Årsplan Årsplan til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre

Transkript

1 Årsplan Årsplan til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre Nej, Non, Nee - der er sagt nej i EU-grundloven i Frankrig og Holland. Nu kommer den igen i nye klæder. Derfor skal der arbejdes hårdt - først for en folkeafstemning og dernæst for et nyt nej!

2 Endnu et nederlag til EU-eliten i sigte Årsplan til landsmødet oktober 2007 af Kathrine Klok Due, Ditte Staun og Jakob Lindblom Helt som forventet har det vist sig, at EU-eliten ingen respekt har haft for de to nejer i Holland og Frankrig. Efter to års såkaldt tænkepause, der med Anders Fogh Rasmussens ord skulle bruges til at bygge bro mellem EU-eliten og manden på gaden, så enedes EU-lederne på topmødet i juni 2007 om et udkast til en ny traktat, der på langt de fleste områder er fuldstændig identisk med den forkastede EU-grundlov. Eneste ændringer hidtil er nogle symbolske sminkeøvelser, så det ikke længere hedder en forfatning, og så statssymboler såsom flag, hymne og motto ikke længere nævnes direkte i teksten, selvom de fortsat flittigt bruges. Som den tyske kansler Angela Merkel udtrykte det i sin tale til EU-parlamentet i juni, så er substansen i forfatningen bevaret det er et faktum! Selvom det altså blot er den nye version af EU-Forfatningen, som nu kaldes en reformtraktat, så forsøger EU-eliten af al magt at undgå folkeafstemninger denne gang. Hverken hollændere, franskmænd eller briter ser ud til at få lov at stemme, af frygt for resultatet. Herhjemme lurepasser Fogh og flertallet af jasigere i Folketinget. Det er tydeligt, at de helst vil undgå en folkeafstemning på trods af, at befolkningen allerede en gang er blevet lovet en afstemning om EU-grundloven, og på trods af, at den nye traktat stadig overfører en meget stor portion politisk magt fra Folketinget til EU. Men de skal ikke have held med deres lurepasseri! Uanset juristernes dom om suverænitetsafgivelse eller ej, så er udkastet til den nye traktat så vidtgående, at den danske befolkning skal spørges, som vi har tradition for i EU-spørgsmål. Derfor kræver Folkebevægelsen mod EU en fair og lige folkeafstemning, og derfor er den altoverskyggende opgave for det kommende års arbejde klar: Først skal vi sikre en folkeafstemning, og dernæst skal vi sikre et massivt og rungende NEJ. At sikre en fair folkeafstemning Folkebevægelsen spiller en vigtig rolle i forhold til før det første at sikre en folkeafstemning sådan som regeringen oprindelig lovede. For det andet at sikre at debatten bliver grundig, åben og fair. For det tredje at et nej respekteres også på den lange bane. Underskriftsindsamling, oplysning og pres Underskriftsindsamlingen for en afstemning er i gang på gaden, i organisationer og via hjemmesiden Formålet er at lægge et folkeligt forankret pres på regeringen, så vi får en afstemning, og samtidig sikres allerede nu en dialog med befolkningen om indholdet af den nye traktat. Underskriftsindsamlingen fortsætter ind i det nye år indtil en afstemning er sikret, og komiteer og medlemmer skal have adgang til opdateret informations- og indsamlingsmateriale såsom foldere og plakater, ligesom hjemmesiden skal styrkes og moderniseres, så den er klar inden en afstemning.

3 En grundig, åben og fair debat Når en afstemning er sikret, er det vigtigt for Folkebevægelsen, at denne bliver så fair, åben og grundig som muligt. En grundig debat handler meget om tid, alsidighed, adgang til information og midler til debatten. Vi skal arbejde aktivt for, at tidsrummet fra udskrivningen til afholdelsen af folkeafstemningen bliver minimum et halvt år. Folkebevægelsen vil arbejde på en alsidig debat, både hvad angår indhold og aktører. Vi vil arbejde hårdt for, at regeringen skal invitere bevægelserne til forhandlinger om, hvordan debatten skal lægges an. Vores krav til disse forhandlinger er: * at hele den traktat-tekst som er til afstemning udleveres gratis og direkte til alle husstande, * at der laves en husstandsomdelt avis, hvor ja- og nej-side får lige meget plads. Desuden skal det sikres, at begge sider får ligelig adgang til public servicemedier. * at der afsættes offentlige midler til oplysning og kampagne, som fordeles ligeligt mellem ja-siden og nej-siden. * at færinger og grønlændere tilbydes at stemme ved folkeafstemningen, da traktaten har juridisk betydning for hele rigsfællesskabet. Kampagnen for et nej Det er vigtigt for Folkebevægelsen, at vi i kampagnen formår at gå på to ben. Vi skal både sikre Folkebevægelsen en selvstændig stærk profil, og vi skal opbygge et bredt nej -samarbejde, der på folkestyrets grundlag kan favne hele det EUskeptiske landskab fra fagbevægelse til miljø- og ulandsorganisationer, foruden enkeltpersoner samt grupper af nejsigere fra de etablerede ja-partier uanset disses holdning til medlemskabet som sådan. Folkebevægelsens egen profil i valgkampen Folkebevægelsen har en vigtig rolle at spille i kampagnen for et nej. For det første fordi vi er krystalklare i forhold til, hvad der skal ske efter et nej. Hvis Danmark, eller bare ét andet land stemmer nej, så falder reformtraktaten til jorden ikke noget med endnu en omafstemning to år efter! For det andet er vi de eneste, der kan og vil stå op imod jasidens skræmmekampagner. Vi skal holde fast i, at et nej ikke betyder, at Danmark smides ud af EU. Men samtidig er vi klar til at gå i offensiven med vores budskab om, at en tilværelse uden for EU ikke er så ringe endda! Folkebevægelsen har en vedtaget politik om alternativer til EU-medlemskabet. Alternativer, der vægter mulighederne for internationalt samarbejde og mulighederne for at bo, leve og rejse i andre lande for danskere såvel som for folk fra andre lande. Og vel og mærke uden at miste demokrati og velfærd! Endvidere har vores fokus på de økonomiske konsekvenser af EU-medlemskabet de seneste år rustet os til at imødegå jasidens økonomiske skræmmekampagner, som vi senest så det ved euroafstemningen i år Vi ved, at EU-medlemskabet er en dyr forretning for danskerne. For at imødegå truslerne fra ja-siden er det vigtigt, at vi i perioden op til en folkeafstemning styrker den almene viden om konkrete alternativer til EU-medlemskabet og om de økonomiske konsekvenser af samme medlemskab, fx som vi så det med finanslovsforslaget sidste år. I selve kampagnen skal vi gøre det krystalklart, hvordan vi vil arbejde for at forsvare et nej, samt at vi ser et nej som en mulig trædesten til at komme helt ud af EU ved en senere folkeafstemning. Folkebevægelsen er vigtig for at sikre et nej, men selve kampagnen er også vigtig for at sikre Folkebevægelsen! Via en selvstændig profil og et intensivt arbejde for medlemshvervning både op til og under en kampagne, så skal vi sikre, at Folkebevægelsen står stærkest muligt til de fremtidige udfordringer med

4 at sikre og forsvare et nej, sikre et godt parlamentsvalg og fortsætte arbejdet for en dansk udmeldelse af EU. I denne forbindelse spiller Ungdom mod EU en central rolle og Folkebevægelsen vil koordinere kampagner og indsatsområder med ungdomsorganisationen. Den brede kampagne Folkebevægelsen vil arbejde for at samle en bred nej-kampagne, som indeholder alle gode kræfter på nej-siden.. Folkebevægelsen vil arbejde for at tiltrække flere organisationer og personer til brede kampagner og samarbejder lokalt og nationalt - fx via vores netværk i Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatningen og via vores kontakter i de faglige organisationer. Vi vil endvidere samarbejde med organisationer, som er for eller neutrale overfor EU-medlemskabet, men som er imod de politikker, der er indskrevet i den nye traktat. Det kan fx være miljø- og dyrevelfærdsorganisationer, fredsbevægelse og lignende. Den brede nej-bevægelse skal favne bredt og samle alle, som arbejder på et demokratisk grundlag. Men de(t) brede samarbejde(r) kan ikke erstatte særlige kampagner indenfor enkelte felter, såsom en særlig faglig kampagne, eller kampagner rettet mod unge, studerende, kunstnere osv. Her har både Folkebevægelsen og de mange aktivister rundt omkring et særligt ansvar for at sikre en mangfoldig kampagne i alle relevante fora, som vi indgår i. Til gengæld kan en brede nej-bevægelse sikre en koordinering af kræfterne og ikke mindst en slagkraftig indsats i slutspurten, som vi så det ved euroafstemningen, hvor Euro-nej-initiativet udarbejdede fælles store nej-plakater, uddelingsavis osv. Også lokalt kan brede samarbejder sikre en koordinering af de fælles gode kræfter, og Folkebevægelsens komiteer opfordres til at indgå i og tage initiativ til dannelsen af lokale netværk og komiteer af typen Helsingør mod reformtraktaten eller lignende. Det er afgørende for Folkebevægelsen, at der sker konkrete vurderinger, om de(t) brede samarbejde tilfører nye ressourcer til arbejdet for em folkelig afvisning af traktaten. Efter et nej Folkebevægelsen skal være garanten for, at der ikke endnu engang fifles med et demokratisk nej. Vi kræver at blive inviteret til forhandlingerne om det fremtidige danske forhold til EU efter et nej. Og vi vil endvidere bruge lejligheden til aktivt at pege på alternativer til EU-medlemskabet, eksempelvis ved at kræve nedsættelse af en uafhængig kommission, som skal undersøge de økonomiske fordele og ulemper ved fortsat medlemskab, samt konsekvenserne for Folketinget som lovgiver og hele den demokratiske proces ved den stadigt stigende EU-lovgivning. På samme måde vil vi fortsat støtte forslag som ruller Unionen tilbage, og giver mere demokrati til befolkningerne i de enkelte EU-lande. Organisatoriske udfordringer Det er store politiske målsætninger vi sætter os i år, hvilket kræver meget af os selv som organisation. Derfor står vi også overfor en række store organisatoriske udfordringer i den kommende periode. Vi skal styrkes på alle niveauer, hvis målene skal nås. Økonomisk Ikke mindst økonomisk er det nødvendigt med en massiv oprustning. Folkebevægelsen har i en årrække haft skrantende økonomi, og vores politiske

5 mål skal derfor nås uden en yderligere gældssætning af Folkebevægelsen og indsamlingsmålet for 2008 er derfor en halv million kroner. Dette kræver en enorm indsats af komiteerne og enkeltmedlemmers gode vilje, ligesom der fra central hold skal iværksættes nye og anderledes indsamlingsinitiativer og fundraising i større målestok end hidtil. Samtidig opfordres komiteerne til at arrangere støttefester, loppemarkeder o.l. indsamlingsaktiviteter, der kan bidrage til indsamlingsmålet. Kun fantasien sætter grænser. Folkebevægelsen vil tage konkret stilling til tilbud om pengegaver fra andre organisationer og enkeltpersoner danske såvel som udenlandske. Medlemshvervning Vi kan mere, når vi er flere! Derfor skal vi i den kommende periode fortsætte det øgede fokus på medlemshvervning, der i den forløbne periode har givet os over 200 nye medlemmer. Vi skal udvide antallet af kollektive medlemmer, især fagforeninger og faglige klubber, og vi skal have et større fokus på at hverve blandt vores kollektive medlemmers egne medlemmer. Desuden skal vi gøre en indsats for at få flere medlemmer blandt nej-sigere på og omkring midten i dansk politik. I kampagnen skal vores materialer have indmeldelsesblanketter, og komiteer og enkeltmedlemmer opfordres fortsat til at gøre en ekstra indsats for at skaffe nye medlemmer. Øget aktivitetsniveau Folkebevægelsens største aktiv er vores mange aktivister. Hvis de politiske mål skal nås i denne periode, så kræver det derfor, at aktivitetsniveauet øges, og at flere trækkes ind i arbejdet ude i komiteerne. Forretningsudvalget har her en særlig opgave sammen med komiteudvalg og kampagneudvalg for at sikre, at komiteer modtager hjælp og støtte og forsynes med relevante materialer og ideer til aktivitet. Konkret skal vi opfylde følgende punkter: Flere mini-kampagner, hvor komiteerne går på gaden samtidig med løbesedler, mens læserbrevsnetværket og sekretariatet supplerer med læserindlæg og pressearbejde. Mini-kampagner kan fx omhandle dele af traktaten. De kan også tage aktuelle sager op, der har betydning for hverdagen, folkestyret og/eller retssikkerheden. Medieguide med gode råd og vejledning til komiteerne med hensyn til at opnå lokal presseomtale af aktioner, møder og uddelinger mv. Udveksling af erfaringer og gode ideer komiteerne imellem ud fra devisen om, at hvad der virker i en by, sandsynligvis også virker i en anden. (Kan foregå via artikler i FiB.) Læserbrevsnetværket skal udvides og styrkes, så det dækker hele landet og sikrer medlemmerne en relevant og nem informationskilde til brug for læserbreve. Hjemmesiden skal moderniseres og udbygges, så den er klar til kampagnestart. Der skal tænkes i nye kampagneformer herunder især at udnytte de teknologiske muligheder via hjemmesiden/internettet Sekretariat-syd og EU-parlamentet En stor del af Folkebevægelsens ansatte befinder sig i Bruxelles-sekretariatet. Disse ansattes hovedopgave er fortsat at hjælpe og understøtte vores parlamentsmedlem, Søren Søndergård i dennes arbejde i parlamentet. Men samtidig er det en vigtig erkendelse, at ansættelsesressourcerne i Folkebevægelsen er små og opgaverne store. Derfor skal Forretningsudvalget i samarbejde med de ansatte både i Danmark og i Bruxelles sikre, at sekretariat-syd inddrages i de daglige opgaver herhjemme i almindelighed og i kampagnesituationer i særdeleshed.

6 Det kan eksempelvis være udarbejdelse af skriftlige oplæg og artikler, hjemmesiden og fokus på det opsøgende pressearbejde, skrivning af kronikker o.l. Eksempler på EU s indblanding i alt skal trækkes frem og gøres tilgængelig for offentligheden, ligesom de negative konsekvenser for velfærd, miljø, sundhed og ulande fortsat skal belyses. Vi skal således gøre det synligt, hvad der foregår i EU-systemet, og ikke mindst, at vores tilstedeværelse gør en forskel. De ansatte i Bruxelles bør deltage i ét-to FU-møder samt mindst ét styrelsesmøde årligt for at sikre koordinering og sammenhængskraft. Internationalt Vi skal fortsætte og udvide vores gode venskab med de øvrige EU-modstanderorganisationer i Norden herunder undersøge mulighederne for støtte og hjælp i en kommende folkeafstemning. Vi skal ligeledes fortsætte vores gode samarbejde med EU-kritikere og -modstandere i TEAM og med nordiske og europæiske faglige organisationer. Vi skal igen skal vi bruge vores samarbejdsflader bredest muligt til at sikre et dansk nej til traktaten især, hvis vi som et af de eneste lande får lov at stemme. Dermed har vi et ansvar overfor ikke mindst franskmænd og hollændere, så deres nejer kan stå ved magt. Konkret kan vi bruge vores internationale kontakter i kampagnen til at synliggøre, at EU-modstanden er international og ikke kun et dansk fænomen, og at danskerne derfor ikke vil stå alene efter et dansk nej Liste N-kandidater Et andet vigtigt fokusområde for os i den kommende periode er at sikre, at Folkebevægelsen stiller med en bred og velkvalificeret kandidatliste til parlamentsvalget i Kandidaterne vælges samlet ved landsmødet i Vi skal både sikre kontinuitet med genopstilling af en række af vores dygtige kandidater fra sidste gang, samtidig med at vi skal sikre fornyelse med en række nye kandidater. Målet må være at sikre en så slagkraftig og bred kandidatliste som muligt med en god spredning i forhold til alder, køn, geografi, etnicitet, erhverv og lignende. Endvidere skal vores kandidatliste signalere Folkebevægelsens tværpolitiske bredde.