MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer"

Transkript

1 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015

2 INDHOLD 1 BAGGRUND INDLEDNING Formål med undersøgelsen Metode RAPPORTENS RESULTATER MEDBORGERSKAB Oplevet anerkendelse Foreningsdeltagelse Politisk deltagelse LIGEBEHANDLING Oplevet diskrimination SELVBESTEMMELSE Valg af kæreste eller ægtefælle Valg af uddannelse og venner Ligestilling mellem mænd og kvinder OM AT FØLE SIG DANSK Hvad føler du dig mest som Venskaber på tværs er vigtige Sproget som identitetsmarkør BILAG Metode Respondenter Vægtning af data Brug af statistiske tests Spørgsmål der indgår i figurer og tabeller Spørgeskema

3 1 BAGGRUND Det fremgår af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra 2011, at regeringen vil sikre, at der opstilles klare mål for integrationsindsatsen, og at der følges op på målene. Samtidig er det et mål, at der skabes synlighed omkring, hvordan det generelt går med integrationen. Med dette udgangspunkt offentliggjorde regeringen i 2012 det nationale integrationsbarometer, som værktøj til at synliggøre regeringens målsætninger samt udviklingen på integrationsområdet. De første tal for indikatorerne bag målsætningerne medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse blev offentliggjort i det nationale integrationsbarometer i Tallene blev udarbejdet på baggrund af Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse fra De nyeste tal bag målsætningerne medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse blev offentliggjort i det nationale integrationsbarometer i 2014 og bygger på Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse fra

4 2 INDLEDNING Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse, Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt nydanskere, som har boet i Danmark i mindst tre år, og personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. Medborgerskabsundersøgelsen skal medvirke til at beskrive holdninger til og oplevelser af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark. Undersøgelsens centrale resultater i forhold til målsætninger om medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse er blevet offentliggjort på hjemmesiden for det nationale integrationsbarometer i september Denne rapport uddyber de allerede offentliggjorte resultater samt præsenterer udviklingen i perioden Derudover indeholder sidste afsnit i rapporten en analyse af nydanskeres identitetsfølelse. Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i rapportens tabeller og figurer ikke summer til totalen. 2.1 Formål med undersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at indhente data til en række indikatorer bag målsætningerne i barometret om følgende emner: - Medborgerskab og deltagelse i samfundet - Ligebehandling og diskrimination - Frihed og selvbestemmelse - Danskkundskaber 1 Indikatorerne bruges til at belyse holdninger til og oplevelser af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, samt hvordan disse udvikler sig over tid. Undersøgelsen bidrager derfor til at skabe overblik over status og udvikling på målene, således at det bliver muligt at følge op på udfordringerne og udviklingen. I undersøgelsen er der fokuseret på indvandrere (som har boet i Danmark i mindst 3 år) med ikke-vestlig oprindelse og efterkommere af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, idet denne målgruppe, står over for de største udfordringer, når det gælder integration. Denne gruppe betegnes i det følgende som nydanskere. 2.2 Metode Respondenter og svarprocent Til stikprøven er der via CPR-registeret tilfældigt udvalgt nydanskere i alderen år, nydanskere i alderen 30 år og derover, samt 917 personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. Den samlede svarprocent er imidlertid forskellig for de tre grupper, som stikprøven var opdelt i. Således er svarprocenten 69,4 pct. (svarer til 636 personer) blandt personer med dansk oprindelse, mens den for nydanskere i aldersgrupperne år og 30 år og derover er hhv. 46,0 pct. (svarer til 608 personer) og 52,1 pct. (svarer til personer). 1 Resultaterne for denne del bliver ikke behandlet selvstændigt i rapporten og kan ses på integrationsbarometer.dk. I rapportens afsnit 5 inddrages elementer af resultaterne. 4

5 Undersøgelsen i 2013 har dermed svarprocenter, der er på niveau med svarprocenterne fra 2012 undersøgelsen 2. Spørgeskema Alle respondenter blev spurgt om medborgerskab og ligebehandling, mens de årige nydanskere yderligere blev spurgt om frihed og selvbestemmelse. Desuden blev alle nydanskere spurgt om deres danskkundskaber. Spørgeskemaet blev oversat til otte sprog: Engelsk, tyrkisk, urdu, somali, arabisk, vietnamesisk, serbokroatisk og farsi. Respondenterne havde dermed mulighed for at besvare spørgeskemaet på deres modersmål eller engelsk, så personer med begrænsede danskkundskaber havde mulighed for at deltage i undersøgelsen, og spørgsmålene generelt blev forstået korrekt. For information om baggrunden for udvælgelse af informanter, spørgeskema, vægtning af data, statistiske tests samt spørgsmålsformuleringer henvises til bilag. 2 I 2012 udgjorde svarprocenten: 50,2 pct. blandt årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, 53,1 pct. blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 30 år eller derover og 70 pct. blandt personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. 5

6 3 RAPPORTENS RESULTATER Den seneste Medborgerskabsundersøgelse peger på, at der er sket en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Udviklingen for de øvrige mål er relativt begrænset, men peger også i en positiv retning. MEDBORGERSKAB Undersøgelsen viser, at udviklingen for målene om aktiv deltagelse i samfundet (medborgerskab) har været relativt beskeden, men det er værd at bemærke, at der i 2013 er en større andel af nydanskere, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i det danske samfund. Med de nye tal kan det endvidere konstateres, at der er sket et mindre fald i foreningsdeltagelsen, både blandt nydanskere og blandt personer med dansk oprindelse fra hhv. 81 til 77 pct. og fra 54 til 52 pct. Endelig viser resultaterne, at der er sket en lille stigning i andelen af nydanskere, der er politisk aktive. LIGEBEHANDLING 45 pct. af de adspurgte nydanskere tilkendegiver, at de inden for det sidste år har følt sig diskrimineret på grund af deres etnicitet. Det gælder især mændene, hvor 50 pct. oplever diskrimination. Næsten hver fjerde unge nydansker oplever diskrimination på barer, cafeer og diskoteker, samt i forbindelse med job, mens de i mindre grad oplever diskrimination i forbindelse med boligsøgning, politiet og/eller domstole. SELVBESTEMMELSE Medborgerskabsundersøgelsen i 2013 viser, at der er sket en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Der er sket et fald i de unges oplevelse af, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse både med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle og i valget af uddannelse og venner. I valget af kæreste eller ægtefælle er der tale om et fald fra 26 pct. til 20 pct. Hvis man kigger på, hvordan udviklingen fordeler sig på køn, viser det sig, at udviklingen for mænd har været neutral (19 pct.), mens der for kvinder er tale om et fald på 12 pct.point til 20 pct. i I forhold til målet om selvbestemmelse er de unge også blevet spurgt, om de tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Den seneste måling viser, at der er sket et mindre fald fra 4 pct. til 2 pct. i andelen af nydanskere, der ikke går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder. Hvis man kigger på kønsfordelingen i svarprocenten, er der flere mænd end kvinder, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, hhv. 3 pct. og 1 pct. er imod ligestilling. OM AT FØLE SIG DANSK I Medborgerskabsundersøgelsen 2013 er der også blevet spurgt til, hvad hhv. indvandrere og efterkommere føler sig mest som. Undersøgelsen viser, at de fleste indvandrere og efterkommere føler sig som danskere (hhv. 18 og 17 pct.) eller danskere med indvandrerbaggrund (hhv.44 og 60 pct.). Kvinder, der er efterkommere, tilkendegiver oftest, at de føler sig som danskere (21 pct.). Både blandt indvandrere og efterkommere er det en lille andel, hhv. 2 og 4 pct., der primært identificerer sig med en bestemt religiøs gruppe. 6

7 Resultaterne viser derudover, at venskaber på tværs af etnicitet samt danskkundskaber har betydning for, hvilken identitet nydanskere oplever, at de har. 7

8 4 MEDBORGERSKAB I undersøgelsen er medborgerskab undersøgt ved at stille spørgsmål om oplevet anerkendelse, foreningsmedlemskab og politisk deltagelse. Resultaterne viser blandt andet, at flere nydanskere mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i det danske samfund. Den oplevede anerkendelse viser sig i høj grad at hænge sammen med nydanskernes identitetsfølelse. Derudover er der sket en stigning i nydanskeres politiske deltagelse. Endelig er der registreret et fald i foreningsdeltagelsen for både personer med dansk oprindelse og nydanskere, hvis man sammenligner med 2012-tallene. Disse og flere resultater vil blive gennemgået i det følgende. 4.1 Oplevet anerkendelse Hvis nydanskere skal føle sig som en del af fællesskabet i Danmark, er det vigtigt, at de anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. Oplevet anerkendelse Undersøgelsen viser, at 50 pct. af de adspurgte nydanskere mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. Lidt færre, 37 pct., af de adspurgte personer med dansk oprindelse oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats de yder i samfundet. Sammenlignes resultaterne med tal fra 2012, er der sket en stigning på 2 pct.point for både nydanskere og personer med dansk oprindelse. Figur 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 48% 50% 40% 35% 37% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 8

9 Oplevet anerkendelse har sammenhæng med oplevelsen af at føle sig dansk Størstedelen af de nydanskere, som mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Figur 2 viser, at 55 pct. af de nydanskere, som mener, at de anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, føler sig som dansker med indvandrerbaggrund. Derudover føler 23 pct. sig som dansker, mens 19 pct. af de adspurgte nydanskere føler sig som indvandrer. Endelig er der 2 pct. af de nydanskere, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, som føler, at de tilhører en religiøs gruppe. Figur 2: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet fordelt på Hvad føler du dig mest som, 2013, pct. 60% 55% 50% 40% 30% 20% 23% 19% 10% 2% 0% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende en religiøs gruppe Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 739 indvandrere og efterkommere, som oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Færrest kvinder med dansk oprindelse mener, at nydanskere anderkendes Figur 3 viser, at der i 2012 ikke er nævneværdig forskel på, hvordan hhv. mænd og kvinder med indvandrerbaggrund svarer på spørgsmålet om nydanskeres anerkendelse. I 2013 er forskellen helt udlignet. For mænd og kvinder med dansk oprindelse tegner der sig et andet billede. Undersøgelsen viser, at kvinder i mindre grad end mænd oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats. I 2012 var forskellen mellem mænd og kvinder med dansk oprindelse på 9 pct.point. I 2013 faldt denne forskel til 5 pct.point. Undersøgelsen viser derudover, at andelen af personer med dansk oprindelse, der oplever at nydanskere anerkendes, er mindre end andelen blandt personer med indvandrerbaggrund. 9

10 Figur 3: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 49% 48% 50% 50% 40% 30% 40% 31% 40% 35% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 4.2 Foreningsdeltagelse Deltagelse i foreningslivet er med til at styrke den enkeltes netværk og skabe fællesskab. Derfor er det et mål, at flere nydanskere skal tage del i foreningslivet. Personer med dansk oprindelse er stadig mest aktive i foreningslivet Undersøgelsen fra 2013 viser, at 52 pct. af de adspurgte nydanskere er medlem af en forening. Heroverfor er 77 pct. af de adspurgte personer med dansk oprindelse medlem af en forening. Sammenlignes dette med tallene fra 2012, er der sket et mindre fald i foreningsdeltagelsen for begge grupper. 10

11 Figur 4: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, 2012 og 2013, pct. 90% 80% 81% 77% 70% 60% 50% 54% 52% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Forskellen mellem aldersgrupperne er mindst blandt nydanskere Tabel 1 viser, er der i 2013 er en lavere andel af både nydanskere og personer med dansk oprindelse i alderen år, der er medlem af en forening, sammenlignet med personer over 30 år. Forskellen mellem aldersgrupperne er mindre for personer med indvandrerbaggrund i forhold til personer med dansk oprindelse. Tabel 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på herkomst og alder, 2013, pct år 30 år og derover Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse 48 % 53 % Dansk oprindelse 63 % 80 % Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 636 besvarelser fra personer med dansk oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 11

12 Større andel af nydanske mænd end kvinder er medlem af en forening Figur 5 viser kønsfordelingen i andelen af personer, der er medlem af en forening. Både for personer med indvandrerbaggrund og personer med dansk oprindelse gælder det, at der er flere mænd end kvinder, der er medlem af en forening. Den største forskel er mellem mænd og kvinder med indvandrerbaggrund i 2013, hvor forskellen er på 10 pct.point. For personer med dansk oprindelse er forskellen mellem mænd og kvinder i pct.point. Figur 5: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 90% 80% 83% 80% 79% 75% 70% 60% 50% 57% 52% 57% 47% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 4.3 Politisk deltagelse Det er væsentligt for medborgerskabet, at borgerne tager aktivt del i demokratiet. Derfor er det vigtigt, at nydanskere er politisk aktive. Større andel af politisk aktive nydanskere Undersøgelsen viser, at 64 pct. af de adspurgte nydanskere er politiske aktive. Det samme gælder for 86 pct. af de adspurgte personer med dansk oprindelse. Som figur 6 illustrerer, er der i 2013 en større andel af nydanskere, der er politisk aktive end i Ligeledes er der flere personer med dansk oprindelse, der i 2013 er politisk aktive. 12

13 Figur 6: Andelen af indvandrere og efterkommere ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, 2012 og 2013, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 81% 63% 64% % Indvandere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere I 2013 angav 8 pct. af de adspurgte nydanskere, at de havde skrevet et læserbrev. Denne andel er højere end andelen blandt personer med dansk oprindelse, idet 6 pct. af personerne i denne gruppe angav, at de havde skrevet et læserbrev i Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse Politisk aktivitet blandt nydanskere falder med alderen Tabel 2 viser, at politisk deltagelse blandt nydanskere er 5 pct.point lavere for nydanskere i aldersgruppen 30 år og derover i forhold til de årige. For personer med dansk oprindelse gælder det omvendte, idet andelen af personer i alderen 30 år eller derover, som er politisk aktive, er 8 pct.point højere end andelen af politisk aktive årige. Tabel 2: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på herkomst og alder, 2013, pct år 30 år og derover Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse 67 % 62 % Dansk oprindelse 79 % 87 % Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 636 personer med dansk oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 13

14 Nydanske mænd overhaler nydanske kvinder Af figur 7 fremgår det, at der generelt er flere kvinder end mænd, der er politisk aktive både for gruppen af nydanskere og gruppen af personer med dansk oprindelse. Dette er dog med undtagelse af tallene for nydanskere i Her er der en større gruppe af mænd end kvinder, der er politisk aktive. Figur 7: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 62% 63% 78% 84% 66% 62% 84% 88% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere Ved kommunevalget i 2009 stemte 36,3 pct. af nydanskerne mens valgdeltagelsen for personer med dansk oprindelse var på 67,6 %. Ved kommunevalget i 2013 var valgdeltagelsen for begge grupper steget. Således var valgdeltagelsen for nydanskere i 2013 steget til 42,5 %, mens den for personer med dansk oprindelse var steget til 75,5 %. Note: Grundlaget for valgdeltagelsesundersøgelsen i 2009 var data fra 44 kommuner. I 2013 leverede samtlige kommuner data til valgdeltagelsesundersøgelsen. Valgdeltagelsesprocenten i 2009 kan derfor ikke direkte sammenlignes med valgdeltagelsesprocenten i Ser man kun på udviklingen i valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i de 44 kommuner, som indgik i undersøgelsen i 2009, er der stadig tale om en positiv udvikling. Kilde: Bhatti, Y., Dahlgaard, J.O., Hansen, J.H., & Hansen, K.M. (2014): Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november

15 5 LIGEBEHANDLING Det danske samfund tilbyder lige muligheder og rettigheder for alle. Diskrimination af nydanskere er en væsentlig barriere for integrationen i det danske samfund og skal ikke accepteres. I spørgeskemaundersøgelsen er nydanskere blevet spurgt, hvorvidt de oplever diskrimination på grund af deres etnicitet. Udviklingen fra 2012 til 2013 har været neutral, og der er således stadig mange nydanskere, der oplever diskrimination. Det er særligt mændene (50 pct.), der oplever diskrimination. Unge nydanskere oplever især diskrimination på barer, caféer og diskoteker samt i forbindelse med job. Disse resultater vil blive gennemgået i det følgende. 5.1 Oplevet diskrimination Mange nydanskere oplever stadig diskrimination Tallene fra 2013 viser, at 45 pct. af de adspurgte nydanskere inden for det seneste år har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres etnicitet. Der er ikke sket en udvikling i andelen af nydanskere, der har oplevet diskrimination, siden Større andel mænd end kvinder oplever diskrimination Undersøgelserne fra både 2012 og 2013 viser, at der er forskel mellem kønnene, når der spørges til oplevet diskrimination. Figur 8 viser, at flere mænd end kvinder oplever at blive diskrimineret på baggrund af deres etnicitet. For mændenes vedkommende er der sket en mindre stigning fra 48 pct. til 50 pct. i andelen, der har oplevet diskrimination, mens der har været et mindre fald for kvinder fra 2012 til Figur 8: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 48% 50% 40% 42% 41% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 15

16 Større andel yngre end ældre oplever diskrimination Undersøgelserne fra både 2012 og 2013 viser ligeledes, at der er stor aldersforskel på, hvem der oplever at blive diskrimineret. Figur 9 viser, at 63 pct. i den unge aldersgruppe har oplevet diskrimination i 2013, mens andelen i den ældre aldersgruppe, som har oplevet diskrimination samme år, er 39 pct. Figur 9 viser derudover, at flere unge oplever diskrimination i 2013 sammenlignet med 2012, mens den omvendte tendens gælder for den ældre aldersgruppe. Figur 9: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund, fordelt på alder, 2012 og 2013, pct. 70% 60% 61% 63% 50% 40% 39% 38% 30% 20% 10% 0% år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Diskrimination i kontekst blandt unge indvandrere og efterkommere Ser man nærmere på, hvor de unge oplever diskrimination, oplever hver fjerde nydansker mellem 18 og 29 år at blive diskrimineret på en café, en bar, et diskotek eller lignende. Og en fjerdedel af de unge oplever ligeledes at blive diskrimineret, når de søger job. I forbindelse med boligsøgning eller i tilfælde, hvor den unge er i kontakt med politi eller domstol, tilkendegiver en mindre andel, at de oplever at blive diskrimineret. Tabel 3: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination, fordelt på kontekst, 2013, pct. Caféer, barer, diskoteker ol. 25 % Job 25 % Bolig 4 % Politiet og/eller domstole 6 % Note: Tabellen er baseret på 608 besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 16

17 Hvis du vil vide mere På baggrund af regeringsgrundlaget fra 2011: Et Danmark, der står sammen og regeringens handlingsplan fra 2013: Et samfund for alle blev Enheden for Antidiskrimination, EFA, oprettet i april Enheden har tre overordnede opgaver: 1. At kortægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. 2. At gennemføre målrettede kampagner. 3. At fremme koordineringen af indsatser blandt kommuner og virksomheder, som vil modvirke diskrimination. Kilde: Ankestyrelsen 17

18 6 SELVBESTEMMELSE Alle borgere skal have lige muligheder for og frihed til at foretage egne valg i livet. Unge mennesker skal kunne vælge kæreste og ægtefælle, og de skal frit kunne vælge uddannelse og venner. Desuden er det vigtigt, at unge oplever, at piger og drenge behandles lige og er lige meget værd. Resultaterne viser, at der er sket en positiv udvikling siden undersøgelsen i Således er der nu færre unge nydanskere, der oplever, at de ikke selv kan bestemme deres valg af kæreste eller ægtefælle. Den positive udvikling skyldes, at 12 pct.point færre kvinder end i 2012 har angivet, at de føler sig begrænset i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle. Der er samtidig sket et fald i de unges oplevelse af, at de begrænses med hensyn til valg af uddannelse og venner. Endelig er der i 2013 flere unge nydanskere, der tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Disse og flere resultater er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. 6.1 Valg af kæreste eller ægtefælle Det er vigtigt, at man som ung har friheden til selv at bestemme, hvem man har lyst til at være kærester med eller gifte sig med. Derfor skal unge nydanskere føle, at de er frie til at vælge, hvem de vil dele livet med. Færre unge nydanskere begrænses i valget af kæreste eller ægtefælle Resultaterne fra 2013 viser, at 20 pct. af de årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser dem i valget af kæreste eller ægtefælle. Hvis man sammenligner tallene fra 2013 med tallene fra 2012, er der sket et fald på 6 pct.point. Således er der altså i 2013 færre unge med indvandrerbaggrund, der føler sig begrænset af deres familie, hvilket er en positiv udvikling. Figur 10: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, 2012 og 2013, pct. 30 % 25 % 26 % 20 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 18

19 Særligt de unge kvinder føler sig mindre begrænset af deres familie Figur 11 illustrerer forskellene mellem kønnene i forhold til at føle sig begrænset af sin familie i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle. Mens udviklingen har været neutral for mændenes vedkommende, gælder det for kvinderne, at der er sket et større fald. Således er der i pct.point færre kvinder end i 2012, der føler sig begrænset af deres famlie. Udviklingen er statistisk signifikant. Figur 11: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 35% 32% 30% 25% 20% 19% 19% 20% 15% 10% 5% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 6.2 Valg af uddannelse og venner Som ung har man ret til frit at kunne vælge, hvem man er venner med, og hvad man gerne vil uddanne sig til. Kun få unge nydanskere kan ikke frit vælge venner og uddannelse Resultaterne fra 2013 viser, at 5 pct. af de adspurgte årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner. Dette er et mindre fald på 1 pct.point i forhold til

20 Figur 12: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner, 2012 og 2013, pct. 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 6 % 5 % 0 % Note: Figuren er baseret på 1361 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Kvinderne er tungen på vægtskålen Ser man på kønsforskellene i forhold til spørgsmålet om friheden til at vælge uddannelse og venner, viser det sig, at det er kvindernes svar, der har påvirket udviklingen i en positiv retning. Kvindernes følelse af, at de begrænses i deres selvbestemmelse med hensyn til uddannelse og venner, er faldet med 3 pct.point fra 2012 til Udviklingen for mændene er neutral. Figur 13: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 8% 7% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 5% 5% % Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 20

21 6.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder Det er vigtigt, at mænd og kvinder har lige rettigheder og muligheder i Danmark. Stort set alle nydanskere går ind for ligestilling mellem kønnene Resultaterne viser, at 2 pct. af de adspurgte årige nydanskere ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i Dette er en positiv udvikling sammenlignet med 2012, hvor andelen, der ikke tilsluttede sig ligestilling mellem kønnene, var 4 pct. Figur 14: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, 2012 og 2013, pct. 5% 4% 4% 3% 2% 2% 1% 0% Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere Kun 2 pct. af de adspurgte nydanskere er helt eller delvist uenige i, at mænd og kvinder har samme rettigheder, når det gælder områder som forældremyndighed over børn og at arve efter dødsfald. Når det gælder spørgsmål vedrørende ligestilling i forbindelse med skilsmisse eller at have et arbejde, er andelen, der ikke går ind for ligestilling mellem kønnene, 1 pct. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse 99 pct. af unge nydanske kvinder går ind for ligestilling Der er færre nydanske kvinder end mænd, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i I 2013 er det 1 pct. af kvinderne, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. 3 pct. af mændene tilslutter sig ikke ligestilling mellem kønnene. Det skal bemærkes, at der for begge køn er tale om et mindre fald siden

22 Figur 15: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 5% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 1% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 22

23 7 OM AT FØLE SIG DANSK I Medborgerskabsundersøgelsen 2013 er der også blevet spurgt til, hvad hhv. indvandrere og efterkommere føler sig mest som. I det følgende vil nogle af de faktorer, der spiller ind, når nydanskere tilkendegiver, at de føler sig som danskere med indvandrerbaggrund eller danskere, blive fremlagt. Der vil enkelte steder blive skelnet mellem indvandrere og efterkommere. Undersøgelsen viser, at de fleste nydanskere føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Det er særligt efterkommerne, og især kvinderne, der føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Blandt både indvandrere og efterkommere er det en meget lille del, der primært identificerer sig med en bestemt religiøs gruppe. Resultaterne viser endvidere at venskaber på tværs af etnicitet og danskkundskaber har betydning for, hvilken identitet som nydanskere oplever, at de har. Disse resultater vil blive gennemgået i det følgende. 7.1 Hvad føler du dig mest som De fleste føler sig som danskere med indvandrerbaggrund Figur 16 viser, at næsten hver femte nydansker i begge aldersgrupper føler sig som danskere. Derudover viser figuren, at andelen af de årige, der føler sig som danskere med indvandrerbaggrund, er større end blandt de 30+-årige. Derimod er andelen, der føler sig som indvandrere, højere for de 30+-årige end for de nydanskere, der er mellem 18 og 29 år. Figur 16: Hvad føler du dig mest som? fordelt på alder, 2013, pct. 60% 50% 40% 51% 44% 30% 23% 20% 18% 18% 17% 12% 13% 10% 2% 3% 0% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende bestemt religiøs gruppe Øvrige år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige og årige indvandrere og efterkommere. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 23

24 Efterkommere føler sig især som danskere Flertallet blandt både indvandrere og efterkommere føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund.. I figur 17 fremgår det, at det for efterkommerne gælder det, at 77 pct. har svaret, at de opfatter sig selv som enten danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Det er 15 pct.point flere sammenlignet med personer, der er indvandrere. Den mest udbredte identitetsfølelse blandt både efterkommere og indvandrere er dansker med indvandrerbaggrund, som hhv. 60 pct. og 44 pct. kan tilslutte sig. Blandt indvandrere og efterkommere er det en meget lille del, der primært identificerer sig med en bestemt religiøs gruppe. Figur 17: Hvad føler du dig mest som? fordelt på herkomst, 2013, pct. Efterkommere 17% 60% 12% 4% 7% Indvandrere 18% 44% 22% 2% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende bestemt religiøs gruppe Øvrige Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke og Ønsker ikke at svare. Note 2: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Blandt efterkommere føler kvinder sig oftere som danskere end mænd gør Der er ikke væsentlig forskel på, hvordan mænd og kvinder med indvandrerbaggrund definerer sig selv. Derimod er der flere kvindelige efterkommere (21 pct.) end mandlige efterkommere (15 pct.), der føler sig som danskere. 6 pct. af de mandlige efterkommere definerer sig selv som tilhørende en bestemt religiøs gruppe, mens 1 pct. af de kvindelige efterkommere gør det samme. 24

25 Figur 18: Hvad føler du dig mest som? fordelt på herkomst og køn, 2013, pct. Indvandrere Efterkommere Kvinder Mænd Kvinder Mænd 21% 15% 17% 19% 57% 62% 44% 43% 21% 24% 9% 13% 1% 11% 6% 4% 3% 15% 1% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende bestemt religiøs gruppe Øvrige Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke og Ønsker ikke at svare. Note 2: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 7.2 Venskaber på tværs er vigtige Medborgerskabsundersøgelsen viser, at sammensætningen af vennekredsen hænger sammen med identitetsfølelsen hos nydanskere. De interviewede er blevet spurgt om, hvor mange venner med indvandrerbaggrund de har, og her tegner der sig et klart mønster. De nydanskere, der primært omgiver sig med venner med indvandrerbaggrund, ser i mindre grad sig selv som danskere, end nydanskere der har venner med dansk oprindelse. Venner og identitetsfølelse hænger sammen Gruppen, som har ingen eller næsten ingen venner med indvandrerbaggrund, er den gruppe, hvor der er flest nydanskere (44 pct.), der føler sig som danskere, og færrest (7 pct.), der ser sig selv som indvandrere. Blandt dem, der udelukkende eller næsten udelukkende har venner med indvandrerbaggrund, ser de fleste sig som indvandrere og de færreste sig som danskere, hhv. 37 pct. og 6 pct. Næsten lige mange føler sig som dansker med indvandrerbaggrund uanset andelen af venner med indvandrerbaggrund. 25

26 Figur 19: Hvad føler du dig mest som? fordelt på andel venner med indvandrerbaggrund, 2013, pct. Alle eller næsten alle 6% 41% 37% 3% 12% Over halvdelen 7% 48% 25% 5% 14% Omkring halvdelen 16% 55% 18% 2% 10% Under halvdelen 25% 51% 13% 10% Ingen eller næsten ingen 44% 39% 7% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende bestemt religiøs gruppe Øvrige Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke og Ønsker ikke at svare. Note 2: Besvarelserne Ved ikke og Ønsker ikke at svare på spørgsmålet vedr. andelen af venner med indvandrerbaggrund indgår ikke i analysen. Note 3: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 7.3 Sproget som identitetsmarkør Generelt er sprog en vigtig identitetsmarkør. Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor godt indvandrere forstår dansk, og hvad de føler sig mest som. Danskkundskaber spiller en rolle for selvforståelsen Indvandrere, som slet ikke har problemer med at forstå dansk, føler sig i høj grad som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund, idet 73 pct. af de adspurgte har svaret, at de ser sig selv som tilhørende en af disse to grupper. Det er 32 pct.point flere end den gruppe, der har tilkendegivet, at de i høj grad har problemer med at forstå dansk. Blandt dem, der i høj grad oplever problemer med at forstå dansk, er det således 41 pct., der anser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund, hvilket fremgår af figur 21. Blandt dem, der i høj grad oplever problemer med at forstå dansk, er der til gengæld 6 pct. som føler, at de tilhører en bestemt religiøs gruppe, hvilket er højere end for de indvandrere, der i nogen, mindre eller slet ingen grad oplever problemer med det danske sprog. 26

27 Figur 21: Hvad føler du dig mest som? fordelt på problemer med at forstå dansk (kun indvandrere), 2013, pct. Slet ikke 23% 50% 17% 2% 8% I mindre grad 15% 46% 23% 1% 14% I nogen grad 13% 40% 28% 3% 15% I høj grad 17% 24% 30% 6% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Indvandrer Øvrige Dansker med indvandrerbaggrund Tilhørende bestemt religiøs gruppe Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke og Ønsker ikke at svare. Note 2: Besvarelserne Ved ikke, Ønsker ikke at svare og Ikke relevant på spørgsmålet vedr. problemer med at forstå dansk indgår ikke i analysen. Note 3: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 27

28 8 BILAG 8.1 Metode Respondenter Undersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af indvandrere (som har været bosiddende i Danmark i mindst tre år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 18 år og derover. Kravet om en opholdstid på mindst tre år sikrer, at de deltagende indvandrere har haft mulighed for at gennemføre integrationslovens treårige integrationsindsats og derigennem har opnået et grundlæggende kendskab til det danske samfund og sprog samt har haft mulighed for at indgå i samfundslivet, eksempelvis gennem medlemskab af foreninger. Derudover indgår en stikprøve blandt et repræsentativt udsnit af personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover Vægtning af data For at kunne sammenligne data på tværs af årene bliver der anvendt vægtning af data. Dermed er de grupper, der i forhold til befolkningsandelen er underrepræsenteret i undersøgelsen, blevet vægtet op, så sammensætningen af respondenter er blevet repræsentativ på befolkningsniveau. I rapporten bruges derfor kun de vægtede resultater Brug af statistiske tests Til at belyse eventuelle forskelle i udviklingen fra 2012 til 2013 har Ankestyrelsen lavet signifikanstest (χ 2 ). De statistiske test viser, at det kun er udviklingen i indikatoren for selvbestemmelse med hensyn til valg af kæreste og ægtefælle blandt indvandrere og efterkommere, som er signifikant Spørgsmål der indgår i figurer og tabeller Resultaterne for en række af indikatorerne er udregnet på baggrund af et indeks. Indekset af dannet med udgangspunkt i flere relevante spørgsmål. Formålet hermed er at afdække flere aspekter ved en bestemt indikator og dermed at belyse området så bredt som muligt. De spørgsmål og indekskonstruktioner, som danner grundlag for resultaterne bag de fremlagte figurer og tabeller, fremgår af nedenstående: Medborgerskab Politisk deltagelse (afsnit 4.3: figur 6, figur 7 og tabel 2) Personen indgår, hvis vedkommende har svaret ja til mindst et af følgende spørgsmål: Har du inden for det seneste år a) Været medlem af et politisk parti eller deltaget i et politisk møde for at ændre forhold i samfundet? b) Skrevet et læserbrev til en avis eller et indlæg på internettet for at ændre forhold i samfundet? c) Deltaget i en underskriftsindsamling, en demonstration eller en strejke for at ændre forhold i samfundet? d) Kontaktet en politiker, en embedsmand, medierne, en forening eller en organisation for at ændre forhold i samfundet? e) Boykottet eller bevidst købt bestemte varer, fx økologisk for at ændre forhold i samfundet? f) Indsamlet eller støttet med penge, fx til Kræftens Bekæmpelse eller et politisk parti for at ændre forhold i samfundet? 28

29 Ligebehandling Oplevet diskrimination (afsnit 5.1: figur 8 og figur 9): Personen indgår, hvis vedkommende har svaret ja til mindst et af følgende spørgsmål: Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund : a) Er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? Fx til bus, taxa, diskotek eller svømmehal. b) Har fået afslag på en ansøgning fx om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? c) Har fået dårlig service eller betjening? Fx i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet. d) Er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? e) Er blevet spyttet på, skubbet eller slået? Diskrimination i kontekst (afsnit 5.1: tabel 3): a) Oplevet diskrimination på caféer, barer, diskoteker o. lign. Hvis personen både har svaret ja, på mindst et af de følgende spørgsmål, og har svaret på caféer, barer, diskoteker o. lign på et uddybende spørgsmål Hvor har du oplevet det?: - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? Fx til bus, taxa, diskotek eller svømmehal. - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund har fået afslag på en ansøgning fx om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? - Har du inden for det seneste år pga. din etniske baggrund oplevet at få dårlig service eller betjening? Fx i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet. - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet eller slået? b) Oplevet diskrimination i forbindelse med job: Hvis personen både har svaret ja, på mindst et af de følgende spørgsmål, og har svaret i forbindelse med job på et uddybende spørgsmål Hvor har du oplevet det?: - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? Fx til bus, taxa, diskotek eller svømmehal. - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund har fået afslag på en ansøgning fx om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? - Har du inden for det seneste år pga. din etniske baggrund oplevet at få dårlig service eller betjening? Fx i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet. - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet eller slået? 29

30 c) Oplevet diskrimination i forbindelse med bolig: Hvis personen både har svaret ja, på mindst et af de følgende spørgsmål, og har svaret i forbindelse med job på et uddybende spørgsmål Hvor har du oplevet det?: - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? Fx til bus, taxa, diskotek eller svømmehal - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund har fået afslag på en ansøgning fx om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? - Har du inden for det seneste år pga. din etniske baggrund oplevet at få dårlig service eller betjening? Fx i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet. - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet eller slået? d) Oplevet diskrimination i forbindelse med politiet og/eller domstole: Hvis personen både har svaret ja, på mindst et af de følgende spørgsmål, og har svaret i forbindelse med politiet eller i forbindelse med domstole på et uddybende spørgsmål Hvor har du oplevet det?: - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? Fx til bus, taxa, diskotek eller svømmehal. - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund har fået afslag på en ansøgning fx om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? - Har du inden for det seneste år pga. din etniske baggrund oplevet at få dårlig service eller betjening? Fx i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet. - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet eller slået? Selvbestemmelse Selvbestemmelse i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle (afsnit 6.1: figur 10 og figur 11): Personen indgår, hvis vedkommende har svaret, så en eller flere af disse kriterier er opfyldt: Svarer nej til (a) eller (d), svarer ja til (c) eller (f) og svarer i mindre grad eller slet ikke til (b) eller (e). a) Måtte du, eller tror du, at du måtte, have en kæreste for din familie, inden du blev gift? b) I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til frit at vælge din nuværende ægtefælle? c) Har din familie valgt din ægtefælle til dig imod din vilje? d) Må du, eller tror du at du må, have en kæreste for din familie? e) I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til frit at vælge, hvem du gifter dig med? f) Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vilje? 30

31 Selvbestemmelse i forbindelse med valg af uddannelse og venner (afsnit 6.2: figur 12 og figur 13): Personen indgår, hvis: a) vedkommende i mindre grad eller slet ikke føler, at familien giver lov til frit at vælge uddannelse, og/eller b) vedkommende i mindre grad eller slet ikke føler, at familien giver lov til frit at vælge venner. Tilslutning til ligestilling mellem mænd og kvinder (afsnit 6.3: figur 14 og figur 15): Personen indgår, hvis vedkommende svarer helt uenig til mindst et af spørgsmålene eller svarer delvis uenig til mindst to af spørgsmålene: Hvor enig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at : a) Blive skilt? b) Få forældremyndigheden over fælles børn efter en skilsmisse? c) Arve efter et dødsfald i den nærmeste familie? d) Have et arbejde? 31

32 8.2 Spørgeskema Blok A Medborgerskab Svarmuligheder Filter IntroA Først nogle spørgsmål om din deltagelse i det danske samfund Alle A1_2a Der findes mange foreninger i Danmark f.esk. fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Brugsen og FDM samt støtteforeninger som Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. 1 Ja Alle A1_2b A1_2c IntroA1_3 A1_3a A1_3b A1_3c Er du medlem af en forening? Har du indenfor det seneste år deltaget i et møde eller andre aktiviteter i en forening, du er medlem af? Har du indenfor det seneste år udført ulønnet, frivilligt arbejde i en forening, du er medlem af? Nu følger nogle spørgsmål om din politiske deltagelse i samfundet Har du inden for det seneste år været medlem af et politisk parti eller deltaget i et politisk møde for at ændre forhold i samfundet? Har du inden for det seneste år skrevet et læserbrev til en avis eller et indlæg på internettet for at ændre forhold i samfundet? Har du inden for det seneste år deltaget i en underskriftsamling, en demonstration eller en strejke for at ændre forhold i samfundet? 1 Ja 1 Ja 1 Ja 1 Ja 1 Ja A1_2a = 1 A1_2a = 1 Alle Alle Alle Alle 32

33 A1_3d A1_3e A1_3f A1_1 Har du inden for det seneste år kontaktet en politiker, en embedsmand, medierne, en forening eller en organisation for at ændre forhold i samfundet? Har du inden for det seneste år boykottet eller bevidst købt bestemte varer, f.esk. økologisk, for at ændre forhold i samfundet? Har du inden for det seneste år indsamlet eller støttet med penge, f.esk. til Kræftens Bekæmpelse eller et politisk parti, for at ændre forhold i samfundet? I hvilken grad synes du, at andre i Danmark anerkender den indsats, mennesker med indvandrerbaggrund yder i samfundet? 1 Ja 1 Ja 1 Ja 1 I høj grad 2 I nogen grad 3 I mindre grad 4 Slet ikke 5 Ved ikke 6 Ønsker ikke at svare A1_5 Hvad føler du dig mest som? 1 Dansker 2 Dansker med indvandrerbaggrund 3 Indvandrer 4 Tilhørende bestemt religiøs gruppe 5 Andet 6 Ved ikke 7 Ønsker ikke at svare A1_4 A1_4a Hvor stor en del af dine venner har indvandrerbaggrund? Hvor ofte følger du med i nyheder om det danske samfund, f.esk. gennem radio, tv, internet eller aviser? 1 Ingen 2 Næsten ingen 3 Under halvdelen 4 Omkring halvdelen 5 Over halvdelen 6 Næsten alle 7 Alle 8 Ved ikke 9 Ønsker ikke at svare 1 Hver dag dage om ugen 3 Mindre end én dag om ugen Alle Alle Alle Alle Kun indvandrere og efterkommere Alle Alle 33

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 November 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens formål... 3 1.2 Metode... 3 2. Rapportens hovedresultater... 5 3. Medborgerskab...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Opdatering af integrationsbarometeret 2018-tal for danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse

Opdatering af integrationsbarometeret 2018-tal for danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse Notat Opdatering af integrationsbarometeret 2018-tal for danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse Hovedpointer 16. april 2018 Udlændinge- og Integrationsministeriet Analysekontoret

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

MEDBORGERSKABSUNDERSØGELSEN Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2018

MEDBORGERSKABSUNDERSØGELSEN Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2018 MEDBORGERSKABSUNDERSØGELSEN 2018 Medborgerskab 2018 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2018 JUNI 2018 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2018 1. Medborgerskabsundersøgelsen

Læs mere

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017

NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 JULI 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 1. Medborgerskabsundersøgelsen 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2017

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2017 Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2017 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resumé af resultater... 5 3.

Læs mere

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) November 2016 Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere NOVEMBER 2017 Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller

Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller September 2019 Baggrundstabeller1. Medborgerskabsundersøgelsen 2019 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen Udlændinge- og Integrationsministeriet har i en årrække

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Medborgerskab 2019 Notat nr. 2: Religion og holdning til ligestilling og homoseksualitet blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

Medborgerskab 2019 Notat nr. 2: Religion og holdning til ligestilling og homoseksualitet blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 2: Religion og holdning til ligestilling og homoseksualitet blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse September 2019 Hovedpointer Religiøsitet og holdning

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOVEMBER 2017 Efterkommeres holdninger adskiller sig fra

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019 BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Integration: Status og udvikling

Integration: Status og udvikling Afdelingschef i Integrationsafdelingen Stig Moes Nørgaard Integration: Status og udvikling Oktober 2018 Flere flygtninge i beskæftigelse efter 3 år i Danmark Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Ældrechecken har fået større effekt

Ældrechecken har fået større effekt 26. juni 2014 Ældrechecken har fået større effekt Omkring hver fjerde borger over 65 år modtager ældrechecken. Den gives til de økonomisk dårligst stillede ældre og mindsker gabet til de mere velstillede

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

FOA-medlemmernes brug af sociale medier 10. oktober 2017 FOA-medlemmernes brug af sociale medier Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat er de sociale medier, hvor FOAs medlemmer er mest til stede, og de følger primært FOA og FOAs valgte/talspersoner

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 8. juli 2016 FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 af FOAs medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø generelt er godt. Hver tiende er til gengæld helt uenige. Det viser

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen

Læs mere

Mere information på

Mere information på Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Rygning på arbejdspladserne

Rygning på arbejdspladserne 8. november 2016 Rygning på arbejdspladserne FOA har i oktober 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om rygning på arbejdspladsen blandt medlemmerne af forbundets medlemspanel. Målgruppen for undersøgelsen

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden

Læs mere

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima. 26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere