Synagogen på Jesu tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synagogen på Jesu tid"

Transkript

1 Synagogen på Jesu tid Nye fund og ny forståelse. Del 1 Af Anders Runesson, McMaster University, Canada De fleste kristne, som læser eller hører evangelierne i kirken om søndagen, ved, at Jesus prædikede i synagoger på sabbatten. Ligeledes ved de fleste jøder, som er bekendt med Mishnah og Talmud, noget om, hvad der hørte med til synagogegudstjenester i oldtiden. Ved en nærmere undersøgelse af de forskellige kilder fra det første århundrede har nyere forskning imidlertid fundet adskillige uklarheder, der sætter spørgsmål ved de gængse forestillinger om, hvad en synagoge var ved slutningen af århundredet. Som resultat af disse nye studier bliver synagogens tidlige historie nu skrevet om. Der fremsættes nye teorier, som har langtrækkende følger for, hvordan vi skal forstå Jesu virke, kirkens udvikling og forholdet mellem jøder og kristne i oldtiden. En af de vigtigste opdagelser er, at begrebet synagoge i det første århundrede faktisk henviste til to typer institutioner. For at forstå, hvordan Jesus og andre jøder påvirkede hinanden dengang, er det afgørende at vide, hvilken af de to institutioner, der henvises til i Markusevangeliet (jf. boksen nedenfor). Det samfund, de levede i, skulle snart gennemgå radikale forandringer og aldrig blive det samme igen. "Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik Jesus straks ind i synagogen og underviste. v22 Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge" (Mark 1,21-22) Fejlen i ældre forskning En almindelig fejltagelse i tidligere forskning har været, at man fokuserede for snævert, når man besvarede spørgsmålet om, hvad en synagoge var ved slutningen af det første århundrede: man nøjedes med bare at se på ét aspekt ved synagogen. Desuden var de kilder, som man brugte til rekonstruktionen, næsten altid en blanding af tekster og arkæologiske rester fra det første, andet, tredje og endda femte eller sjette århundrede. Med hensyn til det sidste er det især almindeligt at bruge billeder, der viser bygninger og kunst fra senere perioder til at illustrere synagoger fra det første århundrede. Det siger sig selv, at det har skabt en betydelig forvirring i skildringer af synagogen på Jesu tid. Arkæologi og tekster Hvad vi derfor er nødt til at gøre, er at nærme os opgaven med så bredt et perspektiv som muligt. Det betyder, at vi må se både på synagogens guds- Synagogen i Baram i Galilæa. Den stammer fra en senere tid (5. årh. e.kr.) og kan derfor ikke uden videre bruges til at forstå, hvordan synagoger på Jesu tid så ud og var indrettet. Foto: Pictorial Library, 3

2 Skitse over tredje fase af synagogen i Jeriko. I dens tredje fase blev der tilføjet en spisesal, kaldet triclinium, og en søjle blev flyttet. Foto: BAR 2001/6 Ruiner af synagogen i Jeriko. I forgrunden ses spisesalen (mærket med blåt) og bagved synagogens hovedrum med rester af bænke i venstre side. Synagogen blev ødelagt ved jordskælv år 31 f.kr. og ikke bygget op igen. Foto: BAR 2001/6 tjeneste og de sociale, ikke-liturgiske aktiviteter, som ifølge teksterne blev udøvet i synagoger (så som retshandlinger f.eks. Mark 13,9 osv.). Desuden må vi se på spørgsmålet om lederskab og hierarkier, for at vi kan sige noget om synagogen som institution. Endelig må synagogen som bygning analyseres. Det er for nyligt blevet draget i tvivl, om der overhovedet eksisterede synagoge-bygninger i det første århundrede efter Kristus. Forskere har nemlig peget på den kendsgerning, at ordet synagoge på græsk (som det danske ord synagoge er afledt af) måske henviser til en forsamling af mennesker og ikke nødvendigvis en bygning. 1 En vigtig del af diskussionen består derfor i at sætte arkitekturen i de bygninger, som er blevet udgravet indtil nu (inklusive de nylige udgravninger af Qiryat Sefer og Jeriko) i forbindelse med den beskrivelse af synagoge-aktiviteter, som findes i litterære tekster. Når vi gør det, er vi nødt til at spørge, om de aktiviteter, der nævnes i teksterne, passer til bygningernes indretning. Det vil sige, at vi er nødt til at vurdere bygningernes anvendelighed i forhold til de aktiviteter, som ifølge teksterne blev udført i synagoger. Kildematerialet Når vi leder efter holdepunkter, der kan sætte os i stand til at foretage en rekonstruktion af, hvad en synagoge var på Jesu tid, må vi være omhyggelige med at afgrænse kildematerialet (d.v.s. arkæologiske rester, inskriptioner, papyri og litterære tekster) til det første århundrede før og efter vor tidsregning. Samtidig vil vi også kaste et blik på andet og tredje århundredes materiale for at se, om den retning, tingene i givet fald udviklede sig i, kan sige os noget om synagogen i tidligere perioder. Som vi skal se, vil en analyse af alle relevante kilder pege på eksistensen af to typer institutioner, der begge omtales med de samme synagoge-betegnelser. Lad os begynde med at se på navnene, som vort kildemateriale bruger for det, som vi kalder synagoge. Derefter vil vi kaste et blik på nogle aktiviteter, som er forbundet med institutionen (-erne). Mange navne, mange funktioner Synagogen gik i oldtiden under mange (mest græske) navne. To af de mere almindelige navne er synagoge (som normalt oversættes enten som forsamling eller forsamlingshus ) og proseuche (normalt oversat som bedehus ). Institutionen (-erne), som gik under disse navne, kunne fungere som rådshaller, arkiver (hvor f.eks. optegnelser over frigivne slaver blev opbevaret), skatkamre og herberger. Aktiviteterne kunne også inkludere retshandlinger. Desuden kunne politiske møder holdes i de bygninger, som bar betegnelsen synagoge. Den liturgiske aktivitet, der understreges mest i kilderne, er frem for alt læsning og undervisning i Thorahen. Det er interessant at bemærke, at den offentlige oplæsning og undervisning i Thorahen var en unik aktivitet for synagogen i oldtiden: Offentlig, rituel læsning af hellige tekster er, så vidt vides, ikke forekommet i nogen anden religiøs tradition på den tid. Endelig fandt fælles måltider og offentlige faster sted i rum, der blev betegnet med udtryk for synagoger. 4 Synagogen

3 Kunstneren I. Lönegaards rekonstruktion af Ostia synagogen, som den kan have set ud i det første århundrede. Spisesalen er til venstre og hovedrummet til højre. Dette rum har bænke rundt langs væggene. Efter skitse af Anders Runesson. Illustration: Birger Olsson og Anders Runesson Funktion og indretning Nu er det interessant at bemærke, at disse aktiviteter passer rigtig godt med indretningen af de udgravede bygninger, der er identificeret som synagoger. Som eksempel kan nævnes synagogen i Ostia (Roms havneby) fra det første århundrede. Den fremviser et triclinium (en spisesal) blandt sine karakteristiske træk; det samme gør bygningen i Jeriko, som er udgravet af Ehud Netzer (jfr. tegningen på forrige side). Det vigtigste er imidlertid indretningen af hovedsalen. I alle kendte tilfælde er den udstyret med faste bænke langs tre eller fire af væggene. Hermed bliver det arkitektoniske fokus det tomme område midt i rummet. Denne konstruktion, der stemmer overens med konstruktionen i f.eks. Det Britiske Parlament, er indrettet til læsninger, prædikener, undervisning og diskussioner; det er netop, hvad de litterære kilder hævder som de væsentligste træk ved den institution, som de kalder for synagoge. Med hensyn til spørgsmålet, om de institutioner, som bliver benævnt med synagoge-betegnelser, var formelle eller uformelle, er det første klart tilfældet. Som argument kan man pege på det noget omstændelige sæt af betegnelser for embedsmænd på forskellige niveauer. Disse officielle titler peger på et veletableret, hierarkisk mønster af ledere. Både litterære tekster, inskriptioner og papyri nævner f.eks. archon ( forstander ), archisunagogos ( synagogeforstander ), prostates ( formand ), presbuteros Plan over synagogen på Gamla. Bemærk det tilhørende rituelle bad mod sydvest (nederst). Illustration: Danny Syon Synagogen i Ostia, fra andet halvdel af det første århundrede. Man ser ind mod synagogens hovedrum. Den runde struktur er af yngre dato. Foto: Anders Runesson ( ældste ), geron ( ældste ), grammateus ( skriver ), nakoros ( opsynsmand ), huperetes ( assistent ) eller archihuperetes ( overassistent ). To typer synagoger I lyset af informationerne ovenfor er det klart, at synagogen var en veletableret institution i det første århundrede både i Palæstina og i Diasporaen. Nogle af aktiviteterne og funktionerne forbundet med synagogen antyder også, at vi har at gøre med en officiel institution. Men hvis vi ser nærmere på de litterære tekster, bliver institutionens offentlige art stadfæstet i visse tilfælde. I andre tilfælde derimod har vi uden tvivl at gøre med ikke- eller halv-offentlige institutioner båret af bestemte grupper, som er forenet gennem særlige interesser eller ideer. I Ny Testamente f.eks. har vi vidnesbyrd om institutioner kaldet synagoger, der var offentlige landsbypå Jesu tid Synagogen på Gamla set mod sydvest. Bemærk bænkene rundt langs væggene. Foto: Anders Runesson 5

4 "Theodotos, søn af Vettenus, præst og synagogeforstander, søn af en synagogeforstander, sønnesøn af en synagogeforstander, genopførte denne synagoge for læsning af Loven og undervisningen i buddene, og herberget, rummene og badene, for at give logi til dem fra udlandet, som trænger. Det blev grundlagt af hans forfædre, de ældste og Simonides" Den såkaldte Theodotos inskription, som beretter om genopførelsen af en synagoge. Den unikke inskription blev fundet i 1914 på Ofelhøjen syd for Tempelpladsen. Den er affattet på græsk og stammer fra det første århundrede efter Kristus. Foto: Pictorial Library, Inskriptionen er et stærkt vidnesbyrd om, at synagogen her altså en forenings-synagoge også blev brugt til undervisning og som herberg. Udtrykket "dem fra udlandet" refererer sandsynligvis til pilgrimme, som kom fra Diasporaen til Jerusalem i forbindelse med de store højtider. forsamlinger, hvor lokal administration og retsfunktioner blev udført, og hvor Thorahen blev læst og diskuteret på sabbatterne. 2 Imidlertid har vi også henvisninger til synagoger, der var halvoffentlige institutioner, der tilhørte bestemte grupper, så som De Frigivnes Synagoge i ApG 6,9. 3 Denne type institution henvises der også til hos Filon fra Alexandria, forfatter i det første århundrede. Han beskriver essæernes synagoge i sit skrift Quod Omnis Probus liber sit, par Vi har et andet eksempel i den velkendte Theodotos inskription, fundet tæt på tempelbjerget i Jerusalem og dateret til det første århundrede. Mens forenings-synagogen selvfølgelig ikke ville opretholde mange af de officielle funktioner fra den offentlige synagoge nævnt ovenfor, ville begge institutioner lægge vægt på læsningen og diskussionen af Thorahen som det væsentligste træk i forsamlingerne. Vi er derfor i stand til at påvise eksistensen af to typer institutioner kaldet synagoge i det første århundrede: den offentlige forsamling i landsbyen eller byen og den halvoffentlige frivillige forening. Med eller uden bygning Som det er påpeget af mange forskere, kan begrebet synagoge henvise til enten en forsamling eller den bygning, i hvilken forsamlingen mødtes. Vi må nu tilføje, at begrebet synagoge endnu ikke var fastlagt til at beskrive kun én slags institution, uanset om denne institutions medlemmer samledes i bygninger eller ej. Det er først senere, at ordet synagoge bruges eksklusivt til at angive den institution, vi i dag kender under navnet synagoge. Derfor er det heller ikke så vigtigt, om den synagoge, i hvilken Jesus prædikede i Kapernaum, var en forsamling uden bygning eller en bygning, hvor forsamlingen mødtes. 5 Mere vigtigt er det at spørge efter, hvilken type institution, han brugte som scene for forkyndelsen af sit budskab. 6 Den hvide synagoge i Kapernaum er af yngre dato (5. årh. e.kr.). Men den er bygget oven på fundamentet af en ældre synagoge, opført i sorte sten af basalt. Denne ældre synagoge har formentlig stået der på Jesu tid. Foto: Pictorial Library, Synagogen

5 Jesus, farisæere og synagoger: Hvem styrede hvad? Så snart det er erkendt, at vi har at gøre med to typer institutioner, der går under de samme navne i oldtidens litteratur og inskriptioner, finder vi hurtigt en løsning på det ofte fremsatte spørgsmål om, hvem der var ansvarlig for synagogen. Ny Testamente forskningen erklærede længe, at farisæerne, fremstillet som Jesu fjender i evangelierne, styrede synagogerne. Derfor havde de magten til at forfølge og straffe Jesus-bevægelsen som kættere. Mark 13,9 advarer disciplene om, at de som følge af retshandlinger vil blive pisket i synagoger. Sådanne afsnit er derfor blevet forstået som vidnesbyrd om farisæernes forfølgelse af Jesus-bevægelsen. Imidlertid lå den offentlige synagoge-institution, som tog sig af administration og retshandlinger, ikke i hænderne på én bestemt jødisk gruppe. Den offentlige synagoge kunne minde om et rådhus med et religiøst islæt (religion og politik var sammenvævet i oldtiden). Således havde den i sig selv intet at gøre med farisæerne. Den var ikke deres institution. Det ser ud til, at for det meste var lederen af synagogen af præstelig afstamning, og kilderne nævner ikke nogen bestemt tilknytning. På den anden side stod det folk frit for at søge indflydelse på de offentlige forsamlingers beslutninger og således tage del i udformningen af samfundet. En måde at influere begivenhedernes gang kunne ske gennem fortolkningen af Thorahen, loven. Det er, hvad vi ser i de afsnit, der beskriver Jesus som en, der underviser i synagogen (f.eks. Luk 4,16-30). Religion og politik var aldrig adskilt i oldtiden. Derfor var Jesu forkyndelse af det kommende Guds Rige i offentlige synagoger, herunder de socio-økonomiske omvæltninger i samfundet, dette rige ville medføre, helt sikkert en politisk handling. Som sådan blev den forstået af de, der deltog i møderne. Forenings-synagogen Hvis den offentlige synagoge mere var som et rådhus, kunne forenings-synagogen sammenlignes med religionspolitiske partier. Ligesom essæerne havde deres synagoge (som vi så hos Filon ovenfor), havde farisæerne og andre jødiske grupper deres. De ville samle sig i enhver form for bygning, både privat og offentlig, og som en forening styrede de deres egne affærer, som kun involverede medlemmer. De havde ingen domsmyndighed over folk i samfundet generelt. Farisæere f.eks. kunne derfor ikke forfølge eller straffe nogen i deres forenings-synagoger. Imidlertid ville farisæerne søge at vinde indflydelse i samfundet gennem de offentlige by-forsamlinger, ligesom Jesus og hans tilhængere søgte at gøre. Det er derfor ikke overraskende, at der opstod konflikter mellem folk, der tilhørte forskellige partier. Dannelsen af en ny forenings-synagoge Mens det farisæiske parti havde eksisteret i ganske lang tid, da Jesus begyndte sine aktiviteter, ser vi i Ny Testamente fødslen og dannelsen af en ny frivillig forening. Den begyndte i sine forskellige forgreninger at formulere sit eget program og egne regler. Matthæusevangeliet er et godt eksempel på en tekst, der fungerede som et manifest for den forening, i hvilken den blev anvendt. Det er nemt at Ruiner af en synagoge i Modi in fundet i 2001 under vejarbejde. Den og omliggende bygninger dateres til f.kr. Indgangen er i siden. Fire faste bænke omgiver den centrale hal, der har to søjlerækker med fire søjler i hver. I nærheden findes en mikve (rituel bad). Foto: Hartvig Wagner på Jesu tid 7

6 Saligprisningernes Bjerg ved den nordlige ende af Genesaret Sø, hvor Jesus ifølge traditionen holdt sin offentlige bjergprædiken i det fri. Foto: Pictorial Library, iagttage de to omgivelser, hvori Jesus og Matthæus-fællesskabet var aktive. Jesus brugte den offentlige sfære i samfundet, f.eks. den offentlige synagoge, templet i Jerusalem og ethvert udendørs sted, hvor folk kunne samles (f.eks. Matt 5-7), til forkyndelsen af Riget. Imidlertid samler Jesus også sine disciple særskilt for at give dem instrukser for deres fælles liv (Matt 18). Peter udpeges som overhoved for fællesskabet (Matt 16,13-20). Fællesskabet selv kaldes for ekklesia (Matt 16,18, på dansk oversat som kirke eller menighed ). Det er en synagoge-betegnelse, der også blev anvendt i andre sammenhænge (f.eks. Judits Bog 6,16 folkeforsamlingen, jvf. ApG 11,26 menigheden ). Det siger sig selv, at denne Kristustroende forenings-synagoge, som kaldte sig selv kirke, kun havde ringe magt til at overføre deres forenings regler og visioner til samfundet i almindelighed. Det afholdt dem dog ikke fra at forsøge. Konkurrence mellem synagoger Forenings-synagoger styrede altså deres egne affærer og traf beslutninger, der kun angik dem selv og ikke berørte dem, som ikke var medlemmer. I den forbindelse skal man huske på, at de fleste af disse grupper, der ønskede at ændre samfundet i overensstemmelse med deres syn på, hvordan et jødisk samfund skulle formes, må have været aktive i de offentlige synagoger, hvor de søgte at influere på de religionspolitiske beslutninger, der berørte samfundet som helhed. Denne udadvendte aktivitet må have resulteret i en situation, hvor der visse steder ville være én gruppe, som f.eks. farisæerne, der havde succes og blev fremtrædende, mens andre grupper ville have mere indflydelse andre steder. 8 Afhængig af hvordan det ideologiske kort blev formet i forskellige geografiske områder, ville nye bevægelser som Jesus-bevægelsen møde varierende grader af modstand og konfrontation. Ved at læse evangelierne som kilder både for 30 erne og for den periode, i hvilken teksterne blev samlet, ser det ud til, at Jesus selv vandt en del sympatisører i de offentlige synagoger i Galilæas landdistrikter. Omvendt mødte den bevægelse, han efterlod sig, mere modstand og ligefrem forfølgelse i de bymæssige omgivelser, i hvilke evangelierne blev forfattet senere i det samme århundrede. Konklusion Skal vi sammenfatte den første del af vor undersøgelse, har nyere studier i de arkæologiske udgravninger af synagoger og i de tekster, som omtaler synagoger under forskellige navne, vist, at på Ny Testamentes tid dækkede begrebet synagoge over flere forskellige institutioner: Det kunne dels betegne den offentlige synagoge i landsbyen eller byen, hvor administration, rettergang og thorah-læsning fandt sted, og dels forenings-synagogen, hvor en gruppe samles om deres egen forståelse. Den spirende Jesus-bevægelse kan opfattes som en sådan forenings-synagoge i det første århundrede. Kapernaum som eksempel At studere vekselvirkningen mellem forenings-synagoger og offentlige synagoger i landsbyer og byer sammenholdt med iagttagelsen af det voksende antal af ikke-jødiske potentielle medlemmer i Jesusbevægelsen er afgørende for at forstå den proces, ved hvilken Jesus-bevægelsen endte som en religion, der var forskellig fra jødedommen. Fordi denne Synagogen

7 Synagogen i Qiryat Sefer, set mod øst. Synagogen var delt op af to rækker søjler, med bænke rundt langs murene. Ved den ene søjle midt i billedet sidder en person på en bænk. Foto: Tzionit Yoav, Staff Officer of Archaeology, Civil Administration of Judea and Samaria adskillelsesproces er så vigtig for både ældre og moderne former af jødedom og kristendom, skal vi rette vores opmærksomhed mod denne udvikling. Det vil vi gøre ved at fokusere på begge de nævnte faktorer: Synagoger og hedninger. Her vil den lille by Kapernaum tjene som et fremragende eksempel at studere, idet vi her har arkæologiske og skriftlige kilder, der dækker adskillige hundrede år, og som begynder med det første århundrede. Dette vil ske i næste nummer. (fortsættes) Forfatteren theol.dr. Anders Runesson har skrevet afhandling om dette emne. Den udkom i 2001 under titlen The Origins of the Synagogue: A Socio-Historical Study (ConBNT 37; Stockholm: Almqvist & Wiksell International). Artiklens noteapparat bringes her i stærk forkortet form. Artiklen med fuldt noteapparat og henvisninger til diskussionen inden for forskningen kan findes på SBAs hjemmeside, oversat af Annette W. Christensen Noter på Jesu tid 1. Således H.C. Kee, The Transformation of the Synagogue after 70 C.E.: Its Import for Early Christianity, New Testament Studies 36 (1990), 1-24; R. Horsley, Archaeology, History, and Society in Galilee: The Social Context of Jesus and the Rabbis, (Valley Forge: Trinity Press 1996). 2. For en generel henvisning til retshandlinger, se f.eks. Mark.13,9. Læsning og undervisning i Thorahen i Nazarets synagoge er nævnt i Luk 4, Se også Mark 1,21-28 for læsning af Thorahen i Kapernaums synagoge. 3. Grundtekstens græske sprog er ikke klart her. Enten har vi at gøre med en synagoge for frigivne, som inkluderede medlemmer fra Kyrene, Alexandria, Kilikien og provinsen Asien. Eller teksten henviser til mangfoldige synagoger: Ud over fra De Frigivnes Synagoge ville vi dengang i Jerusalem finde yderligere fire synagoger, som tjente behovene hos de jøder, der kom fra de nævnte steder. 4. Filon skriver her: "I [de fædrene love] bliver de oplært på alle tidspunkter, men særligt på hver syvende dag. For denne dag er sat til side for at blive holdt hellig, og på denne dag afholder de sig fra al andet arbejde og går til hellige steder, som de kalder synagoger. Dér, placeret i rækker efter alder, med de yngre neden for de ældre, sidder de sømmeligt og med lyttende ører, som det passer sig for situationen" (Quod. 81). 5. Trods visse forskeres nylige påstande om det modsatte, anser jeg det for sikkert at identificere synagogen i Mark 1,21 som en bygning. I vers 29 forlader Jesus den nemlig for at gå ind i en anden bygning. Arkæologiske udgravninger støtter yderligere denne konklusion. Se fortsættelsen i næste nummer. 9

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk Forord Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk TEMAET ÅNDELIGHED MØDER os næsten hver dag i medierne. Nogle gange fortælles der, at nogen vender ryggen til åndeligheden og troen,

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste

12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste 1 12. søndag efter trinitatis, den 22. august 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste Jesper Stange Tekst: 2. kor 3,4-9 Salmer: 6, 434, 289, 486, 343, 466, 493 v.5, 728. Gud, lad os leve af

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Hvor og hvornår er det? Paulus 2. missionsrejse (3 i alt foruden den sidste rejse til Rom) Nyt Rejsehold

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt.

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 22. sept. 2013 Kirkedag: 17.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,1-11 Salmer: SK: 392 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 LL: 392 * 447 * 448 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 Lidt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste.

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. 1 Jesper Stange 12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. Tekst: Mt 12,31-32 Salmer: 348, 396, 289, 390, 619, 493 v.5, 388. Som vi spørger, får vi

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord,

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord, 23.s.e.trinitatis 2 Lovsynger Herren 294 Talsmand på jorderige 318 Stiftet Guds søn... 710 Kærlighed til fædrelandet 15 Op al den ting Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778.

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. 1 4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 23. august 2015 Kirkedag: 12.s.e.Trin/A Tekst: Mark 7,31-37 Salmer: SK: 4 * 441,4-6 * 451 * 418 * 443 * 159,4 * 7

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 23. august 2015 Kirkedag: 12.s.e.Trin/A Tekst: Mark 7,31-37 Salmer: SK: 4 * 441,4-6 * 451 * 418 * 443 * 159,4 * 7 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 23. august 2015 Kirkedag: 12.s.e.Trin/A Tekst: Mark 7,31-37 Salmer: SK: 4 * 441,4-6 * 451 * 418 * 443 * 159,4 * 7 Det siges lidt spøjst, at vi har fået to ører og en mund,

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere