Absalons koncept for uddannelsesaudits

Transkript

1 Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits... 4 Ansvarsfordeling... 4 Den praktiske gennemførelse af en uddannelsesaudit... 5 Bilag A: Eksempel på et uddannelsesaudit program... 6 Bilag B: De fem uddannelsesakkrediteringskriterier

2 Introduktion Dette dokument præsenterer et revideret koncept for uddannelsesaudits i forlængelse af de erfaringer Professionshøjskolen Absalon (herefter Absalon) i de foregående år har gjort sig hermed. Formålet med at gennemføre uddannelsesaudits er at genere ny og kvalificeret viden med henblik på udvikling og kvalitetssikring af de enkelte uddannelser. I forlængelse heraf er formålet samtidig at sikre opfyldelse af institutionsakkrediteringskriterium 4 punkt 6, som lyder: Institutionen skal sikre, at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterne eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse. (Akkrediteringsinstitutionens gældende vejledning til institutionsakkreditering, 1. juli 2013:13). Absalon gennemfører regelmæssige uddannelsesaudits på alle grund- og eftervidereuddannelser. Det er et centralt element heri, at et eksternt ekspertpanel skal udfordre og indgå i dialog med studerende, undervisere, ledere og chef om kvaliteten og kvalitetsarbejdet på såvel uddannelsen som på det enkelte udbudssted. Absalons uddannelsesaudits er karakteriseret ved fleksibilitet og mulighed for tilpasning til de enkelte uddannelsers aktuelle behov. Det skyldes, at det er vigtigt, at en uddannelsesaudit for alle involverede parter skal udgøre en meningsfuld aktivitet, som skaber reel værdi for både den auditerede uddannelse og institutionen som helhed. For at en uddannelsesaudit kan skabe reel værdi, er det også vigtigt, at der bliver fulgt op på en uddannelsesaudit. Absalons koncept for uddannelsesaudits har derfor et centralt fokus på selve opfølgningen, hvor resultater og behovet for justeringer af uddannelsen diskuteres med relevante involverede. For at sikre, at alle uddannelser gennemgår en uddannelsesaudit, er der udarbejdet en plan for gennemgange af uddannelsesaudits fra (se Bilag A). Hovedelementer i en uddannelsesaudit En uddannelsesaudit tager udgangspunkt i det foreliggende materiale fra den seneste årsstatus. Der er tale om en særlig type evaluering, som indgår som en integreret del af Absalons kvalitetssystem, og som baserer sig på de gældende uddannelsesakkrediteringskriterier (se bilag B). Hovedelementerne i en uddannelsesaudit er illustreret i figur 1. 2

3 Figur 1: Hovedelementer i en uddannelsesaudit Baggrundsmateriale som indgår i vurderingerne Uddannelsens studieordning og modul-/semesterbeskrivelser Nøgletalsark udarbejdet af Kvalitet Eksisterende materiale omhandlende uddannelsens niveau og indhold, videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans Kriterier for panelets vurderinger De gældende uddannelsesakkrediteringskriterier (se bilag B) Auditdag Absalon har udviklet et enkelt og fleksibelt koncept for uddannelsesaudits, der kan tilpasses uddannelsernes aktuelle behov og give mulighed for, at der på samme dag kan gennemføres audits af flere (små) uddannelser. Del 1: Interview/dialog med studerende, undervisere og ledelse med udgangspunkt i to til tre relevante temaer, som er afgørende for uddannelsens kvalitet. Temaerne udvælges med afsæt i baggrundsmaterialet om uddannelsen. For uddannelser, der udbyder e-læring afsluttes del 1 med en drøftelse af e-læring som et selvstændigt tema. Del 2: Fokus-baseret-drøftelse i plenum. Her har ekspertpanelet mulighed for at tage øvrige temaer op, som de finder særligt relevante. Timer afsat til en uddannelsesaudit kan variere. Eksempler: 6 timer (en større grunduddannelse) 4 timer (en mindre grunduddannelse eller større EVU-uddannelse) 7 timer (to til tre små og beslægtede EVU-uddannelser) Sammensætning af ekspertpanel på 4 medlemmer Deltagere på auditdagen udover ekspertpanelet En repræsentant fra forsknings- og undervisningsområdet med specialistkompetence inden for uddannelsens fagfelt En repræsentant for censorerne En repræsentant fra aftagerfeltet En studerende fra en anden tilsvarende eller beslægtet uddannelse Områdedirektør Centerchef samt alle uddannelsesledere En til to repræsentanter for underviserne pr. udbudssted En til to repræsentanter for de studerende pr. udbudssted Repræsentanter fra Kvalitet Evt. repræsentanter for dimittenderne Evt. medlemmer fra uddannelsesudvalget Evt. repræsentant fra FoU I de tilfælde, hvor uddannelsen indeholder e-læringsudbud skal der deltage min. en e-læringsstuderende, evt. online i det tidsrum, hvor e-læring drøftes. Opfølgning På dagen skriver en medarbejder fra Kvalitet referat. Kvalitet udarbejder herefter udkast til en auditrapport, som sendes til høring og godkendelse hos ekspertpanelet. Rapporten sendes endeligt til uddannelsen, som har mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl. Resultaterne af uddannelsesgennemgangen og behovet for opfølgning drøftes med uddannelsesudvalget, i den relevante områdedirektørs chefteam og i centerledelsen. 3

4 Principper for uddannelsesaudits Panelet ved uddannelsesaudits består af eksperter, som Absalon ikke samarbejder regelmæssigt med i forvejen. Medlemmer fra f.eks. Absalons uddannelsesudvalg kan derfor ikke indgå i panelet. Eneste undtagelse herfra er censorrepræsentanten i panelet. Ved uddannelsesaudits skal der bl.a. sættes fokus på nøgletal, som i kvalitetssystemet er blevet kategoriseret som værende i gul eller rød kategori. Der foretages endvidere tematiske drøftelser på tværs af udbudsstederne for at sikre, at de enkelte udbudssteder lærer af hinanden og kan iværksætte fælles indsatser. E-læring betragtes her som et selvstændigt udbud. E-læringsstuderende kan have svært ved at deltage på hele auditdagen, hvis de kun deltager online. Derfor er der afsat et bestemt tidsrum til drøftelse af e-læring som selvstændigt tema. Diplom- og akademiuddannelserne afviger fra grunduddannelserne ved, at de primært udbydes og læses som enkelt-moduler fremfor som hele uddannelser. Dertil kommer, at læringsmål og indhold i stort omfang er defineret på landsplan, og at de studerende kan sammensætte et uddannelsesforløb ved at kombinere moduler fra forskellige uddannelser og institutioner. Uddannelsesaudits for akademi- og diplomuddannelserne gennemføres under hensyntagen hertil, men således at der så vidt muligt er fokus på den samlede uddannelse. De kriterier og den dokumentation, som vil ligge til grund for eksperternes vurderinger, fremgår af bilag B. Ansvarsfordeling Nedenfor angives i overordnet form hvor ansvaret for de enkelte proceselementer i en uddannelsesaudit ligger. E = Eksperter K = Kvalitet U = Uddannelsen 1) Initiering af processen 2) Forslag til ekspertpanel 3) Bookning og briefing af interne deltagere 4) Involvering af uddannelsesudvalg 5) Bookning og briefing af eksperter K K U U K 6) Eksekvering 7) Udkast til auditrapport i høring hos eksperter 8) Høringssvar 9) Endelig auditrapport 10) Justering af uddannelse pba. uddannelsesaudit K K E K U 4

5 Den praktiske gennemførelse af en uddannelsesaudit Kvalitet tager kontakt til den pågældende uddannelse med henblik for at igangsætte processen (planlægge dato for uddannelsesaudit mv.). Senest to måneder før uddannelsesaudit udarbejder Kvalitet forslag til deltagere i ekspertpanelet, som herefter endeligt bestemmes i samarbejde med uddannelsen. Dernæst kontakter Kvalitet ekspertpanelet med henblik på at opnå tilsagn om deltagelse. Når panelet er nedsat briefes eksperterne skriftligt og mundtligt om opgaven, og kvalitet giver ekspertpanelet adgang til relevant materiale. På baggrund af en gennemlæsning af materiale om uddannelsens videngrundlag, niveau og indhold, tilrettelæggelse og udførelse samt relevans, udvælger Kvalitet centrale temaer, der af hensyn til uddannelsens kvalitet bør drøftes på uddannelsesauditten. Kvalitet vil efterfølgende igangsætte en dialog med centerchefen, uddannelsesleder og uddannelsesudvalg med henblik på at få deres ønsker/input til temaer. På baggrund heraf beslutter Kvalitet de endelige temaer. Temaerne videresendes til ekspertpanelet inden mødet. Det er uddannelsens ansvar at sørge for at invitere alle deltagere til auditten udover ekspertpanelet, dvs. studerende, undervisere, ledere, evt. repræsentanter for dimittender mfl. Kvalitet sikrer sig, at der er booket lokale. Det er uddannelsens ansvar, at der er bestilt forplejning. De deltagende studerende fra uddannelsen forventes at sparre med deres bagland, herunder de studerendes råd forud for uddannelsesauditten, så de er forberedte i forhold til eventuelle tværgående og overordnede udfordringer/muligheder. Underviserne forventes at sparre med deres bagland i undervisergruppen. Der skrives rapport og følges op jf. figur 1. 5

6 Bilag A: Eksempel på et uddannelsesaudit program Eksempel på et program for en uddannelsesaudit af en større grunduddannelsen med en varighed på ca. 6 timer Velkomst - Præsentation af deltagere - Kort præsentation af dagens program Del 1: - Dialogproces med udgangspunkt i to til tre relevante temaer, som Kvalitet i en dialog med uddannelsen har fundet centrale at drøfte på baggrund af materiale vedr. uddannelsens indhold, niveau, tilrettelæggelse og gennemførelse, videngrundlag og relevans. - Medarbejder fra Kvalitet vil fungere som ordstyrer Afslutningsvist drøftes e-læring. Studerende fra e-læring deltager enten med fysisk fremmøde eller online Frokost/pause Del 2: - Fokus-baseret drøftelse i plenum. Her har ekspertpanelet mulighed for at tage emner op, der endnu ikke er blevet drøftet - Ud fra den tilsendte dokumentation interviewer og udfordrer ekspertpanelet chef, ledere og studerende på uddannelsen med henblik på at tydeliggøre udfordringer, omstændigheder, hypoteser, sammenhænge og handlemuligheder Afrunding/opsummering - Ekspertpanelet giver sine hovedkonklusioner og anbefalinger 2 - Centerchefen og kvalitetschefen giver til sidst deres overvejelser om opfølgning Evaluering - Afslutningsvist evaluerer deltagerne dagen. Input herfra anvendes af Kvalitet til at kvalitetssikre og udvikle konceptet. 1 Dialogprocessen organiseres i en cirkulær interviewproces, inspireret fra systemisk supervision, hvor det tilstræbes, at temaerne/de oplevede problemstillinger en af gangen belyses og analyseres fra forskellige perspektiver. 2 De kriterier og det baggrundsmateriale, som vil ligge til grund for eksperternes vurderinger, fremgår af bilag B. 6

7 Bilag B: De fem uddannelsesakkrediteringskriterier Kriterier for uddannelsesakkreditering Kriterier for uddannelsesakkreditering I. Behov og relevans* Uddannelsen er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov. dimittenderne finder relevant beskæftigelse eller videre uddannelse, institutionen indgår i en løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter med henblik på fortsat at sikre uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. * Kriterium I anvendes kun ved akkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. II. Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. III. Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. IV. Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. V. Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende 7

8 i praksis. Institutionen sikrer, at der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, at dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. 8