4. juni årgang Dansk Psykolog Forening. Ude hos børnene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. juni 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Ude hos børnene"

Transkript

1 10 4. juni årgang Dansk Psykolog Forening Ude hos børnene Der spurtes på hospitalet. Tre psykologer på en børneafdeling ser det som en af deres opgave at danne modvægt til den herskende travlhedskultur. Side 3

2 Leder Rapport om løn og køn Husker I de historisk lange strejker blandt sygeplejerskerne, pædagogerne og SOSU-assistenterne, da der i foråret 2008 var offentlige overenskomstforhandlinger? Et af de elementer, der afsluttede strejken, var, at man fra politisk side nedsatte en såkaldt lønkommission. Hovedformålet var at undersøge lønforskelle mellem den private og den offentlige sektor og mellem mænd og kvinder. Derudover var det for os i Dansk Psykolog Forening og andre akademiske organisationer vigtigt at få beregnet, om det kan betale sig at tage en lang uddannelse. Nu er kommissionen kommet med sin betænkning, og det store spørgsmål er så, hvad vi kan bruge den til? Kommissionen blev nedsat i en periode med højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Dengang kunne parterne se en idé i at få analyseret lønforskelle, så Folketinget og arbejdsmarkedets parter fik et redskab til at rette op på eventuelle skævheder. Men at rette op kræver midler, og det er svært at se, at der ved overenskomstforhandlingerne i 2011 bliver noget at gøre godt med. Ingen kan vel forstille sig, at fx ingeniørerne vil gå ned i løn, for at SOSUassistenterne skal have mere. Kommissionen har dog givet os er en række begreber til diskussionerne, vi kan bruge, når der engang kommer midler til væsentlige lønstigninger og de danske politikere måske gør, som de gjorde i Norge: afsætte midler til ligeløn. Til den tid ved vi, hvad værdien af pensionerne er, hvad betydningen af den betalte frokostpause er, og hvor stort et omfang det frivillige ulønnede overarbejde er i den offentlige sektor. I Dansk Psykolog Forening vil vi sammen med AC kunne bruge rapporten til at skærpe dagsorden om, at det skal kunne betale sig at tage en lang uddannelse. Rapporten slår fast, at de ikke-uddannede tjener mindst og de hø- jest uddannede tjener mest, men der er stadig grund til at se på lønforskellene. For indregner vi hele livsindkomsten og medtager den højere marginalskat til de højtuddannede, ser billedet langt mere broget ud. Ifølge tal fra OECD er Danmark faktisk et af de lande i verden, hvor uddannelse bliver belønnet mindst, så der ligger en opgave i at kæmpe for bedre vilkår for akademikere. En særlig udfordring for alle fagforeninger med en overvægt af kvinder er, hvordan vi sikrer et arbejdsmarked, der fungerer optimalt for begge køn. Undersøgelser af uddannelsesmønstre slår fast, at de unge kvinder i dag i stadig højere grad end mændene vælger at få en uddannelse. Men når det kommer til af træffe valg af uddannelse, tyder meget på, at de unge mænd gør sig flere tanker om den fremtidige løn. Samtidig har mændene en adfærd efter uddannelse, der gør, at de mere fokuserer på jobmæssige aktiviteter, der skaffer højere løn. Måske kan rapporten været med til at sætte fokus på denne udfordring på arbejdsmarkedet. Men rapporten slår glædeligvis fast, at psykologerne i dag i stat, regioner og kommuner ligger på samme niveau som de øvrige akademiske grupper, vi sammenligner os med. Vi har altså ikke de store kønsproblematikker omkring lønnen mellem de enkelte akademiske grupper. Der er fortsat plads til forbedring, og fx lægelønningerne er stadig et stykke over vores niveau. Derfor bygger kommissionens rapport videre på den viden, vi allerede har, og bekræfter de mål, vi løbende har sat op for psykologernes lønudvikling i den offentlige sektor: At vi ved de kommende centrale overenskomstforhandlinger og de årlige lokale forhandlinger skal være opmærksomme på at øge andelen af løn til psykologerne. Dette var vores mål før kommissionens rapport og er det også nu! Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Nina Lemvigh-Müller Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 12 14/6 2/ /7 6/8 14 2/8 20/8

3 Til kamp for den lige adgang Adgangen til psykologhjælp afhænger af pengepung og alder. Det er et princip, tre brugerorganisationer nu er gået til angreb på. Kampagne Af redaktør Jørgen Carl Er det rimeligt, at kun personer mellem 18 og 37 år med depression kan modtage tilskud til psykologhjælp, medens yngre og ældre er henvist til selv at betale hele regningen? Og burde der ikke også som minimum være adgang til et antal samtaler med en psykolog, hvis diagnosen er angst eller OCD? Spørger man ODA et samarbejde mellem OCD-Foreningen, Depressionsforeningen og Angstforeningen er svaret klart. Så klart, at man den 24. maj 2010 skød en kampagne i gang for at gøre op med urimelighederne og skaffe politisk opbakning bag kravet om ligelig adgang til psykologhjælp. Kampagnens hjemmeside hedder psykologhjælp. nu et klart udtryk for, hvor man vil hen: Målet er at åbne politikernes øjne for den skæve lovgivning og sørge for, at det fri og lige sundhedssystem også kommer til at gælde for psykiatriske patienter, som det formuleres i kampagnen. Som ambassadører for kampagnen optræder en række nøglepersoner, fx politikere som Poul Nyrup Rasmussen og Özlem Cekic, skuespillerne Birthe Neumann og Henning Jensen, og andre med tæt berøring med de lidelser, som de fleste i dag må søge afhjulpet uden hjælp fra de offentlige kasser. Også Dansk Psykolog Forenings formand, Roal Ulrichsen, optræder som ambassadør for kampagnen, hvis budskaber ligger helt i tråd med foreningens politik: - Dansk Psykolog Forening har som mål at sikre lige, fri og reel adgang til psykologydelser for alle, der har behov for det. Hertil kommer, at behandlingen virker, og at klienterne er glade for terapien. Det er derfor absurd med aldersbegrænsningen, der både stiller lægerne i et dilemma, fordi de må afvise at henvise mange med hjælp behov, og gør borgerne frustrerede, fordi tilbuddet om tilskud til psykologhjælp ikke er lige for alle. - Og så er det vigtigt at huske på, at terapi hos en psykolog er uden bivirkninger, og den er sund for samfundsøkonomien, fordi der kan spares i sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste, hvis borgerne kommer hurtigt i behandling og samtidig bevarer fodfæstet på arbejdsmarkedet, udtaler Roal Ulrichsen til kampagnens hjemmeside. På psykologhjælp.nu kan man læse nærmere om kampagnens baggrund, ekspertudtalelser mv., ligesom man kan støtte med sin underskrift eller med et økonomisk bidrag. Psykolog nyt

4 Blandt psykologer på en børneafdeling På Glostrup Hospitals børneafdeling arbejdes der med forskellige psykologfaglige problemstillinger. Tre psykologer fortæller om deres hverdag blandt børnene, børnenes familier og det øvrige personale. Vi befinder os på Glostrup Hospitals børneafdeling. I det daglige arbejder psykolog Dorthe From med børn, der har diabetes, og børn med socialpædiatriske problemstillinger fx børn, der indlægges til observation med forskellige funktionelle smerter eller andre belastningsreaktioner. Hendes kollega, psykolog Anne Magnussen, er primært beskæftiget med neonatale og neuropædiatriske problemstillinger og varetager sammen med Dorthe From det krisepsykologiske beredskab på afdelingen. Psykolog Else-Marie Jensen arbejder med børn fra hele landet med Tourettes syndrom og børn med hovedpine. De oplever alle at være meget efterspurgte af såvel læger som sygeplejersker. Deres arbejdsopgaver bliver udført i afsnittene med de indlagte børn eller ambulant på eget kontor. - Vi forsøger at danne en modvægt til den fortravlede kultur, der også findes i hospitalsverdenen, indleder Anne Magnussen. De indkomne sager drøftes på afdelingens tværfaglige konferencer, hvor læger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer er til stede. På nogle afsnit er der ligeledes en lærer og en pædagog repræsenteret samt en fysioterapeut og en ergoterapeut. Den daglige visitering hvem tager sig af hvilke sager i hvilken rækkefølge? er en vigtig del af psykologernes funktion og giver dem mulighed for at have indflydelse på deres egen arbejdsmængde, samt hvad der skal sendes videre til eksterne instanser, såsom socialforvaltningen eller PPR. - Børn med diabetes kan eksempelvis også have det vanskeligt i skolen, fortæller Dorthe From. De kan have det rigtig skidt, men jeg kan jo ikke løse skoleproblemerne herfra alligevel. Derfor er det vigtigt at få disse børn visiteret videre til PPR, da psykologen dér kan handle på det og kan udrede sådanne sager ordentligt. Når børnene genvinder deres trivsel i skolen, får de atter overskud til at passe deres diabetes. 4 Psykolog nyt Tre psykologer, som alle arbejder med børn i somatikken. Fra venstre: Dorthe From, Else-Marie Jensen og Anne Magnussen. fotos: Nina Lemvigh-müller

5 Der mangler ressourcer At være med til at beslutte, hvad der skal ske i en given sag, er del af en inspirerende samarbejdskultur, som der bruges kræfter på at holde ved lige i en presset hverdag med knappe ressourcer. - Ressourcerne har været jævnt nedadgående, ikke mindst i kommunerne, eller også er behovet for psykologer stigende, siger Anne Magnussen og peger på et typisk etisk dilemma: - Vi kan komme til at arbejde for længe med sager, og børn, der egentlig ikke skal fastholdes i hospitalssystemet, kommer til det alligevel, da det er vanskeligt at overdrage dem til kommunen. Psykologernes indsats er et tilbud, som det syge barn eller barnets familie kan sige ja eller nej til. Ofte er børnene og deres forældre motiverede for hjælp, da det kan være meget belastende at håndtere en kronisk sygdom. Omvendt har nogle forældre brug for tid til at acceptere, at en psyko- I somatikken Af Irene Christiansen Psykolog nyt

6 De fleste afsnit kunne snildt bruge en fuldtidspsykolog, vurderer de tre psykologer, men alligevel er alle psykologer beskæftiget på flere afsnit ad gangen. De tværfaglige team bliver dermed nødt til at sortere i, hvad de bruger psykologerne til. Det er tydeligt, at der er langt større behov for psykologisk intervention, end de ansatte psykologer kan dække. logisk forklaring fx på deres barns smerter også kan være relevant. Forældrene kan være i tvivl om, hvorvidt der ikke er en fysisk årsag, som lægerne endnu ikke har opdaget. Der kan således være modstand imod at erkende en psykologisk dimension. Dette kan yderligere kompliceres af forældre og børns gensidige påvirkning af hinanden, idet der kan være en sekundær gevinst ved, at tingene forbliver, som de er. Også i disse sager er det nære samarbejde med læger og sygeplejersker rigtigt givtigt, således at børn og forældre kan føle sig trygge. - Børnene bliver ikke altid henvist til psykologen efter eget ønske, påpeger Else-Marie Jensen. Det kan være forældrene, der synes, det er en god idé. Det kræver pædagogiske evner at få skabt et trygt rum for børnene og få dem gjort interesseret i psykologisk behandling: Man skal ikke tage fejl af, at rigtig mange børn også har fordomme imod psykologer. Flere af de børn, jeg taler med, fortæller, at de hverken er sindssyge eller syge i hovedet. Der er virkelig behov for kontaktevne og en afmystificering af vores fag. Hvad kræver arbejdet? At arbejde i børnepsykologisk regi kræver kendskab til mange forhold, og heldigvis kan der trækkes på forskellige faggrupper; fx kan der hurtigt bestilles psykiatrisk tilsyn til et barn eller en forælder. Psykiatriske problemstillinger er der i øvrigt en del af i det almindelige arbejde på børneafdelingen, så spørgsmålet rejses, om psykologerne er klædt godt nok på til blandt andet disse opgaver? - Det ville være godt med solid erfaring i psykiatrien, både inden for børne- og voksenområdet, eventuelt gennem en slags turnus, siger Dorthe From. Det kan fx være svært at vurdere graden af en forælders behandlingsbehov, når man primært har arbejdet med børn. Det er da vigtigt at kende sin egen begrænsning. På hospitalet er kvalitetsudvikling sat i højsædet, og man vil gerne arbejde med evidens, forske, blive bedre og klogere, hvilket smitter positivt af på psykologernes udviklingsmuligheder. Der er fx en del undervisningstilbud for læger, som også psykologerne kan deltage i. Og lægerne vil gerne have, at psykologerne præsenterer dem for psykologiske teorier og metoder, hvormed lægernes forståelse af det psykologiske fagområde udvides. Tilbage står psykologernes eget ønske om specialist- og efteruddannelse, som der er forståelse for på en arbejdsplads med et højt fagligt niveau. Til forskel fra lægerne er psykologernes efteruddannelse dog ikke indarbejdet i en FAKTA Overgangsfase Interviewet fandt sted medio marts 2010 i en overgangsfase, hvor Glostrup Hospitals børneafdeling organisatorisk allerede er overgået til Herlev Hospital. Ifølge hospitalsplanen for Region H skal hele børneafdelingen, inklusive neonatalafsnittet, i løbet af det næste års tid fysisk flyttes til Herlev. Planen er, at der skal bygges et mor-barnhospital dér. 6 Psykolog nyt

7 fast struktur. Efteruddannelsesønsker skal løbende fremsættes og motiveres. De kan indfries afhængigt af den økonomiske situation og kursets relevans. Else-Marie Jensen fortæller, at der skal arbejdes for at få en plan for specialistuddannelsen: - Vi er en lille faggruppe, og vi må sørge for at gøre opmærksom på os selv i det store system, specielt i disse tider. At have flere ressourcer til at udvikle metoder kunne også være gavnligt, understreger de tre psykologer, men der mangler tid og mulighed for planlægning i en klinisk dagligdag, hvor ingen kan forudsige, hvilken type opgave der er på vej. - Lige pludselig kan psykologen fx sidde med seks individuelle forløb med gymnasiepiger med diabetes, hvor det ville have været mere hensigtsmæssigt med gruppepsykologiske tiltag. Men arbejdet med at etablere sådanne grupper når psykologen desværre ikke altid. Det kan også være rigtigt svært ikke at lade barnet være i fokus i arbejdet. - Hvis der skal gøres en egentlig forskel, er det tit familien og især forældrene, der skal være centrum for psykologens opmærksomhed. Af psykologen kræver denne vinkel på arbejdet en bredt funderet viden, erfaring samt evnen til at konfrontere forældrene og formidle den psykologiske fagkundskab, så der kan ske en positiv udvikling for barnet. Syn for sagn - I somatikken møder psykologen både død og alvorlig sygdom, og som daglig arbejdsbetingelse er dette barsk. Psykologen bliver naturligvis berørt af familiernes situation, siger Anne Magnussen. - Som psykolog på denne arbejdsplads bliver man opmærksom på mange farer, som man ellers har levet i lykkelig uvidenhed om. Psykologerne er ikke med i afsnittenes debriefinger, men får fast fælles supervision ti gange om året. I pressen bringes der talrige beskrivelser af ressourcemangel og børn, der som følge heraf ikke får adækvat hjælp. På blandt andet Glostrup Hospitals børneafdeling får psykologerne syn for sagn, at det faktisk kan forholde sig således i virkeligheden. Hvordan får psykologerne passet på sig selv i en dagligdag, som på flere forskellige måder kan komme ind under huden i negativ henseende? Og hvor det skorter på såvel supervisionstimer som mulighed for erfaringsopsamling? - Det handler om at gøre sig realistiske overvejelser om arbejdsområdet, svarer Else-Marie Jensen. Hvilke muligheder har jeg som psykolog i forhold til min funktion og denne specifikke familie? Hvis jeg ikke bevarer fokus på en afgrænset del af opgaven, kan det være meget svært ikke at blive overvældet, måske sågar udbrændt af de mange sager. Psykologerne er enige om, at det naturligvis er godt at være ambitiøs på fagets vegne, men ikke på alt, der trænger til at blive gjort. - Vi er kun én faggruppe ud af mange, og vores fag virker langsomt i sammenligning med visse former for medicinsk behandling, supplerer Dorthe From. Hun anfører som et eksempel på en realistisk afgrænsning, at det måske nok kan lykkes at gøre en patient smertefri ad psykologisk vej bare ikke altid i denne afdeling og kun sjældent under denne hospitalsindlæggelse. At motivere patienten til at bruge den psykologiske behandling til at arbejde med sine smerter kan i første omgang være et tilstrækkeligt delmål. Ja til psykologer i somatikken Parallelt med døende børn eller børn med alvorlige kroniske sygdomme er der heldigvis også mange solstrålehistorier, for mange børn ender med at blive raske eller formår at leve med en kronisk sygdom eller et handicap og få en fin tilværelse alligevel. Mange forældre yder en utrolig indsats i forhold til at skabe et godt liv for barnet, men må ind- Psykolog nyt

8 FAKTA Arbejdsprogram I arbejdsprogrammet for har Dansk Psykolog Forening planlagt en undersøgelse af, hvilke psykologiske behandlingstilbud der findes i kommunerne for at få kastet lys over blandt andet de nævnte problemstillinger om ressourceknaphed. imellem føre brave kampe med offentlige instanser for at få hjælp til barnets særlige behov. De tre psykologer oplever at hjælpe familierne lidt hurtigere igennem kriser, som når det fx lykkes at hjælpe diabetes-unge med, at de også på sigt i deres egen familie formår at passe deres sygdom samtidig med at de er i puberteten. På neonatalområdet udvikler flere og flere spædbørn sig rigtig fint, fortæller psykologerne, selv om der har været tale om en vanskelig eller tidlig start. Her er effekten af en forbedret somatisk behandling særlig synlig, og når den suppleres af en psykologisk indsats, så tilknytningen mellem barn og mor sikres, kan disse børn komme videre i livet. - Vi er en reel del af behandlingen. Vi er ikke bare pynt på kransekagen. Vi hjælper til med behandlingen, så børnene får det bedre med deres sygdom eller symptomer. Dette er en vigtig pointe. Psykologer i somatikken udfører ikke alene krisepsykologi. Patienterne får det ikke bare psykisk bedre, de får det også somatisk bedre på grund af vores tiltag, konkluderer Dorthe From. Investering på sigt Ud over dette væsentlige argument for, at der skal være psykologer i pædiatrien, er der den kendsgerning, at psykologer inden for dette speciale har omfattende kendskab til sygdomme samt adgang til læger, der kan behandle disse sygdomme. Psykologerne på børneafdelingen ved tilstrækkeligt om fx diabetes til at kunne arbejde med, hvad disse børn eksistentielt kommer igennem på grund af deres somatiske problemer. At være opmærksom på psykiske konsekvenser af en given somatisk sygdom kan være sværere for såvel PPR-psykologen som den privatpraktiserende psykolog, der med stor sandsynlighed kun møder ganske få af disse tilfælde i deres virke. - Vi opsamler en del erfaring med de forskellige sygdomme, anfører Anne Magnussen, om hvilke hensyn der skal tages, og hvilke der ikke er nødvendige. - Nogle forældre kan blive meget overbeskyttende og forsigtige på barnets vegne.. Et kronisk sygt barn får man måske ekstra trang til at beskytte, men det er ikke nødvendigvis godt for barnets psykologiske udvikling at blive begrænset. Psykologerne afholder sig naturligvis fra konkret rådgivning om medicin og minder i stedet børnene og deres forældre om, at de i tvivlstilfælde kan overveje at tale med lægen en ekstra gang. Nogle gange handler det om, at visse familier ikke helt forstår, hvad barnets sygdom drejer sig om, og så kan det blive nødvendigt at indkalde til endnu en samtale, hvor psykologen eventuelt kan deltage for at sikre psykisk støtte i en proces, hvor hele familien fx skal erkende nødvendigheden af livslang medicinering. Når de tre psykologer tænker sig selv ind i det helt store samfundsmæssige system, må de konkludere, at der mangler ressourcer, både inden for og uden for hospitalet, til psykologfagligt set at komme helt rundt om problemerne. Til trods for, at de i det daglige arbejde oplever stor forståelse for sammenhængen mellem psyke og soma, afspejler dette sig ikke altid i de økonomiske og politiske prioriteringer, der realiseres på højeste niveau. Der udvikles til stadighed psykologiske metoder med dokumenteret effekt, der kan bringe lindring til patienter i eksistentielt belastende omstændigheder. Selv om psykologisk behandling måske umiddelbart kræver mere tid end somatisk behandling, vil de investerede ressourcer på længere sigt give både individuelle og samfundsmæssige gevinster. Irene Christiansen, cand.psych. Ansat i Krisepsykologisk Enhed, Neurocentret, Rigshospitalet 8 Psykolog nyt

9 Ta på ferie med RUNA Tør du rejse uden? Med RUNA s Rejseforsikring Verden inkl. afbestillingsforsikring kan du roligt bestille din ferierejse og tage sikkert af sted - hele året rundt. I tilfælde af alvorlig sygdom/hospitalsindlæggelse kontakt: I EU Uden for EU The Danish Health Security LB Group Alarm Tel Tel Fax Ved anden form for assistance kontakt LB Group Alarm. Police- LB KONCERNEN Fax Rejseforsikring Verden Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: Før afrejse: Refusion af rejsens pris - hvis ferierejsen bliver aflyst på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom. Bilferie - ved bilferie/individuel arrangeret rejse er forudbetalte, ikke refunderbare udgifter til transport og ophold i relation til rejsen dækket. Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil får en kaskoskade kort før, ferien begynder. Under rejsen: Erstatning for ødelagte feriedage - med indtil kr. pr. person. Sygdom og hjemtransport - i hele verden bliver erstattet med indtil 5 mio. kr. pr. person. Dækning af selvrisiko - ved skade på lejet bil op til kr. Ved terroraktioner eller naturkatastrofer - er udgifter i forbindelse med evakuering og krisehjælp dækket. Nyt: dækning i Danmark Rejseforsikring Verden dækker også afbestilling og ødelagte feriedage på ferierejser i Danmark, hvis din ferie strækker sig over minimum 3 overnatninger. Hvem er dækket? Rejseforsikring Verden dækker hele din husstand - året rundt. Forsikringen dækker alle private ferie- og studierej-ser i hele verden indtil 60 dage. Har du udeboende børn under 21 år, er de også omfattet af forsikringen, indtil de flytter sammen med kæresten eller får børn. Mere information Du kan få mere at vide om Rejseforsikring Verden på Her kan du også bestille tilbud og se vilkårene. For at kunne bestille rejseforsikringen skal du have din indboforsikring hos os. RUNA FORSIKRING A/S - Tlf.: Psykolog nyt

10 10 Psykolog nyt TEST

11 ER VI STADIG I PPR? Vi vil gerne slå et slag for at teste, når det er relevant, skriver PPR-psykologerne i dette debatoplæg. Faren ved ikke at gøre det er, at barnets egne forudsætninger ellers bliver overset. Debatoplæg Af Kirsten Helstrup Bonde m.fl. I Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Randers har vi siden 2003 arbejdet med en konsultativ model. Forinden havde en arbejdsgruppe planlagt omlægningen omhyggeligt. Modellen indebar, at psykologen gav supervision på nogle skoler og institutioner, var konsulenter på andre skoler og institutioner og tog henvisninger og udredte børn på helt tredje skoler og institutioner. De fleste psykologer, som har arbejdet med modellen blev meget glade for denne måde at arbejde på, hvor det blev tydeligt, hvad man kunne udrette som konsulent uden at teste børnene. Det er dog blevet tydeliggjort, at en brik i puslespillet barnets egne forudsætninger ofte bliver væk, når man udelukkende baserer sig på andenhåndsviden, som man især gør inden for det konsultative. Vi vil derfor gerne slå et slag for nødvendigheden af at teste, når det er relevant. I den konsultative proces formidles oplysninger om barnet gennem læreren eller pæ- dagogen til psykologen. Psykologen er i denne proces ikke i direkte kontakt med de primære personer: barn og forældre. Det medfører etiske overvejelser om, hvor længe man kan være konsultativ, og hvornår man bør lave en direkte udredning af barnet, idet de forventninger, fordomme og ønsketænkning, som de sociale omgivelser tillægger en person selv om de er uudtalte har stor indvirkning på, hvordan denne person klarer sig i de sociale omgivelser. Spørgsmålet er, hvornår det tidspunkt er nået, hvor man bør påbegynde en egentlig udredning for at forbedre barets trivsel og udvikling. Der er mange faktorer på spil i disse etiske overvejelser: Hvorfor sker der ikke en adfærdsmæssig ændring på trods af støtteforanstaltninger? Hvorfor sker der ikke en faglig udvikling? Hvorfor er barnet passivt selv i trygge rammer? Hvorfor kan barnet ikke arbejde selvstændigt, når opgaven er forstået? Hvorfor leger barnet ikke med jævnaldrende? Psykolog nyt

12 Mistanke om alvorlige personlighedsforstyrrelse eller psykiske problemer, fx depression, angst. Mistanke om specifikke indlæringsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Når konsultative metoder ikke vurderes til at være tilstrækkelige eller hensigtsmæssige til at bedre barnets trivsel/funktion. Disse mønstre, som stadig viser sig på trods af netværkets arbejde med barnet, bevirker, at man efter en tid ikke etisk kan forsvare at bygge på antagelser eller formodninger om barnets forudsætninger, men har behov for at afdække ved en udredning, om man har den rette forståelse for barnet og dets egne forudsætninger for at kunne anbefale de rette foranstaltninger for at forbedre barnets trivsel og udvikling. Det er ikke ukendt blandt erfarne PPR-psykologer, at man får elever i de ældre klasser, som er blevet fejlvurderet. Hvornår er det relevant at teste? Når der er behov for at afdække barnets ressourcer og vanskeligheder til brug for vurdering af støttebehov samt etablering af støtteforanstaltninger bliver det relevant med testning. Dette kan danne grundlag for en mere præcis vurdering af, om barnets vanskeligheder er udtryk for barnet med vanskeligheder eller barnet i vanskeligheder. Denne vurdering omfatter både graden og arten af vanskeligheden. På den baggrund bliver det muligt at iværksætte interventionen over for barnet og familien, så de ikke kastes rundt i forskellige systemer. Som de vigtigste årsager til at teste barnet kan nævnes: Mistanke om gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Mistanke om generelle indlæringsvanskeligheder. Mistanke om alvorlige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, som formodes at kunne have et neurologisk grundlag (ADHD, ADD, NLD). Som psykologer i en PPR har vi alle erfaringer med at møde børn i 7., 8., eller endog 9. klasse, som ved en psykologisk udredning viser sig at have eksempelvis non-verbale indlæringsvanskeligheder eller generel forsinket udvikling. Der er vel at mærke tale om børn, som ikke tidligere har været undersøgt/testet. Man bliver faktisk helt trist, når man møder disse børn, som kunne have været skånet for en hel del nederlag, hvis man på et tidligere tidspunkt havde tænkt, at det ville være relevant at undersøge barnets egne forudsætninger for læring og udvikling. Som eksempel har vi set børn med nonverbale indlæringsvanskeligheder, hvor deres gode sproglige kompetencer har sløret omgivelsernes øjne, eller børn med forsinket udvikling, som opdages for sent, fordi de fremstår velopdragne og stille. Andre gange møder vi børn med angstvanskeligheder, der ved en nærmere testning viser sig at have store overbliksvanskeligheder, som ikke tidligere har været udredt. Når et barns vanskeligheder ikke afdækkes i en tidlig skolealder, risikerer man, at det udvikler flere vanskeligheder oveni. Det kan være følelsesmæssige eller sociale eller adfærdsmæssige problemer. Ved at inddrage test (dvs. standardiserede test) kan man i den kvantitative del af testopgørelsen opnå et sammenligningsgrundlag, som rækker ud over den enkelte psykologs subjektive vurdering på baggrund af viden og personlig erfaring. Det er vores opfattelse, at man herved kan opnå sikrere vurderinger af, hvad der ligger inden for den forventede normale variation for det pågældende alderstrin. PPR-vurdering Konsultativ Test og Undersøgelse Viden om børns udvikling A: Kognitiv test Tema 1 Tema 2 Tema 3 B: Test 1 B: Test 2 B: Test 3 Emne 1 Emne 2 Emne 3 Model 1. Et systematiseret efteruddannelsesforløb. 12 Psykolog nyt

13 FAKTA Mere om emnet Helhedsorienteret analyse af barnet Når vi i PPR laver en test på et barn, er det, fordi vi vurderer, at der kan være evner, funktioner eller følelsesmæssige aspekter hos barnet, som kræver en nærmere vurdering. Set ud fra en hel skolepopulation ligger antallet af børn, der hvert år testes af en psykolog på en meget lille procentdel. I Randers Kommune er antallet 3,1 % af skolebørnene. Det at teste ser vi som en nødvendig del af den nærmere udredning af et barn. Man kan anskueliggøre dette på flere måder. En klassisk model er Alan Carrs caseformuleringsmodel (jf. The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology, 2006) I PPR s arbejdsfelt er det nødvendigt at anerkende, at barnet ses med mange øjne. Vi har barnet selv, forældrene, det øvrige netværk, skolen og fritidsinstitutionen, daginstitutionen samt andre fagpersoner, som hver især oplever barnet i forskellige sammenhænge og med forskellige styrker og svagheder. Denne information er med til at give et indblik i den virkelighed, barnet lever i. Derudover har vi i vores undersøgelse af barnet forskellige test -øjne, vi kan se barnet med. Det kan være en vurdering af barnets kognitive evner i relation til den adfærd, barnet udviser. Det kan også være en specifik viden om graden af personlig sårbarhed hos barnet, der kan være medvirkende til, at forandringer opleves stærkere, end de ville gøre hos andre børn. Det at sidde alene med barnet i en testsituation giver desuden anledning til, at man kan afprøve de hypoteser, som andre har i forhold til barnet, og barnet kan selv give sit billede af dets livssituation. Når alle disse dele, kontekstuelle som personlige, samles, vil vurderingen af barnet være mere grundig, end hvis vi kun ser det med andres øjne. Opgaven i en udredning bliver altså at samle mange øjne i en fortælling om barnet, uden at en del bliver den altoverskyggende, men hvor de forskellige faktorer i barnets livssituation skal ses i relation til hinanden. En sådan formulering kræver, at man samarbejder bredt med forældre, skole eller institution, hvis det skal lykkes at ændre på selv små forhold, som kan medføre store forandringer. Det vil ideelt set også kræve, at man kan indgå aftaler på tværs af professionelle skel, eksempelvis mellem de sociale myndigheder og skoleregi eller mellem regionale og kommunale tiltag omkring barnet. Autorisationsforløb i PPR I 1990 erne indførte vi i Danmark autorisation for psykologer, et toårigt efteruddannelsesforløb, som skulle sikre en vis enshed i den praktiske træning, og som gav ret til, at De synspunkter, der fremføres i artiklen, findes i en mere udbygget form i maj/juni-nummeret af PPR-Nyt. man kunne bruge den beskyttede titel autoriseret psykolog. Inden for de større regionale arbejdspladser har man flere steder sat autorisationsforløbet og efterfølgende specialistuddannelse i system, så at man med fælles undervisning og supervision får givet en grundig og målrettet efteruddannelse af de psykologer, som arbejder i feltet. Vi kunne ønske, at der i PPR indføres en mere systematiseret anvendelse og udvikling af test i forbindelse med udredninger. Man kunne, som Model 1 visualiserer, lave en mere formel aftale om efteruddannelse inden for PPR, der i forskellige sub-moduler sørgede for den brede generelle indføring i tre vigtige delelementer nemlig det konsultative, brug af standardiserede test og en indføring i den nyeste viden om børns udvikling. Samtidig kunne man inddele de tre delelementer i mindre enheder, som den enkelte psykolog ud fra viden og interessefelt selv kunne være med til at planlægge ved begyndelsen af et ansættelsesforhold i PPR. Eksempelvis kunne en psykolog vælge at uddanne sig i LPmodel under det konsultative, samt kurser og træning i observation inden for undersøgelsesdelen. En anden psykolog ville vælge uddannelse i vejledning af forældre og skolebørn ud fra kognitive edukative metoder i den konsultative del og brug af angst og depressionsskalaer i undersøgelsesdelen. Samtidig ville en bestemt kognitiv test være noget, alle på arbejdspladsen skule have med i planen. I det pædagogisk-psykologiske felt i kommunale systemer er vi opmærksomme på, at vi ikke er selvskrevet til at specialisere os. Samtidig er det vigtigt at have øje for, at man ved at målrette den enkeltes efteruddannelse vil få en større og mere kvalificeret viden til gavn for alle de børn og forældre, der møder systemet. Vi oplever, at vi kan blive skarpere på brugen af de redskaber, vi skal have for at udrede børn, og til at differentiere mellem sandsynlige ætiologiske faktorer og danne hypoteser om graden af vanskelighederne. Sagt på en anden måde: En entreprenør køber ikke en ny gravko til sin nyansatte og stikker ham manualen uden at sikre sig, at han har kørekort til maskinen. Kirsten Helstrup Bonde, cand.pæd.psych., Janette Hoppe, cand.psych., Stanislawa Misztal, cand.psych. og Birthe Rusike, cand.psych. Alle autoriserede psykologer ansat ved PPR, Randers Kommune Psykolog nyt

14 modelfoto: bam/scanpix 14 Psykolog nyt

15 Evidensbaseret praksis og ADHD Forskningen er for svagt repræsenteret i den aktuelle debat i Psykolog Nyt om ADHD-diagnosen. Det mener to psykologer, som forholder sig kritisk til nogle af de hidtidige indlæg. Evidens Af Ole Jakob Storebø og Dorte Damm Om man kan lide det eller ej: Kravet om at basere ens praksis på evidens vokser hurtigt over hele verden. Kravet er fornuftigt, hvis man ser helt nøgternt på det. Hvem på et sygehus ville ikke have, at den behandling, man får for en sygdom, er baseret på den bedst mulige evidens? Man får dermed ikke kun en behandling, der bygger på den bedste forskning, man er også i mindre risiko for at modtage en behandling, som kan være farlig for ens helbred. Der er rigtig meget brug for, at vi bruger forskningen mere aktivt i vores fag. Personligt oplever vi tit en frustration, når vi læser nogle af artiklerne i vores fagblad, hvor argumentationen er meget langt fra evidensbaseret. Ofte er der referencer, der er samlet for at støtte ens egne synspunkter, hvilket der for så vidt ikke er noget i vejen med, men det giver et problem, hvis artiklens ærinde er mere end blot en teoretisk refleksion. Som samlet faggruppe sidder psykologerne i positioner, hvor der skal tages vigtige beslutninger i forhold til behandling, og vi foretager ofte udredninger, der har store implikationer for patienten/klienten. I disse vigtige positioner er der stort behov for, at den måde, hvorpå man forholder sig til undersøgelse og behandling, er baseret på bedst mulige evidens. På det seneste har der været en række artikler om ADHD, som tager udgangspunkt i selve fænomenet, men som også tager stilling til diagnosen, behandling og udredning etc. Disse artikler er ment som indlæg i en pågående debat, men det er bekymrende at læse skråsikkerheden, der lægges frem, og den fremlagte manglende evidensbaserede dokumentation for postulaterne. Eksempler på artikler I artiklen En kompleks forståelse af ADHD af Rasborg (Psykolog Nyt 2/2010) stiller forfatteren en række spørgsmål, som han selv besvarer. Han skriver, at det umiddelbart er svært at forestille sig en effekt af psykologisk intervention over for forældre, der selv er omsorgsvigtede, men han har ikke undersøgt den foreliggende forskning. Ligeledes argumenterer han for, at børn med ADHD-adfærd, som han kalder det, bør anbringes uden for hjemmet for at modtage miljøterapi. Hvad er evidensen for dette? I en anden artikel om ADHD (Psykolog Nyt 6/2010) er der et interview med den kendte tysk-engelske børnepsykiater Eia Asen, der henviser til en undersøgelse af Swanson fra 1999 (MTA-studiet). Asen siger: Jeg vil gerne henvise til Swansons undersøgelser tilbage fra Der viste resultaterne, at behandling med Ritalin var lovende efter 14 måneder, mindre gode efter 24 måneder og værre ved 36 måneder. Konklusionen her er altså, at den kontinuerlige medicinering peger mod en forværring i langt højere grad end en forbedring af symptomerne. Dette er helt forkert og rystende læsning. Faktum var, at der var en god effekt af medicinsk behandling efter 36 måneder, der var blot ikke nogen effektforskel mellem den medicinske behandling, den psykosociale behandling, kombinationen af disse og standardbehandling ved 36-månedersmålingen. Alle behandlingsformer viste dog god effekt på kernesymptomerne (Jensen et al., 2007). Her er det en ekspert, der udtaler sig, hvilket i sig selv rangerer lavt på den hierarkiske liste over evidens. Når eksperten også kommer med forkerte oplysninger, bliver det helt galt. Karen Vibeke Mortensen sætter spørgsmålstegn ved, om ADHD er en arvelig sygdom, blandt andet ved at henvise til ICD-10 fra 1992, hvor der står, at man mangler viden om den specifikke ætiologi på nuværende tidspunkt (Psykolog Nyt 19, 2009). Ja, det var måske mere usikkert i 1992, men meget er sket siden. Der er i dag ret god evidens for, at ADHD har en genetisk ætiologisk eller biologisk komponent (Faraone, 2005; Levy et al., 1997; Hudziak et al., 2005; Linnet et al., 2003; Psykolog nyt

16 Hewitt et al., 1997). Karen Vibeke Mortensen har sandsynligvis ret i, at der også er en miljøfaktor dette er der bare ikke meget evidens for på nuværende tidspunkt. Der er en udfordring for forskningen i på en pålidelig måde at få påvist, hvilke specifikke miljøfaktorer der forklarer den sidste del af variensen. Evidensbaseret praksis Det er ret almindeligt at oprette et hierarki over evidens. Øverst placeres det systematiske review/metanalysen efterfulgt af det randomiserede kliniske forsøg, herefter kohorteundersøgelser, case kontrol-studier etc. Ekspertudtalelser kommer ret langt ned på listen. Selv om den bedste måde at undersøge effekten af en behandling er det systematiske reviewbaserede på randomiserede kliniske forsøg, kan andre spørgsmål bedst besvares med andre forskningsdesigns. For eksempel kan spørgsmålet om prævalens bedst besvares gennem kohortestudier. Der har været rejst kritik af en evidensbaseret praksis, som søger at finde den bedste behandling for forskellige problemer/lidelser. Søndergaard påpeger i en artikel i Psykolog Nyt 8/2009, at det randomiserede forsøg er uegnet til at undersøge effekten af psykoterapi ud fra denne metodes krav til stringens og manualisering. Han pointerer, at mange forhold ved den psykoterapeutiske metode ikke lader sig operationalisere eller beskrive i en manual, fx alliancen med klienten. Han argumenterer for, at de nonspecifikke faktorer vanskeligt kan inkorporeres i denne metode, og endelig har han fokus på den individuelle patient, idet han skriver, at det kan være svært at bruge en metode, der måske har vist god effekt over for en hel gruppe, til det enkelte individs specifikt sammensatte vifte af vanskeligheder. Nyere forskning viser dog, at selv komplicerede fænomener, som opstår i kontaktfeltet mellem mennesker, kan operationaliseres. I Norge har man fx i en undersøgelse fundet ud af, at overføringstolkninger havde god effekt på især de dårligste patienter. Disse begreber blev operationaliseret for at gøre dem mere tilgængelige for forskningen (Høglend et al., 2008). Selvsagt vil der altid være processer i en psykoterapi, der ikke kan manualiseres, men det er en stadig udfordring at forbedre forskningen. Evidensbaseret praksis handler om at tilbyde den bedste metode målt på en gruppe af menne- Afregningssystemet Equus gør dig fri af tid og sted MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Equus er et internetbaseret afregningssystem, som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, at dine data altid er der. Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, som skal koncentrere dig om andet og derfor vil slippe for teknisk bøvl. Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail uden ventetid og uden yderligere betaling. Og så giver vi dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til systemet det koster heller ikke ekstra. Equus kan anvendes fra alle computere, uanset om det er Windows, Mac eller Linux. Afprøv Equus gratis i 3 uger Tilmeld dig på internettet på så får du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme gratis og uden forpligtelser. Et årsabbonnement på Equus koster kr. inkl. moms og inkluderer alt også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til danmark, online tidsbestilling og meget mere og så er Equus naturligvis godkendt af MedCom. Kontakt os på telefon eller på Vængevej Stenstrup Telefon

17 sker med samme type problemer eller lidelse under hensyntagen til det enkelte individs forudsætninger, ønsker, behov etc. (Heneghan & Badenoch, 2006). Simonsen og Møhl skriver, at evidensbaseret behandling består af følgende tre elementer: 1) patientens værdier, præferencer og forventninger, 2) god klinisk erfaring og 3) videnskabelig evidens. Fokus skal være på en afvejning mellem disse tre forhold (Simonsen & Møhl, 2010). Forskning og klinisk kunnen Det er vigtigt for vores fag, at vi hele tiden udvikler vores begrebsapparat og forskningen. Bateman & Fonagy (1999) har i et randomiseret klinisk forsøg vist, at mentaliseringsbaseret psykoterapi har større effekt over for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse end standardbehandlingen, og Roth & Fonagy, 2006, har i bogen What Works For Whom vist, at der er forskelle i effekten af forskellige behandlinger over for bestemte patientgrupper. Flere studier viser, at der er en sammenhæng mellem behandlingsteknik og effekt både i forhold til fobier og paniklidelser, misbrug og skizofreni (Marks, 1994; Barlow et al., 1989; Carrol et al., 1994). Bargmann et al. (2009) fortolker American Psychological Associations anbefalinger om at evidensbasere praksis som en støtte til en individuel kvalitetssikring af ens arbejde. De afslutter artiklen med at skrive: i stedet for at fokusere på teoretisk og metodemæssig evidens peger forskningen i retning af at appellere til, at psykologer kvalitetssikrer deres arbejde. Kvalitetssikring af ens arbejde kan ingen vel være uenige i, men det er ikke det, der menes i American Psychological Associations Statement. Her står: Evidence-based practice in psychology (EBPP) is the integration of the best available research with clinical expertise in the context of patient characteristics, culture and preference. This definition of EBPP closely parallels the definition of evidence based practice adopted by the Institute of Medicine. Og videre: Evidencebased practice is the integration of best research evidence with clinical expertise and patient values. Dette handler om at kombinere forskningen med klinisk kunnen. Endvidere står der: Generally, evidence derived from clinically relevant research on psychological practice should be based on systematic reviews, reasonable effect size statistical and clinical significance, and a body of supporting evidence. Størst evidens for medicin og KAT Første skridt i en evidensbaseret praksis er at formulere et spørgsmål og herefter forsøge at finde den bedst mulige evidens til at besvare spørgsmålet. Her bør søges i en række databaser. Derefter er det vigtigt at vurdere forskningens kvalitet for forskellige former for bias. Gør man dette for ADHD, vil man fin de ud af, at den bedste evidensbaserede behandling er medicinsk behandling og/eller kognitiv-/adfærdsbaseret terapi (Barkley, 1997; Spencer et al., 1996; Gillberg et al., 1997; Klassen et al., 1999; MTA, 1999a; Gilmore & Milne, 2001; Gadow et al., 1990; Malone et al., 1993; Conners et al., 2001; Carr, 2000b). Andre behandlingsformer er der ringe evidens for. Dette betyder ikke, at de ikke har en effekt, der er bare ikke nogen relevant evidens for disse metoders effekt til børn med ADHD. For småbørns vedkommende er der af henholdsvis danske og engelske forskere foretaget en gennemgang af al tilgængelig forskning, og på baggrund af dette anbefales kognitiv adfærdsterapi med vejledning, supervision og terapi i forhold til forældre og pædagoger som primære strategi i behandlingen (BUP, 2008; NICE, 2008). For større børns vedkommende er der i begge referenceprogrammer enighed om, at de fleste børn med svær ADHD tilbydes medicinsk behandling som første valg suppleret med vejledning og støtte til forældre og netværk, specialundervisning og forældretræning. Om man kan lide det eller ej: Kravet om at basere ens praksis på evidens vokser hurtigt over hele verden Disse behandlingsformer anbefales, fordi de er dokumenteret effektive i forhold til børn med ADHD og deres familier. Der er ingen steder i behandlingsanbefalinger fra dansk eller europæisk hold foreslået, at man kan nøjes med medicin til børn med ADHD. Måske har man erfaring med, at psykoanalytisk terapi kan hjælpe børn med ADHD, og dette er fint. Det kan sågar danne udgangspunkt for videre forskning, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan være svært at generalisere på basis af ens egne erfaringer, måske med ret få patienter. Dette kan bruges som inspiration for andre, men det er vigtigt at vide, at denne form for evidens er placeret ret langt nede på den internationalt anerkendte liste over vurdering af forskning. Ole Jakob Storebø, aut. psykolog og ph.d-studerende Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, samt Forsknings enheden, Region Sjælland Dorte Damm, specialist i psykoterapi og børneneuropsykologi, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Psykolog nyt

18 litteratur American Psychological Association Statement Policy Statement on Evidence-Based Practice in Psychology (2005). Bargmann S.Ø. et al. (2009) Nye veje for evidensbegrebet. Psykolog Nyt nr. 21, 63 årgang. Barkely, R.A. (1997) A review of stimulant drug research with hyperactive children. Journal of Child Psycol Psychiatry. 18(2): Barlow, D.H., Craske, M., Cerny, J. et al. (1994) Behavioral treatment of panic disorder. Behavior Therapy, 20: BUP (2008) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabs referenceprogram for ADHD Carrol, K.M., Rouassaville, B.J., Gordon, L.T. et al. (1994) Psychotherapy and pharmacotherapy for ambulatory cocaine abusers. Archives of General Psychiatry, 51: Carr A. (2000b) What works with Children and Adolescents? A Critical Review of Psychological Interventions with Children, Adolescents and their Families. London: Routledge. Conners, C.K., Epstein, J.N., March, J.S. (2001)Multimodal treatment of ADHD in the MTA: an alternative outcome analysis. Journal of American Academic Child and Adolescence Psychiatry, 40(2): Faraone, S.V., Perlis, R.H., Doyle, A.E. et al. Molecular genetics of attention-deficit/hyperactivity disorder. BiolPsychiatry 2005 June 1;57(11): Gadow, K.D., Nolan, E.E., Sverd, J., Sprafkin J., Paolicelli, L. (1990) Methylphenidate in aggressive-hyperactive boys: In Effects on peer aggression in public school settings. Journal of American Academic Child Adolescence Psychiatry. 29(5): Gilberg, C. et al. (1997) Long- term stimulant treatment of children with attention-deficit hyperactivity disorder symptoms. A randomized, double blind, placebo-controlled trial. Archives of General Psychiatry. 54: Gilmore, A. & Milne, R. (2001) Methylphenidate in children with hyperactivity: review and cost-utility analysis. Pharmacoepidemology and Drug safety. 10(2): Heneghan, C., Badenoch (2006) Evidence-based Medicine Toolkit. Second ed. Oxford: Blackwell Publishing Ltd. Hewitt J.K., Silberg, J.L., Rutter, M. et al. (1997) Genetics and developmental psychopathology, I:phenotypic assessment in the Virginia Twin Study of Adolescent Behavioral Development. Journal of Child Psychological Psychiatry 38: Hudziak, J.J., Derks, E.M., Althoff, R.R. et al. (2005) The genetic and environmental contributions to attention deficit hyperactivity disorder as measured by the Conners Rating Scales- Revised. American Journal of Psychiatry 162: Høglend, P. et al. P. (2008): Transference Interpretations in Dynamic Psychotherapy: Do They Really Yield Sustained Effects? American Journal of Psychiatry. 165: Jensen, P.S. et al. (2007) 3-year follow-up of the NIMH MTA study. Journal of American Academic Child Adolescent Psychiatry. Aug;46(8): Klassen, A., Miller, A., Raina, P., Lee, S.K., Olsen, L. (1999) Attention-deficit hyperactivity disorder on children and youth: a quantitative systematic review of the efficacy of different management strategies. Canadian Journal of Psychiatry. 44(10): Levy F., Hay D., McStephen, M., Wood, C., Waldman, I. (1997) Attention-deficit hyperactivity disorder: A category or a continuum? Genetic analysis of a large-scale twin study. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 36: Linnet, K.M., Dalsgaard, S., Obel, C. et al. Maternal lifestyle factors in pregnancy risk of attention deficit hyperactivity disorder and associated behaviors: review of the current evidence. American Journal of Psychiatry 2003 June;160(6): Marks, J.M. (1987) Fears, Phobias and Rituals. Oxford, UK Oxford University Press. Malone, M.A., Swanson, J.M. (1993) Effects of methylphenidate on impulsive responding in children with attention deficit hyperactivity disorder. Journal of Child Neurology. 8(2): MTA (1999a) MTA Cooperation Group. A 14 month randomized clinical trial of treatment strategies for attention deficit hyperactivity disorder. Archives of General Psychiatry. 56: NICE (2008) National Collaborating Centre for Mental Health Commissioned by the National Institute for Health and Clinical Excellen. Attention deficit hyperactivity disorder. Diagnosis and management of ADHD in children, young people and adults. National Clinical Practice Guideline Number 72. Rasborg L. (2010) En kompleks forståelse af ADHD. Psykolog Nyt nr. 2, 64. årgang. Dansk Psykolog Forening. Simonsen, E. Møhl, B. (2010) Evidensbaseret klinisk praksis. Kap. 30. I Simonsen, E. & Møhl, B. red.) Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag. Spencer, T., Biederman, J., Wilens, T., Harding, M., O Donnel, D., Griffin S. (1996) Pharmacotherapy of attention-deficit hyperactivity disorder across the life cycle. Journal of American Academic Child and Adolescence Psychiatry. 35(4) Søndergaard, P. (2009) Kritik af evidenskravet i psykoterapi. Psykolog Nyt nr. 8, 63. årgang. 18 Psykolog nyt

19 Nye bøger Jon G. Allen. Peter Fonagy. Anthony W. Bateman: Mentalisering i klinisk praksis. Indeholder en grundig gennemgang af den forskningsmæssige og teoretiske litteratur af relevans for mentalisering, herunder dens mange aspekter og relationer til beslægtede begreber, dens udviklingsmæssige udspring i tilknytningsforhold og dens neurobiologiske forankring. Omhandler desuden mentaliserende interventioner i psykoterapi, og hvordan disse anvendes i traumebehandling, terapi med børn og forældre, behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse, psykoedukation mv. Hans Reitzels Forlag, 2010, 428 sider, 398 kr. Thomas Nielsen: Elementær psykologi. Et opslagsværk, der giver svar på fx: Hvad er psykologi? Hvilke forskningsmetoder kan anvendes? Hvad er kognition? Her er artikler om sansehukommelse, problemløsende tænkning, intelligens, selvværd og selvtillid, følelser, stress, angst, positiv psykologi, udviklingspsykologi, gruppeadfærd, om kommunikation, kærlighed, parforhold etc. Blandt andet skrevet til undervisningen i psykologi for gymnasiet på C-niveau. Frydenlund, 2010, 432 sider, 299 kr. Steen Hilling: Håndbog i strategier. Giver et historisk-teoretisk overblik på den neuropsykologiske, kognitive, læringsmæssige og pædagogiske udvikling af strategibegrebet. Et historisk overblik danner således baggrund for at opstille en række velbegrundede og meget anvendelige pædagogisk strategier. Munkholm Forlag, 2010, 96 sider + cd, 250 kr. (www.munkholm.cc) Jacob Storch. Carsten Sørensen. Karina Solsø. Line Keiding Petersen: Resultatorienterede medarbejderundersøgelser. Medarbejderundersøgelser skal skabe værdi og ikke ligge i et hjørne og samle støv. Det er budskabet i bogen, der bl.a. går tæt på, hvorfor man skal foretage medarbejdertilfredshedsunder søgel ser, og hvordan en organisationsmåling kan være relateret til øget organisatorisk performance. En hovedpointe er, at opfølgning er helt afgørende for at forbedre tilfredsheden hos medarbejderne. L&R Business, 2010, 184 sider, 460 kr. indb. Peter Scharff Smith. Janne Jakobsen: Når straffen rammer uskyldige. Når en person straffes med fængsel, kan det være en meget hård prøvelse for de pårørende. Det kan være svært at tage hensyn til de pårørende i forbindelse med strafudmåling og straffuldbyrdelse, da lovovertræderens person og gerning selvfølgelig må stå i centrum. Voksne pårørende må principielt set også forventes at kunne tage ansvar for sig selv og deres situa tion: Men hvad gør man, når det er en far eller mor, der kommer i fængsel, og der står et eller flere børn tilbage? Gyldendal, 2010, 312 sider, 249,95 kr. Lise Giødesen: Børn på hospital. Hvert andet barn oplever at komme på hospital, og de fleste børn oplever en tur på skadestuen. Ud fra den virkelighed udgives samlet to film beregnet til undervisning og debat, en film til børnene selv, et diasshow mv. samlet på én dvd. Se nærmere på Bestilling hos Komiteen for Sundhedsoplysning. L. Giødesen, 2010, dvd + teksthæfte, gratis, dog betaling af porto. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

20 Fra én til psyv Om syv psykologer og ikke mindst deres evigt elskede, punktligt prioriterede og sjældent svigtede supervisionsgruppe. Sammenhold Af Lone Algot Jeppesen Det hele tog sin begyndelse i de midlertidige barakker på Københavns Universitet i Vi var mange, der havde taget beslutningen om at læse psykologi. Vi blev, sammen med ca. 20 andre studerende, sat sammen til et stort hold, døbt (hvorfor er uklart) Tyrs Trykspulere. De fleste, der har haft deres gang på universitetet, vil vide, at etableringen af læsegrupper og i det hele taget arbejdet for et godt og solidt netværk kan kræve megen opsøgende adfærd og initiativer. Vi var et par mere eller mindre tilfældigt sammensatte læsegrupper under studiet, og da studietiden lakkede mod enden, var vi syv nyudklækkede kvindelige psykologer, der besluttede at lave en supervisionsgruppe. Vi har mange forskellige fortællinger om vores fælles historie. De overordnede linjer er rimeligt samstemmende, men når vi dobbeltklikker på de enkelte år, møder, begivenheder og agendaer, bliver udlægningerne noget mere forskellige og nuancerede alt efter hvem der får the talking stick. Er vi fx en læsegruppe? En erfagruppe? En supervisionsgruppe? En kvindegruppe? Netværksgruppe? Eller en terapigruppe ligefrem? Og videre: Var vi en samlet læsegruppe under studiet? Har vi altid kun været syv? Hvor lang tid varede vores pænhedsperiode? Hvor længe blev vi ved med at have værtindegaver med? Er det mødelederen der skriver referat? Skal vi overhovedet have et referat? Har vi lavet en aftale om, at supervisorrollen planlægges et år ad gangen? Er der en struktureret runde med feedback til supervisor? Og hvem er det nu, der står for den? Har der altid været tårer i vores runder? Har der overhovedet været én eneste søndag i vores gruppes levetid, hvor ingen af os havde bevægende nyheder fagligt, personligt om noget, der var vigtigt? Ja, når man sætter syv mennesker sammen, gang efter gang, år efter år, så sker der ting og sager. Og når man nu er den, der endelig har grebet bolden og sat sig for at illustration: Henning Christensen sætte ord på, så følger også her en enestående mulighed for at levere sin egen version af virkeligheden. Hvilket virkelighedsprivilegium. Fagligt, personligt, kulinarisk Vi etablerede os som samlet supervisionsgruppe ved slutningen af studiet og brugte stakkevis af søndage på at afklare rammerne for vores gruppe. Hvad ville vi bruge hinanden til? Hvad skulle formålet være med gruppen? Hvad kunne en god ramme være? Til dette formål inviterede vi en anden gruppe til at komme og fortælle os om deres etableringserfaringer, og det gav anledning til, at vi blev mere klar over, hvad vi gerne ville med vores gruppe. Vi ville bruge hinanden til faglig senere hen også personlig udvikling, og et centralt gennemgående element skulle være gensidig intern supervision. Herefter brugte vi en del søndage på at fortælle hver vores livshistorie 20 Psykolog nyt

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse.

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse. Navn: Tlf. nr.: 75 17 15 45 / 20 13 19 19 e-mail: ullalotus@hotmail.com Fødselsdato: 04.06-1970 Spidskompetencer Specialist i psykoterapi Autoriseret klinisk psykolog. Omfattende sorg- og krisepsykologisk

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Anne Kamuk m.fl Beskrivelse af uddannelsesstedet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Hillerød Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus Dato 1. dag: 17. september

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere