Det midtjyske Bysamarbejde

Transkript

1 10 byer B j e r r i n g b r o G r e n a a H e r n i n g H o l s t e b r o H o r s e n s R a n d e r s S i l k e b o r g S k a n d e r b o r g V i b o r g Å r h u s Det midtjyske Bysamarbejde N o v e m b e r

2 B a g g r u n d Bjerringbro, Grenaa, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Århus kommuner har taget fremtidens erhvervspolitiske udfordring op og dannet Det midtjyske Bysamarbejde. Flere udsagn går igen i den offentlige debat. De erhvervs-, uddannelses- og forskningspolitiske initiativer såvel lokalt som på landsplan er ikke målrettede nok. Den store mængde viden, der udvikles på universitetsinstitutionerne og de længere videregående uddannelser, omsættes ikke i tilstrækkelig grad til kommercielle ydelser. Danske virksomheder satser generelt for lidt på forskning og udvikling. Danske virksomheder er generelt alt for lidt markeds- og kundeorienterede. Danske virksomheder udnytter for lidt den udenlandsk producerede forskning. Der bør tænkes innovativt og entrepreneurielt i et samspil mellem erhvervsliv, videninstitutioner og det offentlige. Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport om Byernes Udfordringer undersøgte den bypolitiske, erhvervspolitiske og planlægningsmæssige udvikling i byerne og konkluderede, at de større byer er drivkraften bag fremtidens vækst. Denne folder præsenterer Det midtjyske Bysamarbejdes bud på, hvordan konkret handling i fællesskab kan nyttiggøre denne drivkraft og dermed øge innovationen og væksten. Borgmester Poul Vesterbæk Bjerringbro Borgmester Gert Schou Grenaa Borgmester Lars Krarup Herning Borgmester Arne Lægaard Holstebro Borgmester Vagn Ry Nielsen Horsens Borgmester Michael Aastrup Jensen Randers Borgmester Jens Erik Jørgensen Silkeborg 2side Borgmester Aleksander Aagaard Skanderborg Borgmester Johannes Stensgaard Viborg Borgmester Louise Gade Århus

3 3side

4 V i s i o n 10 kommuner i Øst- og Midtjylland har taget den udviklingspolitiske udfordring op og dannet Det midtjyske Bysamarbejde. Visionen for samarbejdet formuleres således: Med afsæt i de større byer som lokomotiver for udviklingen af Øst- og Midtjylland vil de: I fællesskab forfølge muligheder for erhvervsudvikling på tværs af administrative/geografiske grænser og ved hjælp af de store byer. Arbejde for at blive en af de bedste erhvervsudviklingsregioner i EU på baggrund af det stærkeste samspil mellem service- og produktionsvirksomheder, videninstitutioner og kultur. Skabe en dialog mellem de medvirkende byer (kommuner) og opbygge et fælles beredskab til at omsætte viden og idéer til innovation og konkrete resultater. Visionen vil være styrende for Det midtjyske Bysamarbejde. 4side

5 M å l Målet med Det midtjyske Bysamarbejde er at etablere et konkret samarbejde som et beredskab til at sikre, at nye muligheder for vækst ses og udnyttes. Gennem bysamarbejdet etableres en platform, hvorfra byernes rammebetingelser kan påvirkes. Byernes rammebetingelser er uddannelsesinstitutionerne og deres tilbud, kompetenceudviklingen i de eksisterende virksomheder, adgangen til arbejdskraft, bredden i støtte- og serviceerhverv, de kulturelle institutioner, infrastrukturen mv. Derudover skal bysamarbejdet agere som professionel formidler og iværksætter mellem innovative virksomheder og videninstitutioner i området. Målet er at: Øge videndelingen og videnformidling mellem serviceog produktionsvirksomheder og videninstitutioner. Bidrage til videreudvikling af kompetencemiljøer, uddannelses- og forskningsmiljøer, for at opnå værdiskabelse og jobvækst i regionen. Udvikle samarbejdet mellem produktion, forskning, kunst og kultur. Udvikle det regionale samarbejde om erhvervspolitik i erkendelse af, at byerne er indbyrdes afhængige af hinandens strategier. 5side

6 I n d s a t s o m r å d e r Bysamarbejdet har tre indsatsområder: 1 2 Styrket samspil om videnformidling og videndeling Fælles infrastruktur, der skal lede til fælles arbejdskraftområde 3 Fælles interessevaretagelse over for Regering, Folketing og EU Konkret vil vi: Etablere et vækstsamarbejde, der agerer offensivt i forhold til innovation og styrkelse af rammevilkår for regional vækst. Være formidler og iværksætter af samarbejder, hvor uddannelsesinstitutionerne indgår. Videreudvikle de særlige styrkepositioner, der kendetegner regionen igennem konkrete projekter med virksomheder og videninstitutioner. Resultaterne af de forskellige tiltag skal kunne måles inden for 3-4 år. Som prioritet i den fælles interessevaretagelse vil indgå forbedringer af den nuværende infrastruktur. 6side

7 S t r a t e g i + k o m p e t e n c e r Det midtjyske Bysamarbejde vil formulere en fælles udviklingsstrategi, der bygger på at: De 10 byer repræsenterer en bred vifte af kompetencer. De 10 byer udgør en sammenhængende region, der konkurrerer med andre regioner i højere grad end byerne imellem. Kun byerne selv kan sætte en fælles udviklingsdagsorden sammen med de aktører, der er afhængige af byerne som rammesætter for innovation og vækst. Der skal være et samspil med Regionsrådet og de af Regionsrådet nedsatte vækstfora i henhold til Aftale om Strukturreformen, juni Alle byerne har styrkepositioner, som er afgørende for den midtjyske regions samlede udvikling. Århus har som landets næststørste by nogle særlige muligheder og forpligtelser i bysamarbejdet. På de følgende sider introduceres fire kompetencekort som inspiration til en samlet strategi. Kortene er udarbejdet til rapporten Overblik over styrkepositioner vedr. viden- og kompetencemiljøer (september 2004). De giver et overblik over regionens nuværende styrkepositioner for innovation og udviklingskraft, samt et indblik i, om og hvor der eventuelt mangler viden- og kompetencemiljøer. 7side

8 I n d s a t s o m r å d e r K o m p e t e n c e k o r t 1 V i d e r e g å e n d e u d d a n n e l s e r Det første kompetencekort viser lokaliseringen af videregående uddannelsesinstitutioner. V i d e r e g å e n d e u d d a n n e l s e r Som områdets største by markerer Århus sig som det stærkeste lokomotiv. Aarhus Universitet er det centrale forskningsbaserede videnmiljø suppleret af Handelshøjskolen og Arkitektskolen i Århus. I regionen er Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning med forskningscentret CAMS og 3 videncentre det andet miljø med længere videregående uddannelser. Det tredje miljø har afsæt i Vitus Bering Danmark med bl.a. Ingeniørhøjskolen Horsens Teknikum og faste forskningssamarbejder med Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Forskningscentret Bygholm og Alexandra Instituttet. 8side

9 I n d s a t s o m r å d e r K o m p e t e n c e k o r t 2 S y g e h u s e Sygehuse Sygehusene har lange traditioner som forsknings- og uddannelsessteder. Samarbejder på tværs af faglige forskningsmiljøer eksisterer allerede, f.eks. mellem Forskningscenter Foulum (Tjele), Skejby Sygehus og Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret i Skejby), eller gennem netværkssamarbejdet Århus Universitetshospital, hvor 7 sygehuse og institutioner medvirker på tværs af regionale grænser. 9side

10 10 side I n d s a t s o m r å d e r K o m p e t e n c e k o r t 3 F o r s k e r p a r k e r o g v i d e n i n s t i t u t i o n e r Forskerparkerne og hovedparten af videninstitutionerne indgår i et eller flere forskellige samarbejder både i og uden for området. F o r s k e r p a r k e r m. v. I Øst- og Midtjylland findes 3 sektorforskningsinstitutioner: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Hertil kommer 17 statslige institutioner eller institutioner med en statslig interesse, bl.a. 6 statsskovdistrikter, FORCE Technology, UNI-C, DELTA samt Hjælpemiddelinstituttets afdeling, Forskerparken i Århus (incl. IT-forskerpark Katrinebjerg og Biomedicinsk forskerpark Skejby) og Agro Business Park (Tjele).

11 I n d s a t s o m r å d e r K o m p e t e n c e k o r t 4 K u l t u r e l l e m i l j ø e r Kortet viser lokaliseringen af aktører, som spiller en væsentlig rolle for kulturmiljøet. K u l t u r e l l e m i l j ø e r Der er bl.a. tale om institutioner, som løfter en forsknings-, videndelings- og/eller formidlingsopgave, og faste ensembler inden for ballet, teater, film og musik. Kultur skaber positive oplevelser og identitet, og er ofte med til at fostre innovation og entrepreneurship. For flere af de 10 byer har kultur vist sig at skabe synlighed og være et stærkt element i en bymarkedsføring dels mht. bosætning og turisme dels omkring profil og identitet. 11 side

12 S t y r k e r p å t v æ r s Kompetencekortene viser styrkepositioner og kompetencemiljøer. Den foretagne kortlægning indikerer, at der igennem samarbejdet åbner sig flere og nye muligheder for innovation og vækst. Overblik: Styrkepositioner og kompetencemiljøer Styrkepositioner 2004 Kompetencemiljøer Fødevarer Proces- og styringsteknologi Højteknologi Arkitektur og design Naturressourcer Kultur Sundhed og livsstil Kommunikation og medier Transport Produktion og bearbejdning Forædling - mælk, sødemidler og ingredienser Innovation og anvendelse af eksisterende teknologi Bio-tek Nano-teknologi Informations- og kommunikationsteknologi Design Industriel design Produktion af møbler Arkitektur Totalentreprise Jord- og skovbrug Vandmiljø Energiteknologi - vind, brint og brændselsceller Udnyttelse til produktion og rekreation - friluftsliv og turisme Kunst, teater, ballet, musik og film - identitet og oplevelse/image og profil Wellness, helse, kultur og oplevelser Bekæmpelse af sygdomme og lidelser Reservedele til mennesker og dyr TV, radio, film og medier - uddannelser og produktion Godstransport 12 side I overblikket illustreres de særlige styrkepositioner, der er afdækket i løbet af sommeren For at indkredse temaer,

13 der kan bruges ved sammensætning af virksomheder og videninstitutioner i udviklingsprojekter, er styrkepositionerne underinddelt i kompetencemiljøer. Visionen for Det midtjyske Bysamarbejde bygger på, at der skal arbejdes på at videreudvikle de styrkepositioner og kompetencemiljøer, som kendetegner regionen. Det skal ske ved at gennemføre konkrete projekter, der tilknyttes private virksomheder i samarbejde med videninstitutioner, samt ved at justere i nuværende strukturer og samarbejdsfora. Desuden skal etableres netværk, der kan løfte de opgaver, byerne ikke kan løfte hver for sig. Det er der allerede taget hul på, idet der er udarbejdet et katalog over projekter, der kun har kunnet gennemføres i kraft en kommunal medvirken. De medvirkende kommuner har desuden beskrevet projektideer og igangværende projekter, som kan forstærkes gennem bysamarbejdet. I forløbet har det stået centralt, at de øvrige kommuner betragter et samarbejde om Århus-Kontoret i Bruxelles som det væsentlige internationale omdrejningspunkt. Afledt af Det midtjyske Bysamarbejde kan der etableres et vækstforum med mulighed for at agere offensivt i forhold til udviklingen af rammevilkår for regional vækst (udvikling). De fleste institutioner i området er med i indtil flere eksisterende netværk såvel inden for som på tværs af de administrative grænser. Disse netværk vil med fordel kunne styrkes yderligere gennem indsatsen i Det midtjyske Bysamarbejde, hvor de større byer markeres som en aktiv medspiller. Borgmestrene for de 10 større byer vil aktivt følge processen og de opnåede resultater for Det midtjyske Bysamarbejde via jævnlige møder. Styregruppen for Det midtjyske Bysamarbejde udgøres af kredsen af kommunaldirektører. 13 side

14 Det midtjyske Bysamarbejde Bjerringbro Grenaa Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skanderborg 14 side Viborg Århus NIRAS Konsulenterne A/S