Hvordan taler den sundhedsprofessionelle om religiøsitet med patienterne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan taler den sundhedsprofessionelle om religiøsitet med patienterne?"

Transkript

1 Hvordan taler den sundhedsprofessionelle om religiøsitet med patienterne? Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. VIPA, Videnscenter for patientstøtte RH, den 28. oktober 2013.

2 Forventeligt indhold Hvornår opstår problemet? Samtaleredskabet Tilværelsens eksistentielle grundvilkår Metaforens gave Tod vs Sterben at tale om døden Behovsvurdering? Christian Busch, hospitalspræst

3 Spiritualitet og religiøsitet på modernitetens vilkår 2 Eksempel - Danmark: Medlemmer af folkekirken ( ): 79,1 % Jævnlig kirkegang (Gallup 2007): ugtl.: 2,5 %; mdl.: 4,6 % Kirkelig begravelse / bisættelse (2012): 87 % Christian Busch, hospitalspræst

4 Spiritualitet og religiøsitet på modernitetens vilkår 1 Danskernes religiøsitet er særlig! Situationsbestemt livsovergange og kriser jeg har jo ikke gået så meget i kirke, men jeg har da min tro, og den er helt speciel! Christian Busch, hospitalspræst

5 Spiritualitet og religiøsitet på modernitetens vilkår 3 Situationsbestemt livsovergange og kriser Selektiv Individualistisk, min egen specielle tro, privatreligiøsitet. Synkretistisk Jesus - Yin & Yang - Jung Christian Busch, hospitalspræst

6 Eksistentielle/åndelige overvejeler hvornår i et sygdomsforløb? Udsving i eksistentielt/åndeligt velvære kortlagt med andre forløb af fysisk, social og psykologisk velbefindende hos pårørende til lungekræft patienter. BMJ 2010;304:c2581 Christian Busch, hospitalspræst

7 med kræft Christian Busch, hospitalspræst

8 Christian Busch, hospitalspræst

9 Christian Busch, hospitalspræst

10 Tilværelsens grundvilkår 1 Basal tillid til tilværelsen Døden Meningsløshed Alenehed Frihed / Ansvar / Skyld Forglemmes i hverdagen Christian Busch, hospitalspræst

11 Tilværelsens grundvilkår 1 Basal tillid til tilværelsen ANGST Døden Meningsløshed Alenehed Frihed / Ansvar / Skyld Forglemmes i hverdagen Christian Busch, hospitalspræst

12 Altid!" og Aldrig! Peger ind i nøglebegreber i selvforståelsen Jeg har aldrig været syg før, jeg har altid været rask!" Christian Busch, hospitalspræst

13 Eksistentiel angst / Paul Tillich Angstens former Angst for døden og skæbnen. Angst for meningsløshed og tomhed. Angst for skyld og fordømmelse. Christian Busch, hospitalspræst

14 Eksistentiel angst / Paul Tillich Angstens former angst for døden og skæbnen. hvorfor mig? Hvad er der efter døden? angst for meningsløshed og tomhed. hvad er meningen? Hvad er Guds mening med dette? angst for skyld og fordømmelse. hvad har jeg gjort, siden dette rammer mig? er det en straf fra Gud? Christian Busch, hospitalspræst

15 Indhold - forventeligt Metaforer eksempler Hvilken funktion har metaforer? Typiske metaforer i palliativ sammenhæng Hvilke metaforer har vi at dø ind i? Metaforer for Sterben & Tod Hospitalspræst Christian Busch

16 Den sorte vinge Når et menneske hele livet har været privilegeret med et jernhelbred, altid har vidst, at kroppen var i orden og gjorde, hvad jeg gav den ordre til at gøre, så opstår der en mærkelig følelse af magt. At føle sig usårlig. Ja, man tænker det ikke, men det er at være ganske udsat. Og når så pludselig den sorte vinge suser hen over ens sjæl og legeme, så ser man, at det perfekte ikke mere er perfekt, at det usårlige kan såres. Sygdommen kræft ydmyger! Ghita Nørby, skuespiller, født 1935 fik konstateret underlivskræft i Madsen, B og Olesen, P 2003 Vi længe leve. 25 danskere skriver om at overleve kræft. Kroghs Forlag, s.16. Hospitalspræst Christian Busch

17 The variety of mataphores genereated by patientes: a categorisation: Militær-metaforer Rejse-metaforer Metaforer for personlighed Metaforer for den naturlige verden Eksistentielle og ideologiske metaforer Southall, D (2013). The pateint s use of metaphore within a palliative care settenig: Theory, function and efficacy. A narrative literature review. Palliative Medicine : 304. Hospitalspræst Christian Busch

18 Cancerrejsen? Cancerkampen? Vindere vs. Tabere? Hospitalspræst Christian Busch

19 The variety of mataphores genereated by patientes: a categorisation: Militær-metaforer: En kamp er i gang inde i patientens krop. Immunsystemet er en forsvarende hær. Behandlingen beskrives som kugler, missiler, der rettes mod målet. Kamp-metaforer er særligt velegnede til at beskrive kræftsygdommen. Der er en fjende (sygdommen), en general (lægen), en kampsoldat (patienten), allierede (sundhedspersonalet) og et våbenarsenal (kemoog strålebehandling). Metaforerne er maskuline, magtbaserede, potentielt voldelige. at bekæmpe kræften er kun et spørgsmål om at kæmpe hårdt nok! Vs. hun følte, at hun havde tabt kampen Jeg vil bekæmpe dig du skal ikke vinde over min krop. Associeret med magt og overgreb. Jeg føler, at min krop er blevet voldtaget Videre forstand ligger sportsmetaforer i samme kategori. Det er et maratonløb i alle tilfælde ikke en kort sprint! Southall, D (2013). The pateint s use of metaphore within a palliative care settenig. Palliative Medicine : 304 Hospitalspræst Christian Busch

20 Cancer kampen. Den dag du får kræft, markerer starten på en lang og sej kamp dit livs vigtigste og på et nyt kapitel i din tilværelse. Et kapitel, der både handler om nye udfordringer og nye trængsler, men også om nye muligheder, nye ressourcer og nye værdier. s. 15. At udvikle en overlevelsesstrategi Min plan byggede på to hovedpunkter: Et angreb og et forsvar. Jeg opfattede kræften som en slags krig, der var brudt ud i mit indre. En ond oprørsstyrke havde indledt en voldsom krig og hurtigt opbygget et stærkt brohoved. Uden en hurtig og effektiv indsats ville oprørerne antageligt vinde slaget, og jeg ville dø. Krigen handlede derfor om, at modangrebet blev så stærkt og præcist som muligt, og at mine egne tropper samtidig var godt rustede til kampen og til at forsvare sig mod de indtrængende oprørere. Angrebet var lægernes felt. Forsvaret var til gengæld mit ansvar. s. 34f. (Rasmussen, E. (2003) Den dag du får kræft. Aschehougs Forlag og Kræftens Bekæmpelse, s. 15.) Hospitalspræst Christian Busch

21 Cancer kampen? Faser i kampen. Ventetid= forberedesestid Den første fase handler om at forberede sig og bruge ventetiden til at sætte sig selv psykisk og fysisk op til sit livs kamp Den anden fase er koncentreret om angrebet på cellerne det er i den fase, at smerter og andre fysiske gener for alvor udvikler sig og kan underminere både krop og psyke. Den tredje fase handler om turen op igen forudsat at man når så langt. Den er især svær, fordi den er undervurderet af både læger og pårørende, og fordi den starter netop på et tidspunkt, hvor alle forventer, at man er rask. Dybest set er det måske den sidste fase, der er psykisk mest krævende, fordi den både er langvarig, præget af konstant frygt for tilbagefald og undervejs kan opleves som meget ensom. Det kan bedst beskrives som et mentalt mareridt - og bør forberedes derefter. Jo mere jeg læste og tænkte, desto klarere stod det for mig hvor svært det er at blive rask. At det i sig selv er en stor og krævende udfordring at finde sig selv og vende tilbage til et normalt liv og forstå, hvad sygdommen har gjort ved én og for én. (Rasmussen, E. (2003) Den dag du får kræft. Aschehougs Forlag og Kræftens Bekæmpelse, s. 110.) Hospitalspræst Christian Busch

22 The variety of mataphores genereated by patientes: a categorisation: Militær-metaforer Rejse-metaforer Metaforer for personlighed Metaforer for den naturlige verden Eksistentielle og ideologiske metaforer Southall, D (2013). The pateint s use of metaphore within a palliative care settenig: Theory, function and efficacy. A narrative literature review. Palliative Medicine : 304. Hospitalspræst Christian Busch

23 The variety of mataphores genereated by patientes: a categorisation: Rejse-metaforer: Hospice henter sin legimitation fra rejsemetaforen: Et hvilested for den rejsende, et helende sted for den der er såret i kampen. Form fra eventyret, hvor den tapre helt skal overvinde overmenneskelige hindringer. (Rejsen involverer også kamp) Det er som at bestige et bjerg Når du når toppen ved du ikke hvad der venter Når du runder hjørnet ved du ikke hvad der venter, det kan ændre din opfattelse! --- Rejse Fra jord til himmel (er himlen i nogle tilfælde afløst af Bounty land?) Møde en port: Himlens porte Gatekeeper:Sankt Peter Hvad er der bag porten? Hospitalspræst Christian Busch

24 The variety of mataphores genereated by patientes: a categorisation: Militær-metaforer Rejse-metaforer Metaforer for personlighed Metaforer for den naturlige verden Eksistentielle og ideologiske metaforer Southall, D (2013). The pateint s use of metaphore within a palliative care settenig: Theory, function and efficacy. A narrative literature review. Palliative Medicine : 304. Hospitalspræst Christian Busch

25 Indhold - forventeligt Metaforer eksempler Hvilken funktion har metaforer? Typiske metaforer i palliativ sammenhæng Hvilke metaforer har vi at dø ind i? Metaforer for Sterben & Tod Hospitalspræst Christian Busch

26 Døden Sterben vs Tod Proces vs Indhold Psykologien Teologien / filosofien Døden er en andenhånds-ikke-erfaring Døden er vanskelig at få i tale, Den får altid det sidste ord. Dog er det store vemods sprog f.eks. kristendommen en opstand mod den påstand. Der fordres indirekte tale myter folkesprog for at tale nuanceret om døden Christian Busch, Hospitalspræst

27 Døden det store vemod Tod Himlens porte er ved at åbne sig! Jeg kan mærke lugten af kold og fugtig jord i min næse! Christian Busch, Hospitalspræst

28 Afklædes vs. Iklædes / overklædes Være hjemme hos Herren For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen v3 så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. v4 For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. v5 Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant (2. kor. 5) Christian Busch, Hospitalspræst

29 Behovsvurdering Hvad nærer / beriger dig? What nourishes you? Hvad beriger dit liv (ånd)? What feeds your spirit? Hvor finder du styrke i vanskelige tider? Where do you find strength in difficult times? Hegarty, M. (2007) Care of the spirit that transcends religious, ideological and philosophical boundaries, Indian Journal of Palliative Care, 13: 2, Spiritual Care at the End of Life: a systematic review of the literature Christian Busch, hospitalspræst

30 Narrative og biografiske tilgange til at undersøge eksistentielle/åndelige spørgsmål Fortællingen om, hvordan patienterne har organiseret deres liv var mere betegnende for deres åndelighed, end hvordan de beskrev deres åndelige liv [212]. The narrative of how patients organised their lives was more indicative of their spirituality than how they described their spiritual lives [212]. Spiritual Care at the End of Life: a systematic review of the literature Christian Busch, hospitalspræst

31 Narrative og biografiske tilgange til at undersøge eksistentielle/åndelige spørgsmål. En række britiske praksismodeller bruger centrale spørgsmål som: Når livet er svært, hvordan har du klaret at holde ud / fortsætte / komme videre [how have you keept going]? Er der nogen eller noget, der har hjulpet dig med at holde ud? Hvordan har du klaret / håndteret / mestret [coping] det, der sker med dig? Hvordan skaber du mening og formål [make sense] med det, der sker med dig? Hvilke kilder har du, der giver dig styrke, når livet er svært? Spiritual Care at the End of Life: a systematic review of the literature Christian Busch, hospitalspræst

32 Behovsvurdering Chr. Hvad giver dig styrke på vanskelige dage? Hvad værdsætter du mest i øjeblikket? Vil du beskrive dig selv som en person for hvem overvejelser over livet og dets værd betyder noget eller ej? Tænker du fx ind imellem Hvorfor mig? det er uretfærdigt eller Hvad er meningen med at jeg er blevet syg? Har du behov for at tale med nogen om disse tanker? Christian Busch, hospitalspræst

33 Behovsvurdering Heidi Frølund Pedersen Om specifikt trosmæssige overvejelser og spørgsmål, kan man lukke op for samtalen ved respektfuldt at spørge til følgende spørgsmål: Er tro (religion, spiritualitet) vigtig for dig i forbindelse med din sygdom? Har tro været vigtig for dig på andre tidspunkter i dit liv? Har du nogen at tale med om religiøse eller åndelige spørgsmål? Har du behov for at tale med nogen om religiøse eller åndelige spørgsmål? Har du tanker om det at finde mening, fred eller formål i din nuværende situation? Har du behov for at tale med nogen om disse tanker? (Pedersen 2012) Christian Busch, hospitalspræst