Trivsel. magasin 2012 TRYGHED. Efteruddannelse. Det gør freelancere glade. Freelanceguide om forsikring og pension. Plej din udvikling

Transkript

1 DJ FREELANCE UDGIVET AF DJ MEDIER OG KOMMUNIKATION magasin 2012 TRYGHED Freelanceguide om forsikring og pension Efteruddannelse Plej din udvikling Trivsel Det gør freelancere glade

2 Skab dit eget job Vækst og innovation på det private arbejdsmarked bliver det helt afgørende for Danmarks udvikling i de kommende år. Derfor bliver der utvivlsomt også brug for mange flere til at formidle information, viden og til at sikre den øgede kommunikation, vi vil se på kryds og tværs både i Danmark og globalt. Som forbund for alle, der arbejder med indhold til medier og kommunikation, skal vi derfor bidrage til, at der bliver et endnu bedre klima for de medlemmer, der har modet til at skabe nyt. Derfor skal rigtig mange i medie- og kommunikationsbranchen fremover skabe deres eget job. Netop på dagpengeområdet er der store udfordringer. For hvorfor i alverden skal en freelancer sælge hele sin forretning pga. tre måneders ledighed med stor risiko for at miste muligheden for at genopbygge den og i stedet må stille sig bagest i køen til fast arbejde? Her ville det da være bedre, hvis der blev skabt en ordning, så freelanceren også kunne modtage dagpenge eller en lignende ydelse i en kortere periode for så hurtigt at kunne bygge kundekredsen op igen. Det er ikke blot bedre for den enkelte freelancer, det er samfundsøkonomisk langt bedre end at øge arbejdsløshedskøen. Foto: Thomas Tolstrup Selvbeskæftigede gør på denne måde det helt rigtige, nemlig at være kreative og skabe nye job både til sig selv og i virkeligheden også flere, fordi ideerne breder sig som ringe i vandet. Men de risikerer også at blive straffet af de barrierer, samfundet har sat op for den gruppe, der ikke passer ind i de to båse, arbejdsmarkedet historisk er indrettet efter, nemlig ansatte og virksomheder. Sådan var det under industrisamfundet, mens vi i dag i vidensamfundet har et helt anderledes arbejdsmarked under opbygning, og så skal lovgivningen selvfølgelig følge med. Helt aktuelt gælder det barselsudligningsordningen, som i dag gælder for fastansatte, og som regeringen og Folketinget arbejder for at få udvidet til også at gælde selvstændige. Det er også et stort ønske fra mange DJmedlemmer, men stadig flere freelancere og andre selvbeskæftigede bliver nødt til at kunne håndtere både A-skat og B-skat, fordi forskellige arbejdsgivere eller kunder stiller forskellige krav. De må ikke blive glemt, når de nye barselsfonde engang er på plads. Herudover skal lovgiverne indtænke de selvbeskæftigede i forhold til social sikring, så de heller ikke kommer i klemme i forhold til sygdom, pension og arbejdsløshed. Barriererne betyder, at færre tager det spring, som faktisk er jobskabende, og som lige nu er i høj kurs. De betyder også, at de 23 % af freelancerne, der ifølge DJs undersøgelse mere eller mindre er tvunget ud i selvbeskæftigelse, oplever barriererne som en yderligere usikkerhed. Hertil kommer den situation, at de ofte står alene i forhandlingssituationer, hvor især rettighederne er på spil. Det er helt afgørende på tværs af arbejdsmarkedets parter og samfundsinteresserne at få skabt en fælles forståelse for betydningen af ophavsretten. Indholdsleverandøren har et stort ansvar for sit stof og skal derfor helt naturligt også have de tilhørende rettigheder. Derfor indgår freelancerne og DJ ansvarlige aftaler om videreudnyttelse af stoffet. Vi ser frem til et 2012 med stærkt fokus på freelancerne og har med magasinet her samlet gode råd og inspiration til den selvskabte karriere. God fornøjelse. Mogens Blicher Bjerregård Formand for DJ Redaktion Kirstine Baloti, redaktør og faglig konsulent i DJ kib@journalistforbundet.dk 2 DJ Freelance 2012 Udgiver: DJ medier og kommunikation dj@journalistforbundet.dk Tlf: ISSN: Anne Klejsgård Hansen, journalist Bob Katzenelson, tegner Jakob Carlsen, fotograf Majken S. Eliasen, journalist Mew, fotograf Thomas Tolstrup, fotograf Ulrike von Rosen, layout Ulrikke Moustgård, journalist Tryk: KLS Grafisk Hus Forside: Bob Katzenelson

3 Indhold 6 Trivsel hvad gør freelancere glade? 4 Trivsel hvad gør freelancere glade? 2/3 af DJs freelancere føler høj arbejdsglæde. Vi har spurgt nogle af dem hvorfor 6 Ophavsret respektér de andres Hvad må du egentlig, når du vil bruge andres stof? 8 Få styr på din status Lønmodtager eller selvstændig? Træf det rigtige valg 10 Fotoreportage: Freelancefordele anno 2012 Seks freelancere, seks fordele 14 Vær god ved din fremtid Har du tænkt på din efteruddannelse for nylig? 16 Fordi to hjerner arbejder bedre end én Gode råd om freelancesamarbejde 18 Tryghed: 10 skarpe om freelancepension Vær god ved din fremtid14 har du tænkt på din efteruddannelse for nylig? 20 Tryghed: En sikker selvstændig 21 Tryghed: Guide til forsikringsjunglen 22 Tryghed: Retshjælp på den anden side af kloden 22 Tryghed: Med loven i hånden 18 Tryghed tema: 10 skarpe om freelance pension 3

4 TEKST ANNE KLEJSGAARD FOTO MEW & KARINA AHLSTRØM Frihed og fleksibilitet kendetegner de glade freelancere Freelanceundersøgelsen fra 2011 viser, at to ud af tre freelancere føler høj arbejdsglæde. Frihed, fleksibilitet, samarbejde, netværk, kundespredning og evnen til at trække stikket ud i weekender og ferier kendetegner de glade freelancere. Hver dag er en eksamen For fotograf Jonas Ahlstrøm er hver opgave en eksamen og han elsker det. Det udfordrer fagligheden og fungerer som et værn mod middelmådighed, mener han. Foto: Karina Ahlstrøm Efter 11 år som freelancefotograf er det at gå til eksamen en velkendt del af hverdagen for Jonas Ahlstrøm, og han oplever ikke kundernes krav som en stressfaktor. Tværtimod. For ham er de daglige krav en nødvendig motivation.»det er fedt, at der bliver stillet krav. Da jeg tidligere arbejdede som fotograf på et dagblad, følte jeg ofte, at det vigtigste var, at spalterne skulle fyldes altså hvis bare vi havde noget, så var det godt nok, uanset hvad det var,«siger Jonas Ahlstrøm og uddyber:»som selvstændig er hver opgave en slags eksamen, og det kan jeg godt lide. Det tvinger mig til hele tiden at udvikle mig og blive bedre. For hvis ikke jeg gør det godt nok, står der en masse andre i kø for at løse opgaven, og derfor er det aldrig godt nok at levere et middelmådigt produkt. Fleksibel familiefar Med tre unger i huset er det ikke kun arbejdslivet, der sætter fut i hverdagen for Jonas Ahlstrøm. Hverdagen kan ofte være en logistisk udfordring, og her har Jonas Ahlstrøms fleksible arbejdsliv de seneste år spillet en stor rolle.»selvom jeg i perioder har arbejdet rigtigt mange timer, har jeg altid haft meget tid sammen med mine børn. Jeg har prioriteret at møde sent, så vi har morgenerne sammen, og ofte er jeg også kommet tidligt hjem. Det betyder selvfølgelig, at jeg har brugt mange aftener foran computeren, når først børnene er lagt i seng. Men jeg synes, det er en stor fordel, at jeg i vidt omfang selv kan bestemme, hvordan jeg planlægger mit arbejde,«siger han. Jonas Ahlstrøm arbejder hjemme, og hvis ungerne har en sygedag, bliver den ofte brugt foran computerskærmen med at skrive fakturaer og andet kontornus, det typisk er svært at finde tid til i hverdagen. BILLEDE Skattemæssig status: Selvstændig Antal kunder på et år: Cirka 25 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid: timer Ferieuger i 2011: uger 4

5 Foto: Mew Foto: Mew Næste stop Barcelona Ny teknologi har gjort Ellen Myginds arbejde som tekster så fleksibelt, at hun kan bo og arbejde alle vegne, så længe hun husker pas, penge og laptop.»vi plejede at joke med, at det blev fedt, når vi engang kunne sidde at tekste under en palme på en sydhavnsø. Nu kan det faktisk lade sig gøre.«ellen Mygind har i 20 år arbejdet som tekster, men teknologiudviklingen har betydet, at arbejdet i dag er meget anderledes, end da hun som nyuddannet cand. mag. første gang satte sig til tasterne.»det betyder, at mit arbejde er blevet meget mere fleksibelt, og at jeg i kortere eller længere perioder kan vælge at bosætte mig et andet sted, uden at det påvirker mit arbejde. Jeg har derfor flere gange valgt at bytte bolig via BytBolig.com og har blandt andet været i San Sebastian, Paris, Toronto, London og Sevilla. Næste gang bliver det Barcelona. Ved at bytte bolig med andre reducerer jeg omkostningerne og skal i princippet kun betale for transporten frem og tilbage,«siger Ellen Mygind. Ny bolig og nyt kontor Ellen Mygind tager til Barcelona i slutningen af marts og bliver i byen i fem uger. Men denne gang har hun ikke kun byttet bolig også arbejdspladsens fysiske rammer bliver byttet ud. Normalt arbejder Ellen Mygind både fra lejligheden på Vesterbro samt fra kontoret i arbejdsfællesskabet Quinti Lynette på Holmen, men fra slutningen af marts får hun eget kontor i Barcelona.»Denne gang bytter vi også arbejdsplads. Så den engelske oversætter, der skal bo i min lejlighed, vil også arbejde fra mit kontor, og jeg vil arbejde fra hans. Det er jeg meget spændt på, da det på den måde bliver lidt som at bytte liv med en anden, og samtidig får jeg forhåbentlig også en masse nye, søde kolleger,«siger Ellen Mygind. Hun sætter stor pris på kombinationen af at arbejde hjemme, på kontoret og ude i verden, og hun oplever, at netop variationen er med til at gøre hvert sted bedre.»ingen af delene ville fungere for mig, hvis jeg skulle begrænse mig til et sted,«siger Ellen Mygind. Frihed øger kreativiteten Når TV-journalist og tilrettelægger Peter Stovgaard sidder med en kop kaffe i køkkenet, kommer de kreative idéer nemmere end på en larmende TV-station. Større frihed, øget fleksibilitet og bedre produkter. Det er ifølge TV-journalist Peter Stovgaard resultatet af, at han for snart to år siden tjekkede ud fra fabrikken og blev freelancer.»jeg var kørt sur i den skemalagte hverdag, hvor jeg ikke selv var herre over tingene. I dag oplever jeg en langt større frihed og fleksibilitet, og jeg er overbevist om, at det har betydning for mit arbejde. Jeg er mere kreativ, når jeg ikke sidder foran en computer hver dag, og jeg kan bedre koncentrere mig om at lave for eksempel et programmanus, når jeg ikke hele tiden bliver forstyrret,«siger Peter Stovgaard. Han arbejder typisk på længere kontrakter, hvor han over nogle måneder har en fast aftale med en kunde, men også her sørger han for at prioritere dagene derhjemme. En evig kamp for fleksibilitet Selvom Peter Stovgaard har haft nok at rive i som freelancer, er han meget bevidst om, at der skal være luft i hverdagen.»den trivialitet, man oplever på de fleste arbejdspladser, passer bare ikke til min personlighed og mit temperament. Det minder for meget om at arbejde på en fabrik, hvor man ofte blot er en lille møtrik. Som selvstændig føler jeg mere, at jeg er med til at bygge noget op fra bunden, og at jeg kan gøre det på min egen måde. Det tiltaler mig,«siger han og uddyber:»men det er en evig kamp at holde fast i fleksibiliteten.«peter Stovgaard har som de fleste andre freelancere oplevet, at det er svært at sige nej til opgaver og stille krav til kunder, men han mener, at det er en nødvendighed, hvis fleksibiliteten og friheden skal bevares.»når jeg laver en aftale, gør jeg det klart for kunden, at jeg gerne vil have et par hjemmearbejdsdage om ugen. Så diskuterer vi lidt frem og tilbage, og så finder vi som regel en løsning. Men jeg har da måttet sige nej til nogle opgaver,«siger han. Skattemæssig status: Selvstændig Antal kunder på et år: 3-4 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid: 45 timer Ferieuger i 2011: 4 5 uger Skattemæssig status: Lønmodtager Antal kunder på et år: 4 kunder Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid: Cirka 40 timer Ferie i 2011: Cirka 3 uger 5

6 TEKST ULRIKKE MOUSTGAARD ILLUSTRATION BOB KATZENELSON Ophavsret respektér de andres! Må du bruge andres tegninger i en powerpoint? Lægge din egen artikel på din hjemmeside? Linke dybt til dit foto på et online-magasin? Bliv klogere på den svære ophavsret i en digital tidsalder. 6 Forestil dig, at du er blevet hyret af stor kunde til at holde et oplæg. Du vil gerne præsentere stoffet godt, så du bruger powerpoint. Men powerpoint uden illustrationer er en tør visuel omgang, så du googler rundt for at finde en god tegning eller et billede på nettet, som du smider på dine slides. Da dit oplæg handler om kommunikation på nettet, tager du også et par screendump af nogle gode og mindre gode hjemmesider, som du kan bruge som eksempler. Nu er dit oplæg klar. Men hvis du bruger din powerpoint, har du faktisk brudt Ophavsretloven. Du må nemlig ikke bruge andres værker uden deres tilladelse uanset om det er tegninger, tekst eller hjemmesider. Freelancere kæmper bravt for deres egen ophavsret, men de falder nemt i fælden, når det gælder brug af andres stof. Faldgruberne er ikke blevet færre i en tid, hvor alt og alle er online, adgangen til at bruges andres tekster, foto, videoer og illustrationer på nettet er ligetil, og hvor sociale medier har gjort begrebet "deling" til Gud.»Mange tror, at hvis noget ligger på nettet, er det også lovligt at bruge. Nettet har gjort meget materiale let tilgængeligt, men det betyder altså ikke, man bare må bruge løs af det. Du må ikke bruge andres værker, med mindre du har fået lov, der er indgået en generel aftale med Copydan, der dækker området, eller at du selv har indgået aftale med Copydan Tekst & Node eller Billedkunst heller ikke i en powerpoint præsentation,«siger Lone Amtrup, juridisk konsulent i DJ. Hjemmesider driller Selvom de fleste freelancere er glade, når deres egen ophavsret holdes i hævd, og de får betaling, hvis nogen bruger deres fotos, artikler eller grafiske illustrationer, kan ophavsretten i andre tilfælde være en temmelig irriterende sten i skoen. For eksempel vil mange gerne bruge deres hjemmeside til at vise, hvilke produkter, de har på hylden. En journalist, der har begået en spændende feature til et dagblad, vil sikkert gerne lægge den på sin hjemmeside. Fint nok, medmindre du specifikt har afgivet al brugsret til stoffet. Men hvis du Foto: Thomas Tolstrup

7 lægger en version, der er grafisk opsat med foto, skal du først have både fotografens og dagbladets tilladelse. Hvis du er fotograf og vil lægge dine gode billeder fra reportagerejsen til Afrika på din hjemmeside, gælder det samme: Er dine billeder sat op sammen med en artikel, skal du først bede både journalisten og mediet om lov, hvis artiklen er med. Det problem kunne måske løses med et dybt link til artiklen/billederne på mediets netside. Men så nemt er det desværre ikke. Det handler om, at når man linker dybt, så foretager man sig formentlig en ophavsretligt beskyttet handling.»der er juridisk usikkerhed omkring dybe links, fordi der endnu ikke er en klar retspraksis på området. Så vi råder til, at medlemmerne enten holder sig til referencelinks, der er et links, der kun fører til hovedsiden, eller ved dybe links, at medlemmerne beder mediet og/eller ophavsmanden om lov, før man linker dybt,«siger Lone Amtrup. Forvirret? Vend kikkerten om En klassisk tvivl, når det gælder ophavsret, handler om citater, fortæller Lone Amtrup. Hvor meget må man citere fra andres værker? (se boks). Den juridiske ekspert har et godt råd til de freelancere, der er i tvivl både om citatret og om ophavsretten helt generelt: Vend situationen og forestil dig, at det var dit eget værk, der er tale om.»de fleste er ikke særligt meget i tvivl, når det handler om, hvordan andre må bruge deres tekster, fotos eller illustrationer. Dér har de en god mavefornemmelse af, om det er lovligt eller ej. Brug den, hvis du er i tvivl om andres ophavsret,«siger hun. Det må du lægge på din hjemmeside Dine egne værker materiale, du selv har lavet (så længe du ikke specifikt har afgivet al brugsret til stoffet, og så længe det ikke konkurrerer med det, du oprindeligt leverede det til) Andres værker, hvis de har givet dig tilladelse Link til hjemmesider Dybe link, hvis du har fået tilladelse; eller hvis det fremgår af siden, at man må linke dybt Videoer, der er lagt lovligt på YouTube. (Hvis du er i tvivl, så kontakt ophavsmændene.) Det må du bruge i undervisning/ oplæg Dit eget materiale Andres materiale, hvis de har givet tilladelse Citater i henhold til citatretten Link, hjemmesider og webindhold i henhold til både Ophavsretsloven og markedsføringsloven (se boks 2) I det omfang selvstændige journalister holder foredrag eller - udøver anden form for undervisning, kan Copydan Tekst & Node tilbyde en PKU-aftale (PKU= Privat Kursus Udbyder. Se mere på Sådan må du bruge citater Du må gerne citere et offentliggjort værk men kun "i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet". Du skal altid angive ophavsretspersonen og kilden Du skal citere korrekt og loyalt Du må ikke misbruge citatet og anvende det i forbindelse med reklamer, politiske formål eller lignende Citatet skal tjene som illustration og må ikke være det bærende indhold du må altså ikke plagiere Du må kun citere et værk i dets helhed i særlige tilfælde Sådan må du bruge illustrationer Du må kun bruge foto, tegninger og grafik, hvis du har fået tilladelse af den, der har ophavsretten Du skal altid angive ophavsretspersonen/ kilden Du skal gengive fotoet, grafikken eller illustrationen loyalt og korrekt Du må kun manipulere med illustrationen, hvis du har fået tilladelse fra fotografen, grafikeren eller tegneren Sådan må du bruge levende billeder, animation og lyd Du må kun bruge andres videoer, hvis du har fået tilladelse af den, der har ophavsretten Det gælder også spillefilm, tv-indslag, radioprogrammer, musik, animation og lignende Du må dog gerne embedde videoer, der er lagt lovligt på YouTube, på en hjemmeside Du skal altid angive ophavsretspersonen/ kilden Sådan må du bruge link/andre websider Du må gerne linke til forsiden af en hjemmeside Du må linke dybt, hvis du får tilladelse og det fremgår klart, at det er et andet site, du linker til, så det ikke ser ud, som om det er en del af dit eget Du må derfor heller ikke vise det stof, du linker til, i en fremmed frame Materiale uden ophavsret Vil du gerne lade andre bruge dit materiale, skal du angive, at det er til fri afbenyttelse. Ellers gælder ophavsretten. Offentlige papirer som love, afgørelser, bekendtgørelser og lignende er ikke omfattet af ophavsretten. Der findes illustrationer og andet materiale på nettet uden ophavsret, som du må bruge kvit og frit men der kan være særlige betingelser forbundet med brugen af dem. Bruger du materiale uden ophavsret, skal du alligevel altid anføre kilden. Tjek det på: og 7

8 TEKST ANNE KLEJSGAARD ILLUSTRATION BOB KATZENELSON Få styr på din status det betaler sig Hvornår kan du sætte to streger under årsresultatet, hvem skal betale din ferie, og hvordan er du stillet, hvis du bliver syg? Det har stor betydning for din økonomi og dine rettigheder, om du i SKAT s systemer er registreret som selvstændig eller lønmodtager. Men mange freelancere vælger i blinde. To ud af tre freelancere er ifølge Dansk Journalistforbunds freelanceundersøgelse fra 2011 selvstændige. Men samtidig viser lønstatistikken, at det kun er en beskeden del af freelancerne, der har så høj en indtjening, at de til fulde kan udnytte de økonomiske fordele ved at være selvstændig. Dermed er mange selvstændiges afskrivning af retten til for eksempel feriepenge, supplerende dagpenge og løn under sygdom dyrt betalt og ganske unødvendig.»som udgangspunkt bør det være økonomien, der afgør, om man som freelancer er selvstændig eller lønmodtager. Men der er noget, der tyder på, at andre faktorer spiller ind, når så mange af dem, der har valget, selv vælger at blive selvstændige, selvom det ikke giver dem nogen økonomisk fordel,«siger Christian Dølpher, juridisk konsulent i DJ. Han frygter, at mange vælger at blive selvstændige, fordi kunderne foretrækker det.»jeg er overbevist om, at der er et pres fra kunderne. Der er helt sikkert nogle kunder, der foretrækker at arbejde med selvstændige, så de ikke risikerer ekstra omkostninger i form af feriepenge eller andet,«siger han. Hvis det som freelancer skal være en god forretning at være selvstændig, skal man som hovedregel have en årsindkomst på minimum kr. og fradrag på cirka kr. Store sociale og økonomiske konsekvenser Som selvstændig freelancer giver man afkald på en række sociale rettigheder. Det gælder blandt andet retten til sygedagpenge fra første sygedag, feriepenge, supplerende dagpenge, og muligheden for at arbejde samtidig med at man modtager efterløn, og det er ifølge Christian Dølpher afgørende, at man som freelancer tænker sig godt om, inden man skifter CPR-nummeret på lønopgørelsen ud med et CVR-nummer på fakturaen.»det er vigtigt, at man som freelancer spørger sig selv om, hvorvidt man er klar til at opgive de sociale rettigheder, man har som lønmodtager. For hvis man pludselig står i en situation, hvor man har brug for dem, vil man være væsentligt ringere stillet, hvis man har status som selvstændig,«siger han. Christian Dølpher understreger dog, at de økonomiske fordele ved at være selvstændig for en del freelancere opvejer afkaldet på de sociale rettigheder.»hvis man har en god indtjening og store fradrag, vil det være en klar fordel at have status som selvstændig. Man vil opleve, at man Foto: Thomas Tolstrup 8

9 bedre kan udnytte sine fradrag og dermed opnår et bedre resultat, når året er gået. Og i en del tilfælde vil det dermed samlet set være en bedre forretning,«siger han. Pengene til en revisor er godt givet ud Uanset om man som freelancer har status som lønmodtager eller selvstændig, kan det være svært at bevare overblikket, når fakturaer, kvitteringer og kørselsfradrag to minutter i deadline hives frem fra plasticchartekket i skuffen og skal tage en form, som regnedrengene i SKAT kan acceptere. Og selvom man har styr på papirerne, er der større sandsynlighed for, at man bliver indkaldt til torskegilde i SKAT, hvis regnskabet ikke er godkendt af en revisor.»vi anbefaler altid vores medlemmer at få en revisor. De penge, det koster, tjener sig hurtigt hjem. Revisoren er garant for, at for eksempel fradrag udnyttes rigtigt, og det kan i løbet af et år blive til mange tusinde kr.. Og derudover har det den fordel, at regnskabet nemmere glider igennem hos SKAT især hvis man vælger en lokal revisor, som de allerede kender og har gode erfaringer med,«siger Christian Dølpher. DJ anbefaler ikke konkrete revisorer, men Christian Dølpher opfordrer freelancerne til at bruge deres netværk.»det er en fordel med en revisor, der kender branchen, og som er et kendt navn i skatteregionen. Mange gange vil andre freelancere kunne anbefale en revisor, og det vil ofte være en god fremgangsmåde,«siger han. Det vil typisk koste kr. om året. Brug tid på at opdrage kunderne Hvis kunden rynker på næsen af en faktura uden CVR-nummer, kan en god dialog i mange tilfælde løse problemet. Nogle kunder har et princip om, at de kun arbejder med selvstændige, men mange er bare vant til det og bliver derfor urolige, når de modtager en lønopgørelse uden CVR-nummer. Derfor vil det som lønmodtagerfreelancer ofte være en god idé at tage en grundig snak med kunden, hvis der opstår problemer.»mange kunder beder om et CVR-nummer, fordi de er vant til det. Men hvis man går i dialog med kunden og forklarer, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at være selvstændig, og at det ikke betyder, at man pludselig er ansat hos den pågældende og dermed opnår arbejdstagerrettigheder, vil mange være forstående,«siger Christian Dølpher, juridisk konsulent i DJ. I takt med at flere og flere freelancere arbejder uden for det klassiske journalistiske område og for eksempel i stigende grad har kunder i kommunikationsbranchen, støder de oftere på kunder, der ikke tidligere har arbejdet med lønmodtagerfreelancere eller selvstændige uden CVR-nummer. Christian Dølpher oplever, at kundernes største skepsis er, at de indgår i et arbejdsgiver/arbejdstageransættelsesforhold ved at arbejde sammen med lønmodtagerfreelancere. Han anbefaler derfor, at man som lønmodtagerfreelancer gør sig umage for at forklare, at det ikke er tilfældet, hvis kunden efterlyser et CVR-nummer og en faktura. Mange kunder er heller ikke klar over, at man kan være selvstændig uden CVR-nummer, hvis ens ydelser ikke er momspligtige, men der må man forklare kunden, at det ikke er et frit valg, om man vil momsregistreres eller ej. Hvornår har min status betydning? Forskellen på dine rettigheder som selvstændig freelancer eller lønmodtagerfreelancer kommer blandt andet til udtryk her: Lønmodtager Selvstændig med og uden CVR Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge DJs gruppesforsikring Skat Moms Du kan få dagpenge i perioder med få eller ingen indtægter Du kan normalt få sygedagpenge fra første sygedag DJ betaler din præmie ved arbejdsløshed Skatteudgiften af dine driftsomkostninger er 32,7 procent og begrænses af bundfradraget Der betales ikke moms af lønmodtagerydelser Du kan kun få dagpenge, hvis du holder helt op med at arbejde freelance Du kan først få sygedagpenge efter to uger, medmindre du tegner en frivillig forsikring DJ betaler kun din præmie ved arbejdsløshed, hvis du har været optaget i ordningen i tre måneder Skatteværdien af dine driftsudgifter er op til 56,1 procent, og der er intet bundfradrag Afhænger af ydelsens art Efterløn Kunders konkurs Ferieloven Du kan arbejde, samtidig med at du modtager efterløn Du er garanteret din løn fra lønmodtagernes garantfond Berettiger dig som udgangspunkt til feriegodtgørelse Der kræves en særlig tilladelse, hvis du fortsat ønsker at arbejde Du kan anmelde dit krav i konkursboet, men får kun dine penge, hvis der er penge i boet Du er ikke omfattet af ferieloven Overenskomster Du kan støtte ret på DJs overenskomster med tredjepart Du kan ikke støtte ret på DJs overenskomster med tredje part 9

10 Freelance-fordele anno % af DJs freelancere er freelancere af eget valg, mens 26 % hellere ville være fastansatte. Der er både fordele og ulemper ved ikke at være fastansat. Vi har spurgt en række af de cases, der optræder i bladet, hvornår de sidst har oplevet deres freelancestatus som en fordel. TEKST KIRSTINE BALOTI FOTO MEW (Foto af Anya Palm: MICHAL FIRKOWSKI) 10

11 Peter Stovgaard, tilrettelægger»jeg udnytter sådan set fordelen ved at være freelancer hele tiden i kraft af, at jeg selv har stor indflydelse på, hvor, hvornår og hvordan jeg arbejder. Jeg vil gerne selv vil vælge, om jeg får det bedste resultat ved at skrive mit programmanus siddende i slåbrok ved mit køkkenbord derhjemme eller om jeg foretrækker at udføre mit arbejde siddende på en summende og hektisk redaktion på et produktionsselskab. Fleksibiliteten i hverdagen er det vigtigste for mig samt friheden til selv at være herre over, hvilke opgaver jeg påtager mig en frihed jeg ikke har oplevet som fastansat.«birgit Tengberg, journalist»jeg har faktisk været freelancer, siden jeg blev færdig som cand.phil. i 84. For mig er det først og fremmest frihed til at lave det, jeg gerne vil. Tænk at skulle lægge al min gode tid på en arbejdsplads! Så ville jeg fx ikke hvert år i september kunne arrangere koncerter på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. At være freelancer er ikke kun en dans på roser, men for mig har det været vigtigere med frihed end med den økonomiske sikkerhed.«sisse Stroyer, fotojournalist»helt grundlæggende ville jeg helst være fastansat, men når jeg nu er freelancer, så glæder jeg mig især over mine arbejdstider. Jeg er B-menneske og får simpelthen jetlag, hvis jeg står op før 8. Optimalt arbejder jeg mellem kl , så det er helt fantastisk at kunne lægge min arbejdstid der. I nat lavede jeg billeder til lidt over 2, og det synes jeg var fedt. Så føler jeg mig enormt heldig.«11

12 Ellen Mygind, tekster og PR/kommunikationsfreelancer»Jeg sætter stor pris på mit kontorfællesskab og elsker mit kontor, der ligger i et gammelt krudthus fra 1780 ude på Holmen. Nogle gange er det som at tage i sommerhus, når jeg tager på arbejde. Jeg ved godt, at fastansattes rammer heller ikke er så stramme i dag, så måske er glæden over at kunne sove lidt længere og sådan lidt en illusion. Men følelsen af, at jeg hver dag kunne vælge at tage en fridag hvilket jeg ikke gør betyder alligevel noget.«12 Anya Palm, journalist»jeg er netop taget ud på en kanon opgave, som jeg ikke ville have kunne takke ja til, hvis ikke jeg var en fri fugl: En dokumentar i Cambodja, der tager to måneder.«

13 Else Marie Andersen, journalist»jamen, det gør jeg jo hver dag! Men for lidt over et år siden tilbød en kilde mig at komme til Malaysia og skrive om Danidas indsats. Det kombinerede jeg med en afstikker til to stammefolk på Borneo, hvor jeg fik lavet mit livs første to radioudsendelser. Havde jeg ikke været freelancer, havde jeg ikke fået tilbudt at komme til Malaysia og havde helt sikkert ikke tænkt i at udvikle mine kompetencer til også at omfatte radiojournalistik. Det er i sandhed den frie fugls største fornøjelse: At man kan gribe nuet og udvikle det til noget lærerigt og sjovt!«

14 TEKST ULRIKKE MOUSTGAARD FOTO JAKOB CARLSEN Vær god ved din fremtid Drømmer du om en livslang karriere som freelancer, er efteruddannelse vejen frem. Men hvordan kommer man i gang? processen og de overvejelser, du har. Brug DJs tilbud om karriererådgivning. Eller prøv at pejle dig ind på dine kunders ønsker eller behov du kan måske spørge dem direkte. Uanset hvad du vælger, er din egen motivation det vigtigste brændstof. Det, du vælger, skal give mening for dig selv og for din forretning. Tænk også gerne fokuseret: Masser af kurser ser spændende ud men en myriade af mange og måske lidt tilfældige småkurser gør ikke megen nytte. Den svære økonomi Som freelancer har du ingen arbejdsgiver, der betaler din efteruddannelse. Du skal selv punge ud. Og det er et problem for mange, viser DJs undersøgelse om efteruddannelse. 14 Gode kunder, spændende opgaver og en bankbog, der bugner. Sådan ser drømmetilværelsen ud for de fleste freelancere. Er du en af dem, bør du kaste et blik på dit CVs afsnit om kurser og efteruddannelse. Det er rådet fra Mads Løkke Rasmussen, der er Dansk Journalistforbunds ekspert i karriere. Erfaringerne fra DJ er nemlig, at de freelancere, der løbende efteruddanner sig, også er dem, der klarer sig bedst på den lange bane.»det handler kort og godt om at vedligeholde sin 'markedsværdi'. Som freelancer er det virkelig vigtigt at sørge for løbende at blive opkvalificeret, for der er ingen, der gør det for dig og det er jo dig selv og dine kvalifikationer, du skal leve af,«siger Mads Løkke Rasmussen. Mange freelancere har sikkert hørt rådet før. Alligevel er efteruddannelse ikke den aktivitet, der fylder mest hos DJs freelancere. Hver anden freelancer har ikke været på efteruddannelse i løbet af de seneste to år, viste en undersøgelse fra DJ i Så hvad kan man konkret gøre for faktisk at komme i gang med det der efteruddannelse? Begynd nu Første skridt er helt enkelt at tage beslutningen. Brug en dag på at se nøgternt på dig selv og din freelancebiks.»hvad er det for kompetencer og kvalifikationer, du har lige nu? Hvor ligger du på markedet? Mangler du noget for at ligge godt på markedet? Og hvor vil du gerne bevæge dig hen?«siger Mads Løkke Rasmussen. Det vigtige her er at holde fokus på den lange distance. Lad være med at tro, at et kursus eller et andet efteruddannelsesforløb vil give et umiddelbart pay off i morgen. Du får ikke nye kunder eller opgaver dagen efter, du har lært noget nyt. Se i stedet på efteruddannelse som en langtidsinvestering, der vil give bonus senere. Og begynd nu også selvom du har ordrebogen fyldt op. Som Mads Løkke Rasmussen siger:»man skal efteruddanne sig, mens det går godt ikke først når det er gået galt, for så kan det være for sent.«bliv afklaret En efteruddannelse kan være alt fra et lille praktisk kursus til en stor akademisk mastergrad. Listen over uddannelsestilbud er lang, så hvad skal man satse på? Hvis du har svært ved at finde ud af, hvor du ligger på markedet, hvad du har brug for eller bare ikke har den store forkromede masterplan for din fremtid, så lad dig ikke slå ud. Prøv at skrive dine ideer og muligheder ned. Tegn et kort over hvor du er, og hvor det kunne være spændende at komme hen. Er der et hjørne eller en niche, du gerne vil hen til? Vil du have et stærkere brand på nogle områder og nedtone andre? Snak med en kollega om det. Vend dine ideer og dine tvivl med ham eller hende det kvalificerer Her angiver freelancerne, at de ser økonomi som den største barriere for efteruddannelse. Så hvordan får man råd til at efteruddanne sig?»pengene er et problem, der er svært at komme udenom, også fordi mange freelancere i forvejen har en stram økonomi,«siger Mads Løkke Rasmussen. Der er ingen smart løsning. Men som DJ-freelancer har man dog nogle gode muligheder: For eksempel kan man søge midler i Ophavsretsfonden, man får rabat på DjE-kurser, og DJ tilbyder en række gratis kurser til freelancere. Er man ledig har man desuden ret til at tage på DjE-kurser på DJs regning for omkring kroner per år. Alt det kan man få information og rådgivning om hos DJ. Ellers er det gode råd fra DJs karriererådgiver at lægge en strategi. Læg lidt til side hver måned, som du kan bruge på efteruddannelse hvert år. Tænk på dig selv, din efteruddannelse og din forretning, som du tænker på dine kunder.»freelancere er rigtig gode til at passe deres arbejde og sætter en ære i at levere et godt produkt. Det tankesæt skal man forsøge at overføre til sig selv og sin forretning. Din efteruddannelse betyder lige så meget for dig som den gode artikel eller det gode foto, du bruger tid på. Glade kunder er godt. Men de varer ikke evigt, hvis du forsømmer at holde din forretning ved lige,«siger Mads Løkke Rasmussen.

15 Et VJ-kursus fra himlen Birgit Tengberg tog som ledig freelancer et kort kursus, der ændrede hendes arbejdsliv totalt. Når danske gymnasieelever lærer spansk, vil deres undervisningsmateriale ofte bære navnet "Tengberg Media". Bag navnet gemmer sig en kvinde, der selv har undervist i spansk og derudover producerer sine egne film, bøger, E-bøger og fotos til brug for spanskundervisning. Birgit Tengberg havde mange års erfaring som freelance spansk-underviser, forfatter til lærebøger og journalist, da hun for seks år siden i en periode med ledighed valgte at tage på en uges kursus i videojournalistik. Et kursus, hvor hun lærte at filme, klippe og redigere selv. Foto: Mew Et succesfuldt sats Men det gik. Ret godt endda. Hun var i forvejen kendt i sin niche, og med en række flere efteruddannelseskurser undervejs blandt andet i dramaturgi og klippeteknik fik hun banket en succesfuld forretning op, hvor hun i dag udgiver alt sit undervisningsmateriale selv. Det betyder ikke, at Birgit Tengberg er holdt op med at uddanne sig. Om kort tid skal hun på kursus i at lave video til web. Hun er også i gang med at udvikle en app til spansk grammatik.»det satte det hele i gang. Jeg så nye muligheder. Tænk hvis jeg kunne bruge de ting, jeg lærte, til at lave reportager og film til undervisningsbrug? Det havde jeg selv ofte savnet som underviser,«fortæller hun. Som sagt, så gjort. Birgit Tengberg etablerede sig som selvstændig, anskaffede sig udstyr, tog kurser i kamera, lys, lyd og redigering og tog til Spanien, hvor hun optog sine første film om en spansk husmor og om livet i en fiskebutik i Madrid.»Det var noget af et sats jeg skulle investere i både kamera og computer. Og jeg vidste jo ikke, om det ville gå,«siger hun.»jeg kan godt lide at lære og fylde nye ting på hele tiden. Du er nødt til at være godt med i min branche for det går hurtigt. Især på det tekniske område og med de nye medier. Og jeg konkurrerer med de store forlag,«siger hun. Det gør godt at kikse For den nyuddannede fotograf Sisse Stroyer blev et intensivt fotokursus i Portugal en billet til leg og læring, hun ikke har i hverdagen Foto: Mew Gadefotografi i Lissabon. Da Sisse Stroyer i 2011 hørte, at DJ: Fotograferne havde arrangeret en uges efteruddannelse i Portugal, slog hun straks til. Hun var blevet færdig som fotograf på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole året forinden. Siden havde hun arbejdet som freelancer for aviser, magasiner og ugeblade. Ofte en presset hverdag med snævre deadlines og uden tid til de store fotografiske armbevægelser. Derfor trak en uges gadefoto i Portugals hovedstad kraftigt i hende.»jeg savnede inspiration og udfordringer. Gadefoto er vildt svært, fordi alt foregår spontant, og motiverne er i bevægelse. Du skal have øjnene med dig hele tiden, og du skal reagere meget hurtigt,«siger hun. Frirum til at lære Sisse Stroyer tog til Lissabon med et hold på i alt 10 personer. De blev sendt på gaden fra første dag og fotograferede i en hel uge fra dag til aften.»det var fantastisk. Fri leg! Til dagligt har man en medie i baghovedet, en kunde, der venter, og der er ikke plads til at lave fejl eller dårlige billeder. Men fejl er jo ofte det, man lærer af og bliver bedre af så for mig var det et kursus, der gav stor erfaring og ny læring,«siger hun. Siden har hun brugt lærdommen fra kurset i sin dagligdag.»hele øvelsen i at reagere hurtigt og have øjnene med sig kan jeg bruge i alle de ting, jeg laver nu. Men jeg blev også bare virkelig inspireret. Bare det at gå en tur på gaden og se ting på nye måder det vil jeg klart gøre den dag, jeg pludselig står nogle uger uden at arbejde,«siger hun. 15

16 TEKST ANNE KLEJSGAARD FOTO JAKOB CARLSEN Fordi to hjerner arbejder bedre end en Samarbejde giver større arbejdsglæde og bedre produkter, og så er det en nem og gratis kompetenceudvikling for branchens lonely riders. Men hvis rammerne for samarbejdet er uklare, er der stor risiko for faglig, personlig og økonomisk frustration.»det er bare om at komme i gang. De fleste af os bliver bedre af at arbejde sammen med andre. Det er en nem og gratis form for kompetenceudvikling, og hvis vi arbejder for meget alene, er der en stor risiko for, at vi stivner i vores faglighed.«så kontant er opfordringen fra Margrete Bak, partner i netværksvirksomheden Karlbak, der i 15 år har specialiseret sig i entreprenørskab, virksomhedsudvikling og samarbejde. Hun har i årenes løb været sparringspartner for et stort antal enkeltmandsvirksomheder, blandt andet freelancere, og hun er ikke i tvivl om, at samarbejde er et af de vigtigste udviklingsredskaber for freelancere. Både i forhold til freelancerens personlige og faglige udvikling og i forhold til kunderne.»det er en meget dynamisk og inspirerende måde at arbejde på, og man bliver udfordret på sin egen faglighed og arbejdsform, samtidig med at man typisk kan nå en bredere kundekreds, gå efter større opgaver, levere hurtigere og lave bedre spinoffs i forhold til de enkelte opgaver,«siger Margrete Bak. Kig ud i verden Men selvom samarbejde styrker den personlige og faglige udvikling, er det ifølge Margrete Bak vigtigt, at kundernes behov er omdrejningspunktet, hvis samarbejdet skal blive en succes.»der skal ikke bare kigges fra navlen. Man skal kigge på markedet og forholde sig kritisk til, hvad kunderne reelt har brug for. Så kig ud i verden og find ud af, hvordan dine kompetencer kan bruges til at opfylde de behov, der efterspørges,«siger hun. Hun understreger, at et arbejdssamarbejde er et professionelt valg og ikke et privat valg.»man skal hele tiden holde fokus på, hvordan samarbejdet kan styrke ens forretning, og hvordan det kan bruges til at tiltrække nye kunder og tilbyde nye og bedre kompetencer,«siger Margrete Bak. Drop flinkeskolen Når man er ved at starte et nyt samarbejde op, vil de fleste nødigt virke for skrappe eller for krævende. Men hvis der ikke bliver talt lige ud af posen mellem parterne, er der stor risiko for, at samarbejdet aldrig kommer ordentligt op at flyve, lyder det fra Margrete Bak.»Man skal hele tiden holde fokus på, hvordan samarbejdet kan styrke ens forretning«hun oplever, at langt de fleste uoverensstemmelser opstår, fordi rammerne for samarbejdet ikke har været konkrete nok fra starten.»kodeordet er, at man skal være konkret. Det, der ødelægger samarbejdet, er ikke det, der bliver sagt, men alt det, der bliver tænkt, uden at blive sagt. Og der er man som freelancer særligt Når du har prikket en anden freelancer på skulderen Vær helt klar på, hvad du selv forventer af samarbejdet, og tal lige ud af posen. Så er du godt på vej mod et succesfyldt samarbejde. Her er Margrete Baks råd til, hvordan du skaber rammerne for et godt samarbejde. Begge parter skal have en klar idé om, hvad de forventer at få ud af samarbejdet. Det behøver ikke være det samme, men det må ikke være uforeneligt. Tal lige ud af posen. Det, der ødelægger samarbejdet, er ikke det, der bliver sagt, men alt det, der bliver tænkt, uden at blive sagt. Kom i gang. Gå hurtigt i gang med et første projekt, så I ikke mister gejsten og fortaber jer i detaljer. Start med en lille prøveopgave. Lad den første opgave være en mindre, overskuelig opgave, så I kan teste samarbejdet uden at sætte for meget på spil. Evaluer samarbejdet løbende. Det er en god idé at have en fast aftale om at evaluere samarbejdet for eksempel hver tredje måned. Lav en samarbejdsaftale. Når den første opgave er løst, bør I lave en decideret samarbejdsaftale med udgangspunkt i de konkrete erfaringer. Den skal som minimum forholde sig til økonomi, arbejdsfordeling, kvalitet, kundepleje/kundekontakt og arbejdstid. Vær konkret. Jo mere konkrete I er, des mindre er risikoen for misforståelser og konflikter. Langt de fleste konflikter opstår på grund af uklare aftaler. Typiske problemer ved samarbejde Penge Ansvarsfordeling Kvalitet Kundekontakt Arbejdstid Arbejdsform Mulige selskabsformer Hvis du indgår et længerevarende samarbejde med en kollega, kan det være en god idé at overveje, om I skal formalisere samarbejdet, 16

17 i farezonen, fordi man er vant til at samarbejde med mange eksterne folk og derfor vant til at bide meget i sig,«siger Margrete Bak. Hun anbefaler derfor, at man starter med at tage en god diskussion om, hvad man hver især forventer af samarbejdet. Formålet med samarbejdet behøver ikke være det samme, men det må ikke være uforeneligt. Start med en prøveopgave Det kan være fristende at kaste sig ud i et stort projekt, når idéerne står i kø, og man netop har fundet den perfekte samarbejdspartner, men det bør man ifølge Margrete Bak holde sig fra. Hun anbefaler derimod, at man hurtigt kommer i gang, og at man starter med en mindre opgave.»så man kan teste samarbejdet og se, om det er noget, man har lyst til at fortsætte med,«siger Margrete Bak. Der er i første omgang ikke nogen grund til at sætte sig ned og bruge en masse tid og energi på at udforme en samarbejdsaftale, mener hun.»man risikerer at blive irriterede på hinanden, allerede inden man kommer i gang, og på den måde bruger man sin tid og opmærksomhed forkert. Så mit råd er, at man venter med at lave en decideret samarbejdskontrakt, til man har prøvet at samarbejde, men så er det til gengæld også et must,«siger hun. eller om I fortsat skal arbejde som to selvstændige freelancere eller lønmodtagerfreelancere. Enkeltmandsejet virksomhed Fordele: Godt udgangspunkt for selvstændig beskæftigelse. Regulerer skat, fradrag med mere og kan med fordel adskilles helt fra privatøkonomien. Du hæfter dog stadig personligt for eventuel gæld. Ulemper: Kan kun have en ejer. I/S (Interessentskab) Fordele: Enkel og fleksibel måde at samarbejde på. Betyder blot sameje. Reguleres ved en interessentskabsaftale. Ulemper: Interessenterne hæfter direkte og fuldstændigt for eventuel gæld eller ansvar i I/S et. Formen egner sig derfor kun til at tjene og fordele penge i. Anpartsselskab Fordele: Enkel måde at samarbejde på. Adskiller privat- og forretningsøkonomi. Kræver indskud på kr. og en anpartsaftale, der udarbejdes med hjælp fra en advokat. Reguleres af lovgivning. Ulemper: Kræver en anpartsaftale og advokatbistand. De økonomiske resultater er offentligt tilgængelige. Aktieselskab Fordele: Velegnet hvis det er muligt at inddrage ekstern finansiering. Reguleres af lovgivning. Ulemper: Kræver indskud på kr. og professionel bistand fra advokat og revisor. For langt de fleste freelancere vil denne selskabsform være helt unødvendig. Kooperativ Fordele: Kræver intet kapitalindskud, men ligesom ved et ApS eller A/S hæfter deltagerne kun begrænset. Deltagernes demokratiske og økonomiske rettigheder er uafhængige af et eventuelt kapitalindskud. Ulemper: Konstruktionen er i Danmark relativt ukendt uden for fødevareindustrien/landbruget, og sagsbehandlingen i Erhvervsstyrelsen kan tage måneder. Konsortium Fordele: Kan være en god start, da det er en fleksibel samarbejdsform, der kan være mere eller mindre formel - lige fra en mundtlig aftale til en formel samarbejdsaftale. Ulemper: Fungerer bedst som en midlertidig konstruktion, da det ikke er registreret og blot hviler på gensidige aftaler. 17

18 2 Hvad er bedst: At betale af på sin boliggæld eller spare op til pension? 3 Hvis man ikke kan lægge et fast beløb til side hver måned, skal man så opgive at lave en pensionsopsparing? 1 Hvorfor»Det er individuelt, men helt overordnet er det en kombination af de to ting, der er det rigtige at gøre. Det, man skal være opmærksom på, er, at boliger har vist sig ikke at være så sikker en investering, som man troede. Derfor er det rigtigt ærgerligt, hvis man har fået afdraget på sin gæld i stedet for at betale ind på sin pension og pludseligt bliver teknisk insolvent. Det er risikabelt ikke at have en pensionsopsparing. Din pensionsopsparing skal kunne stå alene og forsvare din indtægt, når du går på pension, resten kan være et supplement.«skal man have en pensionsopsparing?»det skal man af tre årsager. Dels for at sikre en fornuftig levestandard, når man forlader arbejdsmarkedet. Dels for at sikre sig en god forsikringspakke. Hvis du mister din erhvervsevne, så er der taget højde for det. Den tredje grund er, at der en vis skatteoptimering ved at have en pensionsordning. På den måde får man mest muligt ud af sine penge.nej, man skal ikke droppe at have en fast pensionsopsparing. Det er freelancerens klassiske dilemma, at indtægterne kommer i klumper. Det fornuftige er at få lavet et godt budget, så man får lagt pengene til side på en budgetkonto. Som selvstændig skal man lave ekstra økonomisk planlægning i forhold til almindeligt funktionæransatte. Når der kommer en klump af penge, gælder det om at sætte til side, så man kan lave nogle faste indbetalinger.«skarpe om freelance-pension 60% af DJ s freelancere har ingen pensionsopsparing. Vi har stillet den ansvarlige for arbejdsmarkedspensioner i PFA, Peter Bangsgaard, 10 grundlæggende spørgsmål om pension for freelancere. TEKST MAJKEN S. ELIASEN ILLUSTRATION BOB KATZENELSON 10 Er der grænser for hvor store beløb, jeg må spare op om året?»grænsen for fradrag i 2012 går ved kr. ved ratepensioner og kr. ved kapitalpensioner. Hvis man overskrider den maksimale indbetalingsgrænse på ratepensionen, så kan man indbetale det overskydende til en livsvarig pension. Hvis du overskrider beløbet ved kapitalpensionen, kan du indbetale yderligere på en ratepension.«18

19 4 TEMA: TRYGHED Når man ikke er fastansat, er der en række sikkerhedsnet, man selv skal sørge for. Vi har samlet de gode råd om pension og forsikring for freelancere. Hvis man ikke er i nærheden af at kunne indbetale de beløb, I anbefaler, kan det så overhovedet betale sig at have en pensionsopsparing?»den nedre grænse for indbetaling til en pensionsopsparing er på 1000 kr. om måneden. Pensionsopsparing er en basis, der skal være plads til i ens økonomi, det skal man ikke gå på kompromis med. Hvis man ikke kan finde de penge, må man få vejledning til at omprioritere sin økonomi. Er det virkeligt vigtigt at have 3000 kr. om måneden til tøj? Hvad gør du, hvis du kommer ud for en bilulykke i morgen?«5 Hvilken type pensionsopsparing er bedst, hvis man ikke ved hvor ofte eller hvor meget, man kan lægge til side?»det handler om, hvor meget du tjener. Hvis du betaler topskat, så er det bedst at have en ratepension. Hvis du ikke betaler topskat, så er min anbefaling, at man indbetaler til en kapitalpension.«6 Kan man flytte en pensionsordning?»ja, det kan man godt. Det er en god ide at samle sin pensionsopsparinger ét sted, så man slipper for at betale omkostninger flere forskellige steder.«7 Kan man opsige en pensionsordning og hæve pengene? 9 Hvad betyder det skattemæssigt, når jeg sætter penge af til pension som selvstændig freelancer?»du selv sørge for at fratrække dine pensionsindbetalinger på selvangivelsen. Reglerne for, hvordan man gør det, er ret komplekse, det skal man have individuel rådgivning til. Der er det særlige ved selvstændige, at de har mulighed for at indbetale op til 30 procent af deres virksomheds overskud til pension, og så er det ikke skattepligtigt. Det kan være meget fordelagtigt.som freelancer kan man godt hæve sin pensionsopsparing, men det vil være en økonomisk ikkeoptimal beslutning, da man skal betale en afgift til staten på 60 procent. Men man kan godt!«8 Hvad betyder det skattemæssigt, når jeg sætter penge af til pension som lønmodtagerfreelancer?»det kommer an på, hvem der indbetaler til pensionen. Hvis det er arbejdsgiveren, så er det arbejdsgiveren, der har det, der hedder en bortseelsesret. Det vil sige, at arbejdsgiveren kan trække beløbet fra i sit regnskab. Hvis det er lønmodtagerfreelanceren selv, der indbetaler til pension, så er det lønmodtageren selv der får et fradrag.«her kan du læse mere om pension: 19

20 TEKST MAJKEN S. ELIASEN FOTO JAKOB CARLSEN En sikker selvstændig For freelancer Else Marie Andersen er erhvervsforsikringerne blev tegnet drypvist gennem årene, efterhånden som hun har opdaget, hvilke sikkerhedsnet hun har brug for i sit arbejdsliv. 20 Foto: Mew»For to år siden mister jeg min iphone. Jeg lægger den på et toilet, da jeg er på et konferencecenter og tror, den er stjålet«, fortæller Else Marie Andersen. Da hun kontakter forsikringsselskabet, regner hun med, at hun kan få den erstattet igennem sin tyveriforsikring, men det er ikke tilfældet.»det viste sig, at den ikke var forsikret, da den er købt i erhvervsmæssig sammenhæng. Så derefter tegnede jeg en erhvervsforsikring.«ansvar i arbejdslivet Else Marie Andersen bliver freelancejournalist i 1996 og har lønmodtagerstatus i de ti første år af sit journalistvirke. I 2006 opretter hun firma og bliver momsregistreret, men alligevel er det først, da en forsikringsagent ringer til hende, at det går op for hende, at det at være selvstændig betyder, at man skal tegne særskilte erhvervsforsikringer.»det var en forsikringsagent fra Danica Pension, der ringede for at høre, om jeg ikke havde brug for at få gennemgået mine pensioner.«forsikringsmanden gør hende især opmærksom på, at hun ikke er dækket af sine almindelige forsikringer, hvis hun for eksempel kommer til at hælde kaffe ned i tastaturet hjemme hos en kunde.»jeg er ret klumpet nogle gange, det ville jeg nemt kunne komme til, så derfor tegnede jeg en erhvervsansvarsforsikring.«på trods af samtalen med forsikringsagenten i 2006 er det først tre år senere, at hun tegner den erhvervsforsikring, der sikrer, at hun kan få erstattet det udstyr, hun har indkøbt til sin virksomhed. Herefter er der flere ting, der giver hende stof til eftertanke om, hvilke sikkerhedsnet, hun gerne vil have i sit arbejdsliv. Hvis sygdommen rammer I de senere år er der flere i Else Marie Andersens omgangskreds, der er blev ramt af alvorlig sygdom. Flere kolleger er gået ned med stress, og en god veninde har fået kræft.»det fik mig til at tænke, at det også kunne ramme mig. Jeg er sådan en, der er opdraget til at tjene mine egne penge, men jeg bliver stresset ved tanken om ikke at have indtægter«, fortæller hun. Overvejelserne om, hvad hun skulle gøre, hvis hun i en periode ikke ville være i stand til at arbejde, har fået hende til at sikre sig i tilfælde af sygdom.»jeg har en sygesikring ved Statens Administration, der dækker fra tredje dag, jeg er syg. Den har allerede tjent sig hjem.«på et tidspunkt, hvor hun selv gik og skrantede, gav det hende ro i sjælen at vide, at der trods alt kom penge ind på kontoen.»det er kun dagpengesats, men det er bedre end ingenting.«15 år efter at Else Marie Andersen besluttede sig for en karriere som fri fugl, føler hun endeligt, at hun har tjek på sit behov for forsikring. Hun beder sine arbejdsgivere om at tegne en erhvervsrejseforsikring for sig, hvis hun skal af sted på en arbejdsrejse, samtidig med at hun nu er godt dækket ind på de for hende væsentligste områder: tyveri, ansvar og sygdom. FAKTA: Else Maries Andersens årlige udlæg til forsikringspræmier Sygeforsikring fra 3. dag: Løsøre (PC og mobil, teknik og edb-forsikring): Erhvervsansvar incl. retshjælp: I alt 2613,00 kr. 597,00 kr. 2155,75 kr ,75 kr.