Reform i vor tid. Jens Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reform i vor tid. Jens Christensen"

Transkript

1 Magisteruppsats 30 ECTS Reform i vor tid - et diskursanalytisk studie af lederartikler i lærere og skolelederes fagblade før, under og efter lærerkonflikten i 2013 Teachers and Leaders: Discourses in the Danish Teachers Conflict 2013 Jens Christensen AD5777 Malmö Högskola Hösttermin 2013 Utbildningsvetenskap 60 ECTS Inriktning mot utbildningsledarskap Examinationstillfälle: VT 2014 Examinator: Haukur Viggosson Handledare: Anna Henningson- Yousif

2 Sammenfatning I denne opgave undersøges diskursen hos lærere og ledere i forbindelse med lærerkonflikten i Danmark i Med en diskursanalytisk tilgang inspireret af Chantal Mouffe og Ernesto Laclau undersøges lederartikler i fagbladene Plenum og Folkeskolen før, under og efter konflikten. En analyse af den retoriske situation og et særligt fokus på metaforer, som udtryk for såkaldte strukturelle landskaber, supplerer den diskursanalytiske metode. I en sammenfattende diskussion af analysens resultater vurderes forskellige udtryk for hegemoni indenfor diskurserne. Hvor skolelederne tydeligt skelner mellem skolereform og overenskomstforhandlinger gør lærerne det ikke. Lærernes og skoleledernes forskellige diskurser forholder sig ikke direkte antagonistisk til hinanden, men skaber til gengæld basis for en fremtidig selvstændig organisering for lederene udenfor Danmarks Lærerforening. Nøgleord: Chantal Mouffe och Ernesto Laclau, Danmarks Lærerforening, diskursanalys, hegemoni, ledarartiklar, lærerkonflikt 2013, metaforer, retorik, skolelederforeningen, skolreform. 1

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning s. 1 Nøgleord s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 4 Indkredsning af problemområde s. 5 Formål - syfte s. 5 Problemstillinger s. 5 Tidligere forskning, teori, metode, empiri og afgrænsning s. 6! Tidligere forskning s. 6! Teoretisk analyseramme s. 7! Teori s. 7! Metode s. 11! Metode: Tekstekstern analyse s. 11! Metode: Tekstintern analyse s. 11! Empiri s. 13 Afgrænsning s. 14 Tekstekstern analyse! Øjebliksbilleder fra lærerkonflikten s. 15! Lærerne: Danmarks Lærerforening og fagbladet Folkeskolen fagblad for undervisere s. 17! Skolelederne: Skolelederforeningen og fagbladet Plenum skolelederforeningens kommunikationsmagasin s. 18! Lederartiklen som genre s. 19! Den retoriske situation s. 19 Tekstintern analyse af perioden før lockouten af lærerne s. 21! Plenum nr. 1: Januar 2013 s. 21! Folkeskolen nr. 5 og nr. 6: Marts 2013 s. 23 2

4 ! Delkonklusion s. 27 Tekstintern analyse af perioden under lockouten af lærerne s. 28! Plenum nr. 2 og 3: Marts og april 2013 s. 28! Folkeskolen nr. 7 og 8: April 2013 s. 33! Delkonklusion s. 38 Tekstintern analyse af perioden efter lærerlockouten s. 39! Plenum nr. 4: Juni 2013 s. 39! Folkeskolen nr. 9: Maj 2013 s. 42! Delkonklusion s. 45 Sammenfattende diskussion af analysens resultater s. 46! Skift i diskursen i lederartiklerne i Plenum s. 46! Skift i diskursen i lederartiklerne i Folkeskolen s. 48! Analysens resultater i lyset af Laclau og Mouffes teorier om hegemoni. s 49 Konklusion s. 52 Perspektivering s. 53 Eftertanke s. 54 Litteraturliste s. 56 3

5 Indledning Den danske regering lancerede i 2012 en omfattende folkeskolereform. Reformen forudsætter et stort udviklingsarbejde i den danske skoleverden og indbefatter blandt andet et kompetenceløft til lærerne, en længere og mere sammenhængende skoledag for eleverne, samt at lærere og elever skal have mere tid sammen i hverdagen 1. Inden reformen kunne vedtages i Folketinget i juni 2013, var den genstand for voldsom debat og en arbejdsmarkedskonflikt mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer, der blandt andet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, omhandlede en afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale og øgede beføjelser til lederne. Skolereformen og den deraf følgende arbejdsmarkedskonflikt, skabte en ophedet debat om lærere og skolelederes arbejdsmæssige rammer og vilkår. Som lærer gennem 10 år kunne jeg følge debatten med forundring og til tider frustration. Forundringen bundede i de mange stemmer, der pludselig blandede sig i debatten og frustrationen i, at det billede af lærere og ledere, der tegnede sig var svært at genkende. Som konflikten skred frem blev den vrede og afmagt jeg delte med mine kolleger afløst af ønsket om, at opnå større forståelse af hvad der egentlig skete. Jeg er klar over, at der i opgaven skal tages højde for min personlige involvering i konflikten. En position som under alle omstændigheder har gyldighed i den forstand at man aldrig kan frigøre sig fra sit personlige udgangspunkt: there is no hope of escaping from the discourses and telling the pure truth, truth in itself being always a discursive construction 2 1 fokus/aftale- om- et- fagligt- loeft- af- folkeskolen/overblik- over- reformen 2 Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Discourse Analysis as Theory and Method. SAGE Publications 2011, p

6 Indkredsning af problemområde De 1742 danske folkeskoler er med sine cirka elever og lærere, ikke blot en betydelig arbejdsplads, men også en genstand for konstant samfundsmæssig debat og udvikling. Lærerkonflikten giver anledning til at dykke dybere ned i diskursen hos to af de centrale aktører i skolens hverdag; ledere og lærere. De to aktørers samarbejde kan siges at være det som får skolens hverdag til at fungere både før og efter en skolereform. Omdrejningspunktet bliver således om der er tale om en konflikt mellem lærere og ledere og i givet fald hvad de strides om. Formål syfte Med afsæt i lockouten af lærerne i Danmark i april 2013, vil jeg foretage en analyse af diskursen i lederartiklerne i henholdsvis lærernes og skoleledernes fagblade. I forlængelse af de to dele af analysen, vil jeg diskutere forskelle og ligheder i de to diskurser. Derfor vil jeg undersøge: Hvad var det egentlig lærere og ledere stredes om i lærerkonflikten? Problemstillinger 1. Hvordan kan man karakterisere diskursen vedrørende lærerkonflikten i skoleledernes fagblad Plenum samt i lærernes fagblad Folkeskolen? 2. Hvilke forskelle og ligheder er der i mellem de to diskurser? 3. Hvorledes kan diskurserne i lærerkonflikten anskues i et hegemonisk perspektiv? 5

7 Tidligere forskning, teori, metode og empiri Tidligere forskning Lærerkonflikten har i skrivende stund endnu ikke været genstand for publiceret forskning. I min research har jeg været i kontakt med universitetsbibliotekerne ved Aalborg Universitet, Aarhus, Syddansk og Roskilde universiteter samt Malmö Högskola. På de danske universiteter har jeg været i personlig kontakt med bibliotekarer, da studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner ikke kan opnå adgang til databaser en praksis der lader en del tilbage at ønske. Det noget magre resultat var en enkelt bacheloropgave i retorik af en gruppe studerende på Roskilde Universitet, som havde en tv- debat mellem formanden for Danmarks Lærerforening og Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening som sin genstand. Fokus såvel som opgavens metodiske tyngde, gjorde at jeg ikke fandt den anvendelig. Søgning lærerkonflikt, arbejdstidsaftaler og lignende emner gav en del resultater, men ingen som havde fokus på et empirisk materiale, der lignede mit eller diskursanalyse af lærere og lederes positioner. Afslutningsvis skal det nævnes at lærerkonflikten er tildelt et eget kapitel i bogen Den gode, den onde og den engagerede 1000 år med den danske lærer af sociolog og historiker Keld Grinder- Hansen, som udkom for sent til at kunne medtages i denne opgave 3. Man må formode, at forskning i konflikten vil blive publiceret inden længe, da den rummer flere skolepolitiske nybrud. Diskursanalysen er til gengæld en hyppigt anvendt metode og her har jeg hentet min primære inspiration i Mausethagens 4 og Fridolfsons 5 artikler sidstnævnte har endvidere inspireret til at give brugen af metaforer en særlig plads i analysen. Med henblik på at få greb om det empiriske materiale og dets genretræk med mere, har jeg hentet værdifuld viden i Lars Nords studie af dagspressens politiske opinionsdannelse. Hvordan jeg mere konkret er inspireret af tidligere forskning er beskrevet i afsnittet om metode. 3 Grinder- Hansen, Keld: Den gode, den onde og den engagerede år med den danske lærer. Muusmann s Forlag Mausethagen, Sølvi: Accountable for what and to whom? Changing representations and new legitimation discourses among teachers under increased external control. Springer, Fridolfsson, Charlotte: Politics, Protest and the Threatening Outside: A discourse analysis of events at an EU summit. Scandinavian journal of Social Theory, 5:

8 Teoretisk analyseramme: Diskursanalytisk angrebsvinkel Jeg har valgt at hente min primære teoretiske inspiration og udgangspunkt i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes tanker og begrebsapparat indenfor diskursanalyse. Der er tale om en diskursanalyse med en lingvistisk- sociologisk vinkel indenfor en poststrukturalistisk tradition 6. Det forudsættes at betydningen af en term (signified) aldrig kan være helt fast, men snarere altid er genstand for forhandling, heri ligger det poststrukturalistiske element 7. Jeg finder netop Laclau og Mouffes teoretiske udgangspunkt anvendeligt, fordi der hertil knytter sig en række begreber, der med fordel kan bruges som analyseværktøj i arbejdet med de konkrete tekster. Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips har i bogen Diskursanalys som teori og metod konkretiseret Mouffe og Laclaus teorier, hvorfor jeg vælger at tage mit udgangspunkt hos dem. Det er min hypotese at lærerkonflikten netop drejer sig om retten til at definere begreber og dermed fiksere en ny diskurs. Diskursteorins utgångspunkt är, återigen, att ingen diskurs kan etableres totalt; den befinnar sig alltid i konflikt med andra diskurser som definerar verkligheten annorlunda och därmed anger andra riktlinjar för det sociala handlandet. 8 Når dette er sagt kan diskurser være så bredt accepterede at de udelukker andre diskurser indenfor samme felt. En sådan dominerende diskurs udgør et hegemoni og med inspiration i Laclau og Mouffes tanker om dette, kan analysens resultater diskuteres og tilføres yderligere et perspektiv. Teori: Øvrig begrebsafklaring Ingen tekst er fri for at være en del af en kontekst og da slet ikke lederartiklerne, der er genstand for analyse i denne opgave. En måde at tale om denne kontekst på er ved at tage følgende elementer i betragtning. En faktatekst har altid et emne (topic), som er en årsagen til at skrive teksten. Bestemte begivenheder eller omstændigheder (circumstances) eller andre tekster er det emne, som ansporer afsenderen (writer) til at kommunikere sine egne holdninger og vinkler. Afsenderen kommunikerer til et bestemt publikum modtageren 6 Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p Ibid p Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur p

9 ekvivalenskedjor eller ekvivalenskæder. Ekvivalenskæder er således elementer som præciserer og uddyber nodalpunktet og selv får mening i relation til dette. 12 Som en del af de nævnte ekvivalenskæder kan findes flytande signifikanter som er elementer eller begreber, der synes særligt udsatte for betydningsskift alt efter den diskurs de indgår i. 13 I forlængelse af det sidstnævnte begreb, de flydende signifikanter, kan man se dem, som netop den kampplads hvor konkurrerende diskurser strides om at skabe mening. Det forudsættes at der indenfor et individs eller en organisation rummes flere diskurser eller subjektspositioner, som indbyrdes forhindrer hinanden i at komme fuldt til udtryk og derfor strides om at artikuleres på hinandens bekostning 14. Dette betegner Laclau og Mouffe som antagonismer 15, hvilket dækker over en konflikt der bunder i retten til at tildele et begreb mening, som eventuelt siden kan gøres til genstand for politisk handling. Her må man dog også tage et forbehold i det, at man ved at lede efter modstillinger i analysen må formodes at have en tendens til at finde netop disse. Dette er vigtigt at holde sig for øje for at undgå at analysen bliver ensidig. I forlængelse af antagonismerne ligger begrebet hegemoni, som er en diskurs, der i en given sammenhæng er så fikseret, at den opfattes som naturlig. Der kan dog aldrig blive tale om andet end netop opfattelsen af en naturlig sandhed, i Laclaus øjne er hegemoni ikke en fast grund men snarere en horisont som aldrig kan være andet end kontingent. 16 Antonio Gramscis forklarer i sin marxistiske teori, hvorfor der i borgerlige samfund ikke altid er konflikter mellem arbejderklasse og de herskende klasser. Hegemoni er her de processer som forklarer hvorledes bevidsthed dannes, som betyder at vold og tvang, som er de herskende klassers magtmidler, ikke nødvendigvis bringes til anvendelse. Dette afstedkommes gennem såkaldt organisering av samtycke 17, hvor man tillægger de givne 12 Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, p Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, pp Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, p Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p Laclau, Ernesto: On populist reason. Verso 2005, p Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, pp

10 magtforhold en naturlig orden og legitimerer dem i for eksempel skolesystemet, hvorfor der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved dem. Laclau og Mouffe tager afsæt i Gramsci og tilføjer på den måde et magtperspektiv til diskursanalysen. Her er der tale om hegemoniske formationer, når spændvidden af mulige betydninger reduceres i diskursen og en sådan stabilisering også ophæver modsætninger 18. Herved udtrykkes modsætningsforhold mellem forskellige subjektspositioner ikke, man kan sige at antagonismerne er intakte, men at konflikten mellem positionerne ikke kommer til udtryk. Eksempelvis var det i følge Winther Jørgensen og Phillips muligt, at rumme både subjektspositionen arbejder og tysker frem til første verdenskrig. 19 Forskellige politiske positioner kan altså have et ønske om at fiksere diskursen og skabe hegemoni for derved, at skabe grundlag for politisk handling. Her kræves det at der er antagonistiske kræfter tilstede og at de politiske grænser, der adskiller dem er ustabile 20. Hegemoni er altså her en opløsning af antagonismer, som opnås gennem hegemonisk interventioner enten gennem kraft eller magt. I Laclau og Mouffes optik askiller de to sig ved at kraft principielt udelukker andre muligheder i oprettelsen af en bestemt orden, hvorimod magt undertrykker andre faktisk eksisterende muligheder. Når det således var muligt at rekruttere tyske arbejdere til krig mod franske arbejdere, var det fordi en hegemonisk intervention havde artikuleret en nationalistisk diskurs på bekostning af andre alternativer. 21 Diskursanalysens sigte er at dekonstruere diskurs og dermed også hegemoniske konstruktioner med henblik på at afdække deres kontingens og alternative handlemuligheder. Laclau og Mouffe ønsker en radikal demokratisk pluralisme 22, som dækker over at sociale aktører og bevægelser tilstræber pluralisme og i dialektisk samtale med hinanden udvikler deres egen identitet og i forlængelse af dette også demokratiske værdier og mål som lighed og frihed. Målet med denne proces er: to struggle against 18 Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, p Horvath, David: Diskurs. Liber, p Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000, p Anna Marie: Laclau and Mouffe The Radical Democratic Imaginary. Routledge p

11 autocratic power in all it s forms in order to infiltrate the various spaces still occupied by non- democratic centers of power. 23 Metode Jeg har valgt at inddele analysen i en tekstekstern og en tekstintern del 24. I den teksteksterne analyse vil jeg indledningsvis redegøre for de to faglige organisationer, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, som er de primære aktører, samt fagbladene Plenum og Folkeskolen og hernæst de genremæssige forhold vedrørende lederartikler som sådan. Den tekstinterne analyse tager sit udgangspunkt i en retorisk og diskursanalytisk tekstanalyse af lederartiklerne i perioden før under og efter lockouten af lærerne. Metode: Tekstekstern analyse Indledningsvis redegøres for lærernes og skoleledernes faglige organisationer og i forlængelse af dette lederartiklernes genremæssige karaktertræk. Her tager jeg udgangspunkt i Vår tids ledare af Lars Nord. I denne del af analysen vil jeg også inddrage min egen og til dels subjektive oplevelse af konflikten med henblik på at danne et overblik over konfliktens forløb og klargøre min egen subjektsposition. Denne første del af analysen benævnes som tekstekstern, idet den drejer sig om den kontekst som ligger udenfor de konkrete lederartikler, men danner rammen for forståelsen af disse. Metode: Tekstintern analyse Den tekstinterne analyse af lederartiklerne inddeles i en række læsninger med forskelligt fokus og brug af forskellige analyseværktøjer. Denne struktur og metode er inspireret af Sølvi Mausethagens undersøgelse af læreres konstruktion af nye diskurser vedrørende legitimering af egen professionalisme, som resultat af skolepolitiske ændringer. Hvor Mausethagens analytiske felt er interviews og observationer fra et feltarbejde er mit dog tekstanalytisk. Indledningsvis foretager jeg med udgangspunkt i the rhetorical pentagon (se figur 1 på s. 6) en analyse med henblik på at klarlægge lederartiklernes retoriske situation. 23 Mouffe, Chantal: The Return of the Political. Verso citeret i Smith, Anna Marie: Laclau and Mouffe The Radical Democratic Imaginary. Routledge p Inspirationen til opdelingen stammer fra: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, 2005, p

12 Et særligt fokus vil her være på brugen af metaforer, hvor jeg vil inddrage Johnson og Lakoffs idéer og systematik. Her ses metaforen som et udtryk for menneskelige tankeprocesser og en afspejling af den kulturelle kontekst, som dermed er anvendelig til at afdække hvilket strukturelt landskab et argument henter sin form fra 25. Begrebet metafor skal altså ikke i denne opgave forståes i sin stilistiske betydning, men snarere som det Johnson og Lakoff kalder et metaphorical concept. 26 Inspirationen til arbejdet med metaforer stammer fra Charlotte Fridolfssons artikel, der omhandler den diskurs der knytter sig til grupper af demonstranter I forbindelse med EU- topmødet I Göteborg i Hvor Fridolfssons fokus er på sprogbrugen, som bruges om demonstranterne af for eksempel dagspressen, er mit fokus i højere grad på at kortlægge den måde metaforerne i lederartiklerne vidner om førnævnte strukturelle landskaber, som ellers ikke udtrykkes direkte i teksten. Herpå følger en afdækning af artiklernes diskursive praksis, hvor fokus først vil være på nodalpunkter og de tilknyttede ekvivalenskæder og siden på subjektspositioner og antagonismer. For overskuelighedens skyld og med henblik på senere at kunne identificere skift i diskursen, har jeg som nævnt inddelt lederartiklerne i et før, under og efter lockouten. Nedenstående figur er en oversigt over de forskellige læsninger samt tilknyttede analyseværktøjer og fokuspunkter. Læsning Analyseværktøjer Fokus Teoretisk inspiration 1. læsning Den retoriske pentagon: At afklare teksternes Flindt Quist, Nanna:! Afsender retoriske situation.! Modtager! Emne! Omstændigheder! Intention 2. læsning! Stilistiske virke- midler med særligt fokus på brug af metaforer 3. læsning! Nodalpunkt! Ekvivalenskæder! Flydende At afklare teksternes sproglige udtryksform. At afklare teksternes diskursive praksis. Flindt Quist, Nanna samt Lakoff, George og Johnson, Mark Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal. Winther Jørgensen, 25 Johnson, Mark og Lakoff, George: Metaphors we live by. The University of Chicago press. 1980, pp Ibid. p

13 signifikanter 4. læsning! Subjektspositioner! Antagonismer At afklare teksternes diskursive praksis Marianne og Phillips. Bergström, Göran et Boréus, Kristina Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal. Winther Jørgensen, Marianne og Phillips. Bergström, Göran et Boréus, Kristina Resultaterne af de forskellige læsninger har jeg valgt at præsentere i sammenhængende afsnit. Dette er gjort for at skabe netop sammenhæng i læseoplevelsen, men også for at kunne løfte det frem, som måtte være interessant i de enkelte tekster. I opgavens sidste del anvendes hegemonibegrebet til at diskutere resultaterne af den tekstinterne analyse for at klarlægge sammenhængene mellem de forskellige positioner indenfor det diskursive felt. Empiri I det følgende afsnit vil jeg redegøre for de centrale aktører i denne opgave. Formålet med dette er at danne et overblik over Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningens interesser og arbejdsområder samt introducere til deres respektive fagblade, som udgør det empiriske materiale. Det empiriske materiale består af lederartiklerne i Danmarkslærerforenings fagblad Folkeskolen og skoleledernes ditto Plenum i perioden 28. februar til den 2. april Fire lederartikler fra Plenum falder indenfor den tidsmæssige afgræsning. 27 De er alle signeret Anders Balle. Inklusive rubrik rummer lederartiklerne mellem 230 og 250 ord. Hele seks udgaver er medtaget fra Folkeskolen 28. Lederartiklerne er signeret af den ansvarshavende chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen. Leder- artiklerne rummer her mellem 400 og 430 ord og er altså noget længere end hos skolelederne. 27 Plenum. Skoleledernes kommunikationsmagasin. Nr 1-4, Folkeskolen. Fagblad for undervisere. Nr 4-9,

14 Afgrænsning Jeg har valgt at indsnævre opgavens fokus til at dreje sig om lederartikler i henholdsvis skoleledernes og lærerforeningens fagblade. Valget er faldet på netop lederartiklerne, fordi det er her den redaktionelle linje udtrykkes. En given tendens i lederartiklerne kan således ses som et udtryk for en mere repræsentativ holdning. Udgangspunktet for opgavens empiri er således skoleledernes fagblad Plenum og Danmarks lærerforenings fagblad Folkeskolen. Jeg mener, at det er her lærere og lederes stemme i diskursen om skolereform og overenskomsten på skoleområdet, har mulighed for at træde tydeligst frem. Danmarks Lærerforening er prioriteret frem for eksempel den mindre Frie Skolers Lærerforening, fordi hovedparten af de danske lærere og børnehaveklasseledere er organiseret her. Det kunne også have været interessant at inddrage konkurrerende diskurser i for eksempel dagspressen, men af hensyn til opgavens omfang vil det kun ske, hvor det har direkte relevans i forhold til teksterne i fagbladene og analysen af disse. Det er yderligere nødvendigt at foretage en tidsmæssig afgrænsning, det sker ud fra en overvejelse om at skolen, som institution og lærernes arbejdsvilkår er et løbende emne for samfundsmæssig debat og at diskursen om denne altid er til forhandling. Opgavens fokus knytter sig til en afgrænset tidsperiode fra den 28. februar 2013, hvor Kommunernes Landsforening varsler lockout af lærere og børnehaveklasseledere til den 26. april samme år, hvor et regeringsindgreb, med stort flertal, vedtages i Folketinget - og dermed sætter en stopper for konflikten. Jeg har valgt at medtage de lederartikler som falder umiddelbart før og efter de to skæringsdatoer i de tilfælde, hvor redaktionens deadline ellers ikke tillader at reagere på henholdsvis varslingen og afslutningen på konflikten. Jeg er bevidst om, at analysen på den måde får to forskellige vinkler, nemlig skolereform og arbejdsmarkedskonflikt. De to vinklers er tæt forbundne i det, finansieringen af skolereformen var blevet vanskelig uden en afskaffelse af den arbejdstidsaftale, der umiddelbart var stridens æble i arbejdsmarkedskonflikten. 14

15 Tekstekstern analyse Øjebliksbilleder fra lærerkonflikten I det følgende vil jeg forsøge at beskrive, hvordan jeg tænker tilbage på lærerkonflikten. Der kan lægges mange vinkler på den komplicerede konflikt og jeg har bevidst valgt ikke at indtage en tilstræbt objektiv position. På den måde håber jeg at skabe et indblik i min egen personlige oplevelse af månederne op til konfliktens afslutning og samtidig bidrage med et kronologisk overblik. 4. december 2012 kl Det er koldt og klart og solen skinner skarpt og så alligevel lidt mat. Jeg går gennem parken ved Bispebjerg og hører radio. I nyhederne fortæller de om et reformudspil fra regeringen. Børne- og undervisningsministeren er begejstret, hun fortæller om flere lektioner, længere dage og kalder det hele Gør en god skole bedre. 4. december 2012 kl.14 Finn Ziegler fra Kommunernes Landsforening (KL) er i radioen han fortæller, at lærerne skal have en 37- timers arbejdsuge, som alle andre og at arbejdstidsaftalen skal fjernes. Jeg kan mærke at min pande rynker sig; hvad er nu det her? En skolereform og en meget uforsonlig tone fra arbejdsgivernes chefforhandler. Hver for sig er der ikke noget mærkeligt i det, men begge dele på samme dag? Fagbevægelsen taler allerede om et opgør med den danske arbejdsmarkedsmodel. 28. februar 2013 Til frokost på lærerværelset taler vi om at KL har varslet lockout af lærerne. Vi taler om at en konflikt stadig kan undgås og at det sikkert bare er spil for galleriet. En del lærere viser ikke den store interesse og har ikke rigtig fulgt med i debatten om overenskomstsforhandlingerne. 22. marts

16 Lærerforeningens formand Anders Bondo og Michael Ziegler meddeler at forhandlingerne i forligsinstitutionen er brudt sammen. De står på trappen foran journalisterne og skændes højlydt. Jeg tror det er her, jeg beslutter ikke at læse om konflikten efter klokken 19, ellers kan jeg ikke sove. 2. april 2013 Det er første dag, hvor jeg og mine kolleger ikke må møde på arbejde. Lockouten er en realitet. Vi samles foran skolen klokken 7.45 for at byde børnene velkomne og tale med forældrene. En halv time senere ved vi ikke rigtig hvad vi skal stille op. Vi står bare der i alt for store røde t- shirts med hvidt tryk, hvor der står Samarbejde fremmer forståelsen. 11. april mennesker fra hele Danmark demonstrerer på Christiansborgs Slotsplads. Demonstranterne trodser blæst, sne og minusgrader. Det er meget rørende. Væk er følelsen af at være hængt ud som doven i medierne og også irritationen over dem der giver os fingeren eller ryster demonstrativt på hovedet, når vi hver morgen synger morgensang foran skolen. 12. april 2013 kl. 23 Sent på aftenen ankommer Anders Bondo til Korsgadehallen på Nørrebro i København. Lærernes formand er flankeret af fadølsdrikkende lærere, da han vinkende bevæger sig op ad den røde løber. Inde i hallen modtages Bondo med jubel af to tusind lockoutede lærere. I en improviseret tale siger han: De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da. Jeg når lige at smile inden tanken om at formanden måske burde have været mere varsom i sit ordvalg rammer mig. 26. april 2013 Regeringens lovforslag der afskaffer lærernes arbejdstidsaftale vedtages i folketinget med stort flertal. Konflikten er slut. 16

17 Lærerne: Danmarks Lærerforening og fagbladet Folkeskolen fagblad for undervisere Danmarks Lærerforening (DLF) er en faglig organisation der varetager medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, men også har til formål at styrke udviklingen af folkeskolen såvel som sammenholdet blandt lærerne og deres skolepolitiske samt pædagogiske interesser. Foreningen havde i medlemmer, som primært er lærere men også studerende, børnehaveklasseledere, pensionister og ikke mindst de skoleledere der er en del af Skolelederforeningen. Danmarks lærerforening er medlem af Lærernes Centralorganisation(LC) og forhandler her lønaftaler, arbejdstid og pension. Lærerforeningens formand, Anders Bondo, er ligeledes formand for LC og dermed topforhandler i forbindelse med overenskomster. 29 Danmarks Lærerforenings medlemsblad hedder Folkeskolen og udkommer 22 gange årligt i sin trykte form med et oplagstal på cirka Fagbladet anser institutionen folkeskolen for den vigtigste samfundsinstitution i Danmark 30 og anser det som sin opgave at bibringe læserne nyheder, baggrund og perspektiv på en måde så læseren selv kan tage stilling. Desuden søger Folkeskolen også at skabe fora for pædagogisk vidensdeling. Hovedmålgruppen er lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende og bladet redigeres efter journalistiske relevanskriterier og chefredaktøren har det fulde ansvar for artikler og ledere. Det understreges i Folkeskolens formål at lederartiklerne er udtryk for bladets holdninger der ikke nødvendigvis deles af DLF. I det hele taget indskærpes bladets politiske og redaktionelle uafhængighed. I samme formål citeres følgende fra Danmarks Lærerforenings kongresberetning 1993: Der må aldrig være en sag, der ikke kan omtales, hvis den vedkommer Danmarks Lærerforenings medlemmer. Manglende omtale af kritisable forhold både i folkeskolen, på seminarierne, blandt politikere og i DLF ødelægger bladets troværdighed. Folkeskolen skal være alsidigt, debatskabende og kritisk Kort om DLF: dlf/organisationen/kort- om- danmarks- laererforening/ 30 Kort om Folkeskolen: partners.dk/medieinformation/folkeskolen/medieprofil/ 31 Fagbladet Folkeskolens formål: folkeskolen/folkeskolens- formaal/ 17

18 Lederartiklerne i Folkeskolen findes på side tre og er som nævnt signeret af chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen. Det første der fanger øjet er et stort udråbstegn, som er at finde til venstre for rubrikken. Under rubrikken og brødtekstens afsnit er et fotografi af en smilende redaktør, hvis titel synes at være fanget i en lyserød boble. Til venstre er en kolonne med citater fra artiklerne inde i bladet. Skolelederne Skolelederforeningen og fagbladet Plenum skolelederforeningens kommunikationsmagasin Skolelederforeningen er en faglig organisation med 4500 medlemmer, der har til formål at: varetage medlemmernes faglige, økonomiske og tjenstlige interesser 32. Medlemmerne tæller ledere i de private og selvejende skoler samt offentlige skoler i staten og kommunerne i Danmark og i de danske skoler i Sydslesvig. Medlemmerne falder ind under Lærernes Centralorganisation og skolelederforeningens aftaleret. Medlemskab af Skolelederforeningen forudsætter et medlemskab af Danmarks Lærerforenings fraktion Skolelederforeningen er således en del af Danmarks Lærerforening, men har i praksis eget kontor, sekretariat og udgiver selvstændigt fagbladet Plenum. Skolelederforeningens fagblad Plenum udkommer syv gange årligt på tryk og har et oplag på 5300 eksemplarer. Plenum henvender sig til skoleleder, viceskoleledere, afdelingsledere og andre ledere i ledelsesteams. Bladet sendes også til forvaltningschefer i kommunerne. Formålet med udgivelsen er at orientere om udviklingen indenfor ledelsesprofessionen. Bladet skrives af journalister, men rummer også indsendte indlæg og debat. Indholdsmæssigt beskæftiger bladet sig med skoleledelse, skoleforhold, pædagogik, foreningens arbejde samt udviklingen inden for folkeskolen, lovgivning og overenskomstforhold Skolelederforeningens vedtægter af april 2013 paragaf 1: foreningen/vedtaegter 33 Ibid. paragraf 3, stykke Plenum Medieinformation 2011: mm/plenum/medieinfo_plenum_2011.pdf 18

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Medier, magt og meningsdannelse

Medier, magt og meningsdannelse Medier, magt og meningsdannelse Af Anders Hassing, Ørestad Gymnasium Forløbet er gennemført i 2. g, samfundsfag A- niveau med fokus på læreplansmålet om at undersøge processer om magt og politisk meningsdannelse.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet. FORRÅELSE Konferencen om forråelse, indtrykkene fra årets konference giver stadig genlyd rundt omkring på arbejdspladserne. Assistent klubben a holdte sin årlige konference for medlemmerne midt i marts

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Notat: Medierne sætter lærerne under pres

Notat: Medierne sætter lærerne under pres Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere