DANSK-NORSK KOMMUNESAMARBEJDE I EN NY TID

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK-NORSK KOMMUNESAMARBEJDE I EN NY TID"

Transkript

1 DANSK-NORSK KOMMUNESAMARBEJDE I EN NY TID PETER FJERRING DEBATOPLÆG

2 Dansk-norsk kommunesamarbejde i en ny tid Debatoplæg Maj 2012 Skrevet og udgivet af: Peter Fjerring Frederik VI s Allé 6, 1. th. DK-2000 Frederiksberg Telefon Tag del i debatten om dansk-norsk samarbejde på Facebook: Layout: Sorø Reklame Fotos: Peter Fjerring, Ashley Brereton/Sorø Reklame, Hanne Isnæs/norden.org, S. Sigbjørnsen/norden.org, Magnus Fröderberg/norden.org

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Venskabsbyer tradition og fornyelse... 6 Nye temaer i samarbejdet nye aktivitetstyper Anbefalinger Tak Oversigt over dansk-norske venskabsbyer Litteratur... 32

4 Indledning Den 17. maj 2014 kan Norge fejre 200 året for sin grundlov. Norges selvstændighed har på ingen måde lagt bånd på kontakten mellem Danmark og Norge. Snarere tværtimod! Der er og har altid været et tæt samarbejde mellem vores lande på områder som uddannelse, kultur, erhvervsliv og arbejdsmarked. Det gælder også i den kommunale verden. Her tog samarbejdet mellem Danmark og Norge for alvor fart i årene efter 2. verdenskrig med udviklingen af det nordiske venskabsbysamarbejde. Det dansk-norske venskabsbysamarbejde er dog ikke ligeså aktivt som tidligere. Mange steder ligger forbindelserne stille, andre steder er de helt afsluttet. Men samarbejde mellem kommuner i Danmark og Norge er vigtigere end nogensinde før. Vores kommuner er forholdsvis sammenlignelige og står over for mange af de samme udfordringer. Fra kommunernes bestræbelser på at skabe jobs og vækst til arbejdet med at fremme en sund livsstil blandt borgerne. Fra indsatsen med at sikre kvaliteten i vores skoler til håndteringen af hele miljø- og klimaområdet. For bare at nævne nogle få eksempler. Danske og norske kommuner kan derfor have et stort udbytte af også fremover at arbejde sammen. Hvad enten det sker gennem en fornyelse af venskabsbysamarbejdet eller gennem andre og nye typer aktiviteter: Projekter, 4

5 netværk mv. Det er også bagrunden for ordet kommunesamarbejde, som et bredere begreb end udelukkende dansk-norsk venskabsbysamarbejde. De følgende sider er tænkt som et debatoplæg med nogle tanker til det dansk-norske samarbejde. Håbet er, at oplægget vil sætte gang i overvejelserne om de fremtidige forbindelser mellem kommuner i vores lande. Jeg har skrevet oplægget ud fra mine generelle erfaringer. Derudover har jeg i april 2014 haft kontakt til nogle danske kommuner og foretaget en uges research-rejse til Norge for indhente aktuelle temaer til oplægget. God læse- og debatlyst. Og et stort tillykke til Norge med grundlovsjubilæet! Peter Fjerring Frederiksberg, maj 2014 Den 17. maj 2014 er det 200 år siden, at Norge fik sin grundlov. Forhandlingerne om grundloven fandt sted i hovedbygningen til det daværende Eidsvoll Jernværk, lidt nord for Oslo. 5

6 Venskabsbyer tradition og fornyelse Venskabsbysamarbejdet tog for alvor fart i årene efter 2. verdenskrig. Visionen var, at samarbejde mellem byer og lokalsamfund i forskellige lande kunne være med til at skabe forståelse og venskab på tværs af landegrænser og dermed forebygge den mistillid til andre folkeslag, der rundt om i Europa var en af grundene til den ødelæggende krig på vores kontinent. De fleste af de nordiske landes venskabsbyforbindelser, som blev indgået i efterkrigstiden, var med andre nordiske lande. En naturlig ting i betragtning af de nordiske landes fælles træk omkring sprog og kultur. Men også andre steder i Europa blev der satset på venskabsbysamarbejde for eksempel blev der indgået rigtig mange venskabsbyforbindelser mellem Tyskland og Frankrig som led i en forsoning mellem de to lande efter krigen. Venskabsbyer under udfordring Situationen med venskabsbyerne er en anden i dag. Selvom det naturligvis er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det står til, er der alligevel to store udfordringer for venskabsbysamarbejdet. Den ene er, at der er sket en stor reduktion i antallet af de i de danske kommuners venskabsbyer. Den anden udfordring er, at mange stiller spørgsmål ved formålet og baggrunden for det traditionelle venskabsbysamarbejde. Med andre ord: Der er brug for noget fornyelse samtidig med, at gode traditioner, der fungerer godt, naturligvis kan bevares. 6

7 Foto: Peter Fjerring Kongsvinger er venskabsby med Skive, der ligger 493 kilometer sydvest for rådhuset i den norske kommune. 7

8 Foto: Peter Fjerring Færre venskabsbyer Af 98 danske kommuner er det 84, der har venskabsbysamarbejde. De resterende 14 kommuner har typisk andre former for international aktivitet, men altså ikke venskabsbyer. De danske kommuner har til sammen 500 venskabsbyer, heraf er 73 i Norge. For ti år siden havde de danske kommuner og dem var der 271 af indtil reformen i 2007 tilsammen 900 venskabsbyer, heraf 154 i Norge. Baggrunden for denne halvering er først og fremmest den reduktion af kommuner i Danmark, der skete med kommunalreformen. Mange af de nye kommuner, der blev skabt gennem kommunesammenlægning, mente, at de fik for mange venskabsbyer, hvis de fortsatte med alle de forbindelser, som de gamle kommuner havde. Men alt er relativt hvornår der er tale mange eller få forbindelser og man kan sige, at med 73 dansk-norske venskabsbyforbindeler, har de fleste danske kommuner en venskabsby i Norge. Problemet er bare, at der blandt de 73 relationer er rigtig mange inaktive forbindelser, der begrænser sig til et officielt delegationsbesøg hvert 2-3 år. Det er et definitionsspørgsmål, hvornår der er tale om en virkelig aktiv dansk-norsk forbindelse, men det drejer sig vel om stykker. 8

9 Fokus på resultater Der er også andre grunde til, at venskabsbysamarbejdet er udfordret. Dels er der blandt andet foranlediget af kommunernes stramme økonomi udviklet en forvaltningskultur, hvor der er fokus på resultater, effektivitet og merværdi. Det vedrører både store og små områder i kommunerne. Det er altså ikke nok at se nordisk samarbejde ud fra værdier og traditioner. Der skal konkrete resultater på bordet. Dels har de sidste årtier bragt os nye kommunikationsformer, der gør kontakt på tværs af landegrænser lettere. Det gælder internet, og sociale medier. Endelig er andre aktivitetstyper for samarbejde mellem kommuner i forskellige lande blevet mere udbredte, herunder projekter, netværk mv. som der vil blive redegjort for senere. 9

10 Traditionelt indhold nye idéer Den seneste undersøgelse af indholdet i de danske kommuners venskabsbyforbindelser er nogle år gammel. Det var en rundspørge, som Kommunernes Landsforeningen foretog i Næsten 3/4 af de dengang 271 kommuner svarede på en række spørgsmål. Foto: Hanne Isnæs/norden.org På spørgsmålet om hvilke aktiviteter, de gennemførte med venskabsbyerne, svarede 89 procent at de havde mellemfolkelig kontakt mellem skoler, foreninger og borgere og 86 procent, at de havde kontakt med kommunalpolitikere i venskabsbyerne. Derimod var det meget få kommuner, der havde samarbejde om emner som erhvervsudvikling og udveksling af erfaringer mellem forvaltninger. Så her ligger der måske et potentiale for det fremadrettede samarbejde. Det er klart, at det traditionelle indhold i venskabsbysamarbejdet har været mellemfolkelig kontakt. Det er jo også grunden til, at det hedder venskabsbysamarbejde og ikke noget andet, for eksempel forvaltningssamarbejde. Udveksling mellem skoler har traditionelt stået stærkt i venskabsbysamarbejdet og er en aktivitet, vi stadig behøver. Men der er ingen tvivl om, at der ligger et potentiale i, at kommuner i Norden kan arbejde sammen om at udveksle viden om gode kommunale løsninger. Og som det vil blive omtalt senere, så står kommuner i Danmark og Norge faktisk over for mange af de samme udfordringer det gør et styrket dansk-norsk samarbejde ekstra relevant. 10

11 Gladsaxe brug for mellemfolkelig kontakt Selvom der er god grund til at forfølge de muligheder, der ligger inden for erfaringsudveksling, er det også vigtigt at huske på værdien af, at skoler, foreninger og borgere som kan have kontakt til et andet land for eksempel i form af et dansk-norsk samarbejde. Et eksempel er Gladsaxe, der er en af de danske kommuner, der er meget aktive i venskabsbysamarbejdet. Gladsaxe har hele 17 venskabsbyer i forskellige lande, herunder byen Ski i Norge. For Gladsaxe har den mellemfolkelige kontakt traditionelt stået stærkt i samarbejdet. Det gælder også i samarbejdet med Ski, hvor nogle af aktiviteterne har været praktik for skoleelever i venskabsbyen og etablering af kontakter mellem frivillige organisationer. At også kommende generationer får kendskab til det nordiske samarbejde, er der flere gode kræfter, der arbejder med, blandt andet hotellerne Lysebu i Oslo og Schæffergården i Gentofte. Begge steder ejes af Fondet for dansknorsk samarbejde og drives som almindelige hoteller men med særlig fokus på at danne ramme om dansk-norske aktiviteter inden for kultur, skoleudveksling og ophold for nordiske forskere. 11

12 Næstved erfaringsudveksling som drivkraft I Næstved Kommune har man Gjøvik som norsk venskabsby. Næstved vil gerne have aktiviteter med Gjøvik, der retter sig mod skoler, foreninger og borgere, men også nye aktiviteter, der måske mere ligger inden for udveksling af viden og gode erfaringer. Som Næstved Kommune ser det, udelukker mellemfolkeligt og forvaltningsmæssigt samarbejde ikke hinanden. Det er muligt at satse på begge dele samtidigt. Dog således at det er erfaringsudvekslingen mellem forvaltningerne i Næstved og Gjøvik, der skal være drivkraften for det fremadrettede samarbejde. Næstved og Gjøvik arrangerer blandt andet studiebesøg og korte udvekslinger for embedsmænd. Det skete senest i marts 2014, hvor Næstved fik besøg af 25 skolefolk fra Gjøvik. De hørte om Næstveds indsats for at styrke børns læring, herunder læsefærdigheder. Derudover holdes der hvert andet år et venskabsbymøde på politisk niveau (med skiftende politiske temaer på dagsordenen). Næste møde holdes i Gjøvik i juni

13 Foto: S. Sigbjørnsen/norden.org Bymiljø i Stavanger. Både i dag og fremover er der brug for, at borgere og kommuner i Danmark og Norge kender hinanden. Fremtidigt dansk-norsk samarbejde Hvad er så fremtiden for det dansk-norske venskabsbysamarbejde? Selvom der er stor forskel på, hvad kommunerne gør, er det langt fra alle, der har samme aktivitetsniveau som Gladsaxe og Næstved. Og det er i grunden i et paradoks. Danskere og nordmænd har meget til fælles, hvad angår sprog, kultur og mentalitet. Og danske og norske kommuner har meget til fælles omkring måden, vores kommuner er organiseret på, de kommunale opgaver og udfordringer, der skal håndteres for at skabe velfungerende lokalsamfund. Et bud på et styrket dansk-norsk kommunesamarbejde vil som sagt være mere fokus på erfaringsudvekslingen mellem kommuner i Danmark og Norge. Derudover at være åben over for, at venskabsbyer i nogle sammenhænge er den ideelle samarbejdsform i andre situationer er det aktivitetstyper som projekter og netværk, der er den optimale løsning. Det vil der blive redegjort for på de kommende sider. 13

14 Nye temaer i samarbejdet nye aktivitetstyper I det følgende præsentereres der nogle idéer til nye temaer i det dansk-norske samarbejde og forslag til nye aktivitetstyper. Hermed tænkes der på, at der udover venskabsbysamarbejde er andre måder at arbejde sammen på og dermed virkemidler for at opnå fælles mål. Der kan naturligvis ikke gives en eksakt løsning på, hvad det rigtige indhold i et dansk-norsk kommunesamarbejde skal være og hvordan samarbejdet skal finde sted. Det er op til den enkelte kommune at nå frem til en model baseret på dens situation og udfordringer. Derfor bærer denne udgivelse også betegnelsen debatoplæg ønsket er at bidrage med nogle idéer til debat og videre overvejelse. Nye temaer i det dansk-norske samarbejde På baggrund af samtaler med Kommunernes Sentralforbund, der er den norske pendant til Kommunernes Landsforening, er det iøjnefaldende, at mange af de temaer og udfordringer, som kommunerne i Danmark og Norge arbejder med, er de samme. Her er der ti eksempler på temaer i tilfældig rækkefølge som mange kommuner i både Danmark og Norge står over for: 14

15 Et stort tema i det danske kommunalvalg i 2013 var at styrke den lokale erhvervsudvikling og kommunernes indsats med at skabe lokale arbejdspladser. Det er meget forskelligt, hvad kommunerne vælger at gøre på erhvervsområdet, så her er der brug for gode løsninger og erfaringer. Urbanisering. I Danmark har de største byer den stærkeste økonomiske vækst og befolkningsudvikling og det diskuteres, hvordan væksten andre steder i Danmark kan sikres. Her kunne norske erfaringer med at skabe udvikling i landets periferi være meget nyttige. Udsatte børn og unge har været et område, hvor kommunerne i flere år har søgt efter gode løsninger. En ny struktur i Danmark med fem regionale socialtilsyn trådte i kraft den 1. november Fremme sund livsstil. Et vigtigt tema er kommunernes opgaver på sundhedsområdet, herunder at fremme en sund livsstil og forebygge sygdomme. At styrke det frivillige arbejde på kommunale ansvarsområder kan være en rigtig god ting. Men hvor går grænsen for, hvad en frivillig og en professionel medarbejder må udføre? 15

16 Så er der hele klimaområdet, herunder energibesparende foranstaltninger og investeringer i anlæg, der skal modvirke klimaændringer for eksempel forhøjet vandstand. Et andet tema er folkeskolereformen i Danmark, hvor det kunne være godt at kende norske erfaringer om emner som undervisning tilpasset den enkelte elev og anvendelse af it i skolen. Den demografiske udvikling, der medfører at kommunerne i de kommende år får flere seniorborgere, samtidig med at den forventede gennemsnitsalder bliver højere. Det betyder, at dette område kommer til at fylde mere i kommunerne, også udgiftsmæssigt. Vigtigt for kommunerne er også at udvikle det lokale kulturliv hvordan får man for eksempel flere til at gå på det lokale bibliotek? 16

17 Når man ser på de ti temaer, kan man godt få indtrykket, at det dansk-norske kommunesamarbejde skal være et rent forvaltningssamarbejde, hvor embedsmænd møder andre embedsmænd. Sådan er det på ingen måde tænkt. Som nævnt tidligere kan der i et dansk-norsk samarbejde godt være plads til både den mellemfolkelige del og til udvekslingen af erfaringer mellem politikere og medarbejdere. Men ingen tvivl om, at samarbejde om de politiske og administrative udfordringer, som kommuner i Danmark og Norge står over for, vil være en vigtig drivkraft i styrkelsen af det dansk-norske samarbejde. 17

18 Foto: Peter Fjerring Bærum har i deres indsats med at få jobsøgende i beskæftigelse skabt resultater, der har stor relevans for de danske jobcentre. Bærum succes med at få jobsøgende i beskæftigelse Et eksempel på brugbare erfaringer er den norske kommune Bærum, der er venskabsby med Frederiksberg i Danmark. Bærum ligger i Oslo-området kun 15 kilometer vest for centrum i den norske hovedstad. Den har næsten indbyggere og er dermed Norges femte største kommune. Bærum er det sted i Norge, hvor borgerne gennemsnitligt har det højeste uddannelsesog indtægtsniveau. Bærum har flere succesfulde erfaringer på beskæftigelsesområdet. Det drejer sig blandt andet om differentieret tilgang til den jobsøgende, der får hjælp tilpasset den enkeltes situation. Det gælder også arbejdet med at få udsatte grupper i beskæftigelse og endelig måling af kommunens beskæftigelsesindsats, så der kommer flest mulig i arbejde for de ressourcer, der er til rådighed. For bare at nævne et par eksempler. Det lyder meget teknisk, men det er faktisk nogle af de udfordringer, som der aktuelt er planer om at håndtere i Danmark som led i den danske regerings beskæftigelsesreform. Og områder, hvor et ekspertudvalg under ledelse af tidligere minister Carsten Koch foreslog nogle ændringer (Carsten Koch-udvalgets rapport, februar 2014). 18

19 Kommunalreform i Norge Et andet tema, der på et tidspunkt kan være basis for at arbejde sammen om, er de danske erfaringer med kommunesammenlægninger. Der er nu gået syv år siden den danske kommunalreform i 2007, hvor antallet af kommuner i Danmark blev reduceret fra 271 til 98 og hvor de 13 amter blev erstattet af fem regioner. Reduktionen i antallet af kommuner skete ved, at kommuner med under indbyggere skulle forhandle med deres nabokommuner om sammenlægning og dermed etablering af nye og større kommuner. Samtidig skete der en række ændringer i fordelingen af opgaver mellem stat, regioner og kommuner, således at de nye kommuner samlet set fik tilført flere opgaver. Det var blandt andet tilfældet på områder som sundhed, arbejdsmarked og miljø. Norges havde sidst en stor kommunereform i Den nye norske regering bestående af Høyre og Fremskrittspartiet skriver i oktober 2013 i deres regeringsgrundlag (Regjeringsplattformen, afsnit 10), at den agter at gennemføre en kommunereform. Større og mere robuste kommuner skal fremover varetage flere af de opgaver, der i dag ligger på statsligt og regionalt niveau. Her er der en masse erfaringer fra reformen i Danmark, som de norske kommuner kan trække på. Norge har i dag 428 kommuner hvoraf mange er helt små og på regionalt niveau består landet af 19 fylker. Danmark og Norge er sammenlignelige befolkningsmæssigt med henholdsvis 5,6 og 5,1 millioner indbyggere. Omvendt er der stor forskel i landenes geografiske størrelse, hvor Norge med sine km² er ni gange større end Danmarks km². 19

20 Nye aktivitetstyper Venskabsbysamarbejde er den traditionelle form for kontakt mellem kommuner på tværs af landegrænser med rødder helt tilbage til årene efter 2. verdenskrig. Venskabsbysamarbejdet er karakteriseret af, at der er tale om langvarige relationer et samarbejde har typisk ingen tidsbegrænsning. Men måske kan man i nogle situationer have et samarbejde med kommuner i andre lande for eksempel mellem Danmark og Norge hvor andre samarbejdsformer og aktivitetstyper er mere ideelle end venskabsbysamarbejdet i forhold til at nå et mål. Et tænkt eksempel: En dansk kommune har brug for noget erfaring fra Norge, eventuelt om et af de tidligere nævnte temaer. Men hvad nu, hvis den viden, der er brug for, ikke findes i den danske kommunes norske venskabsby, men et andet sted i Norge? I en sådan situation kunne det være oplagt at arbejde sammen på anden vis end venskabsbysamarbejdet. 20

21 Nogle af de mest udbredte aktivitetstyper er: Projektsamarbejde. Tidsbestemte projekter om en bestemt problemstilling, eventuelt med ekstern finansiering fra en støtteordning. Norge kan deltage i mange EU-støtteordninger på lige fod med EU-landene. Netværk. Flere kommuner i Danmark og Norge arbejder sammen i internationale netværksorganisationer som for eksempel Union of Baltic Cities, der består af 97 kommuner i de nordiske og baltiske lande, og EuroCities, der er et europæisk samarbejde for større byer. Studieture. Besøg af kortere varighed til en eller flere kommuner i et andet land. Skolepartnerskaber. Der er folkeskoler, der arbejder sammen med en skole i et andet land. Der findes forskellige hjemmesider i blandt andet EU, hvor man kan finde en udenlandsk skole at arbejde sammen med. Der er med andre ord flere former for et dansk-norsk kommunesamarbejde. Hvis vi ser på udviklingen de sidste ti år, er en problemstilling dog, at tilbagegangen i venskabsbysamarbejdet har været mere massiv end udviklingen af nye samarbejdsformer mellem Danmark og Norge. Det giver stof til eftertanke, når man tænker på potentialet i det dansk-norske kommunesamarbejde. 21

22 Foto: Peter Fjerring Oslo rådhus. Den norske hovedstad er interesseret i samarbejde med danske kommuner, men det skal ske i form af internationale netværk og tidsbestemte projekter. 22

23 Oslo dansk-norsk netværks- og projektsamarbejde Oslo er en af de norske kommuner, der er meget aktive med internationalt samarbejde. Oslo har ingen dansk venskabsby, men har samarbejde med Danmark på anden vis. Blandt andet har Oslo et godt samarbejde med København gennem C40, et internationalt klimanetværk for 40 storbyer fra hele verden. Derudover deltager forskellige forvaltninger og institutioner i Oslo Kommune i projekter. For eksempel var Oslo-bydelen Sagene i perioden med i et EU-projekt om børns sundhed. Projektet havde 11 partnere fra forskellige lande, herunder Odense Kommune, og fik finansiering fra EU s støtteprogram for folkesundhed. Så kan man hævde, at Oslo ikke er en repræsentativ kommune, da der er tale om Norges hovedstad og største by. Men stort set samme tilgang til det dansk-norske samarbejde finder vi i Bornholms Regionskommune i Østersøen. Kommunen har tidligere været venskabsby med Høyanger i Norge men satser i dag på en strategi med fokus på vidensdeling, erfaringsudveksling og projekter med kommuner i andre lande. Bornholm er åben for samarbejde med norske kommuner, hvis der viser sig et relevant tema. Men det skal ske i form af et projekt eller netværkssamarbejde. 23

24 Norgeskonsulent i Vendsyssel En sidste samarbejdsform, som kun kendes ét sted, er jobcentrene i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev, der i fællesskab har ansat en Norgeskonsulent, der arbejder med at gøre det nemmere for nordjyder at finde job i Norge gennem målrettet hjælp til de jobsøgende med at få kontakt til norske arbejdspladser. Inden for mange brancher i Norge er der brug for dansk arbejdskraft. At en jobsøgende kommer i arbejde eventuelt i Norge eller et andet nordisk land er under alle omstændighed et meget håndgribeligt resultat af samarbejde på tværs af landegrænser. 24

25 Anbefalinger Formålet med dette oplæg er at starte en debat om mulighederne for at styrke det dansk-norske kommunesamarbejde. Som tidligere nævnt er det naturligvis forskelligt fra kommune til kommune, hvad det vil være relevant at arbejde sammen om og hvad den ideelle samarbejdsform er. Men det generelle indtryk er, at danske og norske kommuner kan få et stort udbytte ud af et fremadrettet samarbejde. Foto: Peter Fjerring Vejskilt i Oslo. Der er gode forbindelser mellem Danmark og Norge, også trafikalt. 26

26 Dette oplægs anbefalinger er derfor: Danske og norske kommuner, der har et fælles venskabsbysamarbejde, skal overveje, om der ikke er basis for at mødes og diskutere, hvordan samarbejdet kan tilføres ny energi. Andre kommuner, der ikke indgår i et dansk-norsk venskabsbysamarbejde, kan arbejde sammen i form af et tidsbestemt projekt eller lignende. Kommuner kan i udviklingen af det dansk-norske samarbejde drage stor nytte af en kontakt til den lokale afdeling af Foreningen Norden. De fleste byer i Danmark og Norge har en lokalafdeling af Foreningen Norden, der vil være en rigtig god partner i udviklingen af det videre samarbejde. Sidst men ikke mindst skal det overvejes, om der skal være et centralt sted, som koordinerer indsatsen med et styrket samarbejde mellem kommuner i Norden. Om et organ eller en institution under Nordisk Råd/Nordisk Ministerråd skal være stedet med overblik over de mange gode temaer og aktiviteter i samarbejdet. Og virke som sparringspartner og informationspunkt. 27

27 Tak Teamwork er som bekendt en god ting. I udarbejdelsen af dette oplæg har jeg haft mulighed for at trække på en række gode mennesker, der alle besidder stor indsigt i samarbejdet mellem Danmark og Norge. Dem vil jeg gerne takke for at vise engagement og for at afsætte tid i forhold til mit arbejde med indhente idéer og viden til mit oplæg. Jeg vil gerne understrege, at oplæggets analyse og anbefalinger står for min egen regning og udelukkende er udtryk for mine personlige refleksioner. Men mit arbejde har kun været muligt takket være information fra og diskussion med andre. I Danmark har jeg haft stor hjælp af tre kommuner. Jeg har foretaget telefoninterviews med konsulent Niels Chresten Andersen fra Bornholms Regionskommune, de internationale konsulenter Thine Buch Laursen og Minna Olsen fra Gladsaxe Kommune samt chefkonsulent Leif Jacobsen og international koordinator Maria Santana fra Næstved Kommune. I Norge har jeg haft fornøjelsen af at besøge tre kommuner. I Eidsvoll Kommune havde jeg et godt møde om blandt andet lokal erhvervsudvikling med afdelingsleder Tonje Valborg Bekkadal og natur- og miljørådgiver Tor Fodstad. I Oslo Kommune fik jeg en briefing om den norske hovedstads internationale engagement af specialrådgiver Bjarne Johannessen, og i Bærum Kommune gav specialrådgiver Einar Kindberg mig et godt overblik over 28

28 aktuelle temaer i norske kommuner med særlig vægt på arbejdsmarkedsområdet. Under mit besøg i Kommunernes Sentralforbund fik jeg en god indsigt det internationale arbejde i norske kommuner her mødtes jeg med fagchef for internationale projekter Elita Cakule og Europakoordinator Knut Hjorth-Johansen. Jeg har af Flemming Nilsen, adm. direktør for hotellet Lysebu, fået en briefing om det arbejde, som udføres af Fondet for dansk-norsk samarbejde på det kulturelle og uddannelsesmæssige område. Den Danske Ambassade i Oslo har også været en stor hjælp ambassadør Torben Brylle og leder af handelsafdelingen Henrik Petersen har orienteret mig om det mere officielle og handelsmæssige samarbejde mellem Danmark og Norge. I Foreningen Norden (Norge) mødtes jeg med generalsekretær Espen Stedje og organisationsrådgiver Rune Carlsson. De fortalte mig om foreningens indsats med at skabe interesse og engagement om nordisk samarbejde. Sidst men ikke mindst har generalsekretær i Foreningen Norden (Danmark) Peter Jon Larsen hjulpet mig med gennemlæsning og kommentering af mit oplæg. En stor tak til jer alle! 29

29 Oversigt over dansk-norske venskabsbyer Der er i øjeblikket 73 dansk-norske venskabsbyforbindelser, som her er anført i alfabetisk orden ud fra de danske kommuner. Allerød Time Holbæk Ås Brøndby Stange Holstebro Karmøy Brønderslev Eidsberg Horsens Moss Esbjerg Leikanger Hvidovre Oppegård Esbjerg Stavanger Hørsholm Lillehammer Fanø Gol Jammerbugt Oppdal Favrskov Hå Jammerbugt Østre Toten Fredensborg Nittedal Ishøj Lindås Fredericia Kristiansund Kalundborg Lillesand Frederiksberg Bærum Kolding Drammen Frederikshavn Larvik Køge Kongsberg Frederikssund Aurskog-Høland Lemvig Jevnaker Frederikssund Lunner Lemvig Lindesnes Gentofte Stord Lolland Tinn Gladsaxe Ski Lyngby-Taarbæk Askim Haderslev Sandefjord Mariagerfjord Klepp Hedensted Hol Mariagerfjord Lier Helsingør Harstad Middelfart Mandal Herlev Nesodden Morsø Flekkefjord Hjørring Kristiansand Norddjurs Øyer Holbæk Trysil Nyborg Sandnes 30

30 31 Næstved Gjøvik Odder Vennesla Odense Trondheim Odsherred Ullensaker Randers Ålesund Ringsted Halden Rudersdal Asker Rødovre Lørenskog Samsø Risør Skive Kongsvinger Slagelse Kragerø Solrød Skaun Sorø Eidsvoll Stevns Modum Struer Sarpsborg Struer Spydeberg Svendborg Bodø Thisted Skien Tårnby Skedsmo Varde Levanger Vejle Molde Vesthimmerland Mo i Rana Viborg Hamar Vordingborg Nordre Land Vordingborg Røros Vordingborg Volda Vordingborg Ørsta Aabenraa Hønefoss Aalborg Fredrikstad Aalborg Rendalen Aarhus Bergen

31 Litteratur Her er der seks udgivelser, som kan bruges som inspiration i udviklingen af det dansk-norske kommunesamarbejde. De kan hentes gratis på internettet. Danmarks Eksportråd (2012): Naboer i vækst. Bladet Eksportfokus temanummer om Norden (nr. 6/2012). Kan hentes på Johan Strang (2012): Nordiska Gemenskaper. En vision for samarbetet. Publikation udgivet af Nordisk Ministerråd. Kan hentes på Gunnar Wetterberg (2010): Förbundsstaten Norden. Publikation udgivet af Nordisk Ministerråd. Kan hentes på Kommunernes Landsforening (2008): Klar, parat, international! Ti historier om kommunal internationalisering. Publikation. Kan hentes på Idébanken (2008): Nordiske lokalsamfunn viser veier videre. Publikation udgivet af den norske stiftelse Idébanken. Kan hentes på Ugebrevet Mandag Morgen (2005): Norden som global vinderregion. På sporet af den nordiske konkurrencemodel. Publikation udgivet af Nordisk Ministerråd. Kan hentes på 32

32 Foto: Ashley Brereton/Sorø Reklame Peter Fjerring Udvikling i erhvervslivet og kommunernes internationale aktiviteter har i flere år været gennemgående temaer i Peter Fjerrings arbejde. Peter Fjerring har beskæftiget sig med områderne i EuroCenter (EU-informationskontor for virksomheder), i Kommunernes Landsforening og i Sorø Erhverv, erhvervskontoret i Sorø Kommune. Det nordiske samarbejde har også Peter Fjerrings interesse. Er stedfortrædende medlem af Øresundskomitéen, det officielle organ for dansk-svensk samarbejde, og ofte anvendt foredragsholder i Foreningen Norden. 33

33 TAG DEL I DEBATTEN PÅ FACEBOOK:

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere