Afrapportering Maritimt Knudepunkt Slagelse II. Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering Maritimt Knudepunkt Slagelse II. Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S"

Transkript

1 Afrapportering Maritimt Knudepunkt Slagelse II Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S Januar 2012

2 Indhold 1 Indledning og formål: Væsentlige resultater: Anbefalinger Praktisk produktion: Hjertemusling produktion ved Omø Blåmuslingeproduktion ved Omø Tangproduktion på line Havfrisk tang fra Omø Markedsudvikling Konklusion Medieomtale: Kilde: 2

3 1 Indledning og formål: Slagelse Kommune er administrativt centrum for den samlede havnestruktur i den sydøstlige del af Storebælt. Havnestrukturen består af 8 havne med tilhørende anløbssteder, samt de to øer Agersø og Omø. Kystlinjen er på ca. 180 km. fra Stillinge Strand i nord til Bisserup i syd. Denne havnestruktur og kystlinje er defineret, som Maritimt Knudepunkt Storebælt - Slagelse Kommune og er et væsentligt omdrejningspunkt i forhold til det marine og maritime erhverv på Storebælt. Slagelse Kommune har på den baggrund gennemført udviklingsprojektet Maritimt Knudepunkt Storebælt (MKS II) med henblik på, at identificere de fremtidige potentialer i relation til fiskeri. Projektet er gennemført i perioden fra januar 2010 til oktober Det overordnede formål med projektet er, at undersøge mulighederne for skabelse af en alternativ indtjeningskilde for fiskerne, tiltrække nye arbejdspladser, udvikle nye maritime produkter, samt øge erhvervsudviklingen i Slagelse Kommune. MKS II har i den forbindelse afdækket mulighederne for dyrkning af tang, opdræt af linemuslinger og hjertemuslinger i farvandet omkring Omø, Agersø og Bisserup. De praktiske forsøg er udført i samarbejde med fiskere Jon Krüger og Allan Rasmussen fra Omø, Mikael Due fra Agersø og fiskeopdrættere Lars Birger Nielsen og Niels Langkilde fra Bisserup. Projektet giver konkrete anbefalinger og anvise nye handlemuligheder for fiskeri, forarbejdning og erhvervsudvikling i Slagelse Kommune. Projektet har været den operative ramme for udviklingen af de praktiske projekter. Slagelse Kommune Plan og Erhverv og Landudvikling Slagelse har i tæt samarbejde med GEMBA Seafood Consulting A/S, DTU Miljø og de involverede fiskere og fiskeopdrætter, udført projektet. I de efterfølgende afsnit gennemgås de konkrete resultater fra projektet. 3

4 2 Væsentlige resultater: I det nedenstående er der en kort gennemgang af de væsentligste resultater fra projektet. Hjertemuslinger: Der er stigende efterspørgsel på højværdi skaldyr på det globale seafoodmarked. Den spiselige hjertemusling (Cerastoderma edule) har en høj markedsværdi i Europa (17-19 pr. kilo i detailhandel). Projektet viser: At området omkring Omø er egnet til dyrkning af hjertemuslinger, hvilket også påvises gennem tilstedeværelsen af en sund naturlig bestand af hjertemuslinger. At bølgeforholdene i farvandet ved Omø bevirker, at flyderammer og lanternenet suspenderet i vandfasen ikke er egnet til dyrkning af hjertemuslinger. At lanternenet fæstnet til bunden giver rolige opvækstforhold for hjertemuslingerne. At hovedårsagerne til dødelighed i bundfæstet lanternenet er: Prædation fra søstjerner og krabber Begroning af trådalger, som nedsætter vandgennemstrømningen signifikant At en række tekniske problemstillinger omkring dyrkningsmetoden skal løses, inden en økonomisk rentabel ekstensivproduktion kan etableres ved Omø. Nedenstående figur viser en skitse over den endelige forsøgsopsætning med bundfæstet lanternenet, der blev benyttet til udsætning til de sidste generationer af hjertemuslinger. 4

5 Blåmuslinger: Muslingeopdræt er en mere skånsom metode end fiskeri af blåmuslinger. Til gengæld skal der ved placeringen af muslingeopdrætsanlægget tages en række hensyn til bl.a. rekreative og kommercielle interesser og til naturbeskyttelse. Projektet viser: At der i området omkring Omø er et stort nedslag af blåmuslingespat i den undersøgte periode. At liner, udsat til nedslag af blåmuslingespat i foråret 2010, gav et godt nedslag/settling (spat eller lignende fasthæfter sig materialet/substratet). I Foråret 2011 blev der ligeledes konstateret et stort nedslag af muslingespat på samtlige liner. At der er en god gennemsnitstilvækst gennem sommerperioden af blåmuslingespat til ca. 2 cm på de udsatte liner. For at kunne forøge størrelsen, er det nødvendigt at tynde ud i muslingerne, således hvert individ får bedre plads og derved fødetilgængelighed. Normal høststørrelse er ca. 4,5 cm. At fiskerne i vinteren 2010/2011 var nødsaget til, at nedsænke linerne grundet store problemer med is i forsøgsområdet. Isdannelsen og prædation af søstjerner og krabber tyndede væsentligt ud i bestanden. At blåmuslinger dyrket på line vokser hurtigere og har et større kødindhold, end muslinger fra havbunden, da der er mere føde (hovedsageligt mikroalger) tilgængeligt oppe i vandsøjlen. At det tager ca. et år for line-muslinger at vokse til salgbar størrelse, mens det til sammenligning tager omkring 3 år for bundmuslinger at nå samme størrelse. 5

6 Tang: Projektet viser: At planteskolemetoden, hvor stængler med vækstzone og afklippet blade af voksne planter påsættes reb, er et godt alternativ til tangsporer, da tangplanterne ikke starter fra helt små spirer og derfor ikke påvirkes af begroning i samme grad. Planteskolemetoden er derfor, at foretrække i området med store forekomster af trådalger. Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for sukkertang og 18 cm på 6 måneder for blæretang. Væksten for fingertang blev opgjort til 55 gram på 70 dage for. Rødalgen søl blev også påsat reb og voksede godt ved især Omø. At tanglinerne skal placeres på dybere vand for at opnå højere saltindhold i vandet, for derved at opnå bedre vækst. At dyrkning af tang på liner er muligt i farvandet omkring Bisserup, Omø og Agersø. At udsætning af tangspirer er bedst i efteråret, når andre begroningsorganismer er reduceret. Næringssaltindholdet og temperaturen på ca. 10 C er ligeledes favorable i denne periode. Tekniske forhold: Tangsporene skal podes direkte på et tykt reb. Hvis tangsporene podes på tynde liner, og derefter fasthæftes til et tykkere reb, er der chance for at sporene slides af, grundet med friktion de to reb imellem. Sålinerne med spirer fra DTU Miljø er meget udsat for begroning med trådalger. Spirer op til 0,5 cm blev observeret inden begroningen satte ind over sommeren. Tangsnorerne skal udsættes for strømpåvirkning/omrøring i vandet inden de udsættes. Tangspirerne skal vænnes (akklimatiseres) til temperaturen i det omgivende naturlige vand inden udsætning. At den hårde vinter 2010/2011 bevirkede, at flere tangspiresnore blev ført væk af isen og gav store praktiske udfordringer. Det anvendte reb skal være udvandet i minimum 3 uger. At rødalgen søl mister sin flotte røde farve (bliver grøn), når den tages fra det dybe vand, hvor den oftest gror på stænglerne af fingertang, og bringes op i vandoverfladen i dyrkningsøjemed. 6

7 Havfrisk tang fra Omø: Som led i projektet opstod der et nyt forretningsområde/potentiale Havfrisk tang fra Omø. Tangen landes i forbindelse med det traditionelle garnfiskeri, som drives i Storebælt. Der er i forbindelse med Havfrisk tang fra Omø blevet udarbejdet følgende: Branchekode for Havfrisk tang fra Omø. Produktetiketter med tilhørende historie om fangstmetode og område. Prisberegninger for de forskellige størrelser. Identifikation af mulige aftager til produktet. Ifølge Fødevarestyrelsen skal Havfrisk tang fra Omø overholde nedenstående fødevaresikkerhedsmæssige retningsliner: Projektet viser: Overholde hygiejneregler for produkter for primærproduktion Egenkontrol (fiskerne og restauratørerne/kokkene) Være ikke novel food ifølge EU (novel food vil kræve lang behandling) At der er stor interesse for produktet blandt restaurationer og fiskehandlere og på nuværende tidspunkt er der dialog med Noma og Søren Espersen fra Kulturlandskabet omkring afsætning. At det kræver en vedvarende indsats at opdyrke et marked for fersk tang. 7

8 3 Anbefalinger Hjertemuslinger: Priserne på hjertemuslinger til konsum er gode. Det er dog på nuværende tidspunkt arbejdskrævende, at dyrke hjertemuslinger i lanternenet, grundet store koncentrationer af trådalger i farvandet omkring Omø. Når de tekniske detaljer er løst, kan opdræt af hjertemuslinger blive økonomisk rentabelt. Der bør derefter gennemføres et udviklings- og demonstrationsprojekt i samarbejde med Københavns og Roskilde Universitet omkring dyrkning af hjertemuslinger og andre højværdi skaldyr i et landbaseret opdrætssystem på Omø, hvor spat produceres til formålet og opfodres til konsumstørrelse med mikroalger. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for dette. Blåmuslinger: Tang: Det naturlige nedslag af blåmuslingespat er stort i området omkring Omø, Agersø og Bisserup. Derved er potentialet til en opskalering fra forsøgsopdræt til et egentligt kommercielt opdræt tilstede. Et kommercielt linemuslingeanlæg kan alternativt opføres i forbindelse med et eksisterende havbrug og derved fungerer som kompensationsopdræt. Prisen på blåmuslinger er lav, derfor skal produktionen mekaniseres mest muligt (Smart Farm) for at nedsætte omkostningerne til arbejdskraft. Produktionen skal primært ske til videre opvækst, industriformål og foder mv. Dyrkning af tangsporeliner med sukkertang bør flyttes ud af laboratoriet og implementeres i en lokalproduktion på Agersø. De udsatte såliner kan ved Omø, Agersø og Bisserup kombineres med planteskoleteknikken, således at sikkerheden for slutproduktionen øges. Tanglinerne skal placeres på dybere vand, hvor højere saltholdighed er til stede, samt identificere egnede dyrkningsområder evt. på lokaliteter med naturlige forekomster af den pågældende tangart. Dyrkningssæsonen fra efterår til forår/tidlig sommer skal følges meget nøje, for at undgå begroning med trådalger og muslingespat. Havfrisk tang fra Omø: Der bør arbejdes aktivt og målrettet med at markedsføre Havfrisk tang fra Omø overfor relevante aftagere. Der bør gennemføres et mindre projekt, som har fokus på pakning, forsendelse, afsætning og markedsføring af Havfrisk tang fra Omø. Sikring af produktkvalitet, er essentiel for afsætningen. Herunder bør holdbarhed klarlægges også mht. bakterietest. 8

9 Projektet var opdelt i tre arbejdspakker: Produktion af hjertemuslinger, blåmuslinger og tang Markedsudvikling Forretningsplan Nedenstående er en gennemgang af de enkelte arbejdspakker. 4 Produktion: 4.1 Hjertemusling produktion ved Omø Akvakultur udgør en stadig stigende andel af verdens behov for fødevarer. Nye produktionsmetoder og kommerciel udnyttelse er derfor påkrævet for, at sikre en øget og bæredygtig akvakultursektor. Skaldyr har i den sammenhæng et stigende potentiale med høje priser og gode globale afsætningsforhold. Den spiselige hjertemusling (Cerastoderma edule) har en høj markedsværdi i Europa (17-19 per kilo i detail pris) og er én af flere nye kandidater til introduktion i dansk akvakultur. Akvakulturproduktionen af hjertemuslinger i Europa er relativ lille fordi produktionsmetoden er ustabil, da den baseres på indsamling (skrabning) af spat fra naturlige populationer. Fra år til år er disse indsamlinger meget varierende, som følge af svingende larvenedslag. Samme forhold afspejler sig i fiskerilandingerne af hjertemuslinger. Etablering af opdrætssystemer: På baggrund af interview med Helen Gurney-Smith fra Vancouver Island University Centre for Shellfish Research i Canada blev lanternenet og flyderammesystemet udvalgt, som vækstmedie for hjertemuslingerne ved Omø. Helen Gurney-Smith har påvist lovende resultater med lignende forsøg med en lokal hjertemuslingart, som har påvist bedre overlevelsesevne og vækst i lanternenet, sammenlignet med sandbunden. Eneste forskel er, at de hjertemuslinger, som benyttes i Canada, stammer fra et klækkeri i modsætning til vildtfanget i MKS II. Nedenstående billeder viser de to forskellige opdrætssystemer, som blev benyttet i farvandet ved Omø. Flyderammesystemet til venstre er velegnet til placeringer med helt roligt vand. Lanternenettet til højre på nedenstående 9

10 billede er mere egnet til områder med længerevarende perioder med vind- og bølgepåvirkning, da systemet ligger væsentligt mere stabilt. Flyderammerne blev konstrueret i samarbejde med Billund Akvakultur Service, F.R. Garnmontering og de to deltagende fiskere fra Omø, Allan og Jon. Flyderammerne er 2 meter lange og 1 meter bred og er bygget af 110 mm sorte plastrør, som er svejset sammen for at opnå optimal styrke og resistens overfor vandindtrængning. Under flyderammen er finmaskede net udspændt med en blyfyldt plastring i bunden. Bunden er 2 m 2 store og opdelt i seks mindre rum for derved, at skabe bedre vækst- og levebetingelser for hjertemuslingerne. For at undgå prædation fra fugle er der udspændt et stormaskede fuglenet i toppen af rammen. Foto: Venstre: Jon og Allan med en færdig konstrueret flyderamme. Højre: Allan udsætter hjertemuslinger i laternenet. Lanternenettene blev købt i Singapore hos Siang May Pte Ltd og sendt til Danmark. I alt blev 75 net med to forskellige maskestørrelser indkøbt. Lanternenet består af 10 hylder (50 cm i diameter). Afstanden mellem lanternenettene på langlinen blev afpasset til de aktuelle strømforhold ved Omø. Fangst og udsætning: Der blev indhentet de nødvendige tilladelser fra Fiskeridirektoratet og Farvandvæsnet til flytning hjertemuslinger fra Helsingør og efterfølgende udsætning i forsøgsområderne 258Ø og 258V i farvandet ved Omø. Efterfølgende blev hjertemuslinger hentet fra Helsingør med hjælp fra Marinbiologisk Laboratorium. Der blev i alt foretaget fire fangstture (28. maj 2010, 4. juni 2010, 29. september 2010 og den 15. april 2011) med forskningsskibet Ophelia. Samtlige fangstture var succesfulde og der blev sammenlagt flyttet cirka 10

11 stk. hjertemuslinger i god kvalitet. Efter hver fangsttur blev hjertemuslingerne transporteret til Omø og udsat samme dag i forsøgsopstillingerne. De efterfølgende måneder blev forsøgsopstillingen overvåget, således væksten og trivslen af hjertemuslingerne kunne dokumenteres. Hovedresultater - Hjertemuslinger: Farvandet omkring Omø er egnet til dyrkning af hjertemuslinger, hvilket også påvises gennem tilstedeværelsen af en sund naturlig bestand af hjertemuslinger. Der er dog visse tekniske problemstillinger, som skal løses inden en økonomisk rentabel produktion kan etableres. De første forsøgsopstillinger med flyderammerne og lanternenet hæftet til flydebøjer, viste sig at blive meget påvirket af bølger. I de to første forsøgsopstillinger var overlevelsen omkring 3 uger, hvorefter hjertemuslingerne døde, som følge af stress og/eller manglende fødeindtag. Det kan derved konkluderes, at flyderammer og lanternenet hæftet til flydebøjer ikke er egnet til dyrkning af hjertemuslinger i farvandet ved Omø. På baggrund af disse erfaringer blev samtlige hjertemuslinger efterfølgende udsat i lanternenet fæstnet til havbunden, da det sikrer mere stabile og roligere opvækstforhold for hjertemuslingerne. Overlevelsen blev øget væsentligt til omkring 3 måneder, hvorefter dødligheden steg kraftigt, som følge af reduceret vandgennemstrømning, grundet bevoksning af trådalger på lanternenettene. Gennem forsøgsperioden blev der identificeret to hovedproblemer, som skal løses inden en egentlig kommercielproduktion kan finde sted: 1. Prædation fra søstjerner og krabber. Hjertemuslingernes naturlige habitat er sandbunden, hvori de kan gemme sig for prædatorer. Denne mulighed har de ikke i de anvendte lanternenet, da disse hænger frit i vandfasen. Tilstedeværelsen af søstjerner har været massiv, under et enkelt tilsyn blev over 60 søstjerner fjernet fra et enkelt lanternenet. 2. Der blev observeret bevoksning af trådalger, som reducerer vandflowet gennem lanternenettet betydeligt og derved hindrer hjertemuslingernes fødeindtagsmuligheder. Begroningen af lanternenettene har været kraftigere end forventet. Mængderne af trådalger i farvandet kan ifølge fiskerne varierer meget fra år til år. 11

12 For at begrænse problemerne vil det kræve en hyppig besigtigelse og rengøring af nettene. En anden løsning er, at skifte til nye net, men på sigt skal der udtænkes en metode til fjernelse af trådalger, således processen bliver mindre arbejdskrævende. Den hårde isvinter 2010/2011 var en stor udfordring. Is udgør en væsentlig fare for et opdrætsanlæg. Opstillingen blev på baggrund heraf flyttet fra produktionsområdet til reserveområde 258V, hvor vanddybden er større og sandsynligheden for isdannelse er mindre. Dette viste sig desværre ikke at være tilstrækkeligt, da forekomsten af is var massiv. I februar 2011 blev forsøgsopstillingen med hjertemuslingerne flyttet ca. 300 meter mod syd af isen, men det lykkes fiskerne at lokaliserer opstillingen igen. I marts måned kom der en ny omgang is og bøjen til opstillingen blev skåret over af isen. Fiskerne forsøgte at genfinde opstillingen uden held. For, at afdækket om dyrkningsmetoden i lanternenet og transporten til Omø kunne være en af årsagerne til den store dødelighed blandt hjertemuslingerne, blev der udført forsøg i samarbejde med Marin Biologisk Laboratorium ved Helsingør. Der blev udsat 120 stk. hjertemuslinger i to forsøgsopstillinger. I den første opstilling blev 60 stk. hjertemuslinger placeret i lanternenet fæstnet til bunden med en flydebøje i toppen for at sikre at lanternenettet bliver suspenderet i vandfasen. Dette forsøgsdesign er en kopi af det anvendte ved Omø. For at sammenlign denne dyrkningsmetode med deres naturlige levested blev 60 stk. hjertemuslinger indsamlet og placeret i et afgrænset areal i sandet på havbunden. Ved første tilsyn 3 uger efter udsætningen var der en lille forskel i overlevelsen. Ved andet tilsyn 10 uger efter udsætning var samtlige hjertemuslinger i begge opstillinger døde. Årsagen var, ophobning af trådalger på forsøgsopstillingerne, hvorved vandtilførslen bliver kraftig reduceret. Ud fra disse observationer skønnes det, at såfremt prædatorer og biofouling kan holdes på et minimum, er dyrkning af hjertemuslinger i lanternenet muligt. Foto: Udsætning af hjertemuslinger i lanternenet. 12

13 4.2 Blåmuslingeproduktion ved Omø Lineopdræt af blåmuslinger er kendt fra store dele af det danske farvand. Formålet med blåmuslingeprojektet var, at fastlægge om der er et naturligt nedslag af blåmuslinger i området omkring Omø. Blåmuslingeanlægget blev konstrueret ud fra referencerammerne fra Dansk Skaldyrs Centers erfaringsrapport, som har samlet de vigtigste erfaringer fra dansk linemuslingeopdræt siden Etablering af opdrætssystemet: Linerne til settling af blåmuslinger blev placeret i samme område, som lanternenettene med hjertemuslinger. Settlingslinerne blev udsat uge 26 i 2010 da trådalger, som er den eneste reelle trussel mod settlingen af blåmuslinger, var forsvundet fra området. Opsætningen blev udført efter nedenstående figur, et såkaldt kontinuert system. Illustration af et kontinuert opdrætssystem til dyrkning af blåmuslinger. Hovedresultater - Blåmuslinger: Projektet viser at farvandet omkring Bisserup og Omø har et stort nedslag af blåmuslingespat. Liner til nedslag af blåmuslingespat blev udsat i uge , og kort tid efter blev der konstateret settling. Foråret 2011 blev der ligeledes observeret et stort nedslag af muslingespat på samtlige liner. Der blev observeret en god tilvækst af blåmuslingespat til ca. 2 cm gennem sommerperioden, hvorefter tilvæksten stagnerede. For at muslingerne kan blive 13

14 større, er det tilsyneladende nødvendigt at tynde ud i muslingerne. Normal høst størrelse er ca. 4,5 cm. I vinteren 2010/2011 var fiskerne nødsaget til at nedsænke linerne på bunden grundet store problemer med is i forsøgsområdet. Isdannelsen og prædation fra søstjerner og krabber har begrænset bestanden. Det tager ca. et år for line-muslinger at vokse til salgbar størrelse, mens det til sammenligning tager ca. 3 år for bundmuslinger at nå samme størrelse. Opdræt af blåmuslinger på line er mere skånsomt mod havbunden end fiskeriet, hvor havbunden påvirkes af de bundslæbende fiskerredskaber. Til gengæld skal der ved placeringen af muslingeopdrættet tages en lang række hensyn til bl.a. rekreative og kommercielle interesser og til naturbeskyttelse. Foto: Check af de udsatte setlingsliner til blåmuslinger (15/4 2011). 14

15 4.3 Tangproduktion på line Produktion af tang på liner er nyt i Danmark. Derfor blev der indgået aftale med DTU Miljø (Susan L. Holdt) om produktion af de anvendte såliner i projektet. Der blev udsat tangliner i farvandet omkring Bisserup, Omø og Agersø i perioden marts 2010 til april Derudover blev der også udsat stiklinger af voksne planter (planteskole metoden) for, at begrænse begroning af trådalger, som kan være problematisk for de små spæde tangplanter, der er produceret i laboratoriet. Ved Lars Birger Nielsen i Bisserup blev linerne udsat i forlængelse med det eksisterende havbrug. Linerne ved Omø blev udsat i det eksisterende produktionsområde med hjertemuslinger og blåmuslinger. Ved Agersø blev liner med søl udsat indenfor Agersø Havbrugs produktionsområde. Foto: Venstre: Podning af forskellige rebtyper med tangspore. Højre: Tangspire klar til udsætning. Hovedresultater - Tang: De første generationer af tangsnorer blev udsat ved Bisserup Havbrug i marts De første check af tangsporene fra første udsatte generationer viste lav tilvækst. Hovedårsagen til dette skyldes; stor temperaturforskel mellem lab og natur, lav saltholdighed i havvandet og de fysiske forhold på lokaliteten De næste generationer af tangliner blev hængt lodret i vandsøjlen i stedet for vandret som tidligere, herved kommer tanglinerne ned i det mere salte vand tættere på bunden, hvilket gav bedre vækstforhold. Der blev podet sporesuppe direkte på reb, hvorved den evt. mekaniske påvirkning elimineres. Udsætningen blev udskudt 3-4 uger i håb om, at størstedelen af blåmuslingesettlingen var overstået inden. Der kom dog ingen spirer ud af de podede sporer på reb. Der 15

16 blev udsat 20 meter liner med spirer af sukkertang i forsøgsområdet på Omø for, at se om tilvæksten er større pga. højere salinitet (24/6 2010). I isvinteren 2010/2011 blev Lars Birger Nielsen havbrugsbure taget af isen, hvilket bevirkede at de fleste af de udsatte tangliner gik tabt. Nogle liner med stiklinger (planteskolemetoden) af blæretang udsat i oktober måned 2010 overlevede dog. Foto: Venstre: Lars Birger Nielsen ved sit havbrug. Midt: Tangspire. Højre: Søl udsat ved planteskolemetoden. I 2011 blev tangudsætningerne genoptaget. Første udsætning var i februar og marts måned, hvor der blev udsat liner med påsatte stiklinger af søl og stængler med vækstzone af sukkertang og fingertang fra voksne planter. Væksten blev målt senere på foråret 2011 og resultatet var at sukkertang havde en tilvækst op til 60 cm på 75 dage for sukkertang, mens blæretang voksede 18 cm over de 6 måneder. Det udsatte søl voksede bedst ved Omø. Ved Agersø og Bisserup mistede søl sin flotte røde farve og var blevet lysegrøn. Årsagen til dette kan være, at søl normalt vokser på stænglerne af især fingertang på dybt vand, hvor det skal bruge de røde pigmenter for at høste lys til fotosyntesen. En anden årsag kan være, at saliniteten ikke er høj nok i overfladevandet. Derfor bør det tilstræbes at næste udsætning bliver på dybere vand hvor saliniteten er højere. 16

17 4.4 Havfrisk tang fra Omø Der er stor efterspørgsel på tang fra bl.a. restaurationsbranchen. Muligheden for, at afsætte Havfrisk tang fra Omø blev derfor tilføjet som et ekstra projekt. På den baggrund er der foretaget en screening af hvilke tilladelser/lovgivninger, som skal indhentes/overholdes inden Havfrisk tang fra Omø kunne blive en realitet. Ifølge Fødevarestyrelsen skal Havfrisk tang fra Omø overholde den generelt gældende lovgivning indenfor fødevarer (se nedenstående retningsliner). Ved forarbejdning, såsom tørring gør flere regler sig gældende: Overholde hygiejneregler for produkter for primærproduktion Være ikke novel food ifølge EU (novel food vil kræve lang behandling) Egenkontrol (fiskerne og restauratørerne/kokkene) DTU-Fødevare undersøger indholdet af vitaminer, mineraler og tungmetaller i havfrisk tang fra Omø. Resultaterne forelægger i starten af Fiskeridirektoratet oplyste, at der ikke findes regler for fiskeri efter tang eller tang som bifangst. Fiskeriet efter tang ikke er reguleret. Derved er det ingen hindring for fiskerne i at lande tang og sælge det til konsum formål. Foto: Vareprøver på Havfrisk tang fra Omø. 17

18 5 Markedsudvikling Blåmuslinger: Der blev afholdt møde med Theun de Ronde fra virksomheden Woodstown Bay Shellfish (WBS) den 14/ i Vedbæk omkring afsætning af blåmuslingspat. Woodstown Bay Shellfish er meget interesseret i at opkøbe blåmuslingspat/yngel. I forbindelse med den afholdte studietur til Tyskland den 5-6. september 2011 var MKS-styregruppen på besøg hos WBS produktionsfaciliteter på Sylt. Woodstown Bay Shellfish er specialiseret i produktion af kvalitets østers og muslinger (blåmuslinger og hjertemuslinger) til eksport over hele verden. WBS er indehaver fem store fartøjer til muslingeskrab, samt en af de største østersfarme i Europa. Firmaet har specialiseret sig i dyrkning af kvalitets blåmuslinger på havbunden i områder omkring Holland, Tyskland, Irland og Wales. Der er generelt mangel på blåmuslingerspat/yngel, så WBS er derfor interesseret i at aftage så mange blåmuslinger som muligt. Muligheden for, at WBS kunne aftage blåmuslingeyngel benyttet til kvælstofoptag ved havbrug samt fra et egentlig blåmuslingeproduktionsanlæg blev drøftet. Woodstown Bay Shellfish viste stor interesse for dette. Måden hvorpå WBS dyrker blåmuslingerne, er ved at skrabe ny-setlede blåmuslinger i farvandene omkring Irland og Wales i august/september måned, hvorefter de flyttes til opvækstområder omkring Tyskland og Holland. I hvert af disse områder har de omkring 170 ha havbund hvor muslingerne placeres for at blive høstet igen efter ca. 2 år (170 ha = tons blåmuslinger). Foto: Nedslag af blåmuslinger på ubehandlet ned benyttede i økologisk akvakultur produktion ved Bisserup. 18

19 MKS Studietur den 5 6. september 2011 Sylt og Kiel: I forbindelse med markedsafsætning af tang og skaldyr har styregruppen været på studietur til Tyskland for, at betragte afsætningsmulighederne for blåmuslinger, samt søge inspiration til alternative anvendelsesmuligheder af tang. Den første dagen blev der aflagt besøg hos Woodstown Bay Shellfish på Sylt. Foto: Billedserie fra styregruppens besøg hos WBS på Sylt. Styregruppen fik et indblik i hvorledes blåmuslingeproduktionen foregår på banker i farvandet omkring øen. Hver enkelt fisker har ret til at udlægge blåmuslinger på udpegede parceller, hvorefter de typisk høstes efter 2 år. Ved denne produktionsform er de meget afhængige af tilgang til muslingespat, da de danner grundlag for en god høst. Styregruppen besøgte også Costal Research & Management og kosmetikproducenten OceanWell i Kiel. OceanWell benytter i stor stil tang i deres kosmetikprodukter og er blandt de førende i Europa indenfor netop denne produkttype. De er yderest optimistiske omkring fremtiden for brugen af tang i kosmetikbranchen. Foto: Billedserie fra styregruppens besøg hos Costal Research & Management og OceanWell i Kiel. 19

20 Havfrisk tang fra Omø: Som led i projektet er der taget kontakt til David Kock Mouritsen fra Danske Fiskehandlere, 360Nord og Søren Espersen fra Kulturlandskabet omkring afsætning af tang. Derudover er der også gennemført drøftelser om muligheden for samarbejde med Farnet (småøernes fødevareplatform) omkring markedsføring og afsætning. I forbindelse med markedsføringen er der udsendt 30 vareprøver af vakuumpakket Havfrisk tang fra Omø til diverse interesserede restauranter (Noma og Restaurant Relæ) og fødevareplatforme (360Nord og Kulturlandskabet). Produktet blev desuden præsenteret på Foodcamp Copenhagen i Disse markedsføringstiltag har afledt en stor interesse for produktet, og der er på nuværende tidspunkt kontakt med Noma og Kulturlandskabet omkring afsætning. 20

21 6 Konklusion Hjertemuslinger: MKS II projektet dokumenter at dyrkning af hjertemuslinger i farvandet omkring Omø er muligt. Det er dog på nuværende tidspunkt arbejdskrævende at dyrke hjertemuslinger i lanternenet, grundet store koncentrationer af trådalger i farvandet omkring Omø. Når de tekniske detaljer er løst, kan opdræt af hjertemuslinger blive en økonomisk rentabel aktivitet. Som en konsekvens af MKS II vil det være oplagt, at gennemføre et udviklingsog demonstrationsprojekt omkring dyrkning og produktion af hjertemuslinger og andre højværdi skaldyr i et landbaseret opdrætssystem på Omø. Blåmuslinger: Det naturlige nedslag af blåmuslingespat er meget højt i området omkring Omø, Agersø og Bisserup. Derved er potentialet for en opskalering fra forsøgsopdræt til et egentligt kommercielt opdræt tilstede. Et kommercielt opdræt af blåmuslinger kan ligeledes opføres, som kompensationsopdræt i samarbejde med et af de eksisterende havbrug i Storebælt. Prisen på blåmuslinger er dog lav, derfor skal produktionen mekaniseres mest muligt for, at nedsætte omkostningerne til arbejdskraft. Tangproduktion: Produktionen af såliner kan med fordel kombineres med planteskoleteknikken, således en eventuel mislykket spireproduktion ikke har effekt på resultatet af slutproduktionen. Tanglinerne skal placeres på dybere vand for at opnå højere saltholdighed i havvandet, som sammen med identificering af egnede dyrkningsområder hvor den pågældende tangart er naturlig forekommende, vil kunne øge væksthastigheden yderligere. Tangspirerne skal udsættes i efteråret og skal inden udsætning konditioneres så de tilpasses strømforhold og temperatur på udsættelsestidspunktet. 21

22 Havfrisk tang fra Omø: Potentialet for en rentabel aktivitet i forbindelse med afsætning af Havfrisk tang fra Omø er til stede. Hvis efterspørgslen på produktet bliver stor nok bør der overvejes, at ansætte en ekstra medarbejder på Omø til pakning og forsendelse af tangprodukterne, således de involverede fiskere fortsat kan varetage deres primære erhverv. MKS II: Udviklingsprojektet MKS har, udover de konkrete resultater, skabt øget forståelse for betydningen og værdien af kystområderne og kystkulturen i Slagelse Kommune. Dertil kommer at projektet har skabt nye samarbejdsrelationer mellem forskellige foreninger, sammenslutninger og personer i lokalområdet. Udviklingsprojektet har dermed også bidraget til aktiviteter baseret på lokal og frivilligt engagement. Fremadrettet vil projektet medvirke til at skabe en stærkere relationer i lokalområdet, der løbende kan medvirke til at udvikle og opretholde fokus på udvikling i hele MKS. 22

23 7 Medieomtale: Det afholdte mediearrangement den 9/ på Omø omkring hjertemuslinger og tangproduktionen har afledt nedenstående omtale: muslinger/slagelse/artikel/65994 DTU pressen: samt i den trykte presse: FiskeriTidende EkstraBladet 23

Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt"

Maritimt Knudepunkt Storebælt Sunde fødevarer fra Storebælt Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt" - Landbaseret produktion af hjertemuslingespat og andre højværdi skaldyr - Produktion af tangsporeliner - Videreudvikling, tørring og forarbejdning

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Kerteminde Maritime Haver Generalforsamling 2019 Formandens beretning

Kerteminde Maritime Haver Generalforsamling 2019 Formandens beretning Økonomi: Vi har i 2018 hjemtaget og afsluttet de bevillinger vi har ansøgt om i forbindelse med etableringen af havhaven. Vores kassebeholdning er ikke prangende, men vi har plus på kontoen og klarer os

Læs mere

ID: 733 Date: :35 IP: Har du tidligere ansøgt vedr. denne sag oplys venligst sagsnummer. Vælg anlæg: Nej

ID: 733 Date: :35 IP: Har du tidligere ansøgt vedr. denne sag oplys venligst sagsnummer. Vælg anlæg: Nej ID: 733 Date: 12-06-201809:35 IP: 176.20.148.91 Har du tidligere ansøgt vedr. denne sag oplys venligst sagsnummer. Vælg anlæg: Andet Er ansøger? Firma/Forening Firma/Forening: Vejle Fjordhave Navn/Kontaktperson:

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Fisk og Det økologiske spisemærke Øko-opdræt tælles med som økologisk Konventionel opdræt tæller

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Optimering af strømpning

Optimering af strømpning Optimering af strømpning Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua August Forfattere: Isla Fitrigde, Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua Mia Gommesen, Dansk Skaldycenter, DTU Aqua Resume Omstrømpning af muslinger dyrket

Læs mere

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Rasmus Nielsen og Vibe Busk Larsen 4. februar 215. NOTAT Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk

Læs mere

Regler for dyrkning og anvendelse af tang. 30. Oktober 2013

Regler for dyrkning og anvendelse af tang. 30. Oktober 2013 Regler for dyrkning og anvendelse af tang Disposition Hvilke regler er relevante? Hvad skal virksomhederne gøre? Hvad gør Fødevarestyrelsen? Relevante regler om: Fødevaresikkerhed og ansvar mv. Hygiejne

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede. BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Kulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt

Kulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt Kulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt hvor er vi i dag, hvad er de væsentligste udfordringer? Jens Kjerulf Petersen Camille Saurel Pernille Nielsen DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI 1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

Næringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI

Næringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI Blåmuslinger er naturens eget middel til at bekæmpe eutrofiering For 1 år siden var muslingebestanden lav i fjordene men med øget udledning af næringsstoffer

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Limfjordens havørreder - Status og fremtid Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og

Læs mere

Værdi i landingsforpligtelsen

Værdi i landingsforpligtelsen Værdi i landingsforpligtelsen Projektet Formål: at øge værdien af discardfisk Fokus: løse de udfordringer, der vil opstå ombord på et konsumfartøj og i landingshavn ved landing af discard Ny fraktion Opbevaring

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Algeovervågningsområde ved Agger Tange Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og

Læs mere

Badevandsprofil Aborg Strand N

Badevandsprofil Aborg Strand N Badevandsprofil Aborg Strand N Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Roskilde Fjord - Overgange i naturfag

Roskilde Fjord - Overgange i naturfag Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet Fx: Vigen strandpark - nordlige ende Dato ÅÅÅÅ-MM-DD Tidspunkt TT:MM Vejrdata/-observationer: lufttemp - regn,

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier

Læs mere

Badevandsprofil Faldsled syd for havn

Badevandsprofil Faldsled syd for havn Badevandsprofil Faldsled syd for havn Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Nord for det primære afgrænses stranden af bådehavnen. Syd for det

Læs mere

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion

Læs mere

Badevandsprofil. Marts 2011 Revideret april Bjerge Os Brovejen. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.:

Badevandsprofil. Marts 2011 Revideret april Bjerge Os Brovejen. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Badevandsprofil - Bjerge Os Brovejen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW

Læs mere

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.

Læs mere

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til

Læs mere

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:

Læs mere

De Vestlige Limfjordshavne Nykøbing den 6. februar 2012

De Vestlige Limfjordshavne Nykøbing den 6. februar 2012 Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 211 Offentligt De Vestlige Limfjordshavne Nykøbing den 6. februar 2012 Erhvervsprofil og betydning for oplandet: Lemvig Havn, Holstebro Struer Havn, Thisted

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Badevandsprofil Løgismose Skov

Badevandsprofil Løgismose Skov Badevandsprofil Løgismose Skov Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse

Læs mere

Badevandsprofil Løgismose Skov

Badevandsprofil Løgismose Skov Badevandsprofil Løgismose Skov Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Badevandsprofil for: Mariendal

Badevandsprofil for: Mariendal Badevandsprofil for: Mariendal Ansvarlig myndighed: Assens Kommune Miljø og Natur Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf: 64 74 75 11 (man.-ons.: kl. 10.00-15.00, tor.: kl. 10.00-17.00, fre.: kl. 10.00-13.00)

Læs mere

Produktionslokaler til fødevarevirksomheder. (Arbejdstitel: Fødevarefabrikken)

Produktionslokaler til fødevarevirksomheder. (Arbejdstitel: Fødevarefabrikken) Produktionslokaler til fødevarevirksomheder. (Arbejdstitel: Fødevarefabrikken) Baggrund Der mangler fødevareproduktionslokaler i Vejen Kommune. Der har været mindst 4 konkrete henvendelse inden for de

Læs mere

Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn

Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina, i Næstved og Slagelse Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri

Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri En lovende resource Jeg vil først takke arrangørerne for at have taget inititativ til denne workshop, og udtrykke min glæde for at Færøske forskere

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

2. Tilskudsordninger, der er i gang

2. Tilskudsordninger, der er i gang 2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober

Læs mere

Vi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning af blåmuslinger på to områder i Livø Bredning i Limfjorden.

Vi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning af blåmuslinger på to områder i Livø Bredning i Limfjorden. Til: Foreningen Muslingeerhvervet v./viggo Kjølhede Centralforeningen for Limfjordsfiskere v./bo Kjeldgaard Sagsnr. : 18-4472-000118 Dato: 28. september 2018 Vi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber

Læs mere

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Badevandsprofil Bøjden

Badevandsprofil Bøjden Badevandsprofil Bøjden Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Øst for det primære badeområde afgrænses stranden af et område med siv. Vest for

Læs mere

Københavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007

Københavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007 university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere