvad der aktuelt skal fokuseres på i forhold til dette.

10 Barnets alsidige personlige udvikling Mål: At barnet gennem en tryg og motiverende hverdag udvikles i dets personlighed og tør udfolde sig selv. Vores opgave er at støtte barnet i at udvikle alle dets potentialer. Dette gøres ved at skabe et miljø, der tilgodeser dette. Gennem samspillet med omgivelserne, udvikles barnets personlighed. Barnet får mulighed for at udforske egne grænser og sige til og fra. Barnet lærer at håndtere de forskellige situationer og følelser, der opstår gennem samspillet med andre. Et barn trives bedst i en hverdag, der er præget af en anerkendende tilgang og tone. Et barn har brug for at opleve sig betydningsfuld og unikt skabt med egne evner og muligheder. I børnehuset skal vi skabe et miljø, der bidrager til, at barnet udvikler sig som en stærk og alsidig person med et godt selvværd. Barnet skal mærke, at det anerkendes og respekteres som det er. Det er vigtigt, at barnet gennem samspillet med andre lærer at mærke og forstå egne følelser og grænser, og dermed også andres. Barnet skal opleve hverdagen i børnehuset som tryg og meningsfyldt. Som et forpligtende fællesskab med fælles ansvar som det er medskaber og deltager i. Delmål: At barnet udviser glæde og er motiveret til at lære nyt. At barnet har mod på at møde nye udfordringer og oplevelser. At barnet oparbejder selvværd. At barnet har tro på egne evner. At barnet hviler i sig selv. At barnet lærer at håndtere og give udtryk for forskellige følelser og behov. At barnet kan føle sig tryg sammen med andre børn og voksne. Handling: Vi har et helhedsorienteret syn på barnet og ser på hele barnets udvikling og potentialer. Vi giver barnet mulighed for at lege, lære og opleve gennem både fri leg og voksenstyrede aktiviteter. Vi udfordrer barnet til at være i centrum. F.eks. ved at skulle vælge en sang til morgensamlingen, fortælle om weekendens oplevelser, være hund i lille hund, være midtpunkt ved fødselsdag osv. Vi møder barnet positivt og byder det velkommen, når det kommer om morgenen og siger farvel, når det går hjem om eftermiddagen. Vi anerkender tydeligt barnets - og andres følelser i ord og handlinger og hjælper med at sætte ord på disse. Gennem sang, drama, leg og aktiviteter giver vi barnet mulighed for at udtrykke forskellige følelser. Vi møder barnet, hvor det er, i nærmeste udviklingszone og støtter barnet i at komme videre i dets udvikling. Vi sikrer et godt og motiverende børnemiljø ved at følge barnets spor og have fokus på det enkelte barns optagethed.

11 Sociale kompetencer Mål: At barnet lærer at begå sig socialt. At kunne begå sig i sociale sammenhænge og danne relationer til andre mennesker er vigtigt gennem hele livet. Sociale kompetencer udvikles gennem samværet med andre og i forskellige sammenhænge. Gennem samspillet med andre og ved at komme på ture ud af huset opnår barnet erfaringer med at begå sig i forskellige sociale sammenhænge. Dette indebærer udvikling af situationsfornemmelse, af at kunne forhandle, af at kunne kommunikere sine ønsker og intentioner og af at have indflydelse i en gruppe. Et barn skal lære, at mennesker og sammenhænge er forskellige. Et barn skal lære at navigere og orientere sig i forskellige sammenhænge og med forskellige mennesker, det gælder hjemme, i børnehaven, fritidsaktiviteter mm. Igennem samværet med andre børn opbygges sociale relationer og fællesskaber. Ved at være en del af det sociale fællesskab opnår barnet en tro på sig selv. Barnet mærker, at det har en betydning for andre. Barnet oplever at blive hørt og at høre til. Vi ønsker, at alle børnene er aktivt deltagende i fællesskabet og gennem dette fællesskab lærer at samarbejde, at give og modtage, at udvise respekt for andre mm. Delmål: At barnet kan skabe relationer og indgå i leg med andre børn og være i lege med andre børn gennem længere tid. At barnet kan indgå i et forpligtende fællesskab. At barnet udviser respekt og empati for andre. At barnet kan aflæse verbale og nonverbale signaler. At barnet kan give plads til andre, vente på tur og lytte til andre. At barnet kan klare små konflikter selv. At barnet viser hensyn. At barnet forstår de sociale spilleregler, der gør sig gældende i forskellige sammenhænge. Handling: Vi arbejder med aktuelle temaer og gør brug af diverse materialer på området. (fri for mobning, trin for trin o. lign.) Vi lytter til barnet og dets tanker. Vi hjælper barnet med at sige til og fra, hvis legen bliver for vild og vi hjælper barnet med at sætte ord på det, de ikke selv kan. Vi hjælper barnet med at danne venskaber ved f.eks. at lave mindre legegrupper. Vi opfordrer forældrene til at lave legeaftaler og støtter ved at lave legelister. Vi skaber rum til opbyggelse af god leg og legerelationer ved f.eks. at have fleksible møbler, som kan danne nye rammer og rum. Vi indgår aktivt i legen for at hjælpe den i gang. Vi sætter gang i voksenstyrede regellege, hvor større grupper kan være med. Vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser og støtter det i konflikthåndtering. Vi giver barnet fællesoplevelser med andre børn ved f.eks. at tilbyde ture ud af huset, morgensamling osv. Vi giver børnene fællesskabsfølelse ved fælles oplevelser og udfordringer. Ved f.eks. at deltage i bag for en sag, forberedelse til julemarked, sommerfest el. andet, hvor vi står sammen om en større sag.

12 Sproglig udvikling Mål: At barnet lærer at bruge sproget. Sproget er menneskets forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Det at kunne forstå og kommunikere med sin omverden er afgørende for barnets udvikling. Kommunikation med andre sker gennem det talte sprog, men også gennem kropssprog og mimik. Et barns sproglige udvikling finder blandt andet sted gennem samvær med andre, oplevelser, samtaler, fortællinger og sang. Det er af stor betydning for børn, at de har et alderssvarende sprog. Børn påvirkes i deres sproglige udvikling af de mennesker, de omgås. Delmål: At barnet udvikler et alderssvarende sprog. At barnet udviser lyst og mod til at udtrykke sig verbalt. At barnet kan forklare sig, give udtryk for ønsker og behov. At barnet er aktivt deltagende f.eks. i forbindelse med samlinger. At barnet forstår beskeder og handler derpå. At barnet kan bruge sproget til at skabe kontakt og kommunikere med andre. Handlinger: Vi arbejder på at have et sprogstimulerende miljø, der udvider barnets ordforråd og sprogforståelse ved at tale med barnet og ikke til barnet. Vi leger med sproget, fx med vrøvleord, rim og remser. Vi læser bøger og laver dialogisk læsning med barnet. Vi prioriterer musik og rytmik højt. Vi synger, leger sanglege og rytmelege med henblik på at stimulere den sproglige udvikling. Vi taler med barnet om det, vi ser og oplever og sætter ord på, hvad vi gør. Vi spiller spil med børnene, som er med til at fremme sprogudviklingen. (eks. billedlotteri, huskespil mm). Vi er bevidste rollemodeller i vores eget sprogbrug og taler pænt med og om hinanden og andre. Vi laver sprogscreening ved behov og evt. indsats iværksættes. F.eks. sproggrupper el. talepædagog.

13 Krop og bevægelse Mål: At skabe bevægelsesglæde hos barnet, som kan danne grobund for, at glæden ved bevægelse varer hele livet. For børn er det naturligt at bevæge sig. De kan ikke lade være. Ved fysisk aktivitet bliver barnet fortrolig med sin krop og kropsbevidstheden øges gennem leg og bevægelse. Denne glæde ved bevægelse vil vi gerne være med til at fremelske og bibeholde. Krop og bevægelse sætter ligeledes fokus på trivsel, sundhed og hygiejne, og barnet lærer herigennem at krop, bevægelse og sundhed hører sammen. Hvis børnene er i besiddelse af et godt bevægelsesapparat, giver det dem handlemuligheder og energi til at takle dagligdagens gøremål og til at opleve og udforske verden. Delmål: At barnet bruger kroppen både grovmotorisk og finmotorisk. At barnet udfordrer sig selv motorisk. At barnet får succesoplevelser ved at bruge kroppen. At barnet får kendskab til hygiejne, sundhed og sund kost. At barnet bruger alle sanser og opnår kropsbevidsthed. At barnet får kendskab til kroppen og hvordan den virker. At barnet kan mærke med sin krop, hvad der er rart og ikke rart. Handlinger: Vi laver bevægelseslege og træner grov motorikken (f.eks. gennem forhindringsbaner, sanglege, el. andre former for lege). Vi tager på ture ud af huset og går på legepladsen, i skoven og til vandet, hvor der er mulighed for alsidige motoriske aktiviteter (klatre i træer, rutsje, gynge, balancere på træstammer og sten, kaste sten i vandet osv). Vi tilbyder finmotoriske aktiviteter (klipper, leger med perler, tegner mm.). Vi støtter barnet i at blive selvhjulpent. Vi hjælper med det, barnet ikke kan selv og opfordrer det til at øve sig. Vi snakker med barnet om hygiejne, sundhed og sund kost både i det daglige i forbindelse med spisesituationen, toiletbesøg, leg på legepladsen, men også mere målrettet i forbindelse med planlagte temauger. Gennem aktiviteter gør vi barnet bevidst om kroppens funktioner og sanser (f.eks. kims lege, hvor der fokuseres på henholdsvis hørelsen, synet, hukommelsen og følesansen - eller fysiske lege, hvor vi mærker pulsen osv.).

14 Naturen og naturfænomener Mål: At give barnet naturoplevelser og mulighed for at håndtere dyr, planter og naturmaterialer. At have respekt for naturen og naturens liv har betydning for vores behandling af - og opførsel i naturen. Vi ønsker at påvirke barnets ansvarsfølelse og lyst til at tage vare på naturen og samtidig se naturen som et rum til at opleve og udforske verden. Naturen er et sted, der pirrer fantasien og nysgerrigheden, hvor barnet kan gå på opdagelse, blive udfordret motorisk, have fantasilege og erfare omverdenens forskellighed. Naturen er også et læringsrum, der giver mulighed for at undersøge og eksperimentere og blive klog på den verden, vi lever i. Delmål: At barnet oplever glæde ved at opholde sig udendørs og i naturen. At barnet udviser lyst og nysgerrighed mht. at undersøge ting i naturen. At barnet får kendskab til naturfænomener. At barnet udvikler interesse for og viden om naturen. At barnet får sansemotoriske oplevelser og stimuli gennem naturen. Handlinger: Vi er ude hver dag og mærker på egen krop årets skiften. Vi tager på ture i området omkring børnehaven og oplever, hvordan naturen er i skoven, på legepladsen, i hækken, ved vandet og på marken. Vi samler materialer i naturen og bruger dem til diverse aktiviteter. Vi snakker om naturfænomener og undersøger naturen sammen med børnene (fx kulde/varme, vægt, former, årstider, vejrets skiften, science, mm.). Ved vores morgensamlinger holder vi temauger og lærer eksempelvis om ræven, uglen eller forskellen på de forskellige træer mm. Vi udforsker og eksperimenterer i naturen sammen med børnene og leder efter små dyr, blomster mm.

15 Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: At barnet oplever og forstår den kultur, det lever i og at det får mulighed for at bruge egne udtryksformer. Det er vigtigt, at barnet får forståelse og kendskab til de traditioner, der er i den danske kultur. Meget af det, der kendetegner den danske kultur og de danske traditioner udspringer fra kristendommen. Det er derfor naturligt for os at tale med børnene om, hvorfor vi fejrer de forskellige højtider. Børn er forskellige og har forskellige udtryksformer. Det er vigtigt for barnet, at det får mulighed for at udtrykke sig på forskellig vis f.eks. gennem musik, drama, teater og ved at skabe kunst med forskellige materialer. Delmål: At styrke barnets kendskab til den kultur, det lever i og er en del af. At barnet får kendskab til den kristne tro, som børnehusets værdier bygger på. At barnet får kendskab til andre kulturer og levevilkår. At barnet får mulighed for at arbejde med forskellige kunstneriske udtryk fx musik og teater. At barnet oplever at arbejde med forskellige materialer som ler, træ, maling mm. At barnet får mulighed for at udtrykke sig kreativt og skabende. Handling: Vi stiller materialer til rådighed for barnets kunstneriske udtryksformer, så barnet får mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk. (tusser, modellervoks, genbrugsmaterialer mm.). Vi motiverer barnet til at være med i skabende processer ved bl.a. at optræde til sommerfest el. lign med drama, teater og musik. I forbindelse med vores morgensamling følger vi årets gang og beskæftiger os med aktuelle temaer, der vedrører forskellige danske traditioner og værdier. Vi tager på ture, for at give barnet kulturelle oplevelser. F.eks. museumsbesøg, byvandring o. lign. Vi holder tema-uger, hvor vi har fokus på de danske traditioner og den danske kultur, samt tema-uger om andre kulturer og levevilkår.

16 Børn i udsatte positioner Mål: At tage udgangspunkt i det enkelte barn og sikre barnet en optimal trivsel og udvikling. Børn er skabt unikke og med forskellige evner og kompetencer. Børn udvikles derfor også forskelligt og i forskelligt tempo. Derfor tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og handler ud fra dette. Det er vigtigt for barnet, at det føler sig respekteret og anerkendt for den, det er. Det kan forekomme, at der er børn, der har behov for en særlig indsats i det pædagogiske arbejde, og det er vigtigt at have for øje, hvordan vi bedst muligt sikrer disse børn en optimal trivsel og udvikling og inkluderer dem i fællesskabet. Dette gøres bedst, hvis dagtilbud og hjemmet samarbejder om opgaven og med evt. andre samarbejdspartnere som f.eks. Ressourcecenteret. Delmål: At barnet styrkes i de ressourcer, det allerede har. At barnet får lov til at udvikle sig i eget tempo og med de forudsætninger, det har. At der arbejdes målrettet med de områder, hvor barnet har vanskeligheder. At barnet oplever og motiveres til at være aktiv deltager i processen. At barnet oplever at være en del af fællesskabet. At barnet oplever ligeværd. At sikre et godt forældresamarbejde. At sikre et godt samarbejde med f.eks. Ressourcecenteret og andre samarbejdspartnere. Handling: Vi har øje for det enkelte barn og er opmærksomme på særlige, individuelle behov. Observationer er et redskab til handleplaner. Vi har et tæt forældresamarbejde og forældrene inddrages i processen omkring barnet. Vi samarbejder med ressourcecentret og andre samarbejdspartnere efter behov. Vi udarbejder handleplaner. Vi bruger SMTTE-modellen som evaluerings og arbejdsredskab. (Se uddybende forklaring under afsnittet: dokumentation).

17 Eget fokuspunkt. Da børnehaven er helt nystartet har vi ikke valgt noget fokuspunkt, men vi tilstræber at vælge et fokuspunkt 1 gang om året. 2015: Intet fokuspunkt valgt.

18 Dokumentation. Vi dokumenterer det pædagogiske arbejde på vores hjemmeside. Her lægges billeder ud til forældrene, månedsplaner, årsplaner samt nyhedsbreve. Derudover hænger der fotos i Blomsterhaven, der understøtter arbejdet med læreplanerne, hvor barnets og børnegruppens læring er i fokus. Børnenes arbejde og tegninger udstilles også i kortere eller længere tid. Vi skriver dagligt i ugekalenderen, som hænges på vores INFO-tavle. Her kan forældrene holde sig orienteret om hverdagen i Blomsterhaven. Ugekalenderen sættes i mappe og indgår som dokumentation af det pædagogiske arbejde. Til internt brug i personalegruppen bruger vi dagbog, som fungerer som refleksionsrum og evalueringsværktøj. Der udarbejdes statusbeskrivelser på alle børn. Individuelle læringsmål sættes ud fra SMTTE-modellen, som både fungerer som arbejds og evalueringsværktøj. Evaluering. Temaer, projekter og læringsmål for hele børnegruppen eller dele af gruppen evalueres løbende. Dette gøres ved personalemøderne. I evalueringen har vi fokus på børnegruppens læring og hvad vi kan gøre fremadrettet for at fremme denne. Evalueringen lægges i mappen med læreplanerne under læringsmål og fungerer som tillæg til læreplanen. Læringsmål, der vedrører det enkelte barn sættes ind sammen med statusbeskrivelsen. Evalueringen foregår ved personalemøderne. SMTTE-model Når vi arbejder med læringsmål og evaluering bruger vi SMTTE-modellen. Her vil vi særligt være opmærksomme på, hvilke tegn på læring, vi ser hos det enkelte barn og i børnegruppen. Vi opfordrer i denne forbindelse forældrene til at være med i denne proces og se efter tegn på ny læring derhjemme.

19 Sådan arbejder vi! Denne læreplan er et arbejdsredskab og dokument for personalet i Blomsterhaven. På personalemøder vil der løbende blive arbejdet med forskellige dele af planen, så vi fastholdes i, hvordan vi kan leve op til læreplanens krav og indhold. Alle medarbejdere skal arbejde efter denne læreplan uanset uddannelse og titel.