Rens luften på plejehjemmet Røgfri arbejdstid og beboernes rygning på tre plejecentre

Transkript

1 Evalueringsrapport Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Rens luften på plejehjemmet Røgfri arbejdstid og beboernes rygning på tre plejecentre

2 Symbol på ren luft Kræftens Bekæmpelses symbol for ren luft er kanariefuglen, fordi kanariefugle blev brugt i minerne som advarsel. Så længe fuglen synger, er luften god. Læs mere: Rens luften på plejehjemmet Røgfri arbejdstid og beboernes rygning på tre plejecente Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse & Dokumentation Strandboulevarden København Ø Tekst: Sofie Lund, cand.scient. Bodil Schroll Harboe, cand.comm. Redaktion: Astrid Knudsen, cand.scient. Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, ph.d. Layout: Ida Marie Mosberg Christoffersen, stud.comm. Malene Lytsen, cand.mag. Rapporten citeres: Kræftens Bekæmpelse. Rens luften på plejehjemmet Røgfri arbejdstid og beboernes rygning på tre plejecentre Rapporten kan hentes i elektronisk form på ISBN: Copyright Kræftens Bekæmpelse Alle rettigheder forbeholdes.

3 Indholdsfortegnelse Resumé Anbefalinger og pointer fra projekt Rens luften på plejehjemmet... 2 Viden og dialog om tobaksrøg i arbejdsmiljøet... 2 Indførsel af røgfri arbejdstid... 3 Begrænsning af udsættelse for tobaksrøg fra boligerne Baggrund... 6 De tre plejecentre Metode... 9 Elementer i arbejdet med Rens luften på plejehjemmet Kommunikation til medarbejderne om projektet Resultater og erfaringer Evalueringsmetode Processen Arbejdet med at indføre røgfri arbejdstid Arbejdet med at begrænse tobaksrøg i arbejdsmiljøet Fokuspunkter: Mindre udsættelse for tobaksrøg i plejesektoren Bilag Bilag 1: Faktaark om røgfri arbejdstid (1) Bilag 2: Faktaark om røgfri arbejdstid (2) Bilag 3: Fakta om tobaksrøg i omgivelserne... 47

4

5 Resume Resumé Projekt Rens luften på plejehjemmet handlede om at finde nye veje til at forene omsorg for de ældre på plejecentrene med et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Projektet omfattede alle ansatte på Allerød Kommunes tre plejecentre og blev til i et samarbejde mellem kommunen og Kræftens Bekæmpelse, støttet af Forebyggelsesfonden. Medarbejderne i plejesektoren er udsat for kræftfremkaldende stoffer fra tobaksrøg i arbejdsmiljøet, fordi de yder omsorg og pleje i beboernes boliger, hvor der ryges. Røgen spreder sig fra beboernes boliger til resten af plejehjemmet. Dermed indånder de andre beboere også røgen, og rygningen giver desuden risiko for brand. Medarbejdernes udsættelse for tobaksrøg er svært at tale om. De er bekymrede for at være udsat, men ønsker heller ikke at tage røgen fra de gamle. Formålet med projektet var at tage hul på dialogen på plejecentrene om, hvordan man kan reducere udsættelsen for tobaksrøg i arbejdsmiljøet. Medarbejderne fik fælles viden om tobaksforurenet luft. Deres holdninger til og egen udsættelse for tobaksrøg blev afdækket gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews, og de fik mulighed for at reflektere over deres hidtidige erfaringer og praksis. Emnet blev løbende taget op på møder og i uformelle snakke. I starten af projektet blev det klart, at medarbejdernes egen rygning i arbejdstiden fyldte en del, bl.a. pga. konflikter om rygepauser. Derfor besluttede plejecentrene at starte med at indføre røgfri arbejdstid, dvs. ingen medarbejdere må ryge i arbejdstiden på linje med, at ingen medarbejdere må drikke alkohol i arbejdstiden. Alle blev tilbudt rådgivende samtaler og hjælp til rygestop. Selvom der var forskelle i ledelsesstil og medarbejder- og beboersammensætning, lykkedes det at indføre røgfri arbejdstid på alle tre plejecentre. Opfølgende spørgeskemaer og interviews viste, at de fleste medarbejdere var glade for, at der blev indført røgfri arbejdstid. Flere medarbejdere gav udtryk for, at det blev lettere at tale om beboernes rygning, fordi medarbejdernes rygning var blevet en privatsag. Røgfri arbejdstid gjorde det desuden nemmere for flere af de rygende medarbejdere at forholde sig til deres egen udsættelse for tobaksforurenet luft i arbejdstiden. Efter indførsel af røgfri arbejdstid tog man fat på udsættelsen for tobaksrøg fra beboernes rygning. Det blev taget op på team- og personalemøder, hvor medarbejderne i fællesskab fandt frem til, hvilke muligheder der kunne være for den enkelte beboer, som samtidig øgede livskvaliteten. Arbejdet med at finde konkrete løsninger på udsættelsen for tobaksrøg i arbejdsmiljøet blev forankret hos plejecentrenes arbejdsmiljørepræsentanter. 1

6 1. Anbefalinger og pointer fra projekt Rens luften på plejehjemmet 1. Anbefalinger og pointer fra projekt Rens luften på plejehjemmet "Der er sået mange frø rundt omkring." Leder på plejecenter Projekt Rens luften på plejehjemmet blev igangsat for at undersøge, hvordan man kunne tage hul på tobaksrøg som et underkendt arbejdsmiljøproblem i plejesektoren. Projektet forløb fra oktober 2010 til december 2011 og blev gennemført i Allerød Kommune med støtte fra Forebyggelsesfonden. Formålet med projekt Rens luften på plejehjemmet var at tilbyde medarbejderne på tre plejecentre redskaber til at opnå et bedre arbejdsmiljø, bl.a. i form af øget viden om tobaksforurenet luft, igangsættelse af dialog mellem medarbejderne samt iværksættelse af konkrete tiltag og aktiviteter. Projektets to fokuspunkter har været røgfri arbejdstid og arbejdet med at begrænse udsættelsen for tobaksforurenet luft. Formålet har også været at indsamle erfaringer om processen, til brug for andre arbejdspladser der ønsker at indføre røgfri arbejdstid og beskytte medarbejderne mod tobaksrøg. Viden og dialog om tobaksrøg i arbejdsmiljøet Anbefalinger og pointer Forhåndsviden og opbakning fra ledelse og forvaltning er vigtig Udpeg en projektleder på plejehjemmet, så projektet forankres lokalt Viden og dialog blandt medarbejderne helt fra starten Informations-/temamøder gøres obligatoriske for alle medarbejdere Dialog om både beboernes og medarbejdernes egen rygning Små skridt kan skabe langsigtede forandringer Forhåndsviden og opbakning fra ledelse og forvaltning er vigtig For at sikre, at der afsættes den nødvendige tid og ressourcer til projektet, er det en hjælp hvis plejecenterledelsen bliver klædt på med viden om tobaksforurening og røgfri arbejdstid før projektet starter. At flere i den relevante forvaltning i kommunen har samme viden, kan give plejecentrene opbakning og gøre projektet mindre følsomt over for omstruktureringer især i startog beslutningsfasen. Undervejs i dette projekt medførte en ny ledelsesstruktur i kommunen, at lederen i forvaltningen, der havde tilknytning til projektet, fratrådte sin stilling. Dermed forsvandt også kommunens viden om og forankring til projektet. Derfor oplevede plejecenterlederne, at de manglede opbakning til at indføre røgfri arbejdstid. 2

7 1. Anbefalinger og pointer fra projekt Rens luften på plejehjemmet Udpeg en projektleder på plejehjemmet, så projektet forankres lokalt Det kan anbefales at udpege en projektleder på plejehjemmet, som ikke er lederen, og som bliver gjort ansvarlig for koordinering af møder, tilrettelæggelse af interviews med medarbejdere, pårørende og beboere. Viden og dialog blandt medarbejderne helt fra starten Ledere og medarbejdere på de tre plejecentre gav udtryk for, at de fik megen brugbar viden om betydningen af tobaksrøg i arbejdsmiljøet, som gav dem et fælles grundlag at tale ud fra. For at sikre medarbejdergruppens engagement og ejerskab, kan det anbefales, at alle informeres om projektet fra starten, f.eks. af projektlederen på et personalemøde, og at lederen løbende er i dialog med de medarbejdere, der har behov for det. Informations-/temamøder gøres obligatoriske for alle medarbejdere Temamøderne med viden og dialog bør være obligatoriske for alle medarbejderne, så det sikres, at alle har den samme viden og de samme forudsætninger for at indgå i en konstruktiv dialog. Det kan også anbefales at afsætte en hel dag til mødet, så der er god plads til dialog og til at inddrage medarbejdernes holdninger og bekymringer og til at forbinde viden om tobaksrøg i arbejdsmiljøet med konkrete erfaringer med beboeres rygning. Dialog om både beboernes og medarbejdernes egen rygning Når man begynder at tale om udsættelse for tobaksrøg i arbejdsmiljøet, viser erfaringerne, at der også kommer fokus på medarbejdernes egen rygning. Derfor er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere forholder sig til begge dele. I dette projekt medførte indførsel af røgfri arbejdstid, at også de rygende medarbejdere begyndte at forholde sig til, at de også var udsat for tobaksrøg i arbejdstiden. Samtidig blev det lettere for rygere og ikkerygere at tale om beboernes rygning, fordi der ikke længere var konflikter omkring medarbejdernes rygepauser mm. Små skridt kan skabe langsigtede forandringer Små skridt i form af ny fælles viden og dialog om, hvad denne viden betyder for den enkelte, for det fælles arbejdsmiljø og for kulturen på arbejdspladsen, kan være med til at skabe langsigtede forandringer mod et bedre og sundere arbejdsmiljø. Røgfri arbejdstid opleves af nogle medarbejdere som en stor forandring, mens dialogen om beboernes rygning opleves som små skridt, der langsomt vil være med til at skabe bedre arbejdsmiljø og renere indeklima på plejecentrene. Indførsel af røgfri arbejdstid Anbefalinger Røgfri arbejdstid vedtages som en klar ledelsesbeslutning Giv plads til medarbejdernes følelser og frustrationer Korte rådgivende samtaler er en god hjælp for medarbejderne Fokus på god pausekultur for alle medarbejdere Tilbyd hjælp til rygestop 3

8 1. Anbefalinger og pointer fra projekt Rens luften på plejehjemmet Røgfri arbejdstid vedtages som en klar ledelsesbeslutning Processen omkring røgfri arbejdstid på de enkelte plejecentre forløber langt lettere og til større tilfredshed, når det er en klar ledelsesbeslutning. Derved undgår medarbejderne at skulle tage ansvar for, hvad de og deres kolleger må og ikke må i arbejdstiden. Men det er en god idé at inddrage medarbejderne i processen omkring røgfri arbejdstid, når først selve beslutningen er taget. Det kan f.eks. ske via medarbejderudvalget, som det gjorde i dette projekt. Giv plads til medarbejdernes følelser og frustrationer En erfaring fra projektet er, at det er vigtigt at give plads til medarbejdernes frustrationer og bekymringer i forhold til beslutningen. Både for medarbejdere, der ryger, men også de medarbejdere, der er bekymrede for deres rygende kollegers trivsel. Bekymring kan være over, hvordan de skal klare den nye hverdag eller forandringen i sig selv. Medarbejdernes bekymringer og frustrationer kan drøftes konstruktivt på personalemøder, ved rådgivende samtaler eller ved at lederen er opsøgende og spørger om medarbejderne har brug for hjælp. Korte rådgivende samtaler er en god hjælp for medarbejderne Rådgivende samtaler med fagfolk fra f.eks. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe medarbejderne til at få afløb for deres frustrationer og bekymringer. De kan få konkrete redskaber til at håndtere ikke at ryge i arbejdstiden eller råd om, hvordan de kan gribe et rygestop an. Medarbejderne kan også få vejledning om, hvad de kan gøre for at nedsætte udsættelsen for tobaksrøg både på arbejdet og privat. Samtalerne kan med fordel tilbydes flere gange i forløbet: f.eks. i forbindelse med, at beslutningen tages og bliver offentliggjort, når den træder i kraft og et stykke tid efter, at røgfri arbejdstid er blevet indført. Fokus på god pausekultur for alle medarbejdere Når rygepauserne forsvinder, kan det bruges som en anledning til at skabe en ny og god pausekultur på arbejdspladsen, hvor der er opbakning til at holde de nødvendige pauser. Uanset om man ryger eller ej, er pausekulturen ens for alle. Én af de positive ting ved røgfri arbejdstid, som de ansatte på plejecentrene fremhævede, er, at de nu holder fælles pauser og ikke er delt op i dem, der går ud og ryger, og dem, der sidder tilbage. Tilbyd hjælp til rygestop Selvom rygestop ikke er det primære formål med at indføre røgfri arbejdstid, bør arbejdspladsen tilbyde hjælp til rygestop til de medarbejdere, der ønsker at bruge røgfri arbejdstid som en anledning til at holde helt op. Men som dette projekt og andre projekter har vist, er det ofte få medarbejdere, der gør brug af tilbuddene, selvom mange efterspørger dem i starten. 4

9 1. Anbefalinger og pointer fra projekt Rens luften på plejehjemmet Begrænsning af udsættelse for tobaksrøg fra boligerne Anbefalinger og pointer Anerkend, at det er en langsigtet proces, der starter med dialog Fokus på beboernes livskvalitet og trivsel Find individuelle løsninger og planer for hver beboer Forankring hos arbejdsmiljørepræsentanten Forventning om udfasning af rygning indendørs Anerkend, at det er en langsigtet proces, der starter med dialog Det er en langsigtet proces at få reduceret tobaksrøgen indendørs på plejecentrene. Det starter med fælles viden om tobaksrøg som et arbejdsmiljøproblem, om hvordan rygningen påvirker den enkelte beboers daglige trivsel samt hvilke her og nu-fordele, der kan være for beboeren ved at holde op. Processen starter med at tage hul på overhovedet at tale om emnet, før man kan finde løsninger. Fokus på beboernes livskvalitet og trivsel Dialogen om, hvordan man kan reducere røgen indendørs bør tages med stor respekt for, at der er tale om beboernes private hjem og med respekt for vedkommendes behov og ønsker. Inddrag de pårørende, hvor det er relevant. Derved sikrer man, at ethvert tiltag eller forandring for den enkelte beboer har til formål at øge livskvaliteten. Find individuelle løsninger og planer for hver beboer For hver enkelt beboer skal der findes individuelle løsninger og tiltag afhængig af ønsker, behov og situation, og medarbejderne i teamet omkring den enkelte beboer bør inddrages. Der tages en snak med beboeren om, hvorvidt vedkommende ønsker at fortsætte med at ryge eller om han/hun har lyst til at blive røgfri. Det bør også undersøges om det er muligt for beboeren at ryge udendørs, f.eks. på ledsagede gåture, eller at nedsætte tobaksforbruget. Med fokus på beboernes livskvalitet kan man også undersøge, om andre aktiviteter giver større glæde end rygningen og kan erstatte nogle af cigaretterne, f.eks. samvær med andre beboere, en snak med personalet osv. Forankring hos arbejdsmiljørepræsentanten Arbejdet med at begrænse tobaksrøg i arbejdsmiljøet kan med fordel forankres hos arbejdsmiljørepræsentanterne på de enkelte plejehjem. Yderligere forankring og opbakning til arbejdet kan skabes ved at integrere arbejdet med tobaksrøg i kommunens arbejdsmiljøarbejde, så erfaringerne fra plejecentrene også kan spredes til andre arbejdsmiljørepræsentanter og kommunens øvrige arbejdspladser. Forventning om udfasning af rygning indendørs I dette projekt gav både ledelse, medarbejdere og pårørende udtryk for, at de forventer en udfasning af tobaksrøg indendørs på plejecentrene i løbet af en årrække. 5

10 2. Baggrund 2. Baggrund Pleje- og omsorgsmedarbejdere færdes dagligt i et arbejdsmiljø med stor risiko for både fysisk og psykisk nedslidning. Denne risiko forstærkes yderligere af kræftfremkaldende stoffer fra tobaksforurenet luft, som for mange af medarbejderne er en del af hverdagen. Tobaksrøg i omgivelserne er klassificeret af WHO s kræftforskningscenter, IARC, som et kræftfremkaldende stof i klasse 1, i samme gruppe som f.eks. asbest. Der er ikke nogen nedre grænse, hvor det ikke er skadeligt at være udsat for tobaksrøg. 64 procent af de ansatte i ældreplejen, i socialpsykiatrien og på specialområdet er udsat for røg fra borgere i deres arbejdstid. Kilde: Undersøgelse blandt FOA s medlemmer, FOA Kampagne og Analyse, 2012 Medarbejderne i plejesektoren er ikke beskyttet mod tobaksrøg af Lov om røgfri miljøer (rygeloven), da deres arbejdsplads samtidig er de ældre beboeres private hjem. Lovgivningen giver mulighed for at pålægge beboerne ikke at ryge, mens omsorgsmedarbejderne er til stede i boligen, men i praksis er det vanskeligt. Besøgene i boligerne er ikke altid planlagte, og medarbejderne er ofte nødt til at gå ind til beboerne og hjælpe, til trods for, at der ikke er luftet ud, at beboerne er i gang med at ryge, eller at der ligger en cigaret i askebægeret og ryger sig selv. Selv hvis beboerne ikke ryger, mens medarbejderne er til stede i boligen, bliver personalet alligevel udsat for kræftfremkaldende stoffer fra røgen. Stofferne er nemlig stadig til stede i luften, hænger i tapetet, sengetøj, tæpper, møbler og er til stede i almindeligt støv, som løbende hvirvles op og indåndes. Desuden følger røgen de almindelige fysiske love og spredes rundt på plejehjemmet også til de rum og boliger, hvor der ikke ryges. 55 procent af alle dødsbrande i Danmark skyldes rygning. For ældre over 80 år er risikoen for at omkomme i en dødsbrand fem gange forhøjet. Kilde: Redningsberedskabets Statistik Tobaksrøg i arbejdsmiljøet er en belastende faktor for medarbejdernes helbred og trivsel, men er samtidig et kontroversielt og tabubelagt emne, som mange har svært ved at forholde sig til. Til trods for, at mange medarbejdere er bekymrede for, hvordan tobaksrøgen påvirker deres helbred, ønsker man ikke at blande sig i beboernes rygning og tage røgen fra de gamle. Der er en berøringsangst over for at tale om ældres rygning og for at tilbyde ældre hjælp til rygestop. En berøringsangst, som ikke findes, når det gælder mennesker i andre aldersklasser. 11 procent af de ældre over 70 år ryger dagligt. Kilde: Monitorering af danskernes rygevaner 2012, Epinion for Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse 6

11 2. Baggrund Beboernes rygning og tobaksforureningen, den medfører, kan være svær at forholde sig til for medarbejdere, der selv ryger, fordi de dermed ikke kan undgå at forholde sig til deres egen rygning og hvad den gør ved deres krop og omgivelser. Nogle ikkerygende medarbejdere kan have svært ved at tale om tobaksrøg og rygning, fordi de ikke vil støde deres rygende kollegaer, og fordi emnet kan være konfliktfyldt i forhold til f.eks. rygepauser. Røgfri arbejdstid kan være med til at fjerne skellet mellem rygere og ikkerygere, fordi rygningen flyttes til privatlivet, og det dermed ikke længere er synligt, om man ryger eller om man ikke ryger. Definition på røgfri arbejdstid: Røgfri arbejdstid betyder, at det ikke er tilladt for medarbejderne at ryge i arbejdstiden, hverken indendørs eller udendørs - og heller ikke udenfor matriklen. Røgfri arbejdstid kan sammenlignes med en alkoholpolitik, hvor man ikke må drikke i arbejdstiden heller ikke i selvbetalte pauser. Når der indføres røgfri arbejdstid handler det både om medarbejdernes sundhed og trivsel, om signalværdi og om det sociale samvær på arbejdspladsen. I forhold til sundhed handler røgfri arbejdstid om at skabe en kultur på arbejdspladsen, der fremmer, at man ikke indånder kræftfremkaldende stoffer, og som forebygger, at nye unge medarbejdere begynder at ryge og støtter medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge. Røgfri arbejdstid kan have den sidegevinst, at nogle medarbejdere får lyst til at holde helt op med at ryge og bruger det som en anledning. Projekt Rens luften på plejehjemmet blev igangsat for at undersøge, hvordan man kunne tage hul på tobaksrøg som et underkendt arbejdsmiljøproblem i plejesektoren. Projektet forløb fra oktober 2010 til december 2011 og blev gennemført i Allerød Kommune med støtte fra Forebyggelsesfonden. 7

12 2. Baggrund De tre plejecentre Oprindeligt skulle projektet gennemføres på fire plejecentre i Allerød Kommune. Men ved en brand i april 2010 forårsaget af rygning hos en beboer brændte det ene plejecenter ned. Beboerne blev genhuset på to af de andre plejecentre. Projektet kom dermed til at omfatte tre plejecentre. Plejecenter 1: Indrettet til borgere med en demenssygdom I alt 24 boliger, hvor der bor én borger i hver Ved projektets afslutning var der kun én beboer der røg Der er ansat 25 medarbejdere Der er ingen frivillige tilknyttet udover et par pårørende Plejecenter 2: I alt 97 boliger inklusiv pavillonen, der blev etableret efter det fjerde plejecenter brændte ned i april 2010 Boligerne i pavillonen er tilegnet borgere med demens Der bor pt. 94 borgere, hvoraf de 4 er midlertidige 16 borgere er registreret som rygere Der er ansat cirka 85 faste medarbejdere Der er tilknyttet 18 frivillige Plejecenter 3: I alt 39 boliger Der bor 42 borgere Fem borgere ryger Der er ansat cirka 40 faste medarbejdere Der er tilknyttet cirka 20 frivillige 8

13 3. Metode 3. Metode Sund Sammen-metoden Projekt Rens Luften på Plejehjemmet bygger på Sund Sammen-metoden, som Kræftens Bekæmpelse har udviklet på baggrund af viden og erfaringer indsamlet i forbindelse med sundhedsfremmende projekter på arbejdspladser siden Metoden har været anvendt og videreudviklet i en lang række projekter i både offentlige og private virksomheder. Metoden bygger på en teori om, at man, for at være i stand til at skabe blivende forandringer inden for forebyggelse og sundhedsadfærd på en arbejdsplads, er nødt til at arbejde med tre centrale elementer: struktur, viden og kultur. STRUKTUR KULTUR Figur 1: Sund Sammen-modellen VIDEN I arbejdet med strukturen fokuseres der på at begrænse eller øge handlemulighederne inden for de rammer, det er muligt. Et eksempel kunne være at undersøge de fysiske rammer og få afdækket, hvor røgen kommer fra og hvordan man kan flytte røgen ud af arbejdspladsen. Derudover kan der arbejdes med at udforme en tobakspolitik, der beskytter alle på arbejdspladsen, eller helt at indføre røgfri arbejdstid på arbejdspladsen. Arbejdet med viden handler om at indsamle og formidle viden ud fra både teori og praksis. Det er medarbejdernes egen erfaringsverden og opfattelse af virkeligheden som bringes i spil, og målet er at engagere og anspore til, at den viden bruges aktivt i arbejdslivet og privat. Den erhvervede viden kan også danne baggrund for handling og ny politik på arbejdspladsen og bidrage til, at der kan foretages kulturelle og strukturelle ændringer af de rammer og råderum, som ledelsen giver. Kulturen på arbejdspladsen undersøges bl.a. gennem personlige interviews, som kan foregå både individuelt og i grupper. Erfaringerne viser, at der skal dannes en fælles kulturforståelse for sundhedsadfærden på arbejdspladsen før der kan skabes blivende forandringer. Dialog En af forudsætningerne for et vellykket projekt er, at der bliver startet en dialog på arbejdspladsen, så holdninger og adfærd kan udvikles på det individuelle og det kollektive plan. 9

14 3. Metode Gennem selvrefleksion og dialog øges bevidstheden om adfærden og kulturen hos den enkelte medarbejder, og der arbejdes imod et fælles værdisæt på arbejdspladsen. En af grundidéerne med Sund Sammen-metoden er, at det er medarbejderne på arbejdspladsen, repræsenteret af en arbejdsgruppe, der, i samråd med Kræftens Bekæmpelse, planlægger og beslutter, hvad arbejdspladsen ønsker at arbejde videre med inden for de rammer, der på forhånd er fastsat for projektet. Metoden inddrager alle medarbejderne i projektet, så ingen gruppe føler sig udpeget som problemskabende f.eks. rygerne, de bekymrede, de inaktive osv. Når medarbejderne inddrages i hele processen, skabes der et personligt ejerskab og engagement, som er essentielt for, at projektet bliver succesfuldt og forankres på arbejdspladsen, også efter projektet formelt ophører. Model for Rens luften på plejehjemmet Der kan indgå flere elementer i arbejdet med rygning og tobaksforurenet luft på et plejecenter. Nedenstående model (figur 2) illustrerer nogle af disse elementer og er baseret på erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses arbejde med tobaksforurenet luft i plejesektoren, på hospice og andre omsorgsarbejdspladser. Det anbefales at rette fokus mod ét emne af gangen, men have de andre emner i cirklerne i baghovedet undervejs. Tilsvarende bør der lægges en plan for, hvornår og hvordan man vil arbejde med de resterende emner og problematikker. Hvordan der arbejdes med de forskellige elementer, besluttes individuelt på det enkelte plejehjem. Rens luften på plejehjemmet Sundhed på plejehjemmet Tobaksrøg i arbejdsmiljøet Røgfri arbejdstid (medarbejdernes rygning) Pårørendes rygning Tilbud om rygestop Beboernes rygning Figur 2: Elementer i Rens luften på plejehjemmet Elementer i arbejdet med Rens luften på plejehjemmet Tobaksrøg i arbejdsmiljøet Her menes både den røg, der stammer fra rygning blandt medarbejdere, pårørende og beboere. 10

15 3. Metode Røgfri arbejdstid Røgfri arbejdstid vedrører medarbejdernes rygning. Det betyder, at det ikke er tilladt for medarbejderne at ryge i arbejdstiden, hverken indendørs eller udendørs og heller ikke uden for matriklen. Det kan sammenlignes med en alkoholpolitik, hvor det ikke er tilladt at drikke i arbejdstiden heller ikke i selvbetalte pauser. Læs mere om røgfri arbejdstid i Kræftens Bekæmpelses faktaark om røgfri arbejdstid i bilag 1 og 2. Beboeres og pårørendes rygning Når beboerne ryger i deres egne boliger, er det ikke kun dem selv, de påvirker. De ansatte udsættes for røgen, når de skal hjælpe beboerne og i nogle tilfælde hjælpe dem med at ryge og holde cigaretten for dem. Røgen spreder sig til andre beboeres boliger, fællesrum og andre rum, der benyttes af medarbejdere og beboere. På mange plejehjem er det ikke kun beboerne, der ryger i deres boliger. Det er også de pårørende. Dermed forurenes luften yderligere, når røgen spredes til de andre rum på plejecenteret og dermed påvirker den luft som andre beboere og medarbejdere indånder. Tilbud om rygestop Tilbud om rygestop kan både gælde den hjælp, der tilbydes medarbejdere og evt. familiemedlemmer samt beboere, som ønsker at holde op med at ryge. Aktiviteter der blev afholdt i projektet Dannelse af arbejdsgrupper på plejecentrene Undersøgelse af kultur, viden og holdninger på plejecentrene (før) - Personlige interviews med medarbejdere, beboere og pårørende - Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne Viden - Information om projektet - Temadag med viden og dialog Indsats 1 Røgfri arbejdstid - Beslutningsproces - Rådgivende samtaler til medarbejdere der ønsker hjælp til at klare en arbejdsdag uden at ryge, eller råd til at mindske deres udsættelse for tobaksrøg - Tilbud om hjælp til rygestop for medarbejdere samt evt. deres partnere og børn Indsats 2 Tobaksrøg i arbejdsmiljøet fra beboernes boliger - Beboernes rygning Forankring af indsats hos arbejdsmiljørepræsentanten Evaluering: Undersøgelse af kultur, viden og holdninger på plejecentrene (efter): - Personlige interviews med medarbejdere, beboere og pårørende - Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne 11

16 3. Metode Kommunikation til medarbejderne om projektet Løbende information Medarbejderne modtog løbende information om projektet og informationerne blev formidlet via forskellige kanaler, bl.a. i nyhedsbreve til såvel medarbejdere som beboere og pårørende. Der blev bragt flere artikler i den landsdækkende presse med historier om, at de tre plejecentre havde indført røgfri arbejdstid pr. 1. juni Lokalavisen i Allerød bragte også flere artikler om projektet, og senest har den landsdækkende presse behandlet dilemmaet omkring arbejdet med beboernes rygning. Så længe fuglen synger, er luften god Brug af kanariefuglen som symbol på ren luft Alle tre plejecentre var glade for at bruge kanariefuglen på plakater med forskellige budskaber, på klistermærker samt i informationsmateriale. Plakaterne blev brugt til at minde medarbejderne om Kræftens Bekæmpelses symbol for ren luft er kanariefuglen, fordi kanariefugle blev brugt i minerne som advarsel ved mangel på ren luft. at udfylde spørgeskemaer, information om afholdelse af temamøder, tilbud om rådgivende samtaler samt tilbud om telefonvejledning med Kræftens Bekæmpelse. Til to af plejecentrene blev der produceret til og fra-kort med kanariefuglen, som blev sat på en blomst, som hver medarbejder modtog som markering af første dag med røgfri arbejdstid. Fuglen blev også brugt på flyers, der blev lagt på bordene i beboernes boliger, med teksten: Tak til dem, der ikke ryger indendørs, som henstillede til, at de pårørende ikke røg indendørs, når de var på besøg. Til og fra-kort, som blev brugt på Lyngehus Plejehjem i Allerød i forbindelse projektet Rens luften på plejehjemmet. 12

17 4. Resultater og erfaringer Denne evaluering er primært foretaget som en procesevaluering med henblik på at afdække de erfaringer, der blev gjort undervejs, så de kan deles med andre plejecentre og kommuner. Evalueringen er baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews blandt medarbejderne, personlige interviews med de tre ledere, med beboere og pårørende samt erfaringer opsamlet undervejs i processen. Evalueringsmetode Interviews De tre plejecenterledere blev interviewet enkeltvis om deres syn på processen i forbindelse med indførsel af røgfri arbejdstid, deres oplevelse af best practice, og de blev spurgt om idéer til, hvordan projektet bedst kunne forankres på deres plejecenter. Beboere og pårørende blev ligeledes interviewet enkeltvis om deres oplevelse af projektet i forhold til egen og andres rygning. Medarbejderne blev interviewet i fokusgrupper, hvor både rygere og ikkerygere var repræsenteret. Der blev afholdt ét fokusgruppeinterview på hvert plejecenter ved projektets begyndelse og ét ved afslutningen. Medarbejderne blev bl.a. spurgt om, hvordan de havde oplevet projektet, herunder selve processen med indførsel af røgfri arbejdstid, deres viden om tobaksforurenet luft, om beboernes rygning og deres erfaringer og overvejelser undervejs i forløbet. Spørgeskemaundersøgelser Alle medarbejdere blev inviteret til at deltage i en indledende og en opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaerne havde til formål at indsamle oplysninger om en række forhold på plejehjemmene, bl.a. medarbejdernes udsættelse for tobaksforurenet luft, rygning blandt medarbejdere og beboere samt spørgsmål om holdninger og trivsel. Hensigten med spørgsmålene var også at sætte tanker i gang hos medarbejderne og dermed fungere som intervention. Spørgeskemaerne blev udsendt og analyseret via onlinesystemet SurveyXact, Rambøll Management. Der var både åbne og lukkede spørgsmål, og alle spørgsmål var valgfrie at svare på. Derfor varierer antallet af besvarelser fra spørgsmål til spørgsmål. Svarene fra udvalgte åbne spørgsmål er inddelt i kategorier og opgjort i frekvenser. Derudover er enkelte svar fra de åbne spørgsmål medtaget i begrænset omfang. Processen Dannelse af arbejdsgrupper på plejecentrene I startfasen af projektet blev der sammensat en arbejdsgruppe på plejecenter 2 og 3 bestående af lederen og teamledere samt arbejdsmiljørepræsentanter. Igennem hele projektet faciliterede Kræftens Bekæmpelse mødeaktiviteten i arbejdsgrupperne. Pga. omstruktureringer i projektperioden, blev de to arbejdsgrupper erstattet af de to medarbejderudvalg, som var sammensat af tillids-, arbejdsmiljø- og ledelsesrepræsentanter. Den daglige korrespondance, koordinering og planlægning foregik mellem Kræftens Bekæmpelse og de tre plejecenterledere. Der blev ikke nedsat en arbejdsgruppe på Plejecenter 1, men udelukkende holdt sparringsmøder 13

18 med lederen, der herefter selv vendte projektet med medarbejderne på personalemøder og i det lokale samarbejdsudvalg. Ved projektets start var der ingen af beboerne på plejecenter 1, der røg, og derfor oplevede man ikke tobaksrøg i arbejdsmiljøet som et problem. Den eneste kilde til tobaksforurenet luft var medarbejdernes egen rygning. Derfor valgte plejecenter 1 i første omgang kun at arbejde med medarbejdernes egen rygning i form af indførsel af røgfri arbejdstid. Projektledelse De tre plejecenterledere var meget travle og havde mange forskellige opgaver at løse. Det var fra projektledelsens side ofte nødvendigt at tage kontakt for at få afklaring på konkrete spørgsmål og aftaler mm., hvilket til tider blev oplevet som en stressfaktor for plejecenterlederne. Én af lederne anbefalede, at tidsforbruget til organisering i et sådan projekt bliver synliggjort fra start: Ikke fordi tiden ikke er givet godt nok ud, men det er presset. Hun var glad for, at hun havde kunnet uddelegere nogle af arbejdsopgaverne til to medarbejdere. En anden leder gav udtryk for, at det havde været lidt tungt med tid og ressourcer i forhold til at deltage aktivt i projektet, og det ærgrede hende. Hun sagde: Vi har manglet nogen, der kunne brænde for det og bære det ordentligt igennem. Det pågældende plejecenter er efterfølgende gået i gang med en omorganisering for at konvertere en teamlederstilling til en projekt- og udviklingsstilling. Tanken er, at dette skal sikre, at gennemførslen af projekter på plejecenteret fremover bliver bedre forankret. Anbefaling: Udpeg en projektleder Udpeg en projektleder på plejecenteret, som ikke er lederen, og som bliver gjort ansvarlig for koordinering af møder, tilrettelæggelse af interviews samt korrespondance med projektejer mm. Dette vil spare både tid og energi for de involverede parter. Indledende personlige interviews For at få et indblik i kulturen på det enkelte plejehjem og større viden om holdningerne til dét at skulle arbejde med tobaksrøg i arbejdsmiljøet, blev der tidligt i projektet afholdt personlige interviews på plejecenter 2 og 3. De to arbejdsgrupper skulle udvælge og invitere både rygere og ikkerygere blandt medarbejdere og beboere samt pårørende til beboere. I boksen på næste side er der opsamlet pointer fra de personlige interviews. 14

19 Pointer fra de personlige interviews Der var generelt stor velvilje til at arbejde med at sikre ren luft på plejehjemmet emnet blev taget seriøst Arbejdet med projektet var forbundet med dilemmaer, men der var stor interesse for at finde løsninger Røgfri arbejdstid og støtte til medarbejdere, der ønskede at holde op med at ryge, blev oplevet som et positivt tiltag i forbindelse med projektet Både medarbejdere, beboere og pårørende havde en forventning om, at plejehjem i fremtiden vil blive totalt røgfri både ude og inde Det er aldrig for sent at ændre vaner og livsstil, men der er behov for støtte, samarbejde og at være åbne for individuelle løsninger Spørgeskemaundersøgelser I starten af projektet blev alle medarbejdere på de tre plejecentre inviteret til at deltage i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som blev udsendt til i alt 145 medarbejdere. 82 personer gennemførte, svarende til 56,6 % af alle medarbejdere. På plejecenter 2 og 3 blev der afholdt arbejdsgruppemøder efter afslutningen af den indledende spørgeskemaundersøgelse og på plejecenter 1 blev der holdt møde med lederen. På disse møder blev de vigtigste resultater fra spørgeskemaet og hovedkonklusionerne fra de personlige interviews præsenteret. Resultaterne belyste, at der blandt medarbejderne generelt var opbakning og velvilje til at gennemføre en beslutning om indførsel af røgfri arbejdstid og til at starte en dialog om tobaksforurenet luft. Ved projektets afslutning blev alle medarbejderne endnu engang inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. 154 medarbejdere blev inviteret til at deltage, og 85 deltog svarende til 55,2 %, af alle medarbejdere. Ni medarbejdere (5,8 %) havde angivet nogle svar, men ikke gennemført hele undersøgelsen, og 60 medarbejdere (39,0 %) havde modtaget spørgeskemaet uden at udfylde det. Svarprocenterne for begge spørgeskemaer var relativt lave, og kun 42 medarbejdere svarede på begge skemaer. Det var altså langt fra de samme medarbejdere, der svarede på begge spørgeskemaer. Derfor er forskelle på før og efter ikke nødvendigvis udtryk for, at den enkelte medarbejder har ændret holdning eller adfærd. Samtidig er de medarbejdere, der har besvaret skemaerne før og efter, ikke nødvendigvis repræsentative for medarbejdergruppen. Derfor kan spørgeskemaundersøgelserne i dette projekt kun i begrænset omfang bruges til at evaluere projektet, og resultaterne skal vurderes med disse forbehold. Mulige årsager til lave svarprocenter De lave svarprocenter kan dels skyldes, at det ikke var muligt at fremskaffe helt opdaterede personalelister, så nogle af de manglende svar kan skyldes, at personerne ikke længere var ansat på plejecentret. Det har fået svarprocenten til at fremstå lavere blandt de nuværende ansatte end den reelt var. En del af frafaldet i besvarelserne kunne også skyldes medarbejdernes manglende it-kendskab, at der ikke var en rutine for at tjekke mails eller at de ikke havde dansk som modersmål. 15

20 Hvordan kan svarprocenten øges? Svarprocenten kan f.eks. øges ved at: Enkelte medarbejdere f.eks. teamledere udpeges til at hjælpe dem, der har problemer med at udfylde spørgeskemaet af den ene eller anden årsag Medarbejderne opfordres til at tjekke mails Udlevering af spørgeskemaerne i en papirversion, for de der er utrygge ved it. Dette øger dog tidsforbruget ved resultatindsamlingen Tilbud om at gennemføre undersøgelsen per telefon Sæt tid af, hvor det forventes, at medarbejderne udfylder spørgeskemaet, f.eks. på et personalemøde Temadag: Foredrag og dilemmaspørgsmål Det primære formål med temadagen var, at medarbejderne skulle få fælles viden om tobaksforurenet luft. De tre plejecentre kunne dog kun afsætte halvanden time til dét, der oprindeligt var planlagt som en hel temadag. Derfor blev det besluttet, at temadagen udelukkende skulle bestå af et foredrag på hvert af de tre plejecentre. Undervejs i foredraget blev der stillet en række dilemmaspørgsmål, som medarbejderne løbende skulle tage stilling til for at sætte tanker i gang og starte dialogen om emnet. På plejecenter 1 deltog 43 % af medarbejderne inklusiv lederen på temamødet. Alle deltog aktivt i debatten, og der blev stillet mange relevante spørgsmål. Der blev diskuteret egen rygning og flere fortalte, at de medarbejdere, der røg, blev trodsige og fastholdt rygningen, når der blev ændret i rygereglerne også selvom de ønskede at holde op med at ryge. På plejecenter 2 mødte 29 % af medarbejderne inklusive lederen op på temamødet. Det var vigtigt, at de i fællesskab blev enige om, hvordan man skulle håndtere beboernes rygning, mente en medarbejder, da det gik op for hende, at arbejdsmiljøet i de boliger, hvor beboerne ryger, udgør en risiko for medarbejdernes helbred. Lederen afsluttede temamødet med at give udtryk for sin bekymring over, at hun fremover kunne risikere at stå med en medarbejdergruppe, hvoraf ingen ønskede at gå ind og yde pleje i de boliger, hvor der blev røget. Hun understregede, at det var et alvorligt problem, som skulle tages op, arbejdes videre med og findes løsninger på. På plejecenter 3 var fremmødet 60 % inklusive lederen. Det lå ikke medarbejderne fjernt at tage tobaksrøg op som et arbejdsmiljøproblem. En medarbejder pointerede, at der jo også var en række andre arbejdsmiljøregler f.eks. i forhold til flytninger og løft af beboerne, forbud mod kæledyr osv. Efterfølgende fortalte flere af medarbejderne, at temamødet havde givet stof til eftertanke, og at de var blevet inspireret til at tage emnet op både arbejdsmæssigt og privat. 16

21 Anbefaling: Mødepligt øger videndeling For at sikre en høj fremmødeprocent anbefalede Kræftens Bekæmpelse de tre plejecentre, at der skulle være mødepligt til temamøderne, da der ellers kun møder et begrænset antal medarbejdere op. En del medarbejdere synes ikke, at tobaksforurenet luft i arbejdsmiljøet er et emne, som vedkommer dem. Dette kan skyldes, at mange tror, de vil få at vide, at det er farligt at ryge og tænker, at de allerede har den viden. Nogle ønsker måske heller ikke at forholde sig til viden om tobaksforurenet luft, fordi de så er nødt til at tage stilling til deres egen udsættelse for tobaksrøg eller hvad røgen gør ved deres krop. Projektet har øget viden om tobaksforurenet luft Viden om tobaksforurenet luft har både gjort mig forskrækket, og at jeg føler mig oplyst. Leder på plejecenter En leder beskrev, at den nye viden virkelig havde gjort stort indtryk på hende, og at hun undrede sig over, at denne viden ikke var mere udbredt. Hun forklarede, at hun blev mødt med skepsis, når hun fortalte andre om det: Rygning er så integreret en del i vores samfund, så man vil ikke tro på det. En anden leder beskrev, hvordan den viden, hun havde fået om tobaksforurenet luft igennem projektet, havde gjort hende meget mere bevidst om, hvor hun er udsat: Jeg der var ikke nogen, der fik mig til at gå ind i et røgfyldt lokale. Det ville jeg simpelthen nægte. Det har jeg det da også skidt med at sende mine medarbejdere ind i. Det er da et dilemma. Leder på plejecenter vidste ikke, at det var så voldsomt, at man også havde partikler liggende. Jeg troede, at når man havde luftet ud, så var det godt. Så i hele min dagligdag har det haft betydning. Hun supplerede, at hun var begyndt at gøre sig tanker om, at rygning, hvor der er andre mennesker, burde være forbudt. Hun fortalte også, at der var flere blandt personalet, der havde taget viden til sig, og at de havde fået et fælles grundlag at tale ud fra. En leder sagde, at med den viden hun havde fået via projektet, så var der ikke nogen, der fik mig til at gå ind og arbejde i et røgfyldt lokale. Det ville jeg simpelthen nægte. Det har jeg det da også skidt med at sende minemedarbejdere ind i. Det er da et dilemma. Nogle medarbejdere havde modstand mod ny viden En medarbejder, der røg, fortalte i et interview, at hun ikke deltog i temamødet, fordi vi ved jo alle sammen, at det er skadeligt, så der er ikke noget nyt i det. Hun gav udtryk for, at modstanden mod at få yderligere viden om tobaksforurenet luft bundede i, at hun røg, hvilket hun ikke ønskede at ændre på. Ved at deltage i foredraget sagde hun, at hun måske ville blive tvunget til at skulle forholde sig til, hvordan hun blev påvirket af sin egen rygning, samt hvordan tobaksrøgen påvirkede andres sundhed og helbred. Hun oplevede viden om rygning og tobaksforurenet luft som pligt til at handle: Der er jeg jo nok sådan, at der ikke er nogen, der skal bestemme over mig, det er jeg for gammel til. 17

22 En kollega, der røg, fortalte at hun ikke havde fået viden om tobaksforurenet luft, som hun ikke vidste i forvejen. Men røgfri arbejdstid havde medført, at hun havde fået ny viden om sig selv i form af redskaber til at håndtere rygetrangen. Arbejdet med at indføre røgfri arbejdstid Fokus på røgfri arbejdstid Arbejdsgrupperne på de tre plejecentre valgte uafhængigt af hinanden, at det element i modellen for Ren luft på plejehjemmet, som de ville starte med at fokusere på, skulle være røgfri arbejdstid. Definition på røgfri arbejdstid Røgfri arbejdstid betyder, at det ikke er tilladt for medarbejderne at ryge i arbejdstiden, hverken indendørs eller udendørs og heller ikke udenfor matriklen. 1 Røgfri arbejdstid og økonomi Plejecentrene havde i tiden op til projektet oplevet store nedskæringer og besparelser, og samtidig var hele ledelsesstrukturen ændret. Da de indledende møder blev holdt, var én af plejecenterlederne i gang med at finde forslag til yderligere nedskæringer og besparelser. Hun kunne derfor se en økonomisk fordel ved at få indført røgfri arbejdstid, da hun ved et tilfælde blev bekendt med nedenstående eksempel på hvor meget tid rygning i arbejdstiden kan tage: Rygepauser koster arbejdstid Hvis 20 % af medarbejderne ryger i arbejdstiden, og hver medarbejder ryger 5 cigaretter i løbet af arbejdsdagen, og det tager cirka 10 minutter at ryge en cigaret, vil hver medarbejder bruge 10 minutter x 5 = 50 minutter om dagen på at ryge. Dette betyder, at der på en arbejdsplads med 100 medarbejdere bruges 20 x 50 minutter = minutter (dvs. cirka 16,5 arbejdstimer) pr. dag på rygning. Kilde: Kræftens Bekæmpelse Fælles dato for indførsel af røgfri arbejdstid Da der var enighed om at arbejde hen imod at få indført røgfri arbejdstid, anbefalede Kræftens Bekæmpelse at fastsætte en dato, hvor beslutningen skulle træde i kraft. Datoen blev besluttet at være fælles for alle tre plejecentre og blev den 1. juni De tre ledere var enige om, at man stod stærkere, hvis alle kommunens plejecentre indførte røgfri arbejdstid samtidig. Hvert plejecenter havde dermed et par måneder til at arbejde med beslutningen over for medarbejderne, samt til at gøre frivillige og samarbejdspartnere opmærksom på, at der blev indført røgfri arbejdstid. 1 Se Kræftens Bekæmpelses faktaark om røgfri arbejdstid i bilag 1 og 2. 18

23 Der blev løbende holdt møder med de to arbejdsgrupper og med lederen fra plejecenter 1 frem til 1. juni på de tre plejecentre. På disse møder blev det diskuteret, hvordan plejecentrene bedst kunne forberede sig på det nye tiltag og på en ny arbejdsdag, hvor det ikke længere var tilladt for medarbejderne at ryge i arbejdstiden. Lederen skal turde tage beslutningen En leder sagde om indførsel af røgfri arbejdstid: "Rygerne er ikke så glade for beslutningen. De føler, at de får frataget deres rettigheder. Men det synes jeg ikke. En arbejdsgiver kan godt tage den slags beslutninger. Sygehusene gør det, så det kan vi også. Der er mange ting, man bestemmer på en arbejdsplads. Hvad for noget tøj de skal have på, at de ikke må gå med ringe. Jeg forstår ikke, hvorfor denne her ting er anderledes." En anden leder sagde om beslutningen om at indføre røgfri arbejdstid: "Man kan ikke gøre det gnidningsløst, så man skal være fast besluttet på, at det er det, man vil. Det skal ikke være til diskussion, men man kan tage medarbejderne med på en positiv måde: Hvordan kan vi så gøre det her? " Hun beskrev, at man skal forberede medarbejderne på det, der skal ske og vægte de positive aspekter på længere sigt. Hun uddybede:" Det er jo ikke bare noget vi finder på her og nu. Det er jo samfundsudviklingen. Så man kan se sig selv som et foregangseksempel." Når beslutningen kommer oppefra I fokusgruppeinterviewene med medarbejderne på to af plejecentrene beskrev en af medarbejderne sin oplevelse af beslutningen således: Vi fik det at vide og så, bum, måtte man ikke ryge. Nu har jeg jo vænnet mig til det, men i starten var jeg meget vred. Følte, at Vi fik det at vide, og så, bum, måtte man ikke ryge. Nu har jeg jo vænnet mig til det, men i starten var jeg meget vred. Følte, at nogen på mit arbejde bestemte over mit liv og det er kun mig, der skal bestemmer over mit eget liv. Medarbejder på plejecenter nogen på mit arbejde bestemte over mit liv og det er kun mig, der skal bestemme over mit eget liv. En anden medarbejder, der ikke ryger, var glad for, at beslutningen blev taget oppefra: Det er derfor, at det er rart, at beslutningen kommer oppefra, så man ikke føler, man sætter regler for sine kolleger. De pårørende, der blev interviewet havde ikke bemærket en forandring i forhold til røgfri arbejdstid for personalet. Gør det til en kort proces En plejecenterleder anbefaler, at man gør kort proces: "Vi gjorde kort proces. To måneder, så var det effektueret. Det kan man jo lige så godt gøre. Det er lige svært om man venter eller sætter ind med det samme." 19

24 Anbefaling: Gør røgfri arbejdstid til en ledelsesbeslutning Beslutningen skal komme oppe fra. Inddrag medarbejderne i, hvordan beslutningen bedst føres ud i livet og lyt til deres tanker, ideer og frustrationer. Medarbejderudvalgets rolle I første omgang blev røgfri arbejdstid indført som et pilotprojekt, og derefter skulle medarbejderudvalget beslutte, om ordningen skulle gøres permanent. En leder sagde: "Det er bedst, hvis det er personalet selv, der tager beslutningen. Det giver det største demokrati, hvis beslutningen vokser fra dem selv. Jeg tror bare aldrig rigtig, at det kommer fra dem. Så medarbejderudvalget er en god mellemløsning. Medarbejderudvalget har de respekt for." Men som en anden leder gav udtryk for, så er forudsætningen for at få medarbejderudvalget til at bakke op om beslutningen at finde det rigtige tidspunkt at inddrage dem i processen: Det er noget, vi har vedtaget skal fortsætte, og det har været ret let at beslutte. Hun oplever, at processen har været positiv og forklarer det med, at medarbejderudvalget ikke skulle tage beslutningen i første omgang, men først nu, hvor de har set ordningen virke i et stykke tid. Helt fra hjertet, så synes jeg, at det var dejligt, at det var en beslutning, der blev taget oppefra. Det er svært at lave en demokratisk beslutning om. For mig ville det være skønt, hvis kommunen lagde ud og sagde: Vi indfører røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser. Medarbejder på plejecenter Lederne oplevede medarbejderinddragelse som en god og vigtig ting, men skønnede, at det ville være for vanskeligt, når det handler om at indføre røgfri arbejdstid: "Lederne skal tage beslutningen, at det her skal ske, og så kan medarbejderne være med til at udfylde rammerne. Flere savnede opbakning fra kommunen Samlet set gav plejecenterlederne udtryk for, at røgfri arbejdstid bør være en beslutning, der bliver truffet af den øverste ledelse i kommunen og bør gælde alle kommunens arbejdspladser på samme måde som man har gjort med andre personalepolitikker, f.eks. alkoholpolitikken i kommunen: "Så gør dog det samme med rygning," sagde en af lederne og underbyggede: "Ligesom andre personaleforhold. Det er så konfliktfyldt, så det skal komme helt oppefra." Helt fra hjertet, så synes jeg, at det var dejligt, at det var en beslutning, der blev taget oppefra. Det er svært at lave en demokratisk beslutning om. For mig ville det være skønt, hvis kommunen lagde ud og sagde: Vi indfører røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser. Medarbejder på plejecenter Blandt lederne og medarbejderne på plejecentrene var der forundring over, at der kun er indført røgfri arbejdstid på plejecentrene og ikke på alle kommunens arbejdspladser, f.eks. i 20

25 hjemmeplejen og på rådhuset. De tre plejecenterledere gav udtryk for, at de havde manglet opbakning fra deres ledelse i kommunen. En medarbejder, der ikke ryger i arbejdstiden, udtrykte sin frustration over, at der ikke er ens regler for hele kommunens personale: Det kan hidse mig op, at dem fra plejen kan stå og ryge lige ude foran vinduerne. Rådgivende samtaler I tiden op til indførsel af røgfri arbejdstid blev alle medarbejdere på de tre plejecentre tilbudt rådgivende samtaler med en konsulent fra Kræftens Bekæmpelse. Formålet med samtalerne var at hjælpe de enkelte medarbejdere til at håndtere en ny arbejdsdag uden rygning. Samtalen kunne også bruges til at afdække medarbejderens rygevaner, eventuelle erfaringer med røgfrihed, alternativer når rygetrangen meldte sig, motivation i forhold til rygestop samt bidrage til, at medarbejderen kunne finde troen på egen evne til at mestre udfordringerne. Derudover fik alle medarbejdere tilbud om alternativ hjælp til rygestop i form af Allen Carrs Easyway-metode til rygestop, fælles rygestop, mulighed for tilskud til f.eks. hypnose, akupunktur mm. Ønske om rygestop Kun ti medarbejdere på de tre plejecentre tog imod tilbuddet om rådgivende samtaler. Derudover valgte kun syv medarbejdere og ingen ægtefæller, samlevere eller børn at tage imod tilbuddet om at komme på et Easyway-rygestopkursus. Der var stor forskel på, hvordan medarbejderne brugte de rådgivende samtaler. Nogle medarbejdere var allerede holdt op med at ryge og havde brug for støtte og opmuntring til at vedligeholde rygestoppet. Nogle ønskede konkret hjælp til rygestop, andre ønskede input til, hvordan en arbejdsdag uden at ryge kunne gennemføres, og andre igen havde brug for at få afløb for deres frustration over de nye regler. Der var også medarbejdere, som holdt op med at ryge på eget initiativ uden at involvere arbejdspladsen og uden hjælp fra projektets tilbud. Det er min egen beslutning at stoppe med at ryge, men dette projekt har gjort, at jeg har fået det sidste spark til at stoppe. Medarbejder på plejecenter Flere medarbejdere fortalte til de rådgivende samtaler, at de gerne ville stoppe helt med at ryge i forbindelse med, at der blev indført røgfri arbejdstid. Den gennemgående overvejelse var, at hvis de kunne klare sig uden at ryge i otte timer i løbet af arbejdsdagen, så var det for dumt at ryge i fritiden. En medarbejder fortalte til en afklarende samtale, at hun ikke ønskede at være afhængig af nikotinpræparater, men at hun i stedet ville bruge sin stædighed til at holde op med at ryge. Hun sagde: Det er min egen beslutning at stoppe med at ryge, men dette projekt har gjort, at jeg har fået det sidste spark til at stoppe. Ud af de medarbejdere, der røg ved projektets afslutning, angav 64 % af medarbejderne i det opfølgende spørgeskema, at de syntes, at arbejdspladsen burde tilbyde rygestop. En medarbejder kommenterede: Når ens arbejde stiller som krav, at man ikke må ryge, er det på sin 21

26 plads at tilbyde hjælp og hjælpemidler til rygestop. En anden medarbejder svarede: Helt bestemt, der er mange, som gerne vil stoppe med at ryge og gerne vil have hjælp til det. % Synes du, at din arbejdsplads bør tilbyde hjælp til rygestop? (opfølgende spørgeskema) Ja Nej Rygestoptilbud Flere medarbejdere gav til de rådgivende samtaler udtryk for, at de gerne ville stoppe med at ryge, og seks var ifølge resultaterne fra spørgeskemaet holdt op med at ryge i projektperioden og forblev røgfri, mens to holdt op, men begyndte senere at ryge igen. Der kan være langt fra motivation til handling, og det at blive taget i hånden måske flere gange kan have stor betydning for, om man gennemfører. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der kun er tilbud om rygestop i projektperioden. Det skal være et løbende tilbud, som medarbejderne skal orienteres om jævnligt, og der skal følges op også efter der er indført røgfri arbejdstid. Det behøver ikke være lederen, men det er vigtigt, at gode kolleger eller udefrakommende, man har tillid til, husker at spørge, om man har lyst til forandring og hjælp. Rygning i privatlivet Flere af de medarbejdere, der røg, gav i evalueringen udtryk for, at det positive ved røgfri arbejdstid var, at de havde opdaget, at de var i stand til at komme igennem en arbejdsdag uden at ryge. For nogen betød det også, at de røg mindre i privatlivet. Denne erfaring kan måske være forklaringen på det paradoks, at nogle medarbejdere ikke er holdt helt op med at ryge efter der blev indført røgfri arbejdstid, selvom de indledningsvist gav udtryk for, at de ville bruge projektet som en anledning til at holde op med at ryge. Det skyldes muligvis, at de forventede, at et rygestop var den eneste måde de kunne klare den nye situation på. Da de så opdagede, at dette ikke var tilfældet at de sagtens kunne begrænse rygningen til fritiden kan det måske have mindsket motivationen for et regulært rygestop. Anbefaling: Tilbyd hjælp til rygestop og hverdag uden røg For nogle er det svært at forestille sig, hvordan de skal komme igennem en arbejdsdag uden at ryge. Det anbefales at tilbyde rådgivende samtaler med råd til at håndtere en arbejdsdag uden røg, og tilbud om konkret hjælp til rygestop. Det kan være meget forskelligt, hvilke tilbud den enkelte medarbejder ønsker og har brug for. 22

27 Vigtigt med flere tilbud I forbindelse med indførsel af røgfri arbejdstid er det vigtigt, at arbejdspladsen tilbyder hjælp til de medarbejdere, der har behov for det. Arbejdspladsen bør anerkende, at indførsel af røgfri arbejdstid kan være problematisk for en del af de medarbejdere, der ryger, og skal give lov til, at disse medarbejdere kan få afløb for deres frustrationer. Nogle vil have behov for rådgivende samtaler med rygestopkonsulenter eller andre fagpersoner, som både kan lytte til deres frustrationer og bekymringer over ikke at kunne komme til at ryge i løbet af arbejdsdagen samt hjælpe de, der ønsker at holde op med at ryge. Andre vil have behov for hjælp til at finde frem til løsninger, der virker for netop hende/ham. Samtidig kan det anbefales, at der er konkrete tilbud om hjælp til rygestop. Arbejdspladsen og nikotinprodukter Det kan diskuteres, om det en god idé at arbejdspladsen tilbyder at betale for nikotinsubstitution (NRT) til medarbejderne. Nikotinprodukter er medicin, og udlevering og anbefaling af medicin bør gå via egen læge, rygestopkonsulenter eller andre, der har viden til at kunne rådgive om nikotinsubstitution i forhold til: om det er nødvendigt for den enkelte medarbejder at bruge NRT for at kunne gennemføre en arbejdsdag uden at ryge eller for at gennemføre et rygestop dosering og fare for nikotinforgiftning oplysning om bivirkninger og interaktion med andre former for medicin hvordan man trapper ud af brugen af nikotinsubstitution Markering af dagen, hvor der blev indført røgfri arbejdstid De tre plejecentre valgte alle at synliggøre dagen, hvor der blev indført røgfri arbejdstid. Det ene plejecenter havde fødselsdag samme dag, og det valgte ledelsen at fokusere på. De to andre plejecentre gav hver medarbejder en blomst eller krydderurt med et lille kort, der var lavet til formålet. På det ene plejecenter blev det godt modtaget, mens det på det andet plejecenter blev opfattet som en provokation af en del af medarbejderne, hvilket affødte spydige bemærkninger. Af de senere tilbagemeldinger blev det klart, at det i mange medarbejderes øjne havde været en provokation at markere dagen som en fejring. For disse medarbejdere blev røgfri arbejdstid set som en vanskelig prøvelse, og det var en anerkendelse af dette, de i stedet havde behov for fra ledelsen. Anerkend forskellige holdninger til røgfri arbejdstid Erfaringerne fra projektet viste, at med en beslutning om røgfri arbejdstid skal ledelsen være forberedt på, at der kan være frustrerede medarbejdere, der fylder meget i dialogen på arbejdspladsen, til trods for, at den overvejende del af medarbejderne er glade for beslutningen. Der skal være mulighed for, at alle medarbejderes synspunkter kommer frem, så de utilfredse medarbejdere kan give udtryk for deres frustration. Luften bliver på denne måde renset og de medarbejdere, der har det hårdt med beslutningen, føler at de bliver hørt af ledelsen. Men nogle få kan nemt få hele projektet til at fremstå negativt, fordi de tilfredse medarbejdere ikke har behov for eller lyst til at vise deres holdninger. Selvom man anerkender medarbejdernes 23

28 frustration, så kan man godt stå fast på beslutningen om røgfri arbejdstid. Det handler om, at man gennem dialogen alle sammen hjælpes ad med at få det bedst mulige ud af den nye hverdag, uden rygning i arbejdstiden. Som lederen fra et af plejecentrene sagde: "Der manglede en skraldespand, de kunne kaste op i afreagere. De har manglet et forum, hvor de kunne slå i bordet." En anden leder beskrev, at snakken om røgfri arbejdstid næsten var med på hvert møde. Det var en dialog med argumenter på hver side både for og imod: "Men ikke nogen negativ stemning i huset. De skal bare af med den og så er det videre". Er det urimeligt, at arbejdspladsen bestemmer, hvad medarbejderne må i arbejdstiden? De negative kommentarer handlede primært om, hvorvidt beslutninger om rygning i arbejdstiden går ind over den personlige frihed. En medarbejder, der brugte røgfri arbejdstid som anledning til rygestop og på interviewtidspunktet lige var holdt op med at ryge, sagde: Det er hårdt at skulle holde med at ryge, jeg har svært ved at finde ro og sove om natten, og fortsatte: Det er en menneskeret at kunne ryge sig selv ihjel. En kollega, der har været eksryger i mange år supplerede: Man griber mere og mere ind over privatlivet. Hvad bliver det næste? Mad? Hvorfor kan Det er vigtigt, at ledelsen gennemtænker og beslutter, hvorfor de indfører en forandring og melder klart ud f.eks. at der er et ønske om at ændre kulturen og ikke et ønske om at ændre det enkelte menneske. man ikke ryge udendørs? En tredje kollega, der ikke røg, argumenterede dog for, at der også på andre områder er regler for, hvad de må bruge arbejdstiden til. F.eks. må de kun ringe i mobiltelefon to gange i løbet af en arbejdsdag. Omsorg for personalet En medarbejder fortalte: I starten var der godt nok mange, der var negative. De oplevede det som et personligt angreb på deres egen sundhed. Du må ikke ryge mere og du skal bare stoppe ellers kan du blive smidt ud. Og en kollega fortalte, hvordan hun ville opleve det, hvis det handlede om at spise i arbejdstiden: Det er det samme, en indgriben i min personlighed, at jeg har lidt for meget på sidebenene. Det vil blive taget som et personligt angreb at arbejde med sundhed. På spørgsmålet om man vil kunne se indførsel af røgfri arbejdstid som omsorg for personalet, svarede en medarbejder: Jo, men det var først, når man har hidset sig ned igen. Det blev uddybet af en anden medarbejder: Det er sådan en balance. På den ene side er det rart, at ens arbejdsplads viser omsorg, men det kan være enormt provokerende, at nogen blander sig. Men hvis det ikke er en løftet pegefinger, men mere en kultur, hvor man ikke havde de usunde ting, men mere og mere havde de sunde, så tror jeg, at det ville være lettere at acceptere. Projektet viste, at det kan være svært at snakke om og ændre på, hvor og hvornår man må ryge, og at det er vigtigt, at ledelsen gennemtænker og beslutter, hvorfor de indfører en forandring og 24

29 melder klart ud f.eks. at der er et ønske om at ændre kulturen og ikke et ønske om at ændre det enkelte menneske. Oplevelser af processen med at indføre af røgfri arbejdstid Medarbejderne blev i det opfølgende spørgeskema bedt om at svare på, hvordan de havde oplevet selve processen med at indføre af røgfri arbejdstid. Ud af de 35 medarbejdere, der svarede på spørgsmålet, svarede 57 %, at processen var forløbet succesfuldt og uden problemer. 6 % havde en neutral holdning til processen, og 37 % havde en negativ oplevelse af processen. 63 % af medarbejderne oplevede således processen som positiv eller var neutrale i deres holdning. Blandt de positive kommentarer var der flere, der kommenterede, at processen var gået over al forventning. En medarbejder svarede: Jeg er faktisk imponeret over så stille og roligt, den er forløbet, selvom der er flere af mine kolleger, der har haft det svært. En anden medarbejder svarede: Nemmere end jeg havde troet. Meget lidt brok. Enkelte storrygere er dog meget vrede på alle rygernes vegne. Nogle medarbejdere, der ikke røg, var bekymrede for deres rygende kollegaer. En medarbejder svarede: Jeg har oplevet processen som en løftet pegefinger over for rygerne. Det kan ikke være rigtigt, i og med dette er en arbejdsplads med voksne og ansvarsfulde medarbejdere, der selv tager ansvar for deres helbred. Det blev også angivet, at overgangen blev opfattet som svær for de fleste rygere. Eksempel på plakat, som blev brugt under projektet i forbindelse med indførelsen af røgfri arbejdstid på plejecentret Mimosen. Behov for gode pauser Andre kommentarer handlede om, at medarbejderne oplevede, at de holdt færre pauser og ikke kom så meget ud i den friske luft mere, fordi de ikke længere skulle ud for at ryge. Nogle gav udtryk for, at de talte mindre med andre rygende kolleger, fordi de ikke røg sammen længere. Både rygere og ikke rygere, efterspurgte fokus på de gode pauser. Pauserne blev mere usynlige. Dengang rygerne stod udenfor og røg, var det synligt for alle, og rygerne fik trukket ikkerygende kollegaer med ud, så de huskede at holde pause. Der manglede anledninger til at holde pause sammen nu. Medarbejdernes holdning til røgfri arbejdstid Medarbejderne blev i det opfølgende spørgeskema spurgt om deres holdning til, at der var blevet indført røgfri arbejdstid. Samlet set havde 61 % af medarbejderne en positiv holdning, 13 % af medarbejderne var neutrale, mens 26 % havde en negativ holdning til røgfri arbejdstid på egen arbejdsplads. Der var stor forskel på holdningerne plejecentrene imellem, hvilket også var tilfældet i både tilbagemeldinger og de evaluerende interviews. 25

30 Plejecenter 1: Positiv modtagelse og accept af røgfri arbejdstid På plejecenter 1 var medarbejderne positive over for beslutningen om at indføre røgfri arbejdstid. Der var flere, der benyttede anledningen til at stoppe med at ryge. To begyndte dog at ryge igen, men fortalte, at de var glade for røgfri arbejdstid, fordi det gjorde, at de røg mindre end før. De resterende medarbejdere lod til at acceptere, at røgfri arbejdstid var en ledelsesbeslutning, som de blot fulgte på lige fod med de mange andre regler i deres arbejde. Alt i alt var man glad for beslutningen. Plejecenter 2: Dårlig stemning i starten, mere ro om beboerne til sidst Lige da der var blevet indført røgfri arbejdstid, var der en dårlig stemning. Det var overvejende en bestemt gruppe af rygende medarbejdere, der var negative. Nogle troede fejlagtigt, at de ikke længere måtte holde små pauser i løbet af dagen. Det blev undervejs i forløbet understreget, at røgfri arbejdstid ikke gik ud på at tage pauserne fra medarbejderne, kun at de ikke længere måtte bruge pauserne på at ryge. Arbejdsgruppen meldte også tilbage, at de havde oplevet, at nogle af medarbejderne syntes, at var svært, at der var blevet indført røgfri arbejdstid. Problematikkerne blev efterfølgende taget op i medarbejderudvalget. De fleste andre medarbejdere var dog glade for beslutningen om røgfri arbejdstid. Ledelsen fortalte, at de som en sidegevinst oplevede, at der var kommet mere ro omkring beboerne efter der var blevet indført røgfri arbejdstid. Plejecenter 3: God og konstruktiv dialog I tiden efter indførsel af røgfri arbejdstid modtog Kræftens Bekæmpelse udelukkende positive tilbagemeldinger fra arbejdsgruppen. Det kom dog frem i de personlige interviews i forbindelse med evalueringen, at nogle medarbejdere var utilfredse med beslutningen, men at de alligevel accepterede den. Røgfri arbejdstid og tobaksrøg i arbejdsmiljøet blev diskuteret på personalemøderne, og selvom nogle medarbejdere var utilfredse med røgfri arbejdstid, var der ifølge ledelsen en god og konstruktiv dialog på møderne. Brud på reglerne Selvom indførsel af røgfri arbejdstid betød, at det ikke længere var tilladt for medarbejderne at ryge i arbejdstiden, svarede 2 % af respondenterne i det opfølgende spørgeskema, at de selv røg i arbejdstiden, 16 % svarede, at kollegaer, som de arbejdede tæt sammen med, røg i arbejdstiden, og 9 % svarede, at andre kollegaer røg i arbejdstiden. Det ser altså ud til, at der stadig var enkelte medarbejdere, der på trods af den nye rygepolitik fortsatte med at ryge i arbejdstiden. Hvem ryger på din arbejdsplads i arbejdstiden? % Før 14 2 Mig selv Efter Kolleger, som jeg arbejder tæt sammen med 43 9 Andre kolleger Ledere Pårørende Beboere Ingen Ved ikke 26

31 Håndtering af regelbrud En leder fortalte, at hun under en samtale med en medarbejder bemærkede, at den pågældende lugtede af røg. Medarbejderen indrømmede, at hun havde røget en cigaret i arbejdstiden, men at det skyldtes svære personlige udfordringer. Lederen udviste forståelse, men påpegede, at det ikke måtte gentage sig. Medarbejderen undskyldte og forsikrede, at det ikke ville ske igen. Eksterne samarbejdspartnere To af de tre plejecentre oplevede i tiden efter indførsel af røgfri arbejdstid, at nogle af de eksterne samarbejdspartnere fortsat røg, når de var på plejecentrene, selvom de var blevet informeret om reglerne. Begge plejecentre blev rådet til at tage fat i samarbejdspartnerne endnu engang og informere dem. Forskellige ledelsesstile på de tre plejecentre Det viste sig hurtigt, at de tre plejecentre var meget forskellige både i forhold til størrelse, medarbejdergruppe og beboere, hvilket også havde indflydelse på, hvordan forskellige beslutninger og tiltag blev modtaget af medarbejderne. Én leder var meget præcis i sine udmeldinger, traf beslutninger og stod ved dem, og medarbejderne accepterede disse uden at sætte spørgsmålstegn. Denne meget konsekvente ledelsesstil gjorde det tilsyneladende forholdsvis nemt at gennemføre røgfri arbejdstid. En anden leder var mere kompromissøgende og inddragende i sin beslutningsstil. Denne inddragelse af medarbejderne skabte åbenhed og dialog på personalemøder. Enkelte medarbejdere var utilfredse i begyndelsen, men blev inddraget i dialogen og endte med at acceptere beslutningen. Den væsentligste erfaring fra de tre plejecentres projektforløb er, at uanset hvor presset en arbejdsplads er på tid og ressourcer, og uanset hvor forskellig ledelsesstil og medarbejderkultur, der hersker, så er det muligt at gennemføre røgfri arbejdstid, og de nye regler bliver accepteret med tiden. På det sidste plejecenter var der i starten ikke så meget mod på projektet, og det var en udfordring at finde tiden til projektet. Der var undervejs en del modstand mod røgfri arbejdstid fra medarbejdernes side. Halvvejs i projektet var plejecentret af forskellige årsager ved at melde sig ud, men efter de værste bekymringer havde lagt sig, besluttede de, at fortsætte med projektet. Efterhånden som projektet skred frem, involverede lederen sig mere og mere i projektet og endte med at gå forrest i mange henseender. F.eks. var dette plejecenter det eneste, der fik udformet en rygepolitik der omfattede medarbejdere, beboere og pårørende og som gjorde noget aktivt for at nedsætte de pårørendes rygning indendørs i beboernes boliger. Den væsentligste erfaring fra de tre plejecentres projektforløb er, at uanset hvor presset en arbejdsplads er på tid og ressourcer, og uanset hvor forskellig ledelsesstil og medarbejderkultur, der hersker, så er det muligt at gennemføre røgfri arbejdstid, og de nye regler bliver accepteret med tiden. 27

32 Effekten af røgfri arbejdstid Betydning for medarbejdernes dagligdag Medarbejderne blev i det opfølgende spørgeskema spurgt om, hvilken betydning, det havde haft for deres dagligdag, at der var blevet indført røgfri arbejdstid. Heraf svarede 37 % positiv indflydelse på arbejdsdagen, 45 % svarede hverken positiv eller negativ og 17 % svarede at det havde negativ indflydelse på dagligdagen. I kommentarfeltet til dette spørgsmål gav mange medarbejdere udtryk for, at der var renere luft i deres dagligdag, at der blev holdt færre små pauser, og at der var færre konflikter blandt medarbejderne. Der blev holdt flere fælles pauser, som ikke blev afbrudt af, at nogle af medarbejderne gik ud for at ryge. En medarbejder skrev: Det er bare så dejligt. Det har en meget stor betydning. En anden medarbejder skrev: Det er rart, at der er blevet indført røgfri arbejdstid, da det nedsætter eget tobaksforbrug. Super effektive kolleger, der har skullet holde hænderne beskæftiget, var en tredje medarbejders kommentar til røgfri arbejdstid. Ud af de 17 % af medarbejderne, der havde en negativ holdning til røgfri arbejdstid, var der flere af de medarbejdere, der røg, som gav udtryk for, at de manglede deres cigaretter og rygepauser i arbejdsdagen. De følte sig mere stressede efter der var blevet indført røgfri arbejdstid. Der var også ikke rygere, som mente, at røgfri arbejdstid havde negativ indflydelse på arbejdsdagen. De oplevede beslutningen som en indgriben i den personlige frihed og var bekymrede for deres rygende kollegers trivsel og stressniveau. Øget fællesskab Ledelse og medarbejdere blev i forbindelse med evalueringen spurgt om, det positive ved, at der var indført røgfri arbejdstid på plejecentrene. Mange af medarbejderne gav udtryk for, at de ikke oplevede den store forskel, men det blev fremhævet som særligt positivt, at alle holdt pause sammen. En medarbejder sagde: Det er ikke fordi, jeg har haft noget imod, at de gik ned og røg, men det er lidt sådan dem og os. Der er så et fællesskab, de har og vi andre ikke er med i det og sådan er det ikke nu. Det kunne godt være, at man var midt i noget, talte hyggeligt og så: Øv, går du nu? Én af lederne fremhævede også fællesskabet: "Inden projektet har jeg været irriteret over den kødrand, der nærmest holdt møder dernede [ved cykelskur]. Det har jeg også sagt til dem i gamle dage var det skyllerummene og så kommer de ind, og så er de enige, og vi andre har ikke fået en kinamands chance for at modargumentere noget af det. Så jeg er rigtig glad for det. Der er ikke længere en rygergruppe og en ikkerygergruppe." Stor usikkerhed om, hvor mange medarbejdere, der holdt op med at ryge Antallet af rygende medarbejdere blev opgjort af arbejdsgrupperne både ved projektets start og afslutning, og i spørgeskemaundersøgelserne blev medarbejderne spurgt, om de var holdt op med at ryge inden for de sidste 11 måneder (projektperioden). Desværre var optællingen af rygende medarbejdere fra arbejdsgrupperne indledningsvist ikke præcis nok, fordi man ikke var ude at spørge i de enkelte teams, men i de fleste tilfælde bare gav et skøn. Spørgeskemaundersøgelsen kunne heller ikke bruges til at finde ud af, hvor mange medarbejdere, der var holdt op med at ryge i projektperioden. Det skyldtes de lave 28

33 svarprocenter, og at der var mange medarbejdere, der ikke svarede på begge spørgeskemaundersøgelser. Forsøg på rygestop De medarbejdere, der røg, blev spurgt om, hvad der kunne få dem til at holde op med at ryge. Til dette svarede flere sygdom og at motivationen skulle være til stede. En medarbejder svarede: Jeg stopper med at ryge den dag jeg er parat til det. En anden svarede: Jeg nyder de få cigaretter, jeg ryger, og tænker ikke på at stoppe helt. Jeg ryger kun, hvis andre er rygere og ellers ryger jeg udenfor (privat). I de opfølgende interviews fremhævede medarbejdere, der røg, at det var positivt at mærke, at man kunne undlade at ryge i de timer arbejdstiden varer. Én medarbejder fortalte, at hun havde trappet ned og mente, at det ville hjælpe hende til at holde helt op med at ryge. Jeg har set og tænkt, at det er et ekstremt dårligt signal at sende. Hvad mon folk i byen tænker om os? Her går vi og siger, at vi har så travlt og de gamle kommer sent op og så står nogen ude og smøger den! Det kan jo være, at det lige har passet ind i deres plan, det ved jeg jo ikke, men det er et dårligt signal at sende. Medarbejder på plejecenter Som nedenstående figur viser, havde 39 % af de respondenter, der røg ved projektets afslutning (syv medarbejdere), forsøgt rygestop i projektperioden. % Har du forsøgt rygestop indenfor de seneste 11 måneder? (opfølgende spørgeskema) Ja Nej Signalværdi Der er en signalværdi i, at det ikke længere er synligt om personalet ryger eller ikke ryger i deres privatliv. En medarbejder udtrykte det således: Jeg har set og tænkt, at det er et ekstremt dårligt signal at sende. Hvad mon folk i byen tænker om os? Her går vi og siger, at vi har så travlt og de gamle kommer sent op og så står nogen ude og smøger den! Det kan jo være, at det lige har passet ind i deres plan, det ved jeg jo ikke, men det er et dårligt signal at sende. 29

34 Positive erfaringer med røgfri arbejdstid nævnt af medarbejdere og ledelse: Nogle medarbejdere er holdt med at ryge. Andre ryger mindre. Øget dialog selvom det til tider har været svært. Positivt at man har kunnet konfrontere medarbejdere, der har røget i arbejdstiden uden at det er blevet en stor sag. Medarbejderne lugter ikke af røg. Man ser ikke rygeklikedannelse. Alle drikker kaffe og holder pauser sammen nu. Nyt fokus medarbejderne snakker om rygning og de sundhedsskadelige effekter. Flere medarbejdere stiller spørgsmål til tobaksrøg i beboernes boliger og forholder sig til deres arbejdsmiljø. Engagerede medarbejdere, der er gået aktivt ind i projektet. Ny viden og bevidsthed om røg, både beboernes rygning og i privatlivet. Ny vinkel på tobaksrøg i arbejdsmiljøet. Også i forhold til brand. Flere blandt personalet har taget viden til sig. De har fået et fælles grundlag at tale ud fra. Der har ikke været negativ snak. Sådan lidt øv og lidt savn, men det har været en god proces hele vejen. God støtte fra ikkerygere til de kolleger, der ikke kunne ryge i arbejdstiden længere. Der er ikke længere nogen, der går udenfor og ryger. "Nu er begge parter lige aktive hele dagen lang." Personalet har mere tid til beboerne og til selv at holde en pause og slappe af. Der lugter mindre af røg. Der trænger ikke røg ind fra den dør, hvor rygerne stod og røg før. Nu er det kun, når der kommer nogle pårørende eller én fra hjemmehjælpen, der ikke ved det. 30

35 Arbejdet med at begrænse tobaksrøg i arbejdsmiljøet Beboernes rygning På de indledende møder med hver af de tre arbejdsgrupper var det fælles for dem, at man i første omgang ikke opfattede beboernes rygning som noget nævneværdigt problem. De vurderede alle sammen, at de havde godt styr på arbejdet med beboernes rygning og hvordan de helt konkret håndterede problematikken. Senere blev det klart, at der formentlig havde været en vis berøringsangst i forhold til emnet på dette tidspunkt på grund af de dilemmaer og følelsesmæssige problematikker, der findes i forhold til at arbejde med beboernes rygning for at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø. Opfattelsen af at kunne håndtere arbejdet med at begrænse beboernes rygning ændrede sig i takt med, at projektet skred frem. Efter temamøderne, hvor medarbejderne havde fået større viden om, hvordan tobaksforurenet luft påvirker sundheden og arbejdsmiljøet samt efter der var indført røgfri arbejdstid, efterspurgte flere medarbejdere et målrettet arbejde for at reducere tobaksforureningen fra beboerne. Men først i sidste halvdel af projektet, blev arbejdet med beboernes rygning for alvor sat på dagsordenen, formentlig fordi det krævede tid og dialog overhovedet at begynde at tale om de ældres rygning. En årsag til denne sene reaktion kunne være, at det først med den øgede dialog blev muligt at overkomme de mere følelsesladede aspekter af problemstillingen og forholde sig til det som et arbejdsmiljøproblem, man faktisk kunne ændre på. Denne flyer blev delt ud og lagt i plejecentrenes boliger, så pårørende og Plejecenter 1: Dialogmøde om løsninger for andre blev gjort opmærksom på storrygende beboer medarbejdernes udsættelse for tobaksrøg i Ved projektets start var der ingen beboere, der røg. arbejdsmiljøet. Beboerne var alle demente, og der er generelt stor brandfare forbundet med, at demente beboere ryger uden opsyn. Så plejecentret havde derfor allerede en fast procedure om, at nye rygende beboere ved indflytning blev trappet ud af deres rygning, evt. ved hjælp af nikotinplaster. Denne praksis havde indtil nu forløbet uden problemer, og derfor oplevede de ikke, at der var behov for en politik på området. Undervejs i projektet flyttede der en beboer ind på plejecentret, som røg cirka 20 cigaretter dagligt, hvoraf nogle af cigaretterne blev røget om natten. Mange af medarbejderne var generet af hans rygning og de var bekymrede for brandfaren. Lederen arrangerede derfor et møde med arbejdsmiljørepræsentanten og Kræftens Bekæmpelse, og her blev det besluttet at holde et fællesmøde for personalet i afdelingen, da der var uenighed om retningslinjerne for, hvornår 31

36 beboeren forsvarligt kunne ryge og om rygningen f.eks. skulle foregå indenfor eller udenfor. Der blev derfor holdt et dialogmøde med Kræftens Bekæmpelse som faglig hjælper, hvor gruppens medarbejdere kunne arbejde hen imod en fælles holdning samt nogle konkrete tiltag, som alle medarbejderne kunne stå inde for og acceptere. På dialogmødet fremgik det, at medarbejderne var splittede i deres holdninger til beboerens rygning, og dilemmaet var årsag til stor konflikt medarbejderne imellem. Det viste sig, at beboeren foretrak at ryge udendørs, men nogle medarbejdere var bange for faldrisiko og stoppede ham, når han ville udenfor for at ryge. Nogle af medarbejderne så gennem fingre med, at han røg om natten i egen bolig. Flere i personalegruppen havde oplevet fysiske gener i forbindelse med, at de skulle udføre pleje og andet arbejde i hans bolig, men de var også bekymrede, fordi han var til fare for sig selv og de andre beboere, når han røg indendørs. På mødet blev mange følelser omkring rygning vendt. Det var tydeligt, at alle i plejegruppen ønskede det bedste for den pågældende beboer, men at uenigheden gik på, hvad der var bedst. Det endte med, at der kom nogle gode og konkrete idéer på bordet. F.eks. blev det forslået, at de kunne køre beboeren udenfor i en kørestol, så han kunne ryge udendørs uden faldrisiko, og at han ikke havde lightere i boligen om natten. Dialogen omkring beboeren er fortsat i teamet. Samtidig blev det klart, at der var et behov for at have en plan for fremtidige beboere, og det blev besluttet at forankre arbejdet med beboernes rygning hos arbejdsmiljørepræsentanten. Plejecenter 2: Forankring hos arbejdsmiljørepræsentanten Den nye viden om tobaksrøg i arbejdsmiljøet som især temamødet gav medarbejderne, gjorde stort indtryk på lederen. På temamødet sagde hun: Jeg ser dette problem som et dybt alvorligt arbejdsmiljøproblem, for jeg kan jo i teorien i morgen risikere at stå med en medarbejdergruppe, hvoraf ingen ønsker at gå ind og arbejde i de boliger, hvor der bliver røget. I takt med, at alle medarbejdere på plejecentret fik større viden om tobaksforurenet luft og der blev indført røgfri arbejdstid, var der flere medarbejdere, der begyndte at efterspørge konkrete tiltag i forhold til at arbejde med tobaksrøg i arbejdsmiljøet. I første omgang vedtog man i medarbejderudvalget, at en frivillig arbejdsgruppe skulle undersøge, hvordan det kunne gribes an. Men de personer, der meldte sig til gruppen, havde enten ikke daglig kontakt med beboerne, eller havde meldt sig for at forsøge at påvirke beslutningen om røgfri arbejdstid. Derfor foreslog Kræftens Bekæmpelse, at arbejdsmiljørepræsentanten skulle gøres ansvarlig for at udføre og forankre arbejdet med beboernes rygning. Jeg ser dette problem som et dybt alvorligt arbejdsmiljøproblem, for jeg kan jo i teorien i morgen risikere at stå med en medarbejdergruppe, hvoraf ingen ønsker at gå ind og arbejde i de boliger, hvor der bliver røget. Leder på plejecenter Der blev afholdt et møde med de tre arbejdsmiljørepræsentanter på plejecentret. Her blev det drøftet, hvordan man skulle tage hul på arbejdet og forsøge at opnå fælles holdninger til tobaksrøg i arbejdsmiljøet og beboernes rygning blandt medarbejderne. Arbejdet blev langt fra afsluttet i projektperioden. De tre arbejdsmiljørepræsentanter blev gjort ansvarlige for det 32

37 fremtidige arbejde med tobaksrøg i arbejdsmiljøet og beboernes rygning med løbende sparring fra Kræftens Bekæmpelse. I et andet tiltag for at reducere tobaksrøgen på plejecentret, blev der i pjecen til nye beboere henstillet til, at pårørende ikke længere ryger indendørs i beboernes boliger af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. Pleje hos to storrygende beboere I forbindelse med afholdelse af de rådgivende samtaler fortalte en medarbejder, hvordan især temadagen med foredraget om tobaksforurenet luft, havde gjort stort indtryk på hende. I hendes afdeling var der to storrygende beboere. Medarbejderne forsøgte ofte forgæves at få lukket dørene ind til de to boliger for at undgå, at tobaksrøgen trængte ud på gangen og generede medarbejderne og de andre beboere. Hun fortalte, hvordan de alle lugtede i tøjet af røg, når de havde været inde og arbejde hos de to beboere. Hun var i tvivl om, hvad de skulle gøre, hvis én af de to beboere ringede på klokken, f.eks. fordi beboeren sad på toilettet, og der lå en cigaret i askebægeret og røg. Medarbejderne opfattede det som et svært dilemma, fordi de ikke kunne nægte at hjælpe beboeren, men samtidig heller ikke ville ind i en bolig fyldt med røg. Medarbejderne blev rådet til at arbejde på at få de to beboere til at ryge så mange af deres cigaretter som muligt udendørs. Hendes næste betænkelighed var så, hvem der skulle samle deres skodder op udenfor. En løsning kunne være at få placeret et stort askebæger udenfor væk fra vinduer og døre hvor de to beboere kunne aske og smide deres cigaretskod. Ved samme lejlighed sagde samme medarbejder, at hun var utrolig glad for at projektet havde sat fokus på, hvor skadelig tobaksrøgen er og hvordan medarbejderne i større grad kunne undgå at blive udsat for tobaksforurenet luft. Plejecenter 3: Opbakning til ildsjæl og forankring hos arbejdsmiljørepræsentanten En medarbejder fortalte, at hun opfattede projektet som en gave til alle medarbejderne, fordi det blev legitimt at tale om tobaksrøg som et arbejdsmiljøproblem. Hun havde tidligere oplevet modvilje fra de øvrige medarbejdere, fordi hun, som den eneste, arbejdede med beboernes rygning. Årsagen til at hun havde arbejdet så målrettet med at reducere beboernes rygning, var for at nedsætte brandrisikoen. Efter projektet havde givet hende viden om sundhedsrisikoen ved udsættelse for tobaksrøg, var hendes engagement og motivation for arbejdet øget. Som på de to andre plejecentre blev det besluttet, at arbejdet med beboernes rygning skulle forankres hos arbejdsmiljørepræsentanten, og hun fik hermed støtte og opbakning til sit forsatte arbejde. Arbejdsmiljørepræsentanten blev gjort ansvarlig for at få lagt en plan for hver enkelt rygende beboer, samt at arbejdet med beboernes rygning fremover skulle foregå i alle teams. Tobaksrøg opleves som et arbejdsmiljøproblem I fokusgruppeinterviewene fortalte medarbejderne, at deres bevidsthed om, at de blev udsat for tobaksforurenet luft fra boligerne på plejecentrene, blev øget i løbet af projektperioden og at de talte meget om, hvordan man kunne begrænse det. Der var ikke nogen lette løsninger, men både medarbejdere, der røg og dem, der ikke røg, gav udtryk for at de var generet af røglugten og det bliver for meget. En medarbejder, der røg, fortalte hvordan hun af og til tænkte: "Jeg må hellere tænde en smøg, for ellers kan jeg ikke holde ud at være her", når hun var inde hos beboere der røg. 33

38 Medarbejderne følte sig udsat i boligerne. De syntes, at det lugtede og sagde, at reglen om, at beboeren ikke må ryge en halv time før, medarbejderne skal ind i boligen, ikke fungerede i praksis. De fleste beboere forstod det godt, men det var svært at administrere. Vigtigt med fælles regler En anden medarbejder gav udtryk for, at det er vigtigt, at alle følger de samme regler, så beboerne ikke tror, at man kan se stort på reglerne. Hun mente, at der derfor er behov for klare regler for, hvad de gør i forhold til beboerne og at denne viden deles med alle også pårørende, nyt personale og afløsere. Erfaringer med beboernes rygning Det [rygning] er privat. Jeg En medarbejder fortalte, at det var et prøver at arbejde med det, men problem med de beboere, som glemte at man oplever, at folk bliver lukke dørene, og at det var svært med utilfredse. Det er ikke sjovt at gamle, der går langsomt ud og ind og lader blande sig i deres privatliv, men det dørene stå åbne, så røgen spreder sig. er vores arbejde. Jeg prøver at Nogle beboere foretrak at ryge ude, men motivere, og hvis jeg føler mig lidt de frøs, når det var koldt, og der er samtidig usikker, så tager jeg fat i nogle af de faldrisiko. Medarbejderne følte ikke, at de havde tid nok til at hjælpe dem med at ryge andre. Hvis jeg ikke kan, så kan udenfor. Men de havde også gode nogle andre i teamet måske. erfaringer med beboere, der har trappet ned og så håbede de, at de nye Medarbejder på plejecenter selvslukkende cigaretter kan stoppe nogle af de smøger, der oser sig selv op i askebægeret og forebygge brand, hvis beboerne taber cigaretterne. Arbejdsmiljø og rimelighed Andre medarbejdere gav udtryk for, at de ikke spekulerede over beboernes rygning som et arbejdsmiljøproblem. En medarbejder fortalte, at hun ikke oplevede, at hendes kolleger var bekymrede, og at de ikke talte om det. Hun sagde: Jeg synes de [beboerne] skal have lov at ryge. Nogle medarbejdere var inde på, at beboerne ikke skal have lov til at ryge i deres boliger. Det er mig meget imod det er umyndiggørelse. De har røget hele deres liv, hvorfor skal de ikke have lov til at fortsætte med det? Hun oplevede det som et fåtal, der ryger: Så mange er der ikke, der ryger herude. Jeg kan godt tage nogen af beboerne, det skulle ikke genere mig. En anden medarbejder gav udtryk for en lignende holdning i et af de indledende interviews: En dame i 80 erne, der ikke har noget at tage sig til, det er hendes livskvalitet. Man skal også være rimelig. Det er cigaretter, der betyder noget for hende, hvorfor skal man tage dem fra hende? Men hun endte med at sige, at det måske ikke kun handler om livskvalitet for den ældre dame, men om adspredelse: Hun skal adspredes, og når vi gør det, så glemmer hun cigaretterne, men hun bliver hurtigt utålmodig pga. cigaretterne. Hun går glip af noget af det sociale pga. cigaretterne. Vi kan prøve at snakke med hende, men hun lever meget usundt. Medarbejderen gav udtryk for, at arbejdet med beboernes rygning vil blive en udfordring: Det er privat. Jeg prøver at arbejde med det, men man oplever, at folk bliver utilfredse. Det er ikke sjovt at blande 34

39 sig i deres privatliv, men det er vores arbejde. Jeg prøver at motivere, og hvis jeg føler mig lidt usikker, så tager jeg fat i nogle af de andre. Hvis jeg ikke kan, så kan nogle andre i teamet måske. Hvad vejer tungest? Ret til ren luft eller rygebehov? Medarbejderne blev i det opfølgende spørgeskema spurgt om, hvad de mente, der vejede tungest i forhold til beboernes rygning. Samlet for de tre plejecentre var svarene fordelt således: 45 % mente, at retten til ren luft vejede tungest, 34 % mente, at beboernes rygebehov vejede tungest og 21 % svarede ved ikke. % Hvad mener du vejer tungest i forhold til beboernes rygning på din arbejdsplads? (opfølgende spørgeskema) Samlet Plejecenter 1 Plejecenter 2 Plejecenter Retten til ren luft Rygebehov Ved ikke I kommentarfeltet til spørgsmålet svarede en medarbejder: Stadig et meget svært dilemma. Ofte er rygning den sidste glæde, de har i deres ofte tragiske tilværelse. En anden medarbejder skrev: Borgere, som ryger, må og skal tage hensyn til personalets sundhed. Man har lov til at bestemme selv i egen bolig. Hvis borgere skal have pleje, må der tages hensyn til personalet. Det må ske i et fornuftigt samarbejde borger og personale imellem. Efterhånden som tiden går, ryger borgerne jo mindre og mindre. Vi er midt i en overgangstid. Cirkulærer om forholdsregler, der skal tages ved rygning, burde være mere kontante og støtte personalet. Dilemmaet, som mange medarbejderne oplevede, kom også klart til udtryk i denne kommentar: Jeg ville ønske, at ingen røg inden døre, men jeg har samtidig den holdning, at det er deres sag at ryge. Jeg prøver så på ikke at opholde mig for længe i lejligheden. En medarbejder skrev: Jeg mener ikke, at det er rimeligt at vi, personalet, bliver udsat for røg. Når beboerne ryger, må der luftes godt ud inden vi kommer i boligen. Nogle borgere sidder med åben dør ud til gangarealet, hvor der dagligt bliver røget inde i boligen. Det er tydeligt at lugte røgen, når man kommer på gangen. En anden medarbejder gav ligeledes udtryk for sin bekymring: Alle har ret til ren luft. Jeg har overhovedet ikke lyst til at blive syg, fordi jeg kommer for at hjælpe de svage i vores samfund. Jeg synes, at vi burde være mere beskyttet mod vores beboeres rygning. Ambivalensen mellem beboernes ret til at bestemme i egen bolig kontra medarbejdernes helbred og arbejdsmiljø, blev angivet af en medarbejder således: Vi som personale har ret til ren luft på arbejdet, men det er svært, når det samtidig er beboernes eget hjem. De har ret til at ryge i deres hjem. 35

40 Behov for mere dialog om arbejdsmiljøproblemet En medarbejder fortalte under et fokusgruppeinterview, at problemstillingen om tobaksrøg i arbejdsmiljøet endnu ikke var noget, der blev talt så meget om. Det var blevet diskuteret på et personalemøde, men mest i medarbejderudvalget og på andre møder. Hun fortalte: Der har også været noget berøringsangst. Vi er blevet hjulpet af jer [Kræftens Bekæmpelse] til at komme i gang, men da vi havde det oppe på personalemødet, var der så mange meninger. Selvom det aldrig er blevet sagt, at vi arbejder hen imod, at beboerne ikke må ryge i deres egne boliger, så sidder der fem og ser ud som om, at det er dét, det handler om og dét er de imod. Hun uddybede: Vi starter med at sige, at det er folks eget hjem og vi ønsker at starte en dialog om, hvor meget der bliver røget, om der bliver luftet ud og de her ting. Men måske har vi ikke været så gode til at tale om det. Så har jeg samtidig også haft lidt indtryk af, at der er nogen, der er lidt trætte af at høre om det. Hun fortsatte: Vi bliver delt lidt i to lejre: Dem, der er ligeglade med røg og gerne vil gå ind til beboerne og dem, der er meget generet. Hun pointerede, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det ikke er lige meget, selvom medarbejderne er ligeglade. Hun havde dog ikke mistet modet til at holde dialogen i live: Jeg kunne godt tænke mig at tage det op igen på et fælles personalemøde, men man skal bare være opmærksom på, det kan godt blive lidt hårdt, hvis det bliver for meget til debat. Det skal man bare på forhånd være opmærksom på. Vi har hænderne nede i en heksekedel, og nu kan vi lige så godt få talt om det. Denne plakat blev hængt op på plejecentret Engholm som et tilbud til de medarbejdere, Medarbejdernes udsættelse for tobaksforurenet luft der ønskede at bruge projektet som en Som tidligere nævnt var det ikke de samme lejlighed til at ændre rygekulturen i medarbejdere, der svarede på hhv. før- og privatlivet. efterspørgeskemaerne, og derfor er det ikke muligt at undersøge, om færre eller flere var udsat for tobaksrøg på deres arbejde. Både før og efter projektet angav cirka halvdelen af medarbejderne, at de var udsat for tobaksforurenet luft på deres arbejde. Det var ikke forventeligt, at man kunne måle en ændring i udsættelsen, da arbejdet med beboernes rygning først lige var gået i gang ved projektets afslutning. At cirka halvdelen af medarbejderne er udsat for kræftfremkaldende stoffer fra tobaksrøg understreger, at der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Rygning på fællesarealer og i beboernes boliger Rygning på plejecentrenes fællesarealer er ikke tilladt ifølge Lov om røgfri miljøer (rygeloven). I det indledende spørgeskema angav cirka 30 % af respondenterne, at det indimellem skete, at der blev røget indendørs på fællesarealerne, og i det opfølgende spørgeskema angav 14 % af respondenterne, at der blev røget indendørs på fællesarealerne. Det kan give et fingerpeg om, i hvilket omfang rygereglerne bliver overholdt. I forhold til, hvem der ryger i beboernes boliger, 36

41 var det beboerne selv (hhv.93 % og 96 % før og efter), pårørende (før: 68 %, efter: 54 %), personale (1 % både før og efter) og andre (3 % før og 1 % efter). Bevidsthed om udsættelse Til spørgsmålet om medarbejderne var blevet mere bevidste om deres udsættelse for tobaksforurenet luft inden for projektperioden, svarede 52 % i det opfølgende spørgeskema, at de var blevet mere bevidste, 44 % svarede nej og 3 % svarede hverken eller. % 100 Er du blevet mere bevidst om hvor og hvornår du er udsat for tobaksforurenet luft inden for det seneste år? (opfølgende spørgeskema) Ja Nej Neutral 3 En medarbejder skrev: Ja, jeg tænker meget på hele tiden at lukke dørene ind til beboerne og vil ikke gå ind til beboerne, når de ryger eller der lugter af røg. En anden medarbejder skrev således: Ja, jeg er flere steder udsat for passiv rygning, både på min arbejdsplads og hos venner og familie. Flere medarbejdere skrev, at de var blevet mere bevidste, når de gik ind til beboere der røg. En skriver: Nej, men beboerne kan ikke finde ud af at lufte ud en time før vi kommer, og tit ved de ikke, hvornår vi kommer. Tit kan de ikke forstå det. Jeg har fem beboere, der ryger, og jeg er selv ikkeryger, og de steder ryges der rigtig meget, så det kan lugtes ud på gangen. Flere af de medarbejdere, der svarede nej til, at de var blevet mere bevidste om deres udsættelse for tobaksforurenet luft inden for det seneste år, svarede samtidig, at de allerede inden projektet startede, var bevidste om egen udsættelse. Der var også inden projektet bevidsthed om udsættelse for tobaksforurening og der blev med projektet skabt øget bevidsthed. Øget bevidsthed er en grundlæggende forudsætning for, at medarbejderne opfatter problematikken med tobaksforurenet luft som et problem, som de også i fremtiden vil koncentrere sig om og arbejde videre med i et forsøg på at mindske deres udsættelse både i arbejdsmiljøet og i privatlivet. Øget bevidsthed er også en god forudsætning for handling, og 46 % af medarbejderne svarede i det opfølgende spørgeskema, at de havde gjort noget for at nedsætte deres udsættelse for tobaksforurenet luft i løbet af projektperioden, mens 48 % svarede nej. Blandt de medarbejdere der svarede, at de havde gjort noget, lød deres kommentarer bl.a.: Er stoppet med at ryge indendørs og Jeg går fra steder, hvis tobaksrøgen bliver for meget, og der bliver ikke røget i mit hjem andet end ved gæster. En medarbejder kommenterede: Det, at vi har kørt dette projekt, har sat rigtig mange diskussioner i gang blandt beboere og personalegruppen. Der var flere 37

42 medarbejdere, der angav, at de havde snakket med beboerne om det og havde forsøgt at finde løsninger på at begrænse deres udsættelse. En medarbejder skrev: Ja, vi har en beboer, der ryger, så der tales jævnligt om, hvilke forholdsregler, vi skal tage for at undgå røgen så meget som muligt. En anden medarbejder skrev: Ja, jeg fortæller vidt og bredt om de oplysninger, jeg fik, da jeg var til det foredrag om tobak. De fleste af de medarbejdere, der svarede nej til spørgsmålet, angav ikke nogen forklaring på hvorfor. % 100 Har du gjort noget for at nedsætte din udsættelse for tobaksrøg inden for det seneste år? F.eks snakket med venner og familie om problemet, eller med kolleger, beboere, pårørende eller din leder. (Opfølgende spørgeskema) Ja Nej Ved ikke Andet Medarbejderne blev spurgt om, hvordan man bedst kan undgå tobaksrøg på deres plejehjem. Her svarede mange, at man kunne undgå tobaksrøgen ved forbud, og mange foreslog ligeledes, at der blev lavet helt klare regler for udluftning hos beboerne. Flere foreslog også, at man kunne bede beboerne ryge udendørs. En medarbejder svarede: Ved at rygning kun foregår udendørs, uanset om man er beboer, pårørende eller arbejdstager. Der var andre, der foreslog, at man kunne aftale det individuelt med beboerne og oplyse dem, give dem viden og skabe motivation for at få dem til at ryge mindre. En medarbejder skrev: Ved at tale fornuftigt med borgerne og de pårørende og komme med forslag til beskyttelse af personalet. Være venlig og holde fast i aftaler, eventuelt justere dem. Acceptere at det her tager tid. To skridt frem og ét tilbage. Der var også medarbejdere, som gav udtryk for, at de ikke troede på, at det kunne lade sig gøre, idet det er beboernes egne boliger, hvor de må bestemme og gøre hvad de vil, og dermed også ryge. Mister lysten til at gå ind til beboerne En medarbejder fortalte, at hun bare åbner vinduet: Jeg synes ikke, det er så slemt, dér, hvor jeg er, mens kollegaen svarede: Jeg synes, det er meget generende, jeg kan ikke holde ud bare at gå ned ad gangen. Jeg kan heller ikke holde ud at være inde hos NN. Jeg ville ellers gerne gå hen og tale med hende, men det kan jeg ikke. Jeg går forbi og så synes jeg allerede, at jeg lugter af røg og jeg har ikke engang været inde i boligen. En tredje kollega supplerede: Jeg tænker lidt det samme som dig. Jeg har nogle gange skullet give en besked til NN og så er jeg lige ved at kaste op. Alle var enige om, at man ikke kan pålægge nogen at gå ind i de røgfyldte boliger medmindre der er tale om en nødsituation, hvor nogen må træde til med det samme. Men er det så i orden, at nogen melder sig frivilligt til at ryge med en beboer, der ikke kan ryge selv? En medarbejder kommenterede: Der vil altid være nogen, der melder sig frivilligt, men det synes jeg heller ikke er i orden. Så det er svært. Jeg synes faktisk godt man kunne sige, så må man lade være, så må de 38

43 pårørende komme og hjælpe. Det synes jeg ikke, at man kan pålægge folk, at de skal holde en cigaret for et andet menneske. En langsigtet proces Lederne på plejecentrene var enige om, at det er en langsigtet proces at løse problematikken med udsættelsen for tobaksrøg i arbejdsmiljøet på plejecentrene. Det er en problematik fyldt med dilemmaer, men de var glade for, at de med projektet er kommet et skridt nærmere, hvordan de kan arbejde med at begrænse tobaksforureningen. En af lederne beskrev dilemmaet i forhold til, at beboerne på den ene side skal have lov til at gøre, hvad de vil i egen bolig og på den anden side sikre, at medarbejderne og de andre beboere ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer og nok så væsentligt, at der ikke opstår brand på grund af beboerens rygning: "Det handler om hans [beboerens] og vores sikkerhed. Men det er et etisk dilemma, der handler om selvbestemmelsesret." En anden leder gav udtryk for, at røgfri arbejdstid understøtter dialogen om, hvordan man begrænser røgen fra boligerne: "I og med, at vi vedtager røgfri arbejdstid, så vil der blive ved med at være dialog om beboernes rygning, for så vil medarbejderne ikke finde sig i at være udsat." Man kan blive bekymret over en beboer, der har det dårligt og kommer i seng og ryger for hvad kan der komme til at ske? Man har hørt nogle grelle eksempler. Pårørende til beboer på plejecenter Bekymring for brandfare En pårørende gav udtryk for at man kan tage hensyn til, at man skal ind i en bolig, hvor der bliver røget. Jeg har selv tidligere været meget generet af røg. Hun fortsatte: Jeg vil tro, at medarbejderne kan være generet af det. Hun syntes ikke, at rygning og hvem der ryger på plejecenteret var særligt synligt, men hun kunne godt bekymre sig om brandfaren: Man kan blive bekymret over en beboer, der har det dårligt og kommer i seng og ryger for hvad kan der komme til at ske? Man har hørt nogle grelle eksempler. Hun syntes godt, at man kunne henstille til beboere og pårørende om at gå ud og ryge i det fri. En anden pårørende var mere usikker på, hvad han mente om dilemmaet mellem beboernes ret til rygning og personalets ret til ren luft: Jeg ved ikke, om man kan sige til beboerne, at det er helt forbudt med den her røg? Og han uddybede i forhold til personalets arbejdsmiljø: Der er en risiko ved alle arbejder. Jeg synes egentlig ikke, at man skal kunne tvinge nogen. På den anden side er man måske nødt til det, hvis alle siger, at det vil de ikke [gå ind til beboere, der ryger] Men han udtrykte bekymring for brandfaren: Hvis dem, jeg normalt ser dem, der opholder sig nede i dagligstuen røg selv, ville det være helt uforsvarligt. Forventning om røgfri plejehjem Beboerne selv var ikke så opmærksomme på tobaksrøg på plejecentrene. En beboer, der røg, forklarede forholdene sådan her: Personalet siger: Kan du se at lufte ud, sikken en røg. De tror, de bliver dårlige af røgen. Jeg mener, det er noget pjat. Jeg kan ikke forstå, at man tager skade af det. Og hun fortsatte: Jeg synes, de er blevet lidt hysteriske. Men hun ville gerne undlade at ryge for at få hjælp fra personalet. Der var også blandt beboerne en forventning om, at det måske 39

44 bliver forbudt at ryge indendørs på plejehjem, og nogle af de beboere, der ryger, sagde, at de så måtte gå udenfor at ryge, selvom de syntes, at det ville være strengt at forbyde dem at ryge i deres egen bolig. Udfasning af rygning indendørs En medarbejder på det ene plejecenter vurderede, at der ville være mulighed for et røgfrit arbejdsmiljø et stykke ud i fremtiden, hvis beslutningen blev taget oppefra: Jeg tror ikke, at vi beslutter, at det skal være røgfrit for beboerne i nær fremtid, så skal det komme oppefra. At kommunen, folketinget eller boligselskabet besluttede det, og så måtte vi gøre noget andet for de beboere, der ryger, hjælpe dem udenfor osv. En pårørende så også et røgfrit arbejdsmiljø som en fremtidig mulighed: Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort hidtidigt, så kunne jeg godt forestille mig, at det var helt røgfrit også for beboerne. En pårørende, der selv ryger, gav udtryk for, at det ville være fint med 100 % røgfri plejecentre, bare det ville ske løbende, så det ikke påvirker dem, der allerede bor på plejecentre. Han ville også selv overveje at flytte ind på et røgfrit plejecenter. Han syntes bare, at man skal vide det på forhånd. Én medarbejder foreslog, at viden om tobaksrøg i arbejdsmiljøet, og de erfaringer de opnåede, blev løftet videre ud i kommunen af kommunens arbejdsmiljøchef, og at man både ledelsesmæssigt og politisk diskuterede rimeligheden i at udsætte medarbejderne for tobaksrøg i arbejdsmiljøet. Og en anden medarbejder sagde: "Det er en længerevarende proces. Det havde jo været rigtig dejligt at have en politik i kommunen, hvor nogen tog ansvaret. Vi kan ikke alene tage ansvaret, for så får vi ballade. At nogle politikere turde åbne munden og snakke om det. Men det er sikkert også tabu". Og selvom branden på det fjerde plejehjem er oplagt at tage udgangspunkt i, fordi den nok i højere grad end arbejdsmiljøvinklen taler til politikerne, er det ikke nemt: "De er meget bange for at træffe beslutninger, der begrænser folks frihed." Fortsat sparring med Kræftens Bekæmpelse Arbejdet med og dialogen om beboernes rygning blev startet på de tre plejecentre, mens projektet foregik, og blev forankret hos arbejdsmiljørepræsentanten på de tre plejecentre. Da projektet sluttede, var arbejdet godt i gang, og det blev aftalt på de tre plejecentre, at de skulle tage kontakt til Kræftens Bekæmpelse, hvis der opstod udfordringer eller spørgsmål, som de havde brug for at arbejde med. Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort hidtidigt, så kunne jeg godt forestille mig, at det var helt røgfrit også for beboerne. Pårørende til beboer på plejecenter Arbejdsmiljørepræsentantens rolle Arbejdsmiljørepræsentanten skal sikre, at der løbende bliver udarbejdet planer for at mindske den enkelte beboers risiko for at antænde brand og at der bliver arbejdet konkret med hver enkelt beboers behov for omsorg i forbindelse med deres rygning. Det konkrete daglige arbejde 40

45 kan dog med fordel uddelegeres til beboerens primære plejeperson. Arbejdsmiljørepræsentanten vil endvidere blive gjort ansvarlig for at følge op på beboernes plan, således at deres rygning bliver kortlagt og tobaksrøg indendørs i bedste fald bliver reduceret og brandfaren nedsat. Målet er at sikre, at der bliver taget en dialog i teamet og skabt konsensus om, hvordan hver enkelt beboers vaner og adfærd i forbindelse med rygning takles. Et godt argument for at forankre arbejdet med beboernes rygning hos arbejdsmiljørepræsentanten er, at hun eller han er ansvarlig for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. En reduktion af tobaksforureningen fra beboerne vil være et skridt i den rigtige retning mod et sundere og renere arbejdsmiljø. Vigtigt at gøre formålet klart Det er vigtigt at understrege, at arbejdet med at reducere medarbejdernes udsættelse for tobaksrøg ikke betyder, at rygningen tages fra de gamle. Det kan hurtigt være kilde til misforståelse både blandt personale, beboere og pårørende. Derfor er det vigtigt, at formål og fremtidige retningslinjer gøres klart for alle fra starten. Der er ikke er tale om, at alle skal stoppe fuldstændigt med at ryge, men det er en langsigtet proces, der går ud på at reducere beboernes rygning indendørs, både for at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, og for at sikre, at de beboere, der ryger, ikke udgør en brandfare for dem selv og andre beboere, når de er for svage til at ryge selv. Mindre tobaksrøg indendørs i en etværelses bolig, som man sover i, giver også en bedre hverdag for beboeren i form af bedre indeklima. Individuelle løsninger Det handler om at finde individuelle løsninger for beboerne og kortlægge, om nogle af de daglige cigaretter, med fordel kan skiftes ud med f.eks. en gåtur, et knus eller en snak. Det er her vigtigt at gøre op med nogle af de gængse opfattelser af, at beboernes rygning er deres sidste glæde i en ellers trist hverdag. Mange cigaretter bliver røget af kedsomhed, hvor omsorg og besøg af personale vil være en større glæde. Her viste projektet klart, at beboernes rygning reducerer muligheden for kontakt. En stor del af medarbejderne opholder sig kortest muligt i boliger, hvor der ryges, på grund af den tobaksforurenede luft. Hvis man således hjalp beboeren til rygereduktion eller rygestop og derved sikrede renere luft i boligerne, ville det få den dobbeltgevinst, at beboeren ville opnå mere tid og bedre kontakt med medarbejderne. Afvejning af hensyn Spørgsmålet om de ældres rygning og plejepersonalets udsættelse er en kompleks problemstilling. De gængse opfattelser af rygning som en nødvendighed for livskvalitet skal udfordres. Der skal findes løsninger, som afvejer beboernes behov for at ryge, behov for at leve i et ordentligt indeklima, behov for hjælp og pleje, retten til et sundt arbejdsmiljø for medarbejderne, og en begrænsning af udsættelse for naborøg og brandfare for de andre beboere. Alle hensyn skal tilgodeses og afvejes, hvis en god ældrepleje skal sikres. I denne forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at arbejdet med at rense luften på plejehjemmene også handler om omsorg over for de rygende beboere. Medarbejderne viser interesse for beboernes rygning og trivsel, og der er vilje til at arbejde for, at de får en sundere livsstil og bedre trivsel i de rum, som de opholder sig i det meste af døgnet. 41

46 Erfaringerne fra projektet viser, at personalet ikke spørger de rygende beboere, om de kunne være interesserede i et rygestop eller hjælp til at ryge mindre, men bare tager for givet, at de gamle ønsker at fortsætte med at ryge. Selvom det viste sig, at der faktisk var beboere, der ønskede hjælp til rygestop, da de blev spurgt i forbindelse med projektet. En mere udbredt forståelse af problemkomplekset og arbejdet hen imod en holdningsændring kræver opbakning fra pårørende, politikere, fagforeninger og fagfolk, således at det bliver accepteret bredt, at arbejdet med at reducere beboernes tobaksrøg handler om at give både beboere og personale mere livskvalitet. 42

47 5. Fokuspunkter: Mindre udsættelse for tobaksrøg i plejesektoren 5. Fokuspunkter: Mindre udsættelse for tobaksrøg i plejesektoren Nedenstående fokuspunkter og pointer er baseret på erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses erfaringer fra arbejdet med at mindske udsættelsen for tobaksrøg på plejehjem, i hjemmeplejen, på hospice, hospitaler og andre arbejdspladser samt interviews med ældre om deres syn på rygning og livskvalitet. Tobaksrøg spreder sig fra rummene hos de beboere, hvor der ryges, til resten af plejecentret, herunder til andre beboeres private boliger. Både rygende og ikkerygende beboere er udsat for tobaksrøgen hele døgnet, da røgens skadelige stoffer bliver hængende længe efter cigaretten er slukket (3. hånds rygning). Rygningen giver brandfare, forringet livskvalitet og dårligt indeklima. Personalets udsættelse for kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer fra tobaksrøg er et arbejdsmiljøproblem. Det er vigtigt at turde tale om ældres rygning. Der er en berøringsangst over for at tale om ældres rygning, som ikke eksisterer, når det gælder mennesker i andre aldersklasser. Det kan give problemer i forhold til de ældres livskvalitet, fordi rygningen kan udelukke andre glæder i livet, f.eks. samvær med andre beboere og personalekontakt. Det er også et problem i forhold til den tobaksforurening, som rygningen medfører og som påvirker familie, børnebørn, venner og ikke mindst plejepersonale. De ældres rygning skal tages op allerede i forbindelse med visitationen til plejehjem. Her kan man drøfte, hvilke individuelle løsninger, der kan tilgodese beboerens behov og personalets arbejdsmiljø. Det kan være, at der skal afsættes tid til en gåtur udendørs, så rygningen ikke foregår indendørs, så beboeren kommer ud og samtidig får kontakt med personalet. I nogle tilfælde har f.eks. demente beboere bedt om cigaretter, for kort efter at glemme at ryge på dem, og er blevet lige så glade for en lille snak eller andre former for kontakt og omsorg. Det er nødvendigt at afsætte ekstra midler til de omkostninger som rygningen giver på plejehjem: Ekstra rengøring, evt. mobile sprinkleranlæg, røgalarmer, ekstra vask af linned, tid til at personalet hjælper beboeren udendørs for at ryge mm. Der er i stigende grad forventninger om røgfrie omgivelser. Flere ældre vil fremover forvente plejehjemspladser, hvor de ikke udsættes for tobaksrøg og brandfare fra andre beboeres rygning og hvor de har friheden til at vælge røgen fra. 43

48 5. Fokuspunkter: Mindre udsættelse for tobaksrøg i plejesektoren De fysiske rammer skal understøtte, at beboere kan ryge udendørs. På flere nybyggede plejecentre og hospice har beboere en lille altan eller terrasse, hvor de kan komme ud at ryge. Rygning kan mindske de ældres kontakt med andre mennesker, fordi personalet opholder sig kortest muligt tid i de ofte stærkt tilrøgede boliger, og fordi børnene ikke ønsker at tage børnebørn eller oldebørn med på besøg i de tobaksforurenede rum. De ældre kan have glæde af, at rygningen kun foregår udendørs. Det gør, at de kun er udsat for røgen i det tidsrum, hvor der ryges. De undgår at indånde stoffer og partikler fra røgen resten af døgnet og mens de sover. Derved får kroppen en pause fra røgen i al den tid, hvor der ikke ryges. Bedre indeklima kan give bedre trivsel i hverdagen. Erfaringer fra hospice viser, at patienter/beboere ikke opfatter det som et problem at der kun må ryges udendørs, hvis de bliver gjort opmærksom på det ved visitationen. Erfaringer fra plejehjem viser, at det ikke er et problem for de ældre, at de ikke må ryge indendørs i forbindelse med en midlertidig aflastningsplads. Tobaksrøg kan være svært at tale om som et arbejdsmiljøproblem pga. den historiske og kulturelle placering, som rygningen har i vores samfund. Det kan gøre det mere vanskeligt at arbejde med tobaksrøg end andre kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet som f.eks. asbest. Det er svært at forestille sig, at man ville acceptere, at en beboer flyttede ind på et plejehjem og savede i asbestplader som en hobby, også selvom det gav beboeren stor livskvalitet. Der er mange dilemmaer og overvejelser forbundet med personalets udsættelse for tobaksrøgen fra de rygende beboere: Er det rimeligt at begrænse beboernes rygning i eget hjem? Er det rimeligt at personalet kan få kræft eller andre sygdomme af at hjælpe beboerne? Hvem skal ryge med beboerne? Er det i orden at være udsat for et kræftfremkaldende stof i arbejdsmiljøet, hvis man gør det frivilligt? Hvad med gravide medarbejdere? Når personalet arbejder med beboernes rygning, er det vigtigt at man finder en fælles konsensus og sikrer, at alle bakker op om beslutningerne det kan f.eks. være demente beboere, der ikke skal have egen lighter pga. brandfaren, det kan være, at man ikke automatisk tilbyder beboere cigaretter, hvis de ikke længere ryger, f.eks. pga. hospitalsophold. Arbejdet med tobaksrøg på plejehjemmet kan med fordel forankres hos arbejdsmiljørepræsentanten, så der fokuseres på, at røgen er et arbejdsmiljøproblem. 44

49 Bilag Bilag Bilag 1: Faktaark om røgfri arbejdstid (1) Hvorfor røgfri arbejdstid? Rygning er en privat sag. Rygning er en privat sag og hører udelukkende til i privatlivet. Arbejdsgiver bestemmer, at de ansatte ikke må bruge tid på at ryge. Det bliver usynligt om man er ryger eller ej. Rygekulturen ud af arbejdslivet. Pauser skal bruges til at sikre, at personalet får det bedre, ikke til at gøre medarbejderne syge. Rygning er sygdomsfremkaldende og ved at tillade rygning i arbejdstiden støtter arbejdsgiver rygning og fastholder en rygekultur på arbejdsmarkedet. Det sociale. På de arbejdspladser, hvor der er rygerum, oplever man, at personalet bliver opdelt i to grupper. Så rygerum giver ikke kun problemer med forurening. Det sociale aspekt er også et problem, når rygerne bruger parkeringspladser, kælderhalse og gaden som rygerum. Der dannes rygekliker. Hvis chefen ryger, går du glip af vigtig information i rygepauser. Nogle oplever mobning hvis de holder op med at ryge og unge nyansatte på en arbejdsplads begynder at gå med ud og ryge for at blive en del af et fællesskab. Støtte til rygestop. Et forbud mod rygning i arbejdstiden vil støtte de mennesker, der gerne vil holde op med at ryge, ved at reducere antallet af daglige fristelser. Ved at fjerne rygning i arbejdstiden undgår man, at de, der holder op med at ryge, bliver mobbet for at melde sig ud af rygekliken, og forebygger, at nyansatte og unge begynder at ryge for at være en del af det sociale liv. Kulturen på arbejdspladsen og det sociale samvær bliver bedre, når vi alle er fælles om pauserne. Beskytter. Røgfri arbejdstid beskytter medarbejderne mod tobaksforurenet luft både ude og inde og for de partikler der bæres med ind ved rygning udenfor. Ryger vil kun tage lugt og partikler med ind ved ankomst. Økonomi. Arbejdspladser uden tobaksrygning har også indflydelse på økonomien i form af mere tid til at arbejde og færre udgifter til rygefaciliteter og oprydning efter rygning. Fællesskab. Samtidig forbedres det sociale samvær på arbejdspladsen, da pausekulturen ændres til en fælles kultur, hvor man får snakket med alle kolleger og ikke kun dem, man ryger med i pauserne. Lige arbejdsbetingelser og lige pauser Image. Når der ryges udendørs bliver rygning meget synligt for omgivelserne. Det kan have betydning for arbejdspladsens image overfor kunder eller borgere, og det kan påvirke medarbejderens status som sundheds-rollemodel eller autoritet. Tobaksrøgens stoffer hænger i tøj, hår og på huden, så det kan lugtes. Derfor er det ikke nok, at borgere og kunder ikke kan se medarbejdernes rygning, når de kan lugte den bliver det registreret. Pauser behøver ikke være = rygning. Pauseproblematikken kan være et problem og årsag til konflikter, når medarbejdere der ryger, går væk for at ryge. Medarbejdernes rygning er tidskrævende, pauserne bliver længere og det er dyrt for arbejdspladsen. De andre medarbejdere skal udføre de rygende medarbejderes arbejde eller der bruges tid på ikke at kunne finde dem, mens de er væk. Samtidig kan det sociale samvær på arbejdspladsen blive påvirket af, at medarbejdere, der ryger og medarbejdere, der ikke ryger, i høj grad holder pauser hver for sig. 45

50 Bilag Bilag 2: Faktaark om røgfri arbejdstid (2) 46

51 Bilag Bilag 3: Fakta om tobaksrøg i omgivelserne 47

52 Bilag 48