Tid til forandring Systematisk observation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tid til forandring Systematisk observation"

Transkript

1 ORIGINAL ARTIKEL Tid til forandring Systematisk observation Time for change Systematic observation Klinisk Sygepleje 26. årgang nr uu Background: Several studies conclude that lives can be saved by implementing systematic registration of vital signs. Studies also indicate insecurity and a lack of knowledge among nurses with regards to how assessments should be used in practice. The aim is to clarify which aspects may have an influence on registration of vital signs. For this purpose, a study was developed, which includes both survey and audit. The data collection was carried out in two hospitals. The data consist of audits on 20 patient records and returned questionnaires. Current accreditation standards are used in further analysis of data. The results show that nurses hold greater knowledge and competence than required by the standards in use at the wards. This indicates, that the standards in use, are limiting nurses in their working method. Keywords: Postoperative health care, standardized method, surveys, systematic observation, vital signs. Gitte Duus Andersen Introduktion Gennem de senere år har der i stigende grad været fokus på, hvordan sygeplejen kan optimeres, så patienterne modtager behandling og pleje af højeste kvalitet, men hvor der samtidig i højere grad spekuleres i økonomiske ressourcer (1,2). Der er udført utallige undersøgelser, der redegør for, hvordan forværringer i patienternes tilstand mindskes under indlæggelse. Flere af disse undersøgelser påpeger, at kontinuerlig systematisk observation af patienternes tilstand er en mulig løsning (-6). Det er ikke kun i Danmark, at der er fokus på dette. Også udenlandske undersøgelser har påvist mulighederne for at redde liv ved systematisk at observere patienternes tilstand. I Australien blev alle dødsfald gennemgået på tre hospitaler over en seksmånedersperiode. Resultaterne herfra viste bl.a. høj incidens af abnorme vitale parametre i op til otte timer før et hjertestop (4). I Danmark er der udført undersøgelser med lignende resultater. Læge Lone Fuhrmann udførte et observationsstudie på Herlev Hospital, hvor resultatet viste, at der manglede systematik i observationen af patienterne. Hos helt op til 4 % af de patienter med kritiske udsving i deres vitale parametre var personalet ikke vidende om det (5,6). Ligeledes viste undersøgelserne, at sygeplejerskerne manglede viden om, hvad resultaterne af målingerne konkret betød, samt hvordan resultatet af observationerne burde anvendes i praksis (). På flere af landets hospitaler har ledelserne taget konsekvensen af denne viden og har indført mere systematiske arbejdsmetoder til at observere patienternes tilstand. På Århus Universitetshospital har man været førende ved at implementere et observationsskema med indbygget risikopoint, der vejleder personalet i at observere (8). På Frederiksberg Hospital har man ligeledes indført systematisk observation af alle patienter på de medicinske afdelinger, og resultaterne herfra er positive (9). På Hvidovre Hospital er udviklingssygeplejerske Gitte Bunkenborg gået skridtet videre og udfører

2 46 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr et ph.d.-studie, hvor formålet er at implementere systematisk observation og registrering af patienternes vitale parametre med korte intervaller hele døgnet for på den måde at være på forkant med kritisk forværring. Resultaterne herfra er endnu ikke publiceret (10-12). Formål Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge, om der er sket en udvikling i arbejdsmetode i forhold til systematisk observation af patienternes tilstand, samt at undersøge sygeplejerskernes viden og holdning i forhold til betydning og registrering af vitale parametre i praksis. Metode Undersøgelsen er udført af to sygeplejestuderende i forbindelse med deres afsluttende bachelorprojekt (1). Inspirationen blev primært fundet gennem klinisk praksis på forskellige kirurgiske afdelinger, hvor begge studerende bag undersøgelsen oplevede en manglende systematik i observationen af patienternes tilstand. Kontinuerlig registrering af patienternes vitale parametre var simpelthen ikke en del af arbejdsmetoden. Den udførte undersøgelse bestod af survey og journalaudit. Undersøgelsen belyste afdelingernes krav om registreringer af vitale parametre samt sygeplejerskernes holdning til anvendelsen af vitale parametre i praksis. Der var enkelte forskelle i arbejdsmetoden på de to afdelinger, der bør omtales yderligere. På afdeling I anvendes fortrykte plejeplaner, hvor der registreres blodtryk (BT), puls (p) og saturation (sao 2 ) én gang i døgnet, de første to postoperative døgn. Temperaturmåling (tp) nævnes kun præoperativt, hvor patientens temperatur vurderes ud fra skøn uden anvendelse af termometer. På afdeling II anvendes observationsskema, hvor der registreres BT, p, sao 2 og tp. Rutinen på afdelingen er at måle de vitale parametre én gang i døgnet de fem første postoperative døgn. Journalaudit blev anvendt til at belyse den aktuelle registrering af vitale parametre i praksis. Dataindsamling Undersøgelsen blev foretaget på to forskellige kirurgiske afdelinger i hovedstadsområdet. Respondenter bestod udelukkende af sygeplejersker. Der blev udleveret 10 spørgeskemaer til hver af de to afdelinger, i alt 20 stk. Spørgeskemaerne blev udviklet af de to studerende bag undersøgelsen på baggrund af udsagn fra artikler og tidligere udførte undersøgelser. Spørgsmålene var udformet som en kombination af handlings-, videns- og holdningsspørgsmål. Svarmulighederne var begrænset med forudbestemte muligheder eller ved vurdering på en skala fra 1 til 5. Enkelte spørgsmål lagde op til selvstændig besvarelse. Supplerende blev der foretaget klinisk audit (-15) på ti forskellige journaler på hver af de to afdelinger, i alt 20 stk. Der blev undersøgt, om de vitale parametre dokumenteredes, som de burde ifølge foreskrevne standardplejeplaner og retningslinjer på afdelingerne. Ved afvigelser i registreringen i forhold til afdelingernes fastsatte krav blev afvigelsen nedskrevet. Bearbejdning af undersøgelsens data Antallet af besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen var. På grund af det forholdsvis lave antal respondenter blev der ikke anvendt databaser eller kontrollanter i videre analyse af data. Data er videreudviklet til frekvenstabeller af de to studerende direkte ud fra en sammentælling af respondenternes svar. Resultaterne fra journalaudit blev ligeledes talt sammen ud fra hver enkelt registreret måling. Herudfra blev et statistisk overblik udarbejdet for hver af de to afdelinger.

3 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Sygeplejefaglige skøn Vitale parametre Kombination af begge I alt N % Tabel 1. Spørgsmål: Hvilke observationer mener du er vigtigst til at vurdere patientens helbredsmæssige tilstand? Etiske overvejelser I forbindelse med indsamling af data er der indhentet tilladelser efter uddannelsesinstitutionens forskrifter. Respondenterne blev informeret om, at data ville anvendes fortroligt og ville blive anonymiseret ved publicering, samt at de havde mulighed for at forlade undersøgelsen til enhver tid (16). Endelig er der i forbindelse med journalaudit taget hensyn til personfølsomme oplysninger, der er ekskluderet i bearbejdningen af data. Resultater Indledningsvis blev respondenternes alder kategoriseret. Størstedelen af respondenterne, 4 %, var mellem 20 og 29 år, og der var en ligelig fordeling på 29 % af respondenter, der hhv. var mellem 0 og 9 år og mellem 40 og 49 år. Herudover blev tidspunkt for færdiggørelse af uddannelse fastsat. Størstedelen, 1 %, var uddannet efter 2001, % var uddannet i perioden , og de resterende % var uddannet før I Tabel 1 redegøres for, hvilke observationer respondenterne mente var vigtigst i forhold til at vurdere patienternes tilstand. Videre blev respondenterne spurgt, om der på afdelingen var krav til registrering og dokumentation. 100 % svarede ja. Herefter blev der spurgt, om der blev registreret vitale parametre på alle indlagte patienter det første postoperative døgn. Her var besvarelserne ligeledes for 100 % s vedkommende ja. For at belyse respondenternes holdning til anvendelse af vitale parametre i praksis blev de spurgt om, i hvor stor en grad de anvender vitale parametre i praksis. Her var svarmulighederne fordelt på en skala fra 1 til 5 samt ved ikke. Hovedparten, 1 %, svarede, at de i stor grad anvendte vitale parametre, svarende til besvarelsen 5 på skalaen. 21 % anførte svar 4 og de resterende % svarede i moderat grad, svarende til svar. Supplerende hertil blev respondenterne spurgt om, hvorvidt de mente, at de vitale parametre udsiger noget om patienternes helbredsmæssige tilstand. Også her var svarmulighederne fordelt på en skala fra 1 til 5 samt ved ikke. 1 % valgte svar 5, dvs. i høj grad. % valgte svar 4, i nogen grad, og de resterende % valgte svar, i moderat grad. I Tabel 2 redegøres for, hvilke parametre re- Bt, p, SaO 2, Tp, Rf Bt, p, SaO 2, Rf Bt, p, SaO 2, Tp Bt, p, SaO 2 Andre kombinationer I alt N Tabel 2. Spørgsmål: Hvilke målinger indgår i de vitale parametre? Sygeplejerskerne havde mulighed for at angive selvstændig besvarelse. %

4 48 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr gang i døgnet 2 gange i døgnet gange i døgnet 1 gang + skøn Udelukkende skøn I alt N % Tabel. Spørgsmål: Hvor mange gange måles der vitale parametre det første postoperative døgn? Svarmulighederne udgjorde 1- gange i døgnet samt sygeplejefagligt skøn. Sygeplejerskerne havde mulighed for at kombinere svarerne. spondenterne mener, der indgår i definitionen af de vitale parametre Respondenterne blev præsenteret for påstanden om, at sygeplejersker mangler viden om betydningen og anvendelsen af vitale parametre. Respondenterne blev spurgt, i hvor høj en grad de var enige i denne påstand. Svarmuligheder var fordelt på en skala fra 1 til 5 samt ved ikke. Resultatet viste, at % var meget enige i denne påstand, svarende til svar 5 på skalaen. 50 % svarede, at de stort set ikke var enige, svarende til svar 2, og 29 % svarede ved ikke. Resterende % havde neutral besvarelse, svarende til på skalaen. Respondenterne blev præsenteret for endnu en påstand vedrørende usikkerhed om, hvordan sygeplejersker skal handle, og hvem de skal henvende sig til, når de registrerer abnorme parametre hos patienten. Resultatet viste, at 4 % ikke var enige i denne påstand, svarende til svar 1, og at 6 % stort set ikke var enige, svarende til svar 2. % anførte svar, % var stort set enige, svarende til svar 2 og de resterende % svarede ved ikke. Supplerende blev respondenterne spurgt, om de selv føler en usikkerhed i forhold til, hvordan de skal handle, og hvem de skal henvende sig til. Resultatet viste, at 9 % aldrig føler sig usikre, svarende til svar 1, % anførte svar 2 og % af respondenterne føler sig stor set altid usikre, svarende til svar 4. De sidste resultater forsøgte at afspejle respondenternes viden om, hvor ofte der registreres vitale parametre det første postoperative døgn samt deres egen prioritering af registrering af de vitale parametre (Tabel og 4). Diskussion Undersøgelsen har forholdsvis få respondenter og er udført over en kort periode. Resultaterne kan derfor ikke generaliseres. Enkelte spørgsmål gav mulighed for fejlfortolkning. Endvidere manglede enkelte resultater præcision, og bearbejdningen af data var derfor til tider mangelfuld i forhold til den teoretiske analyse. Undersøgelsens resultater ville derfor have profiteret positivt af mere præcise spørgsmål, med mulighed for individuel besvarelse. Kompetence Undersøgelsens resultater viste, at 1 % af respondenterne var uddannet efter år 2001, altså 5 4 I alt N % Tabel 4. Spørgsmål: Hvor højt prioriterer du målingen af de vitale parametre? Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget, er moderat og 1 er lidt.

5 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr inden for de seneste ti år. De resterede 29 % har været uddannet i en periode på mere end ti år (1). Sygeplejeforsker Patricia Benner beskæftiger sig med kompetenceniveauer og benævner sygeplejersker med flere års erfaring fra samme område som værende kyndige eller eksperter (1). Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) har udviklet standard 1.4.4, hvor arbejdstilrettelæggelsen sikres på en måde, så der tages hensyn til bl.a. faglig kvalitet og uddannelsesniveau (1). Fordelingen af tidspunkt for færdiggørelse af uddannelse blandt undersøgelsens respondenter indikerer en variation i erfaringen. Herved er der mulighed for at tilrettelægge arbejdsgangen, så den faglige kvalitet sikres. På den måde imødekommes krav fra DDKM, og der tages højde for forskelligheder i kompetenceniveauer udviklet af Benner. Hertil bør det påpeges, at undersøgelsen ville profitere positivt af et mere konkret spørgsmål om varighed af ansættelse på afdelingen. Benner beskæftiger sig udelukkende med fem kompetenceniveauer, hvor sygeplejersken har mulighed for at opnå ekspertniveau med erfaring fra samme område på under ti år. Undersøgelsen giver udelukkende mulighed for at belyse tidspunkt for færdiggørelse af uddannelse efter 2001, og dermed kan differencen på uddannelsestidspunkt og sandsynligt kompetenceniveau ikke fastsættes med præcision. Observation og kompetence Respondenterne blev spurgt om, hvad der er vigtigst i vurderingen af patienternes tilstand. Resultaterne herfra viste en ligelig fordeling mellem det sygeplejefaglige skøn og de vitale parametre med 8 % (1). De resterende 2 % angav en kombination af begge svarmuligheder (Tabel 1). Dette resultat er ikke i konsensus med tidligere fremstillede udsagn, der påpeger, at rutinerne er blevet forladt, og at observationer er blevet situationsbestemt (). Denne ændring i patientobservationen og arbejdsmetoden er sket over en periode, hvor sygeplejerskeuddannelsen har gennemgået en akademisering, fra 1990 hvor uddannelsen ændres til et studie (18) og senere i 2001 ændres yderligere til en professionsbachelor med teoretisk overvægt (19). Her kan der være en sammenhæng, og det kan påpeges, at visse faglige kvalifikationer ikke kan erhverves og mestres udelukkende gennem teoretisk uddannelse. Ifølge Benner har sygeplejersker på novice- og avanceret nybegynderniveau ikke evne til at anvende situationsbestemt observation på en tilfredsstillende måde (1). Herunder klassificeres sygeplejersker med op til tre års erfaring fra samme arbejdsområde. Resultaterne fra Tabel 1 kan imidlertid antyde, at der er ved at ske en ændring i holdningen blandt sygeplejerskerne, og at mere systematisk observation af patienterne er på vej tilbage til de danske sygehuse. Denne udvikling er nødvendig, hvis patienternes interesse skal varetages på bedst mulig måde, og der skal leveres sygepleje af højeste kvalitet. Det bekræftes af forskellig dokumentation, at situationsbestemt observation ikke er tilstrækkelig, hvis kritisk forværring skal opspores tidligt. Dette er bl.a. konkluderet i tidligere gennemførte undersøgelser foretaget på Herlev Hospital og i Australien. Her fastslås det, at der kan registreres ændringer i de vitale parametre i op til otte timer før et hjertestop (4,5). Supplerende hertil er situationsbestemt observation ikke i konsensus med retningslinjen godkendt i 2010 Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos patienter indlagt på et sengeafsnit, hvor der anbefales registrering af vitale parametre én gang i døgnet på alle indlagte patienter (20). Krav til observationen DDKM påpeger i standard , at patienten skal observeres, så forværring identificeres så tidligt som muligt (1). Vitale parametre anses som et brugbart arbejdsredskab i observationen af patientens tilstand. Tabel 2 viser, at der fremkommer stor variation i definition af, hvilke målinger der indgår i begrebet de vitale parametre blandt respondenterne. Hertil skal nævnes, at kravet til observationerne er forskellige på de to afdelinger. På afdeling I registreres BT, p og sao 2, hvilket % af respondenterne noterede i

6 50 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr deres besvarelse. På afdeling II registreres BT, p, sao 2 og tp, hvilket % ligeledes noterede i deres besvarelse. Det er tankevækkende, at 50 % af respondenterne angav flere målinger, end de to afdelinger stiller krav om. Journalaudit på de to afdelinger viste, at der blev registreret vitale parametre efter afdelingens krav hos 90 % det første postoperative døgn (1). Benner nævner, at sygeplejersken er patientens første forsvarslinje, da det ofte er hende, der er den første til at observere ændringer i patientens tilstand (1). Resultaterne fra undersøgelsen viste, at sygeplejerskerne udfører observation af patienternes tilstand ud fra afdelingernes krav. Det er værd at bemærke, at der ikke er krav om registrering af respirationsfrekvens (rf) på afdelingerne, på trods af at 64 % anførte denne måling under definitionen af de vitale parametre (1). Hertil kan nævnes, at afdelingernes krav til registrering af de vitale parametre i form af fortrykte plejeplaner og observationsskemaer begrænser sygeplejerskernes mulighed for at udføre observationer i det omfang, undersøgelserne konkluderer nødvendigt for at optimere opsporingen af kritisk sygdom hos patienterne. Hermed er der en øget risiko for, at vigtige ændringer i patientens tilstand overses. Bjørnsson nævner, at sygeplejerskerne besidder en usikkerhed i forhold til, hvordan de skal handle, og hvem de skal henvende sig til ved registrering af abnorme vitale parametre (). Resultaterne fra undersøgelsen viste imidlertid, at respondenterne ikke var enige i disse påstande og ikke selv følte sig usikre (1). Forskelligheden i resultaterne kan hænge sammen med, at de undersøgelser, som artikler og rapporter er publiceret på baggrund af, alle er gennemført før år Hermed kan resultaterne fra undersøgelsen indikere, at der er sket en ændring i sygeplejerskernes viden og kompetence. Dette kan betyde en højere kvalitet i sygeplejen. Kvalitetssikring For at sikre at kvaliteten er en integreret del af institutionen på alle niveauer, har DDKM udviklet standard (1). Her påpeges nødvendigheden af at sikre en god kvalitetskultur på afdelingerne. Kulturen på afdelingen er knyttet til sygeplejegruppens arbejdsmetode (2). Det er allerede belyst gennem resultater fra journalaudit, at der blev registreret vitale parametre efter afdelingernes krav i 90 % af tilfældene det første postoperative døgn, hvilket på begge afdelinger omfattede registrering én gang i døgnet (1). Tabel viser imidlertid, at 5, % af respondenterne mente, at de vitale parametre registreres to gange i døgnet det første postoperative døgn. Faktisk mente 42,8 %, at der registreres vitale parametre flere gange i døgnet, end afdelingernes fortrykte plejeplaner og observationsskemaer stiller krav om (1), og som en tidligere fremstillet klinisk retningslinje anbefaler (20). Det er ikke muligt at belyse, om denne opfattelse af, at de vitale parametre registreres to gange i døgnet det første postoperative døgn, omfatter registreringerne på opvågningsafdelingen, eller om respondenterne udelukkende har haft fokus på deres egen afdeling. Hertil bør medregnes risiko for fejlfortolkning af spørgsmålet. Resultatet ville derfor have profiteret positivt af et mere præcist spørgsmål eller mulighed for individuel besvarelse. Standard fra DDKM skal sikre, at forbedringsmuligheder omsættes til handling. Det er ledelsens ansvar at prioritere samt implementere forbedringer (1). Tabel 4 viser, at 64 % af respondenterne prioriterer målingerne af de vitale parametre meget højt. Ingen valgte en besvarelse under middel ved dette spørgsmål (1). Resultaterne fra afdelingerne indikerer, at der er en sygeplejekultur på afdelingerne, hvor kvalitet er en integreret del af arbejdsmetoden. Slutrapporten fra Operation Life viser, at det er muligt at implementere forholdsvis store ændringer i arbejdsmetoden på relativt kort tid (21). Erfaringer med implementering af en mere systematisk observation af patienternes tilstand med korte intervaller fra Frederiksberg Hospital (9) og Hvidovre Hospital (12) er positive. Endelig kan resultaterne fra denne undersøgelse indikere, at respondenterne besidder viden og motivation til ændringer af arbejdsmetoden.

7 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Konklusion Undersøgelsen viste, at afdelingernes krav om observationen ikke er i konsensus med, hvad der ifølge flere undersøgelser vurderes nødvendigt for at opspore kritisk sygdom tidligt. Det konkluderes derfor, at afdelingernes fastsatte krav om observationen af patienterne kan være begrænsende for sygeplejerskernes arbejdsmetode. Resultaterne viser også, at respondenterne prioriterer målingerne meget højt, og at de både angiver flere målinger samt flere måletidspunkter, end afdelingerne stiller krav om. Der var ikke noget, der tydede på, at respondenterne følte usikkerhed i forhold til betydningen og anvendelsen af de vitale parametre i praksis. Det konkluderes derfor, at sygeplejerskerne besidder viden og kompetence til implementering af en kontinuerlig systematisk patientobservation, hvor det er muligt at opspore kritisk sygdom hos patienterne tidligere. Resultaterne herfra kan anvendes som inspiration til at benytte eksisterende viden til at implementere systematisk observation af patienterne. På den måde øges mulighederne for at være på forkant med kritisk dårlige patienter. Det vurderes relevant at undersøge, om sygeplejersker generelt mangler kompetence samt føler usikkerhed i observationen, eller om der er andre begrænsninger, som fx afdelingernes krav, der står i vejen for udførelsen af evidensbaseret systematisk observation af patienternes tilstand. Tak Tak til sygeplejerske Jessica Lumbye Lötzsch for et godt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af det originale bachelorprojekt, herunder indsamling og bearbejdning af data. Tak til Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen, for legat til udarbejdelse af artiklen og tak til Nanna Kappel for vejledning. Sygeplejerske Gitte Duus Andersen Seniorcenteret Egegården Klausdalsbrovej Søborg LITTERATUR 1. IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel for Sygehuse. s.l. Institut for kvalitet og akkreditering i Sundhedsvæsenet, Årg. 1. version. 2. Sundhedsstyrelsen. National strategi for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet. s. 1. Det nationale råd for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, fælles mål og handleplan ; Operation Life. Mortalitetsanalyse En metode til at identificere indsatsområder for patientsikkerhed. s. l. Operation Life, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Hillman KM, Bristow PJ, Chey T et al. Antecedents to hospital deaths. Intern Med J 2001;1:4-8 (Citeret ) leitl.org/ 5. Fuhrmann L, Hesselfeldt R, Lippert A et al. Observation af kritisk syge patienter. Ugeskr Læger. 2009;11(): Fuhrmann L, Lippert A, Perner A et al. Incidence, staff awareness and mortality of patients at risk on general wards. Resuscitation 2008;(): Bjørnsson K. Vi tror, at vi ved, hvordan patienterne har det. Sygeplejersken 2009;19: Bjørnsson K. Vi må genopfinde de gamle dyder. Sygeplejersken. 2009;19: Frederiksberg Hospital. Succes med early Warning Score. Nyhedsarkiv 2010 (Citeret ) 10. Bunkenborg G. Dectection and management of early clinical deterioration in medical and surgical patients. Lunds Universitet. (Citeret: ) Bunkenborg G. Ward nurses observation. (Citeret: ) Nielsen JG. Ny observationsmetode kan reducere antallet af patienter med akut kritiske forløb.

8 52 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr (Citeret: ). 1. Lötzsch JL, Andersen GD. Postoperativ registrering af vitale parametre Et kvantitativt studie med en sundhedsvidenskabelig tilgang. s. l. Sygeplejeuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, Bydam J. Evidensbaseret praksis Grundbog for sundhedspersonale. s. l. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Mainz J, Andersen YH. Kvalitetsudvikling. I: Egerod I. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Dansk Sygeplejeråd. National strategi for sygeplejeforskning (Citeret ) 1. Benner P. Fra novice til ekspert. s. l. København: Munksgaard; Indenrigs- og sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. Undervisningsministeriet; Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje Sestoft B et al. Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for kliniske retningslinjer; Operation Life. Slutrapport. s.l. Danske Selskaber for Patientsikkerhed og Trygfonden, juni 2009.

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Identifikation af kritisk syge

Identifikation af kritisk syge Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område Kliniske studier Modul 2 2. periode Kirurgisk område Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Ambulatorier 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.

Læs mere

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Projektgruppen: Distriktsleder Christina Bjerking Områdeleder Birthe T. Larsen Udviklingssygeplejerske Gunnel Pedersen Koordinerende akutsygeplejerske

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Tidlig opsporing af begyndende sydom på plejecenter - et udviklingsprojekt

Tidlig opsporing af begyndende sydom på plejecenter - et udviklingsprojekt Navn: Camilla Breum Jensen Hold: Fleksibelt afgangsprojekt Odense/Vejle forår 2015 Opgavens art: Afgangsprojekt Fleksibel diplomuddannelse med nøgleord: Demens og Kompetenceudvikling Aflevering: Maj 2015

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser

Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser December 2013 Indhold 1. Indledning... 2 2. Baggrund og relevans... 2 3. Produkter... 2 4. Effekter og monitorering... 3 5. Anvendelighed og

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Høringsrapport Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version Marts 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse 1. Generelt om høringsmaterialet og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR

Læs mere

steno diabetes center

steno diabetes center Steno Ambulante patienters oplevelser i Steno Diabetes Center Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 ambulante patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i region hovedstaden på vegne af steno diabetes

Læs mere

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det? Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Med denne patientundersøgelse er der nu fire gange gennemført detaljerede tilfredshedsundersøgelser på Silkeborg

Læs mere

Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer

Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer Projekt Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Udvikling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere