Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre medicinanvendelse på plejehjem"

Transkript

1 Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej Hillerød Tel

2 Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Forfattere: Mira El-Souri, Joan Agine, Jens Egsgaard, Hanne Herborg, Jessie Kjærsgaard, Karen Pedersen, Kirsten Pultz, Mie Riise, Charlotte Rossing, Birthe Søndergaard

3 Pharmakon, april 2012 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Forord Dette resume indeholder en kort præsentation af projektet Bedre medicinanvendelse på plejehjem med konklusioner og læringspointer. For en mere omfattende præsentation af projektets indhold og en mere detaljeret fremstilling af resultaterne henvises til rapporten. I projektet blev der udviklet og afprøvet modeller for samarbejde mellem aktørerne på lægemiddelområdet, apotek, plejehjem og almen praksis med det formål at sikre effektiv håndtering af lægemiddelrelaterede fund. Lægemiddelrelaterede fund kan eksempelvis være bivirkninger, uhensigtsmæssig anvendelse, overdoseringer m.m. Desuden var det projektets delmål at teste den kortsigtede effekt af modellerne for samarbejdet om bedre medicinanvendelse på plejehjem. Projektets afprøvning forløb i perioden december maj 2011 i Københavns Kommune, og maj 2010 maj 2011 i Horsens Kommune. Resumeet henvender sig til beslutningstagere med ansvar for implementering af lægemiddelbehandlinger, der bliver tilbudt på plejehjem. Desuden henvender det sig til de faggrupper, der varetager lægemiddelbehandlingen og den daglige omsorg for beboere på plejehjem. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Danmarks Apotekerforening og Københavns Kommune. Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter, har fået tildelt ansvar for udførelsen af delelementer af projektet. Projektet er finansieret af Apotekerfonden af Tak til beboere og deltagere fra plejesektor, apoteker, almen praksis og kommunale ressourcepersoner, som har bidraget til projektets gennemførelse. 3

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resume... 5 Kapitel 1 - Baggrund... 5 Fokus på medicinomsorg og samarbejdsmodeller Formål og delmål Organisering, finansiering og anmeldelser... 6 Kapitel 2 - Design og enheder Design Enheder... 7 Kapitel 3 - Resultater Afprøvning og implementering af medicinomsorg Udvikling og implementering af lokale samarbejdsmodeller Kortsigtede virkninger Kapitel 4 - Diskussion Diskussion af samarbejdsmodeller Diskussion af resultater fra medicinomsorg Diskussion af metode Kapitel 5 Konklusion og læringspointer Referenceliste

6 Resume Kapitel 1 - Baggrund Ældre beboere på plejehjem er oftest medicinbrugere, og mange er polyfarmacipatienter, hvilket betyder, at de er i behandling med flere lægemidler. Der er i de senere år dokumenteret betydelige problemer med kvaliteten af lægemiddelanvendelsen for ældre i behandling med flere lægemidler. Hos ældre beboere, der medicineres med støtte fra plejehjem, er der ligeledes dokumenteret kvalitetsproblemer i medicinbrugen, både generelt og for særlige patient- og lægemiddelgrupper. Klinisk farmaci er dokumenteret som en egnet mekanisme til løsning af kvalitetsproblemer ved lægemiddelanvendelse og vil kunne anvendes til at støtte implementering af teknologier til bedre lægemiddelanvendelse, fx Personlig Elektronisk Medicinprofil (PEM), dosisdispensering og interaktionskontrol. I dette projekt blev der bygget videre på erfaringer gjort i projektet Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem, hvor der blandt andet blev arbejdet med udviklingen af ydelsen Medicinomsorg. Formålet med ydelsen var at kvalitetssikre lægemiddelanvendelse hos ældre beboere på plejehjem og i hjemmepleje samt sikre, at der blev opfanget problemer og implementeret relevante løsninger for beboere og samfund. Projektet blev afprøvet i Hillerød Kommune og på Plejehjemmet Ørbygaard i Rødovre Kommune 1,2. Medicinomsorg blev defineret i projektet Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem som en gennemgang af beboerens medicinering og en medicindialog i samarbejde mellem det medicinansvarlige plejepersonale og apoteket 1. Efterfølgende kunne beboerens praktiserende læge tage stilling til, om der skulle gennemføres en lægelig medicingennemgang, dels med observationer fra det medicinansvarlige plejepersonale, dels med anbefalinger fra en klinisk farmaceutisk gennemgang gennemført på apotek som grundlag. Ud over medicinomsorg omfattede projektet Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem et kompetenceløft af plejepersonalet og kvalitetssikring af medicinhåndtering på plejehjem. Fokus på medicinomsorg og samarbejdsmodeller På ovenstående baggrund blev det vurderet hensigtsmæssigt at afprøve en model, hvor der i samarbejde mellem farmaceut og det medicinansvarlige plejepersonale drages omsorg for de ældre beboeres medicin, og hvor beboernes praktiserende læge blev inddraget ved lægemiddelrelaterede fund, som krævede hans/hendes vurdering. Samarbejdsmodellen skulle samlet sikre, at ældre beboere, som vurderes at have behov for medicinomsorg, blev identificeret, og at medicinomsorgen blev implementeret. Modellen kunne således understøtte lægens medicingennemgang i form af observationer fra det medicinansvarlige plejepersonale og anbefalinger fra den gennemførte medicinomsorg. Samarbejdsmodellen skulle udvikles i flere versioner, så disse blev tilpasset de lokale forhold. 1.1 Formål og delmål Formålet med projektet var at udvikle og teste modeller for et godt og effektivt samarbejde mellem aktørerne på medicinområdet; almen praksis, plejehjem og apotek. Projektets delmål: at udvikle og implementere konkrete, lokale samarbejdsmodeller mellem plejehjem, apotek og praktiserende læge vedrørende medicinomsorg til opfangning, vurdering og løsning af lægemiddelrelaterede fund at gennemføre en evaluering, som belyser modellernes implementerbarhed og deres evne til at forbedre kvaliteten af lægemiddelbehandlinger.

7 Problemstillinger Projektets evaluering skulle svare på følgende spørgsmål: A. Evaluering af interventionens implementerbarhed I hvilket omfang kan den afprøvede, overordnede samarbejdsmodel vedrørende medicinomsorg gennemføres i praksis, og med hvilket ressourceforbrug? B. Evaluering af interventionens effekt Hvordan kan samarbejdsmodellen vedrørende medicinomsorg påvirke lægemiddelanvendelse samt personaletilfredshed? 1.2 Organisering, finansiering og anmeldelser Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Danmarks Apotekerforening. Projektledelse og -styring blev henlagt til Danmarks Apotekerforening. Pharmakon havde ansvar for udvalgte delelementer. Ansvaret for projektets gennemførelse og faglige kvalitet blev forestået af en styregruppe bestående af: Sundhedsfaglig chef, Danmarks Apotekerforening (Projektansvarlig) Indtil april 2010: Lotte Fonnesbæk, cand.pharm. Fra april 2010: Birthe Søndergaard, cand. pharm., ph.d. Sundhedschef, Københavns Kommune Jens Egsgaard Souschef, Københavns Kommune Jessie Kjærsgaard Joan Agine, Sundhedsfaglig specialkonsulent, Københavns Kommune Hanne Herborg, Udviklingschef, cand.pharm., Pharmakon Charlotte Rossing, Afdelingsleder, cand.pharm., ph.d., Pharmakon. Følgende konsulenter blev tilknyttet projektet: Mie Riise, cand.pharm., Kredskonsulent, Danmarks Apotekerforening Karen Pedersen, cand.pharm., Kredskonsulent, Danmarks Apotekerforening. Projektet blev finansieret af Apotekerfonden af 1991 og er blevet anmeldt til Datatilsynet.

8 Kapitel 2 - Design og enheder 2.1 Design Projektet var et implementeringsprojekt, hvilket vil sige, at interventionen og samarbejdet i projektet blev løbende udviklet og tilpasset de forskellige kontekster. I projektet blev lokale modeller for samarbejde mellem apotek, plejehjem og almen praksis om ydelsen Medicinomsorg udviklet og afprøvet. Formålet med at bruge dette design var at opnå den bedst mulige læring og optimering af samarbejdsmodellerne vedr. ydelsen. Virkningsevaluering (Realistic Evaluation) 3,4 blev benyttet som analysemetode til at samle projektets resultater og anskue sammenhængen mellem aktiviteter, præstationer og de kortsigtede virkninger af samarbejdsmodellerne vedrørende ydelsen i de forskellige settings. Til vurdering af implementerbarhed blev følgende data indsamlet: registreringer fra apotek og plejehjem om lægemiddelrelaterede fund, anbefalede interventioner, henvendelser til praktiserende læge, lægemiddelændringer implementeret af læge, medicingennemgange gennemført af læge som resultat af medicinomsorg samt tidsforbrug. Desuden blev der indsamlet data ved projektets afslutning vedrørende tilfredshed blandt plejepersonale, farmaceuter og praktiserende læger. Ud over udvikling og afprøvning af samarbejdsmodeller angående medicinomsorg indgik en undersøgelse af interventionens kortsigtede virkning som led i projektet. Der blev derfor indsamlet data vedrørende de inkluderede beboeres lægemiddelanvendelse ved start og slut. Til vurdering af kvaliteten af lægemiddelbehandlingen blev der benyttet en række lægemiddelindikatorer I. Lægemiddelindikatorerne blev udviklet og afprøvet i projektet Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Enheder For at udvikle og afprøve samarbejdsmodellerne angående ydelsen blev følgende plejeenheder og apoteker inkluderet: Plejeenheder: Horsens Kommune: Plejecenter Lindehøj og Præsthøjgården Københavns Kommune: Plejecentret Hørgården og Peder Lykke Centret Apoteker: Horsens: Horsens Løve Apotek, Horsens Svane Apotek og Horsens Søndergades Apotek København: København Sønderbro Apotek Desuden var lægepraksis i de to kommuner blevet inviteret til at være en del af samarbejdsmodellen. Der var opstillet et mål for antal inkluderede beboere i Horsens på 100 og i København på 200 beboere. De inkluderede beboere skulle være over 65 år, bruge flere lægemidler (3+) og være i behandling med mindst et lægemiddel inden for de udvalgte lægemiddelgrupper psykofarmaka og analgetika. Repræsentanter fra kommunerne, Danmarks Apotekerforening (DA) samt forskere fra Pharmakon deltog i arbejdsgrupper, som havde til formål at støtte implementeringen af de lokale samarbejdsmodeller. I Lægemiddelindikatorer er defineret som målbare variable, som der er evidens for eller konsensus om, og som er anvendelige til at fastlægge graden af kvaliteten og dermed ændringer i kvaliteten af lægemiddelordinationerne 7

9 Kapitel 3 - Resultater Virkningsevaluering blev anvendt som evalueringsmetode. Nedenstående figur giver et samlet billede af de ressourcer, der var tilgængelige i projektet, hvilke aktiviteter, der blev afprøvet, samt implementerbarheden af aktiviteterne og de kortsigtede virkninger. De enkelte elementer i figuren vil blive præsenteret i de følgende afsnit. Problem Formål Ældre beboere i behandling med megen medicin, hvor der ikke systematisk ses på den samlede medicinering. Mangelfuld samarbejde mellem aktørerne på medicinområdet vedrørende håndtering af lægemiddelrelaterede fund Udvikling og afprøvning af modeller for et godt og effektivt samarbejde mellem aktørerne på medicinområdet Ressourcer Aktiviteter Præstationer Kortsigtet virkning Apoteksfarmaceuter Plejehjemsledelse Almenpraktiserende læger Plejehjemspersonale Kommunale medarbejdere med ansvar for området Danmarks Apotekerforening (DA) Pharmakon Samarbejdsmodel (Horsens) Besøg i almen praksis Introduktion af projektet Aftaler om kommunikation Arbejdsgruppemøder Gennemførte medicinomsorg (MO), dokumentation, frafald af beboere, farmaceuters/ plejepersonalets udfordringer samt status på samarbejde mellem dem og med almen praksis. Samarbejdsmodel (København) Workshopper Forventningsafstemning og aftaler om kommunikation Arbejdsgruppemøder (København) Gennemførte MO, dokumentation, frafald af beboere, farmaceuters/ plejepersonalets udfordringer samt status på samarbejde mellem dem og med almen praksis. Medicinomsorg Kompetenceløft og træning af ydelse til farmaceuter Introduktion og træning af ydelse til plejepersonale Ydelsen MO Implementeringsstøtte. Horsens: 13 besøg i almen praksis Arbejdsgruppemøder (4) 2 plejehjemsledere, 1 apoteker samt 1 repr. fra DA deltog. København: Workshopper : 1 pr. pleje-hjem Arbejdsgruppemøder (4) 1 repr. fra kommunen, apotekets souschef, 1 repr. fra plejehjem, 1 læge samt 1 repr. fra DA deltog. Deltagere i kompetenceløftet Horsens: 4 farmaceuter, 1 apoteker, personale fra plejehjem. København: 5 farmaceuter, personale fra plejehjem Farmaceuters tilfredshed med kompetenceløftet: København: 5,0 (skala 1-5) Horsens: 4,8 (skala 1-5). 190 MO gennemført. 990 lægemiddelrelaterede fund (LRF) afdækket. 5,2 LRF pr. beboer ± 2,8. 75 % af ændringsforslagene blev formidlet til læge. 48 % blev accepterede. 60 % af ændringsforslagene var relevante eller meget relevante Farmaceuten blev identificeret som en god samarbejdspartner og en ressource af plejepersonalet. Der var stor variation mellem de forskellige plejehjem og de to kommuner i forhold til, hvordan samarbejdet mellem plejehjem, apotek og almen praksis havde kørt. 8 af 18 lægemiddelindikatorer inden for psykofarmaka, smertebehandling, antidiabetika samt generelle indikatorer blev rykket i en positiv retning. Der blev identificeret 163 LRF vedrørende risikosituationslægemidler (lægemidler involverede i utilsigtede hændelser). 122 ændringsforslag blev formidlet til læge, 45 % heraf blev accepteret. Medvirkende faktorer i kontekst Lægerne var midt i overenskomstforhandlinger i projektforløbet, og mange læger afslog derfor at gøre andet end at modtage patienter. Ledelsesopbakning (plejehjem og apotek), ressourcer, ejerskab i forhold til projekt, lydhørhed over for samarbejdspartnere. Organisation på plejehjem og apotek, forskellige holdninger, forskellige behandlingstraditioner. Figur 1: Overblik over projektets ressourcer, aktiviteter, præstationer samt den kortsigtede virkning af aktiviteterne i projektet 8

10 3.1 Afprøvning og implementering af medicinomsorg Kompetenceløft for farmaceuter og plejehjem Kompetenceløftet blev designet med det formål at udbygge og opdatere farmaceuternes faglige viden i forhold til farmaceutisk omsorg, medicinsk behandling inden for projektets sygdoms- og lægemiddelgrupper, generel farmakoterapi i forhold til ældre samt viden inden for kommunikation og samarbejde. Desuden fik farmaceuterne mulighed for at møde plejepersonalet, træne ydelsen sammen med dem og etablere et godt udgangspunkt for det videre samarbejde. Plejepersonalet fik et kompetenceløft inden for kommunikation og samarbejde og forståelse for de problemstillinger farmaceuterne finder i forhold til beboernes medicinering. I København deltog 5 farmaceuter i kompetenceløftets fem dage. 7 plejehjemspersonale deltog fra det ene plejehjem, og 4 fra det andet, samt to repræsentanter fra Københavns Kommune i kompetenceløftets tredje dag. Kompetenceløftet blev evalueret til 5 (på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget godt) af 3 farmaceuter. I Horsens deltog 4 farmaceuter samt en apoteker i kompetenceløftets to første dage, og herudover deltog 7 plejepersonale på den tredje dag. De første 2 dage af kompetenceløftet blev evalueret til 4,8 af alle 4 farmaceuter og apotekeren. Den anden del af kompetenceløftet, hvor plejepersonalet også deltog, blev evalueret til 4,7 af 12 deltagere Ydelsen Medicinomsorg Beboere med behov for ydelsen blev identificeret ved medicinomsorg (MO). Deres medicinering blev gennemgået systematisk, og der blev identificeret lægemiddelrelaterede fund (LRF) samt mulige løsninger. Plejepersonale og apotek skulle herefter vurdere de LRF. De aftalte, til hvem og hvordan de skulle formidle ændringsforslag i forhold til beboernes medicin til praktiserende læge. Hvis der skulle foretages ændringer, blev der fulgt op på resultatet af disse. Der blev inkluderet 266 beboere. I alt fik 190 beboere MO, 118 i København og 72 i Horsens. Der blev i gennemsnit fundet 5,2 LRF pr. beboer. Der blev identificeret flere LRF pr. beboer i København end i Horsens, hhv. 5,8 og 4,7. 75 % af de ændringsforslag, som fremkom ved MO, blev forelagt lægen. Af de samlede besvarelser viste det sig, at 48 % af ændringsforslagne blev accepteret. Der var større acceptrate i Horsens (56 %) end i København (46 %). Ændringsforslagene blev af lægerne vurderet som relevante eller meget relevante ved 60 % af de samlede besvarelser. Det viste sig, at ved 62 % af MO blev flere end tre ændringsforslag pr. MO forelagt til lægen. Det viser, at der var meget at rette op på i beboernes medicinske behandling. Der er tendens til at jo færre ændringsforslag pr. MO, desto større sandsynlighed for, at lægen accepterer det enkelte forslag. Ved 36 % af de besvarede lægeblanketter angav lægerne, at det ville være relevant at gennemføre en lægelig medicingennemgang på baggrund af oplysninger fra MO. Tidsregistreringer på apotek og plejehjem viste, at der blev gennemsnitligt brugt 82 minutter pr. MO på apotek og 64 minutter på plejehjem. Dokumentationsopgaven lå hos apoteket. Gennemsnitligt har de praktiserende læger brugt 9,6 minutter pr. beboer på kommunikationen vedrørende beboernes medicin i projektet. 9

11 3.2 Udvikling og implementering af lokale samarbejdsmodeller Apotekets rolle var at gennemføre MO i samarbejde med plejehjem efter manual for Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmepleje. Som udgangspunkt stod plejehjemmet for en efterfølgende dialog med læge. Apoteket stod desuden for at følge op på de aftaler, der blev lavet. Plejehjemmenes rolle var at identificere ældre i målgruppen for MO, indsamle samtykke, opdatere beboernes medicinoversigt, således at den blev opdateret i forhold til receptmedicin, håndkøbsmedicin, naturlægemidler, kosttilskud, samt hvis der evt. var foretaget medicinafstemning. Plejehjemmene skulle desuden sende et udfyldt symptom- og diagnoseskema, samt deltage i en medicindialog med apoteket om beboernes medicin og evt. efterfølgende dialog med læge. De praktiserende lægers rolle i forhold til MO var, at de skulle tage stilling til de forelagte LRF af MO og deres relevans samt at tage stilling til, om de skulle handle i forhold til forslag, eller om de evt. skulle gennemføre en lægebaseret medicingennemgang. Tilfredsheden blandt plejepersonalet blev afdækket ved fokusgruppeinterview i de enkelte plejehjem. Et spørgeskema om tilfredshed og vurderede effekter blev sendt ud til 65 læger, hvoraf 30 (46 %) valgte at besvare det. Et lignende spørgeskema blev sendt til farmaceuterne. Tre valgte at besvare (33 %) Udvikling af lokal samarbejdsmodel i Horsens Den lokale samarbejdsmodel mellem apotek og plejehjem i Horsens blev etableret i forbindelse med kompetenceløftet ved projektstart. For at etablere et samarbejde med beboernes praktiserende læger blev der gennemført en besøgsrunde til alle praktiserende læger. Formålet med besøgsrunden var at gøre projektet og ydelsen MO synlige for de praktiserende læger for derigennem at opnå tillid til MO fra almen praksis. For at følge op på de lokale aftaler og på projektets fremdrift blev der afholdt arbejdsgruppemøder kvartalsvis, hvor plejehjemsledelse, en kredskonsulent fra Danmarks Apotekerforening (DA) samt en apoteker deltog. Formålet med møderne var at drøfte projektets fremgang og følge op på praktiske udfordringer løbende. Kredskonsulenten stod for afholdelse og afrapportering af møderne. Kredskonsulenten fra DA tilbød implementeringsstøtte til farmaceuterne under hele projektforløbet. Farmaceuterne kunne kontakte kredskonsulenten for afklaring af tvivlsspørgsmål vedrørende samarbejdet med hhv. plejehjem og almen praksis Implementerbarhed af og tilfredshed med lokal samarbejdsmodel i Horsens Plejepersonalesynspunkter og tilfredshed Der var stor tilfredshed med samarbejdet med apoteket. Plejepersonalet anså MO som en god anledning til, at beboernes medicinering og behandling generelt blev revurderet. Farmaceutens faglighed blev synlig for plejepersonalet. Plejepersonalet sagde, at det organisatoriske omkring MO kørte godt. Der var stor tilfredshed med ydelsen blandt plejepersonalet, som følte at have fået et kompetenceløft i forhold til dialogen med lægen. De følte også, at de blev mere aktive i forhold til dialogen med lægen om beboernes medicin. De følte, at indsatsen stod mål med tidsforbruget, og at de alle sammen lærte noget. Nogle sagde, at de fremover ville ringe til farmaceuten, hvis de havde spørgsmål om medicinen. Implementerbarhed dokumenteret ved arbejdsgruppemøder 10

12 Referater fra de 4 arbejdsgruppemøder dokumenterer, at samarbejdet mellem apotek og plejehjem kørte godt. Farmaceuterne oplevede, at det var vigtigt at involvere plejepersonalet i verificeringen af de LRF og i, hvilke løsninger egnede sig til beboeren, og som ikke før var blevet afprøvet. Der blev aflagt besøg hos 13 lægepraksis; 2 afviste at få besøg. Besøgene blev foretaget af en apoteker og en plejehjemsleder. De sagde, at honorering fyldte meget hos lægerne, men at de generelt følte, at besøgene hjalp med at få afklaret apotekets rolle i projektet, og at apoteket kunne figurere som underleverandør. Lægernes synspunkter og tilfredshed i Horsens 18 læger fra Horsens (60 % af lægerne fra Horsens) valgte at besvare spørgeskemaet om tilfredshed og vurderede effekter. I forhold til det generelle indtryk af projektet og ydelsen viste spørgeskemaundersøgelsen, at: (n=2) 11 % var positive, (n=8) 44 % var neutrale og (n=1) 6 % var negative. Generelt viste undersøgelsen, at lægerne i Horsens var overvejende neutrale over for apotekets rolle i projektet. Undersøgelsen viste, at lægerne havde et godt samarbejde med plejepersonalet, og kun en lille andel af dem (11 %) anså MO i samarbejde med plejepersonale for at være en del af apotekets professionelle opgave Udvikling af lokal samarbejdsmodel i København Den lokale samarbejdsmodel mellem apotek, plejehjem og almen praksis blev etableret i forbindelse med en workshop pr. plejehjem. Deltagerne var læger, farmaceuter og plejepersonale. For at følge op på de lokale aftaler blev der afholdt arbejdsgruppemøder kvartalsvis med repræsentanter fra de to københavnske plejehjem, almen praksis, apotek, Danmarks Apotekerforening og Pharmakon. Møderne tog udgangspunkt i en fast dagsorden, hvor fokus var på implementering og løsning af praktiske problemstillinger vedr. projektet. Kredskonsulenten fra DA stod for afholdelse og afrapportering af møderne. Kredskonsulenten fra DA tilbød implementeringsstøtte til farmaceuterne under hele projektforløbet. Farmaceuterne kunne kontakte kredskonsulenten for afklaring af tvivlsspørgsmål vedrørende samarbejdet med hhv. plejehjem og almen praksis. Implementerbarhed af og tilfredshed med lokal samarbejdsmodel i København Plejepersonalesynspunkter og tilfredshed Der var generel tilfredshed med samtalerne med farmaceuterne. Der kom gode snakke, hvor de følte, at farmaceuten havde styr på lægemidlerne, mens de selv bidrog med kendskabet til beboernes helbredstilstand. Samtalerne blev oplevet som faglig sparring og farmakologisk opdatering. Plejepersonalet på plejehjem B oplevede det dog utilfredsstillende, hvis farmaceuterne fokuserede for meget på det farmakologiske og ikke var gode til at lytte til personalet og deres kendskab til beboerens helbredstilstand. På plejehjem B var der generel mangelfuld implementering af samarbejdet mellem apoteket og plejehjem. Plejepersonalet sagde, at de var overbeviste om, at nogle af problemstillingerne vedr. samarbejdet med apoteket kunne tages i opløbet, hvis ledelsen deltog i arbejdsgruppemøderne. Implementerbarhed dokumenteret ved arbejdsgruppemøder 4 arbejdsgruppemøder blev afholdt, hvor repræsentanter fra Københavns Kommune, apotekets souschef, kvalitetskoordinator og udviklingssygeplejerske på plejehjem A, en praktiserende læge, en repræsentant fra Pharmakon og kredskonsulenten deltog. På plejehjem A syntes personalet, at samarbejdet med apoteket var godt kørende, og at der var tilfredshed og engagement til at gennemføre MO. Der var repræsentanter fra dette plejehjem på alle arbejdsgruppemøder.

13 Ingen repræsentanter fra plejehjem B deltog i de første to arbejdsgruppemøder. Det blev vurderet, at der var behov for en selvstændig indsats over for dette plejehjem for at få et samarbejde op at stå. Derfor blev der aftalt et særskilt møde med plejehjemmets ledelse, hvor en repræsentant fra kommunen og DA deltog. Apoteket blev orienteret om, at personalet på plejehjem B var utilfreds med de medicindialoger, hvor farmaceuten blev opfattet som belærende og for lidt lyttende. Dette blev formidlet videre til apotekets ledelse, som tog en snak med farmaceuterne om det. Lægernes synspunkter og tilfredshed i København 12 læger fra København (34 % af lægerne fra København) valgte at besvare spørgeskemaet. I forhold til det generelle indtryk af projektet og ydelsen viste spørgeskemaundersøgelsen, at: (n=5) 42 % var positive, (n=2) 17 % var neutrale, og (n=2) 17 % var negative. Lægerne i København var overvejende positive i forhold til apotekets rolle. Flere læger udtrykte ønske om at kommunikere med farmaceuterne direkte. 42 % af de københavnske læger anså MO i samarbejde med plejepersonale for at være en del af apotekets professionelle opgave. Farmaceutsynspunkter og tilfredshed Alle tre farmaceuter, der besvarede spørgeskemaet, var generelt positive i forhold til projektet. Alle tre farmaceuter var enige eller delvis enige i: at de har fået et kompetenceløft på ældreområdet og følt sig faglig rustet til at gennemføre MO at de har oplevet en nærmere kontakt med plejehjemspersonale igennem projektet, og at det har været nyttigt at få løftet plejepersonalets kompetencer i forbindelse med medicineringsprocessen på plejehjemmet at der har været gensidig anerkendelse mellem de praktiserende læger og apotekspersonalet. 3.3 Kortsigtede virkninger Lægemiddelanvendelse For at vurdere lægemiddelanvendelsen af de beboere, der modtog MO sammenlignes medicinlisterne ved projektstart og ved projektets afslutning. Hertil bruges lægemiddelindikatorer som indikatorer for behandlingernes kvalitet. Kun de beboere, der modtog MO og havde en medicinliste ved projektstart og en medicinliste ved projektets afslutning blev inkluderet i undersøgelsen. Dette gælder for 171 beboere; 106 beboere i København og 65 beboere i Horsens. 8 af 18 indikatorer inden for psykofarmaka, antidiabetika, smertestillende midler samt generelle indikatorer bevægede sig i en positiv retning Risikosituationslægemidler Der blev foretaget en analyse af de LRF, hvor lægemidlet tilhørte risikosituationslægemidler. Risikosituationslægemidler 5 er lægemidler, som faktuelt har ført til forebyggelige utilsigtede hændelser af alvorlig karakter. Det var tydeligt, at risikosituationslægemidler tilhørende antidepressiva, antitrombotiske midler og lægemidler tilhørende NSAID-gruppen i højere grad blev accepteret af lægen. Dog viser den gennemsnitlige acceptrate vedrørende risikosituationslægemidler på 45 %, at der ikke er forskel på acceptraten i forhold til forslag, der vedrører andre lægemidler. Her var acceptraten på 48 %. Det vil sige, at alvorlighedsgraden af de lægemidler, som ændringsforslagene vedrørte, ikke umiddelbart spillede en rolle i forhold til, hvorvidt de blev accepteret af lægen.

14 Kapitel 4 - Diskussion 4.1 Diskussion af samarbejdsmodeller Samarbejde mellem apotek og plejehjem På et enkelt plejehjem blev der ikke til fulde implementeret en model, som fungerede for plejehjemmet. Projektet blev ikke prioriteret af plejehjemmet; apoteket leverede ikke den aftalte ydelse, og da der opstod problemer, blev der ikke fra parternes side fundet en løsning, der var tilfredsstillende. Dette afspejler antageligvis, hvad der netop vil ske i praksis, såfremt et tiltag ikke har den nødvendige ledelsesmæssige overvågenhed, der sikrer, at der tilføres ekstra ressourcer, såfremt der opstod problemer. Ledelsen på dette plejehjem havde fra starten tvivl om, hvordan ydelsen kunne bidrage positivt til plejehjemmets dagligdag. Det har været svært at få plejehjemmet til at deltage i diverse implementerings tiltag i projektperioden. På dette plejehjem har 2 læger ca. 60 % af plejehjemmets beboerne, og dette lægehus er beliggende tæt på plejehjemmet. Lægerne kommer ca. 2 gange om ugen på plejehjemmet for at tilse deres patienter. Det betyder i praksis, at plejehjemmet ikke på samme måde som andre plejehjem har haft et behov for adgang til lægemiddelfagligt personale for at opnå en tryghed ved beboernes medicinering. Der har ikke været et behov for kvalitetssikring af beboernes medicinering, som ellers ses på andre plejehjem. Dette viser, ligesom det er set i mange andre projekter, at et samarbejde kun kommer op at stå, såfremt der er et ønske og behov for samarbejde hos parterne 6. Lydhørhed og kommunikation er her altafgørende for implementering af ydelserne og samarbejde samt for løsning af eventuelle konflikter, der måtte opstå undervejs. På de resterende 3 plejehjem blev samarbejdet om MO mellem apotek og plejehjem godt modtaget. Plejehjemmet oplevede, at apoteket bidrog positivt i forhold til beboernes medicinering, og plejehjemmene havde fået øjnene op for en lægemiddelfaglig kompetence, de ikke tidligere havde set. Tidligere forskning har vist at et samarbejde mellem apotek og plejehjem styrkes yderligere ved, at apoteket tilbyder en flerdimensionel intervention som f.eks. den, der blev leveret i Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem 1. Her blev der leveret et kompetenceløft af plejepersonalet i forhold til viden om medicin og medicinhåndtering, en kvalitetssikringsydelse af medicinhåndteringen ud over MO. Interventionen og samarbejdet med apoteket var her mere synlige for plejepersonalet, hvis tilfredshed med samarbejdet var utvetydig stor på alle 4 deltagende plejehjem Samarbejde med almen praksis Når der ses på de samlede resultater, herunder effekten på lægemiddelbehandlingen, giver denne undersøgelse ikke en så stærk forbedring af lægemiddelbehandlingen, som det er set i andre studier, hvor en mere integreret kliniskfarmaciydelse er leveret, indeholdende kvalitetssikring af medicinhåndtering og kompetenceløft af plejepersonale ud over MO 1,2. Acceptraten i Horsens (56 %) var højere end i København (46 %), hvilket dels kan skyldes, at medicindialogen i Horsens foregik i højere grad som en kvalificering af de forslag, farmaceuten kom med, dels at der ved projektstart blev foretaget besøg af alle berørte almene praksis i Horsens for at gøre projektet mere synligt og samarbejdet lettere at etablere. Noget andet, der kunne forklare den højere acceptrate i Horsens end i København var, at beboerne havde et større forbrug af medicin i Horsens og flere problematiske behandlingsregimer ifølge lægemiddelindikatorerne; dette ville formentlig også øge sandsynligheden for, at farmaceuterne identificerede flere relevante LRF. 13

15 Undersøgelse af lægernes tilfredshed viser dog, at lægerne i København var generelt mere positive over for apotekets rolle i MO end lægerne i Horsens. Det kan skyldes, at lægerne i København som udgangspunkt var mere positive. 4.2 Diskussion af resultater fra medicinomsorg Der er en relativt højere andel af LRF, end der tidligere er set 1,2,6,7,8. Dette kan skyldes, at der i dette projekt var fokus på at se på den samlede medicinering, inklusiv naturlægemidler og håndkøbslægemidler. Der var flere læger ind over behandlingen af beboerne. Det kunne eksempelvis være speciallæger på ambulatorier eller psykiatere. Som udgangspunkt formidledes evt. ændringsforslag til beboerens praktiserende læge. Hvis det ikke var den praktiserende læge, der havde ordineret det lægemiddel, ændringsforslaget omhandlede, ville den praktiserende læge ikke acceptere forslaget. Det ville påvirke acceptraten i en negativ retning. Et stort antal ændringsforslag er blevet forelagt lægen pr. MO, og der er tilsvarende få forelagte forslag, der er blevet accepteret pr. MO. Det kan tyde på, at opgaven om at prioritere, hvilke ændringer i beboernes medicin skulle implementeres først, blev overlagt til lægen. Som udgangspunkt skulle dette ske i medicindialogen mellem farmaceut og plejepersonale. Plejepersonalets omsorgsmæssige observationer blev brugt for lidt i forhold til at prioritere, hvad der skulle forelægges lægen. Det kan tyde på, at der i visse tilfælde blev lavet en teknisk medicingennemgang Diskussion af metode Dette projekt var designet som et implementeringsprojekt, hvor fokus var på implementering af og samarbejde om en allerede udviklet ydelse. Det betød, at det, der blev lagt stor vægt på, var etableringen af samarbejdsmodellerne samt implementeringen af ydelsen. Der var løbende sparring med apotekerne og støtte til at levere ydelsen, og der blev etableret arbejdsgrupper til at sikre, at samarbejdet mellem parterne kørte. Der blev som del af evalueringen gennemført en effektundersøgelse af lægemiddelanvendelse. Hertil blev relevante lægemiddelindikatorer benyttet. Antallet af beboerne var dog ikke tilstrækkelig til at kunne drage solide konklusioner. For et klarere billede af, hvad ydelsen bidrog med i forhold til de enkelte beboere, skal man kigge på de identificerede LRF, de foreslåede og de accepterede interventioner og ikke mindst de beskrevne cases, som findes i rapporten. Det blev valgt at benytte virkningsevaluering for at danne et samlet overblik over projektets anvendte aktiviteter, ressourcer, præstationer og virkninger. Virkningsevaluering og programteori bidrog med et overblik over de mekanismer, der ligger til grund for konstruktionen af ydelsen og aktiviteterne i projektet.

16 Kapitel 5 Konklusion og læringspointer Konklusion Der blev gennemført 190 medicinomsorg på plejehjemsbeboere i København og Horsens. Der blev identificeret gns. 5,2 lægemiddelrelaterede fund blandt plejehjemsbeboerne, som ikke tidligere har været identificeret, hvoraf 75 % blev forelagt læge. Af de besvarelser, der blev modtaget fra lægen, viste det sig, at 48 % af ændringsforslagene blev accepteret. 60 % af henvendelserne til almen praksis blev vurderet som relevante eller meget relevante. De største acceptrater sås ved ændringsforslag vedrørende risikosituationslægemidler tilhørende NSAID, blodfortyndende medicin og antidepressiva. Acceptraterne var på hhv. 86 %, 50 % og 47 %. Der blev udviklet lokale samarbejdsmodeller mellem parterne på medicinområdet (plejehjem, apotek og almen praksis). Farmaceuten blev identificeret som en god samarbejdspartner og en ressource af plejepersonalet. Der var variation mellem de forskellige plejehjem og de to kommuner i forhold til, hvordan samarbejdet mellem plejehjem, apotek og almen praksis havde kørt. Erkendelse af behov for samarbejde, ledelsesopbakning både på apotek og på plejehjem, styrket indsats i forhold til etablering af samarbejde og opbygning af dialog mellem samarbejdsparterne er vigtige faktorer i den forbindelse. Det synes vigtigt, at der løbende arbejdes med samarbejdet og kommunikationen mellem parterne for at opnå et godt samarbejde om medicinomsorg, herunder at afstemme forventninger til hinanden og følge op, når det går skævt. Det er vigtigt, at plejepersonalet bidrager med deres omsorgsmæssige viden om beboeren for, at ændringsforslagene kan blive mere kvalificerede. Læringspointer Behovsafdækning på plejehjem er afgørende for at levere en ydelse, der opleves relevant. Det er væsentligt at undersøge, hvilke behov de enkelte plejehjem har, og være lydhør over for dette. Ledelsesopbakning er en forudsætning for organisatorisk forankring af ydelser. Kommunikation om samarbejdet er afgørende for en succesfuld implementering, specielt når der opstår problemer. Der er flere behandlere, der ordinerer medicin til ældre plejehjemsbeboere. Eventuelle ændringsforslag, der vedrører et lægemiddel, som er ordineret af en anden læge end den, apoteket/plejehjemmet henvender sig til, vil betyde, at forslaget ikke accepteres. Det vil påvirke acceptraten. En kliniskfarmaciydelse indeholdende kompetenceløft af personale, kvalitetssikring af medicineringsrutiner og medicinomsorg, har i andre projekter vist en øget effekt og fastholdelse af intern kompetence om medicin på plejehjemmet. 15

17 Referenceliste 1 Rossing C, El-Souri M, Herborg H, Pultz K, Aagaard Thomsen L. Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem. Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse. Evalueringsrapport. Pharmakon Rossing C, El-Souri M, Herborg H, Pultz K, Aagaard Thomsen L. Bedre brug af medicin på plejehjem Ørbygaard. Arbejdsrapport. Pharmakon Larsen-Dahler Peter, Krogstrup Hanne Katrine. Nye Veje i Evaluering. Odense: System Academic, Pawson, Pay, Tilley, Nick. Realistic Evaluation. London: SAGE Publications, Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser. København: Lægemiddelstyrelsen, Knudsen P, Rossing C. Temarapport: Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark. Hillerød: Pharmakon; Dam P, Herborg H, Pultz K, Radin M, Rossing C. Det gode ældreliv medicinering og medicinindtagelse. Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund. Danmarks Apotekerforening, Nørrebro Apotek og Pharmakon; Søndergaard B, Herborg H, Knudsen P, Rossing C. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Hillerød: Pharmakon; Aagaard Thomsen L, Herborg H, Rossing C. Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor. Pharmakon 2011.

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt Rapport April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Evalueringsrapport April 2010 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet

Læs mere

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Oktober 2018 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 pharmakon.dk Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse

Læs mere

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Version 2 Januar 2019 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 pharmakon.dk Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Kommuner opruster på medicinsikkerhed 6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 oktober

Læs mere

Bedre Brug af Medicin på Plejehjem Ørbygård

Bedre Brug af Medicin på Plejehjem Ørbygård Bedre Brug af Medicin på Plejehjem Ørbygård Arbejdsrapport April 2010 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Bedre Brug af Medicin på Plejehjem Ørbygård Arbejdsrapport

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund

Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Det Gode Ældreliv

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Resume og konklusioner April 2010 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Sundheds og Omsorgsudvalget Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Dette notat

Læs mere

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN KASTANJEHAVEN TROELS-LUNDS VEJ 25 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER ELLEN FOGH ANDERSEN [Tilsynet er aflagt d. 26. januar

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Samlet arbejdsrapport September 2014 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et

Læs mere

Implementering af medicingennemgang til beboere i kommunale plejeboliger i Region Hovedstaden med fokus på nedbrydning af kendte barrierer

Implementering af medicingennemgang til beboere i kommunale plejeboliger i Region Hovedstaden med fokus på nedbrydning af kendte barrierer Medicinfunktionen Koncern Praksis Koncern Praksis Medicinfunktionen Implementering af medicingennemgang til beboere i kommunale plejeboliger i Region Hovedstaden med fokus på nedbrydning af kendte barrierer

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Udarbejdet af: Anita Mink, Tina Drud Due & Frans Boch Waldorff.

Udarbejdet af: Anita Mink, Tina Drud Due & Frans Boch Waldorff. Udvikling og evaluering af en ny samarbejdsmodel mellem almen praksis og plejecentre i Frederiksberg Kommune. Udarbejdet af: Anita Mink, Tina Drud Due & Frans Boch Waldorff. Med drøftelse og input fra

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 93. årgang Nr. 4 Maj 2017

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 93. årgang Nr. 4 Maj 2017 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 93. årgang Nr. 4 Maj 2017 Patientansvarlig læge erstatter kontaktpersonordning Brug af patientrapporterede oplysninger i psykiatrien Virker kvalitetsforbedringsprogrammer

Læs mere

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført Resume: Hvordan kan apoteket bedre samarbejdet med de lokale plejehjem til gavn for personalet på såvel apoteket som på plejehjemmet? Det satte farmakonomerne Bodil Christensen og Jannie Kristiansen sig

Læs mere

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 546717 Dato: 20-02-2018 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: 2. Baggrund: Sikker og effektiv medicinbrug til nydanskere - Med henblik på forbedring

Læs mere

Medicingennemgang i praksis

Medicingennemgang i praksis Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering

Læs mere

Psykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel

Psykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Oplæg til drøftelse af sundhedsopgaven på det sociale område På

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

De studerendes evaluering af 3926-F15 Studieophold på apotek

De studerendes evaluering af 3926-F15 Studieophold på apotek D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T De studerendes evaluering af 3926-F15 Studieophold på apotek 2015 Lotte Stig Nørgaard og Mette

Læs mere

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 232498 Brevid. 1917807 Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune 15. september 2014 - Et samarbejdsprojekt mellem Roskilde

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version 1.1-2011 Marts 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Færdigudvikling og evaluering af en regionalt

Læs mere

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008 Temarapport Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008 6. juni 2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Tværgående

Læs mere

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Orientering om Årsrapport på sundhedsfaglige tilsyn og medicintilsyn på botilbud ved BDO i 2018

Orientering om Årsrapport på sundhedsfaglige tilsyn og medicintilsyn på botilbud ved BDO i 2018 Punkt 6. Orientering om Årsrapport på sundhedsfaglige tilsyn og medicintilsyn på botilbud ved BDO i 2018 2018-043733 Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender til s orientering afrapporteringen for 2018

Læs mere

Ansøgningsskema for puljeprojekt:

Ansøgningsskema for puljeprojekt: Ansøgningsskema for puljeprojekt: Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper Frist for indsendelse af ansøgning 11. december

Læs mere

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010. Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen

Læs mere

SUOC - Team Sundhed og Udvikling 28. februar 2018

SUOC - Team Sundhed og Udvikling 28. februar 2018 NOTAT SUOC - Team Sundhed og Udvikling 28. februar 2018 M-sag ÆSU april 2018 Uanmeldt kommunalt tilsyn 2017 i Din Fleksible Service (DFS) På foranledning af Ældre- og Sundhedsudvalgets forespørgsel om

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Rapport - udviklingsprojekt April 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

Brug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre

Brug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Brug af lægemidler ved demens - informationsmateriale udarbejdet til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Søren Troels Christensen Farmaceut, ph.d. Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab

Læs mere

Medicingennemgang i praksis

Medicingennemgang i praksis Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering

Læs mere

Socialpædagogisk Center Næstved

Socialpædagogisk Center Næstved Socialpædagogisk Center Næstved VI HAR 450 BORGERE OG 334 FASTANSATTE HERAF HAR VI MEDICINHÅNDTERING PÅ CA. 250 BORGERE, SAMT ALLE SYGEPLEJEOPGAVER PÅ ALLE BORGERE. Historie: 450 borgere er fordelt på

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport 30. sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.1 August - 2010 Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2015 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN KASTANJEHAVEN TROELS-LUNDS VEJ 25 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER ELLEN FOGH ANDERSEN [Tilsynet er aflagt d. 19. november

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig

DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig university of copenhagen Københavns Universitet DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig Publication date: 2017 Citation for published version

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Pharmakon 2011 1 2 Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4 Evalueringsrapport Nedlukning af Videobaseret udskrivningskonference Telemedicinsk forebyggelsesprojekt på Frederikssund Hospital afd. B1/B2 i samarbejde med Halsnæs Kommune og praktiserende læger. Indhold

Læs mere

15. december Faglige kvalitetsoplysninger

15. december Faglige kvalitetsoplysninger 15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til

Læs mere

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Sosu er til kamp mod medicinfejl

Sosu er til kamp mod medicinfejl Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,

Læs mere