DANSK-NORSK KOMMUNESAMARBEJDE I EN NY TID

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK-NORSK KOMMUNESAMARBEJDE I EN NY TID"

Transkript

1 DANSK-NORSK KOMMUNESAMARBEJDE I EN NY TID PETER FJERRING DEBATOPLÆG

2 Dansk-norsk kommunesamarbejde i en ny tid Debatoplæg Maj 2012 Skrevet og udgivet af: Peter Fjerring Frederik VI s Allé 6, 1. th. DK-2000 Frederiksberg Telefon Tag del i debatten om dansk-norsk samarbejde på Facebook: Layout: Sorø Reklame Fotos: Peter Fjerring, Ashley Brereton/Sorø Reklame, Hanne Isnæs/norden.org, S. Sigbjørnsen/norden.org, Magnus Fröderberg/norden.org

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Venskabsbyer tradition og fornyelse... 6 Nye temaer i samarbejdet nye aktivitetstyper Anbefalinger Tak Oversigt over dansk-norske venskabsbyer Litteratur... 32

4 Indledning Den 17. maj 2014 kan Norge fejre 200 året for sin grundlov. Norges selvstændighed har på ingen måde lagt bånd på kontakten mellem Danmark og Norge. Snarere tværtimod! Der er og har altid været et tæt samarbejde mellem vores lande på områder som uddannelse, kultur, erhvervsliv og arbejdsmarked. Det gælder også i den kommunale verden. Her tog samarbejdet mellem Danmark og Norge for alvor fart i årene efter 2. verdenskrig med udviklingen af det nordiske venskabsbysamarbejde. Det dansk-norske venskabsbysamarbejde er dog ikke ligeså aktivt som tidligere. Mange steder ligger forbindelserne stille, andre steder er de helt afsluttet. Men samarbejde mellem kommuner i Danmark og Norge er vigtigere end nogensinde før. Vores kommuner er forholdsvis sammenlignelige og står over for mange af de samme udfordringer. Fra kommunernes bestræbelser på at skabe jobs og vækst til arbejdet med at fremme en sund livsstil blandt borgerne. Fra indsatsen med at sikre kvaliteten i vores skoler til håndteringen af hele miljø- og klimaområdet. For bare at nævne nogle få eksempler. Danske og norske kommuner kan derfor have et stort udbytte af også fremover at arbejde sammen. Hvad enten det sker gennem en fornyelse af venskabsbysamarbejdet eller gennem andre og nye typer aktiviteter: Projekter, 4

5 netværk mv. Det er også bagrunden for ordet kommunesamarbejde, som et bredere begreb end udelukkende dansk-norsk venskabsbysamarbejde. De følgende sider er tænkt som et debatoplæg med nogle tanker til det dansk-norske samarbejde. Håbet er, at oplægget vil sætte gang i overvejelserne om de fremtidige forbindelser mellem kommuner i vores lande. Jeg har skrevet oplægget ud fra mine generelle erfaringer. Derudover har jeg i april 2014 haft kontakt til nogle danske kommuner og foretaget en uges research-rejse til Norge for indhente aktuelle temaer til oplægget. God læse- og debatlyst. Og et stort tillykke til Norge med grundlovsjubilæet! Peter Fjerring Frederiksberg, maj 2014 Den 17. maj 2014 er det 200 år siden, at Norge fik sin grundlov. Forhandlingerne om grundloven fandt sted i hovedbygningen til det daværende Eidsvoll Jernværk, lidt nord for Oslo. 5

6 Venskabsbyer tradition og fornyelse Venskabsbysamarbejdet tog for alvor fart i årene efter 2. verdenskrig. Visionen var, at samarbejde mellem byer og lokalsamfund i forskellige lande kunne være med til at skabe forståelse og venskab på tværs af landegrænser og dermed forebygge den mistillid til andre folkeslag, der rundt om i Europa var en af grundene til den ødelæggende krig på vores kontinent. De fleste af de nordiske landes venskabsbyforbindelser, som blev indgået i efterkrigstiden, var med andre nordiske lande. En naturlig ting i betragtning af de nordiske landes fælles træk omkring sprog og kultur. Men også andre steder i Europa blev der satset på venskabsbysamarbejde for eksempel blev der indgået rigtig mange venskabsbyforbindelser mellem Tyskland og Frankrig som led i en forsoning mellem de to lande efter krigen. Venskabsbyer under udfordring Situationen med venskabsbyerne er en anden i dag. Selvom det naturligvis er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det står til, er der alligevel to store udfordringer for venskabsbysamarbejdet. Den ene er, at der er sket en stor reduktion i antallet af de i de danske kommuners venskabsbyer. Den anden udfordring er, at mange stiller spørgsmål ved formålet og baggrunden for det traditionelle venskabsbysamarbejde. Med andre ord: Der er brug for noget fornyelse samtidig med, at gode traditioner, der fungerer godt, naturligvis kan bevares. 6

7 Foto: Peter Fjerring Kongsvinger er venskabsby med Skive, der ligger 493 kilometer sydvest for rådhuset i den norske kommune. 7

8 Foto: Peter Fjerring Færre venskabsbyer Af 98 danske kommuner er det 84, der har venskabsbysamarbejde. De resterende 14 kommuner har typisk andre former for international aktivitet, men altså ikke venskabsbyer. De danske kommuner har til sammen 500 venskabsbyer, heraf er 73 i Norge. For ti år siden havde de danske kommuner og dem var der 271 af indtil reformen i 2007 tilsammen 900 venskabsbyer, heraf 154 i Norge. Baggrunden for denne halvering er først og fremmest den reduktion af kommuner i Danmark, der skete med kommunalreformen. Mange af de nye kommuner, der blev skabt gennem kommunesammenlægning, mente, at de fik for mange venskabsbyer, hvis de fortsatte med alle de forbindelser, som de gamle kommuner havde. Men alt er relativt hvornår der er tale mange eller få forbindelser og man kan sige, at med 73 dansk-norske venskabsbyforbindeler, har de fleste danske kommuner en venskabsby i Norge. Problemet er bare, at der blandt de 73 relationer er rigtig mange inaktive forbindelser, der begrænser sig til et officielt delegationsbesøg hvert 2-3 år. Det er et definitionsspørgsmål, hvornår der er tale om en virkelig aktiv dansk-norsk forbindelse, men det drejer sig vel om stykker. 8

9 Fokus på resultater Der er også andre grunde til, at venskabsbysamarbejdet er udfordret. Dels er der blandt andet foranlediget af kommunernes stramme økonomi udviklet en forvaltningskultur, hvor der er fokus på resultater, effektivitet og merværdi. Det vedrører både store og små områder i kommunerne. Det er altså ikke nok at se nordisk samarbejde ud fra værdier og traditioner. Der skal konkrete resultater på bordet. Dels har de sidste årtier bragt os nye kommunikationsformer, der gør kontakt på tværs af landegrænser lettere. Det gælder internet, og sociale medier. Endelig er andre aktivitetstyper for samarbejde mellem kommuner i forskellige lande blevet mere udbredte, herunder projekter, netværk mv. som der vil blive redegjort for senere. 9

10 Traditionelt indhold nye idéer Den seneste undersøgelse af indholdet i de danske kommuners venskabsbyforbindelser er nogle år gammel. Det var en rundspørge, som Kommunernes Landsforeningen foretog i Næsten 3/4 af de dengang 271 kommuner svarede på en række spørgsmål. Foto: Hanne Isnæs/norden.org På spørgsmålet om hvilke aktiviteter, de gennemførte med venskabsbyerne, svarede 89 procent at de havde mellemfolkelig kontakt mellem skoler, foreninger og borgere og 86 procent, at de havde kontakt med kommunalpolitikere i venskabsbyerne. Derimod var det meget få kommuner, der havde samarbejde om emner som erhvervsudvikling og udveksling af erfaringer mellem forvaltninger. Så her ligger der måske et potentiale for det fremadrettede samarbejde. Det er klart, at det traditionelle indhold i venskabsbysamarbejdet har været mellemfolkelig kontakt. Det er jo også grunden til, at det hedder venskabsbysamarbejde og ikke noget andet, for eksempel forvaltningssamarbejde. Udveksling mellem skoler har traditionelt stået stærkt i venskabsbysamarbejdet og er en aktivitet, vi stadig behøver. Men der er ingen tvivl om, at der ligger et potentiale i, at kommuner i Norden kan arbejde sammen om at udveksle viden om gode kommunale løsninger. Og som det vil blive omtalt senere, så står kommuner i Danmark og Norge faktisk over for mange af de samme udfordringer det gør et styrket dansk-norsk samarbejde ekstra relevant. 10

11 Gladsaxe brug for mellemfolkelig kontakt Selvom der er god grund til at forfølge de muligheder, der ligger inden for erfaringsudveksling, er det også vigtigt at huske på værdien af, at skoler, foreninger og borgere som kan have kontakt til et andet land for eksempel i form af et dansk-norsk samarbejde. Et eksempel er Gladsaxe, der er en af de danske kommuner, der er meget aktive i venskabsbysamarbejdet. Gladsaxe har hele 17 venskabsbyer i forskellige lande, herunder byen Ski i Norge. For Gladsaxe har den mellemfolkelige kontakt traditionelt stået stærkt i samarbejdet. Det gælder også i samarbejdet med Ski, hvor nogle af aktiviteterne har været praktik for skoleelever i venskabsbyen og etablering af kontakter mellem frivillige organisationer. At også kommende generationer får kendskab til det nordiske samarbejde, er der flere gode kræfter, der arbejder med, blandt andet hotellerne Lysebu i Oslo og Schæffergården i Gentofte. Begge steder ejes af Fondet for dansknorsk samarbejde og drives som almindelige hoteller men med særlig fokus på at danne ramme om dansk-norske aktiviteter inden for kultur, skoleudveksling og ophold for nordiske forskere. 11

12 Næstved erfaringsudveksling som drivkraft I Næstved Kommune har man Gjøvik som norsk venskabsby. Næstved vil gerne have aktiviteter med Gjøvik, der retter sig mod skoler, foreninger og borgere, men også nye aktiviteter, der måske mere ligger inden for udveksling af viden og gode erfaringer. Som Næstved Kommune ser det, udelukker mellemfolkeligt og forvaltningsmæssigt samarbejde ikke hinanden. Det er muligt at satse på begge dele samtidigt. Dog således at det er erfaringsudvekslingen mellem forvaltningerne i Næstved og Gjøvik, der skal være drivkraften for det fremadrettede samarbejde. Næstved og Gjøvik arrangerer blandt andet studiebesøg og korte udvekslinger for embedsmænd. Det skete senest i marts 2014, hvor Næstved fik besøg af 25 skolefolk fra Gjøvik. De hørte om Næstveds indsats for at styrke børns læring, herunder læsefærdigheder. Derudover holdes der hvert andet år et venskabsbymøde på politisk niveau (med skiftende politiske temaer på dagsordenen). Næste møde holdes i Gjøvik i juni

13 Foto: S. Sigbjørnsen/norden.org Bymiljø i Stavanger. Både i dag og fremover er der brug for, at borgere og kommuner i Danmark og Norge kender hinanden. Fremtidigt dansk-norsk samarbejde Hvad er så fremtiden for det dansk-norske venskabsbysamarbejde? Selvom der er stor forskel på, hvad kommunerne gør, er det langt fra alle, der har samme aktivitetsniveau som Gladsaxe og Næstved. Og det er i grunden i et paradoks. Danskere og nordmænd har meget til fælles, hvad angår sprog, kultur og mentalitet. Og danske og norske kommuner har meget til fælles omkring måden, vores kommuner er organiseret på, de kommunale opgaver og udfordringer, der skal håndteres for at skabe velfungerende lokalsamfund. Et bud på et styrket dansk-norsk kommunesamarbejde vil som sagt være mere fokus på erfaringsudvekslingen mellem kommuner i Danmark og Norge. Derudover at være åben over for, at venskabsbyer i nogle sammenhænge er den ideelle samarbejdsform i andre situationer er det aktivitetstyper som projekter og netværk, der er den optimale løsning. Det vil der blive redegjort for på de kommende sider. 13

14 Nye temaer i samarbejdet nye aktivitetstyper I det følgende præsentereres der nogle idéer til nye temaer i det dansk-norske samarbejde og forslag til nye aktivitetstyper. Hermed tænkes der på, at der udover venskabsbysamarbejde er andre måder at arbejde sammen på og dermed virkemidler for at opnå fælles mål. Der kan naturligvis ikke gives en eksakt løsning på, hvad det rigtige indhold i et dansk-norsk kommunesamarbejde skal være og hvordan samarbejdet skal finde sted. Det er op til den enkelte kommune at nå frem til en model baseret på dens situation og udfordringer. Derfor bærer denne udgivelse også betegnelsen debatoplæg ønsket er at bidrage med nogle idéer til debat og videre overvejelse. Nye temaer i det dansk-norske samarbejde På baggrund af samtaler med Kommunernes Sentralforbund, der er den norske pendant til Kommunernes Landsforening, er det iøjnefaldende, at mange af de temaer og udfordringer, som kommunerne i Danmark og Norge arbejder med, er de samme. Her er der ti eksempler på temaer i tilfældig rækkefølge som mange kommuner i både Danmark og Norge står over for: 14

15 Et stort tema i det danske kommunalvalg i 2013 var at styrke den lokale erhvervsudvikling og kommunernes indsats med at skabe lokale arbejdspladser. Det er meget forskelligt, hvad kommunerne vælger at gøre på erhvervsområdet, så her er der brug for gode løsninger og erfaringer. Urbanisering. I Danmark har de største byer den stærkeste økonomiske vækst og befolkningsudvikling og det diskuteres, hvordan væksten andre steder i Danmark kan sikres. Her kunne norske erfaringer med at skabe udvikling i landets periferi være meget nyttige. Udsatte børn og unge har været et område, hvor kommunerne i flere år har søgt efter gode løsninger. En ny struktur i Danmark med fem regionale socialtilsyn trådte i kraft den 1. november Fremme sund livsstil. Et vigtigt tema er kommunernes opgaver på sundhedsområdet, herunder at fremme en sund livsstil og forebygge sygdomme. At styrke det frivillige arbejde på kommunale ansvarsområder kan være en rigtig god ting. Men hvor går grænsen for, hvad en frivillig og en professionel medarbejder må udføre? 15

16 Så er der hele klimaområdet, herunder energibesparende foranstaltninger og investeringer i anlæg, der skal modvirke klimaændringer for eksempel forhøjet vandstand. Et andet tema er folkeskolereformen i Danmark, hvor det kunne være godt at kende norske erfaringer om emner som undervisning tilpasset den enkelte elev og anvendelse af it i skolen. Den demografiske udvikling, der medfører at kommunerne i de kommende år får flere seniorborgere, samtidig med at den forventede gennemsnitsalder bliver højere. Det betyder, at dette område kommer til at fylde mere i kommunerne, også udgiftsmæssigt. Vigtigt for kommunerne er også at udvikle det lokale kulturliv hvordan får man for eksempel flere til at gå på det lokale bibliotek? 16

17 Når man ser på de ti temaer, kan man godt få indtrykket, at det dansk-norske kommunesamarbejde skal være et rent forvaltningssamarbejde, hvor embedsmænd møder andre embedsmænd. Sådan er det på ingen måde tænkt. Som nævnt tidligere kan der i et dansk-norsk samarbejde godt være plads til både den mellemfolkelige del og til udvekslingen af erfaringer mellem politikere og medarbejdere. Men ingen tvivl om, at samarbejde om de politiske og administrative udfordringer, som kommuner i Danmark og Norge står over for, vil være en vigtig drivkraft i styrkelsen af det dansk-norske samarbejde. 17

18 Foto: Peter Fjerring Bærum har i deres indsats med at få jobsøgende i beskæftigelse skabt resultater, der har stor relevans for de danske jobcentre. Bærum succes med at få jobsøgende i beskæftigelse Et eksempel på brugbare erfaringer er den norske kommune Bærum, der er venskabsby med Frederiksberg i Danmark. Bærum ligger i Oslo-området kun 15 kilometer vest for centrum i den norske hovedstad. Den har næsten indbyggere og er dermed Norges femte største kommune. Bærum er det sted i Norge, hvor borgerne gennemsnitligt har det højeste uddannelsesog indtægtsniveau. Bærum har flere succesfulde erfaringer på beskæftigelsesområdet. Det drejer sig blandt andet om differentieret tilgang til den jobsøgende, der får hjælp tilpasset den enkeltes situation. Det gælder også arbejdet med at få udsatte grupper i beskæftigelse og endelig måling af kommunens beskæftigelsesindsats, så der kommer flest mulig i arbejde for de ressourcer, der er til rådighed. For bare at nævne et par eksempler. Det lyder meget teknisk, men det er faktisk nogle af de udfordringer, som der aktuelt er planer om at håndtere i Danmark som led i den danske regerings beskæftigelsesreform. Og områder, hvor et ekspertudvalg under ledelse af tidligere minister Carsten Koch foreslog nogle ændringer (Carsten Koch-udvalgets rapport, februar 2014). 18

19 Kommunalreform i Norge Et andet tema, der på et tidspunkt kan være basis for at arbejde sammen om, er de danske erfaringer med kommunesammenlægninger. Der er nu gået syv år siden den danske kommunalreform i 2007, hvor antallet af kommuner i Danmark blev reduceret fra 271 til 98 og hvor de 13 amter blev erstattet af fem regioner. Reduktionen i antallet af kommuner skete ved, at kommuner med under indbyggere skulle forhandle med deres nabokommuner om sammenlægning og dermed etablering af nye og større kommuner. Samtidig skete der en række ændringer i fordelingen af opgaver mellem stat, regioner og kommuner, således at de nye kommuner samlet set fik tilført flere opgaver. Det var blandt andet tilfældet på områder som sundhed, arbejdsmarked og miljø. Norges havde sidst en stor kommunereform i Den nye norske regering bestående af Høyre og Fremskrittspartiet skriver i oktober 2013 i deres regeringsgrundlag (Regjeringsplattformen, afsnit 10), at den agter at gennemføre en kommunereform. Større og mere robuste kommuner skal fremover varetage flere af de opgaver, der i dag ligger på statsligt og regionalt niveau. Her er der en masse erfaringer fra reformen i Danmark, som de norske kommuner kan trække på. Norge har i dag 428 kommuner hvoraf mange er helt små og på regionalt niveau består landet af 19 fylker. Danmark og Norge er sammenlignelige befolkningsmæssigt med henholdsvis 5,6 og 5,1 millioner indbyggere. Omvendt er der stor forskel i landenes geografiske størrelse, hvor Norge med sine km² er ni gange større end Danmarks km². 19

20 Nye aktivitetstyper Venskabsbysamarbejde er den traditionelle form for kontakt mellem kommuner på tværs af landegrænser med rødder helt tilbage til årene efter 2. verdenskrig. Venskabsbysamarbejdet er karakteriseret af, at der er tale om langvarige relationer et samarbejde har typisk ingen tidsbegrænsning. Men måske kan man i nogle situationer have et samarbejde med kommuner i andre lande for eksempel mellem Danmark og Norge hvor andre samarbejdsformer og aktivitetstyper er mere ideelle end venskabsbysamarbejdet i forhold til at nå et mål. Et tænkt eksempel: En dansk kommune har brug for noget erfaring fra Norge, eventuelt om et af de tidligere nævnte temaer. Men hvad nu, hvis den viden, der er brug for, ikke findes i den danske kommunes norske venskabsby, men et andet sted i Norge? I en sådan situation kunne det være oplagt at arbejde sammen på anden vis end venskabsbysamarbejdet. 20

21 Nogle af de mest udbredte aktivitetstyper er: Projektsamarbejde. Tidsbestemte projekter om en bestemt problemstilling, eventuelt med ekstern finansiering fra en støtteordning. Norge kan deltage i mange EU-støtteordninger på lige fod med EU-landene. Netværk. Flere kommuner i Danmark og Norge arbejder sammen i internationale netværksorganisationer som for eksempel Union of Baltic Cities, der består af 97 kommuner i de nordiske og baltiske lande, og EuroCities, der er et europæisk samarbejde for større byer. Studieture. Besøg af kortere varighed til en eller flere kommuner i et andet land. Skolepartnerskaber. Der er folkeskoler, der arbejder sammen med en skole i et andet land. Der findes forskellige hjemmesider i blandt andet EU, hvor man kan finde en udenlandsk skole at arbejde sammen med. Der er med andre ord flere former for et dansk-norsk kommunesamarbejde. Hvis vi ser på udviklingen de sidste ti år, er en problemstilling dog, at tilbagegangen i venskabsbysamarbejdet har været mere massiv end udviklingen af nye samarbejdsformer mellem Danmark og Norge. Det giver stof til eftertanke, når man tænker på potentialet i det dansk-norske kommunesamarbejde. 21

22 Foto: Peter Fjerring Oslo rådhus. Den norske hovedstad er interesseret i samarbejde med danske kommuner, men det skal ske i form af internationale netværk og tidsbestemte projekter. 22

23 Oslo dansk-norsk netværks- og projektsamarbejde Oslo er en af de norske kommuner, der er meget aktive med internationalt samarbejde. Oslo har ingen dansk venskabsby, men har samarbejde med Danmark på anden vis. Blandt andet har Oslo et godt samarbejde med København gennem C40, et internationalt klimanetværk for 40 storbyer fra hele verden. Derudover deltager forskellige forvaltninger og institutioner i Oslo Kommune i projekter. For eksempel var Oslo-bydelen Sagene i perioden med i et EU-projekt om børns sundhed. Projektet havde 11 partnere fra forskellige lande, herunder Odense Kommune, og fik finansiering fra EU s støtteprogram for folkesundhed. Så kan man hævde, at Oslo ikke er en repræsentativ kommune, da der er tale om Norges hovedstad og største by. Men stort set samme tilgang til det dansk-norske samarbejde finder vi i Bornholms Regionskommune i Østersøen. Kommunen har tidligere været venskabsby med Høyanger i Norge men satser i dag på en strategi med fokus på vidensdeling, erfaringsudveksling og projekter med kommuner i andre lande. Bornholm er åben for samarbejde med norske kommuner, hvis der viser sig et relevant tema. Men det skal ske i form af et projekt eller netværkssamarbejde. 23

24 Norgeskonsulent i Vendsyssel En sidste samarbejdsform, som kun kendes ét sted, er jobcentrene i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev, der i fællesskab har ansat en Norgeskonsulent, der arbejder med at gøre det nemmere for nordjyder at finde job i Norge gennem målrettet hjælp til de jobsøgende med at få kontakt til norske arbejdspladser. Inden for mange brancher i Norge er der brug for dansk arbejdskraft. At en jobsøgende kommer i arbejde eventuelt i Norge eller et andet nordisk land er under alle omstændighed et meget håndgribeligt resultat af samarbejde på tværs af landegrænser. 24

25 Anbefalinger Formålet med dette oplæg er at starte en debat om mulighederne for at styrke det dansk-norske kommunesamarbejde. Som tidligere nævnt er det naturligvis forskelligt fra kommune til kommune, hvad det vil være relevant at arbejde sammen om og hvad den ideelle samarbejdsform er. Men det generelle indtryk er, at danske og norske kommuner kan få et stort udbytte ud af et fremadrettet samarbejde. Foto: Peter Fjerring Vejskilt i Oslo. Der er gode forbindelser mellem Danmark og Norge, også trafikalt. 26

26 Dette oplægs anbefalinger er derfor: Danske og norske kommuner, der har et fælles venskabsbysamarbejde, skal overveje, om der ikke er basis for at mødes og diskutere, hvordan samarbejdet kan tilføres ny energi. Andre kommuner, der ikke indgår i et dansk-norsk venskabsbysamarbejde, kan arbejde sammen i form af et tidsbestemt projekt eller lignende. Kommuner kan i udviklingen af det dansk-norske samarbejde drage stor nytte af en kontakt til den lokale afdeling af Foreningen Norden. De fleste byer i Danmark og Norge har en lokalafdeling af Foreningen Norden, der vil være en rigtig god partner i udviklingen af det videre samarbejde. Sidst men ikke mindst skal det overvejes, om der skal være et centralt sted, som koordinerer indsatsen med et styrket samarbejde mellem kommuner i Norden. Om et organ eller en institution under Nordisk Råd/Nordisk Ministerråd skal være stedet med overblik over de mange gode temaer og aktiviteter i samarbejdet. Og virke som sparringspartner og informationspunkt. 27

27 Tak Teamwork er som bekendt en god ting. I udarbejdelsen af dette oplæg har jeg haft mulighed for at trække på en række gode mennesker, der alle besidder stor indsigt i samarbejdet mellem Danmark og Norge. Dem vil jeg gerne takke for at vise engagement og for at afsætte tid i forhold til mit arbejde med indhente idéer og viden til mit oplæg. Jeg vil gerne understrege, at oplæggets analyse og anbefalinger står for min egen regning og udelukkende er udtryk for mine personlige refleksioner. Men mit arbejde har kun været muligt takket være information fra og diskussion med andre. I Danmark har jeg haft stor hjælp af tre kommuner. Jeg har foretaget telefoninterviews med konsulent Niels Chresten Andersen fra Bornholms Regionskommune, de internationale konsulenter Thine Buch Laursen og Minna Olsen fra Gladsaxe Kommune samt chefkonsulent Leif Jacobsen og international koordinator Maria Santana fra Næstved Kommune. I Norge har jeg haft fornøjelsen af at besøge tre kommuner. I Eidsvoll Kommune havde jeg et godt møde om blandt andet lokal erhvervsudvikling med afdelingsleder Tonje Valborg Bekkadal og natur- og miljørådgiver Tor Fodstad. I Oslo Kommune fik jeg en briefing om den norske hovedstads internationale engagement af specialrådgiver Bjarne Johannessen, og i Bærum Kommune gav specialrådgiver Einar Kindberg mig et godt overblik over 28

28 aktuelle temaer i norske kommuner med særlig vægt på arbejdsmarkedsområdet. Under mit besøg i Kommunernes Sentralforbund fik jeg en god indsigt det internationale arbejde i norske kommuner her mødtes jeg med fagchef for internationale projekter Elita Cakule og Europakoordinator Knut Hjorth-Johansen. Jeg har af Flemming Nilsen, adm. direktør for hotellet Lysebu, fået en briefing om det arbejde, som udføres af Fondet for dansk-norsk samarbejde på det kulturelle og uddannelsesmæssige område. Den Danske Ambassade i Oslo har også været en stor hjælp ambassadør Torben Brylle og leder af handelsafdelingen Henrik Petersen har orienteret mig om det mere officielle og handelsmæssige samarbejde mellem Danmark og Norge. I Foreningen Norden (Norge) mødtes jeg med generalsekretær Espen Stedje og organisationsrådgiver Rune Carlsson. De fortalte mig om foreningens indsats med at skabe interesse og engagement om nordisk samarbejde. Sidst men ikke mindst har generalsekretær i Foreningen Norden (Danmark) Peter Jon Larsen hjulpet mig med gennemlæsning og kommentering af mit oplæg. En stor tak til jer alle! 29

29 Oversigt over dansk-norske venskabsbyer Der er i øjeblikket 73 dansk-norske venskabsbyforbindelser, som her er anført i alfabetisk orden ud fra de danske kommuner. Allerød Time Holbæk Ås Brøndby Stange Holstebro Karmøy Brønderslev Eidsberg Horsens Moss Esbjerg Leikanger Hvidovre Oppegård Esbjerg Stavanger Hørsholm Lillehammer Fanø Gol Jammerbugt Oppdal Favrskov Hå Jammerbugt Østre Toten Fredensborg Nittedal Ishøj Lindås Fredericia Kristiansund Kalundborg Lillesand Frederiksberg Bærum Kolding Drammen Frederikshavn Larvik Køge Kongsberg Frederikssund Aurskog-Høland Lemvig Jevnaker Frederikssund Lunner Lemvig Lindesnes Gentofte Stord Lolland Tinn Gladsaxe Ski Lyngby-Taarbæk Askim Haderslev Sandefjord Mariagerfjord Klepp Hedensted Hol Mariagerfjord Lier Helsingør Harstad Middelfart Mandal Herlev Nesodden Morsø Flekkefjord Hjørring Kristiansand Norddjurs Øyer Holbæk Trysil Nyborg Sandnes 30

30 31 Næstved Gjøvik Odder Vennesla Odense Trondheim Odsherred Ullensaker Randers Ålesund Ringsted Halden Rudersdal Asker Rødovre Lørenskog Samsø Risør Skive Kongsvinger Slagelse Kragerø Solrød Skaun Sorø Eidsvoll Stevns Modum Struer Sarpsborg Struer Spydeberg Svendborg Bodø Thisted Skien Tårnby Skedsmo Varde Levanger Vejle Molde Vesthimmerland Mo i Rana Viborg Hamar Vordingborg Nordre Land Vordingborg Røros Vordingborg Volda Vordingborg Ørsta Aabenraa Hønefoss Aalborg Fredrikstad Aalborg Rendalen Aarhus Bergen

31 Litteratur Her er der seks udgivelser, som kan bruges som inspiration i udviklingen af det dansk-norske kommunesamarbejde. De kan hentes gratis på internettet. Danmarks Eksportråd (2012): Naboer i vækst. Bladet Eksportfokus temanummer om Norden (nr. 6/2012). Kan hentes på Johan Strang (2012): Nordiska Gemenskaper. En vision for samarbetet. Publikation udgivet af Nordisk Ministerråd. Kan hentes på Gunnar Wetterberg (2010): Förbundsstaten Norden. Publikation udgivet af Nordisk Ministerråd. Kan hentes på Kommunernes Landsforening (2008): Klar, parat, international! Ti historier om kommunal internationalisering. Publikation. Kan hentes på Idébanken (2008): Nordiske lokalsamfunn viser veier videre. Publikation udgivet af den norske stiftelse Idébanken. Kan hentes på Ugebrevet Mandag Morgen (2005): Norden som global vinderregion. På sporet af den nordiske konkurrencemodel. Publikation udgivet af Nordisk Ministerråd. Kan hentes på 32

32 Foto: Ashley Brereton/Sorø Reklame Peter Fjerring Udvikling i erhvervslivet og kommunernes internationale aktiviteter har i flere år været gennemgående temaer i Peter Fjerrings arbejde. Peter Fjerring har beskæftiget sig med områderne i EuroCenter (EU-informationskontor for virksomheder), i Kommunernes Landsforening og i Sorø Erhverv, erhvervskontoret i Sorø Kommune. Det nordiske samarbejde har også Peter Fjerrings interesse. Er stedfortrædende medlem af Øresundskomitéen, det officielle organ for dansk-svensk samarbejde, og ofte anvendt foredragsholder i Foreningen Norden. 33

33 TAG DEL I DEBATTEN PÅ FACEBOOK:

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling.

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Taleundervisning/-behandling Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Alle kommuner har endnu ikke svaret på henvendelse fra foreningen, så siden vil løbende blive opdateret, som svarene

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere