Muligheder og barrierer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og barrierer"

Transkript

1

2 Muligheder og barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser Karen Lund, Ellen Bertelsen og Marianne Søgaard Sørensen, Danmarks Pædagogiske Universitet April 2006

3 Muligheder og barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post: Redaktion: Peter Villads Vedel Forfattere: Karen Lund, Ellen Bertelsen og Marianne Søgaard Sørensen, Danmarks Pædagogiske Universitet ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 80 kr. Oplag: 600 stk. Forsideillustration: Abelone Varming, Punktum Design Tryk og layout: Malchow A/S Publikationen kan købes ved henvendelse til: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Web: Telefon: Telefax: E-post: Publikationen er tilgængelig på internettet på

4 Indhold Forord Baggrund og sammenfatning Indledning Undersøgelsens fokus Undersøgelsens empiriske grundlag Undersøgelsens konklusioner Barrierer i overgangen fra DU2 til AMU og EUD Undersøgelsens delkonklusioner EUD og AMU Danskuddannelse Undersøgelsens anbefalinger Anbefalinger mht. tiltag på AMU og EUD Anbefalinger mht. tiltag i Danskuddannelse Undersøgelsens metodiske tilgange Etnologisk feltarbejde og indsamling af materiale Indsamling af sprogligt materiale Undersøgelsens teori Situeret læring og legitim perifer deltagelse Legitim taleret Magtrelationer Læringssyn Sprogsyn Rapportens opbygning Sprogcentrenes Danskuddannelse Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl Målgruppe Eksamensstruktur Prøvedeltagere Sprogbrugsanalyse af Prøve i Dansk Mål Curriculum/fagplan Indholdskrav og handlingsmål Sprogbrugsanalyse af Prøve i Dansk Læseforståelse Skriftlig fremstilling Mundtlig kommunikation Muligheder og barrierer for deltagelse og taleret

5 2.5.1 Læseforståelsens normative tekster Den skriftlige fremstillings konventioner Interview og monologers personificerede temaer Den mundtlige kommunikations normative emner Opsamling på kulturanalyse Sprogbrugsanalyse af Prøve i Dansk 2 kursisternes kompetencer Hvad kan DU2-kursisten læsemæssigt? Hvad kan DU2-kursisten skriftligt? Hvad kan DU2-kursisten mundtligt? Overgang fra sprogcentre til erhvervsrettede uddannelser et statistisk billede Nogle hovedtræk fra det statistiske billede Overgang til EUD Overgang til AMU Aktivitetsprofiler Grundforløb Hovedforløb Spor grundforløb Spor - hovedforløb Overgang fra sprogcenter til EUD Oprindelsesland Grundforløb Afbrudte grundforløb Frafald og spor-baggrund Afbrudt erhvervsuddannelse og beskæftigelsessituation Fuldført grundforløb Aktivitetsniveau på grundforløbet Hovedforløb Aktivitetsniveau på hovedforløbet Hovedforløb og uddannelser Hovedforløb og spor Hovedforløb og nationalitet Overgang fra sprogcenter til AMU Uddannelsesforløb Køn og AMU Oprindelsesland Arbejdsmarkedsstatus

6 4 De erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelserne Reform 2000 og Fase II Arbejdsmarkedsuddannelserne kompetencebeskrivelser Udvalgte felter inden for AMU og EUD Baggrund for felternes udvælgelse Felt I: Et særligt tilrettelagt forløb for flygtninge og indvandrere i AMU: Basarprojektet Felt II: Certifikatuddannelse i almen fødevarehygiejne Felt III: Grundforløb for tandklinikassistenter Felt IV: Grundforløb hos automekanikere og på VVS Felt V: Handelsskolens grundforløb Muligheder og barrierer for deltagelse I: De faglige universer Faglige universer Faglig relevans og kontekstualisering Danskeksempel 1: Analyse og sammenligning af folkeeventyr og kunsteventyr Klasserumsundervisning eksempel 1: Udregning af bremselængder Klasserumsundervisning eksempel 2: Bogføring Eksempel på dansk som andetsprog: Supplement til almen fødevarehygiejne Klasserumsundervisning eksempel 3: Købeloven Danskeksempel 2: Analyse af sagprosatekst Danskeksempel 3: Reklameanalyse I Danskeksempel 4: Reklameanalyse II Klasserumsundervisning eksempel 4: Almen Fødevarehygiejne Klasserumsundervisning eksempel 5: Almen Fødevarehygiejne Værkstedsundervisning eksempel 1: Introforløb på autolinien Værkstedsundervisning eksempel 2: VVS multiværksted Praktikeksempel: Skolepraktik på tandklinikken Opsamling: Grad af faglig relevans og kontekstualisering Muligheder og barrierer for deltagelse II: Eksamensformer og eksamenskrav Eksempel på eksamensform: Bedømmelse af produkt i materialelære Eksempel på eksamensform: Karakterfastsættelse Eksempel på eksamensform: Case-eksamen Eksempel på eksamensform: Tekstanalyse i dansk Eksempel på eksamensform: Fremlæggelse af portfolio i dansk

7 4.5.6 Opsamling Muligheder og barrierer for deltagelse III: Tværgående tematikker Læringsmiljøet Jargon Den skjulte læreplan Implicitte sociokulturelle forforståelser Konkurrerende dagsordener Magtrelationer Opsamling Elevstrategier Muligheder og barrierer IV Sprogbrugsscenarier i undervisningen Lærerstyret undervisning i lukkede læringsrum Deltagercentreret undervisning i åbne læringsrum Sprogbrugsscenarier i skolepraktik Opsamling Materialeanalyse Materialer til undervisning på AMU Materialer til undervisning på EUD Opsamling Muligheder for deltagelse i forskellige sprogbrugsscenarier på AMU og EUD Sproglige barrierer Særlige tiltag i dansk som andetsprog en nødvendighed Fag gennem sprog og sprog gennem fag et dilemma Gråzonesprog og fagsprog Forforståelse i stedet for reparation Tekst og indhold Term- og begrebsfokuseringen i de faglige tekster Semantiske netværk Samspillet mellem sprog og fag Er et fagligt sprogbad tilstrækkeligt? Kognitive problemløsningsprocesser Pædagogiske implikationer Mulighed for varierede gentagelser

8 6 Pædagogiske muligheder og barrierer i forskellige læringsrum en perspektivering Reform Generel eller faglig basis? Metalæring og deltagerevaluering Det frie individuelle valg Kontaktlærersystemet Individualisering Casen som fagpædagogisk værktøj De kontekst-rige læringsrum Den lærerstyrede undervisning En projekt- og problembaseret undervisning Litteratur Bilag Bilag 2.1 Danskuddannelse til voksne udlændinge. Niveaumodellen Bilag 2.2 Prøve i læseforståelse. Delprøve 1. Teksthæfte Bilag 2.3 Prøve i læseforståelse. Delprøve 1. Opgavehæfte Bilag 2.4 Prøve i læseforståelse. Delprøve 2. Teksthæfte Bilag 2.5 Prøve i læseforståelse. Delprøve 2. Opgavehæfte Bilag 2.6 Prøve i skriftlig fremstilling. Delprøve 1A: Et opslag Bilag 2.7 Prøve i skriftlig fremstilling. Delprøve 1B: En annonce Bilag 2.8 Prøve i skriftlig fremstilling. Delprøve 2: Et uformelt brev Bilag 2.9 Eksempel på besvarelse af prøve i skriftlig fremstilling. Delprøve Bilag 2.10 Prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve Bilag 2.11 Eksempler på besvarelse af prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 1A: Interview Bilag 2.12 Eksempler på besvarelse af prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 1B: Monolog Bilag 2.13 Prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2A: Kommunikationsformer Bilag 2.14 Prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2B: Sundhed Bilag 2.15 Prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2C: Danmark Bilag 2.16 Bedømmelsesskema til mundtlig kommunikation Bilag 2.17 Eksempel på besvarelse af prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2: Interaktion

9 Bilag 2.18 Eksempler på besvarelse af prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2: Diskussion Bilag 5.1 Tekstuddrag fra Salg og service. Trojel et al

10 Forord Rapporten Muligheder og barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser er et af resultaterne af initiativet Lettere overgang til uddannelsessystemet, som indgår i regeringens handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme, november Det blev her besluttet at iværksætte undersøgelser af overgangene mellem danskundervisningen for udlændinge og det øvrige uddannelsessystem med henblik på at lette adgangen til uddannelse for etniske minoriteter. Det fremgår af handlingsplanen, at en barriere for at etniske minoriteter kan få en uddannelse, der kvalificerer dem til arbejdsmarkedet, er, at de ofte ikke opfylder de krav om danskkundskaber, som uddannelsesinstitutioner stiller ved optagelse. Når etniske minoriteter ikke kan opfylde kravene, kan det være udtryk for, at de reelt mangler de fornødne danskkundskaber, der er nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen. I nogle tilfælde kan det imidlertid også være udtryk for, at der bliver stillet for høje krav til danskkundskaber i forhold til den jobfunktion, uddannelsen retter sig mod. Med handlingsplanen blev det besluttet at igangsætte to undersøgelser. For det første skulle overgangen fra Danskuddannelse 2 (danskundervisning af udlændinge med kort uddannelse fra hjemlandet) til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser kortlægges. Blandt andet skulle behov og muligheder for dansksproglig støtte til at gennemføre de erhvervsrettede uddannelser undersøges. For det andet skulle overgangen fra Studieprøven (danskundervisning af udlændinge med en lang uddannelse fra hjemlandet) til de videregående uddannelser kortlægges. Undersøgelsen skal afdække, om de krav, der bliver stillet til udlændingenes danskkundskaber ved optagelse på en uddannelse, er nødvendige og tilstrækkelige for at kunne gennemføre uddannelsen. Med Muligheder og barrierer foreligger resultatet af undersøgelsen af overgangen mellem sprogcentrenes danskundervisning på Danskuddannelse 2 og erhvervsuddannelserne/eud og arbejdsmarkedsuddannelserne på AMU. Undersøgelsen er foretaget for ministeriet af Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Pædagogisk Antropologi. Forfatterne er Karen Lund, Ellen Bertelsen, og Marianne Søgaard Sørensen. Projektet har haft tilknyttet en følgegruppe med repræsentanter for Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Foreningen af skoleledere ved de tekniske sko- 9

11 ler (FS), TEC Teknisk Erhvervsskole Center Lyngby, Vitus Bering Horsens, AMU- Nordjylland og HFI Interesseorganisationen for Handelsskolernes ledelser og Handelsskolen Ishøj-Taastrup. Undervisningsaktiviteter hos en række udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og AMU-centre har dannet det empiriske grundlag for undersøgelsens analyser. Forfatterne takker varmt alle implicerede for deres velvilje og store hjælpsomhed i forbindelse med projektet. 10

12 1. Baggrund og sammenfatning 1.1 Indledning Regeringen offentliggjorde i november 2003 Handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme. Initiativ 2 i handlingsplanen omhandler lettere adgang til uddannelsessystemet. Der står følgende om Initiativ 2: Regeringen vil for det første kortlægge mulighederne for at lette overgangen fra Danskuddannelse 2 (danskundervisning af udlændinge med en kort uddannelse fra hjemlandet) til erhvervsuddannelser og AMU-kurser. Blandt andet skal behovet og mulighederne for dansksproglig støtte til at gennemføre de erhvervsrettede uddannelser undersøges. 1 På den baggrund anmodede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i foråret 2004 Danmarks Pædagogiske Universitet om at foretage en undersøgelse af sproglige og andre barrierer i overgangen mellem sprogcentrenes Danskuddannelse 2 og de erhvervsrettede uddannelser. Undersøgelsen er således et led i at kortlægge mulighederne for at lette overgangen fra Danskuddannelse 2 til erhvervsuddannelser og AMU-kurser. Undersøgelsen er foretaget af forskere på Institut for Pædagogisk Antropologi fra maj 2004 til april Efter en indledende pilotfase i maj-juni 2004 fandt selve undersøgelsens indsamling af empirisk materiale sted fra august 2004 til marts 2005, hvorefter analysearbejde og rapportering blev færdiggjort i april, maj og juni Til undersøgelsen var knyttet en følgegruppe nedsat af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration med repræsentanter fra dette ministerium og fra Undervisningsministeriets Uddannelsesstyrelse samt fra en række erhvervsuddannelses- og AMU-centre. I dette kapitel redegøres der kort for undersøgelsens fokus og empiriske grundlag (1.2 og 1.3). I afsnit 1.4 er undersøgelsens konklusioner samlet, og i afsnit 1.6 præsenteres undersøgelsens anbefalinger. Herefter følger en gennemgang af undersøgelsens metodiske og teoretiske grundlag (afsnit 1.7 og 1.8), og i afsnit 1.9 følger en oversigt over rapportens opbygning. 1.2 Undersøgelsens fokus Undersøgelsen har til formål at belyse handlingsplanens tre grundspørgsmål, nemlig for det første: Hvorvidt har udlændinge der har afsluttet Prøve i Dansk 2, de fornødne danskkundskaber til at gennemføre relevante erhvervsuddannelser? For det andet: 1 Uddrag fra Initiativ 2: Lettere adgang til uddannelsessystemet, Handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme, november 2003, s

13 Bliver der stillet for høje krav til danskkundskaber i forhold til den jobfunktion uddannelsen retter sig imod? Og for det tredje: Hvorledes er behovet og mulighederne for dansksproglig støtte til at gennemføre de erhvervsrettede uddannelser? Undersøgelsens fokus har været overgangene mellem Danskuddannelse 2 (DU2) og henholdsvis AMU og EUD. Inden for hvert af de tre felter er en række eksempler på læringssituationer blevet analyseret for at afdække forskellige muligheder og barrierer for flygtninge og indvandreres deltagelse på de erhvervsrettede uddannelser, AMU såvel som EUD. I afdækningen og analyserne har der været fokus på følgende: Afdækning og analyser af danskuddannelsen Hvilke krav og mål opstilles der i Prøve i Dansk 2? Hvordan retter undervisningens og prøvernes indhold sig mod AMU/EUD mht. de faglige, vidensmæssige og sproglige krav på AMU/EUD, og de faglige felters særlige fagsprog og førfaglige gråzonesprog? 2 Afdækning og analyser af udvalgte AMU/EUD-uddannelser Afdækning af muligheder og barrierer for deltagelse i uddannelsesaktiviteterne. Afdækning af sprogbrugsscenarier. Barrierer i forhold til de sproglige og vidensmæssige færdigheder kursisterne kommer med fra danskuddannelserne. Afdækning af pædagogiske scenarier og deres muligheder og barrierer. Analyse af muligheder for gennemførelse af AMU/EUD I forhold til de kompetencer der udvikles på sprogcentrene i forbindelse med prøver, undervisningsdomæner og -temaer samt pædagogisk organisering. I forhold til de almene og særlige pædagogiske tiltag på AMU og EUD; fx typer af støtteundervisning, undervisningsmaterialer og pædagogisk tilrettelæggelse. Statistisk undersøgelse af overgangene mellem sprogskoler og erhvervsrettede uddannelser i perioden ; blandt andet: Overgange fra de daværende spor 2 og 3 3. Afdækning af afbrudte forløb og aktivitetsprofiler blandt hhv. spor 2- og spor 3- kursister. 2 Førfagligt gråzonesprog: ord og udtryk som fx linjer, økonomi, indtastning, der er bekendte af modersmålsbrugere, men som ofte er ukendte for elever og kursister med dansk som andetsprog. 3 I den undersøgte periode var danskkurserne struktureret i spor. Spor 2 og 3 er sammenlignelige med de nuværende Danskuddannelser 2 og 3. 12

14 Overgange til hvilke erhvervsuddannelser. Overgange til hvilke AMU-kurser. 1.3 Undersøgelsens empiriske grundlag Undersøgelsen bygger på et kvalitativt kulturanalytisk og sproganalytisk studie af udvalgte undervisnings- og eksamenssituationer på sprogcentre og en række undervisnings- og eksamenssituationer på fem udvalgte uddannelser inden for de erhvervsrettede uddannelser. I forbindelse med Danskuddannelse 2 har vi overværet dels undervisning i arbejdsmarkedsrelateret dansk, dels mundtlig eksamen. Desuden har vi haft en række eksempler på skriftlige eksamensopgaver til rådighed. På EUD har vi overværet en række undervisningssituationer og prøveaflæggelser inden for klinikassistent-, automekaniker- og VVS-uddannelserne på teknisk skole samt på handelsskolens grundforløb. På AMU har vi overværet en række undervisningssituationer inden for dels et certificeringskursus i Almen Fødevarehygiejne dels et tværinstitutionelt projekt særligt tilrettelagt for flygtninge og indvandrere. Inden for alle tre uddannelser har vi desuden foretaget en række interviews med relevante aktører samt analyseret anvendte materialer. De enkelte uddannelsesfelter eller -områder er blevet undersøgt ud fra en række kvalitative metodiske tilgange som der redegøres nærmere for i afsnit 1.7. Det har hermed været vores ambition at finde frem til en række undervisnings- og læringssituationer der på forskellig vis er eksemplariske (og dermed generaliserbare) for det felt målgruppen kan tænkes at bevæge sig ind i. 4 Gennem analyser af disse eksemplariske faglige læringsfelter klarlægger vi muligheder og barrierer for deltagelse og dermed uddannelse for kursister med kvalifikationer svarende til Prøve i Dansk 2. Ud over den kvalitative undersøgelse har vi foretaget en statistisk undersøgelse af alle personer der i perioden overgik fra sprogskolernes spor 2 og 3 til EUD og AMU. Undersøgelsen sammenholder gruppernes aktivitetsprofiler med bl.a. national baggrund, køn og uddannelsesvalg. Materialet bygger på tal fra Danmarks Statistik. 4 Det betyder til gengæld at vi ikke har kunnet undersøge et repræsentativt udsnit af uddannelserne. 13

15 Undersøgelsen har været underlagt en række begrænsninger, som vi på forskellig vis har forsøgt at tage højde for: For det første havde Danskuddannelse 2 ved undersøgelsens iværksættelse ikke eksisteret længe nok til at kursister herfra var påbegyndt endsige havde fuldendt en erhvervsrettet uddannelse. Der har således ikke været konkrete erfaringer med DU2-kursister i de erhvervsrettede uddannelser. Vores statistiske undersøgelse bygger derfor på hhv. spor 2- og 3-kursisters overgang til og vej gennem de erhvervsrettede uddannelser. Kursister der har afsluttet spor 2 er imidlertid i store træk sammenlignelige med kursister der har afsluttet Danskuddannelse 2. I forbindelse hermed dukkede et andet problem op: Der er ingen faste regler for hvordan erhvervsuddannelsescentrene registrerer elevernes tidligere uddannelse. De fleste steder registreres elever med dansk som andetsprog på en eller anden måde, men som regel ikke hvorvidt de kommer fra sprogcenter eller fra dansk grundskole. Ved en rundspørge til sprogcentrene i foråret 2005 var det ikke muligt at få entydige svar på om deres tidligere spor 2-kursister fra 2003 og 2004 var fortsat i uddannelse, og hvorvidt de havde fuldført disse uddannelser. Vi har derfor været nødsaget til at opgive vores oprindelige ønske om at følge konkrete elevers vej fra sprogskolernes spor 2/Danskuddannelse 2 til erhvervsrettet uddannelse og i stedet udvælge en række uddannelser inden for AMU og EUD der både var repræsentative som valg blandt personer med dansk som andetsprog, og som ikke satte for snævre grænser for uddannelsesvalg. Kriterierne herfor er nærmere beskrevet i rapporten. Der er ikke tidligere foretaget større systematiske undersøgelser af sprogcenterkursisters videre uddannelsesforløb i det danske uddannelsessystem. Det har derfor ikke været muligt at få et større samlet overblik over voksne flygtninge/indvandreres uddannelsesbaner fra sprogcentre over erhvervsrettet uddannelse til arbejdsmarkedet. Den statistiske undersøgelse er begrænset af at der ikke eksisterer pålidelige statistiske informationer fra sprogskolerne før Forløbet er således for kort til at der kan opstilles klare profiler mht. populationens afslutning af hovedforløb. 1.4 Undersøgelsens konklusioner Barrierer i overgangen fra DU2 til AMU og EUD På baggrund af vores undersøgelse kan vi overordnet konkludere: Den typiske DU2-kursist vil ikke have læsefærdigheder på dansk der gør det muligt at 14

16 tilegne sig det centrale faglige stof på hverken AMU eller EUD gennem læsning. Korte informerende tekster og instruktioner vil evt. kunne udgøre én blandt mange kilder til opbygning af elevernes faglige viden og kunnen, men teksterne skal støttes af mundtlige uddybninger og forklaringer og fx praktiske instruktioner. Ligeledes vil DU2-kursisternes danske talefærdigheder være på et niveau der ikke gør det muligt for dem at deltage i egentlig diskussion, stillingtagen og debat på erhvervsuddannelserne. En overgang fra DU2 til EUD kræver altså en supplerende sprogundervisning. Dette billede støttes af de kvantitative statistiske undersøgelser der påviser flere afbrudte uddannelsesforløb blandt spor 2-kursister end blandt spor 3-kursister. Det er i den forbindelse også bemærkelsesværdigt at vi ikke på nogen af de uddannelser vi undersøgte kvalitativt, fandt elever der kom direkte fra sprogskolerne, men tidligere spor 2- og spor 3-kursister der havde erhvervserfaringer eller havde været igennem højskoleophold, danskundervisning på VUC eller lignende, inden de kom ind på den pågældende uddannelse. For de fleste af de DU2-kursister der kommer direkte fra sprogskolen, vil videre uddannelse inden for AMU eller EUD altså kræve en særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog. Det er her af afgørende vigtighed at danskundervisningen etableres i tæt samspil med den faglige undervisning. Det kursisterne har behov for, er en fremadrettet undervisning som relaterer sig direkte til det fag kursisterne uddanner sig inden for. Vi vil her gerne understrege at sprog altid læres i en sammenhæng, og at en faglig sammenhæng på en erhvervsuddannelse kan udgøre en glimrende ramme for at lære dansk. Anbefalingerne i afsnit 1.6 har i vid udstrækning fokus på de særlige muligheder for læring som de praksisorienterede uddannelser giver. De undersøgte AMU-kurser tog på forskellig vis særlige hensyn til kursister med dansk som andetsprog: Supplerende danskundervisning for voksne med dansk som andetsprog og ekstra tid til gennemgang af det faglige stof. Det er undersøgelsens konklusion at sådanne tiltag er absolut nødvendige. For eksempel kan grundbogsmaterialet ikke forventes tilegnet på egen hånd; forskellige formidlingstiltag er nødvendige. Endeligt må vi pege på en række sociokulturelle barrierer der er indbygget i bl.a. arbejdsformer og underforståede normer for den gode læring, barrierer der forstærkes af et mangelfuldt dansk. Den meta-læring i form af refleksion over og bevidsthed om egen læreproces der lægges vægt på i erhvervsuddannelsernes Reform 2000, er for eksempel for mange elever svær at forholde sig til også for mange ind- 15

17 fødte danske elever. DU2-kursisternes danske ordforråd rækker bl.a. ikke til at reflektere over egen skriftlighed, som bekendtgørelsen for danskundervisningen på EUD kræver. Samtidig er relevansen af denne refleksion for mange elever ikke umiddelbar klar. På spørgsmålet om hvorvidt der er unødvendige sprogbarrierer på erhvervsuddannelserne må svaret være nej: Vores konklusion er at det faglige og førfaglige sprog der anvendes på erhvervsuddannelserne, er nødvendigt hvis man vil fastholde uddannelsernes faglige niveau; men netop denne sproglige del af fagligheden er en barriere for elever med dansk som andetsprog, og heraf følger at det er nødvendigt med særlige tiltag for disse elever; dette vender vi tilbage til i afsnit Undersøgelsens delkonklusioner EUD og AMU Vores undersøgelse har afdækket en række faktorer med relevans for læringsmuligheder og læringsbarrierer inden for de enkelte uddannelsesfelter. Det drejer sig om undervisningens organisering, materialer, sociokulturelt bestemte pædagogiske faktorer og specifikke sproglige krav. For de fleste faktorers vedkommende er der ikke tale om et enten eller, men snarere om et både og, forstået således at forskellige måder at organisere undervisningen på, forskellige pædagogiske teknikker og metodiske tilgange kan have både muligheder og barrierer indbygget i sig. Overordnet er det derfor vigtigt at læreren varierer både organiseringen og den konkrete gennemførsel af undervisningen. Disse muligheder og barrierer for læring gælder til dels alle elever, men de bliver særligt aktuelle for elever med dansk som andetsprog. De fleste af faktorerne gælder både på AMU og EUD. Dog må man sige at man på de AMUkurser vi har fulgt, bl.a. har kompenseret for det tungere læsestof. Skriftligheden og skriftlige barrierer bliver dermed først og fremmest aktuelt på EUD. For det første skabes der forskellige typer af barrierer og muligheder på baggrund af undervisningens organisering: Er undervisningen lærerstyret, hvor lærerens monolog og kontrolspørgsmål til eleverne dominerer, eller arbejdes der i projekt- og gruppearbejde, der foruden de særlige sproglige kompetencer kræver fornemmelse for sociale relationer? Hvilke kneb og greb benytter læreren sig af? Krydrer han for eksempel sin undervisning med anekdoter, eller præsenterer han eleverne for forskellige løsningsmodeller til det samme problem? Sættes enkelte temaer ind i en større faglig sammenhæng som for eksempel i det praktiske arbejde på multiværkstedet på VVS-uddannelsen, hvor flere veje til for- 16

18 ståelse inddrages fx i form af modeller og demonstrationer? Eller formidles de som løsrevne faglige færdigheder som for eksempel når automekanikerne træner udregning af bremselængder i naturfag? Hvor fagligt relevant er det konkrete stof for uddannelsen generelt fx i danskfaget? Vi understreger hermed to forhold der er væsentlige for læringsmulighederne på de erhvervsrettede uddannelser: Hvor rige er de kontekster den faglige undervisning er forankret i, og hvor fagligt relevant er det stof der arbejdes med? Jo mere kontekstrige læringsrummene er, desto bedre muligheder yder man eleverne for at opnå de faglige kompetencer der kræves. Og jo bedre det faglige stof er forankret i den faglige uddannelse eleverne går på, desto bedre er deres chancer for at tilegne sig den nødvendige faglighed. Med hensyn til skriftlige materialer viser undersøgelsen: De kompendier der anvendes på de besøgte uddannelser, er generelt informationstætte og kræver kendskab til fagsprog og til fagligt instruktionssprog. Dette kendskab skal være på plads for at man kan få det fulde udbytte. De materialer der bidrager med flere kilder til forståelse i form af blandt andet billeder og illustrationer, fremmer mulighederne for tilegnelse. Nogle tekster er forholdsvis utilgængelige enten fordi der anvendes et for komprimeret fagsprog, eller fordi de indleder med at introducere abstrakte begreber og dermed lukker for den faglige forståelse. Supplerende materiale, udarbejdet til at støtte grundbøger, giver mulighed for at styrke og udbygge elevens fagsprog og kan med fordel bruges. Undersøgelsen peger desuden på en række sociokulturelle blinde punkter, der ligesom i al anden menneskelig interaktion også er til stede i de observerede undervisningssituationer: Implicitte forforståelser: For eksempel kan en reklameanalyse bygge på en lang række kulturspecifikke vedtagelser, som farvers symbolværdi, der ikke kan forventes kendt hvis man kommer fra en anden del af verden. Magtrelationer: I al social interaktion er der indbygget magtrelationer der skal afkodes for at man kan komme til at sætte sig selv i spil. Jargon: De forskellige fag har hver deres specifikke jargon og sprogbrug som skal læres. Den skjulte læreplan: Selvom læreren stiller åbne holdningsspørgsmål à la: Hvad mener du om? så er nogle svar mere acceptable end andre. 17

19 Disse punkter er blinde i dobbelt forstand: For den udenforstående, som fx en nytilkommen indvandrer, er det ikke umiddelbart muligt at kende spillereglerne i den specifikke danske uddannelseskultur. For læreren eller eleven der er opvokset i det danske uddannelsessystem, er det selvfølgeligheder som man ofte ikke tænker nærmere over og derfor ikke er opmærksom på at forklare nærmere. Med hensyn til de sproglige kompetencer der er nødvendige på de erhvervsrettede uddannelser, har undersøgelsen for det første påvist en række tilbagevendende interaktionstyper inden for den mundtlige kommunikation: Monolog: Læreren taler det meste af tiden i den lærerstyrede undervisning. Eleven er tilhører og skal selv bedømme hvornår læreren kommer til det faglige kernestof hvor der skal lyttes ekstra godt efter. Dette kræver sprogligt overskud og koncentration. I selve undervisningen bliver eleven ikke udfordret på at formulere sig monologisk, men til eksamen er det en væsentlig og nødvendig kommunikationsform at beherske. Interview: Er en asymmetrisk kommunikationsform; vi finder den typisk i overhøringen, hvor læreren stiller spørgsmål, og eleven besvarer dem. Interviewet kan også foregå den anden vej: Eleven stiller spørgsmål til læreren. Dette kræver et sprogligt og socialt overskud hos eleven, men er sandsynligvis også der hvor han/hun lærer mest. Interaktion: Er særlig udfoldet i gruppearbejde, ikke mindst i de praktiske projektarbejder. Interaktionen giver her eleverne mulighed for at beskrive, foreslå, opfordre til samtale og holde samtalen i gang. Diskussion: En interaktionsform hvor meninger, holdninger og argumenter sættes på sprog. Diskussion er kun i anvendelse i begrænset omfang, fx i det observerede gruppearbejde. Med hensyn til læsning viser undersøgelsen følgende: Læsestrategien omhyggelig globallæsning, altså at kunne nærlæse og forstå en tekst med det formål at få fat i tekstens hovedindhold, er påkrævet i forhold til at læse og forstå skriftlige instruktioner til opgaver; fx tegning til konstruktionsopgaver i projektundervisningen, og i forhold til kontrolspørgsmål til opgaver i lærebøger. Skilte og forskrifter ophængt i læringsrummet kræver skimme- og scannelæsning, altså hurtigt at kunne overse en hel tekst og finde relevante oplysninger, med henblik på hurtigt at kunne respondere adækvat på de relevante anvisninger og instruktioner. Læsestrategien omhyggelig global og lokal læsning, altså at nærlæse en tekst og 18

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 3

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Vejledning om Prøve i Dansk 3 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Nordisk Alfabetiseringskonference 2010 LO skolen i Helsingør, 22. 24. september 2010 Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Karen Lund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis

Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis Vård- och omsorgsprogrammet för vuxna Universitätsholmens Gymnasieskola. 5.2. 2014 Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere