Grønlands dyreverden
|
|
- Julius Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning og miljø
2 Dagens tekst Introduktion til Grønland Lidt arktisk biologi Pattedyr og fugle Status, trusler og ændringer Fremtid? Nordøstvandet 1. juni 2008
3 Introduktion til Grønland ca km fra syd til nord ca km på det bredeste sted stor variation i klima og topografi nord-syd variation øst-vest variation kyst-indland variation isforhold lysforhold år til år variationer højarktisk: julitemperatur < 5 C lavarktisk: julitemperatur > 5 C, < 10 C subarktisk: julitemperatur > 10 C mennesker
4 Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Is I massevis!
5 Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Men også grønt
6 Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Og fugtigt
7 Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Tørt nærmest ørken I det yderste NØ sne og is den korte sommer
8 Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Havis
9 Arktisk biologi Korte og simple fødekæder/net Nøglearter Figur fra: T. Gissel Nielsen
10 Arktisk biologi Nøglearter Polartorsk Vandlopper af slægten Calanus
11 Arktisk biologi 35 mio. par søkonger i Thule-området 35 mill. par søkonger Få arter høje individantal Grønlandssæler kongeederfugle i samme våge Foto: Carsten Egevang
12 Arktisk biologi Fedt Calanus-vandloppe
13 Arktisk biologi Fedt Foto:
14 Fuglene Havfugle Land- og ferskvandsfugle Regelmæssige gæster Mallemuk Rødstrubet Lom Odinshane Storskråbe Storskarv Islom Thorshane Sodfarvet Skråbe Ederfugl Kortnæbbet Gås Lille Kjove Stor Stormsvale Toppet Skallesluger Blisgås Hættemåge Sule Havørn Snegås* Sneugle Mellemkjove Almindelig Kjove Canadagås Engpiber Storkjove Bramgås Stenpikker Sabinemåge* Knortegås* Vindrossel Sildemåge Gråand Ravn Sølvmåge Kongeederfugl* Gråsisken Thayers Måge* Strømand Hvidsisken Hvidvinget Måge* Havlit Laplandsværling Gråmåge* Jagtfalk Snespurv Svartbag Vandrefalk Rosenmåge* Fjeldrype Ride Stor Præstekrave Forekommer også om vinteren Ismåge** Hjejle Særlige grønlandske underarter Havterne Islandsk Ryle* Almindelig Lomvie Sandløber* * Udelukkende ynglende i Arktis Polarlomvie* Bairds Ryle* ** Yngler og overvintrer udelukkende i Arktis Alk Sortgrå Ryle Tejst Almindelig Ryle Søkonge* Lille Regnspove Lunde Stenvender I alt 24 I alt 37 Total 61 I DK ca. 165 I Alaska ca. 80
15 Pattedyrene Havpattedyr Isbjørn Hvalros Klapmyds Remmesæl Gråsæl Grønlandssæl Ringsæl Spættet sæl Grønlandshval Nordkaper Vågehval Sejhval Blåhval Finhval Pukkelhval Grindehval Hvidskæving Hvidnæse Spækhugger Hvidhval Narhval Marsvin Kaskelot Døgling Landpattedyr Moskusokse Rensdyr Polarræv Ulv Lækat Arktisk Snehare Halsbåndslemming (Husmus) Sommergæster Arktiske arter (kyttet til havis) I alt 24 I alt 7 (+1)
16 Fugle og pattedyr Indvandringsveje 1 De fleste fugle, mennesket 2 Nogle fugle: Islom, strømand, canadagås, snespurv Ræv, hare, lemming, moskusokse, rensdyr, hermelin, ulv, mennesket, enkelte fugle: Snegås Bairds ryle, sabinemåge 1 4 Rensdyr?, ræv, knortegås, ismåge, snespurv
17 Fuglene De flest landfugle forlader Grønland om vinteren
18 Fuglene Grønland som vinterkvarter Mindst 3,5 mio. Søkonger ikke medregnet Polarlomvie > 1,5 mio Kongeederfugl 0,5 mio Ederfugl 1 mio? Strømand Almindelig Ederfugl Strømand Polarlomvie Kongeederfugl
19 Trusler mod fugle og pattedyr i Grønland ABA 2013
20 ABA 2013 konklusioner Key Finding 1: Arctic biodiversity is being degraded, but decisive action taken now can help sustain vast, relatively undisturbed ecosystems of tundra, mountains, fresh water and seas and the valuable services they provide. Key Finding 2: Climate change is by far the most serious threat to Arctic biodiversity and exacerbates all other threats. Key Finding 3: Many Arctic migratory species are threatened by overharvest and habitat alteration outside the Arctic, especially birds along the East Asian flyway. Key Finding 4: Disturbance and habitat degradation can diminish Arctic biodiversity and the opportunities for Arctic residents and visitors to enjoy the benefits of ecosystem services. Key Finding 5: Pollution from both long-range transport and local sources threatens the health of Arctic species and ecosystems. Key Finding 6: There are currently few invasive alien species in the Arctic, but more are expected with climate change and increased human activity. Key Finding 7: Overharvest was historically the primary human impact on many Arctic species, but sound management has successfully addressed this problem in most, but not all, cases. Key Finding 8: Current knowledge of many Arctic species, ecosystems and their stressors is fragmentary, making detection and assessment of trends and their implications difficult for many aspects of Arctic biodiversity. Key Finding 9: The challenges facing Arctic biodiversity are interconnected, requiring comprehensive solutions and international cooperation.
21 Trussel 1 Klimaændringerne Sommerisens udbredelse i 2012 måske helt væk i 2040
22 Trussel 2 Forurening Langtransporteret kviksølv i bjørnehår Fra Dietz et al Environmental Science & Technology 45
23 Trussel 3 Fangst Bestanden af ynglende lomvier i Disko Bugt (Merkel et al. 2015) 1946 ca ca. 700 Foto: Knud Falk
24 Trussel 3 Fangst - fredning Ederfugle i V-Grønland (Merkel 2010) Optællinger Fangst
25 Trussel 4 Industrialisering Råstofefterforskning/udvinding mineraler og olie Øget sejlads Vandkraftanlæg Status 2015 Ingen miner, 2 små under åbning Ingen olie, og efterforskningen næsten stoppet Ellers bare grusgrave og stenbrud nær byerne Påvirkningerne kan begrænses væsentligt Viden om de berørte områder Stram myndighedsregulering Efterforskningsboring, Davis Stræde, sept. 2011
26 Ændringer i de senere år Indvandrede arter i min tid Fugle Canadagås Sildemåge Pattedyr Gråsæl Canadagæs SØ-Grønland aug Krikand Spidsand Hjejle Lille regnspove Hættemåge Vindrossel Hvid vipstjert Krikand SØ- Grønland aug Gråsæl, S-Grønland, aug. 2009, Foto: A. Rosing-Asvid
27 Ændringer i de senere år Fisk Mange nye arter bl.a. Makrel Tunfisk Foto fra Sermitsiaq 2014
28 Ændringer i status i de senere årtier eksempler Fugle Ederfugl: fremgang og udvidelse af yngleområde mod nord klima og fredning Vandrefalk: udvidelse af yngleområde mod nord klima Havørn: udvidelse af yngleområde mod nord klima, fredning Polarlomvie: voldsom tilbagegang jagt Ismåge: indskrænkning af yngleområde klima
29 Ændringer i status i de senere årtier eksempler Pattedyr Isbjørn: tættere på land klima Hvalros: fremgang efter tilbagegang kvoter Spættet sæl: tilbagegang jagt Grønlandshval: fremgang fredning og indvandring? Hvidhval svag fremgang efter stærk tilbagegang kvoter Foto: Rasmus Due Nielsen
30 Fremtiden Bedre fiskeri De arktiske arter bliver færre især de til is knyttede Boreale arter går frem og nye fuglearter indvandrer Potentielle nye ynglefugle Tundrasvane Sangsvane Sortand Dværgfalk Prærietrane Strandhjejle Hvidrygget ryle Stribet ryle Dobbeltbekkasin Hedepiber Sjagger Bjerglærke Breaking news Dværgcanadagås fundet som formodet ynglefugl i 2015 Foto: Bjarne Grønnow
31 Tak for opmærksomheden Og tak til de fotografer, hvis billeder jeg hæmningsløst har benyttet
DOF Travel Svalbard juni 2019
DOF Travel Svalbard juni 2019 En 11-dagestur med sejlskibet s/v Rembrandt van Rijn. Turoperatør for skibet: Oceanwide Expeditions. Turledere for DOF Travel: Mikkel Holck og Søren Sørensen. Ekspeditionsleder
Læs mereMål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)
Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3
Læs mere(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane
Læs mereAalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangst og Jagt afdeling
FANGST RAPPORT Indholdsfortegnelse I. INDLØSNING AF JAGTBEVISER... 3 I.1- Antal betalte jagtbeviser per kategori af jagtbevis fra 2007 til 2011 i hele Grønland... 4 I.2 - Antal betalte jagtbeviser delt
Læs mereOversigt over fuglearter til spillekort
Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel
Læs merehavpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr
o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:
Læs mereFøde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)
Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps
Læs mereFuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Læs mereRequired species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required
Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereReferat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016
1 Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 Til stede: Arne, Benny, Dines, Helle, Elon, Freddie, Birthe, Hans, Kirsten, Ingelise, Jan, Karin A., Karin B., Lars,
Læs mereSne, Vand, Is og Permafrost i Arktis
Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer
Læs mereSvalbard 18. - 26. juni 2015
Svalbard 18. - 26. juni 2015 Politiken Plus med John Frikke www.scanbird.com Kære tur-interesserede Det er med stor fornøjelse, at Politiken Plus og Scanbird kan tilbyde denne drømmerejse til isbjørnens
Læs mereSvalbard juni 2019
Svalbard 9. - 17. juni 2019 med John Frikke www.scanbird.com Kære tur-interesserede Det er med stor fornøjelse, at og Scanbird kan tilbyde denne drømmerejse til isbjørnens land - Svalbard. Svalbard er
Læs mereKære turinteresserede,
Kære turinteresserede, Det er med stor fornøjelse, at DOF Travel atter kan tilbyde medlemmerne en drømmerejse til isbjørnens land - Svalbard. De seneste ture, vi turledere John og Erik arrangerede i 2006,
Læs mereRovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl
Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereVANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereMålrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats)
Liste over fuglearter i Danmark og deres ringmærkningsstatus (vedr. rettet fangst) Tilfældig bifangst af sjældne fugle må ringmærkes ifm. igangværende anden ringmærkning. For visse rødliste arter må arten
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDesuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.
Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede
Læs mereRügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:
Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.
Læs mereEn foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde
DAVIS STRÆDET En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereGrønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012
Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereLok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014
Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 5. januar 2017 om beskyttelse og fangst af fugle. Anvendelsesområde
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 5. januar 2017 om beskyttelse og fangst af fugle I medfør af 8, 13, stk. 3 samt 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt som senest ændret
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle.
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8,
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereMiljøforhold ved Citronen Fjord
Miljøforhold ved Citronen Fjord 21. til 23. november 2015 Peter Aastrup og Gert Asmund DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Roskilde AU AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER
Læs mereIPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.
IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!
Læs mereResumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2019
Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2019 Af Preben Berg Spætmejse, Saksfjed 6. april 2019. Foto: Preben Berg Vinteren blev usædvanlig mild, hvor de daglige maksimumstemperaturer igennem januar februar
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2012/13
Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.
Læs mereFigur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.
Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2014/15
Resultater fra vingeundersøgelsen 2014/15 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (i alt 13.932), den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereNatura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1
Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mereStrandens og kystens fugle
Strandens og kystens fugle Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen Strandens og kystens fugle Ved stranden kan du især møde mange forskellige slags måger, ænder og vadefugle. Ulvedybet og Vejlerne
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereTurberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen
Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.
Læs mereGl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1
Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2013/14
Resultater fra vingeundersøgelsen 2013/14 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser
Læs mereGXT 2D BASIN SPAN I SYDVESTGRØNLAND SEISMISK UNDERSØGELSE
GXT 2D BASIN SPAN I SYDVESTGRØNLAND SEISMISK UNDERSØGELSE VURDERING AF VIRKNINGERNE PÅ MILJØET IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Dette afsnit giver et ikke-teknisk sammendrag af den vurdering af virkningerne på
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri
Fiskeri og fangst 2001 :2 Kd!Q{jIIP. N\u'I-tKln1'i N~~mU~tI~{la~{lrJ.t S!
Læs mereSPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
Læs mereCARETAKER-NYHEDSBREV NR. 11
CARETAKER-NYHEDSBREV NR. 11 maj 2007 1. Arrangementer siden sidst Siden sidste nyhedsbrev i januar har der været afholdt lokale caretakerarrangementer med deltagelse af den centrale projektkoordinator
Læs mereResumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2014
Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2014 Tekst og fotos: Preben Berg Lille Korsnæb, Saksfjed Inddæmning 9. marts 2014 Da det blev tidligt forår i år, blev sæsonen allerede indledt den 10/2, hvilket endnu
Læs mere30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.
30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,
Læs mereFUGLEARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER TIL LANDSSTYRET ANGÅENDE MULIG REVIDERING AF GÆLDENDE FUGLEBEKENDTGØRELSE
FUGLEARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER TIL LANDSSTYRET ANGÅENDE MULIG REVIDERING AF GÆLDENDE FUGLEBEKENDTGØRELSE UDARBEJDET AF: DEPARTEMENTET FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG DEPARTEMENTET FOR INFRASTRUKTUR
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereNOVANA Overvågning af arter & Naturtyper
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning
Læs mereFugleobservationer i Nordvandet samt lokalviden om fangst, Qaanaaq juni 2013 Carsten Egevang
Fugleobservationer i Nordvandet samt lokalviden om fangst, Qaanaaq juni 2013 Carsten Egevang Teknisk Rapport nr. 95, 2015 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereRügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS.
Rügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS. Af Martin Jessen. I uge 42 skulle vi en tur til Rügen for at se på Traner. Turen var en kombineret DOF. og OAS. tur, og var en gentagelse af en privat tur i
Læs mereResumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2012
Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2012 View fra obspladsen ud mod Hyllekrog tangen, 13/4 2012 Tekst og fotos: Preben Berg Efter en periode med koldt vintervejr fra sidst i januar blev det modsat de
Læs mereMågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereTange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96
Tange Sø Kommune: Bjerringbro Lokalitetsnr: 761072 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V1 Dækning: Y2, R2 UTM E: 536160 UTM N: 6243670 Kunstig sø, dannet ved opstemning til vandkraftværk. Søen er omgivet
Læs mereArbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!
Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11
Læs mereMiljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereHøringssvar vedrørende revision af fuglebekendtgørelse, 2015
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT POSTBOKS 570 3900 NUUK GRØNLAND TLF. 36 12 00 FAX 36 12 12 www.natur.gl Sofie A. Erbs-Maibing AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk 1. december
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig
Læs mereGotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved
Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden
Læs mereSønderjylland April 2011
Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereDOF - Svalbard 2002 Side 1 af 58
DOF - Svalbard 2002 Side 1 af 58 DOF - Svalbard 2002 Side 2 af 58 Indledning Ekskursionsudvalget under Dansk Ornitologisk Forenings Københavnsafdeling arrangerede i perioden 7. juli til 22. juli 2002 en
Læs mereISUA JERNMINE PROJEKTET VVM RAPPORTENS ANNEX 3 HAVPATTEDYR OG HAVFUGLE I GODTHÅBSFJORDEN JULI 2012
ISUA JERNMINE PROJEKTET VVM RAPPORTENS ANNEX 3 HAVPATTEDYR OG HAVFUGLE I GODTHÅBSFJORDEN JULI 2012 Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK 4000 Roskilde Danmark Tlf. + 45 46 30 03 10 Version Draft 5.0 Date 27 juli
Læs mereSVALBARD. Juli 2008 Isbjørn - Hvalros - Ismåge. Per G. Larsson og Steffen Holst Rapport fra endnu en drømmerejse med. Dansk Ornitologisk Forening
SVALBARD Juli 2008 Isbjørn - Hvalros - Ismåge Per G. Larsson og Steffen Holst Rapport fra endnu en drømmerejse med Dansk Ornitologisk Forening Side 1 af 80 Kort over turen, udarbejdet af Steffen Holst
Læs mere31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.
31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.
Læs mereDELTAGERLISTE: Anders Nothagen, Katrineholm, Sverige. Annette Elmstrup, Nysted. Astrid Paludan, Fredericia. Bjarne Petersen, Brønshøj
Kalaallit Nunaat en DOF-ekskursion til Diskobugten 7. 22. juli 2000 Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling for Københavnsområdet Ekskursionsudvalget DELTAGERLISTE: Anders Nothagen, Katrineholm, Sverige
Læs mereResumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2015
Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2015 Tekst og fotos: Preben Berg Steppehøg 3K han Saksfjed Inddæmning 15. april 2015 Da det tidlige forår var ret mildt blev træksæsonen i år så småt indledt den 9/2,
Læs mereResumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2017
Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2017 Af Preben Berg Ådselgrib, Vestlolland 5. juni 2017. Foto: Lars Paaby Endnu en mildere vinter af slagsen gjorde at første obsdag i år faldt allerede 2. februar,
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereFærøerne. 15. - 22. juni. Scanbird ApS www.scanbird.com. Fugle - Natur med Mads Bunch
Færøerne Fugle 15. - 22. juni Fugle - Natur med Mads Bunch Scanbird ApS www.scanbird.com Det er med stor glæde, at Scanbird i år kan tilbyde denne rejse til Færøerne med fokus på fuglene. Vi skal opholde
Læs mereGrønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr
Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:
Læs mereFiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer
Læs mereArktisk råds arbejdet, september 2012, AU
Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent
Læs mereFiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereNordvandet; Økologi, sårbarhed og mulig fremtidig forvaltning
Nordvandet; Økologi, sårbarhed og mulig fremtidig forvaltning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og Grønlands Naturinstitut Dato: 17. November 2017 Tom Christensen 1, Anders Mosbech 1,
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mere