Sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde angående understøttende undervisning KNASTENS OVERSKRIFT
|
|
- Harald Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde angående understøttende undervisning KNASTENS OVERSKRIFT 1:FORBEREDELSE - TID TIL PLANLÆGNING 1) Forberedelsestid og fleksibilitet 9) Hvordan sikrer vi tid til planlægning og samarbejde om USU KENDETEGN Forberedelsestid er afgørende for kvaliteten og fleksibiliteten i USU arbejdet. Fleksibiliteten for teammødeafholdelse samt forberedelsestiden for den enkelte medarbejder er afgørende for kvaliteten i USU arbejdet. 9 minutters forberedelse pr. time = 24 minutterm hvoraf den halve tid hurtigt bruges til opdateringer fra Intra, som ledelsen forventes udført. Teammøder ligger i klubbens spidsbelastning kl Manglende fleksibilitet til afholdelse af teammøder, grundet lærernes bundethed til undervisningen om formiddagen, hvor pædagoger har større muligheder for møder. Om eftermiddagen er pædagogerne bundet af kerneopgaveløsning, hvor lærerne har mulighed for møder. Knasten er for klubpersonalet, kvaliteten ville kunne forbedres med 100 %. Teammøder i spisefrikvarter Forståelse for de forskellige fagligheder og måder at gribe USU an på. Mere tid til at lærer/pædagog kan opkvalificere understøttende undervisning (USU) Anbefalinger Centralt niveau: Sørg for fælles arbejdstidsaftaler for lærere og pædagoger, så der kommer ens vilkår for forberedelse og samarbejde. Samlet overordnet procentfordeling i forhold ti USU-timer på årgang. Ikke i detaljer på indskoling, mellemtrin og udskoling. Skab realistisk mulighed for at pædagoger og lærere kan forberede sig 1 times forberedelse til 2,5 timers undervisning 1
2 Lokalt niveau: Placering af møder i elevernes spisefrikvarterer. Konkret: Lærerpause kl , teammøde kl Bygger på erfaringer fra afprøvning Lederne skal prioritere pædagogernes forberedelsestid Lederne skal sikre tid til tværfagligt samarbejde Ledelsesopmærksomhed, så der opnås øget fokus på USU opgavens udførelse At lærer og pædagog har den nødvendige skemalagte tid til at sætte fokus på USU og i fællesskab får udarbejdet læringsforløb. Inden skoleårets start sikres det, at skolen (lærere), BFO og klubmedarbejdere både før og i skoleåret får den fornødne tid til at mødes og planlægge. 2
3 KNASTENS OVERSKRIFT 2:FORMÅL OG MÅLSÆTNING 2)Manglende fælles forståelse af formål og mål 6) Pædagogers faglighed udnyttes ikke optimalt 8) Sammenhæng mellem fag og USU 11) USU i udskoling faglighed og bevægelse 13) Sikring af børn med særlige behov KENDETEGN Manglende fælles forståelse af formål og mål som den enkelte kan koble sig på. En fælles forståelse som kan skabe fælles sprog i det tværfaglige/teamet/bfo/klub og selvfølgelig skolen. Vi er i gang med kulturudvikling. Det kræver tid og ressourcer. Udviklingen er lagt over til den enkelte medarbejder. Medarbejderen står meget alene med at udvikle USU særligt klubmedarbejdere Manglende afklaring af hvad på det konkrete plan Inddrag pointer fra Unge ta r ordet i USU udskoling klubmedarbejdernes tilgang til de unge Respekt som potentiale til uddannelsesvejledning. Skabe sammenhæng i børnenes liv ikke kun sammenhæng i skoledag Uklart formål med USU på hver enkelt skole, afdeling Mistrivsel i klassen blandt børn børn der trives lærer ikke Pædagogernes faglighed kommer ikke i spil Spændende at være der men føler sig låst Skolens ramme og tradition forhindrer et anderledes læringsperspektiv I mødet med læreren ligger forventning til, at vi laver undervisning Undervisning/læring -> forskelligt perspektiv lærer/pædagoger. Mangel på planlægning og samtaler. Rollefordeling og perspektiv uklar mellem lærer/pæd. Pædagogernes egen forventning til sig selv. 3
4 De årgange med mistrivsel blandt eleverne har behov for pæd. faglighed Kompetence udvikling på egen faglighed og metodeudvikling. Hvis pædagoger agerer som minilærere i stedet for at bidrage med egen faglighed Skole/fritid Manglende udnyttelse af faglighed Ligeværdighed Skemastruktur -> mest mening Personalegrupper anviser pæd. strukturen USU ender ofte i leg og fritter tid Vi skal have opmærksomhed på at skabe den sammenhængende skoledag USU bliver et selvstændigt fag, ofte i blokke af 45 minutter At der ikke er noget klart perspektiv for USU Forberedelsesting, svært at give videre Eleverne hører meget om bevægelse og føler sig snydt, når de ikke får sved på panden. Vi opfylder ikke kravet til bevægelse. Vi mangler klarhed over definition af bevægelse i undervisningen. Hvornår er det godt nok? Konkret: I forhold til fagspecifikke mål, når bevægelse skal ligge i USU, bliver den løsrevet fra undervisningen. Vi mangler dermed den sammenhængende skoledag. Man bør have klasser: Længere tid af gangen f.eks. 3 lektioner, hvor bevægelse bliver en naturlig del af undervisningen. Pædagoger med manglende kendskab til eleverne arbejder med sociale processer Enkelt individ kontra gruppe Opstår i alene situationer, kan ikke tilgodese det enkelte barn og/eller begge lejre bmsb (børn med særlige behov) og dygtige elever) Knasten er tilstedet for fagligheden i det omfang at bmsb eleven ikke modtager undervisningen ved én lærer eller én pædagog. 4
5 Den faglige undervisning fylder så meget at børn kommer i klemme ved én voksen. Anbefalinger: Centralt niveau: En evaluering samt præcisering af formål og målsætning for at sikre helheden og det enkelte barn. At sikre at USU til timerne fra klubben kan bruges på mellemtrinnet frem for udskoling, hvis behovet er til stede. Lokalt niveau: En evaluering samt præcisering af formål og målsætning for at sikre helheden og det enkelte barn. At sikre at USU til timerne fra klubben kan bruges på mellemtrinnet frem for udskoling, hvis behovet er til stede. Initiativet at være 2 så når vi pludselig xxyy (f.eks. musik) et kreativt fag hvor muligheder for at få indsigt i andre sider af barnet som ikke før var kendt. Man bør bruge nærområdet/klubben og fantasien i USU samarbejde, for at finde/rumme barnets evner og intelligens. Skab projekter som kan inkludere børn med særlige behov så resten af klubben også kan fungere Interessemodsætninger: Kunne det måske blive til interessefællesskaber via mere tid til samarbejde. o Hvis USU ikke udvikles i fællesskab, kan konsekvenserne blive, at man hopper tilbage til de gamle kendte vaner, og derved ikke får udviklet potentialet i det tværfaglige samarbejde. o PIIS (Pædagoger ind i skolen PIIS)blev introduceret gennem et 4-årigt projekt. På samme måde kunne man lave en projektbeskrivelse for udviklingen af USU, så der gives mulighed for at styrke læringsparathed og styrke trivsel for alle børn for at højne det faglige niveau. 5
6 KNASTENS OVERSKRIFT 3:FÆLLES KULTUR 3) Fælles kultur/ kulturforståelse tager tid og understøttes ikke af rammerne. 10) Udvikling af kultur-fællesskab KENDETEGN Forskel på børns adfærd / tilgang til undervisning i kan- situationer og i skal- situationer Behov for tid til at danne sig indsigt i hinandens kultur + sprog. Tid til samarbejde, udvikle forforståelsen af hinandens kompetencer og indsigt i hinandens udførelse af fagligheden. Hvordan sikre man fælles forståelse af læringsbegrebet? Behov for udvikling af fælles kultur. Fælles kultur/kulturforståelse o Forskel på skolens kultur og klubkultur o Ville kunne ændres til det bedre, hvis der var tid sammen á la BFO PIIS tid Forventninger fra elever/forældre er forskellige i forhold til skole- og klubaktiviteter Svært at udvikle fælles kultur og samarbejde på mellemtrin/udskolingen o Få pædagogtimer o Opdater o Læring o Klasseledelse Forskel på normer og regler i klub/skole Forskellige arbejdstider og arbejdstidsaftaler udfordrer muligheden for fælles forberedelse og samarbejde. Behov for at styrke introduktion til nye medarbejde i skolen Kultur på tre niveauer, når man slår knast 3 og 10 sammen. Fælleskultur i forhold til udførslen af kerneopgaven. Fælles kultur i medarbejder gruppen. 6
7 Fælles kultur på ledelsesplan. Pædagogerne bliver mast Skolernes traditioner kultur understøtter ikke BFO og klub struktur og kultur. Julefrokost ligger ofte i BFO/klubbens åbningstid. Hindrer medarbejder i at deltage. Skolen mangler selvrefleksion Klubpædagoger er syge Hvordan sikrer man fælles forståelse af læringsbegrebet? Ledelsesniveauet skal sætte scenen Ledelsessamarbejde mellem skoler og klub. Forskelle i forhold til vikardækning/sygemelding Ledelsen går foran klub/skole Lokale fordelingsnøgler på pæd. /lærer Fælles planer og perspektivering mangel på Fagpolitisk og organisatorisk overenskomstmæssigt forskel Anbefalinger Centralt niveau: Behov for tid og ressource til udvikling! Se på lærernes undervisningsprocent. Se på pædagogers mulighed for at kvalificere opgaven med børnene. Hvis normeringen i børnetiden skal holde, er der ikke tid til forberedelse = forringelse af kvalitet. Lokalt niveau: Sikrer tid til udvikling af fælles læringsforståelse. 7
8 KNASTENS OVERSKRIFT 4:KOMPETENCEUDVIKLING 4) Kompetenceudvikling 5) Opkvalificering af personale KENDETEGN Uddannelse -> samarbejde -> faggrupper (lærere og pædagoger) Forskellige missioner forkert læring Faggrupper kommer med forskellige læringsmål/ idéer med den fagdelte/ USU undervisning At acceptere forskellige fagligheder Handling og protest undervejs Opgaven skaber organisationen - ikke omvendt Hastvært vs. lastværk Børn optræder forskelligt i forhold til skole/ klub Børn, der har det svært i skoleregi Børn, der forlader undervisningen Klasseledelse Har medarbejderne de nødvendige kompetencer til at varetage USU? Anbefalinger Centralt niveau: Flere ressourcer til kompetenceudvikling Lokalt niveau: Mere tid til fælles forberedelse Øgede kompetencer i fht: Årsplanlægning, strukturering, klasseledelse, relations- og kontekstforståelse, bevægelse i udskolingen Prioritering af flere midler til kompetenceudvikling af alle medarbejdere, som leder hen mod fælles fokus på og formulering af tydelige mål for USU Udvikling af arbejdet med at sammenkæde årsplanlægning og elevplaner 8
9 KNASTENS OVERSKRIFT 5:SAMARBEJDE 7) Samarbejde mellem lærere og pædagoger 12) Skemalægning KENDETEGN Manglende skemaforudsætninger for at mødes Manglende tid til samarbejde med klubpædagog Manglende koordinering af sammenhæng i skoledagen Skematekniske bindinger på skolen -> svært at placere pædagogtimer så det passer i BFO/klub Logisk skemalægning o USU placering i konflikt med klubtid o Tid til planlægning i årgangstema. USU i proces i stedet for skemahuller o Forståelse for at pædagoger ikke bare skal løse problemer der opstår i planlægningen og afviklingen af undervisningen Skemalægning o Enkelte timer o Mellemtimer o Plads til spontanitet mellem timerne o Hensyn til klub åbning Tid til planlægning og samarbejde mellem faggrupper Tid og rum til planlægning mellem pædagoger og lærere o Særligt i forhold til mellemtrin og udskoling Forberedelse teammøder Udfordring af skabe tid til tværfagligt samarbejde o Pædagoger, der ikke deltager i årgangsteamsamarbejde Rammer der strammer o Arbejdstid o Fordeling af timer o Rammer bliver for indhold frem for omvendt Forskellige arbejdstidsaftaler med forskellige muligheder for forberedelse og samarbejde 9
10 At USU er lagt i korte tidsrum o Ekstra ½ time sidst på dagen Årgangsteammøderne er placeret i klubbens spidsbelastningstidsrum USU bliver et selvstændigt tog ofte i blokke af 45 min. At samarbejde om overordnet faglige mål/usu Beskrivelse af formål og mål med USU. Sammenhæng i børnenes dag? 3 skoler, 3 forskellige kendetegn ønsker til USU Der er mest udbytte, der hvor lærer og pædagog er sammen. Samarbejde skal etableres fra start Der er for mange enkelte timer (mangler tid til forberedelse) Skulle være i årgangsteam og blokke Man skal undgå mellemtimer hvem betaler? (USU tid fra 11-13, klubåbning kl.14) Hensyntagen til klubbens åbningstid vi skal være tilbage til kl Hensyntagen til BFO ens åbningstid og til transporttid En knast at have de store klasser BFO har bedst relation til indskoling Klub har rigtig mange relationer til mellemtrinnet og udskolingen Hvor skal lektiecafe ligge, når det bliver obligatorisk? Respekt for BFO og klub åbningstid Svært at mødes i team Besparelse er svær at imødekomme/planlægge hvis der ikke er skema Skemaerne giver udfordringer for sparekravene til klubben Planlægning skal ske i forhold til behov/ ikke struktureret i forhold til klassetrin 10
11 Anbefalinger Centralt niveau: Der er fokus på, at klubberne modtager børn fra flere skoler, og det er derfor ikke muligt at kunne holde åbent i 17 timer ugentligt, da de udmeldte timer kun er gennemsnitlige og derfor varierende fra skole til skole, klassetrin til klassetrin og måned til måned. At der skabes midler til at lærere og pædagog kan være sammen i undervisningen At pædagoger er til stede på alle årgange Lokalt niveau: Skoleledere og klubledere arbejder tæt sammen om skemalægning Skabe indsigt og forståelse i hinandens verdener (skole/bfo/klub) Klubmedarbejderne er til rådighed i klubbens åbningstid (kl. 14) Skemaplan klar inden sommerferien De pædagogiske ledere med i planlægningen, hvor det giver mening Samarbejde: Skole klub og ikke bare lærer - pædagog 11
Skole- og fritidsundersøgelse 2015
Skole- og fritidsundersøgelse 2015 Afdækning af pædagogiske vilkår og børns trivsel og læring i Nordsjælland BUPL Nordsjælland Indholdsfortegnelse 1. Opsummering... 2 2. Hovedtal... 3 3. Børns trivsel
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereNyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereSamarbejdsaftale. Skoler og klubber
Samarbejdsaftale Skoler og klubber Samarbejdsaftale Samarbejdsaftalen er et redskab for skoleledelser, klubledelser, lærere og klubmedarbejdere, der skal medvirke til at sikre gode rammer og vilkår for
Læs mereDATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.
NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereSKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereNOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler
NOTAT Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Morten Colsted Udviklingskonsulent Tlf. 49 28 27 79 mobil: 25 31 27 79 mco37@helsingor.dk
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup I august 2016 træder de nye skoledistrikter i Brønderslev Kommune officielt
Læs mereSamarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne skoleåret
Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne skoleåret 2018-2019 Årsnorm 261 dage á 7,4 timer 1931,4 timer 9 helligdage á 7,4 timer 66,6 timer 25 feriedage á 7,4 timer 185,00 timer Årsnorm
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mere215 Planlægning og forældresamarbejde
Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereTværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog
Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog Indholdsfortegnelse Indhold... 1 Indledning... 2 Problemstilling... 2 Metode... 3 Bestemmelser omkring samarbejdet mellem lærer og pædagog... 3 Voldum
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereSamarbejdskontrakt mellem Skovvejens Skole og Klub Nord 2018/19
Samarbejdskontrakt mellem Skovvejens Skole og Klub Nord 2018/19 Ramme Folkeskolereformens ikrafttrædelse fra 1. august 2014 fordrer en ny type samarbejde mellem klub og skole. Det er et politisk ønske
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereBaseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet
DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18
Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem
Læs mereBilag 10 Lærer- og pædagogsamarbejdet
Opsamling fra dialogmøde mellem forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, skoleledere og Børne- og Familieudvalget Baggrund Børne- og Familieudvalget mødtes den 19. oktober 2015 til et dialogmøde med
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mere1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer?
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - gruppe II Gruppen bestod af 1 pædagog(medhjælper), 1 børnehaveklasseleder, 5 lærere fra indskoling
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereInformation omkring næste skoleår
Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke
Læs merePrincipper for skolens drift
Principper for skolens drift Emne: Skole-hjemsamarbejdet Dato 05-05-2015 Sagsbehandler Preben Skov Christensen Direkte telefonnr. 76 81 36 00 Journalnr. 17.01.01-P21-1-15 Principper for skole-hjemsamarbejdet
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereStrukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014
Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereSkolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark
Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret
Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereBevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereBilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse
Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole mener ikke, at
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund
Læs mereParterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.
Fælles forståelse mellem Ringsted Kommune og Ringsted-Sorø Lærerforening. Den kursive tekst er den konkrete lokale udmøntning af aftaleparternes punkter. Bilag 4 2016 Arbejdstid Parterne (Danmark Lærerforening
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereKære forældre på Spurvelundskolen
Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2018:
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var 352,6 mio. kr. Det seneste korrigerede
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereElevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mere