VURDERING AF KONKURRENCESTYRELSENS INTERNATIONALE PRISSAMMENLIGNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF KONKURRENCESTYRELSENS INTERNATIONALE PRISSAMMENLIGNING"

Transkript

1 VURDERING AF KONKURRENCESTYRELSENS INTERNATIONALE PRISSAMMENLIGNING 28. MAJ 2008

2 Forfatter: Kunde: Torben Thorø Pedersen og Claus Kastberg Nielsen Dansk Erhverv Dato: 28. naj 2008 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, KØBENHAVN K TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og anbefalinger... 4 Kapitel 1 Det danske prisniveau og konkurrencen Hvad er konkurrenceindikatorer? Hvilke egenskaber har en god konkurrenceindikator? Konkurrencestyrelsens konklusioner og forbehold Kapitel 2 Alternativer til den nuværende internationale prissammenligning Forkert billede af konkurrences effekt på priserne Ingen perspektiver i at videreudvikle metode Vurderinger på konkrete markeder kan fremme konkurrencen Rapporten er redigeret efter retningslinierne i Copenhagen Economics skrivepolitik. Vi følger Dansk Sprognævns anbefalinger og benytter de nye kommaregler som er beskrevet i Retskrivningsordbogens

4 INDLEDNING OG ANBEFALINGER Hvert år siden 1999 har Konkurrencestyrelsen vurderet hvordan det samlet set står til med konkurrencen i Danmark. Kernen i vurderingen, som er en del af Konkurrenceredegørelsen, er en international prissammenligning hvor det samlede prisniveau i Danmark sammenlignes med EU9-landene (EU9) 2. Prissammenligningen har i alle årene vist at det samlede prisniveau i Danmark er højere end gennemsnittet for EU9. Prissammenligningen har haft stor indflydelse på konkurrencedebatten i Danmark. Både Konkurrencestyrelsen og i særdeleshed de danske medier har ud fra prissammenligningen gentagne gange konkluderet at konkurrencen i Danmark er for ringe og at den danske konkurrencelov ikke er stram nok. Dansk Erhverv har bedt Copenhagen Economics vurdere hvor godt et mål Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning er for konkurrencen i Danmark og at komme med anbefalinger om hvordan Konkurrencestyrelsen bedst kan vurdere og fremme konkurrencen i Danmark. I dette notat sammenfatter vi vores vurderinger og anbefalinger til Konkurrencestyrelsen. Vi konkluderer at Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning er et ringe mål for konkurrencen fordi den giver minimal viden om konkurrencen i Danmark. Problemet er at mange andre faktorer end konkurrence kan give et højt prisniveau. Konkurrencestyrelsen har nu i snart 10 år arbejdet på at forbedre prissammenligningen. Alligevel kan Konkurrencestyrelsen fortsat ikke konkludere noget mere præcist end at noget af prisforskellen formenligt skyldes ringe konkurrence. Kendsgerningen er at ingen reelt ved i hvor høj grad prisforskellen til EU9 skyldes konkurrence eller andre forhold. Vi anbefaler at Konkurrencestyrelsen nedprioriterer de samlede vurderinger af konkurrencen i Danmark. I praksis er der nogle store og uløselige problemer med at vurdere den samlede konkurrence i et land, fx via en international prissammenligning. Samtidig viser erfaringerne siden 1999 at Konkurrencestyrelsens forbehold for resultaterne drukner i mediedebatten om konkurrencen i Danmark. Konsekvensen er en unuanceret debat hvor hele prisforskellen til EU9 tilskrives mangel på konkurrence og en slap konkurrencelov. Vi anbefaler at Konkurrencestyrelsen i stedet opprioriterer at lave samlede undersøgelser af konkurrencen på konkrete markeder. På konkrete markeder kan samlede undersøgelser af konkurrencen give viden om hvordan konkurrencen fungerer og hvordan konkurrencen fremadrettet kan forbedres på disse markeder. I modsætning til den nuværende internationale prissammenligning vil en sådan viden kunne udnyttes aktivt da den vil kunne omsættes til en mere effektiv konkurrence i Danmark. 2 EU9 er Danmark, Belgien, England, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige og Tyskland. 4

5 Kapitel 1 DET DANSKE PRISNIVEAU OG KONKURRENCEN Konkurrence er en vigtig drivkraft for vækst, velstand og fornyelse. Derfor er det en god ide at Konkurrencestyrelsen bruger kræfter på at vurdere og fremme konkurrencen. Det er imidlertid vigtigt at kræfterne bruges på undersøgelser som giver sikker viden om hvordan konkurrencen fungerer og kan fremmes. I det perspektiv er det relevant at vurdere hvor godt et mål Konkurrencestyrelsens samlede internationale prissammenligning er for konkurrencen i Danmark. I denne vurdering er der tre spørgsmål som er relevante at besvare: Hvad er konkurrenceindikatorer? Hvilke egenskaber har en god konkurrenceindikator? Har Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning disse egenskaber? Vi konkluderer at Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning er et ringe mål for konkurrencen i Danmark. Den giver ingen sikker viden om hvordan konkurrencen i Danmark fungerer og den giver slet ingen viden om hvordan konkurrencen i Danmark kan fremmes. Konklusionen understøttes af de svage konklusioner Konkurrencestyrelsen har været i stand til at drage ud fra prissammenligningen. Konkurrencestyrelsen har siden 1999 forsøgt at udvikle metoden i prissammenligningen. Alligevel er Konkurrencestyrelsens mest klare konklusion at noget af prisforskellen til EU9 formenligt skyldes ringe konkurrence HVAD ER KONKURRENCEINDIKATORER? Konkurrence kan ikke observeres eller måles direkte. Det er årsagen til at både Konkurrencestyrelsen og andre der beskæftiger sig med konkurrence benytter sig af forskellige konkurrenceindikatorer. Konkurrenceindikatorer er en betegnelse for forskellige indikatorer som i teorien kan vise hvordan konkurrencen fungerer på et marked, men som følge af tvetydighed ikke altid gør det i praksis. Det mulige antal konkurrenceindikatorer er stort. En undersøgelse udarbejdet af Copenhagen Economics i 2007 viser at ca. 60 forskellige konkurrenceindikatorer enten bruges eller har været brugt af konkurrencemyndigheder eller forskere. Blandt de mest anvendte 5

6 er forskellige koncentrationsindeks, forskellige indtjeningsmål og forskellige prisindikatorer. 3 Konkurrencestyrelsens samlede internationale prissammenligning er et eksempel på en prisindikator. I teorien kan et højt prisniveau i Danmark skyldes ringe konkurrence, men i praksis er der mange andre forklaringer. Fx kan et det være et resultat af et højt omkostningsniveau fra offentlig regulering, lokal knaphed eller højere kvalitet i Danmark end i andre lande. Det store antal konkurrenceindikatorer og deres tvetydighed betyder at der i konkrete vurderinger af konkurrence er brug for at udvælge et antal konkurrenceindikatorer som er bedst i den konkrete situation. Ved bedst forstås at de tegner det mest præcise og sikre billede af hvordan konkurrencen er og udvikler sig på det konkrete marked HVILKE EGENSKABER HAR EN GOD KONKURRENCEINDIKATOR? Der er ingen en standardmetode til at udvælge de mest retvisende konkurrenceindikatorer. Ligesom blandt andre den norske regering finder vi det dog oplagt at lægge vægt på to egenskaber ved valg af en konkurrenceindikator. 4 Den første egenskab er en konkurrenceindikators teoretiske egenskaber. En konkurrenceindikator har gode teoretiske egenskaber hvis der er en klar sammenhæng mellem dens værdi og hvor stærk konkurrencen er. Hvis en indikator påvirkes af mange andre forhold end konkurrence, er de teoretiske egenskaber dårlige. Ud fra en sådan indikator er det i praksis svært at konkludere noget sikkert om hvordan konkurrencen er og kan fremmes. Den anden egenskab er en konkurrenceindikators praktiske egenskaber. En konkurrenceindikators praktiske egenskaber handler om hvorvidt det i praksis er muligt at beregne en konkurrenceindikator præcist eller ej. Jo sværere og jo mere usikker beregningen er, desto ringere er en konkurrenceindikators praktiske egenskaber. Det optimale er naturligvis en konkurrenceindikator med gode teoretiske og praktiske egenskaber. Det giver en god konkurrenceindikator med stor værdi i vurderinger af konkurrenceintensitet. 3 Jf. Ekstern utredning om konkurranseindikatorer og andre relevante analysemetoder, Fornyings- og administrasjonsdepartementet, Norge, juni 2007, 4 Jf. Ekstern utredning om konkurranseindikatorer og andre relevante analysemetoder, Fornyings- og administrasjonsdepartementet, Norge, juni 2007, 6

7 Modsat er det uheldigt med en konkurrenceindikator der både har ringe teoretiske og ringe praktiske egenskaber. En sådan konkurrenceindikator giver i praksis ofte ingen brugbar viden om konkurrencen. Derfor er den i realiteten uden værdi i en vurdering af konkurrencen og hvordan den kan fremmes. Er Konkurrencestyrelsens prissammenligning en god konkurrenceindikator? Vi konkluderer at Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning er en ringe indikator for konkurrencen i Danmark. Kendsgerningen er at det ikke er muligt at bruge den til at vurdere hverken om konkurrencen i Danmark er god eller dårlig eller hvordan konkurrencen kan fremmes. For det første er Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning en konkurrenceindikator med ringe teoretiske egenskaber. Konkurrencestyrelsen bruger konkret prisforskellen til EU9 til at vurdere konkurrencen i Danmark. Denne prisforskel afhænger imidlertid af meget andet end konkurrence. Konkurrencestyrelsen korrigerer ganske vist prisforskellen for forskelle i både moms og afgifter og velfærd i de ni lande. Men alligevel er det meget usikkert at konkludere noget om konkurrencen i Danmark. Ringe konkurrence kan ganske rigtigt øge prisforskellen til EU9. Men det samme kan en lang række faktorer som Konkurrencestyrelsen ikke korrigerer for. Det er fx klart at Danmark er et lille marked i europæisk perspektiv. Det giver på visse områder mindre mulighed for stordrift og gør markedet mindre attraktivt for udenlandske konkurrenter end større markeder som fx det tyske. Desuden har butikstætheden traditionelt været højere i Danmark højere end i flere andre EU9-lande 5. Ligesom de geografiske forhold i Danmark med relativt mange små øer vil det indenfor fx detailhandlen trække i retning af et højere omkostningsniveau end i fx Holland og Belgien. Øvrige faktorer som kan skabe en prisforskel til EU9 er bl.a. forskelle i forbrugerpræferencer, offentlig regulering, tilbudsintensitet, lokal knaphed, standarder, befolkningstæthed, butiksstruktur, mv., jf. Tabel I Danmark var butikstætheden 6,1 pr indbygger mod fx 3,6 i Tyskland, 2,4 i Holland og UK og 2,3 i Frankrig. Kilde: Nordic Food Markets, kapitel 4, rapport fra de nordiske konkurrencemyndigheder, I en rapport fra 2005 fremhæver EU-Kommissionen blandt andet at lokal knaphed kan forhindre priskonvergens selvom konkurrencen er ens i to lande. Danske jordbær er et konkret eksempel. Priserne på danske jordbær (og anden frugt og grønt) afhænger naturligvis at konkurrencen. Men knaphed spiller også en central rolle. Fx er det knaphed der er skyld i at danske jordbær ofte handles til meget højere kilopriser i begyndelsen af sæsonen og generelt er dyrere end udenlandske jordbær. Kilde: EU-Kommissionen, DG Internal Market, Price convergence in the EU, baggrundspapir til Internal Market Scoreboard no. 14, juli

8 Tabel 1.1: Hvorfor viser Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning ikke om konkurrencen i Danmark er god eller dårlig? Disse forhold korrigeres prisforskellen for: Disse forhold korrigeres prisforskellen ikke for: Velfærd Forbrugerpræferencer Moms og afgifter Offentlig regulering Lokal knaphed (fx på grønsager eller boliger) Varestandarder Markedsstørrelse Butikstæthed og butiksstruktur Tilbudsintensitet (kun tilbud med varighed på 4 uger medtages) Befolkningstæthed Kilde: Copenhagen Economics. Geografiske forhold (fx mange øer) I princippet kunne prisforskellen til EU9 korrigeres for alle disse forhold. Hvis man gjorde det ville man teoretisk set have isoleret en prisforskel som kun kunne skyldes forskel i konkurrenceniveau. Men denne opgave er så informationskrævende at den i praksis ikke er mulig at gennemføre hvis blot der er et beskedent krav til beregningens sikkerhed. Resultatet er at det fortsat er uafklaret hvad konkurrence betyder for prisforskellen til EU9. Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning har utvivlsomt skabt opmærksomhed om konkurrencen og konkurrenceloven i Danmark. Men efter knap 10 år er kendsgerningen fortsat at den reelt ikke har givet øget kendskab til om konkurrencen i Danmark er god eller dårlig. For det andet er de praktiske egenskaber ringe. Problemet er at beregningen af den sande prisforskel til EU9 er forbundet med stor usikkerhed. Det kan måske lyde enkelt at sammenligne priser på tværs af lande. Men i praksis er det uklart hvordan den sande prisforskel mellem lande kan beregnes. Konkurrencestyrelsens prissammenligning er baseret på offentliggjorte og anerkendte statistikker, men alligevel er der flere oplagte kilder til usikkerhed, jf. Boks

9 Boks 1.1: De væsentligste kilder til usikkerhed i Konkurrencestyrelsens samlede internationale prissammenligning Konkurrencestyrelsen har beskrevet metoden bag den samlede internationale prissammenligning i et baggrundsnotat Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007, som kan ses på Konkurrencestyrelsens hjemmeside ( Af notatet fremgår det at prissammenligningen er baseret på offentliggjorte og generelt anerkendte statistikker, primært fra Eurostat og OECD. Notatet indeholder desuden et afsnit som beskriver en række af de kilder til usikkerhed, som der bør tages forbehold for. I denne boks omtales de væsentligste kilder til usikkerhed. En af kilderne til usikkerhed er at det ikke altid er klart hvilke produkter og priser som bør sammenlignes for at få det korrekte billede. Eurostat har nogle særdeles udførlige retningslinier for hvordan priserne skal indsamles i de forskellige lande. Men alligevel vil forskelle i kvalitet, standarder, pakningsstørrelser og udbredelsen af kortvarige tilbud ofte gøre det uklart hvilke produkter og priser som er de rigtige at sammenligne. Fx er der enighed om at kortvarige tilbud er betydeligt mere udbredte i Danmark end i de andre lande, men Eurostats prisindeks som bruges i prissammenligningen medtager kun tilbud hvis de varer mere end fire uger. På samme måde er det ofte usikkert hvor stor en andel af salget af en vare som er hhv. mærkevare og private label. Hvis mærkevarers andel af det faktiske salg overvurderes, vil det fx ofte give et overvurderet prisniveau. En anden kilde til usikkerhed er at pristallene opdateres relativt sjældent. Eurostat opdaterer årligt kun en tredjedel af priserne på baggrund af nye prisindsamlinger. I de år hvor en given pris ikke opdateres med en faktisk prisindsamling, fremskrives prisen i stedet via et relevant forbrugerprisindeks. Særligt på markeder hvor prisudviklingen følger et atypisk mønster, vil dette kunne give anledning til relativt store fejl i prisindeksene i de år hvor der ikke indsamles faktiske priser. En tredje kilde til usikkerhed er Konkurrencestyrelsens korrektion for moms, afgifter og velstandsniveau. Her er der for det første usikkerhed om hvordan moms, afgifter og velstandsniveau præcist påvirker prisdannelsen på forskellige markeder. For det andet er der en betydelig usikkerhed i de data som indgår i Konkurrencestyrelsen korrektioner. Fx har Konkurrencestyrelsen ikke faktiske tal for momsindbetalinger fordelt på samme vare- og tjenestegrupper som pristallene. Momsen skønnes i stedet på baggrund af momssatser og forbrugstal. Desuden er det langt fra entydigt hvilket mål for velstand der er det mest retvisende at bruge i en velfærdskorrektion af priserne. Konkurrencestyrelsen bruger i deres velfærdskorrektion et såkaldt PPP-justeret BNP pr. indbygger. Der findes imidlertid flere andre mål for velstand. I praksis vil velfærdskorrektionen meget vel kunne give anderledes resultater hvis der bruges et andet mål for velfærd i velfærdskorrektionen. En fjerde kilde til usikkerhed er konjunkturer og kortsigtede valutakursbevægelser. Begge dele kan på kort sigt skabe prisforskelle mellem de forskellige lande. I praksis er det i praksis er umuligt at korrigere for sådanne midlertidige udsving. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af notatet Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007 fra Konkurrencestyrelsen. Alt i alt er Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning derfor en ringe indikator for konkurrencen i Danmark. Den giver i realiteten ikke mulighed for at sige noget sikkert om konkurrencens tilstand i Danmark. Konkurrencestyrelsen har helt ret i at den velfærdskorrigerede prisforskel, som i Konkurrenceredegørelse 2007 og 2008 er beregnet til 8 procent, kan skyldes mangel på konkurrence i Danmark. 7 Men realiteten er at prisforskellen har mange andre potentielle årsager 7 Den ikke-velfærdskorrigerede prisforskel udgjorde 13 procent i både Konkurrenceredegørelse 2007 og

10 så det er umuligt at sige noget sikkert om hvad konkurrencen i Danmark betyder for prisforskellen. Af samme årsag kan udviklingen i prisforskellen til EU9 heller ikke bruges til at vurdere om konkurrencen er blevet bedre eller ringere i Danmark. En ændring kan skyldes ændringer i konkurrencen, men kan også skyldes ændringer i mange andre ting. Ingen kan dermed heller vurdere om ændringer i konkurrencen har betydet noget for de seneste års ændringer i prisforskellen til EU9. Desuden står Konkurrencestyrelsens aktuelle praksis i kontrast til praksis hos andre europæiske konkurrencemyndigheder. I både Storbritannien og Irland har konkurrencemyndighederne undladt at inkludere internationale prissammenligninger i vurderinger af konkurrencen på henholdsvis dagligvaremarkedet og forsikringsmarkedet. I deres begrundelse har der været henvist til både de ringe teoretiske og praktiske egenskaber en international prissammenligning har som konkurrenceindikator, jf. Boks 1.2. Boks 1.2: Udsagn fra andre konkurrencemyndigheder om internationale prissammenligningers værdi som konkurrenceindikator The Competition Commission, Storbritannien, dagligvaremarkedet: [ ] In conducting this investigation we have not undertaken a detailed comparison of grocery retailing in the UK and other countries. Different countries have different consumer tastes and shopping behaviour, among other factors, that lead to substantial differences in the structure of grocery retailing. Further, international comparisons of prices are difficult to make as a result of exchange rate issues, comparability of products and pack sizes, the role of tax in food prices, and different property markets and planning regimes. For these reasons, we consider that the value of any extensive cross-country comparison would be limited. [ ] The Competition Authority, Irland, forsikringsmarkedet: [...] In theory, there are two direct ways for determining whether insurance prices are high or low. [ ]. A second way would be to compare insurance prices in Ireland with those in other markets. However, this is not possible either, because no adequate indices of insurance prices in Ireland or other European markets that would allow such a price comparison are available from published sources. [ ] In particular, the scope of coverage and policy conditions would often vary greatly from one country to country to another, especially for liability insurances, and claims costs would differ because of judicial conditions and related legal cost structures. [ ] Note: Egne fremhævninger. Kilde: The Competition Commission: The Supply of Groceries in the UK market investigation, Provisional findings report, oktober The Competition Authority: Competition Issues in the Non-Life Insurance Marke t, Final Report and Recommendations Volume II, March KONKURRENCESTYRELSENS KONKLUSIONER OG FORBEHOLD Lige siden 1999 har Konkurrencestyrelsen taget store forbehold for konklusioner af den samlede internationale prissammenligning. Efter vores opfattelse understreger disse forbehold i høj grad prissammenligningens ringe værdi som mål konkurrencen i Danmark. 10

11 Konkurrencestyrelsen har ihærdigt ændret og forsøgt at forbedre deres metode. Alligevel er realiteten at Konkurrencestyrelsen ikke har fastslået hvor meget konkurrence betyder for prisforskellen til EU9. Alle Konkurrencestyrelsens konklusioner har været ledsaget af kraftige forbehold. Forbeholdene er tilmed ikke blevet mindre, tværtimod faktisk. I de første år konkluderede Konkurrencestyrelsen at størstedelen af prisforskellen formentlig skyldes mangel på konkurrence, jf. Tabel 1.2. Tættest på en reel konklusion kom Konkurrencestyrelsen i Konkurrenceredegørelse 2005 og Her konkluderede Konkurrencestyrelsen at mangel på konkurrence i Danmark formentlig forklarede en prisforskel til EU9 på cirka 2,5 procentpoint, jf. Tabel 1.2. I Konkurrenceredegørelse 2008 (udkast) opgav Konkurrencestyrelsen at vurdere hvor meget konkurrencen betyder for prisforskellen. Her konstaterede Konkurrencestyrelsen blot at det er usikkert hvor stor en andel af prisforskellen som skyldes konkurrence, jf. Tabel 1.2. Tabel 1.2: Konkurrencestyrelsens konklusioner om hvad konkurrence betyder for prisforskellen til EU9 Konkurrenceredegørelse: Konklusion: KR-1999 KR-2000 KR-2001 KR-2002 KR-2003 KR-2004 KR-2005 KR-2006 KR-2007 Prisforskel peger i retning af fortsatte konkurrenceproblemer Størstedelen skyldes formentlig utilstrækkelig konkurrence Hovedforklaringen vurderes at være manglende konkurrence 1-2 procentpoint fra lønniveau. Ikke eksplicit om konkurrencens betydning. En del af forklaringen er formentlig konkurrenceforholdene Samme konklusion som i KR-2003 Manglende konkurrence er formentlig forklaringen på cirka 2,5 procentpoint. Samme konklusion som i KR-2005 KS vurderer at ca. 2 pct. point er fra høje priser i brancher med konkurrenceproblemer KR-2008* Usikkert hvor stor andel af prisforskellen der skyldes mindre konkurrence Note: KR står for Konkurrenceredegørelse.* Udkast. Kilde: Konkurrenceredegørelse og udkast til Konkurrenceredegørelse Det understreger også den internationale prissammenlignings lave værdi som mål for konkurrencen i Danmark at sammenholde udviklingen i prisforskellen til EU9 med Konkurrencestyrelsens øvrige udsagn om konkurrencen i Danmark. 11

12 Hvis prisforskellen til EU9 er en god indikator for konkurrencen i Danmark og dens udvikling, tyder det umiddelbart på at det er gået tilbage med konkurrencen i Danmark. Fra 2001 til 2006 steg den beregnede prisforskel til EU9 (den ikke-velfærdskorrigerede) med ca. 2,5 procentpoint fra lidt over 10 procent til 13 procent, jf. Figur 1.1. Figur 1.1: Prisforskel til EU9, % 14% 13% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Note: Prisforskellen er korrigeret for moms og afgifter, men ikke velfærdskorrigeret. Ifølge Konkurrencestyrelsen udgjorde den velfærdskorrigerede prisforskel 8 procent i både 2005 og For de øvrige år har Konkurrencestyrelsen ikke offentliggjort en velfærdskorrigeret prisforskel. Kilde: Kilde: Konkurrenceredegørelse 2008, kapitel 2. Det kan ikke udelukkes at konkurrencen rent faktisk er blevet svagere siden Det kan imidlertid med sikkerhed fastslås at det ikke harmonerer særligt godt med det billede som Konkurrencestyrelsen i øvrigt har tegnet af udviklingen i de senere år. Konkurrenceloven er strammet flere gange i de senere år, og Konkurrencestyrelsen har ved flere lejligheder selv konkluderet at konkurrencen i Danmark er forbedret. Senest har Konkurrencestyrelsen i udkast til Konkurrenceredegørelse 2008 fastslået at konkurrencepresset i Danmark er forbedret en smule fra 2000 til 2005, idet konkurrencen er forbedret i de brancher med de største konkurrenceproblemer. Denne opløftende konklusion er altså stik modsat det billede som den internationale prissammenligning tegner. Konklusionen bygger ikke mindst på udviklingen i antallet af brancher hvor der efter Konkurrencestyrelsen vurdering er tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. Konkurrencestyrelsen har tidligere fastslået at udviklingen i dette antal er 12

13 en indikator for konkurrenceniveauet i Danmark. 8 Siden 2001 er dette antal faldet fra 64 til 48 i 2005 og senest til 35 i udkast til Konkurrenceredegørelse 2008, jf. Figur 1.2. Figur 1.2: Antal brancher med væsentlige konkurrenceproblemer, Kilde: Udkast til Konkurrenceredegørelse 2008, kapitel 2. En mulig forklaring på den stigende prisforskel er at konkurrencen i de andre EU9-lande bare er forbedret mere end i Danmark. Konkurrencestyrelsens egne udmeldinger på det område har imidlertid været uklare. Kendsgerningen er derfor at ingen ved om konkurrencen er vokset mere eller mindre i Danmark end i EU9 og om det overhovedet har påvirket prisforskellen til EU9. I Konkurrenceredegørelse 2006 fremlagde Konkurrencestyrelsen en undersøgelse der tyder på at konkurrencen i Danmark i de seneste år var forbedret mere end i udlandet. Dermed sagde Konkurrencestyrelsen at prisforskellen til EU9 burde være faldet, ikke vokset i de senere år, jf. Boks 1.3. Umiddelbart efter omtalen af denne undersøgelse, ligeledes i Konkurrenceredegørelse 2006, indikerede Konkurrencestyrelsen imidlertid at en større stigning i konkurrencen i udlandet måske forklarer de beskedne danske fremskridt i forhold til udlandet, jf. Boks Fx Konkurrencestyrelsens Resultatkontrakt , side 7. 13

14 Boks 1.3: Konkurrencestyrelsen om konkurrencen i Danmark og udlandet [ ] Derfor er det et rigtigt mål at stræbe efter, at Danmark konkurrencemæssigt ligger blandt de bedste lande. [ ] Hvor langt er vi fra et mål om at høre til de bedste på konkurrenceområdet? For at forsøge at besvare dette spørgsmål har styrelsen opstillet indikatorer for konkurrencens styrke i de 25 OECD-lande, der er tilgængelige data for. Indikatorerne, der selvsagt må tages med et meget betydeligt forbehold, er vist i kapitel 2. Der er tale om en opdatering af en tilsvarende benchmark vist i Konkurrenceredegørelse Tallene viser, eller rettere sagt peger med stor usikkerhed i retning af, at Danmark i de seneste år er krøbet op ad skalaen fra en position lidt under middel til en position lidt over middel. Der er både indikatorer, der belyser konkurrencen i private erhverv (indtjening og prisniveau) og indikatorer, der belyser konkurrencen i det offentlige (udbud og frit valg). OECD's vurdering af omfanget af konkurrencebegrænsende regulering inddrages også. Endelig indgår en survey, der belyser erhvervslederes subjektive vurdering af konkurrenceforholdene. Hvis man har fulgt diskussionen om konkurrenceforhold og noteret sig, at den danske konkurrencelov er blevet strammet ikke mindre end 4 gange i de sidste 8-9 år, kan det undre, at disse stramninger ikke har hjulpet mere. Forklaringen er enkel. Mens konkurrencelovgivningen er strammet i Danmark, er der sket det samme i stort set alle andre lande. Dertil kommer, at alle hidtidige stramninger kun har fjernet en del af forskellene mellem reguleringen i Danmark og i andre EU-lande. [..] Kilde: Konkurrenceredegørelse 2006, kapitel 1 (egen fremhævning). 14

15 Kapitel 2 ALTERNATIVER TIL DEN NUVÆRENDE INTERNATIONALE PRISSAMMENLIGNING Kritikken af Konkurrencestyrelsens internationale prissammenligning rejser umiddelbart et nyt spørgsmål: Hvad bør Konkurrencestyrelsen foretage sig hvis målsætningen er at få størst mulig indsigt i hvordan konkurrencen fungerer og kan fremmes i Danmark? For at svare på dette spørgsmål er det nødvendigt først at se på mulighederne. Konkurrencestyrelsen har i realiteten tre muligheder for at skabe viden om hvordan konkurrencen fungerer og kan fremmes i Danmark. Den første mulighed er at fortsætte med den eksisterende prissammenligning, men eventuelt kraftigere understrege at prissammenligningen ikke klart viser noget om konkurrencens tilstand eller udvikling. Den anden mulighed er at forsøge at videreudvikle den internationale prissammenligning. Hvis den internationale prissammenlignings egenskaber forbedres, kan den potentielt få større værdi som indikator for konkurrencen i Danmark. Den tredje mulighed er at omprioritere indsatsen så kræfterne i mindre grad bruges på at vurdere den samlede konkurrence i Danmark og i højere grad bruges på samlede undersøgelser af konkurrencen og mulighederne for at fremme den på konkrete markeder. Vi anbefaler at Konkurrencestyrelsen vælger den tredje mulighed, dvs. sadler om og omprioriterer sin indsat. Det er vores vurdering at de to andre muligheder begge er uhensigtsmæssige. Ved at opprioritere undersøgelser af hvordan konkurrencen fungerer og kan fremmes på konkrete markeder, kan Konkurrencestyrelsen i højre grad end i dag få en viden som fremadrettet kan bruges til at øge konkurrencen i Danmark. I dette kapitel beskriver vi først de vurderinger som ligger bag denne anbefaling (afsnit 2.1 og afsnit 2.2). Dernæst beskriver vi mere konkret de centrale aspekter i den slags undersøgelser vi anbefaler Konkurrencestyrelsen at opprioritere (afsnit 2.3). Beskrivelsen sker med udgangspunkt i detailmarkedet for dagligvarer i Danmark FORKERT BILLEDE AF KONKURRENCES EFFEKT PÅ PRISERNE Den første mulighed er at Konkurrencestyrelsen fortsætter med den nuværende internationale prissammenligning, men gør usikkerheden endnu mere tydelig. Dvs. at det tydeligere understreges at prisforskellen til EU9 kan skyldes mange forhold og at konkurrencens betydning er usikker. 15

16 Dette kan umiddelbart virke som en oplagt mulighed. Det kan siges at den samlede internationale prissammenligning har en værdi selvom den ikke viser noget klart om konkurrencen i Danmark. Værdien ligger i at den skaber en debat om prisniveauet i Danmark og om at konkurrence betyder noget for den enkelte dansker. Men i praksis er det en uhensigtsmæssig løsning. Det er rigtigt at den internationale prissammenligning skaber debat om prisniveau og konkurrence. Som udgangspunkt er det positivt da debatten kan bane vejen for mere konkurrence, og det er et ønskeligt mål for samfundet. Problemet er blot at denne debat har vist sig at give et falskt og højt sandsynligt meget overvurderet billede af hvad konkurrence og konkurrenceloven betyder for det danske prisniveau. Et sådant falskt billede giver en betydelige risiko for at andre forhold som er mindst ligeså eller potentielt endnu mere vigtige for det danske prisniveau helt eller delvist overses. Fx kan for stort fokus på konkurrenceloven give for lidt fokus på at den største konkurrencebegrænsning i virkeligheden er anden konkurrencebegrænsende offentlig regulering. Hvis det sker, kan debatten blokere for øget konkurrence i stedet for at bane vejen for øget konkurrence Dette falske billede af konkurrencens betydning for prisforskellen til EU9 skyldes at Konkurrencestyrelsens forbehold i praksis ingen gennemslagskraft har. Konkurrencestyrelsen har taget adskillige forbehold i årenes løb. Særligt på det seneste har Konkurrencestyrelsen gjort eksplicit opmærksom på at prisforskellen til EU9 kan skyldes mange forhold og at konkurrencen rolle er usikker. Fx konkluderer Konkurrencestyrelsen i Konkurrenceredegørelse 2008 (udkast): De danske forbrugerpriser er i gennemsnit ca. 8 pct. højere end priserne i sammenlignelige EU-lande efter korrektion for moms, afgifter og velstandsforskelle. Hvis prisforskellen på 8 pct. blev elimineret, ville en gennemsnitsdansker spare ca kroner på sit køb af varer og tjenesteydelser. [ ] Hvor stor en andel af prisforskellen, der kan tilskrives mindre intensiv konkurrence i Danmark, er dog usikkert. En række forhold ud over konkurrence kan påvirke priserne, og disse bør der i princippet også korrigeres for i prissammenligningen. Det er imidlertid i praksis ikke muligt. Kilde: Udkast til Konkurrenceredegørelse 2008, kapitel 2 (egen fremhævning). Hidtil har forbeholdene dog haft ringe gennemslagskraft. Der er talrige eksempler på at de helt er forsvundet og druknet i debatten om konkurrencen og konkurrenceloven i 16

17 Danmark. Ofte er hele prisforskellen til EU9 fejlagtigt fremstillet som et resultat af ringe konkurrence i Danmark. I næste sætning er en strammere konkurrencelov ofte blevet fremhævet som midlet der skal til for at fjerne prisforskellen til EU9. I 2008 blev en ny stramning af konkurrenceloven fx foreslået adskillige gange allerede før Konkurrenceredegørelse 2008 blev offentliggjort, jf. Boks 2.1. Boks 2.1: Eksempler hvor Konkurrencestyrelsens forbehold er druknet Berlingske Tidende, 5. maj 2008: Danskere mister formuer på høje priser Hele kroner om året. Så meget betaler danskere i snit for meget for en lang række forbrugsvarer, fordi konkurrencen i Danmark er for lille, og indtjeningen er for høj hos mange butikker, varehuse, banker og leverandører af ydelser som eksempelvis el, vand og gas. [..] Danmark har fået en stærkere konkurrencelov, og myndighederne har fået bedre redskaber de senere år. Men Konkurrencestyrelsen peger på, at der fortsat er behov for at styrke konkurrenceloven og myndighedernes redskaber, hvis Danmark skal være blandt de bedste lande i OECD. [ ] Berlingske Tidende, 5. maj 2008: Dansk konkurrencelov bør strammes op Konkurrencen i Danmark er alt for lille, og det gør priserne for høje. Årsagen til det hele er måske, at den danske konkurrencelov er alt for slap, og virksomhederne ikke behøver at være nervøse for, at få en straf for at misbruge deres dominerende stilling.[ ] Børsens netavis (Borsen.dk), 5. maj. 2008: Svag konkurrence koster danskerne formuer [ ] Ekstraregningen til den enkelte dansker er i gennemsnit kr. om året, og det er ikke kun i detailleddet, men en række forbrugsvarer, hvor prisniveauet er over det acceptable. Den høje indtjening gælder blandt andet blandt hos flere butikker, varehuse, banker og energileverandører [ ] Berlingske Tidende, 8. maj 2008: Regler bremser jagt på karteller Langt hårdere konkurrence og lavere priser på en lang række almindelige forbrugsvarer kan være på vej. Der tegner sig i hvert fald et massivt pres for at få strammet den danske konkurrencelov, så det gøres nemmere at jagte virksomheder, som indgår ulovlige karteller og aftaler priser mellem sig. [ ] Hver dansker betaler årligt kroner for meget for en lang række helt almindelige forbrugsvarer, fordi konkurrencen herhjemme er svagere end i andre rige EUlande. [ ] Note: Egne fremhævninger. Kilde: Borsen.dk, mandag d. 5. maj 2008; Berlingske Tidende, Business, mandag d. 5. maj 2008; og Be rlingske Tidende, Business, torsdag d. 8. maj Efter vores opfattelse er det usandsynligt at gennemslagskraften øges selvom Konkurrencestyrelsen tager endnu flere og tydeligere forbehold. De seneste års forbehold har faktisk været relativt tydelige. Alligevel er debatten ikke blevet mere nuanceret, og konkurrencens og konkurrencelovens betydning for det danske prisniveau overvurderes fortsat. Derfor virker det usandsynligt at flere forbehold vil ændre noget INGEN PERSPEKTIVER I AT VIDEREUDVIKLE METODE Den anden mulighed er at Konkurrencestyrelsen fortsætter med den eksisterende prissammenligning, men forsøger at videreudvikle og forbedre den. Hvis det lykkes, kunne prissammenligningen få mere værdi som indikator for konkurrencen i Danmark. 17

18 Denne mulighed kan umiddelbart virke naturlig i lyset af ordlyden i Konkurrencestyrelsens resultatkontrakt for Heraf ses at en forbedring af metoden til at vurdere konkurrencen i Danmark har været et særligt indsatsområde for Konkurrencestyrelsen i forbindelse med Konkurrenceredegørelse 2008: Formålet med redegørelsen er blandt andet at bidrage til at skabe debat om, hvordan konkurrencen kan styrkes i Danmark. I Konkurrenceredegørelse 2008 vil der blandt andet være særlig fokus på at forbedre metoden til at vurdere konkurrencesituationen i Danmark. Konkurrencestyrelsens resultatkontrakt for , (egen fremhævning). Denne mulighed er imidlertid også en uden perspektiv. Bl.a. i Konkurrenceredegørelse 2008 (udkast) har Konkurrencestyrelsen gjort opmærksom på at det i praksis er umuligt at foretage en bare nogenlunde sikker korrektion for de andre faktorer end konkurrence, jf. ovenfor. Dette betyder at Konkurrencestyrelsen heller ikke fremover vil kunne isolere og beregne hvad konkurrencen betyder for prisforskellen til EU9. Konklusionerne vil derfor også i fremtiden være forbundet med mange forbehold. Den viden som prisforskellen til EU9 bidrager med om konkurrencen i Danmark vil dermed fortsat være minimal VURDERINGER PÅ KONKRETE MARKEDER KAN FREMME KONKURRENCEN Den tredje mulighed er at Konkurrencestyrelsen nedprioriterer vurderingen af den samlede konkurrence i Danmark og i stedet opprioriterer andre opgaver, herunder især vurderinger af hvordan konkurrencen fungerer og kan fremmes på konkrete markeder. Denne mulighed kan virke drastisk da den bryder med indholdet af samtlige konkurrenceredegørelser siden Ikke desto mindre er denne mulighed mest effektiv til at realisere regeringens overordnede konkurrencepolitiske målsætning om at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande 9. Modsat de to andre muligheder vil den nemlig både give viden om den aktuelle konkurrence i Danmark og viden om hvordan konkurrencen fremadrettet kan fremmes. For det første vil hverken samfundets viden om konkurrencen i Danmark eller konkurrencens tilstand i Danmark blive ringere selvom den internationale prissammenligning opgives. Prissammenligningens dårlige teoretiske og praktiske egenskaber betyder at den 9 Kilde: Konkurrencestyrelsens resultatkontrakt for

19 i realiteten ikke giver samfundet ny viden om konkurrencen i Danmark. Prissammenligningen giver heller ikke ny viden om hvordan konkurrencen i Danmark kan fremmes og gøres mere effektiv. For det andet kan det modsat både øge samfundets kendskab til og fremme konkurrencen i Danmark hvis Konkurrencestyrelsen sadler om og opprioriterer undersøgelser af hvordan konkurrencen fungerer og kan fremmes på konkrete markeder i Danmark. Konkurrencestyrelsen laver allerede vurdering af hvordan konkurrencen fungerer og kan fremmes på konkrete markeder. Disse undersøgelser offentliggøres i sektorkapitler i konkurrenceredegørelsen og desuden som enkeltstående undersøgelser. Et eksempel på sidstnævnte er undersøgelsen af årsagen til de høje prisstigninger på fødevarer i Danmark 2007 og Denne undersøgelse er annonceret til at blive fremlagt i juni Vores anbefaling betyder altså hverken at Konkurrencestyrelsen skal til at lave noget helt nyt eller at Konkurrencestyrelsen behøver at bruge flere ressourcer. Der er alene tale om at omprioritere Konkurrencestyrelsens indsats: Indsatsen skal i højere grad bruges på at undersøge og fremme konkurrencen på konkrete markeder. Til gengæld skal indsatsen i mindre grad bruges på at vurdere konkurrencens samlede tilstand og konkurrencens betydning for prisniveauet i Danmark. Gevinsten ved en sådan omprioritering af Konkurrencestyrelsens indsats er oplagt: Den nuværende internationale prissammenligning giver ikke engang viden om konkurrencens aktuelle tilstand i Danmark. Modsat kan samlede vurderinger af konkrete markeder give en konkret viden om hvordan konkurrencen fungerer og hvorfor. Denne viden kan Konkurrencestyrelsen fremadrettet bruge til at fremme og potentielt øge konkurrencen på disse markeder. De tre dele i en samlet konkurrencevurdering En realisering af denne gevinst forudsætter at undersøgelserne af de konkrete markeder har karakter af samlede konkurrencevurderinger. En samlet konkurrencevurdering bør altid tilpasses det konkrete marked, men inkluderer altid tre dele, jf. Figur

20 Figur 2.1: De tre dele i en samlet konkurrencevurdering Kilde: Copenhagen Economics. Første del er en undersøgelse af hvordan konkurrencen aktuelt fungerer på det konkrete marked. Den centrale udfordring er i den forbindelse at vælge en vifte af konkurrenceindikatorer som tilsammen tegner det bedst mulige billede af konkurrencen på det konkrete marked. Det er på forhånd ikke muligt at sige hvilke konkurrenceindikatorer denne vifte skal indeholde. Den bør ideelt set fastlægges ud fra en vurdering af forholdene og de tilgængelige data på det konkrete marked, dvs. de forskellige konkurrenceindikatorers teoretiske og praktiske egenskaber på det konkrete marked, jf. afsnit 1.2. På de fleste markeder, bl.a. detailmarkedet for dagligvarer, vil indikatorer for koncentration, indtjening, adgangsbarrierer, effektivitet og innovation være blandt de mest relevante, jf. Boks 2.2. Anden del er en vurdering af hvordan produktets egenskaber og karakter påvirker prisdannelsen og dermed den aktuelle konkurrencesituation. De relevante aspekter i denne vurdering vil også variere fra marked til marked. De vil dog oftest indeholde en vurdering af hvad en eller flere af følgende aspekter betyder for prisdannelsen og dermed konkurrencen på det konkrete marked: Stordriftsfordele i produktionen, stordriftsfordele i distributionen, asymmetrisk information og forbrugerpræferencer, jf. Boks

21 Tredje del er en vurdering af hvordan reguleringen på markedet påvirker prisdannelsen og konkurrencen. Det kræver først at den eksisterende regulering er kortlagt. Det er vigtigt at der ikke kun fokuseres på offentlig regulering, men også selvregulering som parterne på markedet selv er enedes om. Derefter er opgaven på den ene side at vurdere rationalet for reguleringen og på den anden side vurdere reguleringens økonomiske virkninger, herunder i særdeleshed de konkurrencemæssige virkninger af reguleringen, jf. Boks 2.2. En sådan samlet konkurrencevurdering giver et godt basis for at vurdere hvordan konkurrencen kan fremmes. Oftest vil konklusionen være at der er muligheder for at fremme konkurrencen. Derfor er der i praksis stort set altid brug for en fjerde del hvor det vurderes hvilke tiltag eller initiativer som kan fremme konkurrencen. Resultatet af denne fjerde del vil være en længere eller kortere liste med tiltag eller initiativer som kan fremme (og potentielt øge) konkurrencen på det konkrete marked, jf. Boks

22 Boks 2.2: Indhold af en samlet konkurrencevurdering på detailmarked for dagligvarer En samlet vurdering af konkurrencen og muligheden for at fremme konkurrencen på et konkret marked kan være ganske omfattende. Vurderingen kræver udover en god markedsforståelse, herunder forståelse om prisdannelsen, at der er adgang til en omfattende mængde konkrete oplysninger og data om det konkrete marked. I denne boks skitserer vi de centrale udfordringer og vurderinger som en sådan samlet konkurrencevurdering kan forventes at omfatte på detailmarkedet for dagligvarer. Del 1: Hvordan fungerer konkurrencen? I første del skal der udvælges en række konkurrenceindikatorer som tilsammen tegner det bedste billede af konkurrencen på detailmarkedet for dagligvarer. Ligesom på de fleste andre markeder virker det oplagt at konkurrenceindikatorer for detailmarkedet for dagligvarer bør omfatte indikatorer for koncentration, indtjening, adgangsbarrierer, effektivitet og innovation. Derudover kan det være relevant at inkludere mere markedsspecifikke indikatorer, herunder også prisindikatorer. I praksis bør udvælgelsen ske på baggrund af en grundig konkret vurdering af hvordan konkurrencen og prisdannelsen foregår og hvilke data som er tilgængelige på detailmarkedet for dagligvarer i Danmark. I relation til konkurrencen og prisdannelsen er det bl.a. vigtigt at vurdere i hvor høj en grad priser eller kvalitet er de centrale konkurrenceparametre og hvilken rolle tilbud har for konkurrencen. Med hensyn til tilgængeligheden af data er det afgørende at konkurrenceindikatorerne er så detaljerede som muligt, fx at de så vidt det er muligt er opdelt på forskellige dagligvarer eller grupper af dagligvarer og så vidt muligt over flere år. I vurderingen af konkurrencesituationen er det afgørende at se på det samlede billede og ikke lægge for stor vægt på enkelte indikatorer. Del 2: Hvad betyder produktet for konkurrencen? I anden del skal det vurderes hvordan egenskaber ved produktet, dvs. dagligvarer, påvirker prisdannelsen og konkurrencen på det konkrete marked og dermed den aktuelle konkurrencesituation. De relevante aspekter bør fastlægges på baggrund af en grundig vurdering af hvilke egenskaber ved dagligvarer der kan påvirke konkurrencen. Det er dog oplagt at et af de centrale punkter bør være om der er stordriftsfordele i enten produktionen eller distributionen som trækker i retning af et koncentreret marked. Hvis dette er tilfældet, bør det indgå i vurderingen af den aktuelle konkurrencesituation. Et andet centralt element er om de danske forbrugeres indkøbsvaner og præferencer har betydning for konkurrencen. Fx bør det vurderes hvordan den stigende fokusering på økologi, specialvarer og sundhed påvirker den aktuelle prisdannelse og konkurrence. Ligeledes er det relevant at se på om en særlig stor fokusering på tilbudsvarer påvirker prisdannelsen og konkurrencen. Del 3: Hvad betyder reguleringen for konkurrencen? Tredje del er en vurdering af hvordan reguleringen påvirker konkurrencen og prisdannelsen på detailmarkedet for dagligvarer i Danmark. Det centrale spørgsmål er om den eksisterende regulering på markedet for dagligvarer fremmer konkurrencen hvor det er nødvendigt, men samtidig ikke begrænser konkurrencen unødvendigt. En sådan vurdering kræver først en kortlægning af de centrale elementer i den eksisterende regulering på detailmarkedet for dagligvarer. I den offentlige regulering er det centrale at kortlægge elementerne i bl.a. lukkeloven, planloven, forbrugerbeskyttelseslove, krav vedr. miljø, økologi og fødevarekontrol, arbejdsmiljøbestemmelser og andre administrative byrder. Desuden er det vigtigt at skabe et overblik over den selvregulering som findes, fx i form af detailhandlens 13-punktsplan mod fedme. Udfordringen er dernæst den ene side at vurdere rationalet for og på den anden side vurdere de 22

23 økonomiske virkninger af de forskellige love og regler. Fx kan det for forbrugerbeskyttelsesregler fx være relevant at holde hensynet til forbrugernes beskyttelse op mod at en større forbrugerbeskyttelse i Danmark kan begrænse konkurrencen på dagligvaremarkedet og dermed medvirke til at prisniveauet i Danmark er højere end i lande med mindre forbrugerbeskyttelse. Del 4: Hvordan kan konkurrencen fremmes? Når de tre første dele er færdiggjort, er der skabt et godt grundlag for at vurdere om der er mulighed for at fremme konkurrencen på detailmarkedet for dagligvarer i Danmark. Som udgangspunkt kan det forventes at der er identificeret muligheder for at fremme konkurrencen. I fjerde del er udfordringen derfor at vurdere hvilke initiativer som er mulige og samtidig de mest hensigtsmæssige. Resultatet af denne vurdering vil være en liste over mulige initiativer af forskellig karakter. Nogle af disse kan være forslag om at ændre eller afskaffe bestemte love eller regler, fx planloven eller bestemte forbrugerbeskyttelsesregler. Andre initiativer kan være forslag som ændrer eller begrænser virksomhedernes adfærd, fx deres mulighed for at udveksle informationer og lave frivillige aftaler om forskellige forhold. Kilde: Copenhagen Economics. 23

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

God slutning, men eksporten skuffede i 2018

God slutning, men eksporten skuffede i 2018 NØGLETAL UGE 2 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt God slutning, men eksporten skuffede i 218 Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for udviklingen i vareeksporten i november,

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Det går godt for dansk modeeksport

Det går godt for dansk modeeksport ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op

Læs mere

Deleøkonomien er ikke kun for hovedstaden

Deleøkonomien er ikke kun for hovedstaden ANALYSE Deleøkonomien er ikke kun for hovedstaden Hvis man tror at deleøkonomi kun er et storbyfænomen for folk i hovedstaden tager man fejl, for faktisk er der også en del nordjyder og personer bosat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse 23. januar 2007 Aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrkelse af konkurrencen Effektiv konkurrence er en

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Indhold Executive summary... 2 1.0 Konklusioner og anbefalinger... 3 1.1 Indledning... 4 2.0 Kontekst... 4 2.1 Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering NØGLETAL UGE 22 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge blev vi rigere på prognoser for dansk økonomi.

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 2012 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence - og Forbrugeranalyse 01 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser

Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser Chefkonsulent Richard B. Larsen rbl@di.dk AUGUST 2017 Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser Andelen af kvinder stiger fortsat i de store, danske selskabers bestyrelser. De tilgængelige tal viser,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian Skriver, økonom De forgangne

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2008

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2008 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2008 Juni 2008 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2008 Juni 2008 Oplag 1.000 eks. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Schultz Distribution schultz@shultz.dk

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år NØGLETAL UGE 26 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangene uge har været en rolig uge på nøgletalsfronten. Vi har dog fået nye

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Juni 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Juni 2009 Oplag 800 stk. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61

Læs mere

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017 BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere