Afsluttende rapport PILOTPROJEKT FYSIOTERAPI - LÆNDERYGBESVÆR

Transkript

1 Afsluttende rapport PILOTPROJEKT FYSIOTERAPI - LÆNDERYGBESVÆR Kompetencecenter Vest Klinisk kvalitet og sundhedsinformatik Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 31. maj 2012, Version 1.1

2 Pilotprojekt Fysioterapi lænderygbesvær er et pilotprojekt iværksat af Fagligt Udvalg i Danske Fysioterapeuter vedr. etablering af en klinisk kvalitetsdatabase, og finansieret med midler fra Praksisfonden/Fagligt Udvalg i Danske Fysioterapeuter. Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) Annette.Ingeman@stab.rm.dk Web-adresse: Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...4 Styregruppen pilotprojekt Fysioterapi lænderygbesvær Indledning Formål Om indikatorer og standarder Indikatorsættet for Fysioterapi - lænderygbesværdatabasen Samlede anbefalinger...8 Anbefalinger fra styregruppen...8 Anbefalinger fra testklinikkerne Organisering Nedsættelse af styregruppen Processen Udvikling af indikatorer Test og journalgennemgang Kompensation til testklinikker Indsamling af data fra fysioterapipraksis Dataindsamling, - indtastning og- bearbejdning Høring af indikatorsættet Journalgennemgang Erfaringsopsamling og kommentarer fra testklinikkerne Præsentation af projektet Sammenfatning af resultater og erfaringer fra testfasen Indikatorresultater pilottesten Indikatorerne Konklusion på journalgennemgangen Erfaringsopsamling og kommentarer fra testklinikkerne Sammenfatning af høringssvar Anbefalinger fra styregruppen Anbefalinger fra testklinikkerne Referencer Bilagsfortegnelse...24 Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

4 FORORD I denne rapport præsenteres erfaringer og anbefalinger fra pilotprojektet Fysioterapi - lænderygbesvær omhandlende udvikling og test af både generiske, organisatoriske og sygdomsspecifikke indikatorer og standarder til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase til brug for monitorering af kvaliteten indenfor undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis i Danmark. Rapporten, inklusive det udviklede indikatormateriale, henvender sig primært til Fagligt Udvalg Danske Fysioterapeuter, men er også relevant for fysioterapeuter, der interesserer sig for og gerne vil arbejde med kvalitetsudvikling i den daglige kliniske praksis samt øvrige fagpersoner (læger, kiropraktorer), der arbejder med undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær. Lænderygbesvær udgør et af de største folkesundhedsmæssige problemer i Danmark, og tilstanden har store økonomiske konsekvenser for såvel den enkelte patient som for Danmark som helhed. Lænderygpatienter er aktuelt den største patientgruppe i fysioterapeutisk praksis i Danmark og som en naturlig følge heraf og et ønske om at sikre kvaliteten af behandlingen på dette område besluttede Fagligt Udvalg i Danske Fysioterapeuter januar 2011, at der i samarbejde med det tidligere Nationale Indikatorprojekt (NIP) skulle gennemføres et pilotprojekt vedr. etablering af en klinisk kvalitetsdatabase for patienter med lænderygbesvær for at fremme arbejdet med monitorering, kvalitetsudvikling og dokumentation af behandling af patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis. Det tidligere Det Nationale Indikatorprojekt, ophørte fra 1. januar 2012 som et selvstændigt projekt, og indgår nu i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). RKKP præsenterer en styrket organisation og en infrastruktur for de kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG, NIP og kompetencecentrene. Rammer og betingelser for gennemførelse af pilotprojekt Fysioterapi lænderygbesvær overgik uændret jf. de tidligere indgåede aftaler med NIP til det nye Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest). Som det fremgår af anbefalingerne fra både fagpersonerne i styregruppen og de deltagende testklinikker, er der en positiv holdning til indikatorbaseret kvalitetsmonitorering i den kliniske praksis og hverdag, og ligeledes en anbefaling om videreførelse af det aktuelle Fysioterapi lænderygbesvær projekt. Sekretariatet vil gerne takke styregruppen for en god og konstruktiv proces i udviklingen af indikatorerne samt testklinikkerne for deres positive engagement både ved den praktiske afprøvning af indikatorsæt, dataindsamling i testfasen og den efterfølgende erfaringsopsamling. Det udviklede materiale og styregruppens erfaringer vil udgøre en væsentlig baggrund for en evt. landsdækkende implementering af indikatormonitorering og kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis. KCKS-Vest 31. maj 2012 Annette Ingeman Kvalitetskonsulent, cand.scient. san., ph.d. Paul Bartels Cheflæge, faglig leder af RKKP Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

5 Styregruppen pilotprojekt Fysioterapi - lænderygbesvær Styregruppens sammensætning fremgår af nedenstående. Processen med nedsættelse af styregruppen er beskrevet efterfølgende i rapportens afsnit 3.1. Formandskab Henning Langberg, professor, dr. med., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Martin Josefsen, muskuloskeletal fysioterapeut, PT, Dip MT, Center for Muskuloskeletal Fysioterapi, Odense Øvrige medlemmer Nils-Bo de Vos Andersen, praksiskonsulent fysioterapeut, Praksisenhed Holstebro, Gudenådalens Fysioterapi Inger Qvist, praksiskonsulent, fysioterapeut, Praksisenhed Århus, Charlottehøj Fysioterapi Marianne Kongsgaard Jensen, praksiskonsulent (Region Nord), fysioterapeut, formand for praktiserende Fysioterapeuter i DK, Klinik for Fysioterapi, Dronninglund Flemming Enoch, specialist fysioterapeut, MR, Dip MT, Løjtegårdsvej, Kastrup Tom Petersen, fysioterapeut, ph.d., Afdelingen for Ryglidelser, København Niels Honoré, fysioterapeut, exam. MT, Fysiocenter, Roskilde Per Kjær, lektor, fysioterapeut, MSc., ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik, Odense Anne-Mette Hedeager Momsen, seniorforsker, fysioterapeut, MPH, ph.d. Marselisborgcentret, Forskning og Udvikling, Århus Anne Mette Falstie-Jensen, kvalitetskonsulent, fysioterapeut, cand.scient.san., Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, Århus N Helle Borgstrøm, praktiserende læge (almen medicin), Ølstykke, Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin Ole Kudsk Jensen, overlæge, ph.d., Center for Bevægeapparatslidelser, Regionshospitalet Silkeborg, Dansk Reumatologisk Selskab Dokumentalist Styregruppens medlemmer i samarbejde med Annette Ingeman, kvalitetskonsulent, cand.scient. san., ph.d.. Klinisk epidemiolog Annette Ingeman, kvalitetskonsulent, cand.scient. san., ph.d.,, med epidemiologisk rådgivning fra Søren Paaske Johnsen, forskningsoverlæge, ph.d., Klinisk Epidemiologisk afdeling, Kompetencecenter Nord, Århus Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Annette Ingeman, kvalitetskonsulent, cand.scient. san., ph.d. Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

6 1. INDLEDNING Fysioterapi -lænderygbesvær blev opstartet som et projektsamarbejde mellem Danske Fysioterapeuter og Det tidligere Nationale Indikatorprojekt (NIP) nu Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) (KCKS- Vest), da der aktuelt ikke eksisterer en landsdækkende klinisk database, som indeholder kvalitetsdata vedrørende undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis. Praksisfonden (Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, uddannelse, information m.v.) har derfor med henblik på monitorering, kvalitetsudvikling og dokumentation af behandling af patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis bevilliget projektmidler (ca. 1. mio.kr.) ) til etablering af en klinisk kvalitetsdatabase. Projektet har refereret til en faglig styregruppe under Danske Fysioterapeuter. Indikatorudviklingen er foregået som et pilotprojekt i regi af KCKS-Vest i perioden 1. februar 2011 til 31. maj 2012, og kvalitetsdatabasen er etableret med udgangspunkt i samme krav, som er gældende for regionernes landsdækkende kvalitetsdatabaser 1 (1) og med inddragelse af erfaringer fra Det tidl. Nationale Indikatorprojekt. Pilotprojektet har omfattet: Udvikling af: a) sygdomsspecifikke og generiske indikatorer og standarder til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for undersøgelse og behandling af lænderygbesvær i fysioterapipraksis. Pilottest og høring. Afsluttende rapport med anbefalinger til det videre forløb. Med henblik på at sikre den nødvendige faglige ekspertise og forankring i praksis blev kvalitetsdatabasen etableret i tæt samarbejde med Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi, Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi, Fagforum for Idrætsfysioterapi samt Faggruppen for Medicinsk Trænings Terapi. 1.1 Formål Projektet har haft to formål, da pilotprojektet Fysioterapi -lænderygbesvær er en fusion mellem udviklingsprojekterne Pilotprojekt Fysioterapi- lænderygbesvær og Udvikling af et indikatorsæt fra Den Danske Kvalitetsmodel for fysioterapipraksis på klinikker for fysioterapi.(2,3) Formålene var: 1. udvikling af sygdomsspecifikke indikatorer og standarder til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for undersøgelse og behandling af lænderygbesvær i fysioterapipraksis (tager udgangspunkt i hvad der sker i fysioterapipraksis) og 2. udvikling af generiske indikatorer i relation til Den Danske Kvalitetsmodel mhp. anvendelse i fysioterapipraksis Om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på en klinik består typisk af flere forskellige delbehandlinger og undersøgelser, fra patienten henvises/selv henvender sig, til han eller hun afsluttes igen - eventuelt med henblik på videre selvtræning. Patienten skal eksempelvis have individuel tilpasset øvelsesterapi og et program til selvtræning i forløbet. For at kunne vurdere kvaliteten af den samlede behandling laver man derfor målinger på forskellige dele af behandlingsforløbet. Disse målepunkter kaldes indikatorer, og de anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Indikatorer udvikles på et dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag, kan anvendes til 1 Et register, der indeholder udvalgte målbare indikatorer, som med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe. Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

7 sammenligning, gør det muligt at følge udviklingen over tid og kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering. En indikator kan for eksempel være, hvor mange af patienterne, der har fået øvelsesterapi i behandlingsforløbet. Indikatorerne for Fysioterapi - lænderygbesvær er udvalgt af fysioterapeuter og læger, der har et særligt kendskab til behandling af patienter med lænderygbesvær. Indikatorerne er nærmere beskrevet i Tabel 1. For hver indikator er der fastsat en standard. Standarderne er sat efter sundhedsfaglige kriterier, og er det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet, som fysioterapiklinikkerne skal stræbe efter at opnå. En standard kan for eksempel være, at mindst 90 procent af patienterne skal have modtaget individuel tilpasset øvelsesterapi. 1.3 Indikatorsættet for Fysioterapi - lænderygbesværdatabasen Det udviklede indikatorsættet består af følgende dokumenter: Indikatorskema (Tabel 1) med beskrivelse af indikatorområder, indikatorernes ordlyd, angivelse af indikatortype og den fastsatte standard. Dokumentalistrapport, som bl.a. indeholder kilderedegørelse/søgestrategi, beskrivelse og gradering af evidensgrundlaget for de enkelte indikatorer og prognostiske faktorer (bilag 1). Registreringsskemaer (bilag 2 og 3): Der udarbejdet 3 forskellige registreringsskemaer med henblik på elektronisk indtastning: 1) Fysioterapi Lænderygbesvær: Det almindelige grundskema: udfyldes af fysioterapeuten sammen med patienten 2)To skemaer vedr. selvrapporteret status, hhv. 4 uger og 3 måneder efter behandlingsstart udfyldes af patienten ved, at der automatisk via IT indberetningsværktøjet FysDB sendes en mail til ham/hende. Datadefinitioner, som omfatter inklusions- og eksklusionskriterier, definitioner af variable og er således en vejledning til hvordan registreringsskemaerne, og de enkelte felter på registreringsskemaerne skal udfyldes (bilag 4). Beregningsregler, som indeholder beskrivelse af indikatorernes tællere, nævnere og ekskluderede grupper (bilag 5). Selve forløbet med udvikling, afprøvning og høring af indikatorsættet er beskrevet i rapportens afsnit 4, ligesom resultatet af testfasen i form af tilretninger af indikatorsættet og øvrige erfaringer fra testfasen er beskrevet i rapportens afsnit 5 og 6. For uddybende information vedr. anvendte metoder og principper i udviklingsprocessen henvises til "Manual for udvikling af indikator, standarder og prognostiske faktorer i Det Nationale Indikatorprojekt".(5) Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

8 2. SAMLEDE ANBEFALINGER Hermed følger anbefalingerne med hensyn til fremtidig videreførelse af projektet fra styregruppen samt de 11 testklinikker. Anbefalinger fra styregruppen Anbefalinger vedr. eventuel fremtidig videreførelse af projektet: Det anbefales, at projektet videreføres med henblik på fremtidig implementering i alle fysioterapipraksiser. Det anbefales, at projektet dagsorden sættes på førstkommende repræsentantskabsmøde. Det anbefales, at et fremtidigt projekt placeres i et allerede eksisterende driftssystem og etableres på lige fod med øvrige kliniske databaser i regi af RKKP (Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram). Det anbefales, at der arbejdes på integration med andre kvalitetsudviklings projekter: en fælles tværfaglig rygdatabase, herunder også patientforløbet i kommunalt regi. Økonomisk kompensation til klinikkerne vurderes nødvendigt. Etablering af en elektronisk IT-platform, er en forudsætning for en succesfyldt implementering - og gerne i et samarbejde med andre aktører. Det anbefales ved en eventuel national implementering, at der fortsat er en faglig styregruppe, og at der afholdes en årlig klinisk auditering. Det anbefales, at der ved en evt. videreførelse bør ske en systematisk revision af indikatorsættet, således at dette afspejler den aktuelle evidensbaserede undersøgelse og behandling af patientgruppen med lænderygbesvær. Anbefalinger fra testklinikkerne Anbefalinger vedr. eventuel fremtidig videreførelse af projektet: Alle 11 testklinikker er positive i forhold til en eventuel videreførelse af projektet. Det anbefales, at der udvikles et IT-datafangstmodul for at lette dataregistreringen. Det anbefales, at der sikres fremtidig økonomisk kompensation til deltagende klinikker. Bemærkninger fra sekretariatet Ved en videreførelse bør det overvejes, hvorledes der etableres en fortløbende og systematisk revision og udvikling af indikatorerne, således at disse afspejler den aktuelle evidensbaserede undersøgelse og behandling af den pågældende patientgruppe. Ved en videreførelse bør det overvejes, hvorledes der sikres en hensigtsmæssig implementering af indikatorerne og facilitering af kvalitetsudviklingen i fysioterapiklinikkerne. Ved en videreførelse bør det overvejes at indgå i et samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer vedr. etablering af en fællesdatabase for lænderygområdet på tværs af behandlere (praktiserende læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, sygehusenheder, kommuner osv.). Med hensyn til videreførelse skal der være opmærksomhed på, at en etablering af en klinisk kvalitetsdatabase skal opfylde kravene beskrevet i Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (1) og Sundhedsstyrelsens godkendelseskrav i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kvalitetsdatabaser. (4) Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

9 Tabel 1: Indikatorskema i testfasen: Indikatorer og standarder vedrørende patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis 1 Indikatorområder Indikator Type Standard Henvisning Henvisning 2 1 Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har en tilstrækkelig henvisning fra henvisende læge Proces Mindst 85 % Anamnese 2 Andelen af patienter med lænderygbesvær der får optaget sufficient anamnese vedrørende: Røde flag, nerverodspåvirkning symptomudbredelse, smerte, gule flag, funktionsevne, smerteintensitet /karakter, sygefravær, tidligere episoder, generel helbredsstatus, og komorbiditet ved første konsultation Proces Mindst 90% Diagnostik Klinisk test 3a Test for nerverodspåvirkning: Andelen af patienter med lænderygbesvær med udstråling til ben, der får foretaget sufficient neurologisk undersøgelse (SBT inkl. krydset SBT, omvendt SBT, muskelkraft, reflekser og sensibilitet) ved første konsultation Proces Mindst 90% 3b Test for centralisering: Andelen af patienter med lænderygbesvær, hvor centralisering er testet ved første konsultation Proces Mindst 80% Klassifikation 4a Klassifikation af symptomer: Andelen af patienter med lænderygbesvær, som har fået klassificeret deres symptomer jf. ICPC-2-DK kodning ved første konsultation Proces Mindst 90% 4b Behandlingsrettet klassifikation: Andelen af patienter med lænderygbesvær hvor der er foretaget en diagnostisk klassifikation med henblik på valg af behandling ved første konsultation Proces Mindst 80% Information og vejledning 5 Andelen af patienter med lænderygbesvær, som får relevant information og vejledning i behandlingsforløbet Proces Mindst 90 % Intervention Fysioterapeutisk behandling 6a Øvelsesterapi: Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har fået individuel tilpasset øvelsesterapi på baggrund af klinisk diagnose og patientens præferencer (medinddragelse) i behandlingsforløbet Proces Mindst 90% 6b Øvelsesterapi: Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har fået udleveret et skriftligt individuelt tilpasset hjemmeøvelsesprogram ved afslutning af behandlingsforløbet Proces Mindst 90% Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

10 Indikatorområder Indikator Type Standard Behandlingsopfølgning Revurdering Selvrapporteret effekt 7 Andel af patienter med lænderygbesvær, som ikke angiver relevant forbedring ( Meget bedre eller Bedre ) ved selvrapporteret Global Rating skala 1-6, der får revurderet deres behandlingsplan indenfor 4 uger efter første konsultation 8a Andel af patienter med lænderygbesvær, der har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen 4 uger efter første konsultation 8b Andel af patienter med lænderygbesvær, der har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen 3 mdr. efter første konsultation Proces Mindst 90% Proces Mindst 70% Proces Mindst 60% 8c Andel af patienter med lænderygbesvær der angiver relevant forbedring ( Meget bedre eller Bedre ) ved selvrapporteret Global rating skala 4 uger efter første konsultation Resultat 3 Mindst 50% Overdragelse Epikrise 4 9 Andelen af patienter med lænderygbesvær, hvor der er der sendt tilstrækkelig epikrise til patientens praktiserende læge senest 5 hverdage efter sidste konsultation Proces Mindst 85 % 1 Diagnose- og inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for NIP-fysioterapi, september Ved sammenligninger af effekt over tid eller mellem fysioterapipraksis vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer 4 (2/4).aspx Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

11 3. ORGANISERING Den overordnede styregruppe for projektet har været Fagligt Udvalg, som løbende har fulgt projektet via faglig konsulent i Danske Fysioterapeuter Gurli Petersen (GP). I projektperioden er sendt statusopdateringer på projektet til Danske Fysioterapeuter (att. GP), og GP har deltaget i erfaringsopsamlingsmødet med testklinkkerne i marts Økonomisk er projektet finansieret med midler fra Praksisfonden (Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, uddannelse, information m.v.), men har organisatorisk været forankret i KCKS-Vest og er blevet gennemført herudfra i samarbejde med Danske Fysioterapeuter/Fagligt Udvalg/Praksisfonden. 3.1 Nedsættelse af styregruppen I regi af det tidl. NIP og Danske Fysioterapeuter er desuden etableret en projektgruppe, en national ekspertgruppe styregruppen for pilotprojekt Fysioterapi- lænderygbesvær, som består af 13 fagpersoner inkl. formandskabet. Styregruppens medlemmer er udpeget af formandskabet i dialog med Danske Fysioterapeuter, de faglige selskaber og KCKS-Vest. Styregruppen (side 5), består af fysioterapeuter med faglig ekspertise indenfor undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær. Endvidere er der i styregruppen lægelig repræsentation samt repræsentation fra IKAS/ Den Danske Kvalitetsmodel. Styregruppen har haft til opgave at definere og fastsætte det faglige indhold, dvs. udarbejde de standarder og indikatorer, der skulle afprøves i testklinikkerne. Endvidere har styregruppens medlemmer i samarbejde med kvalitetskonsulent Annette Ingeman udarbejdet dokumentalistrapporten. 4. PROCESSEN Indikatorudviklingen forgik i overensstemmelse med den tidl. NIP-manual Manual for udvikling af sygdomsspecifikke indikatorer, standarder og prognostiske faktorer. (5) I manualen beskrives den del af NIP, der vedrører udviklingsfasen i relation til fastsættelse af sygdomsspecifikke indikatorer, standarder og prognostiske faktorer (indikatorsæt) med fokus på de sundhedsfaglige kerneydelser. De forskellige elementer i udviklingsfasen beskrives, og ligeledes beskrives krav til indholdet af indikatorsættene ( Projektet med titlen Fysioterapi - lænderygbesvær er forløbet fra januar 2011 og er afsluttet med aktuelle rapport 31. maj Efter nedsættelsen af styregruppen har der været afholdt et indledende møde med formandskabet samt yderligere 3 formandskabsmøder, og i alt fire møder i styregruppen. Endvidere er der afholdt et erfaringsopsamlingsmøde med testklinkkerne samt været aflagt besøg på samtlige testklinikker. Processen i styregruppen har været præget af stor intensitet, aktivitet og et højt fagligt niveau hos medlemmerne i styregruppen. 4.1 Udvikling af indikatorer Indikatorerne er udvalgt således, at de dækker hele forløbet fra patienten henvender sig til læge eller fysioterapeut første gang frem til patienten er færdigbehandlet. Indikatorsættet gør det således muligt, at kvalitetssikre hele det fysioterapeutiske behandlingsforløb af patienter med lænderygbesvær. Da der allerede forelå et indikatorsæt på lænderygområdet fra et tidligere pilotprojekt på kiropraktorområdet NIP-kiropraktik blev det besluttet, at der skulle tages udgangspunkt i det tidligere pilotprojekt. Dermed kan der ske en sammenligning faggrupperne imellem. Det blev i processen og valget af indikatorer vægtet højt, at det fysioterapeutfaglige tydeligt skulle fremgå af de valgte af indikatorer/indikatorområder, fx er øvelsesterapi et af fysioterapeutens kerneområder. Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

12 Styregruppen indledte på det første møde processen med udvikling af indikatorer og standarder iht. de faser i udviklingsprocessen, der er beskrevet i NIP-manualen (5): Fastsættelse af inklusionskriterier, beskrivelse af patientforløb, udvælgelse af indikatorer, udvælgelse prognostiske faktorer, fastsættelse af datadefinitioner, fastsættelse af beregningsregler og evt. fastsættelse af standarder for den enkelte indikator. Processen har været fortløbende henover de første tre styregruppemøder og indtil testfasens begyndelse den 1. oktober 2011, løbende understøttet af præliminære udgaver af indikatorskema, dokumentalistrapport og datadefinitioner. Se tidsplan i bilag 6. Den første udgave (høringsudgaven) af henholdsvis indikatorskema (Tabel 1), dokumentalistrapport (bilag 1) og datadefinitioner (bilag 4) blev færdiggjort i perioden efter 3. indikatorgruppemøde og dannede baggrund for både test- og høringsfase. Der blev foretaget mindre tilretninger af datadefinitioner nogle uger ind i testfasen. I Tabel 1 Indikatorskemaet, kan den specifikke ordlyd af indikatorerne og de valgte standarder ses. Styregruppen har i testfasen prioriteret 14 indikatorer: 13 procesindikatorer og en resultatindikator med tilhørende standarder og tidsrammer, som er blevet praktisk afprøvet i testklinikkerne (n=11). Indikatorområderne er følgende: Henvisning Anamnese Klinisk test Klassifikation Information og vejledning Fysioterapeutisk behandling Revurdering Selvrapporteret effekt Epikrise Indikatorområderne Henvisning og Epikrise er valgt som de generiske indikatorer jf. formål 2 for pilotprojektet: Udvikling af generiske indikatorer. Styregruppen fandt, at det ville være en god begyndelse at starte med disse to indikatorer, som indrammer et behandlingsforløb. Der er naturligvis også skelet til, antallet af det samlede indikatorer i indikatorsættet ikke måtte blive for stort. Disse to generiske indikatorer er således testet på sygdomsområdet lænderygbesvær, men det vurderes at de vil kunne overføres til andre sygdomsområder, da det vil være alment gældende for god kliniks praksis, at lægen har udfyldt en tilstrækkelig henvisning, så relevant udredning og behandling kan påbegyndes, og at der ved afslutning af forløbet fremsendes en tilstrækkelig epikrise til egen læge/henvisende læge. På fjerde og sidste indikatorgruppemøde d.11.april 2012 blev det endelige indikatorsæt med tilhørende tidsrammer og standarder, til anbefaling mhp. evt. videre landsækkende implementering af projektet, vedtaget på baggrund af erfaringer fra henholdsvis testfase, journalgennemgang og parallelt gennemført høringsfase. 5. TEST OG JOURNALGENNEMGANG Pilottestfasen forløb i perioden 1. oktober december I alt blev registeret 233 patienter med lænderygbesvær i FysDB-databasen. Pilottesten gennemførtes med henblik på at sikre forståeligheden af indikatorer, standarder og prognostiske faktorer samt sikre, at disse opfattes som værende meningsfulde i en klinisk sammenhæng. I forbindelse med pilottesten afprøvedes ligeledes dataindsamlingslogistik herunder registrering i databasen (FysDB) samt dataanalyse og afrapportering (feedback). Pilottesten har således været medvirkende til yderligere specifika- Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

13 tion af indikatorsættet. Følgende 11 klinikker deltog i testfasen: Marianne Kongsgaard Jensen, Klinik for Fysioterapi, Nordjylland Inger Qvist, Charlottehøj Fysioterapi, Midtjylland Nils-Bo de Vos Andersen, Gudenådalens fysioterapi, Midtjylland Morten Høegh, Fysiocenter Århus C, Midtjylland Kristoffer Dalsgaard, Fysiocenter Vejle, Syddanmark Lars Becker, Dalum Fysioterapi, Syddanmark Lau Rosborg, Alléens Fysioterapi, Syddanmark Jette Ottosen, Aabenraa Fysioterapi & Træning, Syddanmark Flemming Enoch, Fysiocenter Tårnby, Hovedstaden Jesper Ottosen, Ishøj Fysioterapi, Hovedstaden Anne Lise Høj Madsen, Fysiocenter Helsinge, Hovedstaden De klinikker, der deltog i pilottesten har været geografisk placeret i 4 ud af 5 regioner, og har haft forskellig størrelse. Fælles for alle kliniker har været, at alle haft et vist fagligt niveau, og interesse for kvalitetsudvikling. Testklinkkerne er udvalgt blandt styregruppens medlemmer samt disses netværk, hvilket også har været tilfældet ved pilottest af indikatorsæt for øvrige sygdomsområder i det tidl. NIP. 5.1 Kompensation til testklinikker Der blev ydet en økonomisk kompensation på kr. pr. testklinik. Dette beløb skulle symbolsk kompenserer for henholdsvis det ekstra arbejde, der er forbundet med deltagelsen (introduktionsbesøg, ekstra dataregistrering pr. patient, journalaudit) samt også deltagelse i et fælles erfaringsopsamlings- og datakvalitetsauditmøde for alle testklinikkerne. Den økonomiske kompensation blev udbetalt af Danske Fysioterapeuter efter testfasen og afholdelse af fællesmødet i marts Indsamling af data fra fysioterapipraksis Forud for testfasen blev der afholdt et introduktionsmøde på hver enkelt klinik, hvor kvalitetskonsulenten fra KCKS-Vest introducerede deltagerne til indikatorerne, registreringsmaterialet, og praktiske spørgsmål og aftaler blev afklaret. Herefter var der under testfasen mulighed for telefonisk- og mailkontakt med sekretariatet. Testklinikkerne blev instrueret i at fortsætte praksis som normalt under testperioden. 5.3 Dataindsamling, - indtastning og- bearbejdning Indsamling af data fra fysioterapipraksis Der blev forud for testfasen udarbejdet et registreringsskema til registrering af fysioterapeutens undersøgelse, udredning og behandling i forløbet se bilag 2. Indsamling af data fra patienterne selvrapporterede effektmål Til indhentning af oplysninger fra patienterne vedr. selvrapporterede effektmål 4 uger og 3 mdr. efter 1. konsultationsdato i tilknytning til indikator 7 og 8 i det præliminære indikatorskema (Tabel 1) blev der udarbejdet et registreringsskema (bilag 3) samt tilhørende information til patienten (bilag 7). IT- indberetningsværktøj Det web-baserede indberetningsværktøj FysDB blev anvendt som dataindberetningsværktøj. FysDB er udviklet af MIBIT ApS - et firma, der leverer software til en del af den danske sundhedssektor. FysDB er en klinisk database udviklet af MIBIT ApS i samarbejde med Region Midtjylland, hvor databasen Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

14 bruges af praktiserende fysioterapeuter i et kvalitetsudviklingsprojekt rettet mod rygpatienter. Kvalitetsudviklingsprojektet i Region Midtjylland undersøger rygpatienter i et omfangsrigt undersøgelsesskema, som udfyldes af fysioterapeuten. Der er endvidere mulighed for anvendelse af en række testskemaer/retest, som normalt udfyldes af patienten selv. Dvs. at patienten kan testes i klinikken og senere kan der sendes en mail til patienten om, at fysioterapeuten ønsker en re-test, som patienten kan udfylde hjemmefra. FysDB er internetbaseret, og brugerne kan tilgå databasen når som helst og fra en hvilken som helst computer, FysDB fungerer med alle operationssystemer, med adgang til internet Explorer 7 eller nyere eller Firefox 2 eller nyere. Registreringssystemet blev udformet som et selvstændigt modul inden for rammerne af et online registreringsskema, Registreringen af data ude i klinikkerne foregik enten manuelt på papirskemaer og efterfølgende i databasen FysDB eller direkte i FysDB. IT - indsamling af data fra patienterne selvrapporterede effektmål 4 uger og 3 mdr. efter første konsultationsdato blev sendt en mail til patienten om, at fysioterapeuten ønsker en opfølgning af effekten af behandlingen, som patienterne udfyldte hjemmefra direkte i FysDB. Forinden havde patienten modtaget information om dette i klinikken. Såfremt patienten ikke havde mail, var der mulighed for, at fysioterapeuten kunne indtaste data i FysDB. 5.4 Høring af indikatorsættet Høring blandt alle relevante interessenter er en af de faser, som indgår i udvikling af indikatorer og standarder. Høringsprocessen skal sikre, at de relevante interessenter (parter) har mulighed for at foreslå justeringer og præciseringer af indikatorsættet. I pilotprojekt Fysioterapi lænderygbesvær er der derfor parallelt med testfasen for pilotprojektet blevet gennemført en høringsfase blandt de relevante interessenter (se liste nedenfor) i perioden 5. oktober 16. november Høringsparter i Pilotprojekt Fysioterapi-Lænderygbesvær: 1. Danske Fysioterapeuter att. Johnny Kuhr og Karen Langvad (DF) 2. Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi (DFFMF) 3. Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi (IMDT) 4. Fagforum for Idrætsfysioterapi (FFI) 5. Dansk Kiropraktor Forening (DKF) 6. Danske Regioner: Danske regioner (DR) samlet samt særskilt svar fra: a) Region Nordjylland (RN) og b) Region Hovedstaden (RH) 7. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSFP) 8. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsnet (DSKS) 9. Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin (DSMM) 10. Dansk Selskab for Almen Medicin 11. DAK-e (videresendt til DSAM) 12. Kommunernes Landsforening 13. Dansk Ortopædkirurgisk Selskab 14. Dansk Reumatologisk Selskab 15. Dansk Neurologisk Selskab 16. Sundhedsstyrelsen 17. Faggruppen for Medicinsk Trænings Terapi 18. Fraktionen af praktiserende fysioterapeuter Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

15 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har modtaget høringsmaterialet til orientering. Høringsmateriale bestod af høringsudgaverne af indikatorskema (Tabel 1) og, dokumentalistrapporten (bilag 1) desuden blev henvist til et link på hjemmesiden: for yderligere information vedr. det øvrige materiale i indikatorsættet. Høringssvarene blev behandlet og sammenfattet med henblik på inddragelse i styregruppens drøftelser på det fjerde styregruppemøde i april Journalgennemgang Validering af data gennemføres ved opstart af nye databaser i det tidl. NIP. Herefter kan vurdering af datakvaliteten gennemføres ved behov. Formålet med journalgennemgangen var: at undersøge validiteten af registreringen i Fysioterapi-lænderygbesværdatabasen, om der er overensstemmelse mellem det, som står i de ordnede optegnelser/ fysioterapipraksisjournalen, og de data, som er indberettet til databasen at afdække anvendeligheden af data til brug for monitorering af kvaliteten af behandling af lænderygbesvær i Fysioterapipraksis. Journalgennemgangen blev gennemført som et valideringsstudie af registreringen af de respektive indikatorer hos patienter med lænderygbesvær i den kliniske database Fysioterapi-lænderygbesvær. De respektive journaler og FysDB blev koblet via cpr.- nummeret. Journalgennemgangen var baseret på en stikprøve (n = 69 patientjournaler (29.5%) fra Fysioterapi - lænderygbesværdatabasen af alle konsekutivt registrerede patientforløb fra de dataindberettende testklinikker. Patientjournalerne var tilfældigt udvalgt af sekretariatet blandt de patienter, der var indberettet til Fysdatabasen. Den standardiserede gennemgang af journalerne omfattede også gennemsyn af henvisninger og diverse fysioterapeutiske undersøgelsesskemaer. Al journalgennemgang blev foretaget af én person, den tilknyttede kvalitetskonsulent fra KCKS-Vest (AI). Såfremt der opstod spørgsmål vedr. tolkningen af journalmaterialet blev det konfereret med faglig ekspert på området muskuloskeletal fysioterapeut, PT, Dip MT, Martin Josefsen. Opfyldelse af de forskellige variable blev defineret ud fra de datadefinitioner for Fysioterapilænderygbesvær, som er udviklet af styregruppen. Sammen med det standardiserede valideringsskema havde det til formål at minimere informationsbias. De indsamlede oplysninger, om tilstedeværelse af relevant dokumentation / oplysninger vedr. de respektive indikatorer i journalen, blev herefter sammenlignet med de registrerede data i fysioterapidatabasen. 5.6 Erfaringsopsamling og kommentarer fra testklinikkerne Med udgangspunkt i resultater fra testfasen samt journalgennemgangen afholdt KCKS-Vest et erfarings- og opsamlingsmøde med repræsentanter fra testklinikkerne d. 13. marts På mødet blev de præliminære resultater fra testfasen og resultater fra journalgennemgangen præsenteret og diskuteret mhp. på anbefalinger til styregruppen Præsentation af projektet Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information mv. (Praksisfonden) afholdt for første gang Forskningstemadag onsdag d. 14. september 2011 på Syddansk Universitet. Praksisfonden ønskede at præsentere en bred vifte af de støttede forskningsprojekter, kvalitetsudviklings- Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

16 projekter og tiltag under fonden. Da projekt "NIP-fysioterapi- klinisk kvalitetsdatabase" er støttet af Praksisfonden, var det således et af de projekter, som blev præsenteret. Endvidere har projektet været præsenteret i fagbladet Fysioterapeuten nr. 15/oktober 2011 med artiklen Hvad er NIP-fysioterapi? af Guldager, A. 6. SAMMENFATNING AF RESULTATER OG ERFARINGER FRA TESTFASEN 6.1 Indikatorresultater pilottesten Pilottestfasen forløb i perioden 1. oktober december I alt blev registeret 233 patienter med lænderygbesvær i FysDB lænderygbesværdatabasen. Projektet fik konsulentbistand fra Kompetencecenter Nord, som varetog databearbejdning og analyse, hvorimod afrapportering af indikatorresultater fra pilottesten blev foretaget af AI med epidemiologisk supervision fra Kompetencecenter Nord. Alle indikatorresultaterne fra pilottesten, opgjort på klinikniveau, fremgår af bilag 8. I Tabel 2 vises testklinikkernes samlede opfyldelse af standarderne. På baggrund af antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) og antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner). 7 ud af de 15 indikatorer (der var 14 men indikator 8c er underopdelt i analysen) opfyldte standarderne. I flere indikatorer indgik meget få patienter i analyserne, og resultaterne for disse bør derfor tolkes med varsomhed. I testfasen har der været nogen variation i antal indberettede patienter fra de deltagende testklinikker (N = 5 71), men der er eksempler på, at 2 af de 11 testklinikker har inkluderet ganske mange patienter, hvilket viser, at det logistisk er muligt at indberette patienter til Fysioterapi - lænderygbesværdatabasen. Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

17 Tabel 2: Indikatorer og standarder - testklinikkernes samlede procentuelle opfyldelse af standarderne Indikator Standard Antal nævner Antal tæller Andel (95% CI) 1. Henvisning: Andelen af patienter med en tilstrækkelig henvisning 85% (63;75) 2. Anamnese: Andel af patienter der får optaget sufficient anamnese 90% (44;69) 3a. Klinisk test: Andel af patienter med udstråling til ben, der får foretaget sufficient neurologisk undersøgelse 90% (33;57) 3b. Klinisk test: Andel af patienter, hvor centralisering er testet 80 % (70;83) 4a. Klassifikation: Andel af patienter, som har fået klassificeret deres symptomer 90 % (91;97) 4b. Klassifikation: Andel af patienter, hvor der er foretaget en diagnostisk klassifikation 80 % (90;98) 5. Information og vejledning: Andel af patienter som får relevant information og vejledning %90 6a. Fysioterapeutisk behandling: Andel af patienter som får individuelt tilpasset øvelsesterapi 90 % 6b. Fysioterapeutisk behandling: Andel af patienter som får udleveret skriftligt individuelt tilpasset hjemmeøvelsesprogram 90 % (98;100) (97;100) (32;47) 7. Revurdering: Andel af patienter, som ikke angiver relevant forbedring, der har fået foretaget revurdering af behandlingsplan 8a Selvrapporteret effekt: Andel af patienter som har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen efter 4 uger 8b Selvrapporteret effekt: Andel af patienter som har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen efter 3 mdr. 8c1. Selvrapporteret effekt: Andel af patienter som har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen efter 4 uger, som angiver relevant forbedring for lændesmerter 90 % (55;81) 70% (90;96) 60% (25;36) 50% (25;83) 8c2. Selvrapporteret effekt: Andel af patienter som har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen efter 4 uger, som angiver relevant forbedring for lændesmerter med udstråling til ben. 50% (44;98) 9. Epikrise: Andel af patienter hvor der er sendt en tilstrækkelig epikrise til praktiserende læge 85% (53;96) Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

18 6.2 Indikatorerne På fjerde og sidste styregruppemøde d. 11. april 2012 blev det endelige indikatorsæt med tilhørende tidsrammer og standarder, til anbefaling mhp. på evt. videre landsækkende implementering af projektet, vedtaget på baggrund af erfaringer fra henholdsvis testfase, datakvalitetsaudit og parallelt gennemført høringsfase. Det reviderede indikatorskema kan ses i Tabel 3 og styregruppen har besluttede følgende: at alle 14 indikatorer bibeholdes. at standarderne (kvalitetsmålene) for indikator 6a Øvelsesterapi i behandlingsforløbet hæves fra 90% til 95%. De øvrige standarder forblev uændrede. at tidsrammen for indikatorerne 2, 3a, 3b, 4a, og 4b ænders fra ved første konsultation til ved anden konsultation. at tidsrammen for indikator 6b øvelsesterapi hjemmeøvelsesprogram ændres fra ved afslutning af til i behandlingsforløbet. at i indikator 1 Henvisning og 9 Epikrise ændres formuleringen tilstrækkelig til sufficient. at formuleringen af indikatoren 3a Test for centralisering ændres til Test for respons ved gentagne bevægelser. at formuleringen af indikator 4b Behandlingsrettet klassifikation ændres til Andelen af patienter med lænderygbesvær hvor der er foretaget en behandlingsrettet klassifikation med henblik på valg af behandling ved anden konsultation. at i formuleringen af indikator 5 Information og vejledning slettes ordet relevant. Efterfølgende er der udarbejdet et udkast til revideret indikatorskema (Tabel 3) og et udkast til et revideret registreringsskema (bilag 9). Datadefinitioner, dokumentalistrapporten og beregningsregler er ikke aktuelt revideret, da disse under alle omstændigheder bør opdateres inden en evt. implementering. Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

19 Tabel 3: Indikatorskema efter testfasen: Indikatorer og standarder vedrørende patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis 1 Indikatorområder Indikator Type Standard Henvisning Henvisning 2 1 Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har en sufficient henvisning fra henvisende læge Proces Mindst 85 % Anamnese 2 Andelen af patienter med lænderygbesvær der får optaget sufficient anamnese vedrørende: Røde flag, nerverodspåvirkning symptomudbredelse, smerte, gule flag, funktionsevne, smerteintensitet /karakter, sygefravær, tidligere episoder, generel helbredsstatus, og komorbiditet ved anden konsultation Proces Mindst 90% Diagnostik Klinisk test 3a Test for nerverodspåvirkning: Andelen af patienter med lænderygbesvær med udstråling til ben, der får foretaget sufficient neurologisk undersøgelse (SBT inkl. krydset SBT, omvendt SBT, muskelkraft, reflekser og sensibilitet) ved anden konsultation Proces Mindst 90% 3b Test for respons ved gentagne bevægelser: Andelen af patienter med lænderygbesvær, hvor, test for respons ved gentagne bevægelser er foretaget senest ved anden konsultation Proces Mindst 80% Klassifikation 4a Klassifikation af symptomer: Andelen af patienter med lænderygbesvær, som har fået klassificeret deres symptomer jf. ICPC-2-DK kodning ved anden konsultation Proces Mindst 90% 4b Behandlingsrettet klassifikation: Andelen af patienter med lænderygbesvær hvor der er foretaget en behandlingsrettet klassifikation med henblik på valg af behandling ved anden konsultation Proces Mindst 80% Information og vejledning 5 Andelen af patienter med lænderygbesvær, som får information og vejledning i behandlingsforløbet Proces Mindst 90 % Intervention Fysioterapeutisk behandling 6a Øvelsesterapi: Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har fået individuel tilpasset øvelsesterapi på baggrund af klinisk diagnose og patientens præferencer (medinddragelse) i behandlingsforløbet 6b Øvelsesterapi: Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har fået udleveret et skriftligt individuelt tilpasset hjemmeøvelsesprogram i behandlingsforløbet Proces Mindst 95% Proces Mindst 90% Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

20 Indikatorområder Indikator Type Standard Revurdering 7 Andel af patienter med lænderygbesvær, som ikke angiver relevant forbedring ( Meget bedre eller Bedre ) ved selvrapporteret Global Rating skala 1-6, der får revurderet deres behandlingsplan indenfor 4 uger efter første konsultation Proces Mindst 90% Behandlingsopfølgning Selvrapporteret effekt 8a Andel af patienter med lænderygbesvær, der har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen 4 uger efter første konsultation 8b Andel af patienter med lænderygbesvær, der har besvaret spørgeskema vedr. effekt af handlingen 3 mdr. efter første konsultation Proces Mindst 70% Proces Mindst 60% 8c Andel af patienter med lænderygbesvær der angiver relevant forbedring ( Meget bedre eller Bedre ) ved selvrapporteret Global rating skala 4 uger efter første konsultation Resultat 3 Mindst 50% Overdragelse Epikrise 4 9 Andelen af patienter med lænderygbesvær, hvor der er sendt en sufficient epikrise til patientens praktiserende læge senest 5 hverdage efter sidste konsultation Proces Mindst 85 % 1 Diagnose- og inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for NIP-fysioterapi, december 2011 Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

21 6.3 Konklusion på journalgennemgangen Journalføringen var meget sparsom for de fleste klinikkers vedkommende. Journalerne var endvidere utroligt kortfattede i stikordsforms med utallige af egne men også flere almen anvendte forkortelser. Flere var ulæselige pga. af håndskrift og andre igen pga. af en meget dårlige og utydelig kopi, som var fremsendt. Ved gennemgangen er der lagt en række antagelser ned over journaloplysningerne, fx er det blevet accepteret, at når der stod i.a. ud for røde flag, neurologiske undersøgelse og komorbiditet, så havde man ved anamnese spurgt /undersøgt fyldestgørende i forhold til dette. Den journalbaserede gennemgang har tydeliggjort, at der fra de dataindberettende enheders side er behov for omhyggelighed ved den primære dataregistrering, og man kan pga. manglende dokumentation ikke afgøre om data er korrekte /valide. Der findes således ikke nogen velegnet guldstandard i den form journalføringen sker i dag. Alle resultater fra journalgennemgangen fremgår af bilag Erfaringsopsamling og kommentarer fra testklinikkerne Generelt til pilotprojektet De fremmødte testklinikker fandt det positivt, at der er taget initiativ dette projekt, som også hilses velkommen af andre tværfaglige samarbejdspartnere, bl.a. henvises til projektet, når forløbsprogrammer for rygpatienter diskuteres i regionerne, da der i Fysioterapi - lænderygbesvær er opstillet kvalitetsbaserede standarder og indikatorer, som bygger på et evidensbaseret grundlag(dokumentalistrapporten). Endvidere modtages det meget positivt, at det ikke alene er udredningsdelen, som er taget i betragtning, men også intervention/behandling og samarbejdet de sundhedsprofessionelle faggrupper imellem (henvisning /epikrise). De specifikke kommentarer og anbefalinger til styregruppen vedr. indikatorsættet fremgår af bilag 11. Kommentarer fra testklinkkerne til journaldata En af årsagerne til den ringe kvalitet af journalerne er muligvis, at fysioterapeuten har været nødt til lave dobbeltregistrering. En anden årsag kan være det øgede tidsforbrug, som har været forbundet med projektet. Der har været et ekstra tidsforbrug til selve undersøgelsen /udredning på ca. 30 minutter pr. patient og herudover et ekstra tidsforbrug til dataindtastning af registreringsskemaerne på ca minutter pr. patient. Flere klinikker oplever også, at der har været barrierer i forhold til at skulle anvende IT indberetningsværktøjet, som det tager lidt tid at blive fortrolig med. Alle testklinikker vurderer, at det er vigtigt at undgå manuel udfyldelse af registreringsskemaerne, og at udviklingen af datafangstmodul i lighed med almen praksis er nødvendigt for at få klinikkerne til at deltage i et permanent projekt. Desuden er det nødvendigt med fremtidig finansiering til at dække det øgede tidsforbrug. 6.5 Sammenfatning af høringssvar Sekretariatet har modtaget høringssvar fra 9 ud af de 18 mulige høringsparter. Enkelte høringsparter har dog primært kommenteret på dokumentalistrapporten og ikke på indikatorsættet i sin helhed i forhold til at kunne kvalitetssikre det fysioterapeutiske behandlingsforløb af patienter med lænderygbesvær. Der er overvejende positive kommentarer i forhold til opstart af indikatormonitorering på lænderygområdet i fysioterapipraksis mhp. at kvalitetssikre den fysioterapeutiske behandling af lænderygpatienter, samt sikre sig et redskab til løbende at optimere behandlingen af lænderygpatienter i Danmark. Endvidere hilses det tværsektorielle tiltag, som er i indikatorerne vedr. henvisning, klassifikation af symptomer og epikrise velkommet. Flere høringsparter udtrykker dog bekymring ved det høje ambitionsniveau og den omfattende registrering. Det bemærkes, at det kan være problematisk at nå indenfor den tidsramme, der overenskomstmæssigt er Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj

22 afsat til første konsultation omend indholdet er i overensstemmelse med overenskomsten. Det bemærkes også, at det er vigtigt at dobbeltregistrering undgås. Der er indkommet enkelte justeringsforslag til de enkelte indikatorer, som er nærmere listet under de respektive indikatorer. Overordnet er tilbagemeldingerne på dokumentalistrapporten, at den er gennemarbejdet med et solidt fundament i evidensen indenfor fokusområdet. Den er let læselig samt overskuelig at implementere til klinisk praksis, som et kvalitetssikringsværktøj med en logisk opbygning i forhold til forløbet hos en praktiserende fysioterapeut. Der er dog også her indkommet forslag og spørgsmål til justering af de enkelte afsnit, som er nærmere listet i høringsrapporten under afsnittet om dokumentalistrapporten. Høringssvarene blev forelagt styregruppen på det afsluttende møde i den 11. april 2012 og inddraget i styregruppens drøftelser. I det nedenstående findes de generelle høringssvar fra de enkelte høringsparter. Kommentarer af rent redaktionel karakter er ikke medtaget. For sammenfatninger ift. de enkelte indikatorer/andre emner henvises til høringsrapporten (bilag 12). Høringsparternes generelle kommentarer I ydelsesbeskrivelsen er angivet, hvad førstekonsultationen indeholder, og indikatorområderne er efter Danske Fysioterapeuters vurdering indeholdt i gældende overenskomst.(df) Mange og omfangsrige indikatorer, at det i en opstartsfase overvejes, om ambitionsniveauet et sat for højt.(dkf) Ambitiøst og arbejdskrævende for de involverede.(dsks) Indikatorerne er utroligt relevante Det er mindre oplagt, at man har valgt at lave indikatorer for netop lænderygområdet, da det er det eneste område, hvor der allerede forelå indikatorer, som var udviklet til primærsektoren.(dkf) Mange og omfangsrige indikatorer.(dkf) Bidrage til at optimere behandlingen af lænderygpatienter i praksissektor til gavn for patienterne, fysioterapeuterne, samarbejdspartnere og det samlede sundhedsvæsen.(df) Betænkeligheder ved omfanget af registreringen.(df) Vigtigt skridt for fysioterapipraksis at påbegynde en monitorering af kvalitetsudvikling og dokumentation indenfor undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær.(imdt) Fremadrettet vil det være relevant at se yderligere på mere resultatorienterede effektmål.(imdt) Et højt ambitionsniveau, og hvor den bagvedliggende evidens fremtræder veldokumenteret.(dsfp) Målet for hver enkelt indikator er ambitiøst og vil, hvis de indføres nationalt, medføre et kvalitetsløft. (RH) Overordnet set er det godt og ambitiøst at standarder er sat højt.(imdt) Organisering Dobbelt journalføring, da de fortsat skal føre deres normale journalnotater. Registreringen af indikatorer kunne med fordel resultere i et journalnotat/epikrisenotat, som kunne kopieres direkte ind i patienten elektroniske journal. For mange fysioterapeuter vil en konsekvent indførelse af indikatorer føre til ændring af deres daglige praksis herunder et øget tidsforbrug i forbindelse med både 1. konsultation, behandlingsforløbet og afslutningen af behandlingsforløbet. Det ligger jo implicit i forudsætningerne for indikatorprojektet, at der er behov for en grundigere undersøgelse, behandling og evaluering af patienterne med lænderygbesvær. Fysioterapi - Lænderygbesvær Afsluttende rapport 31. maj