Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i humanfysiologi. Kandidatuddannelsen i humanfysiologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/bekendtgørelsens bilag 1, 4.8. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i humanfysiologi Master of Science (MSc) in Human Physiology eller Cand.scient. i humanfysiologi og [sidefag] Master of Science (MSc) in Human Physiology and [sidefag på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8259 AUDD 8259 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 14 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen på 50 studerende. Styrelsen bemærker, at ACE Denmark har gennemgået udvælgelseskriterierne. Styrelsen bemærker endvidere, at universitetet har oplyst, at alle retskravsbachelorer vil blive optaget på uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for idræt. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Adgangskrav Den et-faglige kandidatuddannelse: - BSc i idræt fra Københavns Universitet, Aarhus eller Aalborg Universitet - BSc i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet - Bachelor i idræt eller tilsvarende fra øvrige universiteter i Norden eller EU Ansøgere med en bachelorgrad i naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller det farmaceutiske område kan optages, hvis de har bestået kurser svarende til minimum 30 ECTS-point inden for: - Menneskets anatomi, human arbejds- og træningsfysiologi, biomekanik, motorisk kontrol Samt 15 ECTS-point inden for: - Statistik, forsøgsdesign, videnskabsetik eller bio-videnskabelige metoder Fra 2011 skal ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt B-niveau. Den to-faglige kandidatuddannelse: - BSc i idræt fra Københavns Universitet, Aarhus eller Aalborg Universitet - BSc i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet - BSc i idræt eller tilsvarende fra øvrige universiteter i Norden eller EU ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Såfremt - Mindst 105 ECTS-point af gymnasiepakken i kandidatuddannelsens fag indgår i bacheloruddannelsen - Et tilvalg på mindst 45 ECTS-point af gymnasiefagpakken i tilvalgsfaget indgår i bacheloruddannelsen - Hvis tilvalgsfaget ligger inden for det naturvidenskabelige fagområde må videnskabsteori ikke indgå i de 45 ECTS-point, da videnskabsteori skal dækkes af de centrale fag Studerende med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til IELT test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computer based) eller 550 (paper based) eller 79 (internet based). Fra 2011 skal ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt B-niveau Retskrav Bachelorer i idræt fra Københavns Universitet har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 11, stk. 1 og 2 5 : Den et-faglige kandidatuddannelse: 5 Jf. Bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen).

4 Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres der mellem ansøgerne, således at studerende med en bachelorgrad i idræt fra Københavns Universitet, som søger optagelse ved først mulige optag efter afslutningen af deres bacheloruddannelse, har højest prioritet. Næsthøjest har prioritet øvrige bachelorer i idræt. Herefter prioriteres der efter ansøgernes samlede antal ECTS-point inden områderne human arbejds- og træningsfysiologi, motorisk kontrol, biomekanik og anatomi eller tilsvarende. Endelig prioriteres ansøgerne efter karakterer opnået inden for de pågældende områder. Den to-faglige kandidatuddannelse: Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres der mellem ansøgerne, således at studerende med en bachelorgrad i idræt fra Københavns Universitet, som søger optagelse ved først mulige optag efter afslutningen af deres bacheloruddannelse, har højest prioritet. Såfremt antallet af ansøgere efter 1. pkt. overstiger optagelseskapaciteten, prioriteres der efter gennemførelsestid og dernæst efter karakterer opnået i modulerne Biomekanik med anatomi, Fysiologi og Arbejdsfysiologi eller tilsvarende samt bachelorprojektet. Såfremt der herudover er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres øvrige ansøgere med en bachelorgrad i idræt, der opfylder kravene i stk. 1. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Kandidatuddannelse i humanfysiologi Københavns Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for humanfysiologi og humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for humanfysiologi og humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i humanfysiologi består af: Kernefaglige eksperter Docent Anders Raustorp, Institutionen för pedagogik, psykologi och idrottsvetenskap, Linneuniversitetet Kalmar og Institutionen för Kost och Idrottsvetenskap, Göteborgs Universitet Anders Raustorp är docent i sjukgymnastik med inriktning mot fysisk aktivitet. Han är idrottslärare och legitimerad sjukgymnast. Han har sedan 1996 arbetat med idrottslärarutbildningen, idrottsmedicinska kurser, idrottsvetenskapliga programmet på Högskolan i Kalmar från 2010 Linneuniver-sitetet. Anders Raustorp disputerade i mars 2005 på Karolinska Institutet Neurotec Department på en avhandlingen Physical activity, body composition and physical self-esteem among children and adolescents. Han är ledare för den svenska delen av det internationella forskningsprojektet Measuring Physical avtivity BMI and Self Esteem among schoolchildren in Sweden, United States and Australia. Anders Raustorp har introducerat stegräknaren i svensk forskning och som metod inom sjukgymnastik och är en auktoritet inom stegräknarforskning. Docent Peter Korp, Institutionen för kost- och idrottsvetenskap, Göteborgs Universitet Peter Korp er docent i sociologi och lektor i idrottsvetenskap. Han forskar inom områdena health promotion och hälsosociologi och har mångårig erfarenhet av undervisning och utveckling av utbildning på universitetsnivå. Han har bl a varit studierektor vid Idrottshögskolan vid Göteborgs universitet och är nu ställföreträdande prefekt vid Institutionen för kost och idrottsvetenskap. Aftagerrepræsentant Rektor Kirsten Cornelius, Falkonergårdens Gymnasium Kirsten Cornelius er cand. mag. i historie og idræt. Hun er rektor for Falkonergårdens Gymnasium og HF, der er Danmarks største Team Danmark-gymnasium. Hun har tidligere været fagkonsulent i idræt i Undervisningsministeriet og var i den forbindelse medlem af Team Danmarks repræsentantskab. Kirsten Cornelius er censor i idræt på Københavns og Syddansk Universitet. Studerende Stud.scient.san.publ. Thomas Poulsen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Esbjerg Thomas Poulsen sidder i studienævnet for folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december

10 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 18. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - kategorierne for publikationstyper - opfølgning på undervisningsmiljøvurderinger 20. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. afholdte arrangementer i idræts alumneforening. 25. januar 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal for kandidatdimittender på det naturvidenskabelige hovedområde og på idræt. og idret-detaljer. 5. marts 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Medlemmer af kandidatstudienævnet og Undervisningsudvalget. og marts 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Kvalifikationsrammens beskrivelse af niveauet for kandidatuddannelser. niveau april 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - coachingforløb på uddannelsen - retskravsbachelorer - ny indstilling af titel på kandidatuddannelsen med tilvalgsfag 14. maj 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. fagelementet Humanfysiologi 2. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 Høringssvar modtaget 14. maj 2012 Sagsbehandling afsluttet 30. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i humanfysiologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi institutionen ikke i tilstrækkelig grad er i dialog med aftagere, og at dialogen dermed ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Desuden er frafaldet på uddannelsen i perioden steget, og det ligger i 2010 mere end 33% over landsgennemsnittet for hovedområdet. Panelet vurderer, at årsagerne til frafaldet på nuværende tidspunkt ikke er blevet undersøgt, og at det derfor er uklart, om de iværksatte tiltag kan nedbringe frafaldet og forbedre gennemførselstiden på uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Det er således panelets vurdering, at årsagerne til det høje frafald og den lange gennemførselstid på nuværende tidspunkt ikke er blevet systematisk undersøgt, hvorved det er uklart, om de iværksatte tiltag vil nedbringe frafaldet og forbedre gennemførselstiden. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har en tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen akkrediteres positivt. Det vurderes, at antallet af problemer er begrænset, og at de ikke er forbundne. Problemerne afgrænser sig til en manglende dialog med aftagere, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, samt at der er et højt frafald i et af de opgjorte år og lang gennemførselstid på uddannelsen, uden at årsagerne er blevet undersøgt. Heraf vurderes sidstnævnte problem at være det mest alvorlige. Det vurderes, at uddannelsesledelsen har identificeret problemerne med frafald og lang gennemførselstid, men at uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad har taget hånd om dem, idet årsagerne ikke er blevet undersøgt. Det anerkendes, at der er iværksat tiltag til at afhjælpe problemerne, men det vurderes at være uklart, om de vil få den ønskede effekt på grund af den manglende årsagsanalyse. Endvidere bemærkes det, at både universitetet i dokumentationsrapporten og de studerende på besøget har peget på, at der sker et mærkbart niveauskifte ved overgangen fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen. 7

12 Samlet set vurderes det, at uddannelsen har en tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen akkrediteres positivt. 8

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 9

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens mål er at give den studerende kompetencer i relation til forskning og videnskabeligt arbejde. Kandidaten skal kunne perspektivere og udvikle praksis på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder. Uddannelsesforløbet skal bredt kvalificere til ansættelse på arbejdsmarkedet bl.a. i industrien, undervisningssammenhænge og forskning. Det som er beskrevet under uddannelsens generelle kompetencer, færdigheder og viden er gældende for alle kandidater. Generel kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i humanfysiologi: Kompetencer En kandidat i Humanfysiologi vil have opnået kompetencer i: Faglig specialisering inden for et humanfysiologisk område. I forhold til bacheloruddannelsen skal kandidaten have udbygget sin faglige viden og faglige færdigheder At kunne vurdere fysiologiske målemetoder og relevante biokemiske og molekylærbiologiske analyser At kunne demonstrere forståelse for forskningsarbejde og indgå i forskningssammenhæng. Effektivt og systematisk tilegne sig ny viden og sætte sig ind i humanfysiologiske fagområder på højt videnskabelige niveau Tænke og arbejde systematisk og analytisk Overskue og analysere store datamængder og komplekse fysiologiske sammenhænge Vurdere og analysere fysiologiske/biologiske problemstillinger på et højt fagligt niveau Analysere og vurdere egne og andres resultater i en videnskabelig sammenhæng samt anvende resultaterne i relevante erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge Foretage selvstændig kritisk analyse af videnskabelige problemstillinger Perspektivere resultater inden for specialeområdet og tilgrænsende fagområder Formulere, strukturere og udføre forskningsprojekter Arbejde selvstændigt men også igangsætte og bidrage konstruktivt til tværfagligt samarbejde At kunne omsætte den erhvervede viden til handling/anvendelse Færdigheder En kandidat i Humanfysiologi har følgende færdigheder: Kan udføre og vurdere arbejdsfysiologiske tests Kan anvende metoder relateret til specialeområdet, herunder betjene relevant forskningsudstyr Afhængigt af specialets art kan udføre videnskabeligt arbejde, herunder videnskabelige eksperimenter, i laboratoriet eller i felten Kan frembringe og bearbejde komplekse videnskabelige datasæt Udvise selvstændighed. Overskue og kombinere store mængder viden. Foretage selvstændig problemløsning. Kommunikere og diskutere om faglige problemer til fagfolk og almenkyndige. Viden En kandidat i Humanfysiologi har: En bred viden om menneskets fysiologi, især relateret til fysisk aktivitet Teoretisk og metodisk viden indenfor sit specialeområde på højt videnskabeligt, internationalt niveau. (Bilag 10, s. 39) 10

15 Kandidatuddannelsens struktur Kassogram for forløb ved henholdsvis 30 eller 60 ECTS speciale i kandidatuddannelsen: Ved speciale på 30 ECTS-point: Human Fysiologi, 1. del, blok 1, 15 ECTS-point Human Fysiologi, 2. del, blok 2, 7,5 ECTS-point Begrænset valgfri kurser svarende til 37,5 ECTS-point/ Valgfri del på 30 ECTS-point Speciale på 30 ECTS-point 2. år Begrænset valgfrit/valgfri kurser (30 ECTS-point) Speciale (30 ECTS-point) 1.år Obligatoriske kurser (22,5 ECTS-point) Begrænset valgfrit/valgfri kurser (37,5 ECTS-point) Note: Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 19. Ved speciale på 60 ECTS-point: Human Fysiologi, 1. del, blok 1, 15 ECTS-point Human Fysiologi, 2. del, blok 2, 7,5 ECTS-point Begrænset valgfri kurser svarende til 7,5 ECTS-point/ Valgfri del på 30 ECTS-point Speciale på 60 ECTS-point 2. år Speciale (60 ECTS-point) 1.år Begrænset valgfri kurser (7,5 ECTS-point) Obligatoriske kurser (22,5 ECTS-point) Note: Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 19. Valgfri kurser/begrænset valgfrit (30 ECTS-point) Et år er inddelt i 4 blokke, hver blok af 9 ugers varighed inklusiv eksamen. Hver blok svarer til 15 ECTSpoints, som dækkes af 1-2 kurser. Kandidatuddannelsen er opbygget af 2 obligatoriske kurser på 1 år, i alt 22,5 ECTS ( ). De obligatoriske fag er: Humanfysiologi 1 på 15 ECTS-points og Humanfysiologi 2 på 7,5 ECTS. ( ) Udover de obligatoriske fag består uddannelsen af valgmoduler (begrænset valgfrie), afhængigt af specialets størrelse, indenfor uddannelsens udbud, samt eventuelt 30 ECTS valgmoduler (interne eller eksterne). Specialet er af 30 eller 60 ECTS-points varighed. Det skal bemærkes at alle valgmodulerne kan tages som begrænset valgfrie moduler. (Dokumentationsrapport, s. 18f). I supplerende dokumentation af 14. maj 2012 anfører universitetet, at et forslag om, at kurset Humanfysiologi 2 udvides til 15 ECTS-point, er sendt til godkendelse i studienævnet. 11

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) på Københavns Universitet nedsatte i 2008 fem brancheorienterede aftagerpaneler til at rådgive om kompetenceprofiler for eksisterende uddannelser og om fremtidige uddannelsesinitiativer. Hensigten var, at panelerne skulle rådgive på tværs af fakultetets uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 3). På panelets besøg fremgik det imidlertid af mødet med ledelsen, at panelerne ikke er kommet til at fungere, fordi de spændte for bredt, og der ikke var et fagligt fællesskab. I sommeren 2011 blev det derfor besluttet at oprette mere fagligt orienterede aftagerpaneler. Dette arbejde er pt. sat på standby på grund af den igangværende fusion af NAT og Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE). I dokumentationsrapporten fremgår det således, at fusionen forventes at føre til en justeret struktur for aftagerdialogen, der bl.a. skal skabe bedre grundlag for en mere formaliseret, løbende og tættere dialog på uddannelsesniveau. (Dokumenationsrapport, s. 4). Desuden fortalte ledelsen, at kandidatuddannelsen i humanfysiologi ikke har været drøftet på de gennemførte møder i panelerne. Som eksempel på dialog med andre aftagere end aftagerpanelerne nævner universitetet, at væsentlige ændringer i studieordningen sendes i høring hos aftagere, herunder censorformandskabet for censorkorpset i idræt. Svarene tilgår studienævnet og indgår i indstilling til fakultetets behandling af studieordningen. Censorformandskabet kan endvidere kommentere på indberetninger fra censorer og foreslå tiltag i deres årsberetning, som sendes til studienævnet (Dokumentationsrapport, s. 4). Jævnfør formandsrapporten for perioden 1.maj 2010 til 1. juli 2011 har formandskabet ikke modtaget klager i forbindelse med eksamensafholdelse på idrætsuddannelserne på henholdsvis Københavns, Aarhus, Syddansk og Aalborg Universitet (Bilag 6). Derudover fremgik det af mødet med ledelsen, at Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet årligt afholder en fælles gymnasielærerdag. I 2012 fandt den sted dagen efter panelets besøg, og ledelsen fortalte, at der var 350 tilmeldte. På Institut for Idræt følges dagen op med et møde med fagkonsulenten for idræt. Tidligere har dette ført til et projekt om metode i idræt i gymnasiet, da fagkonsulenten ønskede et samarbejde, der havde til hensigt at styrke den metodiske del af idrætsundervisningen, set i forhold til at det er et både praktisk og teoretisk fag. Projektet har dog ikke givet anledning til ændringer i uddannelsen. Endelig blev det nævnt af ledelsen, at en del studerende er ude i virksomheder i forbindelse med deres speciale, og studielederen får via de studerende uformelle tilbagemeldinger fra virksomhederne om de studerendes kompetencer i forhold til de jobfunktioner, de har varetaget. Dette har givet inputs til nye kurser, eksempelvis Projektstyring og projektledelse. Faget blev ifølge dokumentationsrapporten udbudt for første gang på bacheloruddannelsen i foråret 2011 (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen på nuværende tidspunkt ikke er i løbende dialog med aftagerpaneler, men at der i nogen grad er en løbende dialog med fagkonsulenten for idræt, som dog kun dækker den del af uddannelsens erhvervssigte, som retter sig mod gymnasieskolen. Det er panelets vurdering, at universitetet har givet et eksempel på, at dialogen med fagkonsulenten er blevet anvendt til at sikre og udvikle uddannelsens relevans i forhold til gymnasieskolen, men ikke i forhold til dimittendernes øvrige jobfunktioner, jf. nedenfor om Relevant beskæftigelse. Samlet set vurderer panelet derfor, at universitetet ikke i til- 12

17 strækkelig grad er i dialog med aftagere, samt at dialogen ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker positivt, at der i forlængelse af fusionen af NAT og LIFE vil blive oprettet mere fagligt orienterede aftagerpaneler. Universitetet bekræfter vurderingen i høringssvaret, idet det fremgår, at Fakultetet er enig i, at vi ikke i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med aftagerpanelerne. Som nævnt i rapporten forventes det, at der i løbet af 2012 i forbindelse med fusionen med Det Biovidenskabelige Fakultet implementeres en justeret struktur for aftagerdialogen, der bl.a. skal skabe bedre grundlag for en mere formaliseret, løbende og tættere dialog på uddannelsesniveau. (Høringssvar, 14. maj 2012). Dialog med dimittender Københavns Universitet oprettede i 2007 alumneforeningen Kubulus, der er et elektronisk netværk for nuværende og tidligere studerende. Universitetet skriver, at netværkets overordnede formål er at styrke og udvikle kontakten mellem universitetet og alumner. Alumneforeningen har omkring medlemmer fordelt på alle otte fakulteter. Blandt foreningens aktiviteter nævnes et mentorprogram, som i 2010 havde deltagelse af 29 virksomheder, organisationer og institutioner, og karrieredage, hvor de studerende kan blive mere afklaret i forhold til deres fremtidige jobsituation. Derudover er der information om medlemsarrangementer, jobbørs og nyheder (Dokumentationsrapport, s. 4). For uddannelserne i idræt blev der i september 2010 oprettet en lokal alumneforening, som har afholdt seks arrangementer (Bilag 7; Supplerende dokumentation, 20. januar 2012). Universitetet anfører som eksempel, at mødet i september 2011 handlede om, hvordan man som studerende skaber egen virksomhed med specifik fokus på idrætsfaget, hvor tidligere studerende udvekslede erfaring med nuværende studerende. (Dokumentationsrapport, s. 4). Det Naturvidenskabelige Fakultet gennemførte i foråret 2010 en dimittendundersøgelse blandt dimittender i perioden 1. oktober 2004 til 30. september 2009 med det formål at tilvejebringe et solidt datagrundlag, der skal understøtte den vidensopsamling, som er nødvendig i fakultetets løbende arbejde med at: skærpe kompetencefokus i uddannelserne, tilbyde kvalificeret karrierevejledning af NAT-studerende styrke fakultetets rekrutteringsindsats, og øge kvaliteten af planlægning og akkreditering af uddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgår videre, at undersøgelsen blev gennemført elektronisk, hvor dimittenderne fik tilsendt et brev med login. Efter svarfristens udløb blev dimittender, som ikke havde svaret på undersøgelsen rykket via brev og telefonopkald. Samlet svarede 62% på undersøgelsen (Dokumentationsrapport, s. 5). Ud af 131 dimittender fra humanfysiologi har 92 deltaget i undersøgelsen, hvilket gav en svarprocent på 70 (Dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgår, at 41,8% af respondenterne svarede, at uddannelsen i høj grad eller meget høj grad havde rustet dem godt til arbejdslivet, mens 2,2% svarede slet ikke (Bilag 8, s. 110). Endvidere viste dimittendundersøgelsen et behov blandt nyuddannede kandidater i humanfysiologi for flere kompetencer indenfor projektledelse og projektarbejde. Der er således hovedsageligt tale om generelle kompetencer, der knytter sig til samarbejde og ledelse på en arbejdsplads. 32,6 % angiver, at de ønsker mere praktik i uddannelsen, og 46,1 % angiver, at opgaveløsning i samarbejde med en virksomhed kan ruste dem til at imødekomme krav, der stilles på arbejdspladsen. 28,1 % angiver, at de ønsker mere projektarbejde i uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 5). Ifølge universitetet kan en forklaring på de anførte behov være, at dimittenderne i undersøgelsen i modsætning til de nuværende studerende ikke har haft mulighed for at vælge de forholdsvis nye kurser Projekter uden for kursusregi, Naturvidenskabelig kommunikation og formidling samt Virksomhedsprojekt. I sidst- 13

18 nævnte indgår de studerende i det daglige arbejde i en virksomhed og skal blandt andet beskrive virksomhedens organisation. Faget er på bachelorniveau (Dokumentationsrapport, s. 5). Derudover anfører universitetet, at der fra foråret 2011 er indført et nyt valgfrit kursus i Projektstyring og projektledelse som følge af dimittendundersøgelsen. Over 50 studerende fordelt på de fleste af fakultetets bacheloruddannelser var tilmeldt kurset, og det dubleres derfor i dette studieår for at få plads til alle interesserede studerende (Dokumentationsrapport, s. 5). Kurset er også relevant for de kandidatstuderende, da kandidatstudieordningen giver mulighed for at tage fag op til 15 ECTS-point på bachelorniveau, såfremt det vurderes, at der er tale om såvel faglig som personlig progression. (Dokumentationsrapport, s. 5). Desuden har de studerende mulighed for at tage det nye fag Innovation, evidens og projektdesign på humanistisksamfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, og viceinstitutlederen koordinerer årligt specialemøder med henblik på, at de studerende kan indgå i etablerede forskningsprojekter på instituttet (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Nedenstående tabel 1.1 viser beskæftigelsessituationen for kandidatdimittender fra både humanfysiologi og humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab i perioden , da Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ikke opgør beskæftigelsen særskilt for de to uddannelser. Tabel 1.1. Beskæftigelsestal for kandidatuddannelserne i humanfysiologi og i humanistisksamfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, 4-19 måneder efter fuldførelse År Det naturvidenskabelige hovedområde Idræt (KU) i procent (landsplan) i procent Videreuddannelse/i Ledighed Videreuddannelse/i Ledighed beskæftigelse/i udlandet beskæftigelse/i udlandet Note: Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser. Kilde: Supplerende dokumentation, 25. januar Akkrediteringspanelet konstaterer, at ledigheden blandt dimittender fra humanfysiologi og humanistisksamfundsvidenskabelig idrætsvidenskab i 2007 var dobbelt så høj som på det naturvidenskabelige hovedområde. Det fremgår dog af UI s opgørelse, at ledigheden for idræt på landsplan i 2007 lå på 7%, og universitetet anfører, at der er tale om et uforklarligt dyk i beskæftigelsen (Dokumentationsrapport, s. 6f). Samtidig konstaterer panelet, at ledigheden i de øvrige opgjorte år er lavere end på hovedområdet. I dimittendundersøgelsen fra 2010 har 4 respondenter svarende til 4,3% angivet, at de er ledige (Dokumentationsrapport, s. 6). Det er på den baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde. Relevant beskæftigelse Ifølge universitetet er 47 ud af 181 kandidater i perioden 1. oktober 2004 til 30. september 2010 fortsat med en ph.d.-uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 6). Dimittendundersøgelsen, som omfatter perioden 1. oktober 2004 til 30. september 2009, viser, at nyuddannede kandidater fra humanfysiologi varetager en række akademiske jobfunktioner, eksempelvis idrætskonsulent, sundhedskonsulent, gymnasielærer og projektleder (Dokumentationsrapport, s. 7). Derudover har 70,7% af respondenterne oplyst, inden for hvilke brancher de 14

19 er beskæftiget opgjort efter Danmarks Statistiks kategoriseringer. Af disse har 32,3 % ansættelse indenfor Undervisningsområdet, 12,3 % indenfor kultur, forlystelser og sport, mens 35,4 % har ansættelse indenfor liberale, videnskabelige og tekniske ydelser. (Dokumentationsrapport, s. 7). Universitetet fremhæver desuden, at 87,7% af respondenterne har oplyst, at deres nuværende job ligger i direkte forlængelse af deres speciale eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde. 9,2% har oplyst, at jobbet ligger uden for kandidatuddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle kompetencer fra deres uddannelse. 3,1% har angivet, at der ikke er faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det nuværende job (Dokumentationsrapport, s. 7). Endelig anfører universitetet, at kandidatdimittenderne sektormæssigt er fordelt med 42,1% i staten, 17,5% i en kommune, 26,3% i det private, 8,8% i en interesseorganisation og 3% i en region (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurderer, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad er i dialog med aftagere, og at dialogen dermed ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker positivt, at der i nogen grad er en løbende dialog med fagkonsulenten for idræt, som også er blevet anvendt til at sikre og udvikle uddannelsens relevans og kvalitet i forhold til gymnasieskolen. Ligeledes bemærker panelet positivt, at der i forlængelse af fusionen af NAT og LIFE vil blive oprettet mere fagligt orienterede aftagerpaneler. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, samt at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Desuden vurderer panelet, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse, og at den er relevant. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-7 Bilag 6. Formandsrapport-juli Bilag 7. Oversigt over alumneforeningens arrangementer Bilag 8. Dimittendundersoegelsen - idræt Supplerende dokumentation af 20. januar 2012 og 25. januar 2012 Høringssvar af 14. maj

20 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer For at vise, at der er sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel 2.1. Tabel 2.1. Oversigt over fagelementer, kursusansvarlige og forskningsområder Kilde: Dokumentationsrapport, s. 10. Universitetet har desuden beskrevet de tre forskergrupper, som er tilknyttet uddannelsen: Molekylærfysiologi metabolisme, ernæring og sundhed: er ansvarlig for kurser, der er tæt relateret til deres kernefelter, som er forskning i muskelmetabolisme og dets samspil med endokrinologi, ernæring og fysisk arbejde samt disse faktorers betydning i forhold til sundhedsforebyggelse og sygdomsbekæmpelse. Forskergruppen har ansvaret for det obligatoriske kursus Humanfysiologi 1, og udbyder begrænset valgfrie fag: Fysisk aktivitet og sundhed; Idræt og ernæring 2; Metabolisme og aerob træning. Integreret fysiologi kredsløb, metabolisme og iontransport: er ansvarlig for kurser i kredsløb og respiration, træningsfysiologi og træningsplanlægning. Alle områder relaterer sig til gruppens grundforskning og fokus på præstationsevne. Forskergruppen er ansvarlig for det obligatoriske kursus Humanfysiologi 2, og udbyder begrænset valgfrie fag: Menneskets præstationsevne og træthedsudvikling; aerob træning - ilttransport og kredsløb; Anaerob træning Motorisk kontrol og biomekanik: har ansvaret for de basal-fysiologiske kurser i bevægeapparatets fysiologi og funktionelle anatomi, samt en række kurser relateret til biomekanik, motorisk kontrol og det neurologiske grundlag for læring og bevægelse. Alle områder er tæt relateret til gruppens forskning. Forskergruppen står for den neurofysiologiske del af kurset Humanfysiologi 1 og er ansvarlige for de begrænset valgfrie kurser: Arbejdsliv og sundhed; Videregående biomekanik; Human neurobiologi samt Neuroplasticitet. (Dokumentationsrapport, s. 8). 16

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis I dokumentationsrapporten lister universitetet en række offentlige og private organisationer, som instituttets forskere samarbejder med, herunder Team Danmark, DGI, DIF, kommuner og gymnasier. Samarbejderne inkluderer erhvervsph.d.-projekter, specialeprojekter samt større forskningsprojekter, som også udføres sammen med instituttets humanistisk-samfundsvidenskabelige forskningssektion. Et eksempel på sidstnævnte er Fodbold og sundhed (Dokumentationsrapport, s. 9). Universitetet nævner desuden to eksempler på specialeprojekter, som har været udført i samarbejde med henholdsvis Rigshospitalet og med NFA og SAS. I forbindelse med sådanne projekter indgår de specialestuderende som en integreret del af de relevante forskergrupper (Dokumentationsrapport, s. 9). Udover de konkrete forskningsprojekter, som samvirker med praksis, fremgår det af dokumentationsrapporten, at de studerende har mulighed for at lave Projekt uden for kursusregi, hvor de kan opnå 15 ECTS-point ved at være i praktik hos en virksomhed med fokus på et særligt forsknings- eller fagfelt, som er relateret til uddannelsen. En VIP fungerer i den forbindelse som intern vejleder og bindeled til uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Kandidatuddannelsen i humanfysiologi er underlagt det fælles kandidatstudienævn på NAT, hvor der pt. ikke sidder repræsentanter fra idræt (Dokumentationsrapport, s. 10; Supplerende dokumentation, 5. marts 2012). Ifølge dokumentationsrapporten har studielederen og viceinstitutlederen for undervisning (VILU) det øverste ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen efter en praksis, der tilsiger studielederen det ledende ansvar for, at studieordninger og øvrige regler overholdes, og viceinstitutlederen det ledende ansvar for kvaliteten i afholdelsen af individuelle fagelementer. (Dokumentationsrapport, s. 10). VILU er desuden formand for Undervisningsudvalget (UU) på Institut for Idræt. Undervisningsudvalget rådgiver institutledelsen om udvikling af instituttets undervisningsstrategi herunder udvikling af undervisningsområder, undervisningssamarbejder med andre institutter, studiemiljø samt fordeling af de øremærkede budgetmidler til undervisningsområdet. (Dokumentationsrapport, s. 10). Derudover er UU ansvarlig for at sikre koordineringen af kursusudbud inden for hvert studieår og bidrage til den regelmæssige kvalitetssikring af undervisningen (Dokumentationsrapport, s. 10). Underviserne uddybede på besøget, at UU s opgave blandt andet er at sikre, at der er sammenhæng på tværs i de oprettede kurser, samt at der gennemføres undervisningsevalueringer. Den konkrete undervisning tilrettelægges af den kursusansvarlige, som er aktiv forsker og indgår i en af de tre forskergrupper, jf. tabel 2.1 ovenfor. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har i nedenstående tabel 2.2 opgjort VIP/DVIP-ratioen for kandidatuddannelsen i humanfysiologi. Tabel 2.2. VIP/DVIP-ratio for kandidatuddannelsen i perioden 1/ til 30/ Kandidatuddannelsen i humanfysiologi VIP (antal) VIP (årsværk) DVIP (årsværk) VIP/DVIP-ratio (årsværk) 14 2,64 0,12 22 Kilde: Dokumentationsrapport, s

22 VIP/DVIP-ratioen for det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan var i 2010 på 6,80, og dermed er uddannelsens ratio væsentligt højere. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort stud/vip-ratioen i nedenstående tabel 2.3. Tabel 2.3. Stud/VIP-ratio for kandidatuddannelsen i perioden 1/ til 30/ Kilde: Dokumentationsrapport, s. 11. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de studerende altid er velkomne til at skrive/maile eller komme forbi de ansattes kontor, og dette benyttes både i forbindelse med spørgsmål i relation til kurser og øvelser samt i høj grad i forbindelse med (under og i perioden op til) specialeprojekter. (Dokumentationsrapport, s. 22). Endvidere fremgår det, at der til de fleste projekter og specialer tilknyttes en VIP-vejleder fra en af forskergrupperne, således at projektet/specialet som hovedregel ligger inden for vejlederens forskningsområde. Hvis studerende skriver projekt eller speciale inden for andre områder, end de der forskes i på Institut for Idræt, er der mulighed for at få tilknyttet en ekstern vejleder fra en virksomhed, hospital eller anden forskningsinstitution sammen med en intern vejleder fra instituttet (Dokumentationsrapport, s. 8). På besøget fortalte de studerende, at de ved uddannelsens start fik en introduktion til de enkelte underviseres forskningsområder, og de gav generelt udtryk for, at de har en god kontakt til VIP erne. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel 2.4 viser antallet af forskningspublikationer i tidsskrifter i perioden for både de to humanistisk-samfundsvidenskabelige forskergrupper og de tre naturvidenskabelige forskergrupper. Tabel 2.4. Oversigt over forskningspublikationer i perioden Idræt, politik og velfærd Publikationstype personer Krop, læring og identitet 7 personer Integreret fysiologi kredsløb, metabolisme og iontransport 6 personer Publikationstype Publikationstype