Synagogen på Jesu tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synagogen på Jesu tid"

Transkript

1 Synagogen på Jesu tid Nye fund og ny forståelse. Del 1 Af Anders Runesson, McMaster University, Canada De fleste kristne, som læser eller hører evangelierne i kirken om søndagen, ved, at Jesus prædikede i synagoger på sabbatten. Ligeledes ved de fleste jøder, som er bekendt med Mishnah og Talmud, noget om, hvad der hørte med til synagogegudstjenester i oldtiden. Ved en nærmere undersøgelse af de forskellige kilder fra det første århundrede har nyere forskning imidlertid fundet adskillige uklarheder, der sætter spørgsmål ved de gængse forestillinger om, hvad en synagoge var ved slutningen af århundredet. Som resultat af disse nye studier bliver synagogens tidlige historie nu skrevet om. Der fremsættes nye teorier, som har langtrækkende følger for, hvordan vi skal forstå Jesu virke, kirkens udvikling og forholdet mellem jøder og kristne i oldtiden. En af de vigtigste opdagelser er, at begrebet synagoge i det første århundrede faktisk henviste til to typer institutioner. For at forstå, hvordan Jesus og andre jøder påvirkede hinanden dengang, er det afgørende at vide, hvilken af de to institutioner, der henvises til i Markusevangeliet (jf. boksen nedenfor). Det samfund, de levede i, skulle snart gennemgå radikale forandringer og aldrig blive det samme igen. "Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik Jesus straks ind i synagogen og underviste. v22 Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge" (Mark 1,21-22) Fejlen i ældre forskning En almindelig fejltagelse i tidligere forskning har været, at man fokuserede for snævert, når man besvarede spørgsmålet om, hvad en synagoge var ved slutningen af det første århundrede: man nøjedes med bare at se på ét aspekt ved synagogen. Desuden var de kilder, som man brugte til rekonstruktionen, næsten altid en blanding af tekster og arkæologiske rester fra det første, andet, tredje og endda femte eller sjette århundrede. Med hensyn til det sidste er det især almindeligt at bruge billeder, der viser bygninger og kunst fra senere perioder til at illustrere synagoger fra det første århundrede. Det siger sig selv, at det har skabt en betydelig forvirring i skildringer af synagogen på Jesu tid. Arkæologi og tekster Hvad vi derfor er nødt til at gøre, er at nærme os opgaven med så bredt et perspektiv som muligt. Det betyder, at vi må se både på synagogens guds- Synagogen i Baram i Galilæa. Den stammer fra en senere tid (5. årh. e.kr.) og kan derfor ikke uden videre bruges til at forstå, hvordan synagoger på Jesu tid så ud og var indrettet. Foto: Pictorial Library, 3

2 Skitse over tredje fase af synagogen i Jeriko. I dens tredje fase blev der tilføjet en spisesal, kaldet triclinium, og en søjle blev flyttet. Foto: BAR 2001/6 Ruiner af synagogen i Jeriko. I forgrunden ses spisesalen (mærket med blåt) og bagved synagogens hovedrum med rester af bænke i venstre side. Synagogen blev ødelagt ved jordskælv år 31 f.kr. og ikke bygget op igen. Foto: BAR 2001/6 tjeneste og de sociale, ikke-liturgiske aktiviteter, som ifølge teksterne blev udøvet i synagoger (så som retshandlinger f.eks. Mark 13,9 osv.). Desuden må vi se på spørgsmålet om lederskab og hierarkier, for at vi kan sige noget om synagogen som institution. Endelig må synagogen som bygning analyseres. Det er for nyligt blevet draget i tvivl, om der overhovedet eksisterede synagoge-bygninger i det første århundrede efter Kristus. Forskere har nemlig peget på den kendsgerning, at ordet synagoge på græsk (som det danske ord synagoge er afledt af) måske henviser til en forsamling af mennesker og ikke nødvendigvis en bygning. 1 En vigtig del af diskussionen består derfor i at sætte arkitekturen i de bygninger, som er blevet udgravet indtil nu (inklusive de nylige udgravninger af Qiryat Sefer og Jeriko) i forbindelse med den beskrivelse af synagoge-aktiviteter, som findes i litterære tekster. Når vi gør det, er vi nødt til at spørge, om de aktiviteter, der nævnes i teksterne, passer til bygningernes indretning. Det vil sige, at vi er nødt til at vurdere bygningernes anvendelighed i forhold til de aktiviteter, som ifølge teksterne blev udført i synagoger. Kildematerialet Når vi leder efter holdepunkter, der kan sætte os i stand til at foretage en rekonstruktion af, hvad en synagoge var på Jesu tid, må vi være omhyggelige med at afgrænse kildematerialet (d.v.s. arkæologiske rester, inskriptioner, papyri og litterære tekster) til det første århundrede før og efter vor tidsregning. Samtidig vil vi også kaste et blik på andet og tredje århundredes materiale for at se, om den retning, tingene i givet fald udviklede sig i, kan sige os noget om synagogen i tidligere perioder. Som vi skal se, vil en analyse af alle relevante kilder pege på eksistensen af to typer institutioner, der begge omtales med de samme synagoge-betegnelser. Lad os begynde med at se på navnene, som vort kildemateriale bruger for det, som vi kalder synagoge. Derefter vil vi kaste et blik på nogle aktiviteter, som er forbundet med institutionen (-erne). Mange navne, mange funktioner Synagogen gik i oldtiden under mange (mest græske) navne. To af de mere almindelige navne er synagoge (som normalt oversættes enten som forsamling eller forsamlingshus ) og proseuche (normalt oversat som bedehus ). Institutionen (-erne), som gik under disse navne, kunne fungere som rådshaller, arkiver (hvor f.eks. optegnelser over frigivne slaver blev opbevaret), skatkamre og herberger. Aktiviteterne kunne også inkludere retshandlinger. Desuden kunne politiske møder holdes i de bygninger, som bar betegnelsen synagoge. Den liturgiske aktivitet, der understreges mest i kilderne, er frem for alt læsning og undervisning i Thorahen. Det er interessant at bemærke, at den offentlige oplæsning og undervisning i Thorahen var en unik aktivitet for synagogen i oldtiden: Offentlig, rituel læsning af hellige tekster er, så vidt vides, ikke forekommet i nogen anden religiøs tradition på den tid. Endelig fandt fælles måltider og offentlige faster sted i rum, der blev betegnet med udtryk for synagoger. 4 Synagogen

3 Kunstneren I. Lönegaards rekonstruktion af Ostia synagogen, som den kan have set ud i det første århundrede. Spisesalen er til venstre og hovedrummet til højre. Dette rum har bænke rundt langs væggene. Efter skitse af Anders Runesson. Illustration: Birger Olsson og Anders Runesson Funktion og indretning Nu er det interessant at bemærke, at disse aktiviteter passer rigtig godt med indretningen af de udgravede bygninger, der er identificeret som synagoger. Som eksempel kan nævnes synagogen i Ostia (Roms havneby) fra det første århundrede. Den fremviser et triclinium (en spisesal) blandt sine karakteristiske træk; det samme gør bygningen i Jeriko, som er udgravet af Ehud Netzer (jfr. tegningen på forrige side). Det vigtigste er imidlertid indretningen af hovedsalen. I alle kendte tilfælde er den udstyret med faste bænke langs tre eller fire af væggene. Hermed bliver det arkitektoniske fokus det tomme område midt i rummet. Denne konstruktion, der stemmer overens med konstruktionen i f.eks. Det Britiske Parlament, er indrettet til læsninger, prædikener, undervisning og diskussioner; det er netop, hvad de litterære kilder hævder som de væsentligste træk ved den institution, som de kalder for synagoge. Med hensyn til spørgsmålet, om de institutioner, som bliver benævnt med synagoge-betegnelser, var formelle eller uformelle, er det første klart tilfældet. Som argument kan man pege på det noget omstændelige sæt af betegnelser for embedsmænd på forskellige niveauer. Disse officielle titler peger på et veletableret, hierarkisk mønster af ledere. Både litterære tekster, inskriptioner og papyri nævner f.eks. archon ( forstander ), archisunagogos ( synagogeforstander ), prostates ( formand ), presbuteros Plan over synagogen på Gamla. Bemærk det tilhørende rituelle bad mod sydvest (nederst). Illustration: Danny Syon Synagogen i Ostia, fra andet halvdel af det første århundrede. Man ser ind mod synagogens hovedrum. Den runde struktur er af yngre dato. Foto: Anders Runesson ( ældste ), geron ( ældste ), grammateus ( skriver ), nakoros ( opsynsmand ), huperetes ( assistent ) eller archihuperetes ( overassistent ). To typer synagoger I lyset af informationerne ovenfor er det klart, at synagogen var en veletableret institution i det første århundrede både i Palæstina og i Diasporaen. Nogle af aktiviteterne og funktionerne forbundet med synagogen antyder også, at vi har at gøre med en officiel institution. Men hvis vi ser nærmere på de litterære tekster, bliver institutionens offentlige art stadfæstet i visse tilfælde. I andre tilfælde derimod har vi uden tvivl at gøre med ikke- eller halv-offentlige institutioner båret af bestemte grupper, som er forenet gennem særlige interesser eller ideer. I Ny Testamente f.eks. har vi vidnesbyrd om institutioner kaldet synagoger, der var offentlige landsbypå Jesu tid Synagogen på Gamla set mod sydvest. Bemærk bænkene rundt langs væggene. Foto: Anders Runesson 5

4 "Theodotos, søn af Vettenus, præst og synagogeforstander, søn af en synagogeforstander, sønnesøn af en synagogeforstander, genopførte denne synagoge for læsning af Loven og undervisningen i buddene, og herberget, rummene og badene, for at give logi til dem fra udlandet, som trænger. Det blev grundlagt af hans forfædre, de ældste og Simonides" Den såkaldte Theodotos inskription, som beretter om genopførelsen af en synagoge. Den unikke inskription blev fundet i 1914 på Ofelhøjen syd for Tempelpladsen. Den er affattet på græsk og stammer fra det første århundrede efter Kristus. Foto: Pictorial Library, Inskriptionen er et stærkt vidnesbyrd om, at synagogen her altså en forenings-synagoge også blev brugt til undervisning og som herberg. Udtrykket "dem fra udlandet" refererer sandsynligvis til pilgrimme, som kom fra Diasporaen til Jerusalem i forbindelse med de store højtider. forsamlinger, hvor lokal administration og retsfunktioner blev udført, og hvor Thorahen blev læst og diskuteret på sabbatterne. 2 Imidlertid har vi også henvisninger til synagoger, der var halvoffentlige institutioner, der tilhørte bestemte grupper, så som De Frigivnes Synagoge i ApG 6,9. 3 Denne type institution henvises der også til hos Filon fra Alexandria, forfatter i det første århundrede. Han beskriver essæernes synagoge i sit skrift Quod Omnis Probus liber sit, par Vi har et andet eksempel i den velkendte Theodotos inskription, fundet tæt på tempelbjerget i Jerusalem og dateret til det første århundrede. Mens forenings-synagogen selvfølgelig ikke ville opretholde mange af de officielle funktioner fra den offentlige synagoge nævnt ovenfor, ville begge institutioner lægge vægt på læsningen og diskussionen af Thorahen som det væsentligste træk i forsamlingerne. Vi er derfor i stand til at påvise eksistensen af to typer institutioner kaldet synagoge i det første århundrede: den offentlige forsamling i landsbyen eller byen og den halvoffentlige frivillige forening. Med eller uden bygning Som det er påpeget af mange forskere, kan begrebet synagoge henvise til enten en forsamling eller den bygning, i hvilken forsamlingen mødtes. Vi må nu tilføje, at begrebet synagoge endnu ikke var fastlagt til at beskrive kun én slags institution, uanset om denne institutions medlemmer samledes i bygninger eller ej. Det er først senere, at ordet synagoge bruges eksklusivt til at angive den institution, vi i dag kender under navnet synagoge. Derfor er det heller ikke så vigtigt, om den synagoge, i hvilken Jesus prædikede i Kapernaum, var en forsamling uden bygning eller en bygning, hvor forsamlingen mødtes. 5 Mere vigtigt er det at spørge efter, hvilken type institution, han brugte som scene for forkyndelsen af sit budskab. 6 Den hvide synagoge i Kapernaum er af yngre dato (5. årh. e.kr.). Men den er bygget oven på fundamentet af en ældre synagoge, opført i sorte sten af basalt. Denne ældre synagoge har formentlig stået der på Jesu tid. Foto: Pictorial Library, Synagogen

5 Jesus, farisæere og synagoger: Hvem styrede hvad? Så snart det er erkendt, at vi har at gøre med to typer institutioner, der går under de samme navne i oldtidens litteratur og inskriptioner, finder vi hurtigt en løsning på det ofte fremsatte spørgsmål om, hvem der var ansvarlig for synagogen. Ny Testamente forskningen erklærede længe, at farisæerne, fremstillet som Jesu fjender i evangelierne, styrede synagogerne. Derfor havde de magten til at forfølge og straffe Jesus-bevægelsen som kættere. Mark 13,9 advarer disciplene om, at de som følge af retshandlinger vil blive pisket i synagoger. Sådanne afsnit er derfor blevet forstået som vidnesbyrd om farisæernes forfølgelse af Jesus-bevægelsen. Imidlertid lå den offentlige synagoge-institution, som tog sig af administration og retshandlinger, ikke i hænderne på én bestemt jødisk gruppe. Den offentlige synagoge kunne minde om et rådhus med et religiøst islæt (religion og politik var sammenvævet i oldtiden). Således havde den i sig selv intet at gøre med farisæerne. Den var ikke deres institution. Det ser ud til, at for det meste var lederen af synagogen af præstelig afstamning, og kilderne nævner ikke nogen bestemt tilknytning. På den anden side stod det folk frit for at søge indflydelse på de offentlige forsamlingers beslutninger og således tage del i udformningen af samfundet. En måde at influere begivenhedernes gang kunne ske gennem fortolkningen af Thorahen, loven. Det er, hvad vi ser i de afsnit, der beskriver Jesus som en, der underviser i synagogen (f.eks. Luk 4,16-30). Religion og politik var aldrig adskilt i oldtiden. Derfor var Jesu forkyndelse af det kommende Guds Rige i offentlige synagoger, herunder de socio-økonomiske omvæltninger i samfundet, dette rige ville medføre, helt sikkert en politisk handling. Som sådan blev den forstået af de, der deltog i møderne. Forenings-synagogen Hvis den offentlige synagoge mere var som et rådhus, kunne forenings-synagogen sammenlignes med religionspolitiske partier. Ligesom essæerne havde deres synagoge (som vi så hos Filon ovenfor), havde farisæerne og andre jødiske grupper deres. De ville samle sig i enhver form for bygning, både privat og offentlig, og som en forening styrede de deres egne affærer, som kun involverede medlemmer. De havde ingen domsmyndighed over folk i samfundet generelt. Farisæere f.eks. kunne derfor ikke forfølge eller straffe nogen i deres forenings-synagoger. Imidlertid ville farisæerne søge at vinde indflydelse i samfundet gennem de offentlige by-forsamlinger, ligesom Jesus og hans tilhængere søgte at gøre. Det er derfor ikke overraskende, at der opstod konflikter mellem folk, der tilhørte forskellige partier. Dannelsen af en ny forenings-synagoge Mens det farisæiske parti havde eksisteret i ganske lang tid, da Jesus begyndte sine aktiviteter, ser vi i Ny Testamente fødslen og dannelsen af en ny frivillig forening. Den begyndte i sine forskellige forgreninger at formulere sit eget program og egne regler. Matthæusevangeliet er et godt eksempel på en tekst, der fungerede som et manifest for den forening, i hvilken den blev anvendt. Det er nemt at Ruiner af en synagoge i Modi in fundet i 2001 under vejarbejde. Den og omliggende bygninger dateres til f.kr. Indgangen er i siden. Fire faste bænke omgiver den centrale hal, der har to søjlerækker med fire søjler i hver. I nærheden findes en mikve (rituel bad). Foto: Hartvig Wagner på Jesu tid 7

6 Saligprisningernes Bjerg ved den nordlige ende af Genesaret Sø, hvor Jesus ifølge traditionen holdt sin offentlige bjergprædiken i det fri. Foto: Pictorial Library, iagttage de to omgivelser, hvori Jesus og Matthæus-fællesskabet var aktive. Jesus brugte den offentlige sfære i samfundet, f.eks. den offentlige synagoge, templet i Jerusalem og ethvert udendørs sted, hvor folk kunne samles (f.eks. Matt 5-7), til forkyndelsen af Riget. Imidlertid samler Jesus også sine disciple særskilt for at give dem instrukser for deres fælles liv (Matt 18). Peter udpeges som overhoved for fællesskabet (Matt 16,13-20). Fællesskabet selv kaldes for ekklesia (Matt 16,18, på dansk oversat som kirke eller menighed ). Det er en synagoge-betegnelse, der også blev anvendt i andre sammenhænge (f.eks. Judits Bog 6,16 folkeforsamlingen, jvf. ApG 11,26 menigheden ). Det siger sig selv, at denne Kristustroende forenings-synagoge, som kaldte sig selv kirke, kun havde ringe magt til at overføre deres forenings regler og visioner til samfundet i almindelighed. Det afholdt dem dog ikke fra at forsøge. Konkurrence mellem synagoger Forenings-synagoger styrede altså deres egne affærer og traf beslutninger, der kun angik dem selv og ikke berørte dem, som ikke var medlemmer. I den forbindelse skal man huske på, at de fleste af disse grupper, der ønskede at ændre samfundet i overensstemmelse med deres syn på, hvordan et jødisk samfund skulle formes, må have været aktive i de offentlige synagoger, hvor de søgte at influere på de religionspolitiske beslutninger, der berørte samfundet som helhed. Denne udadvendte aktivitet må have resulteret i en situation, hvor der visse steder ville være én gruppe, som f.eks. farisæerne, der havde succes og blev fremtrædende, mens andre grupper ville have mere indflydelse andre steder. 8 Afhængig af hvordan det ideologiske kort blev formet i forskellige geografiske områder, ville nye bevægelser som Jesus-bevægelsen møde varierende grader af modstand og konfrontation. Ved at læse evangelierne som kilder både for 30 erne og for den periode, i hvilken teksterne blev samlet, ser det ud til, at Jesus selv vandt en del sympatisører i de offentlige synagoger i Galilæas landdistrikter. Omvendt mødte den bevægelse, han efterlod sig, mere modstand og ligefrem forfølgelse i de bymæssige omgivelser, i hvilke evangelierne blev forfattet senere i det samme århundrede. Konklusion Skal vi sammenfatte den første del af vor undersøgelse, har nyere studier i de arkæologiske udgravninger af synagoger og i de tekster, som omtaler synagoger under forskellige navne, vist, at på Ny Testamentes tid dækkede begrebet synagoge over flere forskellige institutioner: Det kunne dels betegne den offentlige synagoge i landsbyen eller byen, hvor administration, rettergang og thorah-læsning fandt sted, og dels forenings-synagogen, hvor en gruppe samles om deres egen forståelse. Den spirende Jesus-bevægelse kan opfattes som en sådan forenings-synagoge i det første århundrede. Kapernaum som eksempel At studere vekselvirkningen mellem forenings-synagoger og offentlige synagoger i landsbyer og byer sammenholdt med iagttagelsen af det voksende antal af ikke-jødiske potentielle medlemmer i Jesusbevægelsen er afgørende for at forstå den proces, ved hvilken Jesus-bevægelsen endte som en religion, der var forskellig fra jødedommen. Fordi denne Synagogen

7 Synagogen i Qiryat Sefer, set mod øst. Synagogen var delt op af to rækker søjler, med bænke rundt langs murene. Ved den ene søjle midt i billedet sidder en person på en bænk. Foto: Tzionit Yoav, Staff Officer of Archaeology, Civil Administration of Judea and Samaria adskillelsesproces er så vigtig for både ældre og moderne former af jødedom og kristendom, skal vi rette vores opmærksomhed mod denne udvikling. Det vil vi gøre ved at fokusere på begge de nævnte faktorer: Synagoger og hedninger. Her vil den lille by Kapernaum tjene som et fremragende eksempel at studere, idet vi her har arkæologiske og skriftlige kilder, der dækker adskillige hundrede år, og som begynder med det første århundrede. Dette vil ske i næste nummer. (fortsættes) Forfatteren theol.dr. Anders Runesson har skrevet afhandling om dette emne. Den udkom i 2001 under titlen The Origins of the Synagogue: A Socio-Historical Study (ConBNT 37; Stockholm: Almqvist & Wiksell International). Artiklens noteapparat bringes her i stærk forkortet form. Artiklen med fuldt noteapparat og henvisninger til diskussionen inden for forskningen kan findes på SBAs hjemmeside, oversat af Annette W. Christensen Noter på Jesu tid 1. Således H.C. Kee, The Transformation of the Synagogue after 70 C.E.: Its Import for Early Christianity, New Testament Studies 36 (1990), 1-24; R. Horsley, Archaeology, History, and Society in Galilee: The Social Context of Jesus and the Rabbis, (Valley Forge: Trinity Press 1996). 2. For en generel henvisning til retshandlinger, se f.eks. Mark.13,9. Læsning og undervisning i Thorahen i Nazarets synagoge er nævnt i Luk 4, Se også Mark 1,21-28 for læsning af Thorahen i Kapernaums synagoge. 3. Grundtekstens græske sprog er ikke klart her. Enten har vi at gøre med en synagoge for frigivne, som inkluderede medlemmer fra Kyrene, Alexandria, Kilikien og provinsen Asien. Eller teksten henviser til mangfoldige synagoger: Ud over fra De Frigivnes Synagoge ville vi dengang i Jerusalem finde yderligere fire synagoger, som tjente behovene hos de jøder, der kom fra de nævnte steder. 4. Filon skriver her: "I [de fædrene love] bliver de oplært på alle tidspunkter, men særligt på hver syvende dag. For denne dag er sat til side for at blive holdt hellig, og på denne dag afholder de sig fra al andet arbejde og går til hellige steder, som de kalder synagoger. Dér, placeret i rækker efter alder, med de yngre neden for de ældre, sidder de sømmeligt og med lyttende ører, som det passer sig for situationen" (Quod. 81). 5. Trods visse forskeres nylige påstande om det modsatte, anser jeg det for sikkert at identificere synagogen i Mark 1,21 som en bygning. I vers 29 forlader Jesus den nemlig for at gå ind i en anden bygning. Arkæologiske udgravninger støtter yderligere denne konklusion. Se fortsættelsen i næste nummer. 9

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) side 8. Afsnit 2 Krisen (2,1-3,35) side 16. Afsnit 3 En ny begyndelse (4,1-6,29) side 26

Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) side 8. Afsnit 2 Krisen (2,1-3,35) side 16. Afsnit 3 En ny begyndelse (4,1-6,29) side 26 Møder med Jesus Indhold Forord side 4 Afsnit 1 Begyndelsen (1,1-45) side 8 Afsnit 2 Krisen (2,1-3,35) side 16 Afsnit 3 En ny begyndelse (4,1-6,29) side 26 Afsnit 4 Brødet (6,30-8,21) side 40 Afsnit 5 Messiasskolen

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

At gøre åndelige ledere til Jesu disciple

At gøre åndelige ledere til Jesu disciple 11 TIL SABBATTEN 15. MARTS 2014 At gøre åndelige ledere til Jesu disciple Ugens vers Introduktion I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Betlehemstjernen. Af Hartvig Wagner. Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse. Astronomisk begivenhed

Betlehemstjernen. Af Hartvig Wagner. Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse. Astronomisk begivenhed Betlehemstjernen Af Hartvig Wagner Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse anses for at være Jesu fødselsår. Astronomisk begivenhed Netop det år indtraf et påfaldende skue på stjernehimlen.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Teamlederen og den enkelte

Teamlederen og den enkelte Teamlederen og den enkelte Tjenestesamling 4. og 5. september 2009 Et netværk af menigheder og et fællesskab af tjenester Gerne tilskrive Lene en stor andel af det som kommer til at foregå den næste time.

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske.

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske. Modul 4 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og hang ud med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for mange.

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Jeremias profetiske kald

Jeremias profetiske kald 1 TIL SABBATTEN 3. OKTOBER 2015 Jeremias profetiske kald Ugens vers Introduktion Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Teenbibeltimer 2015. Jesus one on one. Materialet er udviklet af Indre Missions Ungdom

Teenbibeltimer 2015. Jesus one on one. Materialet er udviklet af Indre Missions Ungdom Teenbibeltimer 2015 Jesus one on one Materialet er udviklet af Indre Missions Ungdom Jesus one on one Dette materiale er lavet til dig, der skal holde bibeltime for teenagere i en eller anden sammenhæng.

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere