Styring af. sundhedsindsatsen. få effekt af de kommunale indsatser. Økonomisk Sekretariat 2012
|
|
- Marie Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Styring af sundhedsindsatsen få effekt af de kommunale indsatser Økonomisk Sekretariat 2012
2 2 Indholdsfortegnelse Side Indledning 03 Den kommunale sundhedsindsats i centrum 04 Sundhedsforbruget varierer i kommunerne 05 Styringsanalyser til strategisk opfølgning 06 Skab overblik over behovet for indsats 07 Styring er også kritisk dialog med sygehuse 08 Alternativer til indlæggelse på sygehuset 09 Ældre kan undgå genindlæggelser 10 Fokus på de ældre medicinske patienter 11 Kommunale alternativer for de ældre medicinske patienter 12 Forebyg indlæggelser der ikke bør ske 13 Store udgifter til kronisk syge i kommunerne 14 Tilbud til kronisk syge erstatter sygehusbesøg 15 KOL-patienter kan hjælpes i hjemmet 16 Psykiske lidelser kræver tværgående indsats 18 De færdigbehandlede patienter skal hjem 19 Forebyggelse af korttidsindlæggelser 20 Rehabiliteringsindsatser der virker 21 Indsatser giver effekt på beskæftigelse 22 Skab incitament til de gode investeringer 23 Fælles initiativer giver stor effekt 24 Bemærkninger til nøgletal 26 Udvalgte nøgletal på sundhedsområdet 28
3 3 Indledning Udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen bliver en krumtap i fremtidens sundhedsvæsen. Og en forudsætning for sygehusenes fortsatte specialisering. Derfor er kommunernes styring af sundhedsindsatsen vital i løsningen af udfordringerne på sundhedsområdet. Flere opgaver skal løses i borgerens eget hjem. En effektiv rehabilitering og forebyggelse skal føre til mindre behov for dyre og uhensigtsmæssige sygehusindlæggelser. Og give mere selvhjulpne borgere. Det giver samfundsøkonomisk god mening. Det er en langt bedre løsning for borgeren, der får en mindre indgribende hjælp, mere skånsom behandling og undgår lang transporttid. På Kommunal Økonomisk Forum 2012 er fokus rettet mod kommunernes erfaringer med styringstiltag i det nære sundhedsvæsen. KL vil i marts 2012 udsende et samlet udspil om fremtidens nære sundhedsvæsen. Udspillet vil tegne visionerne for kommunernes indsats i det nære sundhedsvæsen. Sundhedsindsatsen i kommunerne skal kanaliseres der hen, hvor den har størst effekt. Vi skal have mest sundhed for pengene, og det kræver styring. Det stiller denne pjece skarpt på. Pjecen illustrerer en række eksempler på effektfulde kommunale sundhedsindsatser, der bl.a. kan nedbringe borgerens behov for at komme på sygehuset. Og indsatser med markante effekter på de sundhedsrelaterede udgifter på bl.a. beskæftigelses-, ældre- og socialområdet. Disse eksempler kan forhåbentlig bidrage til at inspirere andre. Bagerst i pjecen findes en række af de nøgletal, der indgår i pjecen fordelt på alle 98 kommuner. Her kan den enkelte kommune finde sin egen placering i tabellen.
4 4 Den kommunale sundhedsindsats i centrum Siden kommunalreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje betyder, at kommunerne i dag er en central aktør på sundhedsområdet. Og kommunerne har som de eneste - mulighed for at tænke sundhedsindsatsen på tværs af kommunens velfærdstilbud. Målrettede sundhedsindsatser kan på den måde give positive effekter på andre velfærdsområder. Kommunernes sundhedsopgaver omfatter alle dele af sygdomsforløbet før og efter en eventuel sygehusbehandling. Men hvilke sundhedsindsatser giver effekt? Og hvordan sikres en effektiv forebyggelsesindsats? Det er en central udfordring, som der ikke er et let svar på. Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Kronisk sygdom Træning Tidlig opsporing Behandling eget hjem Tværsektorial udredning Midlertidige døgnpladser Sygehusbehandling Rehabilitering Genoptræning Plejehjem og hjemmepleje Opfølgende hjemmebesøg Borgerrettet forebyggelse Forebyggelse af indlæggelse Palliation
5 Sundhedsforbruget varierer i kommunerne Find din egen kommunes faktiske og forventede medfinansieringsudgifter i bilagstabel søjle 1 og 2 bagerst i pjecen 5 r 1 Der er store forskelle på hvor meget borgerne bruger sundhedsydelser i de forskellige dele af landet. Derfor er der også forskelle i kommunernes medfinansieringsudgifter. Det kan bl.a. skyldes forskelle i borgernes sundhedstilstand, sociale forhold og sygehuspraksis. Det kan forklare ca. 70 pct. af variationen i kommunernes udgifter i Korrigerer man for disse strukturelle og sociale forskelle, er der fortsat stor forskel på kommunernes medfinansieringsudgifter. En forskel der illustrerer noget af det potentiale, der ligger i at styre og få effekt af de kommunale sundhedsindsatser. En måde at vise forskellen på, er ved at se på de faktiske og forventede medfinansieringsudgifter for kommunerne på baggrund af de sociale og strukturelle vilkår. Nogle kommuner har højere udgifter end deres vilkår tilsiger (positiv værdi), mens andre har lavere udgifter (negativ værdi). Nedenfor er vist forskellene i Region Hovedstaden. Figur 1 Kommunale forskelle mellem faktisk og forventede medfinansiering, 2010 Region Hovedstaden Kr. pr. indbygger Gladsaxe Furesø Ballerup København Albertslund Egedal Høje-Taastrup Allerød Ishøj Gentofte Fredensborg Herlev Dragør Lyngby-Taarbæk Frederikssund Rødovre Rudersdal Vallensbæk Brøndby Glostrup Frederiksberg Bornholm Hvidovre Gribskov Hillerød Halsnæs Tårnby Helsingør Hørsholm
6 6 Styringsanalyser til strategisk opfølgning Se bilagstabel søjle 7 for ventetid for genoptræning Der er i dag en lang række oplysninger om borgernes forbrug af sundhedsydelser tilgængelige for kommunerne i esundhed og herunder KØS. De informationer bør anvendes aktivt til at målrette indsatsen og følge op på effekterne af kommunens indsats. Det har flere kommuner gode erfaringer med. Systematisk opfølgning på sundhedsindsatsen I Københavns Kommune har en kvartalsvis opfølgning på sundhedsdata målrettet sundhedsindsatsen og muliggjort sammenligninger indenfor kommunens lokalområder. Ledelsesinformationen følger op på måltal for bl.a. udviklingen i de patientrettede forebyggelsesforløb, rehabiliteringsforløb, sygepleje, faldforebyggelse og ventetid på genoptræning fordelt på lokalområder. Desuden sammenlignes antallet af forebyggelige indlæggelser på lokalområder blandt borgere i hhv. plejeboliger, rehabiliteringspladser og blandt hjemmepleje- og sygeplejemodtagere i egen bolig. Styringsinformationen sikrer opfølgning på indsatserne og vil løbende blive udvidet til også at evaluere effekten af de kommunale indsatser. Styringsanalyser til opfølgning på indsatsen Roskilde Kommune har gennemført en række initiativer i 2011, der har medvirket til at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser (liggesår, dehydrering mv.) og forbedre udskrivningsforløbene. Et vigtigt aspekt i indsatsen har været at anvende sundhedsøkonomiske og omsorgsdata til at følge udviklingen i indlæggelser på plejecentrene og dermed effekten af indsatserne. Samtidig anvendes oplysningerne til at justere indsatsen fx på hjemmeplejedistrikter.
7 Skab overblik over behovet for indsats 7 Hvem har særligt behov for den kommunale sundhedsindsats? Og hvordan udvikler borgernes sundhedsforbrug sig? Hvilken effekt har den kommunale indsats? Det er centrale spørgsmål, der skal findes svar på. Der er store forskelle i borgernes behov for sundhedsydelser pba. bl.a. sociale, uddannelsesmæssige og aldersmæssige forskelle. Derfor varierer sundhedsforbruget også inden for den enkelte kommune fx i forhold til bestemte boligområder. Den information bør kommunen anvende aktivt. Med analyser af hvor behovet er, kan kommunen i langt højere grad anvende ressourcerne rigtigt og prioritere indsatserne, hvor de giver mest effekt. Budgettildeling pba. sundhedstilstand Københavns Kommune har besluttet fra 2012 at indarbejde kommunens viden om, hvordan forbruget af sundhedsydelser fordeler sig i kommunen i fordelingen af sygeplejebudgettet blandt kommunens lokalområder. Budgettildelingen baserer sig dels på demografi og dels på hospitalshenvisninger til sygepleje og antallet af kroniske patienter. Dermed fordeles ressourcerne i højere grad til de områder, hvor behovet er størst. Strategisk brug af sundhedsdata Haderslev Kommune har i et samarbejde med Rehfeld og med afsæt i data fra esundhed foretaget en kortlægning af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering, bl.a. for de forebyggelige indlæggelser. Kortlægningen er sket på skoledistriktsniveau. Den geografiske kortlægning giver anledning til at identificere forskelle mellem distrikterne. Dermed kan kommunens indsatser målrettes, så indlæggelser kan undgås. Oplysningerne bruges i såvel strategisk som i forebyggelsesmæssig henseende. På den måde opnås størst effekt af kommunens indsatser helt ned på distriktsniveau.
8 8 Styring er også kritisk dialog med sygehuse Et vigtigt element i den kommunale styring er tæt dialog med sygehusene. Kommunen har en opgave i at stille kritiske spørgsmål til prioriteringer og effekter. Udviklingen på sygehusene med kortere liggetider, omlægning til mere ambulant behandling samt færre og mere specialiserede sygehuse påvirker kommunernes vilkår og opgaver. Forskelle i behandlingspraksis og prioriteringer i regioner og på sygehusene giver forskellige vilkår for kommunerne. Nedenstående figur viser fx, at kortere indlæggelsestider kan have betydning for antallet af genindlæggelser. At patienterne er indlagt kortere tid kan være rigtig fornuftigt både for borgeren og samfundsøkonomien. Men det bør også være et afsæt for dialog og aftaler om, hvilke opgaver der flytter til kommunerne, og hvornår en borger er færdigbehandlet. Den kommunale indflydelse på og dialog om sygehusplanlægningen er vigtig. Det har kommunerne i Region Nordjylland nu stillet skarpt på. Figur 2 Sammenhæng ml indlæggelseslængde for 65+ årige og antal genindlæggelser pr årige. Antal genindlæggelser af 65+ årige pr årige ,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 Gennemsnitlige sengedage pr. indlæggelse for 65+ årige Kommunerne inddrages i sygehusplanlægning Kommunerne i Region Nordjylland har sammen med regionen aftalt en proces for en nen og fødeplaner, der har konsekvenser og vedrører også delplaner, fx akutpla- langt bedre inddragelse af kommunerne i for kommunernes opgaveløsning. Dermed skabes bedre vilkår for styringen af forbindelse med regionens sygehusplanlægning. Det sker i regi af sundhedsaftalen de kommunale sundhedsopgaver.
9 r 3 Alternativer til indlæggelse på sygehuset 9 I 2010 var der mere end 1,1 mio. indlæggelser på sygehusene af disse er ældre borgere over 65 år. 70 pct. af samtlige indlæggelser er akutte, dvs. ikke planlagte. Nedenfor er vist en figur over de kommuner, der har den højeste og laveste indlæggelsesgrad. Der er ikke korrigeret for strukturelle og sociale faktorer. Figur 3 Antal indlæggelser pr indbyggere i højeste og 10 laveste. Antal Odder Nordfyns Odense Aalborg Aarhus Kerteminde Skanderborg Assens Faaborg Rebild Helsingør Bornholm Odsherred -Midtfyn Brøndby Hillerød Gribskov Hvidovre Glostrup Halsnæs Samsø Kommunernes rolle i det borgernære sundhedsvæsen vedrører indsatser både før og efter indlæggelserne. Og kommunens sundhedsindsats kan påvirke antallet af akutte indlæggelser. Nogle indlæggelser kan helt undgås ved den rette forebyggelsesindsats, nogle genindlæggelser kan forebygges ved en effektiv genoptræningsog rehabiliteringsindsats, og nogle sygehusbehandlinger kan helt erstattes af (billigere) behandlingsindsatser i hjemmet og ved brug af velfærdsteknologi.
10 10 Ældre kan undgå genindlæggelser Find din kommunes genindlæggelsesfrekvens i bilagstabel søjle 5 Hvert år udskrives mere end ældre borgere fra sygehuset. Heraf genindlægges ca. 10 pct. i gennemsnit igen indenfor en måned. Der er derfor et stort potentiale i at få kontakt med de ældre, så snart de er udskrevet fra sygehuset. Og i at få sikret den rette indsats, så man undgår, at borgeren skal indlægges igen. Der er væsentlige forskelle i, hvor mange af patienterne, der genindlægges (dvs. har en fornyet kontakt inden for 30 dage efter udskrivning). Her ses forskellene blandt kommunerne i Region Midtjylland. Figur 4 Genindlæggelsesfrekvens blandt de 65+ årige, 2010, Region Midtjylland. Procent Odder Samsø Horsens Hedensted Herning Syddjurs Ringkøbing Skjern Skanderborg Aarhus Norddjurs Randers Ikast-Brande Viborg Silkeborg Lemvig Favrskov Skive Holstebro Struer Færre genindlæggelser og lavere hjemmeplejeudgifter ved opfølgende hjemmebesøg Flere kommuner bl.a. Glostrup, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande har gode erfaringer med opfølgende hjemmebesøg. Får den ældre besøg kort efter udskrivning af almen praksis og hjemmeplejen, kan antallet af genindlæggelser reduceres. Det har bl.a. evalueringer fra DSI vist. En hurtig og helhedsorienteret indsats betyder altså færre genindlæggelser. Herudover falder kommunens udgifter til hjemmepleje markant som følge af besøgene. Evalueringen viser, at der er over kroner at spare pr. borger i forhold til en kontrolgruppe, der ikke fik tilbudt besøg. På baggrund af de gode erfaringer bliver de opfølgende hjemmebesøg nu implementeret i hele Region Midtjylland.
11 r 5 Fokus på de ældre medicinske patienter 11 Find din kommunes medfinansieringsudgifter til ældre medicinske patienter i bilagstabel søjle 3 De ældre medicinske patienter udgør ca. 60 pct. af samtlige indlæggelser af borgere over 65 år. Det er patienter med en eller flere kroniske sygdomme og et stort indlæggelses- og omsorgsbehov. For mange kan det være en stor belastning at blive indlagt på sygehuset. De ældre medicinske patienter har et stort behov for en sammenhængende indsats, der går på tværs af afdelinger og sektorer. Her kan kommunernes sundheds- og rehabiliteringsindsats i fx ældrepleje og hjemmesygepleje gøre en afgørende forskel. Sygehusforbruget blandt de ældre medicinske patienter varierer. Det kan naturlig- vis være påvirket af sygehusenes praksis og effekt. Men selv indenfor samme sygehus er der markante forskelle mellem kommunerne på, hvor stor en del af patienterne, der fx genindlægges (dvs. indlægges indenfor 30 dage efter udskrivning). Et eksempel ses på Holstebro Sygehus. Her varierer genindlæggelsesprocenten hos de ældre på medicinsk afdeling mellem 15 og 27 pct. blandt de kommuner, der primært benytter Holstebro Sygehus. Flere af disse kommuner samarbejder i regi af Vestklyngen om at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelse. Figur 5 Genindlæggelsesfrekvens for de 65+ årige på Holstebro Sygehus medicinsk afdeling, 2010, fordelt efter udvalgte kommuner. Procent Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing Skjern Struer
12 12 Kommunale alternativer for de ældre medicinske patienter De ældre medicinske patienters andel af udskrivninger fra sygehuset er stigende. Samlet set koster indlæggelser af de ældre medicinske patienter ca. 9 mia. kr. Heraf medfinansierer kommunerne fra 2012 ca. 2 mia. kr. Hertil kommer udgifter til de ældre medicinske patienters øvrige træk på sundhedsvæsenet. Mange ældre medicinske patienter genindlægges. Men der er også stor variation i genindlæggelsesfrekvensen. Nedenfor ses forskelle blandt kommunerne i Region Syddanmark. Her fremgår det, at genindlæggelsesfrekvensen i Vejle er på ca. 10 pct., mens den tilsvarende er mere end 20 pct. i Langeland Kommune. Figur 6 Genindlæggelsesfrekvens blandt ældre medicinske patienter, 2010, Region Syddanmark. Procent Vejle Fanø Fredericia Kolding Tønder Sønderborg Aabenraa Haderslev Vejen Varde Billund Middelfart Esbjerg Kerteminde Nordfyens Assens Odense Faaborg -Midfyn Svendborg Ærø Nyborg Langeland Døgnrehabilitering som alternativ til indlæggelse I Esbjerg Kommune har man sat fokus på at begrænse antallet af indlæggelser. Som en del af denne indsats har kommunen etableret et døgnrehabiliteringstilbud. Det betyder, at en række borgere som alternativ til at blive indlagt, kan få et tilbud i nærmiljøet. Tilbuddet medvirker også til at sikre et bedre udskrivningsforløb, så borgerne hurtigt bliver i stand til at klare sig selv. Borgerne visiteres enten fra sygehus eller fra eget hjem til tilbuddet, der har træning døgnet rundt. Resultaterne har allerede vist sig. Borgerne oplever et højere funktionsniveau, har behov for mindre hjælp og undgår indlæggelse på sygehuset. Det betyder en besparelse for Esbjerg Kommune på 6 mio. kr.
13 13 r 7 Forebyg indlæggelser der ikke bør ske Find din kommunes indlæggelser med forebyggelige diagnoser i bilagstabel søjle 4 Hvert år er der mere end indlæggelser med såkaldt forebyggelige diagnoser (lungebetændelse, urinvejsinfektioner, dehydrering, liggesår mv.). Det er udvalgte sygdomsgrupper, som plejepersonalet i ældresektoren i høj grad har mulighed for at forebygge. Figur 7 Antal forebyggelige indlæggelser pr årige, 2010, Region Sjælland. Antal Vordingborg Lejre Greve Roskilde Sorø Næstved Solrød Faxe Ringsted Guldborgsund Slagelse Stevns Lolland Odsherred Kalundborg Køge Holbæk Forebyggelse af faldulykker koster ikke ekstra Sønderborg Kommune har i flere år sat faldforebyggelse på dagsordenen. Systematisk registrering og udredning samt ændrede arbejdsgange med aktiv pleje har skabt resultater. Projektet har medvirket til, at 67 % af deltagerne generelt forbedrede det fysiske funktionsniveau og dermed risikoen for fald.. Og det sker som en ændret indsats med indførelse af aktivitetsforløb i den daglige pleje. Når faldforebyggelsen er på plads, koster det ikke ekstra tid til opgaverne. Forebyggelse af sår sparer tid Sorø Kommune har gennem flere år valgt at sætte fokus forebyggelse og behandling af sår. Det har givet positive effekter for borgerne og økonomien. En tidlig indsats sikrer en kortere behandlingstid, mens forbruget af personaletimer og udgifter til materialer reduceres
14 14 Store udgifter til kronisk syge i kommunerne Næsten 1,3 mio. danskere lider ifølge Sundhedsstyrelsen af en kronisk lidelse som diabetes, hjerte-karsygdomme, kroniske lungesygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt. Mere end 70 pct. af danskerne over 65 år har mindst én kronisk sygdom. Og antallet af kronisk syge stiger i fremtiden. en samlet opgørelse af de kommunale udgifter til kronisk syge. Men en analyse fra Københavns Kommune viser, at borgere med udvalgte kroniske lidelser trækker langt mere på de kommunale ydelser end de øvrige borgere. Der er dermed et stort potentiale også økonomisk - i sundhedsindsatser overfor kronikere. Sundhedsudgifterne til borgere med kroniske lidelser er store. Der er ikke foretaget Analyse af merudgifter til kronikere Københavns Kommune har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden fået opgjort kommunens merudgifter til borgere med fire kroniske sygdomme (KOL, diabetes, hjertekarsygdomme og kræft), i forhold til øvrige borgere. Kommunens merudgifter var på 1,1 mia. kr. til de 11 pct. af borgerne med kroniske lidelser, svarende til kr. pr. kroniker. Mere end halvdelen af de sundhedsrelaterede merudgifter vedrører kommunale serviceydelser (hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem mv.). Overførselsindkomster (førtidspension, sygedagpenge mv.) udgør en tredjedel af merudgiften, og medfinansiering af regionale sundhedsydelser udgør 10 pct. Resultaterne fra undersøgelsen giver en øget viden om borgere med kronisk sygdom, samt hvilke ydelser de forbruger. Denne viden anvendes bl.a. i budgettildelingen for hjemmesygepleje og i beregning af prognose for udgiftsudviklingen på området. Kræftrehabilitering til gavn for patienter og samfundsøkonomi Varde Kommune tilbyder borgere med kræft et rehabiliteringsforløb sammensat af en samtaledel og en træningsdel, så borgerne bliver rustet både psykisk og fysisk til at håndtere deres sygdom. Efter endt forløb fortsætter borgere i selvhjælpsgrupper. Konsekvensen er en samfundsøkonomisk gevinst, fordi borgerne opnår en bedre indslusning på arbejdsmarkedet, bliver bedre til at håndtere komplikationer og problemstillinger samt får støtte i selvhjælpsgrupper.
15 r 8 Tilbud til kronisk syge erstatter sygehusbesøg Har man en kronisk lidelse har man ofte kontakt med sygehuset. En del af disse indlæggelser og kontroller er både dyre for samfundet og uhensigtsmæssige for borgerne. For en række kronisk syge kan tilbud i det borgernære sundhedsvæsen være et godt alternativ. En borger med kronisk sygdom er ikke bare en patient, men en borger, der har en række ressourcer, og som lever et almindeligt liv i kommunen. Der er et stort potentiale i at understøtte mennesker med kroniske lidelser i at mestre deres egen sygdom. Dermed udnytter man borgerens ressourcer bedre, og undgår dyre henvendelser til det specialiserede sundhedsvæsen. 15 Figur 8 Antal sygehuskontakter, hvor kontakten skyldes en kronisk sygdom pr årige fordelt efter kommuner i Region Sjælland Antal Vordingborg Lejre Faxe Roskilde Ringsted Sorø Odsherred Næstved Lolland Stevns Greve Holbæk Slagelse Solrød Guldborgsund Køge Kalundborg Lær at tackle kroniske smerter Frederiksberg Kommune har iværksat et projekt for borgere, der lider af kroniske smerter. Gennem kurser opnår borgerne værktøjer til selvhjælp såsom medicin og behandling, smertebehandling, samt håndtering af nedtrykthed, vrede og tab af arbejdsevne. Kommunen forventer, at kurserne medvirker til færre besøg ved praktiserende læger og speciallæger og eventuelle indlæggelser. Det giver større livskvalitet og færre udgifter for kommunen.
16 16 KOL-patienter kan hjælpes i hjemmet En stor gruppe kronisk syge har rygerlunger (Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom - KOL). Der er næsten borgere, der i 2010 blev behandlet for KOL i sygehusvæsenet. Mange af disse besøg består af kontrol og løbende genindlæggelser bl.a. pga. af ubehagelige kvælningsfornemmelser. Næsten 20 pct. af KOL-patienterne genindlægges indenfor en måned. Det er til stor gene for borgerne. Og det er dyrt for samfundet. Neden for ses forskelle i KOL-patienters sygehusforbrug fordelt på kommunerne i Region Nordjylland. Figur 9 Antal sygehuskontakter, hvor kontakten skyldes KOL pr årige fordelt efter kommuner i Region Nordjylland Antal Læsø Aalborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt Morsø Rebild Frederikshavn Vesthimmerland Hjørring Thisted Teknologi erstatter indlæggelser og kommunale ydelser Med projekt Telekat i Aalborg Kommune er KOL-patienter gået fra at være patienter til borgere. KOL-patienterne bliver ikke længere indlagt på sygehuset, men har fået en databoks i hjemmet, der kan overføre oplysninger til sundhedspersonalet på sygehuset. Resultatet er at færre skal indlægges. Patienterne undgår dermed transporten til sygehuset, og samtidig skaber det øget tryghed for borgeren. Desuden betyder teknologien, at behovet for kommunal hjemmehjælp er reduceret. Det telemedicinske projekt er derfor nu besluttet udrullet til hele regionen.
17 17
18 18 Psykiske lidelser kræver tværgående indsats Personer med psykiske lidelser har ofte brug for tværgående indsatser, hvor sundhedstilbud samtænkes med andre kommunale indsatser og med behandlingsindsatsen på sygehuset. Det kan for nogle kræve et koordineret samarbejde mellem tilbud i behandlings- og socialpsykiatrien. Andre borgere med psykiske lidelser har store potentialer i forhold til en tværgående beskæftigelsesindsats. Nogle kommuner har etableret tætte samarbejder, der samtænker indsatser og forebyggelsesinitiativer både på tværs af kommunerne og i tæt samarbejde med sygehuset. Det giver gode resultater. Figur 10 Antal psykiatriske sygehuskontakter pr indbyggere fordelt efter kommuner i Region Midtjylland Antal Ringkøbing -Skjern Struer Favrskov Ikast-Brande Lemvig Skanderborg Samsø Hedensted Herning Viborg Syddjurs Norddjurs Odder Holstebro Horsens Skive Aarhus Randers Silkeborg Tæt samarbejde om ind- og udskrivning med sygehuset Struer Kommune har igennem en årrække udviklet et formaliseret samarbejde med nabokommunerne Lemvig og Holstebro samt Holstebro sygehus om ind- og udskrivning af psykiatriske patienter. Kommunen drøfter bl.a. på månedlige møder ind- og udskrivning af patienterne med sygehuset. Dette samarbejde er ifølge Struer Kommune medvirkende til et lavere sygehusforbrug for kommunen.
19 De færdigbehandlede patienter skal hjem Mange borgere ligger på sygehuset efter de er færdigbehandlet. Det er en uhensigtsmæssig brug af dyre sygehussenge. Og det er til gene for borgerne. Kommunerne har med en fokuseret indsats siden 2007 nedbragt antallet af færdigbehandlede, der venter på at komme hjem. Men der er fortsat et stort potentiale i at forbedre udskrivningen og forkorte ventetiden for de færdigbehandlede patienter. Kommunerne betaler en takst for hver dag færdigbehandlede patienter venter på at blive udskrevet. 19 Figur 11 Antal færdigbehandlede sengedage ved udskrivninger i Region Hovedstaden, Dage Ishøj Gladsaxe Bornholm Hørsholm Helsingør Albertslund Hillerød Vallensbæk Halsnæs Gribskov Frederikssund Fredensborg Frederiksberg Egedal Allerød Høje-Tåstrup Brøndby Hvidovre København Dragør Glostrup Tårnby Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Rudersdal Furesø Lyngby-Taarbæk Midlertidige sengepladser giver økonomisk gevinst Glostrup Kommune konstaterede i 2009, at antallet af færdigbehandlede, der ventede på at komme hjem var meget højt. Derfor valgte kommunen at oprette en række midlertidige sengepladser for at skabe bedre udslusning fra sygehuset. Antallet af pladser er udvidet i Det har afkortet borgernes sygehusophold og reduceret kommunens udgifter til færdigbehandlede. Antallet af færdigbehandlede dage, som er afregnet med regionen i 2011 er halveret i forhold til Find antallet af færdigbehandlede sengedage i din kommune i bilagstabel søjle 6 Reduktion i færdigbehandlede sengedage Frederiksberg Kommune har fra 2008 til 2010 nedbragt antallet af dage, hvor patienter venter, efter at de er færdigbehandlet fra ca dage til ca dage. Det er lykkedes som følge af en tæt dialog med regionen om registrering og varsling. Og det er resultatet af kommunale ordninger med udskrivnings- og forløbskoordinatorer.
20 20 Forebyggelse af korttidsindlæggelser Nogle indlæggelser indikerer i højere grad end andre, at der er alternativer hertil. Det gælder fx visse indlæggelser, hvor borgeren udskrives igen samme dag. Sådanne korttidsindlæggelser indikerer, at der er alternativer til en indlæggelse på sygehuset. Alternativer, der kan spare samfundet for udgiften til indlæggelse. Og alternativer, der i nogle tilfælde kan løse borgerens behov på en mindre indgribende måde og tættere på borgerens hjem. Flere kommuner har etableret alternativer til indlæggelser i form af fx akutfunktioner. Det har Viborg Kommune bl.a. gode erfaringer med. Figur 12 Korttidsindlæggelser pr indbyggere i Region Midtjylland Antal Odder Skanderborg Horsens Hedensted Aarhus Syddjurs Favrskov Norddjurs Rinkøbing-Skjern Skive Silkeborg Ikast-Brande Lemvig Viborg Struer Randers Herning Holstebro Samsø Akutpladser reducerer uhensigtsmæssige indlæggelser Viborg Kommune konstaterede i 2010, at en meget stor del af de borgere, som indlægges, udskrives inden for 24 timer. Derfor vedtog kommunen en plan for at reducere disse indlæggelser. En vigtig brik i planen var oprettelse af et akutteam og en række akutpladser. Her sikrer et sygeplejefagligt beredskab, at en del af de borgere, der ellers skulle på sygehuset for behandling, i stedet kan behandles hjemme. Viborg Kommune har løbende dokumenteret indsatsen. Og den foreløbige evaluering viser, at ca. 20 pct. af forløbene har fungeret som alternativ til en indlæggelse.
21 Rehabiliteringsindsatser der virker 21 Kommunerne har en kæmpe styrke i at kunne tænke sundhedsindsatsen på tværs og koble den med øvrige indsatser på fx beskæftigelsesområdet eller ældreplejen. Mange kommuner har erfaringer med helhedsorienterede sundhedsindsatser, og i at tænke i indsatser på tværs. Det gælder fx rehabiliteringsindsatser, der har vist gode resultater på bl.a. ældreområdet. 87 pct. af kommunerne har indført rehabiliterende initiativer. En effektiv rehabilitering har en positiv økonomisk effekt på de kommunale ældre- og sundhedsudgifter. Og indsatsen medvirker til, at borgerne får et bedre helbred, bliver mere selvhjulpne og har brug for mindre hjælp. Den der kan selv, skal selv! Rebild Kommune har udviklet deres eget koncept for hverdagsrehabilitering - den der kan, skal selv. Projektet blev igangsat i starten af 2011 og er nu udrullet til stort set alle plejecentre i kommunen. Konceptet er løbende blevet evalueret, og både på det faglige plan og på det økonomiske plan er projektet en succes. Projektet havde fra start et mål om, at 30 pct. af de deltagende borgere skulle gøres selvhjulpne, hvilket rent faktisk er lykkedes på denne korte tid. Derudover har 30 pct. fået et mindre behov for plejeydelser. Det giver en direkte økonomisk besparelse for kommunen. Og forbedrer de ældres livskvalitet. Omstilling af ældreplejen skaber mindre brug for hjælp Odense Kommune har gennemført en markant omstilling af ældreplejen med fokus på træning som hjælp. Fokus er at anerkende og understøtte borgernes mål for en selvstændig tilværelse. Og samtidig medvirke til, at kommunen fortsat har personale og økonomi til at levere kerneydelserne indenfor pleje og praktisk hjælp. Kommunen kan konstatere en god effekt på borgernes selvhjulpenhed og en reduktion i behovet for hjælp.
22 22 Indsatser giver effekt på beskæftigelse Når en borger bliver syg er der risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. De menneskelige konsekvenser er store. Og det er de kommunale udgifter til fx sygedagpenge og førtidspension også. Den tværgående sundhedsindsats i forhold til beskæftigelsesområdet har store potentialer. Nogle kommuner har gode erfaringer med at målrette indsatserne mod bestemte grupper af patienter fx sindslidende med depression eller kronikergrupper. Og andre knytter indsatserne op på udskrivninger efter bestemte behandlinger. Sygedagpengemodtagere med depression tilbage på arbejde Brøndby Kommune har iværksat et helhedsorienteret kursusforløb for borgere på sygedagpenge med let til middelsvær depression. Der er tale om et aktivt tilbud med netværkssessioner, undervisning og motion med træningsvejledning. De foreløbige resultater viser yderst positive resultater, da borgerne har en hurtigere og mere vedholdende tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hurtigere raskmelding i Århus Kommune I Århus Kommune har en tværfaglig koordineret sundhedsindsats på beskæftigelsesområdet afkortet sygedagpengeperioden og fået flere tilbage på arbejdsmarkedet. Kommunen tilbyder borgere, der er henvist til genoptræning efter ortopædkirurgisk behandling fx en hofte- eller knæoperation til et særligt tilbud. Tilbuddet består i en helhedsorienteret indsats, der sætter ind med genoptræning sammen med en fokuseret indsats i forhold til mulighederne for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Det har medført hurtigere raskmelding og kortere sygedagpengeperiode blandt de involverede. Det er til stor gavn for borgerne. Og kommunen sparer samtidig udgiften til sygedagpenge.
23 Skab incitament til de gode investeringer 23 Der skal være incitament til at investere i effektfulde indsatser. Også når de går på tværs af forvaltninger og sektorer. Og det gør rigtig mange sundhedsindsatser. Fx kan en øget forebyggelsesindsats i hjemmeplejen medvirke til at reducere antallet af indlæggelser af ældre medicinske borgere og dermed få effekt på medfinansieringen af deres indlæggelser. Eller et tiltag, der forbedrer en kronikers sundhedstilstand og velbefindende, kan reducere udgifter til sygedagpenge på beskæftigelsesområdet. Der er derfor behov for at sikre, at incitamenterne i kommunens styringsmodel peger i samme retning som den politiske prioritering af forebyggelsesindsatsen i kommunen. Det kan gøres ved forlods at indhente den forventede gevinst ved initiativet eller investeringen i budgetsituationen for derefter at fordele denne, hvor udgiften falder. Et eksempel herpå er hentet fra Aalborg, der har udviklet en budgetmodel til formålet. Styringsmodel der sikrer incitament til effektive investeringer I Aalborg Kommune har man besluttet at ledsage forebyggelsesindsatserne med en incitamentsmodel, der understøtter forebyggelsessigtet. Mange sundhedsindsatser er tværgående så indsats og effekt ikke falder indenfor samme forvaltning. Derfor har kommunen indført en styringsmodel, der skal sikre de rette incitamenter til at iværksætte effektive indsatser. Modellen baserer sig på en investeringsstrategi, hvor gevinsten tilfalder den forvaltning, som skaber den. Fordelingen af gevinsten aftales i forbindelse med iværksættelsen af initiativet. Denne styringsmodel sikrer, at kommunens mål om at sikre effektive forebyggelsesindsatser også understøttes af de økonomiske incitamentsstrukturer i kommunen.
24 24 Fælles initiativer giver stor effekt Mange kommuner har rigtig gode erfaringer med tværgående indsatser i samarbejde med sygehuset. En god kommunikation og fælles forebyggelsesindsatser skaber store resultater. Det gælder bl.a. i forhold til tidlig opsporing, kommunikation om bedre udskrivningsforløb og brug af telemedicin som alternativ til sygehusbehandling, som nogle af de følgende eksempler illustrerer. Hold hjulet i gang sikrer tidlig opsporing i ældreplejen Roskilde Kommune har i samarbejde med Roskilde Sygehus om projektet Hold hjulet i gang skabt et mere sammenhængende forløb for bl.a. de ældre medicinske patienter. Og samtidig undgået en række uhensigtsmæssige indlæggelser. Et element i indsatsen består af et kompetenceløft i hjemmeplejen og en mere systematisk overvågning af, om en ældre borgers funktionsevne falder. Her anvendes det såkaldte Drejehjul som værktøj. Det er en papskive med 6 fokuspunkter (fx hjemmet, spise/ drikke, medicin) for, hvad hjemmehjælperen skal være opmærksom på. Kontakt til hjemmesygeplejersken sikrer, at der følges op på observationerne, så man tidligt forebygger, at det bliver værre og måske fører til en indlæggelse på sygehuset. Den kommunale ISBAR Ikast-Brande Kommune har sat fokus på kommunikation som en del af forebyggelsesindsatsen. Kommunen har bl.a. i et af distrikterne udviklet en guide (ISBAR) for dialog med samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Det betyder, at dialogen er struktureret både i forhold til rækkefølge og nødvendige informationer. Erfaringerne er, at overgangene bliver forbedret, fordi der sker færre misforståelser, og alle informationer indhentes i første omgang. Ikast-Brande kommunes erfaring er, at god kommunikation medvirker til færre genindlæggelser. Sårbehandling med telemedicin Med projektet Sår i Syd får sårpatienter i bl.a. Haderslev mulighed for at blive behandlet i hjemmet. Behandlingen foregår ved, at sygeplejersker, der allerede kommer i hjemmet, kommunikerer direkte med sygehuset via telemedicinske løsninger. Sårbehandlingen betyder færre indlæggelser og skaber mindre behov for hjemmesygepleje og hjælpemidler. Det er der god økonomi i. Og det er samtidig til gavn for patienterne.
25 25
26 26 Bemærkninger til nøgletal Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Data er fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses informationssystem esundhed eller fra Danmarks Statistik. Alle data er fra Søjle 1 De faktiske udgifter til kommunal medfinansiering i alt pr. indbygger Søjlen viser den samlede afregnede kommunal medfinansiering i 2010, som omfatter somatik, psykiatri og sygesikring. Søjle 2 De forventede udgifter til kommunal medfinansiering i alt pr. indbygger Søjlen viser de forventede udgifter til medfinansiering pr. indbygger estimeret på baggrund af en model bestående af psykiatriske patienter, fysiske handicappede og antal fuldtidsspeciallæger pr indbyggere. En nærmere beskrivelse findes nedenfor. Søjle 3 Kommunal medfinansiering til ældre medicinske patienter pr. 65+ årige Søjlen viser udgifter til kommunal medfinansiering til 65+ årige, som har været indlagt akut på en medicinsk afdeling. Søjle 4 Antal forebyggelige indlæggelser pr årige Antal 65+ årige, som indlægges akut med en forebyggelig diagnose dvs. blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, blærebetændelse, nedre luftvejssygdom, forstoppelse, væskemangel, sukkersyge, tryksår samt sociale og plejemæssige forhold. Søjle 5 Genindlæggelser af 65+ årige i pct. Søjlen viser fornyede kontakter inden for 30 dage uafhængig af diagnose af 65+ årige ift. samlede akutte indlæggelser af 65+ årige. Søjle 6 Antal færdigbehandlede sengedage ved udskrivninger Søjlen viser antal færdigbehandlede sengedage, dvs. det antal sengedage patienterne ligger færdigbehandlet på sygehuset efter endt behandling, sat i forhold til antal udskrevne patienter. Tallet er opgjort udelukkende for somatiske patienter. Dvs. det antal sengedage, som færdigbehandlede patienter venter på sygehuset, hver gang der udskrives patienter. Nøgletallet viser således ikke noget om, hvorvidt kommunen har et højt antal færdigbehandlede patienter eller om kommunen har mange borgere som venter meget længe på sygehuset efter endt behandling. Søjle 7 Ventetid på genoptræning (antal dage, median) Data over ventetid for genoptræning (antal dage) er beregnet som medianen. Det skal bemærkes, at der er forhold som gør, at ventetiden kan være faglig begrundet. Fx hvis genoptræningen først kan igangsættes efter sårheling.
27 27 Særlige bemærkninger til søjle 2 For at kunne sammenligne kommunernes udgifter til medfinansiering er at der er flere forhold, som gør, at udgifterne i kommunerne ikke er helt ens. Det gælder naturligvis også på sundhedsområdet. Når kommunernes medfinansieringsudgifter skal sammenlignes er der derfor valgt at korrigere for kommunernes rammebetingelser. Rammebetingelser er i denne sammenhæng faktorer, som politikerne i den enkelte kommune ikke umiddelbart har indflydelse på. Det gælder bl.a. de socioøkonomiske, strukturelle faktorer samt udbudsfaktorerne. Til brug for sammenligninger mellem kommunerne anvendes regressionsanalyser, der undersøger hvilke rammebetingelser, der har betydning for de samlede medfinansieringsudgifter pr. indbygger. Den bedste model til at forklare den samlede medfinansieringsudgift pr. indbygger er baseret på følgende forklarende variable: Fysisk handicappede Psykiatriske patienter Antal fuldtidsspeciallæger pr indbyggere. Når man læser tabellens søjle 1 og søjle 2, kan man således se den enkelte kommunes faktiske medfinansieringsudgifter og sammenligne dem med et beregnet udgiftsniveau for medfinansieringen. Tabellen illustrerer dermed, om en kommunes medfinansieringsudgifter ligger højere eller lavere end det, man kan forvente på baggrund af kommunens strukturelle og sociale vilkår. En mere uddybende forklaring til tabellen kan findes på:
28 28 Udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Søjle 4 Søjle 5 Søjle 6 Søjle 7 Faktiske udgifter til kommunal medfinansiering i alt pr. indb., 2010 Forventede udgifter til kommunal medfinansiering pr. indb. Kommunal medfinansiering til ældre medicinske patienter pr. 65+ årige, 2010 Antal forebyggelige indlæggelser pr årige, 2010 Genindlæggelser af 65+årige i pct.,2010 Antal færdigbehandlede sengedage ved udskrivninger - somatik, 2010 Ventetid på genoptræning (antal dage, median), 2010 Kommune Kr. pr. indb. Kr. pr. indb. Kr. pr. 65+ Antal Pct. Dage Dage Region Hovedstaden 165 Albertslund , Allerød , Ballerup , Bornholm , Brøndby , Dragør , Egedal , Fredensborg , Frederiksberg , Frederikssund , Furesø , Gentofte , Gladsaxe , Glostrup , Gribskov , Halsnæs , Helsingør , Herlev , Hillerød , Hvidovre ,
29 Halsnæs , Helsingør , Herlev , Hillerød , Hvidovre , Høje-Taastrup , Hørsholm , , København , Lyngby-Taarbæk , Rudersdal , Rødovre , Tårnby , Vallensbæk , Region Sjælland 320 Faxe , Greve , Guldborgsund , Holbæk , Kalundborg , Køge , Lejre , Lolland , Næstved , Odsherred , Ringsted , Roskilde , Slagelse , Solrød , Sorø , Stevns , Vordingborg , Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Søjle 4 Søjle 5 Søjle 6 Søjle 7
30 Vordingborg , Fortsat Udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Søjle 4 Søjle 5 Søjle 6 Søjle 7 Faktiske udgifter til kommunal medfinansiering i alt pr. indb., 2010 Forventede udgifter til kommunal medfinansiering pr. indb. Kommunal medfinansiering til ældre medicinske patienter pr. 65+ årige, 2010 Antal forebyggelige indlæggelser pr årige, 2010 Genindlæggelser af 65+årige i pct.,2010 Antal færdigbehandlede sengedage ved udskrivninger - somatik, 2010 Ventetid på genoptræning (antal dage, median), 2010 Kommune Kr. pr. indb. Kr. pr. indb. Kr. pr. 65+ Antal Pct. Dage Dage Region Syddanmark 420 Assens , Billund , Esbjerg , Fanø , Fredericia , Faaborg-Midtfyn , Haderslev , Kerteminde , Kolding , Langeland , Middelfart , Nordfyns , Nyborg , Odense , Svendborg , Sønderborg , Tønder , Varde , Vejen , Vejle , Ærø , Aabenraa , Region Midtjylland
31 Ærø , Aabenraa , Region Midtjylland 710 Favrskov , Hedensted , Herning , Holstebro , Horsens , Ikast-Brande , Lemvig , Norddjurs , Odder , Randers , Ringkøbing-Skjern , Samsø , Silkeborg , Skanderborg , Skive , Struer , Syddjurs , Viborg , Aarhus , Region Nordjylland 810 Brønderslev , Frederikshavn , Hjørring , Jammerbugt , Læsø , Mariagerfjord , Morsø , Rebild , Thisted , Vesthimmerlands , Aalborg ,
32 32 Styring af sundhedsindsatsen få effekt af de kommunale indsatser Copyright KL udgave, 1. oplag 2012 Pjecen er udarbejdet af KLs Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2012 Pjecen kan downloades på KL Weidekampsgade København S Telefon
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019
52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018
feb-4 okt-4 jun-5 feb-6 okt-6 jun-7 feb-8 okt-8 jun-9 feb-1 okt-1 jun-11 feb-12 okt-12 jun-13 feb-14 okt-14 jun-15 feb-16 okt-16 jun-17 feb-18 okt-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereTabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2017
Tabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2017 vægte enhedsbeløb 01. Statstilskud (ordinært) fordelt efter udgiftsbehov 89.996.400 02. Betinget statstilskud 1.463.400 03. Tilskud i alt 91.459.800
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereSygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442
Læs mereUdbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse
DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.
Læs mereDe demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020
De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018
Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereDimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Læs mereBilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mere