Sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde angående understøttende undervisning KNASTENS OVERSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde angående understøttende undervisning KNASTENS OVERSKRIFT"

Transkript

1 Sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde angående understøttende undervisning KNASTENS OVERSKRIFT 1:FORBEREDELSE - TID TIL PLANLÆGNING 1) Forberedelsestid og fleksibilitet 9) Hvordan sikrer vi tid til planlægning og samarbejde om USU KENDETEGN Forberedelsestid er afgørende for kvaliteten og fleksibiliteten i USU arbejdet. Fleksibiliteten for teammødeafholdelse samt forberedelsestiden for den enkelte medarbejder er afgørende for kvaliteten i USU arbejdet. 9 minutters forberedelse pr. time = 24 minutterm hvoraf den halve tid hurtigt bruges til opdateringer fra Intra, som ledelsen forventes udført. Teammøder ligger i klubbens spidsbelastning kl Manglende fleksibilitet til afholdelse af teammøder, grundet lærernes bundethed til undervisningen om formiddagen, hvor pædagoger har større muligheder for møder. Om eftermiddagen er pædagogerne bundet af kerneopgaveløsning, hvor lærerne har mulighed for møder. Knasten er for klubpersonalet, kvaliteten ville kunne forbedres med 100 %. Teammøder i spisefrikvarter Forståelse for de forskellige fagligheder og måder at gribe USU an på. Mere tid til at lærer/pædagog kan opkvalificere understøttende undervisning (USU) Anbefalinger Centralt niveau: Sørg for fælles arbejdstidsaftaler for lærere og pædagoger, så der kommer ens vilkår for forberedelse og samarbejde. Samlet overordnet procentfordeling i forhold ti USU-timer på årgang. Ikke i detaljer på indskoling, mellemtrin og udskoling. Skab realistisk mulighed for at pædagoger og lærere kan forberede sig 1 times forberedelse til 2,5 timers undervisning 1

2 Lokalt niveau: Placering af møder i elevernes spisefrikvarterer. Konkret: Lærerpause kl , teammøde kl Bygger på erfaringer fra afprøvning Lederne skal prioritere pædagogernes forberedelsestid Lederne skal sikre tid til tværfagligt samarbejde Ledelsesopmærksomhed, så der opnås øget fokus på USU opgavens udførelse At lærer og pædagog har den nødvendige skemalagte tid til at sætte fokus på USU og i fællesskab får udarbejdet læringsforløb. Inden skoleårets start sikres det, at skolen (lærere), BFO og klubmedarbejdere både før og i skoleåret får den fornødne tid til at mødes og planlægge. 2

3 KNASTENS OVERSKRIFT 2:FORMÅL OG MÅLSÆTNING 2)Manglende fælles forståelse af formål og mål 6) Pædagogers faglighed udnyttes ikke optimalt 8) Sammenhæng mellem fag og USU 11) USU i udskoling faglighed og bevægelse 13) Sikring af børn med særlige behov KENDETEGN Manglende fælles forståelse af formål og mål som den enkelte kan koble sig på. En fælles forståelse som kan skabe fælles sprog i det tværfaglige/teamet/bfo/klub og selvfølgelig skolen. Vi er i gang med kulturudvikling. Det kræver tid og ressourcer. Udviklingen er lagt over til den enkelte medarbejder. Medarbejderen står meget alene med at udvikle USU særligt klubmedarbejdere Manglende afklaring af hvad på det konkrete plan Inddrag pointer fra Unge ta r ordet i USU udskoling klubmedarbejdernes tilgang til de unge Respekt som potentiale til uddannelsesvejledning. Skabe sammenhæng i børnenes liv ikke kun sammenhæng i skoledag Uklart formål med USU på hver enkelt skole, afdeling Mistrivsel i klassen blandt børn børn der trives lærer ikke Pædagogernes faglighed kommer ikke i spil Spændende at være der men føler sig låst Skolens ramme og tradition forhindrer et anderledes læringsperspektiv I mødet med læreren ligger forventning til, at vi laver undervisning Undervisning/læring -> forskelligt perspektiv lærer/pædagoger. Mangel på planlægning og samtaler. Rollefordeling og perspektiv uklar mellem lærer/pæd. Pædagogernes egen forventning til sig selv. 3

4 De årgange med mistrivsel blandt eleverne har behov for pæd. faglighed Kompetence udvikling på egen faglighed og metodeudvikling. Hvis pædagoger agerer som minilærere i stedet for at bidrage med egen faglighed Skole/fritid Manglende udnyttelse af faglighed Ligeværdighed Skemastruktur -> mest mening Personalegrupper anviser pæd. strukturen USU ender ofte i leg og fritter tid Vi skal have opmærksomhed på at skabe den sammenhængende skoledag USU bliver et selvstændigt fag, ofte i blokke af 45 minutter At der ikke er noget klart perspektiv for USU Forberedelsesting, svært at give videre Eleverne hører meget om bevægelse og føler sig snydt, når de ikke får sved på panden. Vi opfylder ikke kravet til bevægelse. Vi mangler klarhed over definition af bevægelse i undervisningen. Hvornår er det godt nok? Konkret: I forhold til fagspecifikke mål, når bevægelse skal ligge i USU, bliver den løsrevet fra undervisningen. Vi mangler dermed den sammenhængende skoledag. Man bør have klasser: Længere tid af gangen f.eks. 3 lektioner, hvor bevægelse bliver en naturlig del af undervisningen. Pædagoger med manglende kendskab til eleverne arbejder med sociale processer Enkelt individ kontra gruppe Opstår i alene situationer, kan ikke tilgodese det enkelte barn og/eller begge lejre bmsb (børn med særlige behov) og dygtige elever) Knasten er tilstedet for fagligheden i det omfang at bmsb eleven ikke modtager undervisningen ved én lærer eller én pædagog. 4

5 Den faglige undervisning fylder så meget at børn kommer i klemme ved én voksen. Anbefalinger: Centralt niveau: En evaluering samt præcisering af formål og målsætning for at sikre helheden og det enkelte barn. At sikre at USU til timerne fra klubben kan bruges på mellemtrinnet frem for udskoling, hvis behovet er til stede. Lokalt niveau: En evaluering samt præcisering af formål og målsætning for at sikre helheden og det enkelte barn. At sikre at USU til timerne fra klubben kan bruges på mellemtrinnet frem for udskoling, hvis behovet er til stede. Initiativet at være 2 så når vi pludselig xxyy (f.eks. musik) et kreativt fag hvor muligheder for at få indsigt i andre sider af barnet som ikke før var kendt. Man bør bruge nærområdet/klubben og fantasien i USU samarbejde, for at finde/rumme barnets evner og intelligens. Skab projekter som kan inkludere børn med særlige behov så resten af klubben også kan fungere Interessemodsætninger: Kunne det måske blive til interessefællesskaber via mere tid til samarbejde. o Hvis USU ikke udvikles i fællesskab, kan konsekvenserne blive, at man hopper tilbage til de gamle kendte vaner, og derved ikke får udviklet potentialet i det tværfaglige samarbejde. o PIIS (Pædagoger ind i skolen PIIS)blev introduceret gennem et 4-årigt projekt. På samme måde kunne man lave en projektbeskrivelse for udviklingen af USU, så der gives mulighed for at styrke læringsparathed og styrke trivsel for alle børn for at højne det faglige niveau. 5

6 KNASTENS OVERSKRIFT 3:FÆLLES KULTUR 3) Fælles kultur/ kulturforståelse tager tid og understøttes ikke af rammerne. 10) Udvikling af kultur-fællesskab KENDETEGN Forskel på børns adfærd / tilgang til undervisning i kan- situationer og i skal- situationer Behov for tid til at danne sig indsigt i hinandens kultur + sprog. Tid til samarbejde, udvikle forforståelsen af hinandens kompetencer og indsigt i hinandens udførelse af fagligheden. Hvordan sikre man fælles forståelse af læringsbegrebet? Behov for udvikling af fælles kultur. Fælles kultur/kulturforståelse o Forskel på skolens kultur og klubkultur o Ville kunne ændres til det bedre, hvis der var tid sammen á la BFO PIIS tid Forventninger fra elever/forældre er forskellige i forhold til skole- og klubaktiviteter Svært at udvikle fælles kultur og samarbejde på mellemtrin/udskolingen o Få pædagogtimer o Opdater o Læring o Klasseledelse Forskel på normer og regler i klub/skole Forskellige arbejdstider og arbejdstidsaftaler udfordrer muligheden for fælles forberedelse og samarbejde. Behov for at styrke introduktion til nye medarbejde i skolen Kultur på tre niveauer, når man slår knast 3 og 10 sammen. Fælleskultur i forhold til udførslen af kerneopgaven. Fælles kultur i medarbejder gruppen. 6

7 Fælles kultur på ledelsesplan. Pædagogerne bliver mast Skolernes traditioner kultur understøtter ikke BFO og klub struktur og kultur. Julefrokost ligger ofte i BFO/klubbens åbningstid. Hindrer medarbejder i at deltage. Skolen mangler selvrefleksion Klubpædagoger er syge Hvordan sikrer man fælles forståelse af læringsbegrebet? Ledelsesniveauet skal sætte scenen Ledelsessamarbejde mellem skoler og klub. Forskelle i forhold til vikardækning/sygemelding Ledelsen går foran klub/skole Lokale fordelingsnøgler på pæd. /lærer Fælles planer og perspektivering mangel på Fagpolitisk og organisatorisk overenskomstmæssigt forskel Anbefalinger Centralt niveau: Behov for tid og ressource til udvikling! Se på lærernes undervisningsprocent. Se på pædagogers mulighed for at kvalificere opgaven med børnene. Hvis normeringen i børnetiden skal holde, er der ikke tid til forberedelse = forringelse af kvalitet. Lokalt niveau: Sikrer tid til udvikling af fælles læringsforståelse. 7

8 KNASTENS OVERSKRIFT 4:KOMPETENCEUDVIKLING 4) Kompetenceudvikling 5) Opkvalificering af personale KENDETEGN Uddannelse -> samarbejde -> faggrupper (lærere og pædagoger) Forskellige missioner forkert læring Faggrupper kommer med forskellige læringsmål/ idéer med den fagdelte/ USU undervisning At acceptere forskellige fagligheder Handling og protest undervejs Opgaven skaber organisationen - ikke omvendt Hastvært vs. lastværk Børn optræder forskelligt i forhold til skole/ klub Børn, der har det svært i skoleregi Børn, der forlader undervisningen Klasseledelse Har medarbejderne de nødvendige kompetencer til at varetage USU? Anbefalinger Centralt niveau: Flere ressourcer til kompetenceudvikling Lokalt niveau: Mere tid til fælles forberedelse Øgede kompetencer i fht: Årsplanlægning, strukturering, klasseledelse, relations- og kontekstforståelse, bevægelse i udskolingen Prioritering af flere midler til kompetenceudvikling af alle medarbejdere, som leder hen mod fælles fokus på og formulering af tydelige mål for USU Udvikling af arbejdet med at sammenkæde årsplanlægning og elevplaner 8

9 KNASTENS OVERSKRIFT 5:SAMARBEJDE 7) Samarbejde mellem lærere og pædagoger 12) Skemalægning KENDETEGN Manglende skemaforudsætninger for at mødes Manglende tid til samarbejde med klubpædagog Manglende koordinering af sammenhæng i skoledagen Skematekniske bindinger på skolen -> svært at placere pædagogtimer så det passer i BFO/klub Logisk skemalægning o USU placering i konflikt med klubtid o Tid til planlægning i årgangstema. USU i proces i stedet for skemahuller o Forståelse for at pædagoger ikke bare skal løse problemer der opstår i planlægningen og afviklingen af undervisningen Skemalægning o Enkelte timer o Mellemtimer o Plads til spontanitet mellem timerne o Hensyn til klub åbning Tid til planlægning og samarbejde mellem faggrupper Tid og rum til planlægning mellem pædagoger og lærere o Særligt i forhold til mellemtrin og udskoling Forberedelse teammøder Udfordring af skabe tid til tværfagligt samarbejde o Pædagoger, der ikke deltager i årgangsteamsamarbejde Rammer der strammer o Arbejdstid o Fordeling af timer o Rammer bliver for indhold frem for omvendt Forskellige arbejdstidsaftaler med forskellige muligheder for forberedelse og samarbejde 9

10 At USU er lagt i korte tidsrum o Ekstra ½ time sidst på dagen Årgangsteammøderne er placeret i klubbens spidsbelastningstidsrum USU bliver et selvstændigt tog ofte i blokke af 45 min. At samarbejde om overordnet faglige mål/usu Beskrivelse af formål og mål med USU. Sammenhæng i børnenes dag? 3 skoler, 3 forskellige kendetegn ønsker til USU Der er mest udbytte, der hvor lærer og pædagog er sammen. Samarbejde skal etableres fra start Der er for mange enkelte timer (mangler tid til forberedelse) Skulle være i årgangsteam og blokke Man skal undgå mellemtimer hvem betaler? (USU tid fra 11-13, klubåbning kl.14) Hensyntagen til klubbens åbningstid vi skal være tilbage til kl Hensyntagen til BFO ens åbningstid og til transporttid En knast at have de store klasser BFO har bedst relation til indskoling Klub har rigtig mange relationer til mellemtrinnet og udskolingen Hvor skal lektiecafe ligge, når det bliver obligatorisk? Respekt for BFO og klub åbningstid Svært at mødes i team Besparelse er svær at imødekomme/planlægge hvis der ikke er skema Skemaerne giver udfordringer for sparekravene til klubben Planlægning skal ske i forhold til behov/ ikke struktureret i forhold til klassetrin 10

11 Anbefalinger Centralt niveau: Der er fokus på, at klubberne modtager børn fra flere skoler, og det er derfor ikke muligt at kunne holde åbent i 17 timer ugentligt, da de udmeldte timer kun er gennemsnitlige og derfor varierende fra skole til skole, klassetrin til klassetrin og måned til måned. At der skabes midler til at lærere og pædagog kan være sammen i undervisningen At pædagoger er til stede på alle årgange Lokalt niveau: Skoleledere og klubledere arbejder tæt sammen om skemalægning Skabe indsigt og forståelse i hinandens verdener (skole/bfo/klub) Klubmedarbejderne er til rådighed i klubbens åbningstid (kl. 14) Skemaplan klar inden sommerferien De pædagogiske ledere med i planlægningen, hvor det giver mening Samarbejde: Skole klub og ikke bare lærer - pædagog 11

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

NOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler

NOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler NOTAT Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Morten Colsted Udviklingskonsulent Tlf. 49 28 27 79 mobil: 25 31 27 79 mco37@helsingor.dk

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer?

1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - gruppe II Gruppen bestod af 1 pædagog(medhjælper), 1 børnehaveklasseleder, 5 lærere fra indskoling

Læs mere

Bilag 10 Lærer- og pædagogsamarbejdet

Bilag 10 Lærer- og pædagogsamarbejdet Opsamling fra dialogmøde mellem forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, skoleledere og Børne- og Familieudvalget Baggrund Børne- og Familieudvalget mødtes den 19. oktober 2015 til et dialogmøde med

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Fælles forældremøde om

Fælles forældremøde om Fælles forældremøde om 2014 Mål: At forældrene går fra mødet med et klart billede af deres børns skole- og fritidsdag fra skoleåret 14/15 Dagsorden Velkomst og præsentation Kort rids over reformens indhold

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

StudieZonen. Skovvejens Skole

StudieZonen. Skovvejens Skole StudieZonen Skovvejens Skole 2016 1 2 FORORD Vi har samlet en beskrivelse af vores nyeste tiltag i arbejdet med at skabe den bedste skole for vores 1100 elever fordelt på to matrikler Skovvejens Skole

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Velkommen til Landsmøde. (og vores 5 års jubilæum)

Velkommen til Landsmøde. (og vores 5 års jubilæum) Velkommen til Landsmøde (og vores 5 års jubilæum) Siden sidste Landsmøde Medlemskommuner. Opsamling af materiale. Brev til Antorini. Brev til Ellen Trane Nørby. Rådet om børns læring. Lyn summen. Albertslund,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Debatmøde med interessenter 5. marts 2015 om det fremtidige forældrebetalte fritidstilbud. Ledere og tillidsrepræsentanter Skanderborg Rådhus

Debatmøde med interessenter 5. marts 2015 om det fremtidige forældrebetalte fritidstilbud. Ledere og tillidsrepræsentanter Skanderborg Rådhus Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Udsagn om det der virker.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne på Mølleholmskolen skoleåret

Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne på Mølleholmskolen skoleåret Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne på Mølleholmskolen skoleåret 2015-2016 Fleksibel tilstedeværelse Fleksibel tilstedeværelse fra kl. 7.00 til 17.00 i skoleugerne. Den enkeltes

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014. Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne

Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014. Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014 Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne Ny skole Arbejdsgruppen Udvikling af undervisningen Arbejdsgruppe: Udvikling af undervisning Skolepædagog Lone

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere