INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK"

Transkript

1 INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK Performanceregnskab 214 1

2 Innovations Danmark Performanceregnskab 214 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade København K Telefon: Layout Formidabel ApS Publikationen kan downloades på: fivu.dk/publikationer ISSN (electronic publikation): X 2

3 Indhold Indledning, metode og disposition for regnskabet 4 1. Innovationsenes ressourcer og struktur 6 2. Innovationsenes kerneaktiviteter 9 3. Virksomhedernes udbytte 16 Bilag 1 - Performanceregnskabet i tal 18 Bilag 2 - Kort præsentation af alle 2 3

4 Indledning, metode og disposition for regnskabet 1 Netmatch er etableret som en supportfunktion for innovationsene i 21. Kerneopgaverne er at sikre videndeling og erfaringsudveksling mellem ene, sikre dem synlighed og bistå dem i deres internationalisering. Læs mere på De danske innovations er kernen i den nationale infrastruktur for brobygning mellem virksomheder og videninstitutioner, og har fokus på at understøtte udviklingen af Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner og styrke innovationen i små og mellemstore virksomheder (SMV er). Netværkene modtager finansiering fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for at udføre disse opgaver. Det årlige performanceregnskab giver et overblik over, hvad innovationsene tilbyder, hvad resultaterne af deres kerneaktiviteter er, samt hvilke ressourcer de trækker på i deres arbejde. Nogle innovations har fokus på særlige brancher eller teknologier, mens andre går på tværs af flere brancher. Tilsammen udgør de 22 innovations en palet af fagområder. Kerneopgaven for innovationsene er at styrke brobygning, matchmaking, samarbejde og videndeling mellem erhvervslivet og vores videninstitutioner, det vil sige universiteter, andre uddannelsesinstitutioner og GTS-institutter. Innovationsene tilbyder en vifte af aktiviteter, som skal styrke forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder og derigennem fremme videnbaseret vækst og produktivitet i erhvervslivet. Særligt er SMV erne en vigtig målgruppe for innovationsene. Innovationsene fungerer som samlingspunkt for relevante aktører og hjælper SMV erne med adgang til og mulighed for at trække på viden fra forskellige videninstitutioner, nationalt og internationalt. Med andre ord: Innovationsene er et centralt instrument til at hjælpe danske virksomheder med at blive stadig mere innovative og er samtidig et virkemiddel til at sikre, at videninstitutionernes forskning og uddannelse indrettes i overensstemmelse med erhvervslivets behov. Det er en udfordring at opgøre effekten af nnovationsenes arbejde. Nogle effekter viser sig først om en årrække, andre er indirekte og handler om de gevinster, der kommer ud af, at både virksomheder og videninstitutioner ændrer deres mindset omkring mulighederne i vidensamarbejder. Performanceregnskabet er et forsøg på at opgøre effekter ved at måle på innovationsenes aktiviteter og resultater. Dette performanceregnskab er det syvende i rækken og viser resultaterne for innovationsene i 213 og sammenligner udviklingen fra Oplysningerne er tilvejebragt af de 22 innovations i februar 214. Sådan måles resultaterne Det første performanceregnskab blev udviklet af IRIS Group sammen med Styrelsen for Forskning og Innovation i 27. Siden 212 har Netmatch 1 udarbejdet performanceregnskaberne, som er videreudviklet og bygger videre på de tidligere performanceregnskaber. Regnskabet består af sammenhængende indikatorer, som giver et billede af innovationsenes resultater. De grundlæggende elementer i målingen af enes resultater er illustreret i figuren nedenfor. Først måler regnskabet enes ressourcer ved at se på de beløb, som Uddannelses- og Forskningsministeriet og andre investerede i ene i 213, her bliver ligeledes målt på antallet af medarbejdere i ene (step 1). 4

5 Step 2 viser aktiviteterne i ene. Grundlæggende er der fem hovedkategorier af aktiviteter i ene: 1) matchmaking og videndeling, 2) samarbejdsprojekter, 3) kompetenceudvikling, 4) formidling og 5) internationalisering, som bliver målt via en række indikatorer. I forbindelse med aktiviteterne bliver det ligeledes opgjort, hvor mange forskellige virksomheder der har deltaget i de forskellige aktiviteter. På udbyttesiden opgør regnskabet, i hvor høj grad ets aktiviteter har ført til innovation i virksomhederne. Dette bliver målt på antallet af virksomheder, som har fået nye kompetencer, der markant øger innovationsevnen, nye ideer der senere kan føre til innovation eller udviklet nye produkter, ydelser eller processer (step 3). Afsnit 3 viser enes resultater i form af antallet af virksomheder, som har fået nye kompetencer, nye ideer eller udviklet nye produkter, ydelser eller processer som følge af deltagelse i enes aktiviteter og projekter. Bilag 1 giver en samlet oversigt over tallene i innovationsenes performanceregnskab. Det vil sige de 22 analyserede s samlede resultater, aktiviteter og ressourcer i 213 samt udviklingen fra 26 til og med 213. Bilag 2 indeholder korte beskrivelser af hvert af de 22, der eksisterede pr. 1. marts 214. Disposition for regnskabet Afsnit 1 giver et overblik over de eksisterende og ressourceforbruget i innovationsene. Afsnit 2 viser tal for enes aktivitetsniveau målt på kerneaktiviteter: 1) matchmaking og videndeling 2) samarbejdsprojekter, 3) kompetenceudvikling, 4) formidling og 5) internationalisering. I dette afsnit præsenteres ligeledes den samlede virksomhedsdeltagelse samt deltagelsen af videninstitutioner og offentlige aktører. Grundlæggende elementer i målingen af enes resultater STRUKTUR OG RESSOURCER AKTIVITETER VIRKSOMHEDENS UDBYTTER 5

6 1.Innovationsenes ressourcer og struktur 1.1 De 22 innovations I 213 var der i alt 22 innovations. Fra 1. juli 214 vil der fortsat være 22 innovations, men der er blevet skiftet ud i nogle af ene i forbindelse med, at der er gennemført en ny ansøgningsrunde for perioden medio 214- medio 218. Nedenstående tabel giver et overblik over de 22 innovations, der er godkendt for perioden 1. juli juni 218. I bilag 2 er en kort beskrivelse af hvert og deres fokusområde. Siden det første performanceregnskab i 26 har antallet af innovations ændret sigpå grund af fusioner, opstart af nye samt lukning af andre. Figur 1.1. viser udviklingen i antallet af, som indgår i performanceregnskaberne i årene Hvor der i 26 var 36 innovations, var der i er tredje år i træk, hvor tallene er blevet målt på de samme 22. Tabel 1.1. De 22 innovations pr. 1. juli 214 TEMAOMRÅDE Energi Byggeri Miljø Fødevarer Informations- og kommunikationsteknologi Service Produktionsteknologi og nye materialer Sundhed/medico Transport NAVN Offshoreenergy.dk (tidl. Offshore Center Danmark) Innovationset for Energiteknologi* Innovationset for Biomasse InnoBYG Innovations for bæredygtigt byggeri Innovationset for Miljøteknologi Vand i Byer Innovations for Klimatilpasning Food Network - Fødevaresektorens Innovations InfinIT- Innovationset for informationsteknologi Innovationset Dansk Lyd Innovationset Brand Base (tidl. Marked, Kommunikation og Forbrug) Innovationset Service Platform Innovationset for Oplevelsesøkonomi Innovationset for Finans IT* Innovationset Livsstil - Bolig og Beklædning Dansk MaterialeNetværk (fusion ml AluCluster og PlastNet)* Innovationset RoboCluster Innovationset for Produktion* Innovationset Dansk Lys BioPeople Innovationset for biosundhed Innovationset Welfare Tech (Lev Vel og UNIK er indlejret)* Innovations for Medicoteknologi* Transportens innovations * = Nye innovations pr. 1. juli 214. I opgørelsen til dette performanceregnskab indgår de nye ikke. I stedet indgår følgende 6, der var aktive i 213: AluCluster, PlastNet, Lev Vel, UNIK, Animation Hub og VE-NET. 6

7 Figur 1.1 Udviklingen i antallet af, som indgår i performanceregnskaber Antallet af Ressourcer: hvad har ene at gøre godt med? De samlede resultater og aktiviteter i ene skal ses i sammenhæng med de ressourcer, som ene får fra forskellige kilder: Staten, virksomheder, regioner/kommuner, EU, videninstitutioner og fra andre kilder. Den samlede omsætning i ene var i 213 på ca. 32 mio. kr. Dette er et lille fald i forhold til 212, hvor den samlede omsætning var på 316 mio. kr. Fordelt pr. var der i 213 en gennemsnitlig omsætning pr. på ca. 13,7 mio. kr. Der er dog meget stor variation i de 22 innovationss omsætning, som ligger mellem 5,7 mio. og 32 mio. Figur 1.2 viser, hvor midlerne kommer fra. Set i perioden fra 28 til 213 er der særligt i 211 sket en væsentlig stigning i den statslige bevilling til innovationsene. Den statslige bevilling i 211 var på lige over 1 mio. kr., mens den i 28 var på omkring 7 mio. kr. En stigning der fortsatte til 119 mio. kr. i 212. I 213 var der dog et fald i den statslige finansiering til 11 mio. kr. Figuren viser også, at finansieringen fra virksomheder (hvilket dækker in kind bidrag, medlemskontingenter og direkte finansielle bidrag) for første gang i 212 overgik den statslige finansiering. Dette var også tilfældet i 213, hvor virksomhedernes finansiering af ene beløb sig til næsten 116 mio. kr. mod 126 mio. i 212. Figur 1.2. Finansiering af ene Millioner Staten Virksomheder Regioner og kommuner EU Videninstitutioner Andet 7

8 Figur 1.3 viser forholdet mellem basistilskuddet, som innovationsene driver et for samt de mange øvrige kilder, hvor ene henter yderligere finansiering. Figuren viser, at 38 % af enes finansiering kommer fra de deltagende virksomheder. 37 % er statslig finansiering, hvilket er et lille fald i forhold til 212. Der er sket en lille stigning i finansieringen fra regioner og kommuner, således at de nu bidrager med 8 % af finansieringen, hvor det i 212 var 7 %. Finansieringen fra videninstitutionerne er steget fra 7 % til 1 % af den samlede omsætning Medarbejderne i innovationsene Det gennemsnitlige antal medarbejdere i ene målt på årsværk var 4, i 213, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til 212, hvor det gennemsnitlige antal medarbejdere var 4,3, se bilag 1. Sammenholdt med omsætningen steg den gennemsnitlige omsætning pr. medarbejder i 213 til 3,4 mio. kr. mens den i 212 var på 3,3 mio. kr. Figur 1.3. Fordeling af finansieringskilder for innovationsene i 212 og % 5% 3% 7% 3% 1% 4% 38% 8% 37% Staten Virksomheder Regioner og kommuner EU Videninstitutioner 4% 38% Andet 8

9 2. Innovationsenes kerneaktiviteter 2.1 Overblik over aktivitetsområderne Netværkenes resultater bygger på deres mange forskellige tilbud og services til virksomheder og videninstitutioner. Grundlæggende er der fem hovedkategorier af aktiviteter i ene: 1) matchmaking og videndeling, 2) samarbejdsprojekter, 3) kompetenceudvikling, 4) formidling og 5) internationalisering Cirklerne i figur 2.1 overlapper hinanden for at illustrere, at der er en høj grad af indbyrdes dynamik mellem aktiviteterne i de forskellige hovedkategorier. Fx kan et innovationss sparring med en virksomhed føre til, at virksomheden begynder at deltage i et fagligt - og efterfølgende går videre til at gennemføre et samarbejdsprojekt. I nogen tilfælde kan det være sammen med en udenlandsk videninstitution, eller virksomhed. Figur 2.1. Netværkene tilbyder kerneaktiviteter inden for fem hovedkategorier 2.2 Udviklingen i den samlede virksomhedsdeltagelse i ene I 213 deltog forskellige virksomheder i enes aktiviteter. Dette er en reduktion på 522 virksomheder i forhold til 212,hvor forskellige virksomheder deltog i enes aktiviteter. Antallet er dog stadig på et højt niveau. Som set tidligere udgøres ca. to tredjedele af virksomhedernes deltagelse af virksomheder med under 5 medarbejdere. I 213 havde ud af de virksomheder, der deltog, under 5 ansatte. Figur 2.2 giver et overblik over udviklingen i perioden Der har været en stigning fra 26, hvor omkring 2.2 virksomheder deltog, til 212 hvor mere end 7. virksomheder deltog i saktiviteter. Som et led i den europæiske benchmarking og certificering i forhold til bronze-, sølv eller guldlabel er ene blevet mere bevidste om at pleje og servicere deres dedikerede virksomheder. Kvaliteten af virksomhedskontakten fylder mere og mere i forhold til kvantiteten. KOMPETENCE- UDVIKLING INTERNATIONALT SAMARBEJDE MATCHMAKING OG VIDENDELING FORMIDLING Der har været en del udsving gennem perioden med fald i antallet af deltagere i ets aktiviteter i 29 og 21, mens der fra 21 til 211 var en stigning i antallet af deltagere i enes aktiviteter på 86 %. Denne fremgang fortsatte i 212 med yderligere 26 %. SAMARBEJDS- PROJEKTER 9

10 Figur 2.2. Samlet antal forskellige virksomheder, der har deltaget i ets aktiviteter I 212 blev der for første gang også målt på antallet af dedikerede medlemmer/ deltagere i ene. Ved dedikerede deltagere forstås virksomheder, der har bekræftet deres deltagelse i et igennem en form for nedskrevet aftale eller interessetilkendegivelse, formaliseret projektdeltagelse eller decideret medlemsbidrag. Dette tal vil selvsagt udgøre en delmængde af det totale antal deltagere, som også omfatter mere sporadiske deltagere. I 213 havde ene i alt 3.62 dedikerede virksomheder tilknyttet, hvilket er omtrent det samme som i212,hvor ene havde i alt 3.11 dedikerede virksomhedsdeltagere. Figur 2.3. Antal dedikerede virksomheder i ene i 212 og Virksomheder med over 5 medarbejdere Virksomheder med under 5 medarbejdere Aktive og dedikerede virksomheder Det er også vigtigt for innovationsene at tage kontakt til nye virksomheder for at flere virksomheder kan blive involveret i saktiviteterne. I 213 tog de 22 innovations samlet kontakt til nye virksomheder, hvilket er ca. 1. færre end i 212. Figur 2.4. Antal nye virksomheder kontaktet af ene i alt for Forskellige typer af videninstitutioner involveret i ene For at ene kan fremme innovation i virksomhederne er det afgørende, at mange videninstitutioner er aktive i ene. Det øger mængden af den viden, som virksomhederne kan trække på. Desuden er bredden i deltagerkredsen af videninstitutioner med til at skabe grobund for, at viden kan deles og spredes mellem forskellige forskningsområder og discipliner og i sidste ende komme virksomhedernes mulighed for at innovere til gode. Tabel 2.1. viser for årene antallet af videninstitutioner, der årligt deltog i enes aktiviteter (målt på den gennemsnitlige deltagelse pr. ). Set over årene deltager et stigende antal videninstitutioner i enes samlede aktiviteter. Deltagelsen er steget fra syv videninstitutioner i 26 til 19 videninstitutioner i 212 og 25 i 213. Tallene er opgjort på institutniveau for universiteterne. 1

11 Tabel 2.1. Videninstitutionernes deltagelse i innovationsene Antal deltagende videninstitutioner i enes samlede aktiviteter gennemsnit pr Figur 2.5 viser, hvor stor en andel af innovationsene der inddrager de forskellige typer af videninstitutioner i deres arbejde og hvem de typisk samarbejder med. Figuren viser, at alle ene har deltagelse fra GTS-institutter (1 %) og fra universiteter (1 %) men også professionshøjskoler, erhvervsskoler og erhvervsakademier samarbejder med innovations. I 213 kan registreres en stigning i antallet af erhvervsskolernes og erhvervsakademiernes deltagelse i ene, således at ca. 75 % af ene nu har deltagelse af disse typer videninstitutioner. Der er også stor deltagelse af udenlandske videninstitutioner, dog kan der i 213 registreres et fald i antallet af udenlandske videninstitutioner i forhold til 212. I 212 inddrog 9 % af ene videninstitutioner fra udlandet, mens tallet for 213 var 75 % Figur 2.5. Andel af der inddrog forskellige typer af videninstitutioner GTS er Danske universiteter Udenlandske videninstitutioner Professionshøjskoler, CVU er Erhvervsskoler Erh.akademi Andre

12 Forskellige typer af offentlige aktører involveret i ene I 213 er de offentlige aktørers involvering i ene opgjort for første gang. I figur 2.6 ses involveringen af de forskellige typer af offentlige aktører i ene. Alle 22 innovations har involveret en eller flere regioner i deres, og langt de fleste har haft deltagelse og tæt tilknytning til erhvervsservicesystemet. Ligeledes kan det ses, at over 6 % af ene har deltagelse af andre offentlige institutioner så som hospitaler, plejehjem mv. Der er gennemsnitligt 3 deltagende offentlige aktører pr., se endvidere bilag 1. Figur 2.6. Andel af ene der har haft deltagelse af de offentlige aktører i Matchmaking og videndeling Innovationsene har typisk tre typer af kerneaktiviteter, som tilbydes, når det gælder om at bygge bro og fungere som matchmakere mellem virksomheder og videninstitutioner. I tabel 2.2 kan disse kerneaktiviteter ses. Tabel 2.2. Forskellige typer af matchmaking AKTIVITET Konferencer, seminarer m.fl. BESKRIVELSE Omfatter alt fra workshops over faglige seminarer til konferencer. Giver indblik i ny viden og bruges som networkingsfora. Individuel hjælp til Hjælp til enkeltvirksomheder og forskere at finde samarbejds-mepartnere til et konkret projekt eller til løsning af et at finde egnede samarbejdspartnere konkret problem. Idégenerering Forløbene har til formål at føre til nye samarbejdsprojekter med udgangspunkt i en konkret idé, potentielt udviklingsområde eller i et nyt forskningsresultat. Ministerier Regioner Kommuner Erhvervsservicesystemet (væksthuse, erhvervsråd o.lign.) Andre offentlige institutioner (fx hospitaler, plejehjem mv.) Efterfølgende figur 2.7 viser antallet af forskellige virksomheder, der deltog i matchmaking-aktiviteter i perioden 26 til %-vis andel af ene Figur 2.7. Antal forskellige virksomheder, der deltog i matchmaking-arrangementer

13 2.4 Samarbejdsprojekter Innovationsene kan igangsætte og medfinansiere samarbejdsprojekter, hvor videninstitutioner og virksomheder sammen udvikler ny viden og skaber innovation. Samarbejdsprojekter handler om innovationsprojekter, som har til formål at udvikle nye produkter, processer, forretningsgange, organisationsformer eller anden virksomhedsudvikling. Desuden handler samarbejdsprojekter også om førfasen såkaldte forprojekter, hvor virksomheder og videninstitutioner har til formål at afklare grundlaget for et egentligt samarbejdsprojekt. Altså aktiviteter som gerne skal resultere i konkrete samarbejdsprojekter, der både lever op til forskernes ønsker om at afprøve ny viden i praksis og de mindre virksomheders krav om hurtige og synlige resultater. For virksomhederne er formålet at udvikle en ny teknologi, et nyt produkt, en ny ydelse eller anden virksomhedsudvikling. For videninstitutionerne er målet typisk at teste ny viden i praksis - og dermed opnå nye erkendelser, som kan anvendes i forskningen eller i undervisningen. Nogle af samarbejdsprojekterne involverer også offentlige institutioner (fx kommuner hospitaler, plejehjem mv.), bl.a. for at inddrage brugernes viden og erfaringer på de pågældende områder. Performanceregnskabet opgør imidlertid ikke omfanget af de offentlige institutioners deltagelse (bortset fra de offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner). Figur 2.11 viser antallet af virksomheder, der i årene samarbejdede med videninstitutioner, fordi de blev ført sammen i et og derigennem har deltaget i projekter. Set over perioden fra 26 til 212 var der generelt en stigning i antallet af virksomheder, der deltog i samarbejdsprojekter, dog med mindre fald i 27 og 21, hvor sidstnævnte skyldtes et mindre antal det år. Udviklingen i antallet af små og mellemstore virksomheders deltagelse i samarbejdsprojekter har fulgt den generelle udvikling målt over perioden. Fra 26 til 21 var der et fald i antallet af virksomheder, der deltog i samarbejdsprojekter for første gang. Først i 211 steg antallet af virksomheder, der deltog i samarbejdsprojekter for første gang. Niveauet har været nogenlunde jævnt siden da, dog med en lille reduktion i antallet af virksomheder, der deltog i konkrete samarbejdsprojekter i 213. Figur 2.11 Antal virksomheder der indgik i konkrete samarbejdsprojekter sammen med videninstitutioner som følge af deres deltagelse i et innovations Virksomheder der deltog i konkrete samarbejdsprojekter Heraf virksomheder med under 5 ansatte Virksomheder der deltog i konkrete samarbejdsprojekter for første gang Heraf virksomheder med under 5 ansatte De 22 indgik i 291 konkrete samarbejdsprojekter i 213, hvilket svarer til 13samarbejdsprojekter pr.. Det er et lille fald i forhold til året før. Som for samarbejdsprojekterne har der også i 213 været et fald i antallet af faglige udbudt af innovationsene i forhold til 212. Der var en markant stigning i 212 fra 123 faglige i 211 til 182 i 212. Antallet af faglige faldt drastisk i 213 til 118 faglige. Virksomhedsdeltagelsen i de faglige er ikke tidligere opgjort, men i 213 deltog 13

14 1.334 forskellige virksomheder, heraf var de 892 virksomheder med under 5 medarbejdere. 2.5 Kompetenceudvikling Den tredje kernekategori af aktiviteter i innovationsene er kompetenceudvikling. Netværkene har et stort indblik i den banebrydende viden, som løbende udvikles på videninstitutionerne. Netværkene har en løbende kontakt til forskerne, deltager i konferencer i ind- og udland og ved, hvad der er nyt, og hvad der er på vej inden for det respektive teknologiområde eller inden for nye metoder. Samtidig kender ene virksomhedernes udfordringer og har en god forståelse for, hvordan den nye viden kan komme specifikke virksomheder til gavn. Netværkene har derfor en vigtig rolle i hele tiden at bruge deres indsigt i de to verdener til at sikre, at den rigtige viden kommer i spil hos de rette brugere. Det er kun 45 % af ene, der udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelsesforløb. Disse har i 213 deltaget i at udvikle 48 nye uddannelser, kurser og efteruddannelsesforløb for virksomheder, og 352 forskellige virksomheder har deltaget i disse. Dette er en stigning i forhold til 212 på næsten 85 %. Det er enkelte, der står for den markant større udvikling af nye uddannelsesforløb i 213. Figur 2.12 viser udviklingen i antallet af uddannelser, kurser og efteruddannelsesforløb for virksomheder, som ene har deltaget i at udvikle. Figur Antal nye uddannelser, kurser og efteruddannelsesforløb for virksomheder som ene har deltaget i at udvikle Internationalisering Over de seneste år har stadig flere innovations udbygget deres internationale arbejde. Det internationale arbejde vedrører både klyngesamarbejde, vidensamarbejde samt decideret forretningsudvikling. Andelen af, der har etableret et eller flere internationale samarbejder, er 95 % i 213, og der er nu kun et enkelt, der ikke har etableret internationalt samarbejde, se figur 2.13 Figur Andel af de 22 der har etableret et eller flere internationale samarbejder i Antal I 213 er indsamlet data vedrørende type af internationalt samarbejde, og enes internationale samarbejder opdelt på antal lande. I figur 2.14 fremgår det, at 91 % af ene har et samarbejde med en eller flere udenlandske klynger, 77 % af ene har et samarbejde med en eller flere udenlandske videninstitutioner, og 68 % af ene har et internationalt B2B samarbejde (business-to-business samarbejde)

15 Figur Andel af målt i procent, der har forskellige typer af internationalt samarbejde i Af figur 2.15 fremgår det, at 13 har etableret klyngesamarbejder i mellem 1 5 lande, fem har etableret klyngesamarbejder i 6-1 lande, og to har etableret klyngesamarbejder i over 1 lande. Resultaterne indikerer, at udviklingen i internationale samarbejder typisk starter med klyngesamarbejde, udvikler sig til samarbejde med videninstitutioner for på sigt at udvikle sig til internationale samarbejder på B2Bniveau. Endnu har ingen B2Bsamarbejder i mere end fem lande. Figur Antal der har internationalt samarbejde fordelt på antal lande og type samarbejde i 213. Antal Klyngesamarbejde Vidensamarbejde B2B samarbejde Ingen samarbejde Over Formidling Formidlingsaktiviteter er meget vigtige for innovationsene. Formidling skaber synlighed og interesse om ets aktiviteter. Både for deltagerne og for nye partnere, der gerne vil deltage i aktiviteterne. Alle har opdateret hjemmesider og langt de fleste har udarbejdet forskelligt informationsmateriale. Figur 2.16 viser, at i gennemsnit har hvert enkelt innovations været omtalt 38 gange i pressen i 213, hvert har i gennemsnit udsendt 11 pressemeddelelser og udgivet i gennemsnit 13 nyhedsbreve i 213. Dette ligger nogenlunde på niveau med formidlingsaktiviteterne i 212. Figur Antal formidlingsaktiviteter målt i gennemsnit pr. innovations Antal Nyhedsbreve Pressemeddelelser udsendt Antal gange pr. (gns.) Netværket omtalt i pressen Antal lande Klyngesamarbejde Vidensamarbejde B2B samarbejde 15

16 3. Virksomhedernes udbytte 3.1 Innovation i virksomhederne Formålet med innovationsene er at skabe mere innovation og helst i stadig flere virksomheder ved at få dem til at deltage i blandt andet samarbejdsprojekter med forskellige videninstitutioner. Figurerne 3.1, 3.2 og 3.3 viser antallet af virksomheder som har udviklet nye produkter, ydelser eller processer, antallet af virksomheder, som har fået nye kompetencer, der markant øger innovationsevnen samt antallet af virksomheder som har fået nye idéer, der senere kan føre til innovation. Hen over årene er der sket en markant forøgelse af resultaterne i forhold til virksomhedernes udbytte. Det skyldes først og fremmest, at enes ledelser og sekretariater er blevet større og dygtigere og har fået mere erfaring med, hvilke aktiviteter og services, der virker overfor virksomhederne. Særligt, der har eksisteret i langt tid, har gode resultater. Desuden skyldes det markante spring fra 21 til 211 også, at performanceregnskabet for de sidste tre år måler på 22, mens performanceregnskabet i 21 var på 15. Endelig bygger en del af de nyere videre på tidligere eller andre s-organisationer, hvilket gør det lettere for dem hurtigt at præsentere gode resultater. Det skyldes, at sekretariaterne allerede kender virksomhederne og deres behov for ydelser. Den største effekt af enes arbejde kan klart registreres på virksomheder med under 5 ansatte. Siden 21, hvor virksomhedernes antal af medarbejdere for første gang var en del af registreringerne i performanceregnskabet, er der sket en markant stigning i resultaterne af enes arbejde for denne målgruppe. Til og med 212 er der en pæn vækst i antallet af virksomheder, der har fået udviklet nye produkter, ydelser eller processer. Mens udviklingen før 211 lå stabilt omkring 3 virksomheder, så udviklede omkring 7 virksomheder nye produkter, ydelser eller processer som følge af deres deltagelse i et i 211. Også i 212 fortsatte væksten, da over 85 virksomheder udviklede nye produkter, ydelser eller processer. En stigning på næsten 2 % i forhold til 211. I 213 kan registreres et mindre fald i det samlede antal af virksomheder, der har udviklet nye produkter, ydelser eller processer, som følge af sdeltagelsen. Dette fald kan kun registreres for virksomheder med over 5 ansatte. For virksomheder med under 5 ansatte kan registreres en stigning i antallet af virksomheder, der har udviklet nye produkter, ydelser eller processer. Figur 3.1. Antal virksomheder der har udviklet nye produkter, ydelser og/eller processer som følge af sdeltagelsen Virksomheder med over 5 medarbejdere Virksomheder med under 5 medarbejdere 16

17 Til og med 212 har der været en betydelig vækst i antallet af virksomheder, som har fået nye kompetencer og værktøjer, der øger evnen til innovation. I 211 var der således samlet set virksomheder, der har fået nye kompetencer og værktøjer, som øger innovationsevnen, mens ca. 2.6 virksomheder har fået det i 212, en stigning på næsten 38 %. I 213 faldt dette tal dog igen til virksomheder, der har fået nye kompetencer og værktøjer som følge af sdeltagelsen. Dette fald kan primært registreres for virksomheder med over 5 ansatte. For antallet af virksomheder med under 5 ansatte, der har fået nye kompetencer og værktøjer, kan registreres et niveau imellem antallet i 211 og 212. der har fået nye idéer er på niveau med antallet i 212. Figur 3.3 Antal virksomheder der har fået nye idéer, der senere kan føre til innovation som følge af s-deltagelsen Virksomheder med over 5 medarbejdere Virksomheder med under 5 medarbejdere Figur 3.2. Antal virksomheder der har fået tilført nye kompetencer som markant øger innovationsevnen som følge af sdeltagelsen Virksomheder med over 5 medarbejdere Virksomheder med under 5 medarbejdere Antallet af virksomheder, der har fået nye idéer, som senere kan føre til innovation, har ligget nogenlunde stabilt på omkring 45 virksomheder frem til 21. Herefter var der en markant stigning i 211 til over 1.2 virksomheder, der har fået nye idéer. En tendens der er fortsat i 212, hvor omkring 2. virksomheder har fået nye ideer. En imponerende stigning på næsten 7 %. Stigningen fortsætter ind i 213, hvor næsten 2.5 virksomheder har fået nye idéer, der senere kan føre til innovation. Stigningen kan primært tilskrives en øget effekt hos virksomheder med under 5 ansatte, hvor antallet af virksomheder med over 5 ansatte, 17

18 Bilag 1 - Performanceregnskabet i tal 1. STRUKTUR OG RESSOURCER Procent ændring MEDARBEJDERE Gennemsnitligt antal medarbejdere i ene (årsværk) ,6 5,4 4,8 4,4 4,2 4,3 4, -6% FINANSIERING mio.kr mio. kr. mio.kr mio. kr. mio.kr mio. kr. mio.kr mio. kr. Samlet omsætning inkl. inkind og kontingenter. 153,4 18,9 196,6 151, ,6 32,2 Heraf finansiering fra: Staten 59,7 7,8 76,2 74,8 1,8 119,1 11,7-7% Regioner/kommuner 18,2 15,5 18,8 1,2 1,8 23,5 26,3 12% Videninstitutioner 14,3 18,4 2,7 3,3 2,3 2,7 29,9 45% Virksomheder 53,3 67,8 63,1 47,8 85, ,7-8% EU 4,6 2,2 14,9 6,9 7,3 16,8 11, -35% Andet 3,3 6,2 3,3 8,9 13,2 1,5 8,6-21% Gennemsnitlig omsætning pr. 5,5 6,7 8,5 1,1 1,8 14,4 13,7-5% Omsætning pr. medarbejder 1,2 1,2 1,8 2,3 2,6 3,3 3,4 3% Kontingent samlet 4,7 5,3 5,6 5% Virksomheder 4,1 Videninstitutioner,4 Offentlige institutioner,7 Andre,3 Andel af ene, der har kontingentindtægter 32% 37% 17% 27% 23% 23% 32% 38% 2. AKTIVITETER OG VIRKSOMHEDSDELTAGELSE SAMLET ANTAL DELTAGERE I NETVÆRKENES AKTIVITETER Samlet antal deltagende virksomheder I alt % Heraf virksomheder med under 5 ansatte % Gennemsnitligt antal deltagende virksomheder pr ,4 335, % Antallet af dedikerede virksomheder i ene % Antal videninstitutioner der deltog i enes aktiviteter % Gennemsnit pr Antal offentlige aktører der deltog i enes aktiviteter 654 Gennemsnit pr. 3 BROBYGGENDE AKTIVITETER Antal virksomheder, der har deltaget i matchmakingaktiviteter arrangeret af ene Antal virksomheder, der deltog i konkrete samarbejdsprojekter % I alt % 18

19 Procent ændring Heraf virksomheder med under 5 ansatte % Gennemsnit pr. 27,8 34,2 42 6,4 65,7 81, % Antallet af ansøgninger ene har hjulpet virksomhederne med EU 75 Staten 79 Region 37 Antal ansøgninger, der har opnået finansiering i 213, som ene har hjulpet med. EU 58 Staten 48 Region 32 SAMARBEJDSPROJEKTER I REGI AF NETVÆRKENE Antal virksomheder, der deltog for første gang i et samarbejdsprojekt med en videninstitution I alt % Heraf virksomheder med under 5 ansatte % Gennemsnit pr. 11,4 11,3 11,2 11,6 17,2 16,5 15-8% KOMPETENCEUDVIKLING Antallet af nye uddannelser, kurser og eft.udd. forløb for virksomheder, ene deltog aktivt i at udvikle Antallet af forskellige virksomheder der har deltaget i uddannelsesforløbene FORMIDLING Antal omtaler af ene i lokale og landsdækkende medier % % Antallet af nyhedsbreve ene har udsendt % Antallet af pressemeddelelser ene har udsendt % GENEREL FORMIDLING OG OPSØGENDE ARBEJDE Antal nye virksomheder ene tog individuel kontakt til mhp. deltagelse i ene 3. VIRKSOMHEDERNES UDBYTTE INNOVATION Antal virksomheder der har udviklet nye produkter/ydelser/processer % I alt % Virksomheder med under 5 medarbejdere % Gennemsnit pr. 11,3 15,1 13, ,1 39,5 35,5-1% Antal virksomheder der har udviklet nye ideer som senere kan blive omsat i nye produkter, ydelser eller processer I alt % Virksomheder med under 5 medarbejdere % Gennemsnit pr. 15,1 17,3 24,2 3 55,4 93,6 11,8 18% Antal virksomheder der har fået tilført nye kompetencer, der kan føre til innovation I alt % Virksomheder med under 5 medarbejdere % Gennemsnit pr. 2,4 23,4 32,6 6 85,7 118, %

20 Bilag 2 - Kort præsentation af alle Dette bilag giver en oversigt over de 22 innovations, som Uddannelses- og Forskningsministeriet medfinansierer i 214. Du kan læse mere om de enkelte innovations på deres respektive hjemmesider eller på Innovationset for Biomasse Netværket er fundamentet for et dansk kraftcenter inden for miljøteknologi til produktion, håndtering, konvertering og anvendelse af biomasser. Biopeople - Innovationset for Biosundhed Inden for health & life sciences skaber et mødesteder for private virksomheder og offentlige institutioner og på tværs af fag discipliner og sikrer videndeling og samarbejde inden for biomedicinsk forskning og udvikling på tværs af traditionelle strukturer og barrierer. Innovationset Dansk Lyd Netværkets formål er at få skabt større samling inden for hele det lydteknologiske område og få udnyttet den ekspertise, vi har inden for lyd i Danmark. Innovationset for Dansk Lys Netværkets formål er at samle den førende forskning, ledende virksomheder samt en række offentlige aktører inden for lys og belysning. Det faglige fokus er lys i alle dets former i det omfang, det kan omsættes til kommercielle produkter. FoodNetwork - Fødevaresektorens Innovations Netværket er den samlende enhed, der skaber overblik og synlighed omkring relevante samarbejdspartnere for alle aktører i fødevaresektoren. Netværket arbejder på at skabe vækst og udvikling i små og mellemstore fødevarevirksomheder i hele landet. InfinIT - Innovationset for Informationsteknologi Netværkets formål er at fremme samarbejde og videnudveksling inden for indlejrede systemer, mobilteknologi, pervasive teknologier og fremtidens internet. INNOBYG - Innovationset for Bæredygtigt Byggeri Netværkets formål er at skabe og samle ny viden om energieffektivitet og bæredygtighed på tværs af byggeriets faggrupper, bl.a. ved inddragelse af branchens kunder. Målgruppen er byggeribranchen, bygherrer, rådgivere, materialeproducenter mv. Innovations for Energiteknologi Innovationset ønsker at blive en af Europas førende klynger inden for energieffektivitet og intelligente energisystemer ved at bringe virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder sammen i partnerskaber. 2

21 Innovations for Finans IT Det er Innovationset for Finans ITs vision at blive et internationalt anerkendt Finans IT-centrum. Målet er at øge andelen af innovative virksomheder, F&U-investeringer, eksport og iværksætterrater i branchen. Innovationset Livsstil Bolig og beklædning Netværkets formål er at fremme vækst og innovation i bolig- og beklædningsbranchen ved at identificere, formidle og forankre ny viden samt være brobygger mellem virksomheder og forsknings- og videninstitutioner. Innovationset Brand Base - Marked, Kommunikation og Forbrug Netværket samler spidskompetencerne i Danmark inden for forbrugerforståelse, markedsføring, branding mv. og arbejder på at få deres viden forankret hos reklamebureauer og virksomheder formålet er at få marketing og branding til at flytte sig. Innovations for Medicoteknologi Netværkets formål er at skabe vækst gennem innovation inden for den medicotekniske branche i Danmark. Netværket vil sikre etablering og facilitering af konkrete offentlige-private innovationspartnerskaber, samt saktiviteter i ind- og udland, hvor industri, forskning og sundhedsvæsen mødes. Innovationset for Miljøteknologi Netværkets formål er at skabe tværfaglig udvikling af nye miljøteknologier inden for vand, jord, luft og affald. Målgruppen er den danske cleantech-sektor. Offshoreenergy.dk (tidl. Offshore Center Danmark) Netværket arbejder for at forankre, koordinere og videreudvikle den viden og kompetence, der findes i den danske offshore olie & gas, havmølle og maritime offshore industri. Innovationset for Produktion Formål: Formålet med Innovationset for Produktion er at bygge bro mellem videninstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik på at forbedre Danmarks konkurrenceevne og sikre blivende arbejdspladser Dansk MaterialeNetværk Netværkets formål er med udgangspunkt i materialeviden at sikre, at virksomhederne kommer hurtigere fra ide til produkt, får mulighed for nye forretningsområder samt at der anvendes bæredygtige og sikre materialer og teknologier. Innovationset RoboCluster Netværket samler de danske kompetencer inden for robotter, automation og intelligente, mekaniske systemer og har fokus på udvikling og anvendelse af robotteknologi, sensorer og intelligente mekaniske systemer. Innovationset Service Platform Service Platform etablerer relationer mellem forskere og virksomheder om serviceinnovation, således at virksomheder får smidig og målrettet adgang til forskningsbaseret viden om serviceinnovation. Transportens Innovations Netværkets formål er at øge muligheden for at samle aktørerne i transportkæderne på tværs af faggrænser og domæner, skabe ny synergi, identificere behov for nye teknologier og initiere innovations- og udviklingsprojekter. 21

22 Innovationset for Oplevelsesøkonomi Netværkets faglige fokus er udvikling af nye forretningsmodeller baseret på oplevelser. Netværkets målgruppe er virksomheder, der enten som deres primære erhverv eller som en del af deres forretning beskæftiger sig med oplevelser. Vand i byer Innovations for Klimatilpasning Partnerskabets formål er at tilpasse danske byer til de øgede nedbørsmængder og samtidig udvikle nye kommercielle løsninger med stort eksportpotentiale. En af ambitionerne er at udvikle løsninger, så fremtidens store nedbørsmængder anvendes som ressource frem for at udgøre et problem. Innovationset Welfare Tech Formålet med et er at muliggøre en langt bedre kommerciel udnyttelse af velfærdsteknologiens vækstpotentiale, med den selvhjulpne borger som omdrejningspunkt. 22

23 23

24 24

Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark

Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark Udarbejdet af Cluster Excellence Denmark på vegne af Klyngeforum Forum for klynge- og netværksindsatsen

Læs mere

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle

Læs mere

INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK

INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab 2015 INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK Performanceregnskab 2015 Styrelsen for Forskning og Innovation 1 Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab 2015 Innovationsnetværk

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2012

Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2012 Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2012 Innovation: Analyse og evaluering 4/2012 Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2012 Innovation: Analyse og evaluering 4/2012 Udgivet af: Styrelsen

Læs mere

Innovationsnetværk Danmark. Performanceregnskab 2013

Innovationsnetværk Danmark. Performanceregnskab 2013 Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2013 Innovation: Analyse og Evaluering 04/2013 Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2013 Udgivet af: Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2010

Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2010 Innovationsnetværk Danmark Innovation: Analyse og evaluering 08/2010 Innovationsnetværk Danmark Innovation: Analyse og evaluering 8/2010 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Publikationen kan også hentes

Læs mere

Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk

Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk Indledning Klynger og innovationsnetværk er en vigtig del af regeringens og regionernes indsats for at styrke danske virksomheders vækst,

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK

INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab 2016 INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK Performanceregnskab 2016 1 Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2016 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Lean Energy Cluster 1

Lean Energy Cluster 1 Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Aktiviteter Tematiske mål Specifikke mål Tentativt Regionalfondsprogrammet

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

KlyngeMIDT 2009-2011

KlyngeMIDT 2009-2011 KlyngeMIDT 2009-2011 Vækstforums regionale partnerskab om netværk og klynger. v/ Bent B. Mikkelsen, Region Midtjylland Væksthus Midtjylland d. 15 januar 2009 1 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden Vækstforum

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Model for internationaliseringsstrategi

Model for internationaliseringsstrategi Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale

Læs mere

- GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS

- GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS - GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS Dagens Program 13:00 13:10 Velkomst og introduktion ved Gunhild Sander Garsdal 13:10 13:30 Muligheder i Horizon2020 inden for sundhed og velfærd v/ Kim Kryger,

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling International forretningsudvikling Invio - Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi (Danmark) og Innovationsnetværket Arena USUS (Norge)

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 ARBEJDSNOTAT 4. UDKAST [15. november 2006] Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 1. Klyngetyper Omdrejningspunktet for de kommende års prioritering af midlerne til erhvervsudvikling

Læs mere

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram Midtjysk og Internationaliseringsprogram Mission: Moskva, juni 2013 Claus Mortensen Projektleder Agro Park/GLOBALmidt Agro Park, 14 marts 2013 INTERNATIONALISERING AF DIN VIRKSOMHED - At give mulighed

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Unik indgang til det europæiske marked

Unik indgang til det europæiske marked Unik indgang til det europæiske marked En eftermiddag med fokus på SMV ers deltagelse i EU-projekter 5. november 2014 kl. 12:30 17:00 Syddjurs Udviklingspark, Mørke En virksomhed i Trustrup på Djursland

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger

Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger Oversigt over VF sekretariatets inds llinger vedr. strukturfondene 2014 2020 l Væks orums møde den 29. september 2014 Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger Regionalfonden Afsæ es nu Afsæ es

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Endeligt udkast 12. januar 2016 - klyngestrategi 2.0 2016-2018 KLYNGESTRATEGI 2.0. - Strategi for Danmarks klynge- og netværksindsats 2016-2018

Endeligt udkast 12. januar 2016 - klyngestrategi 2.0 2016-2018 KLYNGESTRATEGI 2.0. - Strategi for Danmarks klynge- og netværksindsats 2016-2018 KLYNGESTRATEGI 2.0 - Strategi for Danmarks klynge- og netværksindsats 2016-2018 1 Sammenfatning Klynger og netværk spiller en vigtig rolle som driver for vækst og innovation både nationalt, regionalt og

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

1. december Offshore Center Danmark Esbjerg Institute of Technology. Muligheder i Offshore Center Danmarks regi

1. december Offshore Center Danmark Esbjerg Institute of Technology. Muligheder i Offshore Center Danmarks regi 1. december 2010 Netværksmøde 2010 Offshore Center Danmark Esbjerg Institute of Technology Muligheder i Offshore Center Danmarks regi 1 Dagsorden Oversigt over muligheder Innovation Netværk Projekter Foredrag,

Læs mere

Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20.

Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20. Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20. september 2011 Kunne du tænke dig denne gevinst? 5 % mere tid til direkte

Læs mere