At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?"

Svend Bertelsen
8 år siden
Visninger:

1 At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni,

2 Baggrund Fra den empirisk orienterede forskning ved vi en del om, hvilke personer det er mest sandsynligt deltager i frivilligt arbejde. Det kan imidlertid være mindst ligeså vigtigt at vide hvor meget tid den frivillige bruger på det frivillige arbejde det man kunne kalde det frivillige arbejdes omfang. 2

Det kan imidlertid være mindst ligeså vigtigt at vide hvor meget tid den

3 Motivation hvorfor mere fokus på tidsforbrug i stedet for kun deltagelse? Mængden af ansigt til ansigt kontakt i foreningerne kan være en central faktor i forhold til skabelsen af social kapital (Putnam, 2000). Ifølge Hustinx & Lammertyn (2003) sker der en bevægelse væk fra kollektive typer af frivillighed hen mod mere refleksive typer frivillighed. Det kan betyde mere strategisk frivillighed af kortere varighed. 3

4 Beslutningen om at deltage vs. beslutningen om hvor meget tid Beslutningen om at deltage betegner om man har arbejdet frivilligt indenfor det seneste år. Beslutningen om hvor meget tid betegner hvor mange timer personen har brugt på frivilligt arbejde indenfor denne periode. 4

man har arbejdet frivilligt indenfor det seneste år.

5 Beslutningstræ 5

6 State of the art De fleste studier antager, at de samme forklarende faktorer kan forklare begge beslutninger. Den sparsomme eksisterende forskning, der tager højde for, at nogle faktorer kan virke forskelligt på de to beslutninger viser, at beslutningen om at deltage og beslutningen om hvor meget tid er to forskellige beslutninger, der ikke har samme forklarende mekanismer (Forbes & Zampelli, 2011; Forbes & Zampelli, 2012; Jones, 2006). 6

beslutninger viser, at beslutningen om at deltage og beslutningen om hvor meget tid er to forskellige

7 Resurseteori Ifølge resurseteori vil personer, der har et overskud af personlige, sociale og kulturelle resurser være mere tilbøjelige til at deltage i frivilligt arbejde og arbejde flere timer (Musick & Wilson, 2008). Personlige resurser (uddannelse, arbejde, indkomst) Sociale resurser (socialt netværk, partner, børn) Kulturelle resurser (værdier, religiøsitet og tradition) 7

8 Cost-benefit teori Indenfor cost-benefit teori vil den rationelle aktør balancere fordele og ulemper ved at arbejde frivilligt og kun arbejde frivilligt, hvis fordelene overstiger ulemperne (Handy & Mook, 2011). Fordele: personlig interesse god selvfølelse investering i human og social kapital. Ulemper: Økonomiske omkostninger ved at arbejde frivilligt fx udgifter til transport, børnepasning. Frivilligt arbejde kan være krævende både fysisk og mentalt Den formentlig største og mest betydelige omkostning er, at man donerer sin tid tid der kunne være brugt på andre ting fx lønnet arbejde eller familieaktiviteter. 8

Ulemper: Økonomiske omkostninger ved at arbejde frivilligt fx udgifter til transport, børnepasning.

9 Teoretisk paradoks Resurseteori vil forudsige, at en person med en god position på arbejdsmarkedet, en høj indkomst, samt partner og børn vil have større sandsynlighed for at arbejde frivilligt og arbejde flere timer Cost-benefit teori vil lægge vægt på, at personen har større personlige omkostninger ved at arbejde frivilligt og derfor have mindre sandsynlighed for at arbejde frivilligt og arbejde færre timer 9

flere timer Cost-benefit teori vil lægge vægt på, at personen har større personlige omkostninger ved at

10 Hypotese Resurseteori er bedst til at forklare hvem der deltager i frivilligt arbejde, mens cost-benefit teori er bedre til at forklare hvor meget tid man deltager. Hvis min overordnede teoretiske forventning holder stik må man forvente, at faktorer der normalt fungerer som indikatorer på forskellige resurser, men samtidig øger de personlige omkostninger ved at arbejde frivilligt, har en positiv sammenhæng med beslutningen om at deltage i frivilligt arbejde, men en negativ sammenhæng med hvor meget tid man deltager. 10

Hvis min overordnede teoretiske forventning holder stik må man forvente, at faktorer der normalt fungerer som indikatorer på

11 Faktorer med særlig analytisk interesse: Arbejdstid Børn små børn (0-5 år), skolebørn (6-16 år) Indkomst Disse faktorer er særligt interessante, fordi de kan forventes at øge sandsynligheden for at man deltager, men begrænse hvor mange timer man bruger. 11

særligt interessante, fordi de kan forventes at øge

12 Deskriptiv statistik Det er en mindre gruppe personer, der udfører en stor del af det samlede timeantal. De 20 % af de frivillige, der arbejder flest timer frivilligt, udfører 66 % af det samlede timeantal. Median tidsforbruget for de frivillige er 52 timer om året. (gennemsnit=125 timer) Frekvens Utransformerede data Frivilligt arbejde: Timeantal 12

De 20 % af de frivillige, der arbejder flest timer frivilligt, udfører 66 % af det samlede

13 Arbejdstid Det frivillige arbejdes intensitet: median < Ugentlig arbejdstid: Timeantal < Ugentlig arbejdstid: Timeantal 13

14 Børn i hustanden Det frivillige arbejdes intensitet: median Ingen børn Små børn (0-5 år) Skolebørn (6-16 år) Begge dele 0 Ingen børn Små børn (0-5 år) Skolebørn (6-16 år) Begge dele 14

15 Indkomst Det frivillige arbejdes intensitet: median ,000 kr. 20,001-40,000 40,000 < Månedlig personlig bruttoindkomst i kr. 0-20,000 20,001-40,000 40,000 < Månedlig personlig bruttoindkomst i kr. 15

16 Variable: Afhængig variabel = Frivillig + timeantal Uafhængige variable: Arbejdstid Uformel Ingen børn Små børn (0-5 år) Skolebørn (6-16 år) Små børn og skolebørn Indkomst Ingen uddannelse Faglig uddannelse Videregående uddannelse Socialt netværk Partner Tradition i familien Religion vigtigt Mand Alder: Alder: Alder: 59 < 16

Indkomst Ingen uddannelse Faglig uddannelse Videregående uddannelse Socialt netværk

17 CTA Selektionsligningen: Frivillig=1 ikke-frivillig=0 Interesseligningen: Ln(frivillig timeantal+1) B SE B SE Arbejdstid (0.0017) ** (0.0031) Ln(uformel+1) (0.0201) (0.0356) Små børn (0-5 år) (0.1025) *** (0.1679) Skolebørn (6-16 år) *** (0.0791) (0.1256) Både små børn og skolebørn *** (0.1213) (0.1762) Ln(indkomst+1) (0.0225) (0.0360) Faglig uddannelse (0.0809) (0.1648) Videregående uddannelse *** (0.0757) (0.1577) Socialt netværk *** (0.0445) (0.0817) Partner (0.0606) * (0.1082) Religion vigtigt *** (0.0654) (0.1110) Tradition *** (0.0549) (0.0916) Mand ** (0.0521) *** (0.0902) Alder: * (0.0874) *** (0.1832) Alder: 59 < (0.0756) (0.1428) Konstant *** (0.2443) *** (0.4215) Log-likelihood N 2797 Note: * p<0.10 ** p<0.05 *** p<

0216 (0.0225) -0.0538 (0.0360) Faglig uddannelse 0.0742 (0.0809) -0.0611 (0.1648) Videregående uddannelse 0.2161*** (0.0757) 0.0944 (0.1577) Socialt netværk 0.2856*** (0.0445) 0.0849 (0.

18 Konklusion I: Hvad forklarer beslutningen om hvor meget tid: Arbejdstid personer der arbejder meget arbejder færre timer frivilligt Små børn i hustanden personer med små børn arbejder færre timer Partner personer med en partner arbejder færre timer Køn mænd arbejder flest timer (Det gælder dog kun idræts-og fritidsområdet) Alder de unge deltager i mindre grad og arbejder færre timer, hvis de gør det. Især hvis man ser bort fra idræts- og fritidsområdet. 18

arbejder færre timer Køn mænd arbejder flest timer (Det gælder dog kun idræts-og fritidsområdet) Alder de unge

19 Konklusion II: Nyt beslutningstræ 19

20 Fortolkning I: Normer Vi ved, at personer med mange personlige og sociale resurser har større sandsynlighed for at blive spurgt om de kunne tænke sig at arbejde frivilligt. Frivilligt arbejde er noget man siger ja til, når man bliver spurgt, selvom man godt ved, at man egentlig ikke har tid. Personer med mange resurser kan derfor have en tendens til at sige ja, men når hverdagen melder sig er de nødt til at bruge færre timer på det. Det vil kunne forklare, at personer med mange personlige og sociale resurser har større sandsynlighed for at deltage, men arbejder færre timer, hvis de deltager. 20

Personer med mange resurser kan derfor have en tendens til at sige ja, men når hverdagen melder sig er de nødt til at bruge færre timer på det.

21 Fortolkning II: Signalværdi Man kunne også forestille sig, at personer med mange personlige og sociale resurser, men som ikke har meget tid til rådighed bruger frivillige arbejde mere strategisk til at opnå signalværdi. 21

Relaterede dokumenter

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev