Muligheder og barrierer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og barrierer"

Transkript

1

2 Muligheder og barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser Karen Lund, Ellen Bertelsen og Marianne Søgaard Sørensen, Danmarks Pædagogiske Universitet April 2006

3 Muligheder og barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post: Redaktion: Peter Villads Vedel Forfattere: Karen Lund, Ellen Bertelsen og Marianne Søgaard Sørensen, Danmarks Pædagogiske Universitet ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 80 kr. Oplag: 600 stk. Forsideillustration: Abelone Varming, Punktum Design Tryk og layout: Malchow A/S Publikationen kan købes ved henvendelse til: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Web: Telefon: Telefax: E-post: Publikationen er tilgængelig på internettet på

4 Indhold Forord Baggrund og sammenfatning Indledning Undersøgelsens fokus Undersøgelsens empiriske grundlag Undersøgelsens konklusioner Barrierer i overgangen fra DU2 til AMU og EUD Undersøgelsens delkonklusioner EUD og AMU Danskuddannelse Undersøgelsens anbefalinger Anbefalinger mht. tiltag på AMU og EUD Anbefalinger mht. tiltag i Danskuddannelse Undersøgelsens metodiske tilgange Etnologisk feltarbejde og indsamling af materiale Indsamling af sprogligt materiale Undersøgelsens teori Situeret læring og legitim perifer deltagelse Legitim taleret Magtrelationer Læringssyn Sprogsyn Rapportens opbygning Sprogcentrenes Danskuddannelse Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl Målgruppe Eksamensstruktur Prøvedeltagere Sprogbrugsanalyse af Prøve i Dansk Mål Curriculum/fagplan Indholdskrav og handlingsmål Sprogbrugsanalyse af Prøve i Dansk Læseforståelse Skriftlig fremstilling Mundtlig kommunikation Muligheder og barrierer for deltagelse og taleret

5 2.5.1 Læseforståelsens normative tekster Den skriftlige fremstillings konventioner Interview og monologers personificerede temaer Den mundtlige kommunikations normative emner Opsamling på kulturanalyse Sprogbrugsanalyse af Prøve i Dansk 2 kursisternes kompetencer Hvad kan DU2-kursisten læsemæssigt? Hvad kan DU2-kursisten skriftligt? Hvad kan DU2-kursisten mundtligt? Overgang fra sprogcentre til erhvervsrettede uddannelser et statistisk billede Nogle hovedtræk fra det statistiske billede Overgang til EUD Overgang til AMU Aktivitetsprofiler Grundforløb Hovedforløb Spor grundforløb Spor - hovedforløb Overgang fra sprogcenter til EUD Oprindelsesland Grundforløb Afbrudte grundforløb Frafald og spor-baggrund Afbrudt erhvervsuddannelse og beskæftigelsessituation Fuldført grundforløb Aktivitetsniveau på grundforløbet Hovedforløb Aktivitetsniveau på hovedforløbet Hovedforløb og uddannelser Hovedforløb og spor Hovedforløb og nationalitet Overgang fra sprogcenter til AMU Uddannelsesforløb Køn og AMU Oprindelsesland Arbejdsmarkedsstatus

6 4 De erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelserne Reform 2000 og Fase II Arbejdsmarkedsuddannelserne kompetencebeskrivelser Udvalgte felter inden for AMU og EUD Baggrund for felternes udvælgelse Felt I: Et særligt tilrettelagt forløb for flygtninge og indvandrere i AMU: Basarprojektet Felt II: Certifikatuddannelse i almen fødevarehygiejne Felt III: Grundforløb for tandklinikassistenter Felt IV: Grundforløb hos automekanikere og på VVS Felt V: Handelsskolens grundforløb Muligheder og barrierer for deltagelse I: De faglige universer Faglige universer Faglig relevans og kontekstualisering Danskeksempel 1: Analyse og sammenligning af folkeeventyr og kunsteventyr Klasserumsundervisning eksempel 1: Udregning af bremselængder Klasserumsundervisning eksempel 2: Bogføring Eksempel på dansk som andetsprog: Supplement til almen fødevarehygiejne Klasserumsundervisning eksempel 3: Købeloven Danskeksempel 2: Analyse af sagprosatekst Danskeksempel 3: Reklameanalyse I Danskeksempel 4: Reklameanalyse II Klasserumsundervisning eksempel 4: Almen Fødevarehygiejne Klasserumsundervisning eksempel 5: Almen Fødevarehygiejne Værkstedsundervisning eksempel 1: Introforløb på autolinien Værkstedsundervisning eksempel 2: VVS multiværksted Praktikeksempel: Skolepraktik på tandklinikken Opsamling: Grad af faglig relevans og kontekstualisering Muligheder og barrierer for deltagelse II: Eksamensformer og eksamenskrav Eksempel på eksamensform: Bedømmelse af produkt i materialelære Eksempel på eksamensform: Karakterfastsættelse Eksempel på eksamensform: Case-eksamen Eksempel på eksamensform: Tekstanalyse i dansk Eksempel på eksamensform: Fremlæggelse af portfolio i dansk

7 4.5.6 Opsamling Muligheder og barrierer for deltagelse III: Tværgående tematikker Læringsmiljøet Jargon Den skjulte læreplan Implicitte sociokulturelle forforståelser Konkurrerende dagsordener Magtrelationer Opsamling Elevstrategier Muligheder og barrierer IV Sprogbrugsscenarier i undervisningen Lærerstyret undervisning i lukkede læringsrum Deltagercentreret undervisning i åbne læringsrum Sprogbrugsscenarier i skolepraktik Opsamling Materialeanalyse Materialer til undervisning på AMU Materialer til undervisning på EUD Opsamling Muligheder for deltagelse i forskellige sprogbrugsscenarier på AMU og EUD Sproglige barrierer Særlige tiltag i dansk som andetsprog en nødvendighed Fag gennem sprog og sprog gennem fag et dilemma Gråzonesprog og fagsprog Forforståelse i stedet for reparation Tekst og indhold Term- og begrebsfokuseringen i de faglige tekster Semantiske netværk Samspillet mellem sprog og fag Er et fagligt sprogbad tilstrækkeligt? Kognitive problemløsningsprocesser Pædagogiske implikationer Mulighed for varierede gentagelser

8 6 Pædagogiske muligheder og barrierer i forskellige læringsrum en perspektivering Reform Generel eller faglig basis? Metalæring og deltagerevaluering Det frie individuelle valg Kontaktlærersystemet Individualisering Casen som fagpædagogisk værktøj De kontekst-rige læringsrum Den lærerstyrede undervisning En projekt- og problembaseret undervisning Litteratur Bilag Bilag 2.1 Danskuddannelse til voksne udlændinge. Niveaumodellen Bilag 2.2 Prøve i læseforståelse. Delprøve 1. Teksthæfte Bilag 2.3 Prøve i læseforståelse. Delprøve 1. Opgavehæfte Bilag 2.4 Prøve i læseforståelse. Delprøve 2. Teksthæfte Bilag 2.5 Prøve i læseforståelse. Delprøve 2. Opgavehæfte Bilag 2.6 Prøve i skriftlig fremstilling. Delprøve 1A: Et opslag Bilag 2.7 Prøve i skriftlig fremstilling. Delprøve 1B: En annonce Bilag 2.8 Prøve i skriftlig fremstilling. Delprøve 2: Et uformelt brev Bilag 2.9 Eksempel på besvarelse af prøve i skriftlig fremstilling. Delprøve Bilag 2.10 Prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve Bilag 2.11 Eksempler på besvarelse af prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 1A: Interview Bilag 2.12 Eksempler på besvarelse af prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 1B: Monolog Bilag 2.13 Prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2A: Kommunikationsformer Bilag 2.14 Prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2B: Sundhed Bilag 2.15 Prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2C: Danmark Bilag 2.16 Bedømmelsesskema til mundtlig kommunikation Bilag 2.17 Eksempel på besvarelse af prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2: Interaktion

9 Bilag 2.18 Eksempler på besvarelse af prøve i mundtlig kommunikation. Delprøve 2: Diskussion Bilag 5.1 Tekstuddrag fra Salg og service. Trojel et al

10 Forord Rapporten Muligheder og barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser er et af resultaterne af initiativet Lettere overgang til uddannelsessystemet, som indgår i regeringens handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme, november Det blev her besluttet at iværksætte undersøgelser af overgangene mellem danskundervisningen for udlændinge og det øvrige uddannelsessystem med henblik på at lette adgangen til uddannelse for etniske minoriteter. Det fremgår af handlingsplanen, at en barriere for at etniske minoriteter kan få en uddannelse, der kvalificerer dem til arbejdsmarkedet, er, at de ofte ikke opfylder de krav om danskkundskaber, som uddannelsesinstitutioner stiller ved optagelse. Når etniske minoriteter ikke kan opfylde kravene, kan det være udtryk for, at de reelt mangler de fornødne danskkundskaber, der er nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen. I nogle tilfælde kan det imidlertid også være udtryk for, at der bliver stillet for høje krav til danskkundskaber i forhold til den jobfunktion, uddannelsen retter sig mod. Med handlingsplanen blev det besluttet at igangsætte to undersøgelser. For det første skulle overgangen fra Danskuddannelse 2 (danskundervisning af udlændinge med kort uddannelse fra hjemlandet) til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser kortlægges. Blandt andet skulle behov og muligheder for dansksproglig støtte til at gennemføre de erhvervsrettede uddannelser undersøges. For det andet skulle overgangen fra Studieprøven (danskundervisning af udlændinge med en lang uddannelse fra hjemlandet) til de videregående uddannelser kortlægges. Undersøgelsen skal afdække, om de krav, der bliver stillet til udlændingenes danskkundskaber ved optagelse på en uddannelse, er nødvendige og tilstrækkelige for at kunne gennemføre uddannelsen. Med Muligheder og barrierer foreligger resultatet af undersøgelsen af overgangen mellem sprogcentrenes danskundervisning på Danskuddannelse 2 og erhvervsuddannelserne/eud og arbejdsmarkedsuddannelserne på AMU. Undersøgelsen er foretaget for ministeriet af Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Pædagogisk Antropologi. Forfatterne er Karen Lund, Ellen Bertelsen, og Marianne Søgaard Sørensen. Projektet har haft tilknyttet en følgegruppe med repræsentanter for Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Foreningen af skoleledere ved de tekniske sko- 9

11 ler (FS), TEC Teknisk Erhvervsskole Center Lyngby, Vitus Bering Horsens, AMU- Nordjylland og HFI Interesseorganisationen for Handelsskolernes ledelser og Handelsskolen Ishøj-Taastrup. Undervisningsaktiviteter hos en række udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og AMU-centre har dannet det empiriske grundlag for undersøgelsens analyser. Forfatterne takker varmt alle implicerede for deres velvilje og store hjælpsomhed i forbindelse med projektet. 10

12 1. Baggrund og sammenfatning 1.1 Indledning Regeringen offentliggjorde i november 2003 Handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme. Initiativ 2 i handlingsplanen omhandler lettere adgang til uddannelsessystemet. Der står følgende om Initiativ 2: Regeringen vil for det første kortlægge mulighederne for at lette overgangen fra Danskuddannelse 2 (danskundervisning af udlændinge med en kort uddannelse fra hjemlandet) til erhvervsuddannelser og AMU-kurser. Blandt andet skal behovet og mulighederne for dansksproglig støtte til at gennemføre de erhvervsrettede uddannelser undersøges. 1 På den baggrund anmodede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i foråret 2004 Danmarks Pædagogiske Universitet om at foretage en undersøgelse af sproglige og andre barrierer i overgangen mellem sprogcentrenes Danskuddannelse 2 og de erhvervsrettede uddannelser. Undersøgelsen er således et led i at kortlægge mulighederne for at lette overgangen fra Danskuddannelse 2 til erhvervsuddannelser og AMU-kurser. Undersøgelsen er foretaget af forskere på Institut for Pædagogisk Antropologi fra maj 2004 til april Efter en indledende pilotfase i maj-juni 2004 fandt selve undersøgelsens indsamling af empirisk materiale sted fra august 2004 til marts 2005, hvorefter analysearbejde og rapportering blev færdiggjort i april, maj og juni Til undersøgelsen var knyttet en følgegruppe nedsat af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration med repræsentanter fra dette ministerium og fra Undervisningsministeriets Uddannelsesstyrelse samt fra en række erhvervsuddannelses- og AMU-centre. I dette kapitel redegøres der kort for undersøgelsens fokus og empiriske grundlag (1.2 og 1.3). I afsnit 1.4 er undersøgelsens konklusioner samlet, og i afsnit 1.6 præsenteres undersøgelsens anbefalinger. Herefter følger en gennemgang af undersøgelsens metodiske og teoretiske grundlag (afsnit 1.7 og 1.8), og i afsnit 1.9 følger en oversigt over rapportens opbygning. 1.2 Undersøgelsens fokus Undersøgelsen har til formål at belyse handlingsplanens tre grundspørgsmål, nemlig for det første: Hvorvidt har udlændinge der har afsluttet Prøve i Dansk 2, de fornødne danskkundskaber til at gennemføre relevante erhvervsuddannelser? For det andet: 1 Uddrag fra Initiativ 2: Lettere adgang til uddannelsessystemet, Handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme, november 2003, s

13 Bliver der stillet for høje krav til danskkundskaber i forhold til den jobfunktion uddannelsen retter sig imod? Og for det tredje: Hvorledes er behovet og mulighederne for dansksproglig støtte til at gennemføre de erhvervsrettede uddannelser? Undersøgelsens fokus har været overgangene mellem Danskuddannelse 2 (DU2) og henholdsvis AMU og EUD. Inden for hvert af de tre felter er en række eksempler på læringssituationer blevet analyseret for at afdække forskellige muligheder og barrierer for flygtninge og indvandreres deltagelse på de erhvervsrettede uddannelser, AMU såvel som EUD. I afdækningen og analyserne har der været fokus på følgende: Afdækning og analyser af danskuddannelsen Hvilke krav og mål opstilles der i Prøve i Dansk 2? Hvordan retter undervisningens og prøvernes indhold sig mod AMU/EUD mht. de faglige, vidensmæssige og sproglige krav på AMU/EUD, og de faglige felters særlige fagsprog og førfaglige gråzonesprog? 2 Afdækning og analyser af udvalgte AMU/EUD-uddannelser Afdækning af muligheder og barrierer for deltagelse i uddannelsesaktiviteterne. Afdækning af sprogbrugsscenarier. Barrierer i forhold til de sproglige og vidensmæssige færdigheder kursisterne kommer med fra danskuddannelserne. Afdækning af pædagogiske scenarier og deres muligheder og barrierer. Analyse af muligheder for gennemførelse af AMU/EUD I forhold til de kompetencer der udvikles på sprogcentrene i forbindelse med prøver, undervisningsdomæner og -temaer samt pædagogisk organisering. I forhold til de almene og særlige pædagogiske tiltag på AMU og EUD; fx typer af støtteundervisning, undervisningsmaterialer og pædagogisk tilrettelæggelse. Statistisk undersøgelse af overgangene mellem sprogskoler og erhvervsrettede uddannelser i perioden ; blandt andet: Overgange fra de daværende spor 2 og 3 3. Afdækning af afbrudte forløb og aktivitetsprofiler blandt hhv. spor 2- og spor 3- kursister. 2 Førfagligt gråzonesprog: ord og udtryk som fx linjer, økonomi, indtastning, der er bekendte af modersmålsbrugere, men som ofte er ukendte for elever og kursister med dansk som andetsprog. 3 I den undersøgte periode var danskkurserne struktureret i spor. Spor 2 og 3 er sammenlignelige med de nuværende Danskuddannelser 2 og 3. 12

14 Overgange til hvilke erhvervsuddannelser. Overgange til hvilke AMU-kurser. 1.3 Undersøgelsens empiriske grundlag Undersøgelsen bygger på et kvalitativt kulturanalytisk og sproganalytisk studie af udvalgte undervisnings- og eksamenssituationer på sprogcentre og en række undervisnings- og eksamenssituationer på fem udvalgte uddannelser inden for de erhvervsrettede uddannelser. I forbindelse med Danskuddannelse 2 har vi overværet dels undervisning i arbejdsmarkedsrelateret dansk, dels mundtlig eksamen. Desuden har vi haft en række eksempler på skriftlige eksamensopgaver til rådighed. På EUD har vi overværet en række undervisningssituationer og prøveaflæggelser inden for klinikassistent-, automekaniker- og VVS-uddannelserne på teknisk skole samt på handelsskolens grundforløb. På AMU har vi overværet en række undervisningssituationer inden for dels et certificeringskursus i Almen Fødevarehygiejne dels et tværinstitutionelt projekt særligt tilrettelagt for flygtninge og indvandrere. Inden for alle tre uddannelser har vi desuden foretaget en række interviews med relevante aktører samt analyseret anvendte materialer. De enkelte uddannelsesfelter eller -områder er blevet undersøgt ud fra en række kvalitative metodiske tilgange som der redegøres nærmere for i afsnit 1.7. Det har hermed været vores ambition at finde frem til en række undervisnings- og læringssituationer der på forskellig vis er eksemplariske (og dermed generaliserbare) for det felt målgruppen kan tænkes at bevæge sig ind i. 4 Gennem analyser af disse eksemplariske faglige læringsfelter klarlægger vi muligheder og barrierer for deltagelse og dermed uddannelse for kursister med kvalifikationer svarende til Prøve i Dansk 2. Ud over den kvalitative undersøgelse har vi foretaget en statistisk undersøgelse af alle personer der i perioden overgik fra sprogskolernes spor 2 og 3 til EUD og AMU. Undersøgelsen sammenholder gruppernes aktivitetsprofiler med bl.a. national baggrund, køn og uddannelsesvalg. Materialet bygger på tal fra Danmarks Statistik. 4 Det betyder til gengæld at vi ikke har kunnet undersøge et repræsentativt udsnit af uddannelserne. 13

15 Undersøgelsen har været underlagt en række begrænsninger, som vi på forskellig vis har forsøgt at tage højde for: For det første havde Danskuddannelse 2 ved undersøgelsens iværksættelse ikke eksisteret længe nok til at kursister herfra var påbegyndt endsige havde fuldendt en erhvervsrettet uddannelse. Der har således ikke været konkrete erfaringer med DU2-kursister i de erhvervsrettede uddannelser. Vores statistiske undersøgelse bygger derfor på hhv. spor 2- og 3-kursisters overgang til og vej gennem de erhvervsrettede uddannelser. Kursister der har afsluttet spor 2 er imidlertid i store træk sammenlignelige med kursister der har afsluttet Danskuddannelse 2. I forbindelse hermed dukkede et andet problem op: Der er ingen faste regler for hvordan erhvervsuddannelsescentrene registrerer elevernes tidligere uddannelse. De fleste steder registreres elever med dansk som andetsprog på en eller anden måde, men som regel ikke hvorvidt de kommer fra sprogcenter eller fra dansk grundskole. Ved en rundspørge til sprogcentrene i foråret 2005 var det ikke muligt at få entydige svar på om deres tidligere spor 2-kursister fra 2003 og 2004 var fortsat i uddannelse, og hvorvidt de havde fuldført disse uddannelser. Vi har derfor været nødsaget til at opgive vores oprindelige ønske om at følge konkrete elevers vej fra sprogskolernes spor 2/Danskuddannelse 2 til erhvervsrettet uddannelse og i stedet udvælge en række uddannelser inden for AMU og EUD der både var repræsentative som valg blandt personer med dansk som andetsprog, og som ikke satte for snævre grænser for uddannelsesvalg. Kriterierne herfor er nærmere beskrevet i rapporten. Der er ikke tidligere foretaget større systematiske undersøgelser af sprogcenterkursisters videre uddannelsesforløb i det danske uddannelsessystem. Det har derfor ikke været muligt at få et større samlet overblik over voksne flygtninge/indvandreres uddannelsesbaner fra sprogcentre over erhvervsrettet uddannelse til arbejdsmarkedet. Den statistiske undersøgelse er begrænset af at der ikke eksisterer pålidelige statistiske informationer fra sprogskolerne før Forløbet er således for kort til at der kan opstilles klare profiler mht. populationens afslutning af hovedforløb. 1.4 Undersøgelsens konklusioner Barrierer i overgangen fra DU2 til AMU og EUD På baggrund af vores undersøgelse kan vi overordnet konkludere: Den typiske DU2-kursist vil ikke have læsefærdigheder på dansk der gør det muligt at 14

16 tilegne sig det centrale faglige stof på hverken AMU eller EUD gennem læsning. Korte informerende tekster og instruktioner vil evt. kunne udgøre én blandt mange kilder til opbygning af elevernes faglige viden og kunnen, men teksterne skal støttes af mundtlige uddybninger og forklaringer og fx praktiske instruktioner. Ligeledes vil DU2-kursisternes danske talefærdigheder være på et niveau der ikke gør det muligt for dem at deltage i egentlig diskussion, stillingtagen og debat på erhvervsuddannelserne. En overgang fra DU2 til EUD kræver altså en supplerende sprogundervisning. Dette billede støttes af de kvantitative statistiske undersøgelser der påviser flere afbrudte uddannelsesforløb blandt spor 2-kursister end blandt spor 3-kursister. Det er i den forbindelse også bemærkelsesværdigt at vi ikke på nogen af de uddannelser vi undersøgte kvalitativt, fandt elever der kom direkte fra sprogskolerne, men tidligere spor 2- og spor 3-kursister der havde erhvervserfaringer eller havde været igennem højskoleophold, danskundervisning på VUC eller lignende, inden de kom ind på den pågældende uddannelse. For de fleste af de DU2-kursister der kommer direkte fra sprogskolen, vil videre uddannelse inden for AMU eller EUD altså kræve en særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog. Det er her af afgørende vigtighed at danskundervisningen etableres i tæt samspil med den faglige undervisning. Det kursisterne har behov for, er en fremadrettet undervisning som relaterer sig direkte til det fag kursisterne uddanner sig inden for. Vi vil her gerne understrege at sprog altid læres i en sammenhæng, og at en faglig sammenhæng på en erhvervsuddannelse kan udgøre en glimrende ramme for at lære dansk. Anbefalingerne i afsnit 1.6 har i vid udstrækning fokus på de særlige muligheder for læring som de praksisorienterede uddannelser giver. De undersøgte AMU-kurser tog på forskellig vis særlige hensyn til kursister med dansk som andetsprog: Supplerende danskundervisning for voksne med dansk som andetsprog og ekstra tid til gennemgang af det faglige stof. Det er undersøgelsens konklusion at sådanne tiltag er absolut nødvendige. For eksempel kan grundbogsmaterialet ikke forventes tilegnet på egen hånd; forskellige formidlingstiltag er nødvendige. Endeligt må vi pege på en række sociokulturelle barrierer der er indbygget i bl.a. arbejdsformer og underforståede normer for den gode læring, barrierer der forstærkes af et mangelfuldt dansk. Den meta-læring i form af refleksion over og bevidsthed om egen læreproces der lægges vægt på i erhvervsuddannelsernes Reform 2000, er for eksempel for mange elever svær at forholde sig til også for mange ind- 15

17 fødte danske elever. DU2-kursisternes danske ordforråd rækker bl.a. ikke til at reflektere over egen skriftlighed, som bekendtgørelsen for danskundervisningen på EUD kræver. Samtidig er relevansen af denne refleksion for mange elever ikke umiddelbar klar. På spørgsmålet om hvorvidt der er unødvendige sprogbarrierer på erhvervsuddannelserne må svaret være nej: Vores konklusion er at det faglige og førfaglige sprog der anvendes på erhvervsuddannelserne, er nødvendigt hvis man vil fastholde uddannelsernes faglige niveau; men netop denne sproglige del af fagligheden er en barriere for elever med dansk som andetsprog, og heraf følger at det er nødvendigt med særlige tiltag for disse elever; dette vender vi tilbage til i afsnit Undersøgelsens delkonklusioner EUD og AMU Vores undersøgelse har afdækket en række faktorer med relevans for læringsmuligheder og læringsbarrierer inden for de enkelte uddannelsesfelter. Det drejer sig om undervisningens organisering, materialer, sociokulturelt bestemte pædagogiske faktorer og specifikke sproglige krav. For de fleste faktorers vedkommende er der ikke tale om et enten eller, men snarere om et både og, forstået således at forskellige måder at organisere undervisningen på, forskellige pædagogiske teknikker og metodiske tilgange kan have både muligheder og barrierer indbygget i sig. Overordnet er det derfor vigtigt at læreren varierer både organiseringen og den konkrete gennemførsel af undervisningen. Disse muligheder og barrierer for læring gælder til dels alle elever, men de bliver særligt aktuelle for elever med dansk som andetsprog. De fleste af faktorerne gælder både på AMU og EUD. Dog må man sige at man på de AMUkurser vi har fulgt, bl.a. har kompenseret for det tungere læsestof. Skriftligheden og skriftlige barrierer bliver dermed først og fremmest aktuelt på EUD. For det første skabes der forskellige typer af barrierer og muligheder på baggrund af undervisningens organisering: Er undervisningen lærerstyret, hvor lærerens monolog og kontrolspørgsmål til eleverne dominerer, eller arbejdes der i projekt- og gruppearbejde, der foruden de særlige sproglige kompetencer kræver fornemmelse for sociale relationer? Hvilke kneb og greb benytter læreren sig af? Krydrer han for eksempel sin undervisning med anekdoter, eller præsenterer han eleverne for forskellige løsningsmodeller til det samme problem? Sættes enkelte temaer ind i en større faglig sammenhæng som for eksempel i det praktiske arbejde på multiværkstedet på VVS-uddannelsen, hvor flere veje til for- 16

18 ståelse inddrages fx i form af modeller og demonstrationer? Eller formidles de som løsrevne faglige færdigheder som for eksempel når automekanikerne træner udregning af bremselængder i naturfag? Hvor fagligt relevant er det konkrete stof for uddannelsen generelt fx i danskfaget? Vi understreger hermed to forhold der er væsentlige for læringsmulighederne på de erhvervsrettede uddannelser: Hvor rige er de kontekster den faglige undervisning er forankret i, og hvor fagligt relevant er det stof der arbejdes med? Jo mere kontekstrige læringsrummene er, desto bedre muligheder yder man eleverne for at opnå de faglige kompetencer der kræves. Og jo bedre det faglige stof er forankret i den faglige uddannelse eleverne går på, desto bedre er deres chancer for at tilegne sig den nødvendige faglighed. Med hensyn til skriftlige materialer viser undersøgelsen: De kompendier der anvendes på de besøgte uddannelser, er generelt informationstætte og kræver kendskab til fagsprog og til fagligt instruktionssprog. Dette kendskab skal være på plads for at man kan få det fulde udbytte. De materialer der bidrager med flere kilder til forståelse i form af blandt andet billeder og illustrationer, fremmer mulighederne for tilegnelse. Nogle tekster er forholdsvis utilgængelige enten fordi der anvendes et for komprimeret fagsprog, eller fordi de indleder med at introducere abstrakte begreber og dermed lukker for den faglige forståelse. Supplerende materiale, udarbejdet til at støtte grundbøger, giver mulighed for at styrke og udbygge elevens fagsprog og kan med fordel bruges. Undersøgelsen peger desuden på en række sociokulturelle blinde punkter, der ligesom i al anden menneskelig interaktion også er til stede i de observerede undervisningssituationer: Implicitte forforståelser: For eksempel kan en reklameanalyse bygge på en lang række kulturspecifikke vedtagelser, som farvers symbolværdi, der ikke kan forventes kendt hvis man kommer fra en anden del af verden. Magtrelationer: I al social interaktion er der indbygget magtrelationer der skal afkodes for at man kan komme til at sætte sig selv i spil. Jargon: De forskellige fag har hver deres specifikke jargon og sprogbrug som skal læres. Den skjulte læreplan: Selvom læreren stiller åbne holdningsspørgsmål à la: Hvad mener du om? så er nogle svar mere acceptable end andre. 17

19 Disse punkter er blinde i dobbelt forstand: For den udenforstående, som fx en nytilkommen indvandrer, er det ikke umiddelbart muligt at kende spillereglerne i den specifikke danske uddannelseskultur. For læreren eller eleven der er opvokset i det danske uddannelsessystem, er det selvfølgeligheder som man ofte ikke tænker nærmere over og derfor ikke er opmærksom på at forklare nærmere. Med hensyn til de sproglige kompetencer der er nødvendige på de erhvervsrettede uddannelser, har undersøgelsen for det første påvist en række tilbagevendende interaktionstyper inden for den mundtlige kommunikation: Monolog: Læreren taler det meste af tiden i den lærerstyrede undervisning. Eleven er tilhører og skal selv bedømme hvornår læreren kommer til det faglige kernestof hvor der skal lyttes ekstra godt efter. Dette kræver sprogligt overskud og koncentration. I selve undervisningen bliver eleven ikke udfordret på at formulere sig monologisk, men til eksamen er det en væsentlig og nødvendig kommunikationsform at beherske. Interview: Er en asymmetrisk kommunikationsform; vi finder den typisk i overhøringen, hvor læreren stiller spørgsmål, og eleven besvarer dem. Interviewet kan også foregå den anden vej: Eleven stiller spørgsmål til læreren. Dette kræver et sprogligt og socialt overskud hos eleven, men er sandsynligvis også der hvor han/hun lærer mest. Interaktion: Er særlig udfoldet i gruppearbejde, ikke mindst i de praktiske projektarbejder. Interaktionen giver her eleverne mulighed for at beskrive, foreslå, opfordre til samtale og holde samtalen i gang. Diskussion: En interaktionsform hvor meninger, holdninger og argumenter sættes på sprog. Diskussion er kun i anvendelse i begrænset omfang, fx i det observerede gruppearbejde. Med hensyn til læsning viser undersøgelsen følgende: Læsestrategien omhyggelig globallæsning, altså at kunne nærlæse og forstå en tekst med det formål at få fat i tekstens hovedindhold, er påkrævet i forhold til at læse og forstå skriftlige instruktioner til opgaver; fx tegning til konstruktionsopgaver i projektundervisningen, og i forhold til kontrolspørgsmål til opgaver i lærebøger. Skilte og forskrifter ophængt i læringsrummet kræver skimme- og scannelæsning, altså hurtigt at kunne overse en hel tekst og finde relevante oplysninger, med henblik på hurtigt at kunne respondere adækvat på de relevante anvisninger og instruktioner. Læsestrategien omhyggelig global og lokal læsning, altså at nærlæse en tekst og 18

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011 Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011 1 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6, 1057 København K Tlf.:

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Sproget som adgang til faglig viden og kunnen

Sproget som adgang til faglig viden og kunnen Find de unges ressourcer 27. september 2012 Preventing dropout, Høje-Taastrup Gymnasium Sproget som adgang til faglig viden og kunnen Karen Lund karlund@dpu.dk DPU Aarhus Universitet 1 Præsentation Sproget

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vejledning om Studieprøven

Vejledning om Studieprøven Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU

Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Viden om og erfaringer med uddannelse og undervisning af tosprogede inden for FVU, avu og AMU VEU-konferencen d. 12. december 2013 Knud Dal, Centerchef AMU

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 3

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Vejledning om Prøve i Dansk 3 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere