Dansk #6 september 2013 pelsdyravl prins Henrik besøgte minkfarm på læsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk #6 september 2013 pelsdyravl prins Henrik besøgte minkfarm på læsø"

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #6 september 2013 Antibiotika / Avlsresultat 2013 /Medlemsrejse til Beijing / MINKbørs / Minkavler: Black er minken for mig Prins Henrik besøgte minkfarm på Læsø

2 NYHED - termisk VIDEOSIKRING direkte opkobling til dansk godkendt kontrolcentral Jeg har valgt den termiske videoalarm fra Sikring Syd, da jeg anser den for at være fremtidssikret, idet alarmen går til en dansk godkendt kontrolcentral og alarm detekteringen foretages af det termiske kamera, som søger efter varme. Jeg har som en ekstra sikkerhed valgt at kombinere løsningen med elhegnsalarmen, ligeledes fra Sikring Syd. Mølvadgård Mink. ZONE Det termiske kamera overvågerhele området og sørger for 100% synlighed selv i mørke og dårlig sigtbarhed. Det termiske kamera detekterer personer når de forcerer hegnet ind til farmen, sker dette vil kameraet låse sig fast på de indtrængende personer og afgive alarm. Alarmen fra det termiske kamera går direkte til F&P godkendt kontrolcentral og kontrolcentralen kobler sig op på kameraet og ser live billeder fra farmen. Se kameraet på Vi har set mange videosystemer igennem tiden og kan konstatere, at den nye termiske video alarm fra Sikring Syd virkelig giver nogle gode billeder, selv under ekstremt vanskelige forhold. Vores rolle som kontrolcentral bliver mere aktiv i forhold til at verificere alarmen, og vi er dermed afhængige af gode billeder og i den forbindelse må vi sige, at det termiske kamera virkelig gør en forskel. Kontrolcentralen Rednings-Ringen, Lemvig A/S

3 INDHOLD september 2013 z leder: en plads i solen forpligter 5 z Unødig brug af antibiotika truer menneskers sundhed 6 z Minkavler: Prins Henrik viste stor interesse 12 z Royal ros til vellykket Verdensballet 14 z MINKbørs hjælp til selvhjælp som sikrer afkast til alle 16 z Avlsresultat z ANALYSE AF SAVSMULD EFTERÅRET z Minkavler: Black er minken for mig 24 z En fremtid med Black 27 z Der er penge i at holde styr på dine dyrs afstamning 30 z Kopenhagen Fur til kamp mod fedtudtræk 34 z Pelsningstest minimerer smittespredning 36 z Medlemsrejse til Beijing i januar z Invitation til efterårsmøde i Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening 40 z navnenyt 41 z læserbrev: Farmdrift med plasmacytose-antistof 42 z aktuelt 44 Forsidefoto Iza Havelund Nr. 6. september

4 Interesseret? PAMU CLEANER Fuldautomatisk udmugningssystem Har du fået tilsagn om tilskud til udmugning eller søger du tilskud i år? Så kan du benytte det til vores system. Ring Driftsikkert Fleksibel skrabeplade Propfunktion Så enkelt du selv kan montere Effektiv dobbelt kantskrab BRUG FOR EN NY SKRABEMASKINE I ÅR? Vi har solgt mange maskiner i år. Så hvis du/i påtænker køb af ny maskine til denne sæson så vent ikke, Men bestil NU GRØNLANDSVEJ VILDBJERG

5 En plads i solen forpligter leder AF Tage Pedersen, Mens solen skinnede mere end sædvanligt denne sommer, skinnede mediernes spotlys også på de danske minkavlere. Vi blev i flere omgange fremhævet som årsag til landbrugets store betydning for dansk eksport og det vækstpotentiale, som dansk landbrug repræsenterer. Et andet vidnesbyrd om pelsbranchens succes er, at Kopenhagen Fur har fået tildelt to vækstpriser inden for de seneste fire måneder. At være bannerfører for det samlede landbrugs evne til at bidrage til det danske velfærdssamfund er netop en plads i spotlyset, og det forpligter. Den forpligtigelse lever vi igen i år op til. Det viser resultaterne af Fødevarestyrelsens kontroller. Rapporterne viser, at vi som branche fortsætter en positiv udvikling i forhold til dyrevelfærd og farmmanagement. Vi bør i den forbindelse huske at rose os selv for at tydeliggøre, at høj skindkvalitet og god farmmanagement går hånd i hånd. Vi ved også, at en utopisk tilgang med nultolerance i vores erhverv er en umulighed, når man har med levende dyr at gøre. Men det skal altid være danske minkavleres mål at komme endnu tættere på det ideal, der hedder nul fejl, uagtet det netop kun kan være et ideal. Det vil den objektive beskuer af pelsbranchen altid have forståelse for. Vi har på brancheniveau haft mulighed for at vokse. En højere frekvens af godkendelser til farmudvidelser har givet en stigning i avlstæver på syv procent. Det vidner om, at omverdenen forstår, at vores eksportsucces i endnu højere grad kan bidrage til resten af samfundet, hvis vi ellers får mulighed for at vokse. Samtidig tror jeg, at vi med et hævet hvalpegennemsnit pr. tæve i alt kommer op omkring en produktionsstigning på cirka ti procent, svarende til 1,5 millioner flere minkskind. Med en rekordstor produktion solgt til rekordhøje priser og omverdenens positive spotlight lever danske minkavlere i øjeblikket på livets solside. Det er fortjent, for vi arbejder hårdt hver dag med at passe vores dyr og udligner nu dårligere tider. Netop fortidens magre år bør lære den enkelte avler at udvise rettidig omhu og konsolidere sig, mens tiderne er til det. Det har i de senere år været formandens lod at minde om mådehold på trods af, at vi kun har set priserne stige. Blandt andet her i lederspalterne i Dansk Pelsdyravl har den siddende formand gang på gang påstået, at nu kunne ulven komme i form af dårligere priser. Vi sælger på et frit marked, hvor ingen med sikkerhed kender morgendagen. Jeg vil dog gerne komme med en konkret og aktuel årsag til formaningerne. I øjeblikket oplever pelsbranchen en høj vækst i hele værdikæden, og det har medført en markant stigning i verdensproduktionen. Ifølge Kopenhagen Furs estimat bliver der i år produceret 75 millioner minkskind, en udbudsstigning på procent. Det er eksplosivt og bør mane til eftertanke, hvis udbuddet ender med at overgå efterspørgslen. Der ligger en risiko i at producere mere, end der kan sælges. Derfor skal vi være kloge og holde fast i vores kerneværdi om i fællesskab at sælge minkskind af højeste kvalitet i store partier. Vær altid forberedt på, at tiderne kan skifte, og sørg for fortsat at højne størrelsen og kvaliteten på dine dyr mest muligt, selvom fortjenesten i øjeblikket er god for snart sagt alle skind. Når danske minkskind udgør den absolutte verdenstop, så står vi stærkest muligt rustede mod eventuelle prisændringer på baggrund af et stigende globalt udbud. Den mest sikre fortjeneste ligger i markedets top. Vi er i spotlyset for vores succes og har med priserne i disse år fået en plads i solen. Lad os nu håbe, at solen gemmer sig væk i den forestående vinter, som dermed bliver kold og bibeholder efterspørgslen på danske minkskind af højeste kvalitet. Nr. 6. september

6 Unødig brug af antibiotika truer menneskers sundhed Bakterier har millioner af menneskeliv på samvittigheden. Det stærkeste våben mod bakterier er antibiotika, men forkert brug af netop antibiotika betyder, at bakterierne vænner sig til det. Og så bliver bakterierne igen farlige for mennesker. sundhed Af Tina Struve, Kopenhagen Diagnostik og Mette Kragh, Kopenhagen Diagnostik Foto: Jesper Clausen Mekanismen bag udvikling af resistens Gennem menneskehedens historie har infektionssygdomme været en trussel mod dyr såvel som mennesker. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opgjort antallet af dødsfald, der skyldes infektioner til at være 14,7 millioner på verdensplan i Det svarer til, at 25,9 % af alle dødsfald på verdensplan i 2002 skyldes infektioner. Det er langt fra et nyt fænomen, at infektioner er årsag til en stor andel af dødsfald blandt mennesker. Af de mest kendte epidemier kan nævnes den sorte død som dræbte 25 millioner mennesker, tyfus som dræbte 17 millioner mennesker og tuberkulose som udryddede ca. en fjerdedel af Europas befolkning i 1900-tallet. Opdagelsen af antibiotika i 1928 af Alexander Fleming havde derfor en betydelig indflydelse i hele verden. Der var tale om et videnskabeligt gennembrud af de helt store, for nu havde man for første gang et lægemiddel, der kunne helbrede de store dræbersygdomme. Effekten af antibiotika blev dog hurtigt omfattet af Darwins princip om den stærkeste overlever : Ved at fjerne de svage bakterier, giver man bedre mulighed for at fremme væksten af de bakterier, der kan overleve påvirkning fra antibiotika. Derved tilegner bakterierne sig mekanismer, der gør dem modstandsdygtige over for antibiotika og resistens opstår. Resistens Bakterier kan beskytte sig mod antibiotika ved at udvikle modstandsdygtighed (resistens) for eksempel ved at udskille enzymer, der nedbryder penicillin eller andre antibiotika. Denne resistens er ofte kodet af gener, som indbygges i bakteriens eget DNA. Det bevirker, at når der først er udviklet resistens over for antibiotika, vedbliver bakterierne med at have de mekanismer, der be- betyder, at bakterierne ikke længere kan slås ihjel med bestemte antibiotika. Forekomsten af antibiotika-resistente bakterier var af afgørende betydning for, at der hele tiden fandtes nye virksomme antibiotika, efterhånden som effekten af de allerede kendte stoffer aftog. I dag er vi imidlertid i en situation, hvor der ikke er nye antibiotika på trapperne. Samtidig forekommer der resistens over for almindeligt anvendte antibiotika. Vi kan altså igen komme i en situation, hvor vi ikke kan behandle helt almindelige sygdomme blandt mennesker. I sidste ende kan det føre til dødsfald hos både dyr og mennesker. Det er derfor vigtigt, at vi værner om de midler, vi på nuværende tidspunkt har til rådighed. Mange har sikkert fulgt med i medierne igennem de seneste år, hvor der har sidder evnen til at bære resistens selv længe efter, at den naturlige favorisering i form af antibiotikabrug ophører (Aarestrup et al., 2001; Maynard et al., 2003). Det betyder, at selv den mindste brug af stofferne fremover hurtigt bevirker en opformering af resistente bakterier, idet bakterien så at sige er parat med en forsvarsmekanisme kodet i deres gener. været stort fokus på udviklingen af resistente bakterie. Især svineproduktionen har været under angreb på grund af forbruget af antibiotika. I den forbindelse nævnes ofte de to betegnelser MRSA og ESBL. I medierne fremlægges det ofte som om, disse to er nye og særlige dræberbakterier. Det er dog ikke sandt. Her følger en forklaring af MRSA og ESBL. MRSA Forkortelsen MRSA (Methicillin Resistent Stafylokokkus Aureus), anvendes om stafylokokker, der er resistente over for det antibiotika, der hedder Methicillin. Vi har alle bakterier på hudoverfladen som en del af en normal hudflora. Stafylokokker (Staphylococcus aureus) er én af de bakterier, som naturligt findes hos omkring halvdelen af alle mennesker (Sundhedsstyrelsen, 2013). Oftest vil man ikke 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 bemærke det, men bakterien kan forekomme i næsen, på huden eller på slimhinderne, og man er så en såkaldt bærer. Stafylokokkerne kan dog også leve andre steder på for eksempel dyr eller i miljøet (møbler, telefoner, håndtag osv.). Ind imellem sker det, at man bliver inficeret med stafylokokker. Det sker oftest i forbindelse med sår og operationer. Som udgangspunkt er det ikke farligt af have en infektion med stafylokokker, og det gælder også, hvis man har MRSA. En rask person har almindeligvis kun en meget lille risiko for at blive alvorligt syg af stafylokokker, hvorimod personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner og efterfølgende komplikationer. Problemet med MRSA er, at de er vanskeligere at behandle, og kræver behandling med specielle antibiotika. Derfor kan sundhedsvæsenet få problemer i forhold til behandling, hvis for mange kommer til at være bærere af MRSA i stedet for almindelige stafylokokker. Så risikerer vi, at vi ikke længere kan behandle personer med alvorlige stafylokok-infektioner. Derfor er det et ønske fra Sundhedsstyrelsens side, at holde andelen af MRSA nede. ESBL ESBL er ikke en bestemt bakterie, men en egenskab hos flere forskellige bakterier. ESBL står for Extended Spectrum Betalactamase, og det betyder, at bakterien er i stand til at danne et enzym, der gør dem i stand til at nedbryde en lang række antibiotika (herunder penicilliner og cephalosporiner). ESBL egenskaben ses særligt hos tarmbakterier. De vigtigste af disse er E. coli og Klebsiella pneumoniae, og begge disse bakterier er almindeligt forekommende i både menneskers og dyrs tarmflora. En meget vigtig detalje er, at ESBL resistensmekanismen er placeret på et meget mobilt element af bakterien og derfor nemt kan overføres mellem forskellige bakterier og dermed spredes. Især spredning til Salmonella-bakterier er meget frygtet, fordi denne bakterie ofte medfører infektioner med et alvorligt forløb (Statens Serum Institut, 2013). Hvad har man gjort historisk Favoriseringen af de resistente bakterier er som nævnt påvirket af anvendel- en frivillig aftale mellem grovvarebran- brugen af vækstfremmere som følge af sen af antibiotika, og brugen af antibiotika med yderste omtanke har været der det danske EU-formandskab i 2003 chen, landbruget og slagterierne. Un- i fokus allerede siden Landbrugs- og blev der vedtaget at udfase brugen Sundhedsministeriet i England i et af vækstfremmere til dyr i EU. Dette historisk dokument kaldet Swann-rapporten i 1969 anbefalede, at antibioderlagt det endelige forbud mod anti- medførte, at resten af Europa blev untika, der anvendes til mennesker, ikke biotiske vækstfremmere fra 1. januar anvendes som vækstfremmere til dyr Det fik store konsekvenser i hele Ved udtrykket vækstfremmer menes, Europa, og i 2007 fulgte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) trop med at stofferne gives til alle dyr via foderet i lav dosis over længere tid og ikke kun en liste over antibiotika, der er kritisk til dem, der er syge. Det medfører resistens hos bakterier. Der skulle dog gå sygdomme hos mennesker, og derfor vigtige til behandling af infektions- lang tid inden denne anbefaling blev kun som sidste udvej bør anvendes til anvendt til lovgivning. behandling af dyr. Som et af de første lande begyndte Danmark allerede i at udfase Ligesom med MRSA, giver forekomst af Bogaard & Stobberingh, 2000, Emborg bakterier, der bærer ESBL i den normale et al, 2007; Varga et al, 2009). Især i tarmflora, som regel ikke symptomer forbindelse med brug af antibiotika til (rask bærer). Men spredes bakterierne mink kan denne problematik være af stor fra tarmen til andre steder i kroppen betydning. Det skyldes, at minken har (f.eks. blæren eller blodet), kan de give en usædvanlig kort tarmkanal i forhold anledning til symptomer på infektion. til andre husdyr, og derfor er det uvist, Det betyder, at man som bærer har en hvor stor en del af det antibiotika, der øget risiko for en senere klinisk infektion tilsættes vand eller foder, der rent faktisk optages af minken. Man kan derfor med den ESBL-producerende bakterie. Desuden kan der ske en person til frygte, at en vis del af disse antibiotika person-smitte blandt f.eks. familiemedlemmer, også selvom man kun er bærer direkte i gylletanken og derefter ud på eller deres nedbrydningsprodukter ryger af bakterierne. I Danmark har vi indtil for marken (Se fig. 1). få år siden haft en meget lav forekomst af ESBL-producerede tarmbakterier, men Rationelt forbrug overvågning af isolater fra urin og blod Forsigtighedsprincippet i forbindelse viser, at forekomsten i Danmark er stigende (EPI-NYT 15, 2010). man skal stræbe efter at holde sit forbrug med anvendelse af antibiotika betyder, at af antibiotika til det, der er strengt nødvendigt. Det indebærer, at man så vidt En følgevirkning af resistensmekanismen er, at bakterien lettere spredes i omgivelser, hvor der er et stort forbrug af antibiling. I mange tilfælde kan management i muligt tilstræber at undgå flokbehandotika. Derfor betyder det noget, hvilken farmen være en medvirkende årsag til, at antibiotika man bruger, og hvor meget man jævnligt støder ind i problemer der antibiotika man bruger på minkfarme. for eksempel kan skyldes lagring af foder ved for høj temperatur, overbelægning, Adskillige studier har bevist en sammenhæng mellem brugen af antibiotika dersiloen med mere. Derfor kan man ved mangelfuld rengøring på farmen og i fo- og forekomsten af resistente bakterier at optimere sin management i forbindelse i raske dyr (Wise et al., 1998; van den med fodring og generel hygiejne ved Nr. 6. september

8 Figur 1: Når antibiotika indgives til mink er det uvist hvor stor en del af det, der optages i minken, fordi den har en meget kort tarmkanal og dermed hurtig passagetid. Derfor kan man frygte, at en ukendt mængde af det indgivne antibiotika havner direkte i gylle-renden og dernæst køres ud på marken. pasning af dyrene komme langt i forhold behandle syge og behandlingskrævende til at begrænse behovet for brug af antibiotika ved for eksempel altid at fodre nede. Derimod skal man gerne tage de dyr uanset ønsket om at holde forbruget dyrene med foder af høj kvalitet, lagre kritiske briller på og kigge indad er der foder ved max. 5 0C for derved at undgå noget i farmens management, der kunne hurtig fremvækst af bakterier, undgå ændres, således at der bliver mindre forekomst af sygdom? overbelægning, undgå at stresse dyrene unødigt osv. Man skal dog altid huske, at minkens velfærd skal have første prioritet, derfor skal man ikke tøve med at Gennem perioden , har Forbruget til danske mink de Den danske model I Danmark har der siden år 2000 være sætninger samt adfærden hos landets indsamlet data for al udskrivning og dyrlæger. Data anvendes årligt i en udlevering af receptpligtig medicin. rapport (DANMAP), hvor forbruget til Således samles data for dyrlægers husdyrproduktionen beskrives sammen med overvågningen af resistente udlevering, udlevering fra apoteker samt udlevering i forbindelse med bakterier i dyr, kød og mennesker. foderblandinger i en central database Yderligere fungerer databasen VetStat (VetStat). I denne database kan man også som et redskab for Fødevarestyrelsen, når den skal målrette kontrolbe- følge forbruget af receptpligtig medicin på både farmniveau og dyrlægeniveau. søg i forbindelse med medicinanvendelse. Således har man en unik mulighed for at overvåge forbruget i de enkelte be- danske minkavlere haft en nærmest konstant stigning i det årlige forbrug af antibiotika, registreret som en 135 % stigning i VetStat (Chriél et al., 2012). I 2011 var de hyppigst anvendte antibiotika til danske mink penicilliner, tetracykliner, makrolider og sulfonamid/trimethoprim (Sulfa-TMP) (DANMAP, 2012). I tidligere tider sås et meget sæsonpræget forbrugsmønster, hvor størstedelen af antibiotikaforbruget forekom i april og maj (med tydelig top i maj). I sensommer og efterårsmånederne var forbruget kun meget sparsomt. Dette har dog ændret sig drastisk de senere år, og de seneste 4 til 6 år er der blevet anvendt stigende mængder antibiotika i sensommer og efterår (Chriél et al., 2012). Resistens i danske mink? I 2010 blev 631 mink fra 185 farme undersøgt for resistente bakterier i forbindelse med indsendelse af syge dyr til undersøgelse på Veterinærinstituttet, DTU (Chriél et al., 2012). Denne undersøgelse viste, at der forekommer udbredt 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Kom til Åbent Hus i Hedensted Fredag den 4. oktober fra kl Sæt kryds i kalenderen og mød op til en herlig dag sammen med kolleger og samarbejdspartnere. Der vil som sædvanlig være masser af gode tilbud på nyt og brugt grej. Vi tænder op i grillen og får lidt godt til ganen. Alle er hjerteligt velkomne! Erik Bach Tobias Rundin Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Morten Ågren Jesper Ørskov Pedersen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice: Nr. 6. september

10 Figur 2 Forbrug af antibiotika i forhold til avlsdyrbestanden Kg aktivt stof Antal avlstæver antibiotikaresistens i minkene, dels over for de mest almindeligt anvendte antibiotika, men også over for antibiotika, der er på listen over stoffer, der er kritisk vigtige til behandling af infektioner hos mennesker. Således var op mod halvdelen af de isolerede bakterier resistente over for Tetracyklin, Ampicillin, Streptomycin og Sulfa-TMP præparater (Chriél et al,. 2012). Fremtiden Kopenhagen Fur har igennem et stykke tid holdt øje med udviklingen i antibiotikaforbruget, og har i den forbindelse igangsat adskillige projekter i samarbejde med såvel veterinærinstituttet (DTU) som det tidligere landbohøjskolen, nu Københavns Universitet (KU-SUND). Blandt andet undersøges det nuværende forbrug af antibiotika sat i forhold til de udbrud, der har været af smitsomme sygdomme gennem de seneste år. Formålet med dette projekt er, at belyse hvilken effekt det har på antibiotikaforbruget, når man får et udbrud af en smitsom sygdom i sin besætning. Yderligere undersøges effekten af forskellige antibiotika i forbindelse med sårbehandling for bedre at kunne iværksætte en målrettet indsats på farmen i forbindelse med sår, der kræver behandling. Som en konsekvens af den kraftige stigning i antibiotika-forbrug til mink, har Fødevarestyrelsen valgt at målrette kontrollen af minkfarmene det kommende halvår. Kampagnen er begrundet med en stigning på 100 % i mængden af antibiotika til injektionsbehandling, samt en stigning på ca. 100 % i mængden af antibiotika til vand- og fodermedicinering. Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at kampagnen vil fokusere på farme med et kraftigt stigende antibiotikaforbrug til bl.a. vand- og fodermedicinering samt de tilknyttede dyrlæger. Hvad kan du gøre Som minkavler er det altid dit ansvar, at den gældende lovgivning overholdes på farmen, dette betyder i denne henseende, at det er dig som avler, der har ansvaret for, at anvendelsen af antibiotika foregår efter de gældende retningslinjer. Selvfølgelig i tæt samarbejde med din tilknyttede dyrlæge. Brug af antibiotiske vækstfremmere og forebyggende behandling har gennem en årrække være forbudt, og man bør absolut undgå enhver form for rutinemæssig anvendelse af antibiotika til behandling af hele besætningen. Når dette er sagt, så er det selvfølgelig under hensyntagen til dyrenes velfærd. Man skal rationalisere sit forbrug af antibiotika til at behandle, når det er nødvendigt og ikke efter en fast rutine. Man bør som avler være bevidst om det miljø, man skaber for resistensudvikling ved uhensigtsmæssig anvendelse af antibiotika. Resistens er ikke kun et problem i forhold til dyrene i besætningen, men i høj grad også forbundet med din egen og ikke mindst din families sundhed. Forekommer der resistens i besætningen, er der risiko for, at bakterierne bringes med ud af farmen og med hjem i privaten og dermed også ud i resten af det danske samfund. Derfor er det vigtigt at have særligt fokus på dels at holde antibiotikaforbruget nede, men ligeledes at forebygge spredning af smitsomme sygdomme ved at have en rigtig god smittebeskyttelse som hegn, der effektivt holder den vilde fauna ude, og almindelig hygiejne i forbindelse med ind- og udgang af farmen. Samtidig viser en undersøgelse fra 1999 (Rattenborg et al., 1999), at en meget stor andel af diarretilfælde i minkfarme formentlig kan tilskrives generelt dårlig management samt uhensigtsmæssig håndtering og brug af råvarer og færdigfoder. Det er vigtigt, at du som avler tager ansvar for antibiotikapolitikken på din farm for din egen sundheds skyld og for at sikre, at antibiotika også i fremtiden kan bruges til behandling af syge dyr og mennesker. Referencer: Aarestrup F.M., A. M. Seyfarth, H.D. Emborg, K. Pedersen, R.S. Hendriksen, F. Bager (2001): Effect of abolishment of the use of antimicrobial agents for growth promotion on occurrence of antimicrobial resistance in fecal Enterococci from food animals in Denmark. Antimicrobial Agents and Chemotherapy. 45, Bogaard, van den A.E. & E.E. Stobberingh (2000): Epidemiology of resistance to antibiotics Link between animals and humans. International Journal of Antimicrobials. 14, Chriel M., J. F. Harslund, T.H. Jensen, E. Jakobsen, A.S. Hammer & A.M. Lassen-Nielsen 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 Figur 3 Husdyrarters andel af den samlede biomasse og disses andel af antibiotikaforbruget i Svin, 43% Akvakultur, Svin, 43% 2% Akvakultur, 2% Pelsdyr, 1% Fjerkræ, 1% Fjerkræ, 1% Heste, 5% Kæledyr, 1% Heste, 5% Kvæg yngre end 1 år, 7% Kvæg ældre 1 år, 40% Kæledyr, 1% Procentdel af den samlede biomasse Kvæg yngre end 1 år, 7% Kvæg ældre 1 år, 40% Svin, 76% Svin, 76% Akvakultur, 3% Akvakultur, 3% Pelsdyr, 5% Pelsdyr, 5% Fjerkræ, 1% Kvæg, heste, kæledyr, andre, 4% Fjerkræ, 1% Kvæg, 11% Kvæg, Andel af heste, antibiotika-kæledyr, andre, 4% forbrug kg. Kvæg, 11% (2012): Antimicrobials in mink consumption and resistance patterns. Proceedings of the Xth International Scientific congress in fur animal production. ISBN: , DANMAP 2011 (2012): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN Også tilgængelig online på <URL: Citeret: 01. August 2013 Emborg, H.D., H. Vigre, V.F. Jensen, A.R.P. Vieira, D.L. Baggesen & F.M. Aarestrup (2007): Tetracycline consumption and occurrence of tetracycline resistance in Salmonella Typhimurium phage types from Danish pigs. Microbial Drug Resistance. 13 (4), EPI-NYT 15 (2010): Prævalens af ESBL-producerende bakterier. EPI-NYT, Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Tilgængelig på: dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2010/uge%20 15%20-% aspx Citeret: 01. August 2013 Maynard, C., J.M. Fairbrother, S. Bekal, F. Sanschagrin, R.C. Levesque, R. Brousseau, L. Masson, S. Lariviére & J. Harel (2003): Antimicrobial resistance genes in Enterotoxigenic Escherichia coli O149:K91 Isolates obtained over a 23-year period from pigs. Antimicrobial agents and chemotherapy. 47, Rattenborg, E., M. Chriél & H.H. Dietz (1999): Influence of farm, feed-producer and season on incidence of gastrointestinal disorders in Danish farm mink. Preventive Veterinary Medicine. 38, Statens Serum Institut (2013): ESBL producerende Enterobakterier (Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae). Tilgængelig på ESBL.aspx Citeret: 01. August 2013 Sundhedsstyrelsen (2013): Smitsomme sygdomme - MRSA og stafylokokker. Tilgængelig på: forebyggelse/smitsomme%20sygdomme/ MRSA.aspx Citeret: 01. August 2013 Varga, C., A. Rajic, M.E. McFall, R.J. Reid- Smith, A.E. Deckert, S.L. Checkley & S.A. McEwen (2009): Associations between reported on-farm antimicrobial use practices and observed antimicrobial resistance in generis fecal Escherichia coli isolated from Alberta finishing swine farms. Preventive Veterinary Medicine. 88, Wise, R., T. Hart, O. Cars, M. Streulens, R. Helmuth, P. Huovinen & M. Sprenger (1998): Antimicrobial resistance. Is a major threat to public health. British Medical Journal. 317, Nr. 6. september

12 Vi er glade for, at Prinsgemalen havde lyst til at besøge vores minkfarm som en del af sit besøg her på Læsø. Birger Birk Olsen, minkavler Birger Olsen og Prins Henrik fik en god snak om minkavl og de mange minktyper. Minkavler: Prins Henrik viste stor interesse Minkavlerfamilien Birk Olsen stod klar foran deres minkfarm på Læsø, da H.K.H. Prins Henrik i anledning af regentparrets sensommertogt besøgte farmen. Fremvisningen af farmen var lagt i hænderne på Birger Olsen, søn af ejerne Otto og Inge Birk Olsen. sommertogt tekst og foto Af Iza Havelund stod klar til at overrække. Forventningsfulde smil var der nok af. Især familien Birk Olsens smil, der gik fra øre til øre, understregede betydningen af det kongelige besøg på minkfarmen. Fur Frederik den niendes eksportpris, så han ved alt om, at pels er en dansk verdenssucces. Han har dog aldrig før været på farmbesøg, men han blev efter sigende imponeret over besøget. Lina på 4 år havde selv plukket blomster specielt til Prins Henrik, som hun sammen med de andre spændte tilskuere Det er ikke første gang, at Prins Henrik kommer i berøring med pelsbranchen i år. I foråret overrakte han Kopenhagen Hænder i skind Prinsen kom helt tæt på dyrene og et showbund med de forskellige skindtyper 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 blev flittigt studeret af Prinsgemalen. Og måden han rørte skindene på var, ifølge Birger Olsen, bemærkelsesværdig. - Prinsen mærkede på de forskellige typer, og det var nemt for ham at stille spørgsmål, da han vidste meget på forhånd. Måden han strakte skindene på virkede som om, at han havde haft minkskind i hænderne før, forklarer Birger Olsen. Besøget gav Prins Henrik indsigt i alt fra farmens fokus på dyrvelfærd, til hvordan designere bruger minkpelsen til at kreere elegante kjoler og sporty herrejakker. - Det har været en stor opgave at planlægge Prinsgemalens besøg på vores farm, men det har været det hele værd. Prinsen var simpelthen så interesseret i vores dyr, og han spurgte om alt muligt, blandt andet hvad minkene får at spise, og hvilke minktyper der findes, fortæller Birger Olsen. - Alt i alt var besøget et meget vellykket møde, som er med til at understrege den succes vi oplever i disse tider, understreger Birger Olsen, da han efter besøget får ro til at tænke over dagens store besøg med en kop kaffe i hånden, og han fortsætter. Regentparret ankom til Læsø i højt humør i forbindelse med sensommertogtet på Dannebrog. - Vi er glade for, at Prinsgemalen havde lyst til at besøge vores minkfarm som en del af sit besøg her på Læsø. Det kongelige visit er med til at kaste glans over vores erhverv og understrege, at minkavl er betydningsfuldt for den danske økonomi, siger Birger Olsen. Efter besøget på minkfarmen besøgte Prinsgemalen blandt andet Læsø Fiskeindustri, mens Dronningen så på salt og glaspusteri. Besøget på Læsø var en del af Kongeskibet Dannebrogs sensommertogt Prins Henrik kom helt tæt på dyrene i forbindelse med besøget på familien Birk Olsens minkfarm. Nr. 6. september

Unødig brug af antibiotika truer

Unødig brug af antibiotika truer Unødig brug af antibiotika truer menneskers sundhed Bakterier har millioner af menneskeliv på samvittigheden. Det stærkeste våben mod bakterier er antibiotika, men forkert brug af netop antibiotika betyder,

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

SKINDSTATISTIK EFTER JANUAR SALG 2015 Black Hanner

SKINDSTATISTIK EFTER JANUAR SALG 2015 Black Hanner Black Hanner Februar 2015 Black Hanner 479 Akkumuleret 5698 Fodercentral Gns Solgt % salg Farv Kval Stør Renh Vsum Sjællands Pelsdyrfoder A.M.B.A. - 101 456 478 100 103 95 100 103 5723 Bornholms Minkfoderfabrik

Læs mere

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

SKINDSTATISTIK FEBRUAR 2014 HANDSKIND

SKINDSTATISTIK FEBRUAR 2014 HANDSKIND Februar 2014 Black Hanner Auktion 430 4158 Sjællands Pelsdyrfoder A.M.B.A. - 101 426 5,169 98.51 100 102 100 100 4170 Bornholms Minkfoderfabrik - 107 445 262 95.97 103 91 106 102 4184 Nordjysk Minkfoder

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Kun 20% virksomheds beskatning

Kun 20% virksomheds beskatning Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand

Læs mere

Nordvest Pelsdyravlerforening. skindudstilling. Bromølle Kro. 20. januar 2012

Nordvest Pelsdyravlerforening. skindudstilling. Bromølle Kro. 20. januar 2012 Sjællands Pelsdyravlerforening skindudstilling Bromølle Kro 20. januar 2012 Overdommer: Eskild Dam Nielsen Dommere, Black, Hvid: Peter Brøndum, Peter Ølgaard Dommere, Brown: Hans Jeppesen, Morten Hansen

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om

nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om Generalforsamling og områdemøder 2013 Kan det betale sig at producere den sidste liter mælk? Nyhed! Danish Agro tilbyder nu melfoder Læg låg på

Læs mere

Holstebroegnens Pelsdyravlerforening. Mejrup Kultur og Fritidscenter LØRDAG DEN 15. JANUAR 2011 DOMMERE:

Holstebroegnens Pelsdyravlerforening. Mejrup Kultur og Fritidscenter LØRDAG DEN 15. JANUAR 2011 DOMMERE: Holstebroegnens Pelsdyravlerforening Skindudstilling Mejrup Kultur og Fritidscenter LØRDAG DEN 15. JANUAR 2011 DOMMERE: Svend O. Hamburger, Jørgen Lund, Klaus Nissen,, Per Pedersen, Anders Kvist Jensen,

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20

FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 GEFION - 10 OKTOBER 2016 FARMMAPPEN 2016 - FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 MICHAEL SØNDERUP KOPENHAGEN RÅDGIVNING KOPENHAGEN FUR 11-10-2016 Formålet med Farmmappen 2016 At den skal

Læs mere

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Case Kopenhagen Fur Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Illumi blev softwareleverandør hos Kopenhagen Fur, efter bureauet havde udviklet et nyt og populært dashboard, Farm Cockpit, der forbedrer

Læs mere

Et godt sammensat program med virtuose kunstnere og ikke ét sekunds uopmærksomhed fra publikum vi nød det! Michael Pram Rasmussen

Et godt sammensat program med virtuose kunstnere og ikke ét sekunds uopmærksomhed fra publikum vi nød det! Michael Pram Rasmussen Verdensballet Et godt sammensat program med virtuose kunstnere og ikke ét sekunds uopmærksomhed fra publikum vi nød det! Michael Pram Rasmussen Verdensballetten tankerne bag Det er fire år siden at Verdensballetten

Læs mere

AF ANNE METTE HOLM HALVORSEN. og bryder sig ikke om tendensen til at. Barbara Güngerich er ikke i tvivl :«Hesten KLIPPEDE HESTE

AF ANNE METTE HOLM HALVORSEN. og bryder sig ikke om tendensen til at. Barbara Güngerich er ikke i tvivl :«Hesten KLIPPEDE HESTE Efterår er dækkentid Eksperter maner til omtanke overfor brugen af dækkener. Dyrlægen: Hesten ikke en Går din hest med dækken? AF JOURNALIST ANNE METTE HOLM HALVORSEN Mange fristes til at følge princippet:

Læs mere

Dansk Pelsdyravl. Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 oktober 2011. Nr. 7. oktober 2011 1

Dansk Pelsdyravl. Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 oktober 2011. Nr. 7. oktober 2011 1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 oktober 2011 DE USYNLIGE MEDLEMMER HVOR BLIVER i AF? / SKILT MED DIN ÅBENHED / 119 spørgsmål skal holde smitten ude / DEN GYLDNE PELSNÅL 2011

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Kopenhagen Fur -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Vi har gode historier Tonsvis af god presseomtale Frederik IX s eksportpris.. Og landbrugets vækstpris Politiken giver os

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Verdensproduktionen af Minkskind

Verdensproduktionen af Minkskind Verdensproduktionen af Minkskind Produktionsår Område: 2011* 2010 2009 Danmark 15.000.000 14.400.000 14.300.000 Finland 1.750.000 2.000.000 2.000.000 Sverige 1.000.000 1.000.000 1.200.000 Norge 600.000

Læs mere

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker Effektive rengøringsløsninger fra System Cleaners optimerer både kvalitet og produktionstid. Ideen bag navnet System Cleaners, som blev

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

RANGERINGS LISTE MINK

RANGERINGS LISTE MINK RANGERINGS LISTE MINK Black 1 50 Carsten Schmidt, Janderup 37 72 49 158 Ærespræmie 2 160 Jan Rasmussen, Give. 39 68 51 158 Ærespræmie 3 197 Tommy Vemmelund, Give. 38 67 47 152 4 153 Kenneth Nielsen, Grindsted.

Læs mere

Håndtering af sår 2015

Håndtering af sår 2015 Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Vi udvikler fremtidens løsninger til pelsdyravlere

Vi udvikler fremtidens løsninger til pelsdyravlere Vi udvikler fremtidens løsninger til pelsdyravlere Grøndlandsvej 5, 7480 Vildbjerg Tel: 9613 3030 www.pamutec.com pa@pamutec.com Grøndlandsvej 5, 7480 Vildbjerg Tel: 9613 3030 www.pamutec.com pa@pamutec.com

Læs mere

Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010.

Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010. Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol År 2010. 1 Indholdsfortegnelse: Medlemmerne af Den frivillige Foderkontrol.3 Næringsstofanalyser.. 4 Afvigelser for næringsstofanalyser... 5 Askeindhold i forhold

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor

Læs mere

Handsker - argumenter og modargumenter

Handsker - argumenter og modargumenter Løsningsforslag www.safehair.eu Handsker - argumenter og modargumenter "Men jeg kan ikke bære handsker, fordi jeg ingen finfølelse har med dem!" Finfølelsen kommer tilbage med tiden! Læger kan sågar udføre

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere