Tid til forandring Systematisk observation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tid til forandring Systematisk observation"

Transkript

1 ORIGINAL ARTIKEL Tid til forandring Systematisk observation Time for change Systematic observation Klinisk Sygepleje 26. årgang nr uu Background: Several studies conclude that lives can be saved by implementing systematic registration of vital signs. Studies also indicate insecurity and a lack of knowledge among nurses with regards to how assessments should be used in practice. The aim is to clarify which aspects may have an influence on registration of vital signs. For this purpose, a study was developed, which includes both survey and audit. The data collection was carried out in two hospitals. The data consist of audits on 20 patient records and returned questionnaires. Current accreditation standards are used in further analysis of data. The results show that nurses hold greater knowledge and competence than required by the standards in use at the wards. This indicates, that the standards in use, are limiting nurses in their working method. Keywords: Postoperative health care, standardized method, surveys, systematic observation, vital signs. Gitte Duus Andersen Introduktion Gennem de senere år har der i stigende grad været fokus på, hvordan sygeplejen kan optimeres, så patienterne modtager behandling og pleje af højeste kvalitet, men hvor der samtidig i højere grad spekuleres i økonomiske ressourcer (1,2). Der er udført utallige undersøgelser, der redegør for, hvordan forværringer i patienternes tilstand mindskes under indlæggelse. Flere af disse undersøgelser påpeger, at kontinuerlig systematisk observation af patienternes tilstand er en mulig løsning (-6). Det er ikke kun i Danmark, at der er fokus på dette. Også udenlandske undersøgelser har påvist mulighederne for at redde liv ved systematisk at observere patienternes tilstand. I Australien blev alle dødsfald gennemgået på tre hospitaler over en seksmånedersperiode. Resultaterne herfra viste bl.a. høj incidens af abnorme vitale parametre i op til otte timer før et hjertestop (4). I Danmark er der udført undersøgelser med lignende resultater. Læge Lone Fuhrmann udførte et observationsstudie på Herlev Hospital, hvor resultatet viste, at der manglede systematik i observationen af patienterne. Hos helt op til 4 % af de patienter med kritiske udsving i deres vitale parametre var personalet ikke vidende om det (5,6). Ligeledes viste undersøgelserne, at sygeplejerskerne manglede viden om, hvad resultaterne af målingerne konkret betød, samt hvordan resultatet af observationerne burde anvendes i praksis (). På flere af landets hospitaler har ledelserne taget konsekvensen af denne viden og har indført mere systematiske arbejdsmetoder til at observere patienternes tilstand. På Århus Universitetshospital har man været førende ved at implementere et observationsskema med indbygget risikopoint, der vejleder personalet i at observere (8). På Frederiksberg Hospital har man ligeledes indført systematisk observation af alle patienter på de medicinske afdelinger, og resultaterne herfra er positive (9). På Hvidovre Hospital er udviklingssygeplejerske Gitte Bunkenborg gået skridtet videre og udfører

2 46 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr et ph.d.-studie, hvor formålet er at implementere systematisk observation og registrering af patienternes vitale parametre med korte intervaller hele døgnet for på den måde at være på forkant med kritisk forværring. Resultaterne herfra er endnu ikke publiceret (10-12). Formål Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge, om der er sket en udvikling i arbejdsmetode i forhold til systematisk observation af patienternes tilstand, samt at undersøge sygeplejerskernes viden og holdning i forhold til betydning og registrering af vitale parametre i praksis. Metode Undersøgelsen er udført af to sygeplejestuderende i forbindelse med deres afsluttende bachelorprojekt (1). Inspirationen blev primært fundet gennem klinisk praksis på forskellige kirurgiske afdelinger, hvor begge studerende bag undersøgelsen oplevede en manglende systematik i observationen af patienternes tilstand. Kontinuerlig registrering af patienternes vitale parametre var simpelthen ikke en del af arbejdsmetoden. Den udførte undersøgelse bestod af survey og journalaudit. Undersøgelsen belyste afdelingernes krav om registreringer af vitale parametre samt sygeplejerskernes holdning til anvendelsen af vitale parametre i praksis. Der var enkelte forskelle i arbejdsmetoden på de to afdelinger, der bør omtales yderligere. På afdeling I anvendes fortrykte plejeplaner, hvor der registreres blodtryk (BT), puls (p) og saturation (sao 2 ) én gang i døgnet, de første to postoperative døgn. Temperaturmåling (tp) nævnes kun præoperativt, hvor patientens temperatur vurderes ud fra skøn uden anvendelse af termometer. På afdeling II anvendes observationsskema, hvor der registreres BT, p, sao 2 og tp. Rutinen på afdelingen er at måle de vitale parametre én gang i døgnet de fem første postoperative døgn. Journalaudit blev anvendt til at belyse den aktuelle registrering af vitale parametre i praksis. Dataindsamling Undersøgelsen blev foretaget på to forskellige kirurgiske afdelinger i hovedstadsområdet. Respondenter bestod udelukkende af sygeplejersker. Der blev udleveret 10 spørgeskemaer til hver af de to afdelinger, i alt 20 stk. Spørgeskemaerne blev udviklet af de to studerende bag undersøgelsen på baggrund af udsagn fra artikler og tidligere udførte undersøgelser. Spørgsmålene var udformet som en kombination af handlings-, videns- og holdningsspørgsmål. Svarmulighederne var begrænset med forudbestemte muligheder eller ved vurdering på en skala fra 1 til 5. Enkelte spørgsmål lagde op til selvstændig besvarelse. Supplerende blev der foretaget klinisk audit (-15) på ti forskellige journaler på hver af de to afdelinger, i alt 20 stk. Der blev undersøgt, om de vitale parametre dokumenteredes, som de burde ifølge foreskrevne standardplejeplaner og retningslinjer på afdelingerne. Ved afvigelser i registreringen i forhold til afdelingernes fastsatte krav blev afvigelsen nedskrevet. Bearbejdning af undersøgelsens data Antallet af besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen var. På grund af det forholdsvis lave antal respondenter blev der ikke anvendt databaser eller kontrollanter i videre analyse af data. Data er videreudviklet til frekvenstabeller af de to studerende direkte ud fra en sammentælling af respondenternes svar. Resultaterne fra journalaudit blev ligeledes talt sammen ud fra hver enkelt registreret måling. Herudfra blev et statistisk overblik udarbejdet for hver af de to afdelinger.

3 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Sygeplejefaglige skøn Vitale parametre Kombination af begge I alt N % Tabel 1. Spørgsmål: Hvilke observationer mener du er vigtigst til at vurdere patientens helbredsmæssige tilstand? Etiske overvejelser I forbindelse med indsamling af data er der indhentet tilladelser efter uddannelsesinstitutionens forskrifter. Respondenterne blev informeret om, at data ville anvendes fortroligt og ville blive anonymiseret ved publicering, samt at de havde mulighed for at forlade undersøgelsen til enhver tid (16). Endelig er der i forbindelse med journalaudit taget hensyn til personfølsomme oplysninger, der er ekskluderet i bearbejdningen af data. Resultater Indledningsvis blev respondenternes alder kategoriseret. Størstedelen af respondenterne, 4 %, var mellem 20 og 29 år, og der var en ligelig fordeling på 29 % af respondenter, der hhv. var mellem 0 og 9 år og mellem 40 og 49 år. Herudover blev tidspunkt for færdiggørelse af uddannelse fastsat. Størstedelen, 1 %, var uddannet efter 2001, % var uddannet i perioden , og de resterende % var uddannet før I Tabel 1 redegøres for, hvilke observationer respondenterne mente var vigtigst i forhold til at vurdere patienternes tilstand. Videre blev respondenterne spurgt, om der på afdelingen var krav til registrering og dokumentation. 100 % svarede ja. Herefter blev der spurgt, om der blev registreret vitale parametre på alle indlagte patienter det første postoperative døgn. Her var besvarelserne ligeledes for 100 % s vedkommende ja. For at belyse respondenternes holdning til anvendelse af vitale parametre i praksis blev de spurgt om, i hvor stor en grad de anvender vitale parametre i praksis. Her var svarmulighederne fordelt på en skala fra 1 til 5 samt ved ikke. Hovedparten, 1 %, svarede, at de i stor grad anvendte vitale parametre, svarende til besvarelsen 5 på skalaen. 21 % anførte svar 4 og de resterende % svarede i moderat grad, svarende til svar. Supplerende hertil blev respondenterne spurgt om, hvorvidt de mente, at de vitale parametre udsiger noget om patienternes helbredsmæssige tilstand. Også her var svarmulighederne fordelt på en skala fra 1 til 5 samt ved ikke. 1 % valgte svar 5, dvs. i høj grad. % valgte svar 4, i nogen grad, og de resterende % valgte svar, i moderat grad. I Tabel 2 redegøres for, hvilke parametre re- Bt, p, SaO 2, Tp, Rf Bt, p, SaO 2, Rf Bt, p, SaO 2, Tp Bt, p, SaO 2 Andre kombinationer I alt N Tabel 2. Spørgsmål: Hvilke målinger indgår i de vitale parametre? Sygeplejerskerne havde mulighed for at angive selvstændig besvarelse. %

4 48 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr gang i døgnet 2 gange i døgnet gange i døgnet 1 gang + skøn Udelukkende skøn I alt N % Tabel. Spørgsmål: Hvor mange gange måles der vitale parametre det første postoperative døgn? Svarmulighederne udgjorde 1- gange i døgnet samt sygeplejefagligt skøn. Sygeplejerskerne havde mulighed for at kombinere svarerne. spondenterne mener, der indgår i definitionen af de vitale parametre Respondenterne blev præsenteret for påstanden om, at sygeplejersker mangler viden om betydningen og anvendelsen af vitale parametre. Respondenterne blev spurgt, i hvor høj en grad de var enige i denne påstand. Svarmuligheder var fordelt på en skala fra 1 til 5 samt ved ikke. Resultatet viste, at % var meget enige i denne påstand, svarende til svar 5 på skalaen. 50 % svarede, at de stort set ikke var enige, svarende til svar 2, og 29 % svarede ved ikke. Resterende % havde neutral besvarelse, svarende til på skalaen. Respondenterne blev præsenteret for endnu en påstand vedrørende usikkerhed om, hvordan sygeplejersker skal handle, og hvem de skal henvende sig til, når de registrerer abnorme parametre hos patienten. Resultatet viste, at 4 % ikke var enige i denne påstand, svarende til svar 1, og at 6 % stort set ikke var enige, svarende til svar 2. % anførte svar, % var stort set enige, svarende til svar 2 og de resterende % svarede ved ikke. Supplerende blev respondenterne spurgt, om de selv føler en usikkerhed i forhold til, hvordan de skal handle, og hvem de skal henvende sig til. Resultatet viste, at 9 % aldrig føler sig usikre, svarende til svar 1, % anførte svar 2 og % af respondenterne føler sig stor set altid usikre, svarende til svar 4. De sidste resultater forsøgte at afspejle respondenternes viden om, hvor ofte der registreres vitale parametre det første postoperative døgn samt deres egen prioritering af registrering af de vitale parametre (Tabel og 4). Diskussion Undersøgelsen har forholdsvis få respondenter og er udført over en kort periode. Resultaterne kan derfor ikke generaliseres. Enkelte spørgsmål gav mulighed for fejlfortolkning. Endvidere manglede enkelte resultater præcision, og bearbejdningen af data var derfor til tider mangelfuld i forhold til den teoretiske analyse. Undersøgelsens resultater ville derfor have profiteret positivt af mere præcise spørgsmål, med mulighed for individuel besvarelse. Kompetence Undersøgelsens resultater viste, at 1 % af respondenterne var uddannet efter år 2001, altså 5 4 I alt N % Tabel 4. Spørgsmål: Hvor højt prioriterer du målingen af de vitale parametre? Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget, er moderat og 1 er lidt.

5 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr inden for de seneste ti år. De resterede 29 % har været uddannet i en periode på mere end ti år (1). Sygeplejeforsker Patricia Benner beskæftiger sig med kompetenceniveauer og benævner sygeplejersker med flere års erfaring fra samme område som værende kyndige eller eksperter (1). Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) har udviklet standard 1.4.4, hvor arbejdstilrettelæggelsen sikres på en måde, så der tages hensyn til bl.a. faglig kvalitet og uddannelsesniveau (1). Fordelingen af tidspunkt for færdiggørelse af uddannelse blandt undersøgelsens respondenter indikerer en variation i erfaringen. Herved er der mulighed for at tilrettelægge arbejdsgangen, så den faglige kvalitet sikres. På den måde imødekommes krav fra DDKM, og der tages højde for forskelligheder i kompetenceniveauer udviklet af Benner. Hertil bør det påpeges, at undersøgelsen ville profitere positivt af et mere konkret spørgsmål om varighed af ansættelse på afdelingen. Benner beskæftiger sig udelukkende med fem kompetenceniveauer, hvor sygeplejersken har mulighed for at opnå ekspertniveau med erfaring fra samme område på under ti år. Undersøgelsen giver udelukkende mulighed for at belyse tidspunkt for færdiggørelse af uddannelse efter 2001, og dermed kan differencen på uddannelsestidspunkt og sandsynligt kompetenceniveau ikke fastsættes med præcision. Observation og kompetence Respondenterne blev spurgt om, hvad der er vigtigst i vurderingen af patienternes tilstand. Resultaterne herfra viste en ligelig fordeling mellem det sygeplejefaglige skøn og de vitale parametre med 8 % (1). De resterende 2 % angav en kombination af begge svarmuligheder (Tabel 1). Dette resultat er ikke i konsensus med tidligere fremstillede udsagn, der påpeger, at rutinerne er blevet forladt, og at observationer er blevet situationsbestemt (). Denne ændring i patientobservationen og arbejdsmetoden er sket over en periode, hvor sygeplejerskeuddannelsen har gennemgået en akademisering, fra 1990 hvor uddannelsen ændres til et studie (18) og senere i 2001 ændres yderligere til en professionsbachelor med teoretisk overvægt (19). Her kan der være en sammenhæng, og det kan påpeges, at visse faglige kvalifikationer ikke kan erhverves og mestres udelukkende gennem teoretisk uddannelse. Ifølge Benner har sygeplejersker på novice- og avanceret nybegynderniveau ikke evne til at anvende situationsbestemt observation på en tilfredsstillende måde (1). Herunder klassificeres sygeplejersker med op til tre års erfaring fra samme arbejdsområde. Resultaterne fra Tabel 1 kan imidlertid antyde, at der er ved at ske en ændring i holdningen blandt sygeplejerskerne, og at mere systematisk observation af patienterne er på vej tilbage til de danske sygehuse. Denne udvikling er nødvendig, hvis patienternes interesse skal varetages på bedst mulig måde, og der skal leveres sygepleje af højeste kvalitet. Det bekræftes af forskellig dokumentation, at situationsbestemt observation ikke er tilstrækkelig, hvis kritisk forværring skal opspores tidligt. Dette er bl.a. konkluderet i tidligere gennemførte undersøgelser foretaget på Herlev Hospital og i Australien. Her fastslås det, at der kan registreres ændringer i de vitale parametre i op til otte timer før et hjertestop (4,5). Supplerende hertil er situationsbestemt observation ikke i konsensus med retningslinjen godkendt i 2010 Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos patienter indlagt på et sengeafsnit, hvor der anbefales registrering af vitale parametre én gang i døgnet på alle indlagte patienter (20). Krav til observationen DDKM påpeger i standard , at patienten skal observeres, så forværring identificeres så tidligt som muligt (1). Vitale parametre anses som et brugbart arbejdsredskab i observationen af patientens tilstand. Tabel 2 viser, at der fremkommer stor variation i definition af, hvilke målinger der indgår i begrebet de vitale parametre blandt respondenterne. Hertil skal nævnes, at kravet til observationerne er forskellige på de to afdelinger. På afdeling I registreres BT, p og sao 2, hvilket % af respondenterne noterede i

6 50 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr deres besvarelse. På afdeling II registreres BT, p, sao 2 og tp, hvilket % ligeledes noterede i deres besvarelse. Det er tankevækkende, at 50 % af respondenterne angav flere målinger, end de to afdelinger stiller krav om. Journalaudit på de to afdelinger viste, at der blev registreret vitale parametre efter afdelingens krav hos 90 % det første postoperative døgn (1). Benner nævner, at sygeplejersken er patientens første forsvarslinje, da det ofte er hende, der er den første til at observere ændringer i patientens tilstand (1). Resultaterne fra undersøgelsen viste, at sygeplejerskerne udfører observation af patienternes tilstand ud fra afdelingernes krav. Det er værd at bemærke, at der ikke er krav om registrering af respirationsfrekvens (rf) på afdelingerne, på trods af at 64 % anførte denne måling under definitionen af de vitale parametre (1). Hertil kan nævnes, at afdelingernes krav til registrering af de vitale parametre i form af fortrykte plejeplaner og observationsskemaer begrænser sygeplejerskernes mulighed for at udføre observationer i det omfang, undersøgelserne konkluderer nødvendigt for at optimere opsporingen af kritisk sygdom hos patienterne. Hermed er der en øget risiko for, at vigtige ændringer i patientens tilstand overses. Bjørnsson nævner, at sygeplejerskerne besidder en usikkerhed i forhold til, hvordan de skal handle, og hvem de skal henvende sig til ved registrering af abnorme vitale parametre (). Resultaterne fra undersøgelsen viste imidlertid, at respondenterne ikke var enige i disse påstande og ikke selv følte sig usikre (1). Forskelligheden i resultaterne kan hænge sammen med, at de undersøgelser, som artikler og rapporter er publiceret på baggrund af, alle er gennemført før år Hermed kan resultaterne fra undersøgelsen indikere, at der er sket en ændring i sygeplejerskernes viden og kompetence. Dette kan betyde en højere kvalitet i sygeplejen. Kvalitetssikring For at sikre at kvaliteten er en integreret del af institutionen på alle niveauer, har DDKM udviklet standard (1). Her påpeges nødvendigheden af at sikre en god kvalitetskultur på afdelingerne. Kulturen på afdelingen er knyttet til sygeplejegruppens arbejdsmetode (2). Det er allerede belyst gennem resultater fra journalaudit, at der blev registreret vitale parametre efter afdelingernes krav i 90 % af tilfældene det første postoperative døgn, hvilket på begge afdelinger omfattede registrering én gang i døgnet (1). Tabel viser imidlertid, at 5, % af respondenterne mente, at de vitale parametre registreres to gange i døgnet det første postoperative døgn. Faktisk mente 42,8 %, at der registreres vitale parametre flere gange i døgnet, end afdelingernes fortrykte plejeplaner og observationsskemaer stiller krav om (1), og som en tidligere fremstillet klinisk retningslinje anbefaler (20). Det er ikke muligt at belyse, om denne opfattelse af, at de vitale parametre registreres to gange i døgnet det første postoperative døgn, omfatter registreringerne på opvågningsafdelingen, eller om respondenterne udelukkende har haft fokus på deres egen afdeling. Hertil bør medregnes risiko for fejlfortolkning af spørgsmålet. Resultatet ville derfor have profiteret positivt af et mere præcist spørgsmål eller mulighed for individuel besvarelse. Standard fra DDKM skal sikre, at forbedringsmuligheder omsættes til handling. Det er ledelsens ansvar at prioritere samt implementere forbedringer (1). Tabel 4 viser, at 64 % af respondenterne prioriterer målingerne af de vitale parametre meget højt. Ingen valgte en besvarelse under middel ved dette spørgsmål (1). Resultaterne fra afdelingerne indikerer, at der er en sygeplejekultur på afdelingerne, hvor kvalitet er en integreret del af arbejdsmetoden. Slutrapporten fra Operation Life viser, at det er muligt at implementere forholdsvis store ændringer i arbejdsmetoden på relativt kort tid (21). Erfaringer med implementering af en mere systematisk observation af patienternes tilstand med korte intervaller fra Frederiksberg Hospital (9) og Hvidovre Hospital (12) er positive. Endelig kan resultaterne fra denne undersøgelse indikere, at respondenterne besidder viden og motivation til ændringer af arbejdsmetoden.

7 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Konklusion Undersøgelsen viste, at afdelingernes krav om observationen ikke er i konsensus med, hvad der ifølge flere undersøgelser vurderes nødvendigt for at opspore kritisk sygdom tidligt. Det konkluderes derfor, at afdelingernes fastsatte krav om observationen af patienterne kan være begrænsende for sygeplejerskernes arbejdsmetode. Resultaterne viser også, at respondenterne prioriterer målingerne meget højt, og at de både angiver flere målinger samt flere måletidspunkter, end afdelingerne stiller krav om. Der var ikke noget, der tydede på, at respondenterne følte usikkerhed i forhold til betydningen og anvendelsen af de vitale parametre i praksis. Det konkluderes derfor, at sygeplejerskerne besidder viden og kompetence til implementering af en kontinuerlig systematisk patientobservation, hvor det er muligt at opspore kritisk sygdom hos patienterne tidligere. Resultaterne herfra kan anvendes som inspiration til at benytte eksisterende viden til at implementere systematisk observation af patienterne. På den måde øges mulighederne for at være på forkant med kritisk dårlige patienter. Det vurderes relevant at undersøge, om sygeplejersker generelt mangler kompetence samt føler usikkerhed i observationen, eller om der er andre begrænsninger, som fx afdelingernes krav, der står i vejen for udførelsen af evidensbaseret systematisk observation af patienternes tilstand. Tak Tak til sygeplejerske Jessica Lumbye Lötzsch for et godt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af det originale bachelorprojekt, herunder indsamling og bearbejdning af data. Tak til Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen, for legat til udarbejdelse af artiklen og tak til Nanna Kappel for vejledning. Sygeplejerske Gitte Duus Andersen Seniorcenteret Egegården Klausdalsbrovej Søborg LITTERATUR 1. IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel for Sygehuse. s.l. Institut for kvalitet og akkreditering i Sundhedsvæsenet, Årg. 1. version. 2. Sundhedsstyrelsen. National strategi for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet. s. 1. Det nationale råd for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, fælles mål og handleplan ; Operation Life. Mortalitetsanalyse En metode til at identificere indsatsområder for patientsikkerhed. s. l. Operation Life, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Hillman KM, Bristow PJ, Chey T et al. Antecedents to hospital deaths. Intern Med J 2001;1:4-8 (Citeret ) leitl.org/ 5. Fuhrmann L, Hesselfeldt R, Lippert A et al. Observation af kritisk syge patienter. Ugeskr Læger. 2009;11(): Fuhrmann L, Lippert A, Perner A et al. Incidence, staff awareness and mortality of patients at risk on general wards. Resuscitation 2008;(): Bjørnsson K. Vi tror, at vi ved, hvordan patienterne har det. Sygeplejersken 2009;19: Bjørnsson K. Vi må genopfinde de gamle dyder. Sygeplejersken. 2009;19: Frederiksberg Hospital. Succes med early Warning Score. Nyhedsarkiv 2010 (Citeret ) 10. Bunkenborg G. Dectection and management of early clinical deterioration in medical and surgical patients. Lunds Universitet. (Citeret: ) Bunkenborg G. Ward nurses observation. (Citeret: ) Nielsen JG. Ny observationsmetode kan reducere antallet af patienter med akut kritiske forløb.

8 52 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr (Citeret: ). 1. Lötzsch JL, Andersen GD. Postoperativ registrering af vitale parametre Et kvantitativt studie med en sundhedsvidenskabelig tilgang. s. l. Sygeplejeuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, Bydam J. Evidensbaseret praksis Grundbog for sundhedspersonale. s. l. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Mainz J, Andersen YH. Kvalitetsudvikling. I: Egerod I. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Dansk Sygeplejeråd. National strategi for sygeplejeforskning (Citeret ) 1. Benner P. Fra novice til ekspert. s. l. København: Munksgaard; Indenrigs- og sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. Undervisningsministeriet; Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje Sestoft B et al. Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for kliniske retningslinjer; Operation Life. Slutrapport. s.l. Danske Selskaber for Patientsikkerhed og Trygfonden, juni 2009.

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer

Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer Projekt Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Udvikling

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 1. Semester - Modul 1 Hold ss2013va & ss2013vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 1 FAG OG PROFESSION... 2 INTRODUKTION

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp Bilag - Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere