SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED"

Transkript

1 Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser, at infektionerne ikke påvirkede hverken antal dødfødte eller dødeligheden hos grisene fra fødsel til slagtning. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MARKKU JOHANSEN, MAI BRITT FRIIS NIELSEN, SETH DUNIPACE BIRGITTE SVENSMARK, SVEND HAUGEGAARD CHARLOTTE HJULSAGER, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, DTU LARS E LARSEN, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, DTU POUL BÆKBO UDGIVET: 17. DECEMBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: søer, pattegrise, smågrise, slagtesvin veterinær Sammendrag Høj dødelighed udgør både et velfærdsmæssigt problem og en stor økonomisk belastning for den enkelte svineproducent. SEGES Videncenter for Svineproduktion har derfor undersøgt, om der er 1

2 sammenhæng mellem infektioner med PRRS, PCV2, PPV, influenza og Leptospirose og mange dødfødte grise eller mange døde i hele perioden fra fødsel til slagtning. Der kunne i undersøgelsen ikke påvises nogen sammenhæng mellem infektioner med PRRS, PCV2, PPV, influenza og Leptospirose og mange dødfødte grise eller døde grise i det hele taget. Der blev udtaget prøver fra dødfødte grise og fra søer 14 dage før og efter faring. Undersøgelsen er gennemført i 9 besætninger og omfattede i alt 974 (9,7 %) dødfødte og levendefødte grise. Dødeligheden i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden var gennemsnitlig 18,5 %, 2,7 % og 1,9 %. Baggrund Høj dødelighed er et etisk og velfærdsmæssigt problem. Endvidere udgør høj dødelighed en stor økonomisk belastning for den enkelte svineproducent. Videncenter for Svineproduktion fastlagde i 2011 en strategi om en reduktion i dødeligheden indenfor en årrække både med hensyn til søer, pattegrise, smågrise og slagtesvin. Målet er en reduktion på 20 % inden 2020, således at dødeligheden for pattegrise reduceres fra 24 % til højst 20 %. I perioden 2009 til 2013 er der sket et fald i andelen af dødfødte grise fra 12 % til 10 %. På trods af et stigende antal levendefødte, er antallet af dødfødte grise pr. kuld faldet fra 1,9 til 1,7 gris pr. kuld. Dødfødte grise udgør 45 % af totaldødeligheden blandt grisene indtil fravænning [1]. For mange besætningsejere er der et betydeligt økonomisk potentiale i at reducere dødeligheden. For hver ekstra levendefødte gris øges dækningsbidraget pr. årsso med mellem kr. afhængig af noteringen, hvis der ikke er øgede udgifter til at opnå den ekstra gris som f.eks. faringsovervågning [2]. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge om der er sammenhæng mellem infektioner med PRRS, PCV2, PPV, influenza og Leptospirose og mange dødfødte grise eller mange døde i hele perioden fra fødsel til slagtning. Hypotese vedrørende dødfødte Det ønskes afklaret, om søer med mange dødfødte grise har haft en virusinfektion (PRRS, PCV2, PPV og Influenza) eller Leptospirose i drægtighedsperioden eller under faringen. Dette har betydning, da virusinfektioner og Leptospirose kan svække såvel grise som soen. Hypotesen blev dels testet ved at undersøge dødfødte grise for virus og dels ved at undersøge for antistoffer mod virus i parrede blodprøver fra søerne. 2

3 Hypotese vedrørende dødelighed Virusinfektioner hos søer (PRRS, PCV2, PPV og Influenza) i drægtighedsperioden og under faringen øger risikoen for dødeligheden i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden. Dette er af betydning, da virusinfektioner hos den biologiske mor kan svække såvel grise som soen. Materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført i 9 besætninger. Besætningerne opfyldte følgende krav: 1. Mange dødfødte pattegrise (> 1,8 pr. kuld) 2. Minimum 3 % dødelighed i smågrise- eller slagtesvineperioden 3. Integreret besætning med egen slagtesvineproduktion eller med én aftager med maks.2 sites Alle grise fra ca. 70 faringer pr. besætning blev fulgt intensivt fra fødsel og frem til slagtning (eller død). Alle grise, levendefødte og dødefødte, blev øremærket ved fødsel og alle dødsfald blev registreret. For hver so blev følgende registreret Sonummer, kuldnummer, løbedato, dato for indsættelse i farestalden, faredato, om der er ydet fødselshjælp, brug af oxytocin, antal levendefødte og dødfødte, alle behandlinger (dato og årsag). Ved fødsel blev følgende registreret for alle grise (levende og dødfødte) Sonummer, dato for fødsel, fødselsvægt, køn, øremærkenummer (alle grise blev øremærket ved fødsel med et individnummer). Alle dødfødte grise blev obduceret i besætningen eller på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Dødfødte Prøveudtagning på dødfødte Der blev foretaget virusundersøgelse på dødfødte fra kuld med mange dødfødte. Undersøgelsen blev foretaget på organer fra flere fostre pr. kuld. Der blev undersøgt kuld pr. besætning i 6 ud af de 9 deltagende besætninger. Infektion med virus i de dødfødte grise blev undersøgt ved PCR, som er en metode, der specifikt kan påvise virus genom DNA/RNA. Der blev undersøgt for PPV (porcin parvovirus) i lever, PCV2 (porcin circovirus type 2) i hjerte og de to typer (EU og US) af PRRSV (porcin reproduktions og respiratorisk syndrom virus) i lungevæv. Tilstedeværelsen af Leptospira blev undersøgt med immunfluorescens mikroskopi. 3

4 Blodprøver på søer Alle søer blev blodprøvet ca. 2 uger før forventet faring og igen ca. 2 uger efter faring. Serum blev nedfrosset til senere undersøgelse (se udvælgelsen under Design og statistik). For at teste, om søerne havde været inficeret med PPV, PRRSV eller Influenzavirus, blev blodprøver undersøgt for antistoffer, som dannes af soens immunsystem som respons på infektion. PRRS blev undersøgt ved IPT og PPV og Influenza ved ELISA. Influenza måles dels som OD værdier (optical desity) og dels som S/N ratio. Jo lavere OD værdien, des mere positiv er prøven. S/N ration er forholdet mellem OD i prøven og OD i en negativ kontrolprøve. S/N ratio < 0,60 er positive for influenza. Der blev udtaget parrede blodprøver med 3-4 ugers mellemrum fra hver so, så det var muligt at vurdere, om indholdet af antistoffer steg over tid som tegn på, at soen var inficeret for nylig og i gang med at danne antistoffer. Infektion med PCV2 blev undersøgt ved PCR på blodprøver, som kunne vise, om soen var aktuelt inficeret med PCV2 virus. Søerne blev kun undersøgt for antistoffer mod L. bratislavar, hvis der blev påvist Leptospirose i dødfødte grise. Design og statistik Kuldet var forsøgsenheden. For at reducere udgifterne til laboratorieundersøgelser blev der kun analyseret en del af prøverne fra søerne. Til dette formål blev lavet en såkaldt nestet casekontrolundersøgelse, hvor kun en delmængde af søerne blev undersøgt som case- eller kontrolsøer. Minimum 5 søer med flest dødfødte grise i kuldet (dog minimum 2 dødfødte) blev udvalgt som cases, og minimum 5 søer fortrinsvis med 0 dødfødte eller 1 dødfødte grise blev udvalgt som kontrolsøer. Søerne blev matchet på lægnummer (+/- 1 læg) og antal totalfødte (3-15, 16-19, > 19). De matchede par blev nummereret med samme match-nummer. Forekomsten af egenskaber blev sammenlignet i case- og kontrolsøer. Hvis der f.eks. er statistisk signifikant flere søer med aktiv virusinfektion blandt søer med mange dødfødte, så udgør en aktiv virus infektion en risikofaktor (Odds Ratio >1). Er der færre, så er en aktiv virus infektion hos søer en beskyttende faktor (Odds Ratio <1). For hypoteserne, som testes ved case-kontrolundersøgelse (virusinfektion) gælder, at styrkeberegning for dødfødte er baseret på, at soen/kuldet er forsøgsenheden. Med minimum 45 case og minimum 45 matchede kontrolsøer i 9 besætninger, og en prævalens på 20 % i kontrolgruppen er det muligt at påvise en Odds Ratio på 3,2 eller større ved ensidig testning. Der skal bruges minimum 5 casesøer og 5 kontrolsøer pr. besætning. Denne styrkeberegning forudsætter, at alle egenskaber kategoriseres som to kategorier (dichotomiseres). På grund af matchning blev der anvendt konditionel logistisk regression ved analysen. Soens caseeller kontrolstatus var den afhængige variabel. De forklarende variabler blev testet som kontinuerlige, 4

5 kategoriske, logtransformerede og baseline plus ændringer. Analyserne blev fortaget med Proc Logistic i SAS. Endvidere blev det undersøgt om der var forskel i niveau af antistof i den enkelte so før og efter faring. Analysen blev lavet med Wilcoxon signed rank sum test i Proc Univariate. Dødelighed fra fødsel til slagtning Prøveudtagning af søer Til undersøgelse af hypotesen om dødelighed og virusinfektioner, blev alle søer blodprøvet som beskrevet under afsnittet om dødfødte og der blev udvalgt minimum 5 case- og 5 kontrolsøer fra hver besætning. Som casesøer til undersøgelse af virus betydning for dødelighed blev i hver besætning valgt minimum 5 kuld med den højeste dødelighed blandt de levendefødte. Som kontrolsøer blev valgt 5 kuld med den laveste dødelighed blandt de levendefødte. I øvrigt henvises til beskrivelsen under afsnittet om dødfødte. Resultater og diskussion Oversigt I alt indgik der grise i undersøgelsen heraf var 974 dødfødte. Der blev fravænnet grise og indsat grise i slagtesvinestaldene. Der er manglende registrering fra 984 (10 %) grise hovedsaglig på grund af tabte øremærker. Resultaterne er vist for hver besætning i tabel 1. I appendiks 1 er vist gennemsnit for kuldnummer, totalfødte og dødfødte pr. kuld. Besætningernes størrelse og sundhedsstatus er vist i appendiks 2. 5

6 Tabel 1. Oversigt over antal grise, dødfødte og døde grise i farestald, smågrisestald og slagtesvinestald. Total Lev. Døde i Ant Døde Ind Bes Dødfødte Døde sl.svin fødte født farestald frav smågrise sl.svin Mangler a (6,5 %) 135 (13,6 %) (2,1 %) (1,7 %) 43 b (10,5 %) 178 (19,6 %) (3,6 %) (1,1 %) 33 c (9,9 %) 169 (16,5 %) (4,0 %) (2,1 %) 108 d (9,6 %) 209 (18,9 %) (4,6 %) (3.0 %) 139 e (7,5 %) 190 (20,0 %) (2,7 %) (0,7 %) 360 f (14,1 %) 178 (17,8 %) (2,4 %) (1,6 %) 4 g (11,9 %) 268 (24,2 %) (2,4 %) (0,7 %) 80 h (5,8 %) 207 (17,6 %) (0,5 %) (3,4 %) 81 i (11,5 %) 142 (17,4 %) (2,5 %) (2,3 %) 136 i alt (9,7 %) (18,5 %) (2,7 %) (1,9 %) 984 Dødfødte PPV, PCV2, PRRSV og Leptospirose i organer fra dødfødte grise Der blev udtaget organer fra kuld i 6 ud af de 9 besætninger, som var med i undersøgelsen. Der var 1-19 dødfødte i de udvalgte kuld. Der blev ikke påvist PPV, PCV2, PRRS virus eller Leptospirose i de undersøgte organer. I tabel 2 er vist antal indsendte kuld og antal dødfødte i de undersøgte kuld. I appendiks 3 er vist kuldnummer, totalfødte og dødfødte, for hver so fordelt på besætning, matchning og case/kontrol. Tabel 2. Virus og Leptospira undersøgelse i dødfødte grise. Besætning Undersøgte antal kuld Dødfødte/kuld PPV PCV2 PRRSV Leptospira b neg neg neg neg c neg neg neg neg d neg neg neg neg e neg neg neg neg f neg neg neg neg h neg neg neg neg Test af blodprøver fra søer for PPV, PCV2, PRRS og influenza fra kuld med 0-1 dødfødte (kontrol) og flere dødfødte grise (case) Der indgik 44 par matchede søer (i alt 88 søer) fra 9 besætninger i analyserne. For enkelte søer er matchningen sket med en so, som ikke var i samme kategori for antal totalfødte. Da der ikke kunne påvises nogen statistisk signifikant (P<0,05) sammenhæng mellem dødfødte og virus infektioner i søer, er der ikke vist nogen P-værdier. For forskelle i antistoffer i samme so før og efter faring er P- 6

7 værdierne angivet i teksten. For hver virustype er vist rådata opdelt på udtagning før og efter faring samt case- og kontrolsøer. Mængden af PRRSV antistoffer måles i titer enten på en kontinuerlig skala eller i fortyndingstrin (f. eks.0, 50, 250 etc.). For PPV er det OD (%), hvor værdier over eller lig med 50 er positive. PPV Der kunne ikke påvises nogen forskelle for PPV antistoffer i søer med og uden dødfødte grise. Der var heller ikke forskel i PPV antistoffer før og efter faring i den samme so (P=0,46). Resultaterne er vist i tabel 3. Tabel 3. Gennemsnit, median, min og max for PPV OD-værdi. Udtagning Gruppe Variabel Gennemsnit Median Minimum Maksimum Før faring kontrol PPV case PPV Efter faring Kontrol PPV case PPV PCV2 Alle undersøgte prøver var negative for PCV2 ved PCR, hvilket viser, at der ikke var en aktiv infektion med PCV2. PRRS EU Der kunne ikke påvises IPT reagenter for PRRS EU i 3 besætninger og en enkelt havde kun én svag reagent. Der kunne ikke påvises statistisk signifikante forskelle i PRRS EU IPT værdier mellem søer med og uden dødfødte grise. Der var signifikant forskel i PRRS EU IPT værdier før og efter faring i den samme so (P=0,004). Fordelingen af reagenter er vist i tabel 4. Tabel 4. Fordelingen af reagenter for PRRS EU blandt 44 case- og 44 kontrolsøer. Udtagning Gruppe IPT titer PRRS EU Total Før faring kontrol case total Efter faring Kontrol case total

8 PRRS US Der kunne ikke påvises IPT reagenter for PRRS US i 4 besætninger. Det var de samme besætninger som heller ikke havde nogen PRRS EU regenter eller kun en enkelt reagent. Der kunne ikke påvises statistisk signifikante forskelle i PRRS US IPT værdier mellem søer med og uden dødfødte grise. Der var heller ikke forskel i PRRS US IPT værdier før og efter faring i den samme so (P=0,22). Fordelingen af reagenter er vist i tabel 5. Tabel 5. Fordelingen af reagenter for PRRS US blandt 44 case- og 44 kontrolsøer. Udtagning Gruppe IPT titer PRRS US Total Før faring kontrol case total Efter faring Kontrol case total Influenza Der kunne ikke påvises statistisk signifikante forskelle i Influenza værdier mellem søer med og uden dødfødte grise. Men der var signifikante forskelle i både OD og S/N ratio værdier før og efter faring i den samme so (P=0,001). Resultaterne er vist i tabel 6. Tabel 6. Gennemsnit, median, min og max for OD og S/N ratio. Udtagning Gruppe Variabel Gennemsnit Median Minimum Maksimum Før faring kontrol OD 0,39 0,32 0,11 1,08 S/N ratio 0,37 0,35 0,10 0,84 case OD 0,42 0,39 0,12 1,19 S/N ratio 0,40 0,33 0,09 0,93 Efter faring Kontrol OD 0,33 0,27 0,10 1,01 S/N ratio 0,30 0,26 0,08 0,79 case OD 0,34 0,26 0,11 0,88 S/N ratio 0,33 0,25 0,09 0,79 Blodprøver af søer for PPV, PCV2, PRRS og Influenza fra kuld med få eller mange døde grise frem til slagtning Der indgik 30 par matchede søer, i alt 60 søer fra 9 besætninger i analyserne. Det var nødvendigt at udelade 15 par matchede søer, da de ikke levede op til inklusionskriterierne for antal døde. For enkelte søer er matchningen sket med en so, som ikke var i samme kategori for antal totalfødte. Da 8

9 der ikke kunne påvises nogen statistisk signifikant (P<0,05) sammenhæng mellem dødelighed hos grisene og virusinfektioner i søer er der ikke vist nogen P-værdier. For hver virustype er vist rådata opdelt på udtagningstidspunkt for blodprøver case- og kontrolsøer. I appendiks 4 er vist kuldnummer, totalfødte og døde fra fødsel til slagtning for hver so fordelt på besætning, matchning og case/kontrol. PPV Der kunne ikke påvises nogen forskelle for PPV i søer med få eller mange døde frem til slagtning. Der var heller ikke forskel i PPV antistoffer før og efter faring i den samme so (P=0,64). Resultaterne er vist i tabel 7. Tabel 7. Gennemsnit, median, min og max for PPV titter for 30 case- og 30 kontrolsøer. Udtagning Gruppe Variabel Gennemsnit Median Minimum Maksimum Før faring kontrol PPV 100,4 101,0 79,0 109,0 case PPV 98,3 101,0 39,0 109,0 Efter faring Kontrol PPV 100,5 101,0 86,0 109,0 case PPV 97,9 101,0 0,0 109,0 PCV2 Alle undersøgte prøver var negative for PCV2 ved PCR, hvilket viser, at der ikke var en aktiv infektion med PCV2. PRRS EU Der kunne ikke påvises IPT reagenter for PRRS EU i 4 besætninger. Der kunne ikke påvises statistisk signifikante forskelle (P<0,05) i PRRS EU IPT værdier mellem søer med og uden mange døde grise. Der var heller ikke forskel i PRRS EU IPT værdier før og efter faring i den samme so (P=0,50). Fordelingen af reagenter er vist i tabel 8. Tabel 8. Fordelingen af reagenter for PRRS EU blandt 30 case- og 30 kontrolsøer. Udtagning Gruppe IPT titer PRRS EU Total Før faring kontrol case total Efter faring Kontrol case total

10 PRRS US Der kunne ikke påvises IPT reagenter for PRRS US i 5 besætninger. Det var de samme besætninger som heller ikke havde nogen PRRS EU regenter. Der kunne ikke påvises statistisk signifikante forskelle i PRRS US IPT værdier mellem søer med og uden mange døde grise. Der var heller ikke forskel i PRRS US IPT værdier før og efter faring i den samme so (P=0,56). Fordelingen af reagenter er vist i tabel 9. Tabel 9. Fordelingen af reagenter for PRRS US blandt 30 case- og 30 kontrolsøer. Udtagning Gruppe IPT titer PRRS US Total Før faring kontrol case total Efter faring Kontrol case total Influenza Der kunne ikke påvises statistisk signifikante forskelle i antistofværdier for influenza mellem søer med og uden mange døde grise. Der var en tendens til forskel mellem antistofværdierne for influenza før og efter faring i den samme so (P<0,10). Resultaterne er vist i tabel 10. Tabel 10. Gennemsnit, median, min og max for OD og S/N ratio for 30 case- og 30 kontrolsøer. Udtagning Gruppe Variabel Gennemsnit Median Minimum Maksimum Før faring kontrol OD 0,43 0,32 0,11 1,09 S/N ratio 0,37 0,30 0,10 0,87 case OD 0,35 0,24 0,10 1,05 S/N ratio 0,31 0,23 0,09 0,82 Efter faring Kontrol OD 0,39 0,30 0,11 1,10 S/N ratio 0,34 0,26 0,09 0,84 case OD 0,35 0,24 0,09 1,15 S/N ratio 0,31 0,19 0,07 0,94 Konklusion I denne undersøgelse kunne der ikke påvises nogen sammenhæng mellem infektioner med PRRSV, PCV2, PPV, influenzavirus og Leptospira og mange dødfødte grise eller mange døde grise fra fødsel til slagtning i besætninger med mange dødfødte og høj dødelighed. 10

11 Undersøgelsen tyder på, at virus og Leptosiprose ikke har haft nogen betydning for dødeligheden i de undersøgte besætninger, selvom infektionerne kan have betydning for dødfødte og dødeligheden. Resultaterne af denne undersøgelse betyder derfor ikke, at de undersøgte infektioner ikke kan betyde noget i andre besætninger. Det vigtigste resultat af denne undersøgelse er, at resultaterne af de øvrige undersøgelser i de 9 besætninger ikke er påvirket af de undersøgte infektioner. Disse undersøgelser omfatter obduktionsfund [3], risikofaktorer for dødfødte [4], risikofaktorer for dødelighed fra fødsel til fravænning [5] og risikofaktorer for lav tilvækst [6]. Referencer [1] [2] [3] [4] [5] [6] Winther J. (2013): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1422, Videncenter for Svineproduktion Christiansen M G. (2014): Økonomiske konsekvensberegninger 2014, Notat nr. 1405, Videncenter for Svineproduktion Johansen, M., Nielsen, M.B.F., Thorup, F., Dunipace, S., Kongsted, H., Haugegaard, S., Svensmark, B., Bækbo, P. Risikofaktorer for dødfødte grise. Meddelelse nr. 1051, SEGES, Videncenter for Svineproduktion. Johansen, M., Nielsen, M.B.F., Thorup, F., Dunipace, S., Kongsted, H., Haugegaard, S., Svensmark, B., Bækbo, P. Risikofaktorer for dødelighed fra fødsel til slagtning. Meddelelse nr. 1052, SEGES, Videncenter for Svineproduktion. Johansen, M., Nielsen, M.B.F., Bækbo, P. Faktorer som påvirker tilvæksten fra fødsel til slagtning. Meddelelse nr. 1053, SEGES, Videncenter for Svineproduktion. Johansen, M., Bach-Mose, K., Pedersen, K.S., Bækbo, P. Risikofaktorer for dødelighed på besætningsplan. Meddelelse nr. 1054, SEGES, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Louise Christine Oxholm, Mimi Lykke Mølgaard Eriksen, Linda Sandberg Pedersen, Jens Ove Hansen, Ann Edal, Erik Bach, Peter Nøddebo Hansen Andre deltagere: Eva-Liisa Røssell Johansen Afprøvning nr Aktivitetsnr LD Journalnr.: j.nr U //PB// 11

12 Appendiks 1 Bes Variabel Gennemsnit Minimum Maksimum Alle 9 besæt Kuldnummer 3, Totalfødte 17, Obducerede dødfødt/kuld 1, Pct. registreret som dødfødte 8, Pct. af reg. dødfødte som IKKE har trukket vejret Appendiks 2 Besætning SPF status Antal søer A Blå SPF+Myc+Ap B Blå SPF+Myc+Ap C Blå SPF+Myc+Ap6+Ap12+vac 900 D Blå SPF+Myc+Ap6+Ap12+DK 1000 E Blå SPF+Myc+Vac 1200 F Blå SPF+Myc+DK 1300 G Blå SPF+Myc+Ap12+DK+Vac 1100 H Blå SPF+Myc+Ap6+Ap I ukendt

13 Appendiks 3 Oversigt over kuldnummer, totalfødte og dødfødte for hver so fordelt på besætning, matchning og case/kontrol. Søer med samme match nummer er blevet matchet på kuldnummer og totalfødte Besætning Match Case Kuldnummer Totalfødte Dødfødte A 1 Nej A 1 Ja A 2 Nej A 2 Ja A 3 Nej A 3 Ja A 4 Nej A 4 Ja A 5 Nej A 5 Ja B 1 Nej B 1 Ja B 2 Nej B 2 Ja B 3 Nej B 3 Ja B 4 Nej B 4 Ja C 1 Nej C 1 Ja C 2 Nej C 2 Ja C 3 Nej C 3 Ja C 4 Nej C 4 Ja D 1 Nej

14 Besætning Match Case Kuldnummer Totalfødte Dødfødte D 1 Ja D 2 Nej D 2 Ja D 3 Nej D 3 Ja D 4 Nej D 4 Ja D 5 Nej D 5 Ja D 6 Nej D 6 Ja E 1 Nej E 1 Ja E 2 Nej E 2 Ja E 3 Nej E 3 Ja E 4 Nej E 4 Ja E 5 Nej E 5 Ja F 1 Nej F 1 Ja F 2 Nej F 2 Ja F 3 Nej F 3 Ja F 4 Nej F 4 Ja F 5 Nej

15 Besætning Match Case Kuldnummer Totalfødte Dødfødte F 5 Ja G 1 Nej G 1 Ja G 2 Nej G 2 Ja G 3 Nej G 3 Ja G 4 Nej G 4 Ja G 5 Nej G 5 Ja H 1 Nej H 1 Ja H 2 Nej H 2 Ja H 3 Nej H 3 Ja H 4 Nej H 4 Ja H 5 Nej H 5 Ja I 1 Nej I 1 Ja I 2 Nej I 2 Ja I 3 Nej I 3 Ja I 4 Nej I 4 Ja

16 Besætning Match Case Kuldnummer Totalfødte Dødfødte I 5 Nej I 5 Ja Appendiks 4 Oversigt over kuldnummer, totalfødte og døde fra fødsel til slagtning for hver so fordelt på besætning, matchning og case/kontrol. Søer med samme match nummer er blevet matchet på kuldnummer og totalfødte Besætning Match Case Kuldnummer Totalfødte Døde A 3 Nej A 3 Ja A 4 Nej A 4 Ja A 5 Nej A 5 Ja B 1 Nej B 1 Ja B 3 Nej B 3 Ja B 4 Nej B 4 Ja B 5 Nej B 5 Ja C 1 Nej C 1 Ja C 3 Nej C 3 Ja C 4 Nej C 4 Ja C 5 Nej

17 Besætning Match Case Kuldnummer Totalfødte Døde C 5 Ja D 1 Nej D 1 Ja D 2 Nej D 2 Ja D 3 Nej D 3 Ja D 5 Nej D 5 Ja E 3 Nej E 3 Ja E 4 Nej E 4 Ja E 5 Nej E 5 Ja F 2 Nej F 2 Ja F 4 Nej F 4 Ja F 5 Nej F 5 Ja G 2 Nej G 2 Ja G 4 Nej G 4 Ja H 1 Nej H 1 Ja H 2 Nej H 2 Ja H 4 Nej

18 Besætning Match Case Kuldnummer Totalfødte Døde H 4 Ja I 1 Nej I 1 Ja I 3 Nej I 3 Ja I 4 Nej I 4 Ja I 5 Nej I 5 Ja Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN MEDDELELSE NR. 1054 God management betyder mest for reduktion i dødeligheden i farestalden, mens infektioner med amerikansk PRRS udgør en stor

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING MEDDELELSE NR. 1032 Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere