Afrapportering af projektet

Transkript

1 Afrapportering af projektet Socialrådgivere og selvmord - om selvmordsforebyggelse, selvmordsadfærd og pårørendeproblematik i socialrådgiverens arbejdsfelt. Gennemført på Den Sociale Højskole i Odense i september 2003 Begge undervisere og ansøgere til ovennævnte projekt deltog i et inspirationsseminar i marts 2003 på Hotel Hesselet i Nyborg arrangeret af Center for Selvmordforskning. Begge undervisere havde en forhåndsinteresse i emnet selvmordsadfærd og selvmordforebyggelse og i umiddelbar forlængelse af seminaret søgte og fik vi penge til at gennemføre en 6 lektioners undervisningsdag for 3 hold socialrådgiverstuderende på studiets 4. semester. Baggrund for undervisningsdagen Socialrådgiverstuderende på 4. semester udgør ca. 75 studerende. Af disse studerende går ca. 60 efter den nye professionsbachelorbekendtgørelse, den spænder over 7 semestre. De resterende 15 studerende gennemfører uddannelsen efter den gamle bekendtgørelse over 6 semestre. Vi fandt at emnet var af særlig interesse for socialrådgiverstuderende, idet det er en problematik som alle socialrådgivere konfronteres med under en eller anden form i virket som socialrådgiver. Socialrådgiveruddannelsens overordnede formål er at kvalificere den studerende fagligt og personligt til at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Videre skal uddannelsen kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de 1

2 berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentlig som privat regi (UVM s bekendtgørelse nr. 536 af om Socialrådgiveruddannelsen, 1,1). Vi finder det derfor af væsentlig interesse for de studerende at de får mulighed for at tilegne sig både indsigt i og viden om selvmordsadfærd og selvmordsforebyggende arbejde. Undervisning omkring selvmordsadfærd og selvmordsforebyggelse har ikke hidtil været et fast undervisningstema på socialrådgiveruddannelsen i Odense, på trods af at mange socialrådgivere i deres arbejde har med mennesker at gøre, der er selvmordstruede eller på anden vis har en selvmordsproblematik tæt inde på livet. Der har altid været en vis interesse for emnet hos nogle af de studerende, hvilket har udmøntet sig i projekter omkring selvmordsproblematikker. De fleste studerende er dog gået igennem studiet uden noget særligt fokus på problemet. Vi mener, at det er meget relevant for de studerende at arbejde med selvmordsproblematikker i undervisningen, både for at de kan få kendskab til emnet, for at de kan få mulighed for at diskutere emnet og de etiske overvejelser og dilemmaer, der kan være forbundet med det, samt for at de kan blive i stand til at håndtere selvmordproblematikker professionelt. Pågående arbejde med selvmordsforebyggelse blandt unge på Vestfyn synes at vise, at ikke alle sagsbehandlere føler sig tilstrækkeligt klædt på til at håndtere situationer med selvmordstruede klienter og derfor i en vis udstrækning søger at undgå de nødvendige samtaler med klienterne (jf. igangværende projekt Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge på Vestfyn ved Børne- Ungerådgivningen Vestfyn). Det tyder således på, at der er et meget reelt behov for undervisning i emnet for de socialrådgiverstuderende. Udover at emnet selvmord i sig selv er relevant for de studerende, danner det desuden en optimal baggrund for den kommunikationstræning, der er så nødvendig for de socialrådgiverstuderende. Derfor har det også været oplagt, at en del af dagen skulle tilrettelægges som rollespil på baggrund af cases omhandlende selvmordsrelaterede problemstillinger. 2

3 I forbindelse med udformning af ansøgningen var vi opmærksomme på dels at sikre os opbakning fra kollegagruppen her på skolen dels at sikre os ledelsens opbakning. Ingen af delene har vi skullet kæmpe for. Ansøgningsforløbet tog lidt længere tid end vi havde forestillet os. Indholdsdelen var hurtigt på plads ligeledes var vi helt enige om, at vi begge skulle deltage i hele undervisningsforløbet. Da emnet potentielt berører mange af de studerende direkte og kan fremkalde stærke følelsesmæssige reaktioner, (hvilket det også viste sig at gøre i praksis), var det vigtigt for os at være to undervisere på hele dagen. Både for at kunne drage nytte af den forskellige faglige baggrund, vi kom med, og for eventuelt at kunne tage hånd om studerende, der blev særlig berørt af de problematikker, vi kom omkring i undervisningen. Derfor søgte vi skolen om at kunne lave en samundervisning og fik også dette bevilget. Ydermere mener vi, at begge vore fagområder er relevante i denne form for undervisning, vi er henholdsvis psykolog og socialrådgiver. Samtidig ønskede ingen af os at gå glip af dele af undervisningsforløbet. Det, som voldte os problemer, var uenighed om hvor mange timer vi skulle ansøge om til for eksempel udarbejdelse af kompendium og til udarbejdelse af øvrigt undervisningsmateriale. Der er vi blevet en erfaring rigere Formål med undervisningen Som nævnt var indholdsdelen relativt hurtigt på plads. Der imod har vi brugt mange timer både i ansøgningsforløbet og især i planlægningsfasen på at snakke os ind på mål og formål med vores undervisningsforløb. Ikke at vi har været uenige om disse mål og formål, men mange store emner skulle vendes: etik, moral, menneskesyn, værdier og egne holdninger og overvejelser om selvmord og forebyggelse og pårørende i socialrådgiverens arbejdsfelt. Så uanset at vi har haft en høj grad af enighed om intentionerne med vores undervisningsforløb, har vi ikke, for så vidt angår målene for vores undervisning, formuleret disse på skrift. Formålet er som formuleret i ansøgningen fastholdt: at give kommende socialrådgivere introduktion til området selvmordforebyggelse, at give de studerende mulighed for at arbejde med emnet via holdningsdiskussion og rollespil/kommunikationsøvelser samt at sætte specielt fokus på socialrådgiverens arbejdsfelt i relation til selvmordforebyggelse, selvmordsadfærd og pårørendeproblematikker herunder de dilemmaer og svære situationer, man som socialrådgiver 3

4 kan befinde sig i. I øvrigt har vi også fortsat til hensigt at undervisningsmodulet kunne fungere som inspiration til kommende bachelor- eller andre projekter i den resterende del af undervisningsforløbet. Retrospektivt set har det vist sig, at det havde været en fordel for os også at have formuleret vores mål og ikke kun vores formål - med undervisningen på skrift. Dels fordi vi formentlig havde haft et bedre grundlag at udarbejde vores evalueringsskema på. Dels havde det været fint at kunne præsentere målene kort og klart i afrapporteringen. Men såvel formål som målene for vores undervisning fremgår af afsnittene om Tilrettelæggelse af undervisningen og Gennemførelse af undervisningen. Rammer for undervisningen om selvmord og selvmordsforebyggelse Vi har undervist de studerende på socialrådgiveruddannelsens 4. semester. De studerende er inddelt på 3 spor á ca. 25 studerende, undervisningen er foregået spor-vis. Undervisningen er afviklet som en 6-lektioners undervisningsdag fra kl på alle tre spor. Undervisningen er gennemført på A-sporet fredag den 12.september, på B-sporet tirsdag den 16. september og på C-sporet tirsdag den 21. september Undervisningen er foregået i holdenes daglige undervisningslokaler, hvor der også er mulighed for at se videofilm, som har udgjort en mindre del af undervisningsprogrammet. De studerende har i forbindelse med eftermiddagens program været inddelt i mindre øvelsesgrupper. Gruppernes øvelsesarbejde er foregået i mindre studierum, som underviserne havde booket på forhånd. Et studierum til hver gruppe. Begge undervisere planlagde og gennemførte samtlige undervisningsdage i fællesskab. Tilrettelæggelse af undervisningen om selvmord og selvmordforebyggelse. Begge undervisere har brugt rigtig meget tid i planlægningsfasen. Overraskende meget tid er gået med at diskutere egne holdninger, erfaringer, overvejelser og tanker om selvmord, selvmordsforsøg og selvmordsforebyggelse. 4

5 Planlægning af det overordnede dagsprogram var egentlig hurtigt på plads, fordi vi tog udgangspunkt i det program-forslag, som vi havde udarbejdet i forbindelse med afslutningen af Selvmordsseminariet i Nyborg i marts Et program som vi sammensatte ud fra et ønske om at tilgodese faktuel viden om emnet, og hvor vi også ville sætte et særligt fokus på pårørendeproblematikken samtidig med at vi ville vægte både holdningsdiskussioner og kommunikationstræning. Dagsplanen kom til at se således ud: 5

6 : Velkomst og associationer til selvmord (PC+GW) : Selvmord og selvmordsforsøg i Danmark (PC) : Udsatte grupper, beskyttende og belastende faktorer (GW) Pause : Pårørendeproblematikken (PC) : Videofilm: Det tavse råb Pause : Opsamling på video i form af holdningsdiskussion (PC+GW) : Kommunikation i forbindelse med selvmordsforebyggelse og pårørendearbejde (PC) samt evt. kommunikation med mennesker med sindslidelser (GW) Frokostpause : Introduktion til gruppearbejde (PC+GW) : Arbejde i grupper Pause : Arbejde i grupper Pause : Opsamling i plenum : Evaluering I forbindelse med undervisningen udarbejdede vi et antal transparenter som visuel støtte til vores oplæg (vedlagt som bilag nr.2). Det kan lyde lidt ambitiøst at ønske at nå rundt om det hele i løbet af en enkelt dags lektioner. Men vi fandt ikke i tilrettelæggelsesfasen at det var uoverkommeligt. 6

7 Ad. Faktuel viden: Vi sammensatte et kompendium som både runder faktuelle oplysninger, definitioner og teorier om selvmord, og udsatte grupper og risikofaktorer, etik og holdninger til selvmord, pårørendeproblematikker, vurderinger, hjælpemuligheder og forebyggelse af selvmord og om de professionelles rolle samt henvisninger til 6 hjemmesider. (Forord og indholdsoversigt til kompendiet er vedlagt som bilag nr. 1). Kompendiet er på 173 sider og vi skrev til vores studerende, at vi forudsatte at de havde gennemlæst kompendiet forud for undervisningsdagen. Kompendiet var tænkt som en god baggrundsviden at besidde og også som et godt afsæt for den undervisning, som vi ville levere. Ad. Pårørendeproblematikken: Vi valgte relativt hurtigt at vægte pårørendeproblematikken højt fordi, vores studerende skal fungere som socialrådgivere, når de er færdiguddannede. Såvel erfaringsmæssigt (15 års socialrådgiverpraksis), som statistisk og forståelsesmæssigt skønnede vi, at socialrådgivere netop ofte vil konfronteres med pårørende/efterladte efter selvmord, og at de derfor også ville blive mødt med forventninger både egne og andres om, at de ville kunne forstå, rumme og håndtere de svære situationer som de her ville komme i. Ad. Holdningsdiskussion: En diskussion blandt de studerende anså vi for at være et must. De studerende indlærer og tilegner sig viden ved også at formulere egne overvejelser med egne ord og ved at høre og udveksle egne meninger med de medstuderendes. Vi have selv gennemset videofilmen Det tavse råb ved seminariet i Nyborg, og fandt den velegnet som diskussionsoplæg. Som en helgardering udarbejdede vi overheads med diverse myter og fordomme om selvmord, som vi ville anvende, såfremt diskussionen ikke var livlig og frugtbar nok. Ad. Kommunikationstræning: De studerende har forud for 4. semester dels modtaget kommunikationsundervisning dels deltaget i ret mange rollespil og dels været i uddannelsespraktik i 5 måneder. Forud for de studerendes egne kommunikationsøvelser forberedte vi et oplæg om kommunikation i forbindelse med selvmordsforebyggelse og pårørendearbejde. Vi udarbejdede 2 cases til brug for de studerendes egne øvelser. Den ene case omhandlede en ung piges mulige selvmordsovervejelser og den anden case omhandlede en pårørendes følgevirkninger af sin mors nylige selvmord. (begge cases er vedlagt som bilag nr. 3) Vi havde oprindelig planlagt at udarbejde flere cases, der skulle kunne dække selvmordsproblematikkerne bredere, men vi endte med at medtage kun to cases. Den ene omhandlende en ung studerende, der overvejer selvmord, og den 7

8 anden omhandlende en midaldrende kvinde, hvis mor for nylig har begået selvmord. Når vi valgte kun at medtage to cases skyldes det, at vi hellere ville satse lidt mere på dybden i arbejdet og den efterfølgende opsamling, end vi ville satse på bredden. Samtidig er det vores erfaring, at grupper, der har arbejdet med en case, er mere interesserede i at høre om andre grupper, der har arbejdet med den samme problemstilling, end de er interesserede i at høre fra grupper, der har arbejdet med helt andre problematikker. Til begge cases udarbejdede vi et lille resumé til socialrådgiveren samt et par opmærksomhedspunkter. Samtidig opfordrede vi de studerende til at bruge 45 minutter på deres (førstegangs)samtaler med hhv. den unge selvmordtruede pige og med den pårørende. Vi afsatte 45 minutter til samtalerne fordi vi fandt det var et realistisk bud, men primært fordi vi ville fastholde de studerende i samtalen. Udover den åbenlyse chance for kommunikationstræning ønskede vi at give de studerende mulighed for at øve sig i at turde være til stede i en situation med en vanskelig problematik. Samtidig ønskede vi at forhindre socialrådgiverrolleindehaveren i (for) hurtigt at fremkomme med et mere eller mindre determineret løsningsforslag, som hurtigt kunne afslutte den svære samtale. På samme vis ønskede vi at forhindre at socialrådgiveren blot hurtigt ville henvise problembæreren til en anden fagperson/institution. Endelig ønskede vi også gennem rollespillet at demonstrere, at en ordentlig samtale i sig selv kunne have en gavnlig effekt på problembærerens syn på sin egen situation. Alle programpunkterne blev diskuteret grundigt igennem inden vi foretog en opdeling af hvem af os, som skulle tage sig af hvilke opgaver. Det kan synes som mange timer at anvende på noget måske ikke strengt nødvendigt idet vi blot kunne have uddelegeret ansvaret for de enkelte programpunkter relativt hurtigt i planlægningsfasen. Vi finder dog, at tiden har været givet godt ud, fordi vi både blev helt afklaret med hvad vi hver især tænkte om de enkelte programpunkter og fordi det var med til at skabe sammenhæng mellem de enkelte punkter. Både i vores egen bevidsthed og også i dagens forløb. Gennemførelse af undervisningen Der er ikke mødepligt på socialrådgiveruddannelsen, og der er altid en vis fraværsprocent på holdene på 4. semester. Fremmødet på de tre dage var af en størrelsesorden, som man normalt ser det til undervisningen. På det ene af de tre hold, er der desuden en tendens til, at en stor del af de 8

9 studerende går over middag. Dette gjorde sig også gældende den dag, de blev undervist i selvmordsforebyggelse. Derfor var det heller ikke alle af de først fremmødte på det hold, der deltog i evalueringen. I det store og hele fulgte vi planen for undervisningsdagen på alle tre hold. Alle punkter blev taget op i den rækkefølge, de fremstår i planen, men tidsmæssigt blev der nogle forskydelser. Således blev især oplæggene om pårørende og kommunikation længere hver gang end planlagt, og ingen af gangene nåede vi at tale om kommunikation med sindslidende. Trods forsøg på at korrigere tiden, lykkedes det ikke at korte oplæggene af (bl.a. på grund af de studerendes interesse for og spørgsmål til emnerne), hvilket igen gav mindre plads til diskussioner og case arbejde. Diskussionen efter filmen tog også en lidt anden drejning, end vi havde planlagt. Hvor vi havde tænkt, at diskussionen skulle tage afsæt i myter og holdninger til de etiske aspekter omkring selvmordsadfærd, kom diskussionerne på alle tre hold i langt højere grad til at omhandle praksis og det at stå overfor en selvmordstruet klient. I arbejdet med de to cases var det gennemgående for næsten alle grupper, at socialrådgiveren i rollespillet ikke brugte nær så lang tid på samtalen, som vi havde lagt op til. De fleste brugte minutter på samtalen, hvor vi havde sat 45 minutter som ramme for samtalen. I en del tilfælde skyldtes denne prioritering, at de studerende, der fungerede som socialrådgiver synes, det var svært at gå ind i og blive i samtalen og i stedet ret hurtigt søgte at udsætte samtalen eller sende klienten videre i systemet. Dette blev udgangspunkt for nogle gode diskussioner omkring socialrådgiverens arbejde med selvmordstruede klienter, samtaleteknik og rammerne for en professionel samtale. Det var her en fordel, at vi valgte at gå ind til de studerende, mens de arbejdede i grupper, og observere deres samtaler. På den måde kunne vi trække nogle af de centrale aspekter frem, som de måske ikke selv var opmærksomme på. For de studerende var det både i diskussionen og i case arbejdet meget relevant at arbejde med, hvordan man rent faktisk håndterer at stå overfor et andet menneske, som overvejer at foretage en selvmordshandling, og langt størstedelen af de studerende udviste et stort engagement i forhold til de forskellige diskussioner og arbejdsopgaver. Det var også hovedparten af de studerende, der havde læst eller orienteret sig i kompendiet. 9

10 Erfaringsopsamling Erfaringerne fra undervisningsdagen er blevet indsamlet ved at de studerende har skullet udfylde et evalueringsskema, ligesom de har haft mulighed for mundtlige kommentarer. Derudover har vi selv ad flere gange diskuteret, hvordan dagene er gået. Evalueringsskemaet (se bilag 4) valgte vi at udforme med såvel faste kvantificerbare svarkategorier som åbne svarmuligheder (som en uddybning af de faste kategorier). Vigtigheden af at udfylde såvel de faste svarkategorier som at uddybe svarene blev pointeret overfor de studerende både i selve evalueringsskemaet og mundtligt. I spørgsmålet om, hvad vi skulle evaluere; de enkelte dele af undervisningen, en evaluering op imod formålet eller begge dele, valgte vi at fokusere på en evaluering af undervisningens enkelte dele men samtidig med håbet om og troen på, at vi ud af de studerendes uddybning af spørgsmålene kunne få svar på, om vi havde nået vores mål. Et enkelt spørgsmål i evalueringsskemaet gik dog på en vurdering af handleberedskab. Baggrunden for dette valg var, at det ofte kan være svært at evaluere op imod formålsbeskrivelser især når målet går på et handleberedskab, der egentlig kun kan vurderes i praksis. Derudover var det vigtigt for os at få svar på, hvilke dele af undervisningen, der havde fungeret bedst med henblik på at udarbejde en mastermappe, som andre undervisere ville kunne bruge. Samlet set har en sammentælling af evalueringsskemaets faste svarkategorier vist, at de studerende har været relativt tilfredse med undervisningen. Middelværdien er 3,9, hvilket svarer til en samlet vurdering af alle spørgsmål, der ligger lige under godt. Der var nogen forskel på de tre holds evaluering i forhold til, hvor god, de synes undervisningen har været, men holdene er indbyrdes enige om, hvilke dele af undervisningen, der har fungeret bedst. Det ser ud, som om starten på dagen, oplæggene og det samlede udbytte af dagen får en høj score, mens der ud fra evalueringen synes at være mindre tilfredshed med diskussioner, case arbejde og kompendium. Dette kan der findes mange mulige forklaringer på. For eksempel kan det have med tidspunkt på dagen at gøre, ligesom det kan være sværere umiddelbart at vurdere udbyttet af en diskussion i forhold til udbyttet af et oplæg. Alligevel giver det anledning til tanker om, hvordan vi kan arbejde med at forbedre diskussioner og case arbejde og give mere energi til disse dele af undervisningen. Dette kunne handle om at give mere tid til disse dele af undervisningen, så vi kunne nå længere ind i diskussionerne. Der synes i øvrigt at være forskel på, hvilken rolle man har haft i rollespillene, hvor socialrådgivere og klienter scorer noget højere på spørgsmålene end observatørerne. Dette er 10

11 ikke overraskende, men der kan være flere forklaringer på det. En forklaring kan hænge sammen med, hvem der vælger sig ind på hvilke roller, og en anden forklaring kan selvfølgelig være, at det giver et større udbytte at blive mere direkte konfronteret med problemstillingerne. Kommentarerne fra de studerende både skriftligt og mundtligt har været mange facetterede, og nedenstående uddrag er et forsøg på at gengive nogle af de gennemgående og markante holdninger og kommentarer i en kaleidoskopisk form. En meget god start. God måde at få sporet alle ind på emnet også i høj grad følelsesmæssigt. Føler at jeg har fået redskaber og bedre indsigt. Det er et rigtig godt emne, som det er vigtigt, vi får mere viden om. Lærerne var dygtige til at tydeliggøre og fagligt bevidste om emnets indhold og alvorlighed. Efter gruppearbejdet og diskussionerne er jeg blevet mere afklaret omkring emnet Undervisningen har været interessant med to fagligt engagerede lærere, som har været og givet motivation til at opsøge mere om emnet. Det har vist, at man ikke behøver at være verdensmester i kommunikation for at stille sig til rådighed for et andet menneske. Om case arbejdet; God måde at arbejde på. God tid. Har stadig meget at lære om selvmordstruede personer/pårørende men jeg har helt klart lært meget. Om kompendiet; Meget det samme. Overlapper lidt hinanden. Vigtigt at Undgå de nemme løsninger og ikke bare give problemet videre. 11

12 Gerne flere timer men man går hjem med større viden. Er ikke længere usikker på, om jeg kan klare mødet med en selvmordstruet. Det har været kanon, og (jeg) synes, vi er heldige at få dette med. Der kunne godt være lidt mere tid til diskussionen, eksempler fra virkeligheden sætter sig rigtig godt i hukommelsen/ andres erfaringer. Om filmen; På så kort tid blev emnet dækket godt ind fra mange synspunkter men et kort oplæg/synspunkt fra en, der havde forsøgt sig, kunne måske ligeledes ha været udmærket. Case/rolle arbejde er nok mest lærerigt for dem, der sidder i rollerne. Observanterne bruger bare det, de allerede har lært dog igen godt at få illustreret, hvor svært det er. Som sagt ok med rollespil, men helst tidligere på dagen, hvor alle ikke er trætte og lidt ugidelige. Jeg synes, det har bevirket, at jeg føler mig mere afklaret omkring emnet. At det er ok, at snakke om døden. Emnet er mere åbent/mindre tabuiseret for mig. Det har sat nogle tanker i gang om, hvordan jeg vil handle i svære situationer/samtaler. Det burde være obligatorisk også på arbejdspladser da viden på området kan være afgørende, den dag man står i situationen. Kommentarerne fra de studerende i forhold til dagen har overvejende været positive, og det harmonerer godt med, hvordan vi som undervisere har oplevet undervisningen omkring selvmordsforebyggelse. Dagens varierede struktur har generelt set været med til at sikre engagement blandt de studerende, og diskussioner og case arbejde har givet mulighed for, at de studerende fik arbejdet med vigtige aspekter selv. Nogle af de studerende har sværere ved at leve sig ind i rollespilsformen end andre, men vi oplevede at alle grupper havde været inde omkring væsentlige aspekter. Samtidig blev det tydeligt, hvor nødvendigt det er at træne vanskelige samtaler, 12

13 og hvor løsningsfokuserede mange af de studerende er i deres tilgang til sådanne samtaler. Vi tror, at langt de fleste studerende gik fra undervisningen med oplevelsen af, hvor vigtigt det er at blive i samtalen, tro på at samtalen i sig selv kan gøre en forskel for den selvmordstruede eller den pårørende, samt at det ikke altid handler om at ekspedere sager videre. Om alle så vil bringe denne erfaring med sig ud i praksis er selvfølgelig et åbent spørgsmål. Som nævnt tidligere, fyldte vore oplæg mere tidsmæssigt, end vi havde planlagt, og selv om de studerende giver udtryk for, at være tilfredse med oplæggene, betød det, at der ikke var tid nok til diskussionerne. Der var basis for en meget længere diskussion både efter filmen og som opsamling på case arbejdet. Sandsynligvis ville det være optimalt at lægge undervisning over 1½ dag i stedet for kun 1 dag, så flere aspekter og mere i dybde i diskussionerne kunne sikres. På den måde kunne energien omkring case arbejdet også bedre bevares, hvis dette var placeret 2. dag om formiddagen. Endelig ville det gøre det muligt at inddrage andre vinkler f.eks. en juridisk, som vi oplever, at vi har forsømt, men som er af relevans for de socialrådgiverstuderende. At undervisningen har gjort de studerende mere opmærksomme på og interesserede i emnet selvmord og selvmordsforebyggelse, antydes af, at der i år til den afsluttende eksamen i psykologi er flere end tidligere, der har valgt emnet til deres synopse. Hvad angår planlægning og varetagelse af undervisningen må nogle af de erfaringer, vi har draget, være, at det har været tidskrævende at planlægge, at vi med fordel kunne have brugt flere hele dage til planlægning (i stedet for halve), samt at det er en stor fordel for ikke at sige nødvendigt at være to undervisere på forløbet. Dette blev tydeligt, ikke blot fordi vi var bedre i stand til at observere de studerendes samtaler og dermed komme med flere kommentarer og eksempler i den efterfølgende diskussion. Det blev også en fordel at være to i de tilfælde, hvor en studerende blev meget følelsesmæssigt påvirket af diskussionerne. Det viste sig nemlig ikke overraskende at flere af de studerende havde en selvmordsproblematik tæt inde på livet. For disse studerende var det rart, at de kunne gå lidt fra klassen eller gruppen med en af underviserne og få det vendt. Implementering Både de studerende og underviserne selv har fundet emnet særlig relevant for socialrådgiverstuderende. Undervisningsformen og undervisningsprogrammet finder vi bør fastholdes, evt. med mindre justeringer. 13

14 Socialrådgiveruddannelsen er pt. i en overgangsfase, hvor vi har studerende gående på såvel gammel som ny bekendtgørelse. Det kan derfor være vanskeligt at pege på hvornår i studieforløbet vi mener, at undervisningen i selvmordsforebyggelse, selvmordsadfærd og pårørendeproblematikker bedst bør placeres. Flere studerende har rent umiddelbart givet udtryk for, at undervisningen bør placeres i semestret forud for praktikperioden, dvs. på 3. semester for ny ordnings vedkommende. Der kunne nærværende undervisningsmodul i henhold til den nye studieordningstekst også fint placeres, idet fagområdet for psykologi og psykiatri på dette semester underviser i børn og unge samt psykiatri, og fagområdet for socialt arbejde underviser i metoder og metodisk tilgang i socialt arbejde. Den primære målgruppe i dette semester er børn, unge og familier og kommunikation og råd og vejledning er nogle af semestrets fokuspunkter. Nuværende 3. semester er lige nu i planlægningsfasen. Vi har opfordret en af årgangens teammedlemmer til at tænke dette undervisningsmodul ind i semesterplanen. Både fordi temaet bestemt er relevant for de studerende, og også fordi der er nogle væsentlige sidegevinster forbundet med gennemførelsen af denne undervisning. Her kan nævnes diskussioner om de studerendes værdier, menneskesyn, etik, fordomme og myter, oplæg om kommunikation og kommunikationstræning. Der kan også åbnes mulighed for at undervisningsmodulet kunne afvikles i studiets 6.semester i forbindelse med et opsamlingsheat. Det indebærer dog den ulempe at undervisningen ikke indgår i en mere naturlig sammenhæng, som den ville gøre det på 3.semester. Og yderligere er der kun afsat ganske få og på forhånd øremærkede ressourcer til fagområdet for psykologi og psykiatri på 6.semester. Samlet set må vi konkludere at det har været inspirerende og lærerigt for os at planlægge og gennemføre undervisningen i selvmordsforebyggelse, selvmordsadfærd og pårørendeproblematikken. Samtidig har vi en begrundet formodning om, at de socialrådgiverstuderende som har deltaget i undervisningen har fået en ny indsigt og viden om 14

15 emnet og at de ligeledes er blevet bedre i stand til at håndtere de svære situationer, som vi forventer, at de konfronteres med, når de er færdiguddannede socialrådgivere. Med tak for et godt samarbejde til Centret for Selvmordforskning. Med venlig hilsen Godette Walmod & Pernille Cohrt psykolog socialrådgiver Odense den 11.december