Reform i vor tid. Jens Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reform i vor tid. Jens Christensen"

Transkript

1 Magisteruppsats 30 ECTS Reform i vor tid - et diskursanalytisk studie af lederartikler i lærere og skolelederes fagblade før, under og efter lærerkonflikten i 2013 Teachers and Leaders: Discourses in the Danish Teachers Conflict 2013 Jens Christensen AD5777 Malmö Högskola Hösttermin 2013 Utbildningsvetenskap 60 ECTS Inriktning mot utbildningsledarskap Examinationstillfälle: VT 2014 Examinator: Haukur Viggosson Handledare: Anna Henningson- Yousif

2 Sammenfatning I denne opgave undersøges diskursen hos lærere og ledere i forbindelse med lærerkonflikten i Danmark i Med en diskursanalytisk tilgang inspireret af Chantal Mouffe og Ernesto Laclau undersøges lederartikler i fagbladene Plenum og Folkeskolen før, under og efter konflikten. En analyse af den retoriske situation og et særligt fokus på metaforer, som udtryk for såkaldte strukturelle landskaber, supplerer den diskursanalytiske metode. I en sammenfattende diskussion af analysens resultater vurderes forskellige udtryk for hegemoni indenfor diskurserne. Hvor skolelederne tydeligt skelner mellem skolereform og overenskomstforhandlinger gør lærerne det ikke. Lærernes og skoleledernes forskellige diskurser forholder sig ikke direkte antagonistisk til hinanden, men skaber til gengæld basis for en fremtidig selvstændig organisering for lederene udenfor Danmarks Lærerforening. Nøgleord: Chantal Mouffe och Ernesto Laclau, Danmarks Lærerforening, diskursanalys, hegemoni, ledarartiklar, lærerkonflikt 2013, metaforer, retorik, skolelederforeningen, skolreform. 1

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning s. 1 Nøgleord s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 4 Indkredsning af problemområde s. 5 Formål - syfte s. 5 Problemstillinger s. 5 Tidligere forskning, teori, metode, empiri og afgrænsning s. 6! Tidligere forskning s. 6! Teoretisk analyseramme s. 7! Teori s. 7! Metode s. 11! Metode: Tekstekstern analyse s. 11! Metode: Tekstintern analyse s. 11! Empiri s. 13 Afgrænsning s. 14 Tekstekstern analyse! Øjebliksbilleder fra lærerkonflikten s. 15! Lærerne: Danmarks Lærerforening og fagbladet Folkeskolen fagblad for undervisere s. 17! Skolelederne: Skolelederforeningen og fagbladet Plenum skolelederforeningens kommunikationsmagasin s. 18! Lederartiklen som genre s. 19! Den retoriske situation s. 19 Tekstintern analyse af perioden før lockouten af lærerne s. 21! Plenum nr. 1: Januar 2013 s. 21! Folkeskolen nr. 5 og nr. 6: Marts 2013 s. 23 2

4 ! Delkonklusion s. 27 Tekstintern analyse af perioden under lockouten af lærerne s. 28! Plenum nr. 2 og 3: Marts og april 2013 s. 28! Folkeskolen nr. 7 og 8: April 2013 s. 33! Delkonklusion s. 38 Tekstintern analyse af perioden efter lærerlockouten s. 39! Plenum nr. 4: Juni 2013 s. 39! Folkeskolen nr. 9: Maj 2013 s. 42! Delkonklusion s. 45 Sammenfattende diskussion af analysens resultater s. 46! Skift i diskursen i lederartiklerne i Plenum s. 46! Skift i diskursen i lederartiklerne i Folkeskolen s. 48! Analysens resultater i lyset af Laclau og Mouffes teorier om hegemoni. s 49 Konklusion s. 52 Perspektivering s. 53 Eftertanke s. 54 Litteraturliste s. 56 3

5 Indledning Den danske regering lancerede i 2012 en omfattende folkeskolereform. Reformen forudsætter et stort udviklingsarbejde i den danske skoleverden og indbefatter blandt andet et kompetenceløft til lærerne, en længere og mere sammenhængende skoledag for eleverne, samt at lærere og elever skal have mere tid sammen i hverdagen 1. Inden reformen kunne vedtages i Folketinget i juni 2013, var den genstand for voldsom debat og en arbejdsmarkedskonflikt mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer, der blandt andet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, omhandlede en afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale og øgede beføjelser til lederne. Skolereformen og den deraf følgende arbejdsmarkedskonflikt, skabte en ophedet debat om lærere og skolelederes arbejdsmæssige rammer og vilkår. Som lærer gennem 10 år kunne jeg følge debatten med forundring og til tider frustration. Forundringen bundede i de mange stemmer, der pludselig blandede sig i debatten og frustrationen i, at det billede af lærere og ledere, der tegnede sig var svært at genkende. Som konflikten skred frem blev den vrede og afmagt jeg delte med mine kolleger afløst af ønsket om, at opnå større forståelse af hvad der egentlig skete. Jeg er klar over, at der i opgaven skal tages højde for min personlige involvering i konflikten. En position som under alle omstændigheder har gyldighed i den forstand at man aldrig kan frigøre sig fra sit personlige udgangspunkt: there is no hope of escaping from the discourses and telling the pure truth, truth in itself being always a discursive construction 2 1 fokus/aftale- om- et- fagligt- loeft- af- folkeskolen/overblik- over- reformen 2 Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Discourse Analysis as Theory and Method. SAGE Publications 2011, p

6 Indkredsning af problemområde De 1742 danske folkeskoler er med sine cirka elever og lærere, ikke blot en betydelig arbejdsplads, men også en genstand for konstant samfundsmæssig debat og udvikling. Lærerkonflikten giver anledning til at dykke dybere ned i diskursen hos to af de centrale aktører i skolens hverdag; ledere og lærere. De to aktørers samarbejde kan siges at være det som får skolens hverdag til at fungere både før og efter en skolereform. Omdrejningspunktet bliver således om der er tale om en konflikt mellem lærere og ledere og i givet fald hvad de strides om. Formål syfte Med afsæt i lockouten af lærerne i Danmark i april 2013, vil jeg foretage en analyse af diskursen i lederartiklerne i henholdsvis lærernes og skoleledernes fagblade. I forlængelse af de to dele af analysen, vil jeg diskutere forskelle og ligheder i de to diskurser. Derfor vil jeg undersøge: Hvad var det egentlig lærere og ledere stredes om i lærerkonflikten? Problemstillinger 1. Hvordan kan man karakterisere diskursen vedrørende lærerkonflikten i skoleledernes fagblad Plenum samt i lærernes fagblad Folkeskolen? 2. Hvilke forskelle og ligheder er der i mellem de to diskurser? 3. Hvorledes kan diskurserne i lærerkonflikten anskues i et hegemonisk perspektiv? 5

7 Tidligere forskning, teori, metode og empiri Tidligere forskning Lærerkonflikten har i skrivende stund endnu ikke været genstand for publiceret forskning. I min research har jeg været i kontakt med universitetsbibliotekerne ved Aalborg Universitet, Aarhus, Syddansk og Roskilde universiteter samt Malmö Högskola. På de danske universiteter har jeg været i personlig kontakt med bibliotekarer, da studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner ikke kan opnå adgang til databaser en praksis der lader en del tilbage at ønske. Det noget magre resultat var en enkelt bacheloropgave i retorik af en gruppe studerende på Roskilde Universitet, som havde en tv- debat mellem formanden for Danmarks Lærerforening og Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening som sin genstand. Fokus såvel som opgavens metodiske tyngde, gjorde at jeg ikke fandt den anvendelig. Søgning lærerkonflikt, arbejdstidsaftaler og lignende emner gav en del resultater, men ingen som havde fokus på et empirisk materiale, der lignede mit eller diskursanalyse af lærere og lederes positioner. Afslutningsvis skal det nævnes at lærerkonflikten er tildelt et eget kapitel i bogen Den gode, den onde og den engagerede 1000 år med den danske lærer af sociolog og historiker Keld Grinder- Hansen, som udkom for sent til at kunne medtages i denne opgave 3. Man må formode, at forskning i konflikten vil blive publiceret inden længe, da den rummer flere skolepolitiske nybrud. Diskursanalysen er til gengæld en hyppigt anvendt metode og her har jeg hentet min primære inspiration i Mausethagens 4 og Fridolfsons 5 artikler sidstnævnte har endvidere inspireret til at give brugen af metaforer en særlig plads i analysen. Med henblik på at få greb om det empiriske materiale og dets genretræk med mere, har jeg hentet værdifuld viden i Lars Nords studie af dagspressens politiske opinionsdannelse. Hvordan jeg mere konkret er inspireret af tidligere forskning er beskrevet i afsnittet om metode. 3 Grinder- Hansen, Keld: Den gode, den onde og den engagerede år med den danske lærer. Muusmann s Forlag Mausethagen, Sølvi: Accountable for what and to whom? Changing representations and new legitimation discourses among teachers under increased external control. Springer, Fridolfsson, Charlotte: Politics, Protest and the Threatening Outside: A discourse analysis of events at an EU summit. Scandinavian journal of Social Theory, 5:

8 Teoretisk analyseramme: Diskursanalytisk angrebsvinkel Jeg har valgt at hente min primære teoretiske inspiration og udgangspunkt i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes tanker og begrebsapparat indenfor diskursanalyse. Der er tale om en diskursanalyse med en lingvistisk- sociologisk vinkel indenfor en poststrukturalistisk tradition 6. Det forudsættes at betydningen af en term (signified) aldrig kan være helt fast, men snarere altid er genstand for forhandling, heri ligger det poststrukturalistiske element 7. Jeg finder netop Laclau og Mouffes teoretiske udgangspunkt anvendeligt, fordi der hertil knytter sig en række begreber, der med fordel kan bruges som analyseværktøj i arbejdet med de konkrete tekster. Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips har i bogen Diskursanalys som teori og metod konkretiseret Mouffe og Laclaus teorier, hvorfor jeg vælger at tage mit udgangspunkt hos dem. Det er min hypotese at lærerkonflikten netop drejer sig om retten til at definere begreber og dermed fiksere en ny diskurs. Diskursteorins utgångspunkt är, återigen, att ingen diskurs kan etableres totalt; den befinnar sig alltid i konflikt med andra diskurser som definerar verkligheten annorlunda och därmed anger andra riktlinjar för det sociala handlandet. 8 Når dette er sagt kan diskurser være så bredt accepterede at de udelukker andre diskurser indenfor samme felt. En sådan dominerende diskurs udgør et hegemoni og med inspiration i Laclau og Mouffes tanker om dette, kan analysens resultater diskuteres og tilføres yderligere et perspektiv. Teori: Øvrig begrebsafklaring Ingen tekst er fri for at være en del af en kontekst og da slet ikke lederartiklerne, der er genstand for analyse i denne opgave. En måde at tale om denne kontekst på er ved at tage følgende elementer i betragtning. En faktatekst har altid et emne (topic), som er en årsagen til at skrive teksten. Bestemte begivenheder eller omstændigheder (circumstances) eller andre tekster er det emne, som ansporer afsenderen (writer) til at kommunikere sine egne holdninger og vinkler. Afsenderen kommunikerer til et bestemt publikum modtageren 6 Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p Ibid p Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur p

9 ekvivalenskedjor eller ekvivalenskæder. Ekvivalenskæder er således elementer som præciserer og uddyber nodalpunktet og selv får mening i relation til dette. 12 Som en del af de nævnte ekvivalenskæder kan findes flytande signifikanter som er elementer eller begreber, der synes særligt udsatte for betydningsskift alt efter den diskurs de indgår i. 13 I forlængelse af det sidstnævnte begreb, de flydende signifikanter, kan man se dem, som netop den kampplads hvor konkurrerende diskurser strides om at skabe mening. Det forudsættes at der indenfor et individs eller en organisation rummes flere diskurser eller subjektspositioner, som indbyrdes forhindrer hinanden i at komme fuldt til udtryk og derfor strides om at artikuleres på hinandens bekostning 14. Dette betegner Laclau og Mouffe som antagonismer 15, hvilket dækker over en konflikt der bunder i retten til at tildele et begreb mening, som eventuelt siden kan gøres til genstand for politisk handling. Her må man dog også tage et forbehold i det, at man ved at lede efter modstillinger i analysen må formodes at have en tendens til at finde netop disse. Dette er vigtigt at holde sig for øje for at undgå at analysen bliver ensidig. I forlængelse af antagonismerne ligger begrebet hegemoni, som er en diskurs, der i en given sammenhæng er så fikseret, at den opfattes som naturlig. Der kan dog aldrig blive tale om andet end netop opfattelsen af en naturlig sandhed, i Laclaus øjne er hegemoni ikke en fast grund men snarere en horisont som aldrig kan være andet end kontingent. 16 Antonio Gramscis forklarer i sin marxistiske teori, hvorfor der i borgerlige samfund ikke altid er konflikter mellem arbejderklasse og de herskende klasser. Hegemoni er her de processer som forklarer hvorledes bevidsthed dannes, som betyder at vold og tvang, som er de herskende klassers magtmidler, ikke nødvendigvis bringes til anvendelse. Dette afstedkommes gennem såkaldt organisering av samtycke 17, hvor man tillægger de givne 12 Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, p Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, pp Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, p Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p Laclau, Ernesto: On populist reason. Verso 2005, p Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, pp

10 magtforhold en naturlig orden og legitimerer dem i for eksempel skolesystemet, hvorfor der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved dem. Laclau og Mouffe tager afsæt i Gramsci og tilføjer på den måde et magtperspektiv til diskursanalysen. Her er der tale om hegemoniske formationer, når spændvidden af mulige betydninger reduceres i diskursen og en sådan stabilisering også ophæver modsætninger 18. Herved udtrykkes modsætningsforhold mellem forskellige subjektspositioner ikke, man kan sige at antagonismerne er intakte, men at konflikten mellem positionerne ikke kommer til udtryk. Eksempelvis var det i følge Winther Jørgensen og Phillips muligt, at rumme både subjektspositionen arbejder og tysker frem til første verdenskrig. 19 Forskellige politiske positioner kan altså have et ønske om at fiksere diskursen og skabe hegemoni for derved, at skabe grundlag for politisk handling. Her kræves det at der er antagonistiske kræfter tilstede og at de politiske grænser, der adskiller dem er ustabile 20. Hegemoni er altså her en opløsning af antagonismer, som opnås gennem hegemonisk interventioner enten gennem kraft eller magt. I Laclau og Mouffes optik askiller de to sig ved at kraft principielt udelukker andre muligheder i oprettelsen af en bestemt orden, hvorimod magt undertrykker andre faktisk eksisterende muligheder. Når det således var muligt at rekruttere tyske arbejdere til krig mod franske arbejdere, var det fordi en hegemonisk intervention havde artikuleret en nationalistisk diskurs på bekostning af andre alternativer. 21 Diskursanalysens sigte er at dekonstruere diskurs og dermed også hegemoniske konstruktioner med henblik på at afdække deres kontingens og alternative handlemuligheder. Laclau og Mouffe ønsker en radikal demokratisk pluralisme 22, som dækker over at sociale aktører og bevægelser tilstræber pluralisme og i dialektisk samtale med hinanden udvikler deres egen identitet og i forlængelse af dette også demokratiske værdier og mål som lighed og frihed. Målet med denne proces er: to struggle against 18 Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, p Horvath, David: Diskurs. Liber, p Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, p Anna Marie: Laclau and Mouffe The Radical Democratic Imaginary. Routledge p

11 autocratic power in all it s forms in order to infiltrate the various spaces still occupied by non- democratic centers of power. 23 Metode Jeg har valgt at inddele analysen i en tekstekstern og en tekstintern del 24. I den teksteksterne analyse vil jeg indledningsvis redegøre for de to faglige organisationer, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, som er de primære aktører, samt fagbladene Plenum og Folkeskolen og hernæst de genremæssige forhold vedrørende lederartikler som sådan. Den tekstinterne analyse tager sit udgangspunkt i en retorisk og diskursanalytisk tekstanalyse af lederartiklerne i perioden før under og efter lockouten af lærerne. Metode: Tekstekstern analyse Indledningsvis redegøres for lærernes og skoleledernes faglige organisationer og i forlængelse af dette lederartiklernes genremæssige karaktertræk. Her tager jeg udgangspunkt i Vår tids ledare af Lars Nord. I denne del af analysen vil jeg også inddrage min egen og til dels subjektive oplevelse af konflikten med henblik på at danne et overblik over konfliktens forløb og klargøre min egen subjektsposition. Denne første del af analysen benævnes som tekstekstern, idet den drejer sig om den kontekst som ligger udenfor de konkrete lederartikler, men danner rammen for forståelsen af disse. Metode: Tekstintern analyse Den tekstinterne analyse af lederartiklerne inddeles i en række læsninger med forskelligt fokus og brug af forskellige analyseværktøjer. Denne struktur og metode er inspireret af Sølvi Mausethagens undersøgelse af læreres konstruktion af nye diskurser vedrørende legitimering af egen professionalisme, som resultat af skolepolitiske ændringer. Hvor Mausethagens analytiske felt er interviews og observationer fra et feltarbejde er mit dog tekstanalytisk. Indledningsvis foretager jeg med udgangspunkt i the rhetorical pentagon (se figur 1 på s. 6) en analyse med henblik på at klarlægge lederartiklernes retoriske situation. 23 Mouffe, Chantal: The Return of the Political. Verso citeret i Smith, Anna Marie: Laclau and Mouffe The Radical Democratic Imaginary. Routledge p Inspirationen til opdelingen stammer fra: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, 2005, p

12 Et særligt fokus vil her være på brugen af metaforer, hvor jeg vil inddrage Johnson og Lakoffs idéer og systematik. Her ses metaforen som et udtryk for menneskelige tankeprocesser og en afspejling af den kulturelle kontekst, som dermed er anvendelig til at afdække hvilket strukturelt landskab et argument henter sin form fra 25. Begrebet metafor skal altså ikke i denne opgave forståes i sin stilistiske betydning, men snarere som det Johnson og Lakoff kalder et metaphorical concept. 26 Inspirationen til arbejdet med metaforer stammer fra Charlotte Fridolfssons artikel, der omhandler den diskurs der knytter sig til grupper af demonstranter I forbindelse med EU- topmødet I Göteborg i Hvor Fridolfssons fokus er på sprogbrugen, som bruges om demonstranterne af for eksempel dagspressen, er mit fokus i højere grad på at kortlægge den måde metaforerne i lederartiklerne vidner om førnævnte strukturelle landskaber, som ellers ikke udtrykkes direkte i teksten. Herpå følger en afdækning af artiklernes diskursive praksis, hvor fokus først vil være på nodalpunkter og de tilknyttede ekvivalenskæder og siden på subjektspositioner og antagonismer. For overskuelighedens skyld og med henblik på senere at kunne identificere skift i diskursen, har jeg som nævnt inddelt lederartiklerne i et før, under og efter lockouten. Nedenstående figur er en oversigt over de forskellige læsninger samt tilknyttede analyseværktøjer og fokuspunkter. Læsning Analyseværktøjer Fokus Teoretisk inspiration 1. læsning Den retoriske pentagon: At afklare teksternes Flindt Quist, Nanna:! Afsender retoriske situation.! Modtager! Emne! Omstændigheder! Intention 2. læsning! Stilistiske virke- midler med særligt fokus på brug af metaforer 3. læsning! Nodalpunkt! Ekvivalenskæder! Flydende At afklare teksternes sproglige udtryksform. At afklare teksternes diskursive praksis. Flindt Quist, Nanna samt Lakoff, George og Johnson, Mark Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal. Winther Jørgensen, 25 Johnson, Mark og Lakoff, George: Metaphors we live by. The University of Chicago press. 1980, pp Ibid. p

13 signifikanter 4. læsning! Subjektspositioner! Antagonismer At afklare teksternes diskursive praksis Marianne og Phillips. Bergström, Göran et Boréus, Kristina Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal. Winther Jørgensen, Marianne og Phillips. Bergström, Göran et Boréus, Kristina Resultaterne af de forskellige læsninger har jeg valgt at præsentere i sammenhængende afsnit. Dette er gjort for at skabe netop sammenhæng i læseoplevelsen, men også for at kunne løfte det frem, som måtte være interessant i de enkelte tekster. I opgavens sidste del anvendes hegemonibegrebet til at diskutere resultaterne af den tekstinterne analyse for at klarlægge sammenhængene mellem de forskellige positioner indenfor det diskursive felt. Empiri I det følgende afsnit vil jeg redegøre for de centrale aktører i denne opgave. Formålet med dette er at danne et overblik over Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningens interesser og arbejdsområder samt introducere til deres respektive fagblade, som udgør det empiriske materiale. Det empiriske materiale består af lederartiklerne i Danmarkslærerforenings fagblad Folkeskolen og skoleledernes ditto Plenum i perioden 28. februar til den 2. april Fire lederartikler fra Plenum falder indenfor den tidsmæssige afgræsning. 27 De er alle signeret Anders Balle. Inklusive rubrik rummer lederartiklerne mellem 230 og 250 ord. Hele seks udgaver er medtaget fra Folkeskolen 28. Lederartiklerne er signeret af den ansvarshavende chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen. Leder- artiklerne rummer her mellem 400 og 430 ord og er altså noget længere end hos skolelederne. 27 Plenum. Skoleledernes kommunikationsmagasin. Nr 1-4, Folkeskolen. Fagblad for undervisere. Nr 4-9,

14 Afgrænsning Jeg har valgt at indsnævre opgavens fokus til at dreje sig om lederartikler i henholdsvis skoleledernes og lærerforeningens fagblade. Valget er faldet på netop lederartiklerne, fordi det er her den redaktionelle linje udtrykkes. En given tendens i lederartiklerne kan således ses som et udtryk for en mere repræsentativ holdning. Udgangspunktet for opgavens empiri er således skoleledernes fagblad Plenum og Danmarks lærerforenings fagblad Folkeskolen. Jeg mener, at det er her lærere og lederes stemme i diskursen om skolereform og overenskomsten på skoleområdet, har mulighed for at træde tydeligst frem. Danmarks Lærerforening er prioriteret frem for eksempel den mindre Frie Skolers Lærerforening, fordi hovedparten af de danske lærere og børnehaveklasseledere er organiseret her. Det kunne også have været interessant at inddrage konkurrerende diskurser i for eksempel dagspressen, men af hensyn til opgavens omfang vil det kun ske, hvor det har direkte relevans i forhold til teksterne i fagbladene og analysen af disse. Det er yderligere nødvendigt at foretage en tidsmæssig afgrænsning, det sker ud fra en overvejelse om at skolen, som institution og lærernes arbejdsvilkår er et løbende emne for samfundsmæssig debat og at diskursen om denne altid er til forhandling. Opgavens fokus knytter sig til en afgrænset tidsperiode fra den 28. februar 2013, hvor Kommunernes Landsforening varsler lockout af lærere og børnehaveklasseledere til den 26. april samme år, hvor et regeringsindgreb, med stort flertal, vedtages i Folketinget - og dermed sætter en stopper for konflikten. Jeg har valgt at medtage de lederartikler som falder umiddelbart før og efter de to skæringsdatoer i de tilfælde, hvor redaktionens deadline ellers ikke tillader at reagere på henholdsvis varslingen og afslutningen på konflikten. Jeg er bevidst om, at analysen på den måde får to forskellige vinkler, nemlig skolereform og arbejdsmarkedskonflikt. De to vinklers er tæt forbundne i det, finansieringen af skolereformen var blevet vanskelig uden en afskaffelse af den arbejdstidsaftale, der umiddelbart var stridens æble i arbejdsmarkedskonflikten. 14

15 Tekstekstern analyse Øjebliksbilleder fra lærerkonflikten I det følgende vil jeg forsøge at beskrive, hvordan jeg tænker tilbage på lærerkonflikten. Der kan lægges mange vinkler på den komplicerede konflikt og jeg har bevidst valgt ikke at indtage en tilstræbt objektiv position. På den måde håber jeg at skabe et indblik i min egen personlige oplevelse af månederne op til konfliktens afslutning og samtidig bidrage med et kronologisk overblik. 4. december 2012 kl Det er koldt og klart og solen skinner skarpt og så alligevel lidt mat. Jeg går gennem parken ved Bispebjerg og hører radio. I nyhederne fortæller de om et reformudspil fra regeringen. Børne- og undervisningsministeren er begejstret, hun fortæller om flere lektioner, længere dage og kalder det hele Gør en god skole bedre. 4. december 2012 kl.14 Finn Ziegler fra Kommunernes Landsforening (KL) er i radioen han fortæller, at lærerne skal have en 37- timers arbejdsuge, som alle andre og at arbejdstidsaftalen skal fjernes. Jeg kan mærke at min pande rynker sig; hvad er nu det her? En skolereform og en meget uforsonlig tone fra arbejdsgivernes chefforhandler. Hver for sig er der ikke noget mærkeligt i det, men begge dele på samme dag? Fagbevægelsen taler allerede om et opgør med den danske arbejdsmarkedsmodel. 28. februar 2013 Til frokost på lærerværelset taler vi om at KL har varslet lockout af lærerne. Vi taler om at en konflikt stadig kan undgås og at det sikkert bare er spil for galleriet. En del lærere viser ikke den store interesse og har ikke rigtig fulgt med i debatten om overenskomstsforhandlingerne. 22. marts

16 Lærerforeningens formand Anders Bondo og Michael Ziegler meddeler at forhandlingerne i forligsinstitutionen er brudt sammen. De står på trappen foran journalisterne og skændes højlydt. Jeg tror det er her, jeg beslutter ikke at læse om konflikten efter klokken 19, ellers kan jeg ikke sove. 2. april 2013 Det er første dag, hvor jeg og mine kolleger ikke må møde på arbejde. Lockouten er en realitet. Vi samles foran skolen klokken 7.45 for at byde børnene velkomne og tale med forældrene. En halv time senere ved vi ikke rigtig hvad vi skal stille op. Vi står bare der i alt for store røde t- shirts med hvidt tryk, hvor der står Samarbejde fremmer forståelsen. 11. april mennesker fra hele Danmark demonstrerer på Christiansborgs Slotsplads. Demonstranterne trodser blæst, sne og minusgrader. Det er meget rørende. Væk er følelsen af at være hængt ud som doven i medierne og også irritationen over dem der giver os fingeren eller ryster demonstrativt på hovedet, når vi hver morgen synger morgensang foran skolen. 12. april 2013 kl. 23 Sent på aftenen ankommer Anders Bondo til Korsgadehallen på Nørrebro i København. Lærernes formand er flankeret af fadølsdrikkende lærere, da han vinkende bevæger sig op ad den røde løber. Inde i hallen modtages Bondo med jubel af to tusind lockoutede lærere. I en improviseret tale siger han: De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da. Jeg når lige at smile inden tanken om at formanden måske burde have været mere varsom i sit ordvalg rammer mig. 26. april 2013 Regeringens lovforslag der afskaffer lærernes arbejdstidsaftale vedtages i folketinget med stort flertal. Konflikten er slut. 16

17 Lærerne: Danmarks Lærerforening og fagbladet Folkeskolen fagblad for undervisere Danmarks Lærerforening (DLF) er en faglig organisation der varetager medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, men også har til formål at styrke udviklingen af folkeskolen såvel som sammenholdet blandt lærerne og deres skolepolitiske samt pædagogiske interesser. Foreningen havde i medlemmer, som primært er lærere men også studerende, børnehaveklasseledere, pensionister og ikke mindst de skoleledere der er en del af Skolelederforeningen. Danmarks lærerforening er medlem af Lærernes Centralorganisation(LC) og forhandler her lønaftaler, arbejdstid og pension. Lærerforeningens formand, Anders Bondo, er ligeledes formand for LC og dermed topforhandler i forbindelse med overenskomster. 29 Danmarks Lærerforenings medlemsblad hedder Folkeskolen og udkommer 22 gange årligt i sin trykte form med et oplagstal på cirka Fagbladet anser institutionen folkeskolen for den vigtigste samfundsinstitution i Danmark 30 og anser det som sin opgave at bibringe læserne nyheder, baggrund og perspektiv på en måde så læseren selv kan tage stilling. Desuden søger Folkeskolen også at skabe fora for pædagogisk vidensdeling. Hovedmålgruppen er lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende og bladet redigeres efter journalistiske relevanskriterier og chefredaktøren har det fulde ansvar for artikler og ledere. Det understreges i Folkeskolens formål at lederartiklerne er udtryk for bladets holdninger der ikke nødvendigvis deles af DLF. I det hele taget indskærpes bladets politiske og redaktionelle uafhængighed. I samme formål citeres følgende fra Danmarks Lærerforenings kongresberetning 1993: Der må aldrig være en sag, der ikke kan omtales, hvis den vedkommer Danmarks Lærerforenings medlemmer. Manglende omtale af kritisable forhold både i folkeskolen, på seminarierne, blandt politikere og i DLF ødelægger bladets troværdighed. Folkeskolen skal være alsidigt, debatskabende og kritisk Kort om DLF: dlf/organisationen/kort- om- danmarks- laererforening/ 30 Kort om Folkeskolen: partners.dk/medieinformation/folkeskolen/medieprofil/ 31 Fagbladet Folkeskolens formål: folkeskolen/folkeskolens- formaal/ 17

18 Lederartiklerne i Folkeskolen findes på side tre og er som nævnt signeret af chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen. Det første der fanger øjet er et stort udråbstegn, som er at finde til venstre for rubrikken. Under rubrikken og brødtekstens afsnit er et fotografi af en smilende redaktør, hvis titel synes at være fanget i en lyserød boble. Til venstre er en kolonne med citater fra artiklerne inde i bladet. Skolelederne Skolelederforeningen og fagbladet Plenum skolelederforeningens kommunikationsmagasin Skolelederforeningen er en faglig organisation med 4500 medlemmer, der har til formål at: varetage medlemmernes faglige, økonomiske og tjenstlige interesser 32. Medlemmerne tæller ledere i de private og selvejende skoler samt offentlige skoler i staten og kommunerne i Danmark og i de danske skoler i Sydslesvig. Medlemmerne falder ind under Lærernes Centralorganisation og skolelederforeningens aftaleret. Medlemskab af Skolelederforeningen forudsætter et medlemskab af Danmarks Lærerforenings fraktion Skolelederforeningen er således en del af Danmarks Lærerforening, men har i praksis eget kontor, sekretariat og udgiver selvstændigt fagbladet Plenum. Skolelederforeningens fagblad Plenum udkommer syv gange årligt på tryk og har et oplag på 5300 eksemplarer. Plenum henvender sig til skoleleder, viceskoleledere, afdelingsledere og andre ledere i ledelsesteams. Bladet sendes også til forvaltningschefer i kommunerne. Formålet med udgivelsen er at orientere om udviklingen indenfor ledelsesprofessionen. Bladet skrives af journalister, men rummer også indsendte indlæg og debat. Indholdsmæssigt beskæftiger bladet sig med skoleledelse, skoleforhold, pædagogik, foreningens arbejde samt udviklingen inden for folkeskolen, lovgivning og overenskomstforhold Skolelederforeningens vedtægter af april 2013 paragaf 1: foreningen/vedtaegter 33 Ibid. paragraf 3, stykke Plenum Medieinformation 2011: mm/plenum/medieinfo_plenum_2011.pdf 18

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013 1 Lock-out set fra en kontorstol Det er en meget stille skole, jeg møder ind til hver dag i denne tid. Men lidt sker der dog. Her er en lille update fra i tirsdags: - 7:45 står der en flok lærere ude ved

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT

BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT Deltagere Journalist - Janni Pedersen (JP) Chefforhandler for Kommunernes Landsforening - Michael Ziegler (MZ) Formand for Danmarks Lærerforening - Anders Bondo Christensen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 1. Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere