Grave fra Østersøområdet i Boreal og tidlig Atlantisk tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grave fra Østersøområdet i Boreal og tidlig Atlantisk tid"

Transkript

1 Grave fra Østersøområdet i Boreal og tidlig Atlantisk tid - Et multiregionalt studie Figur 1: Solnedgang over Østersøen. Taget på Gotland i foråret Billedet er taget af forfatteren. 1 Högskolan på Gotland HT 2012 Kandidatuppsats i Arkeologi Författare: Katrine Frydendal Nielsen Avdelningen för Arkeologi og Osteologi Institutionen för Kultur, Energi och Miljö Handledare: Jan Apel

2 Grave fra Østersåområdet I Boreal og tidlig Atlantisk tid et multiregionalt studie. Early Mesolithic burials from the area around the Baltic Sea a multiregional study. Abstract The aim of this paper is to examine if any homogeneity or heterogeneity can be traced in burials from Preboreal, Boreal and Early Atlantic period, in the area of the Baltic Sea. Furthermore, the paper will deal with the Early Mesolithic burials based on theoretical perspectives on rituals, materiality and agency. To enable the purpose of identifying the homogeneity or heterogeneity of the data, relational multi-varied Correspondence Analysis of the individuals and their artifact variations, body position, burial type etc. have been applied. The data used in this study contain information from 41 sites including 171 graves with 194 individuals from nine different countries (Denmark, Finland, Germany, Latvia, Lithuania, Norway Poland, Russia and Sweden). The study is based on the work Mesolithische Bestattungen in Europa. Ein Beitrag zur vergleichenden Gräberkunde. Teil I-II of Judith M. Grünberg from 2000, however some new sites and graves have been added. This study is expected to contribute new contextual interpretations of the Early Mesolithic burials of the area of the Baltic Sea. Keywords: the Mesolithic, burials, Baltic Sea Area, theory, relational multi-varied Correspondence Analysis. 6 th Semester BA-Student Katrine Frydendal Nielsen Department of Archaeology and Osteology, Gotland University, Sweden 2

3 1. Forsidebillede Figurer 2. Oversigt over lokaliteter anvendt for studiet 3. Oversigt over de forskellige Forhistoriske kulturer 4. Oversigtskort over Østersøområdet med lokaliteter 5. Oversigt over variabler med andre variabelkategorier inkluderet 6. Alderskategori i forhold til aldersgruppe 7. Oversigtskort med lokaliteter fra Rusland 8. Oversigtskort med lokaliteter fra Sverige 9. Tabel over fundår af lokaliteterne 10. Korrespondensanalyse af grave fra Østersøområdet 11. Korrespondensanalyse over grave fra Østersøområdet med variabler 12. Korrespondensanalyse af gravene fra Rusland 13. Korrespondensanalyse af gravene fra Rusland med variabler 14. Korrespondensanalyse over gravene fra Olenij Ostrov og Popovo 15. Korrespondensanalyse af grave fra Danmark, Letland, Litauen og Sverige 16. Gravform fordelt på individ i procent 17. Gravtype fordelt på individ i procent 18. Orientering af grave fordelt på individ i procent 19. Orientering af hoved i grav fordelt på individ i procent. 20. Kropsstilling fordelt på antal individ 21. Kropsstilling fordelt på individ i procent. 22. Alderskategori fordelt på individ 23. Alderskategori fordelt på individ i procent 24. Tilstede/fravær af okker fordelt på køn i procent 25. Tilstede/fravær af gravgaver uspecificeret i procent. 26. Tilstede/fravær af gravgaver fordelt på køn 27. Plot over samtlige kalibrede C14-datringer uden outliers 28. Plot over kalibrede C14-datringer fra Tågerup 29. Plot over kalibrede C14-datinger fra Olenij Ostrov 30. Plot over kalibrede C14-dateringer fra Zvejnieki. 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Kritisk tilgang til afgrænsning af empiri Terminologi Østersøområdet Forskningshistorik Metode Anvendelse af korrespondensanalyse en kort gennemgang Valg, definition og kritik af variabler anvendt for PAST Teoretisk indgangsvinkel Praksisteori og Agency Ritualer Grave teoretiske overvejelser Præsentation af empiri Danmark Finland Letland Litauen Norge Polen Rusland Sverige Tyskland Kildekritik Resultater Korrespondensanalyserne Analyse 1 alle lande Analyse 2 Rusland Analyse 3 Olenij Ostrov og Popovo Analyse 4 Danmark, Letland, Litauen og Sverige General sammenfatning Gravene Orientering af grave Kropsstilling Køn og alder Okker Gravgaver Hunde C14-dateringer Kritik af kalibrering af C14-datringer Grave i Østersøområdet Sammenfatning Afsluttende bemærkninger Fremtidigt arbejde Tak til

5 10 Litteratur og referencer Links Litteratur Posters... ii 11 Appendiks... ii 5

6 1 Indledning there is a universal aspect which characterises death: the corpse. The absence of life is physical, material and real; it is a dead body. It is this primary materiality of death which triggers human responses to the inevitable, and all funerals in one way or another solve the problem of the decaying corpse. (Fahlander, F. and Oestigaard, T., 2008, p. 6) Som det er bemærket af Frederik Fahlander og Terje Oestigaard (2008), så er døden en universalitet, som mennesket må forholde sig til på den ene eller den anden måde. Hvordan det kommer til udtryk er varierende, men der vil altid være et bagvedliggende kodex i samtiden for, hvad der opfattes som en ordentlig dødebehandling. Grave er derfor et relevant område at undersøge, da det kan give et indblik i, hvordan samfundet og individet håndterer den største krise i livet; døden. Dødebehandlingen under sen mesolitikum i Nordeuropa er blevet bekrevet, som kompleks, nuanceret og gerne med fokus på særbehanding af visse individer, som bevis på hierakisring og social difrangering (Nilsson Stutz, L., 2010a, 2010b). Det samme gælder for de tidlig mesolitiske grave, som dog ikke er blevet undersøgt i samme grad, hvilket nok bunder i underpræsentationen af grave fra denne periode. Der mangler en decideret behandling og sammenstilling af grave fra Østersøområdet fra tidlig mesolitikum, hvor selve dødebehandlingen er sat i fokus. Østersøområdet er et relevant og interessant geografisk og kulturelt område, hvor forbindelser på tværs af Østersøen kontinuerligt har fundet sted fra forhistorien og op til i dag (Kirby, D., and Hinkkanen-Lievonen, M-L., 2000; Zvelebil, M., 2006). De kulturelle, geografiske, religiøse, politiske forskelle landene imellem er tydlige i dag, men det har nødvendigvis ikke altid været sådan. Det er blevet foreslået af Liv Nilsson Stutz (2010b), at der i Østersøområdet i sen mesolitikum fandtes en fælles og delt opfattelse af, hvad en ordentlig begravelse var. Det mener hun, har baggrund i en delt identitetsfølelse og opfattelse af kosmologi. 6

7 Formålet med dette studie er derfor, at sammenstille preboreale, boreale og tidlig atlantiske grave fra Østersøområdet og undersøge, hvorvidt der kan spores en form for homogen eller heterogen forståelse af, hvad der har været en ordentlig begravelse. Dette gøres ved at sammenstille og analysere den relevante litteratur, C14-dateringer, teoretiske perspektiver og kvantative metoder, såsom som unibinære og multivariable analyser. Datamaterialet består af 41 lokaliteter fordelt på ni lande og med i alt 171 grave med sammenlagt 194 gravlagte individer (se figur 2). Nogle af de spørgsmål, som vil blive søgt besvaret i studiet er: Er der tale om en homogen forståelse af dødebehandlingen i Østersøområdet? Hvis der forefindes homogenitet, kan der så også spores en form for kontinuitet i tid og rum? Hvis der forekommer hetrogenitet, hvordan kan det så forklares? Den lange tidshorisont i studiet er en force, da et af formålene er at undersøge, hvorvidt der er tale om fænomener og tendenser, der er kontinuerlige, hvilket tidshorisonten derfor tillader. Det der gør multiregionale studier relevante, er man opnår en forståelse af en given problemstilling på tværs af store geografiske og kulturelle afstande. Aspekter, som mobilitet, handelsforbindelser, udveksling, kosmologi, subsitensøkonomi etc. bliver behandlet i en bredere kontekst, hvor nye relationer og problemstillinger kan blive tydliggjort. Det skal dog understreges at multiregionale studier ikke skal gøres på trods af regionale studier, da vigtige nuancer kan gå tabt i selve processen. Derfor skal dette studie også ses, som en art pilotprojekt for at se om det er muligt at få ny information om tidlig mesolitiske grave i Østersøområdet på baggrund af. Det vil kræve langt mere detaljerede og koncentrerede undersøgelser at få en nuanceret forståelse af dødebehandlingen på regionalt og multiregionalt plan. Opgaven er opbygget således, at der i kapitel 1 først vil blive givet en introduktion til tankerne bag studiet. I kapitel 2 vil der blive givet en kortfattet gennegang af forskningshistorien af Mesolitiske grave i Østersøområdet. Dette bliver efterfulgt af en skitsering og evaluering af opgavens metodevalg i kapitel 3, samt af opgavens teori i 7

8 kapitel 4. Herefter vil de specifikke lokaliteter, der danner grundlag for dette studie kort blive præsenteret og kritiseret i kapitel 5. På grundlag af ovenstående vil analysernes resulateter blive belyst og diskuteret i kapitel 6. Disse resultater vil blive diskuteret og sat i relation til mit komparative materiale i kapitel 7. En sammenfatning af studiets resultater samt ideer til fremtidigt materiale diskuteres i kapitel 8 og kapitel 9. Teksten i tabeller og korrespondensanalyserne er med vilje skrevet på Engelsk, da det dermed har været lettere at kunne anvende ved præsentation på internationale konferencer. 1.1 Kritisk tilgang til afgrænsning af empiri I studiet er udvalgt grave i perioden fra tidlig Mesolitikum til overgangen fra mellem Mesolitikum til sen Mesolitikum. Grænsen er sat ved omkring 6400 f.kr. (ukalibreret) eller fra omkring overgangen mellem Kongemose kultur og Ertebølle kultur. At det netop er her, at grænsen er sat er ikke tilfældigt. Her sker en ændring af hele det materielle udtryk med introduktionen af keramik samt Neolitiseringen, hvilket indebærer at der i Sydskandinavien opstår en helt anden symbolverden, ritualisering og ageren. Dog optræder der allerede keramikproducerende jæger-samler kulturer så tidligt, som før og omkring 5000 f.kr. i den østlige del af Østersøområdet samt det østlige Nordkalot (Hallgren, F., 2008, pp ). Det er blevet foreslået at decideret landbrug i nogle dele af Østersøområdet først er blevet implementeret så sent, som langt op i Bronzealderen (Antanaitis -Jacobs, I., 1999 og Nilsson Stutz, L., 2010b). I studiet er for så vidt muligt kun valgt grave, der er C14-dateret eller ud fra relativ sikker kontekst er typologisk dateret. For eksempel er en del Rusisske lokaliteter ikke er C14- dateret, men kun typologisk dateret. Hertil er der kun anvendt publiceret materiale, hvilket, er en afgrænsning i sig selv. En undtagelse er graven Joensuu Rahakangas I fra Finland, som er under publicering og kun er blevet præsenteret diverese konferencer. Her henvises der derfor til konferenceposters og personlig kontakt. I figur 2 er der en oversigt over de valgte lokaliteter, som er brugt i studiet. Site Country No. of graves No. of individuals Archaeological context Bergmansdal Denmark 3 3 Late Mesolitic Bloksbjerg Denmark 1 1 Late Mesolithic Brovst Denmark 5 5 Late Mesolithic Hammelev Denmark 1 1 Early Mesolithic 8

9 Holmegård V Denmark 3 3 Early Mesolithic Korsør Nor Denmark 1 1 Late Mesolithic Køge Sønakke Denmark 1 1 Mesolithic Vænget Nord Denmark 1 1 Late Mesolithic Vedbæk Gøngehusvej 7 Denmark 6 11 Late Mesolithic Vedbæk Boldbaner Denmark 2 2 Late Mesolithic Haavistonharju Finland 1 1 Early Mesolithic Joensuu Rahakangas 1 Finland 1 1 Early Mesolithic Jönsas Finland Early Mesolithic Tuovilla Finland 1 1 Early Mesolithic Berlin-Schmöckwitz Germany 4 4 Mesolithic Kolberg Germany 1 1 Mesolithic Rothenklempenow Germany 1 1 Early Mesolithic Steinhagen Germany 1 1 Mesolithic Zvejnieki Latvia Middle Mesolithic to Early Neolithic Duonkalnis Lavia 7 8 Late Mesolithic Spiginas Lithuania 3 3 Early to Middle Mesolithic Viste Norway 1 1 Middle Mesolithic Janisławice Poland 1 1 Late Mesolithic Mszano Poland 3 4 Early Mesolithic Wieliszew Poland 2 2 Early Mesolithic Ažep-Navolok Russia 1 1 Mesolithic Černaja Guba I Russia 8 8 Mesolithic Černaja Guba Russia 1 1 Mesolithic Olenij Ostrov Russia Middle Mesolithic Orov-Navolok I Russia 1 1 Mesolithic Popovo Russia 7 7 Early to Middle Mesolithic Sjamozerskij II Russia Mesolithic Bäckaskog/Barum Sweden 1 1 Late Mesolithic Kams Sweden 3 3 Middle Mesolithic Segebro Sweden 3 3 Middle Mesolithic Skateholm II Sweden Middle to Early Mesolithic Stångenäs Sweden 2 2 Mesolithic Stora Bjärs Sweden 1 1 Middle Mesolithic Tågerup Sweden 6 7 Middle to Early Mesolithic Österöd Sweden 1 1 Early Mesolithic Uleberg Sweden 1 2 Middle Mesolithic 9

10 Figur 2: Oversigt over lokaliteter anvendt for studie. N = 41. Early Mesolithic around BC, Middle Mesolithic around BC and Late Mesolithic BC. 1.2 Terminologi Når der studeres et datamateriale på et så stort geografisk område indenfor en tidsperiode på flere tusinde år, så vil der selvsagt optræde afvigende kulturer. De forskellige forhistoriske kulturers specifikke kendetegn, så som materiel kultur, subsistens økonomisk grundlag, samt bosættelses- og mobilitetsmønster vil ikke blive behandlet i detaljer, da det ikke er målet med dette studie. I figur 3 kan en oversigt over de implicerede forhistoriske kulturer findes. Dertil vil der ikke optræde en detaljeret gennemgang af de enkelte grave og dermed vil eventuelle hierarkiske strukturer ikke blive behandlet. For en kursorisk, men oplysende sammenfatning af de Østlige landenes Forhistoriske kulturer kan Marek Zvelebil (2008) og Pavel Dolukhanov s (2008) artikler anbefales. Der findes et omfangsrigt materiale om de Skandinaviske forhistoriske kulturer, af nyere publikationer er Hans Peter Blankholm (2008) og Ole Grøn s (2003) artikler læsværdige. Østersøområdet dækker i dette studie over følgende lande: Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland. I andre studier, vil Danmark og Tyskland ikke være medregnet som en del af Østersøområdet (for eksempel Zvelebil, M., 2006, 2008), men da både Tyskland og Danmark grænser op til Østersøen, så er de her medtaget. Det er forsøgt at vælge lokaliteter, der ligger i forlængelse eller umiddelbar nærhed af Østersøen. Det har derfor også betydet, at for eksempel Tyskland ikke er repræsenteret ved så mange lokaliteter, selvom Tyskland dækker over et stort geografisk område. Men derimod er Norge taget med, da det geografisk og kulturelt ikke ligger så langt fra Østersøområdet(Price, D.T., 1991). Grundet det omfangsrige empiriske materiale, så vil der for overskuelighedens skyld blive henvist til katalognummer ved de enkelte grave og ikke lokalt gravnummer (se Excel database). 10

11 Country Archaeological context (earlymesolithic) Archaeological context (middle/late Mesolithic) Denmark Maglemose Kongemose and Ertebølle Finland Suomusjarvi Late Suomusjarvi Germany (Northeast) A great deal of different cultures and groups i.e. Jühnsdorfer A great deal of different cultures and groups i.e. TRB Gruppe Latvia (Estonia) Pulli and Kunda Kunda and Narva Lithuania Komornicka and Kunda Narva and Neman Norway Fosna and Komsa Lilhult Poland Komornicka Janislawice Russia Veretye and Kunda Kunda Sweden Sandarna and Hensbacka Lilhult Figur 3: Oversigt over de forskellige forhistoriske kulturer. Gravpladsen, som konstruktion, begreb, funktion og opståen er blevet og bliver diskuteret inden for arkæologien (Knutsson, H., 1995; Meiklejohn, C., Brinch Petersen, E. and Babb, J., 2009). I dette studie henviser gravplads til en lokalitet, hvor begravelser har fundet sted kontinuerligt over flere generationer. I forlængelse heraf er holdningen også, at gravpladser er en konstruktion der har sin oprindelse allerede i Palæolitikum (Meiklejohn, C., Brinch Petersen, E. and Babb, J., 2009, p. 642). 1.3 Østersøområdet I dette afsnit gives et kort indblik i, hvilke miljø - og klimaforandringer mennesket i Østersøområdet har, skulle forholde sig til og interageret med. Som tidligere nævnt, så dækker Østersøområdet i dette studie over landene: Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland. Østersøens udviklingsmønster har siden den sidste senglaciale periode været kontrolleret af vekselvirkning mellem de isostatiske bevægelser og de eustatiske havniveau svingninger forårsaget af klimatiske forandringer (Andrén, E., Andrén, T., and Kunzendorf, H., 2000). Under sen Pleistocæn var det meste af landområderne dækket under Den Skandinaviske glaciser, da den smeltede blev Letland, Estland, Finland og de lavtliggende dele af Skandinavien oversvømmet, men på grund af den isostatiske drift, så blev landjorden hævtet. Derimod blev nogle dele af Sydskandinavien oversvømmet, da den isostatiske drift ikke komplementerede den eustatiske havniveau stigning. Det resulterede i at områder, som i sen Palæolitikum havde været tør landjord blev oversvømmet allerede i 11

12 tidlig Holocæn, hvilket har betydet at kyststrækningerne har været meget omskiftlige. De efterfølgende mange skiftende havmiljøer (Yoldia havet, Ancylus brakvandssøen, Litorinahavet, den nuværende Østersø med videre) betød, at det var et meget ustabil og labil relation, som mennesket havde med det maritime miljø (Street, M., Baales, M. et al., 2001; Zvelebil, M. 2008). Til eksempel så måtte bopladsen ved Tågerup flyttes, da havniveauet steg og området blev oversvømmet (Karsten, P. and Knarrström, B., 2001a). Figur 4: Oversigtskort over Østersøområdet med lokaliteter. N = 41. Derudover steg temperaturen markant igennem Preboreal, boreal og atlantisk tid, for at falde lidt igen omkring 5000 BP (Zvelebil, M. 2008). Floraen ændrede sig fra sparsom 12

13 bevoksning, til skov af varierende type. I Boreal tid kom introduktion af bæver, elg og bjørn, mens der med atlantisk tid kom et mere tempareret klima, hvor faunaen bestod af vildsvin, kronhjort, rådyr og vild kvæg og vildhest i de Østlige egne. I de mere nordlige egne, som Norrland, Finland og Karelia i Rusland forblev det dog stadigvæk Boreal flora og fauna, der dominerede (Zvelebil, M., 2006, 2008). Sammenfattende kan man sige, at på nogle tusind år, så har mennesket oplevet flere seriøse miljøforandringer, som man har været nød til skulle forholde sig til. Sådanne forandringer betyder blandt andet, at byttedyr forsvinder og nye kommer til, hvilket igen betyder at nye jagtmetoder må introduceres og implementeres. Derudover har man i de områder, hvor landhævningen og stigningen af havniveauet ikke komplemanterede hinanden været tvunget til at flytte. 2 Forskningshistorik Mesolitikum i Europa er et af de mere klassiske forskningsområder og har en lang forskningstradition med rødder tilbage til starten af 1900 tallet. Derfor findes der også en omfattende litteratur på området (se for eksempel: Bailey, G. and Spikins, P., 2008; Bonsall, C. (ed.), 1989; Fischer, A., 1995; Kozłowski, S.K, 2009; Larsson, L., 1990b; Price, T.D, 1991). Konferencerækken Mesolithic in Europe, som har fungeret siden 1970 erne (Larsson, L., 2003), og det internationale tidsskrift Mesolithic Miscellany har bidraget med det nyeste forsking på området og er derfor nogle af de vigtigste aktører inden for Mesolitisk forskning. Grave har i naturlig forlængelse herved også været meget i fokus, og med fremkomsten af de klassiske begravelsespladser Zvejnieki og Olenij Ostrov i Østeuropa samt Skateholm og Vedbæk fra Skandinavien, så kom der for alvor gang i forskningen. Et af målene har især været at undersøge, om man kunne finde bevis for en hierarkisk eller egalitær samfundsstruktur, som blev reflekteret i gravene. Det er blandt andet blandt andet blevet foreslået at der i nogle tilfælde af meget rigt udsmykket grave eller på anden vis afvigende karakterer, er tale om gravlagte shamaner eller prominente personer (f.eks. Antanaitis, I., 1999 og O Shea, J. and Zvelebil, M., 1984). 13

14 En del nyere antologier behandler gravene på et regionalt niveau og, hvor tværfaglige tilgange til materialet har været i fokus, som for eksempel miljø, populationsdemografi, religionsstudier etc. Her kan nævnes Back to the Origin. New research in the Mesolithic Neolithic Zvejnieki cemetery and environment, Northern Latvia (Larsson, L. and Zagorska, I., 2006), The Tågerup Excavations, (Karsten, P. and Knarrström, B., 2003), samt Danmarks Jægerstenalder Status og Perspektiver (Jensen, O.L., Sørensen, S.A. and. Hansen, K.M. (eds.),2001). Et af de første multiregionale studier, The Skeletal Remains of Mesolithic Man in Western Europé: an Evaluative Catalogue, af Newell, R.R., et al. blev udgivet i 1979 og i 1987 udkom Social Differentiation in European Mesolithic Burial Data af Clark, G.A. og Neeley, M. Af nyere multiregionale studier af Mesolitiske grave udkom Judith Grünbergs hovedværk: Mesolithische Bestattungen in Europa. Ein Beitrag zur vergleichenden Gräberkunde. Teil I-II i Som tidligere nævnt, så hviler dette studie meget på Grünbergs arbejde, hvilket vil blive diskuteret under kildekritik i kaptitel 5. Med post- processualismen blev det erklæret, som et mål at undersøge fortidens ideologier og symbolverden, og det ved at sætte samspillet mellem den materielle kultur og mennesket i fokus. Begreber som: mening, individ, identitet blev et af arkæologiens vigtigste mål at undersøge og man kom derved et trin højere op på Hawkes ladder of inference (Hawkes, C., 1954). Det udgangspunkt. at gravene kan fortælle om de forhistoriske samfund afspejler sig også i den senere litteratur, som beskæftiger sig med grave fra Østersøområdet. Her bliver emner, for nu at nævne nogle som: Agency, ritualer, symbolik, embodiment og arkæothantologi diskuteret. Især i Sverige er denne tilgang forankret, hvor prominente forskere, som Liv Nilsson Stutz, Fredrik Fahlander og Lars Larsson er frontfigurer. Den Danske tilgang til grave fra Mesolitikum kan forekomme processuel og økodeterministisk i betragtningsmåden og med megen fokus på metodik. Af fremtrædende forskere kan nævnes Anders Fischer, Søren H. Andersen og Erik Brinch Petersen. For nylig satte Erik Brinch Petersen og Christopher Meiklejohn (2007) fokus på, at der skal ske en revurdering af indfaldsvinklen til tolkningen af Mesolitikum i Sydskandinavien. Det 14

15 er forfatterens opfattelse, at den Østeuropæiske tilgang til dels stadig hviler i den kulturhistoriske tradition, som måske især Francis Zagorskies stod for. Det skal dog nævnes at det ikke er normen for de nyere forskere, som Ilga Zagorska, Marek Zvelebil og Zofia Sulgostowska. Det man gennemgående kan sige er, at der enten er blevet udgivet værker med et økodeterministisk og funktionalitisk fokus eller med det formål, at spore eventuelle hierakiske strukturer. Når der er blevet lavet multiregionale studier, så har de gerne fokuseret på de store gravpladser, som Zvejnieki, Olenij Ostrov, Skateholm og Vedbæk, men har ikke beskæftiget sig med enkeltgravene fra samme periode (Nilsson Stutz, L., 2003a, 2003b, 2010b). Grünbergs afhandling giver en rigtig fin samlet oversigt over grave i Europa, men savner lidt at sætte det i et teoretisk perspektiv. Det er håbet, at dette studie kan kombinere kvantitative metoder, som korrespondensanalyse og C14-dateringer med teoretiske perspektiver og på den måde kaste nyt lys over grave og gravpladser fra Tidlig mesolitikum. 3 Metode I studiet er grave fra Østersøområdet sammenstillet, undersøgt og analyseret dette er gjort på baggrund af litteratur. Til dette formål multivariable og unibinære analyser valgt, da man ud fra statistiske analyser kan få en forståelse af om der kan konstateres tendenser eller mønstre i ens data. Disse analyseformer er valgt, da de kan håndtere store mængder data, samt giver visuelle output, der er forholdsvis let tilgænglige at arbejde med. For at få en tidsmæssig forståelse af datasættet, så er samtlige C14-dateringer kalibreret og desuden sammenstillet. Til den rumlige og visuelle illustrering, så er der udarbejdet oversigtskort. Alle individer har fået et katalognummer og der vil derfor ikke blive henvist til lokalt gravnummer. I dobbeltgrave eller fællesgrave har samtlige individer også fået hvert deres katalognummer. Dette er gjort for at give alle individer den samme værdi i analyserne, så eksempelvis en dobbeltgrav ikke kun ses som en helhed, men i stedet, som to forskellige individer og handlinger. 15

16 For statistisk bearbejdning af datamaterialet til korrespondensanalyserne er det gratis software program PAST udviklet på University of Oslo anvendt. Til kalibrering af C14- dateringerne, som er brugt i dette studie, er OxCal Version 4.1 benyttet, medenes oversigtskortet er udført i Google Earth, hvor Decimalgrader er anvendt. Links til alle tre softwareprogrammer kan findes på side 70 punkt 10.1 under Litteratur og referencer. 3.1 Anvendelse af korrespondensanalyse en kort gennemgang CA [Korrespondensanalysen] investigates relations between individuals and variables within a defined field. This means that the individual (the find unit) is treated in the same way as the variables to which it is linked, as well as contrariwise. (Wallin, P., 2010, p. 66.) I dette studie er relationel multivariabel korrespondensanalyse anvendt. Valget af netop denne form for analyse i studiet, er for analysere om eventuelle tendenser eller mønstre kan erkendes i et konstrueret flerdimensionalt rum. For at understøtte den multivariable analyse, så er der også blevet udført unibinære analyser i form af tabeller og diagrammer. De unibinære analyser giver mere simplet illustrede resultater, som kan være lettere at analysere. Dertil kan de måske også fange nogle tendenser, som er mere svært tilgænglige i korrespondensanalysen. Derfor er begge metoder relevante for analysen i dette studie. Korrespondensanalysen er en statistisk teknik, som giver en grafisk præsentation af de indbyrdes relaterede variabler i en situationsbestemt tabel. Analysenformen (CA) er i slægtskab med Principal components analysis (PCA) og Factor analysis (FA). Den mest indlysende forskel er imidlertid at korrespondensanalysen producerer koordinatværdier for både kolummerne og rækkerne i datamatrixen og ikke kun for rækkerne (Ringrose, T.J.,1992. Pp ). Sagt på en anden måde, så bygger Korespondensanalysen på konstruktionen af et rum ved hjælp af chi 2-metrik (Broady, D.,1991, pp ). 16

17 Korrespondensanalysen, som metoderedskab indenfor de Sociale videnskaber, blev udviklet i 70 erne af den Franske Statistiker Jean-Paul Benzécri (Benszécri J-P., 1992). Sociologen Pierre Bourdieu er grundlægger af den relationelle Sociologi (Bourdieu, P., 1977), der anvender Benzécri s Korrespondensanalyse, som en del af sin metodologi. Helt konkret betyder det, at det der bliver analyseret og studeret er de(t) indbyrdes forhold, som kan spores i et givent datasæt mellem variende relationer og variabler. Den relationelle Korrespondensanalyse tager dermed afsæt i Pierre Bourdieu s relationelle Sociologi og Jean-Paul Benzécri s statistiske, analytiske og kvantitative metode (Wallin, P., 2010, pp. 66). For en diskussion af Bourdieu s forfatterskab, samt forhold til Jean-Paul Benzécri s Korrespondensanalyse, se Donald Broady s bog Sociologi og Epistemologi: Om Pierre Bourdieus författerskap och den historiska epistemologin fra Selve arbejdsprocessen med at udvælge datamateriale og analysere materialet er, som den hermenautiske spiral/cirkel, hvor man kontinuerligt revurderer og evaluerer forløbet, samt udfaldet af analysen (bl.a. Hodder, I. 1999). Nedenfor gennemgåes nogle af de valg og fravalg der er blevet taget under arbejdsforløbet i dette studie. 3.2 Valg, definition og kritik af variabler anvendt for PAST Quantitative methods and statistics are applied to data. Data are observations, not things. Data are not artifacts. They are not pots or stones or bones or any other component of the phenomenological world. We build data by making systematic observations on pots and stones and bones. What constitutes data is determined by our research questions and theoretical perspective. We create data to serve a purpose defined by a pre-existing intellectual framework (Vanpool, T.L. and Leonard, R.D., P. 5. Min markering) Ved statistisk bearbejdning af datamateriale til anvendelse ved korrespondensanalyser, så er det vigtigt at være kritisk under udvælgelsesprocessen af variabler og så at være konsekvent i sin brug af dem. For at få et statistisk validt resultat, så er der sat et minimum for, hvor få gange en variabelkategori må optræde. For analyser af multiregional karakter er der valgt en 17

18 minimumsgrænse på fem, mens der for de regionale analyser er et minimum på tre Det har derfor været nødvendigt at sammenlægge flere variabelkategorier, så minimumsgrænsen blev overholdt.. Grænsen blev sat ved tre og fem på anbefaling af Paul Wallin. Variabelkategorierne er lagt sammen, hvor det ikke syntes alt for destruktivt og, hvor selve meningen ikke går tabt. For eksempel, så skilles der ikke mellem kerneøkse, skifferøkse, grønstensøkse og flintøkse, men der refereres simpelthen bare til kategorien økse. Formålet er ikke at lave en detaljeret gennemgang, sammenligning og analyse af genstandsmaterialet, derfor kan det godt argumenteres for at slå flere variabelkategorier sammen. Se figur 5 for oplysninger om, hvilke kategorier, der er blevet lagt sammen og anvendt i analyserne. Det kan hænde at en variabel får en så ekstrem betydning, at den kommer til at skævvride analysen, så er der er tale om en såkaldt outlier, i de tilfælde udtages den specifikke variabel fra analysen. Der vil blive gjort opmærksom på, for den enkelte analyse, hvilke variabler, der er udtaget på grund af at de fremstår, som outliers eller, hvis de ikke har levet op til den fastsatte minimumsgrænse på fem enheder. Variabel navn (opdateret og anvendt i Variabelkategorier inkluderet analyserne) Other Secundary burial and inhumation? Unknown sex and age Young adult, female and male Infant Infant female and infant male, Juvenile Juvenile female and juvenile male flint flake/piece Flint flake/piece and flint flake/piece retouched Axe Flint axe, core axe, stone axe and slate axe Other flint tools Flint burins and flint scrapers Slate flake/piece Slate flake/piece and slate flake/piece retouched Stones Quartz and stones Quartz other tools Quartz scraper and quartz other/burin Other bone artifacts Bone bodkin, bone dagger, bone spearhead, other bone artifacts Bird bones Bird bones/bird bones pendants Red deer bones Red deer bone and red deer pendant Roe deer bones Roe deer bone and roe deer pendant Beaver bones Beaver bones and beaver pendant 18

19 Dog teeth Auroch teeth Wild boar teeth Red deer teeth Roe deer teeth Elk teeth Dog teeth and dog teeth perforated Auroch teeth and auroch teeth perforated Wild boar teeth and wild boar teeth perforated Red deer teeth and red deer teeth perforated Roe deer teeth and rod deer teeth perforated Elk teeth and elk teeth perforated Figur 5: Oversigt over variabler med andre variabelkategorier inkluderet. Medtaget er ikke slettet kategorier. Variablen other dækker over gravformer, som ikke er jordfæstegrav eller brandgrav og det vil sige, at for eksempel sekundær begravelse er under denne kategori. Variablen other position henviser til andre forekommende kropsstillinger end de hyppigst forekommende. Under variabelkategorien findes positioner, som: udstrakt maveleje, knoglebunke og udstrakt rygleje med ekstremiteterne bøjet op under kroppen. Køn og alder er, hvor det har været muligt, sammenstillet i én variabel, da det kan give et mere nuanceret billede af for eksempel gravgaver relateret til køn og alder og ikke bare køn. Dog har det ikke altid været muligt at få info om både køn og alder opfyldt, derfor findes variablen adult, der kun tager alder op. De resterende variabler young adult, male og female er alle lagt under variablen unknown, da de ikke levede op til minimumsreglen. Børn er underopdelt i to variabelkategorier: infant og juvenile, og de er ikke relaterede til køn, da det osteologisk er meget svært at kønsbestemme unge individer (Scheuer, L. and Black, S., 2000.). Nedenfor findes en oversigt over, hvilke tidsspand de specifikke alderskategorier dækker over (Figur 6). De anvendte tidsintervaller er beregnet af forfatteren selv, men tager udgangspunkt i osteologisk anerkendte aldersgrupper (White, T.D, Black, M.T., Folkens, P.A., 2011). Name Infant Juvenile Young adult Adult Senile Figur 6: Alderskategori i forhold til aldersgruppe. Age 0-2 år 3-13 år år år 45 år Flere variabelkategorier er blevet slettet undervejs, da de enten ikke har haft større relevans for studiet eller det under arbejdsprocessen har vist sig, at det ikke kunne 19

20 anvendes, som variabel. Her kan nævnes de to variabler: Unique animal artifacts og Extraordinary artifacts, som dækker over unikke dyreknogler - og tænder, samt ekstraordinære artefakter nedlagt i graven. Da der er tale om en subjektiv holdning til, hvad der opfattes, som unikt og ekstraordinært i den specifikke kontekst, så er de variabler blevet slettet. Dertil vil det kræve en stor og detaljeret viden om de enkelte områders fauna, samt materiel kultur, for at vurdere, hvad der er unikt og ekstraordinært. Den viden har forfatteren desværre ikke. Hvor en klynge eller gruppering (cluster) har kunnet udpeges, så er der for illustrationens skyld markeret med en sort cirkel, som har fået et nummer. Da flere af gravene fra forskellige klynger godt kan dele nogle variabler, så skal cirkelen kun ses, som vejledende og ikke ultimativ. 4 Teoretisk indgangsvinkel Death, and the rituals surrounding it, generally play an important role in both reflecting and shaping social values. Death is an individual event but it is primarily a social occasion. ( Tilley, C., 1996, p. 215). Den teoretiske indgang til materialet i dette studie tager afsæt i Agency teori og ritualteori, som er en del af den Post-processuelle Arkæologis teoretiske værktøjskasse. En grundigere diskussion af agency, som et fortolkningsredskab indenfor Arkæologien vil ikke blive diskuteret, da det er et kæmpe felt, som kræver langt mere plads end, hvad der her kan tilbydes. Agency teori er baseret på Praksisteori, så derfor er det nødvendigt først at få en kursorisk introduktion til praksisteorien. Derefter vil de teoretiske overvejelser blive sat i relation og diskuteret i forhold til grave og gravmateriale generelt. De teoretikere der vil være til baggrund for de teoretiske overvejelser gjort i studiet er først og fremmest: Pierre Bourdieu, Sherry Ortner og Cathrine Bell, samt Liv Stutz Nillson s tanker om kognition og embodiment. 20

21 4.1 Praksisteori og Agency For at forstå Agency, som den er anvendt indenfor Arkæologien, så må praksisteorien, formuleret af sociologen Pierre Bourdieu (1972), der har sine rødder i den generative strukturalisme, først fundamenteres. Ifølge Bourdieu opfattes samfundet, som en helhed, der har en bagvedliggende objektiv struktur eller grammatik (Høiris, O., 1993, pp ). Altså påvirker individet, samfundet igennem praksis og objektificering, som er bestemt af habitus, som så igen er bestemt af samfundet og videreføres ubevidst i form af internaliseringen af habitus i individet og kollektivet, som så fastholder og reproducerer de sociale strukturer etc. Det er dén vekselpåvirkning, interaktion og interrelation, der er det, der kaldes for praksisteori (Bourdieu, 1977, p. 82.). Denne opfattelse er blevet videreudviklet af antropologen Sherry Ortner, som definerer praksisteorien således: Practice theory is a theory of the relationship between the structures of society and culture on the one hand, and the nature of human action on the other how persons and human activity can be constituted through the social process, while at the same time society and history can be constituted through meaningful human activity. (Ortner, S.B., 1989 p. 11). Sammenfattende, så er handlinger eller praksis udsprunget af vores habitus, der tilpasses samfundsstrukturer etc., som igen er forbundet med mere eller mindre fri vilje og intentioner, mens Agency dermed kan opfattes, som selve evnen til at handle eller påvirke strukturer i den fysiske verden. Whenever an event is believed to happen because of an intention lodged in the person or thing which initiates the causal sequence, that is an instance of agency (Gell, A. 1998, p. 17). Med den opfattelse, så forstås det implicit at mennesket har brug for at strukturere sin verden igennem praksis, og Agency, hvilket objektiviseres og symboliseres i form af materiel kultur og ritualer. Agency, praksis og materiel kultur hænger derfor sammen i et heteronomt forhold og kan ikke forstås hver for sig. 21

22 Ifølge arkæologen Chris Fowler, så er en agensteoretisk tilgang til det arkæologiske datamateriale nødvendig for at forstå og fortolke forhistoriske samfund: agency is the process of generating social relations which sediment into persons, selves and bodies. Agency is therefore a vital element in interpreting past bodies, things and people. (Fowler, C., 2002, p. 48). Med de ovenstående definitioner ihukommende betyder det, at når at man taler om praksis, struktur, handling og agent, så er der egentlig tale om agency. Når et individ dør, så sætter det gang i nogle handlinger fra de pårørendes side i forhold til det man opfatter, som en rigtig dødebehandling. I næste afsnit behandles ritualer udfra en agensbaseret tilgang. 4.2 Ritualer I take ritual to be the basic social act. (Rappaport, R.A., 1979, p. 174). Der har igennem tiden, indenfor de sociale videnskaber, været utallige forklaringer og fortolkninger af ritualets oprindelse og funktion og disse har selvsagt båret præg af sin samtids eksisterende paradigmer (Van Gennep, A., 1909; Durkheim,E., 1912; Freud, S., 1918; Mauss, M., 1934; Rappaport, R.A., 1979; Ortner, S., 1989; Bell, C., 1992; mf.). Når det er sagt, så betyder det også, at ritualers væren og funktion afhænger af, hvilken disiplin, der beskæftiger sig med problemstillingen. Ritualer i forbindelse med religion har derfor en anden funktion samt lingustisk betydning, end for eksempel ritualer i forbindelse med OCD inden for Psykologien. Inden for Sociologien bliver ritualer blandt andet set som en af samfundets mekanismer til at overleve forandringer. Ritualet bliver samfundets forklaring på forandring og til at opretholde samfundets symbiose og kontrol over døden. Ritual makes changes easier; latching onto a named and ritualized event that can be accepted as the cause provides a social label that unifies the society in a renewed commitment to its ideology and shared epistemology. Agreement on such matters knits society together. 22

23 (Brim, O.G., Jr., and Ryff, C.D. 1980, P. 383). Ifølge religionsforskeren Catherine Bell (1992) er kroppen af afgørende karakter, for hvis ritualer opfattes, som en del af menneskets praksis, og derved er embodied, så forudsætter det også handlinger og disse handlinger udføres af kroppen. På den måde bliver kroppen ritualiseret i form af ageren. Dermed er ritualer ikke blot materiel kultur, men den fysiske og kognitive handling bag. Ritual does what it does through the privileged differentiations and deferred resolutions by which the ritualized body structures an environment, an environment that in turn impresses its highly nuanced structure on the bodies of those involved in the rite (Bell, C., 1992, p.116). Som nævnt i indledningen, så er det at forholde sig til den døde krop et universelt og almenmenneskeligt fænomen, men hvordan det kommer til udtryk kan variere i det uendelige (Fahlander, F. and Oestigaard, T., 2008). Der er flere eksempler fra Forhistorien på, at der i forbindelse med grave har forgået handlinger, som vi ser som udtryk for ritualer. Her kan nævnes den Mesolitiske barnegrav fra Vedbæk, hvor en lille dreng er lagt på en svanevinge (Albrethsen, S.E. and Brinch Petersen, E., 1976). Jeg er enig med Bell i, at ritualer er embodied og er en del af menneskets ageren. Ritualer adskiller sig fra ikke-ritualer (i forbindelse med dødebehandling), når der bevidst fra et andet menneske eller flere mennessker udføres handlinger i relation til den afdøde. Handlingen behøver ikke at være i form af en svanevinge, men kan være det at brænde liget, lukke øjenene på liget, lægge det ud på en platform til forrådnedelse etc. Intentionelle handlinger og reflekteren over den fysiske verden er det, der skiller os fra dyrene. Med den tilgang til ritualer og ageren i forbindelse med arkæologisk materiale må man også erkende at meget information er gået tabt på grund af formationsprocesser og anden form for bias (Kristiansen, K. (ed), 1985). 23

24 4.3 Grave teoretiske overvejelser Grave er konceptuelle og kontekstuelle og skal derfor forstås i den sammenhæng, at de er resultatet af en eller flere rituelle handlinger. Grave reflekterer både samfundets og individets (med individet mener jeg, den afdødes pårørende) perception af, hvad der opfattes, som en rigtig eller ordentlig dødebehandling. Derfor kan en grav ikke blot blive fortolket på bagrund af gravgods, men skal sættes i et bredere perspektiv, hvor ligets position, som gravens udførelse etc. er i fokus. Som tidligere nævnt, så er ritualer ikke blot materiel kultur, men er embodied i menneskets ageren (Bell, C.,1992). Som det også er bemærket af Härke (1997), så er ritualer ikke nødvendigvis af religiøs karakter, men fungerer også, som videreformidler af forestillinger om social status, fællesskab, monument, genealogi etc. Det betyder, at formen, udførelsen og selve indholdet af en grav er selektivt udvalgt indenfor samfundets og individets reference ramme (Härke, H. 1997). Min tilgang til mit datamateriale er derfor baseret på den holdning, at gravgaver ikke alene giver en forståelse af en grav, men at hele behandlingen af den afdøde før, under og efter gravlæggelsen er uundgåelig for at få et nuanceret spejlbillede. Det er derfor vigtigt at kigge på variabler, som den afdødes position, gravform, konstruktion af grav, gravgaver med videre. En sådan tilgangsmåde til grave omfavner den Franske metode Anthropologie de terrain også kaldet archaeothanatology (Duday, H., 2009). Her kombineres adskillige metoder og teknikker, for på den måde at kunne opnå så meget information som muligt. Combines knowledge of post-mortem biological processes with detailed archaeological observations in the field, in order to reconstruct in detail all the processes that affected human remains after death natural as well as non-natural (i.e. processes that can be traced to human interaction with the remains during mortuary practices). (Nilsson Stutz, L., 2010a, p. 34) Den Svenske arkæolog Liv Nilsson Stutz har arbejdet med en arkæothanatolgisk indgangsvinkel til sen mesolitiske grave i Østersøområdet, hvor hun især har fokuseret på 24

25 rituel praksis og identitet (Nilsson Stutz, L., 2003a, 2003b, 2006, 2010a, 2010b, mf.). Det er mit håb, at dette studie kan bidrage med nye aspekter på de tidlige mesolitiske grave, selvom det kun er et lille studie udført på baggrund af litteratur. Der kommer derfor selvsagt ikke en arkæothanatologisk vinkel i dette studie, men et fundament til forhåbentlig fremtidige studier af tidlig mesolitiske grave i Østersøområdet. En forudsætning for at kunne arbejde med og analysere grave bunder således i et stort empirisk datasæt, derfor bliver lokaliteterne anvendt i studiet præsenteret nedenfor i kapitel 5. 5 Præsentation af empiri I følgende afsnit vil de valgte lokaliteter valgt for dette studie, kort blive præsenteret og grundet det omfangsrige materiale kun blive kursorisk gennemgået. De vil blive gennemgået i alfabetisk rækkefølge efter land. For en mere detaljeret gennemgang af de enkelte lokaliteters forskningshistorie, plantegninger etc. se Grünberg 2000b eller den hertil refererede litteratur Danmark Danmark er repræsenteret med ti lokaliteter, hvoraf flere er klassikere indenfor Arkæologien, men også nyere fund er blevet inddraget. De valgte grave dækker over en periode på nogle tusind år, med de ældste grave dateret til Maglemosekultur og de yngste til sen Kongemosekultur. Lokaliteten Bergmansdal med højt fragmenteret skeletmateriale fra tre individer; to mænd og én kvinde, blev opdaget og indsamlet i Der er tale om resterne fra nogle recent forstyrret og dårligt bevaret jordfæstegrave (Bennike, P., 1985; Grünberg, J.M., 2000b; Larsson, L. et al., tab. 1.; Larsson, L., 1990b). Enkeltgraven fra Bloksbjerg blev opdaget i vinteren med udgravningskampagner fra 1919 til Jordfæstegraven, som indeholdt en mand i udstrakt rygleje, var recent forstyrret og dårligt bevaret. (Fischer, A., Olsen, J. et al. 2007; Grünberg, J.M., 2000b ). Køkkenmøddingen Brovst blev fundet i Her fandt man udover bopladsmateriale, fem jordfæstegrave, hvoraf én kunne bestemmes til at være et voksent individ liggende i 25

26 udstrakt rygleje. Alle fem grave indeholdt okker, men derudover var materialet meget fragmenteret og dårligt bevaret (Grünberg, J.M., 2000b; Larsson, L. et al., tab. 1.). Fælles for de tre lokaliteter Bergsmandal, Bloksbjerg og Brovst er, at de er dateret til sen Kongemosekultur, fraværet af gravgaver samt ringe udgravningsinformation. I Hammelev under et Jernalderhus fandt man i 2001 en brandgrav dateret til Maglemosekultur. Graven indeholdt et voksent individ, højest sandsynligt en kvinde. De kremerede knogler var nedlagt i en beholder af organisk materiale, muligvis en skindbylt. Graven indeholdt okker, og dertil var de nedlagte gravgaver ikke forbrændt. Trods fundet af graven, som er den hidtil ældste kendte brandgrav, så er grave fra tidlig Mesolitikum stadig underrepræsenteret i det Danske materiale (Andersen, H.C., 2003). Holmegård Mose har i forhistorisk tid dannet ramme for megen menneskelig aktivitet, og området har da også budt på mange klassiske fund indenfor arkæologien. Ved lokaliteten Holmegård V stødte man i 1950 på skeletmateriale fra mindst tre individer; to voksne mænd og et ungt individ. Ingen former for gravgaver eller okker er rapporteret. Gravene er dateret til Maglemosekultur (Becker, C.J., 1945; Carter, R.J. 2001;Fischer, A., 2003; Fischer, A, Grønnow, B. and Petersen, C., 1978; Fischer, A., Olsen, J. et al. 2007, Grøn, O. 1987; Schilling, H., 2003). I 1943 blev enkeltgraven fra Korsør Nor fundet. Jordfæstegraven indeholdt en mand liggende i udstrakt rygleje på en træbark konstruktion muligvis en båre eller en båd. Graven er dateret til sen Kongemosekultur (Grünberg, J.M., 2000b; Norling - Christstensen, H. and Bröste, K., 1945). Skeletmateriale fra ét voksent individ blev i 1943 fundet to meter under havets overflade ved Køge Sønakke. Der er højest sandsynligt tale om en forstyrret jordfæstegrav, som er dateret til sen Maglemosekultur (Fischer, A., 2005; Fischer, A., Olsen, J. et al. 2007; Meiklejohn, C., Brinch Petersen, E. and Babb, J., 2009). Graven fra Vænget Nord blev opdaget i Der er sandsynligvis tale om en jordfæstegrav fra tidlig Kongemosekultur, men da der ikke forekom noget skeletmateriale, så er dateringen lavet på baggrund af typologi af de vedlagte genstande (Brinch Petersen, E., 1989b; Grünberg, J.M., 2000b). 26

27 De seks grave med sammenlagt elleve individer fra Vedbæk Gøngehusvej 7 blev fundet i Gravpladsen indeholdt fire enkeltgrave, én dobbeltgrav og én massegrav, hvoraf tre af enkeltgravene samt dobbeltgraven var jordfæstegrave, mens massegraven samt en enkeltgrav var brandgrave. Der er tale om ét barn, en ung kvinde, en voksen mand, en voksen kvinde, seks småbørn samt et ungt individ, som ikke kunne kønsbestemmes. Kun i grav 17, som indeholdt et lille barn kunne kropsstillingen bestemmes til at være venstreside hocker. Alle gravene havde gravgaver og dertil indeholdt fem grave okker. I grav 21 fandtes skelettet af en hund, mens der var nedlagt et rådyrs kid i massegraven (23-27). Gravene var dårligt bevaret og fragmenteringsgraden høj, flere af gravene havde ikke bevaret skeletmateriale. Gravene er dateret til sen Kongemosekultur (Brinch Petersen, E. and Meiklejohn, C., 2003; Grünberg, J.M., 2000b; Kannegaard Nielsen, E. and Brinch Petersen, E., 1993; Larsson, L., 2004). I 1937 blev brandgraven og jordfæstegraven fra Vedbæk boldbaner fundet. Jordfæstegraven indeholdt en ældre mand liggende i udstrakt rygleje, mens at brandgraven ikke kunne bestemmes nærmere end at den indeholdt ét individ. Gravene er dateret til sen Kongemosekultur (Brinch Petersen, E. and Meiklejohn, C., 2003; Grünberg, J.M., 2000b). Materialet fra Danmark er kendetegnet ved, at der findes gravpladser og enkeltgrave, som både kan optræde i form af jordfæstegrave og brandgrave. Brandgrave findes både i det tidlige og det yngre materiale og her kan det kremerede skeletmateriale både være samlet i en bunke nede i gruben eller være placeret i en organisk beholder. I de fleste jordfæstegrave kunne kropsstillingen ikke bestemmes, når den kunne, så var der i fire tilfælde tale om udstrakt rygleje, mens kun én gravlagt lå i hocker. I omkring halvdelen af gravene blev okker og gravgaver erkendt, mens der i andre grave blev fundet spor af trækonstruktioner. I en grav (21) blev der fundet skeletmateriale efter en hund, hvilket iøvrigt også er observeret i flere yngre grave fra Danmark (Brinch Petersen, E., 2001) Finland Fra Finland er der anvendt fire lokaliteter med sammenlagt 18 individer. Kendetegnende for Finland er at der ikke bevares organisk materiale og dermed heller ikke skeletmateriale. Derfor er de fleste grave erkendt gennem brugen af okker samt artefakter. 27

28 I den følgende gennemgang af gravene, hvis andet ikke er anført, så indeholder gravene ikke skeletmateriale (Tallavaara, M., Pesonen, P., and Oinonen, M., 2010). I 1960 blev enkeltgraven ved Haavistonharju fundet. Der er højest sandsynligt tale om en jordfæstegrav, der både indeholdt okker og gravgaver. Graven var recent forstyrret og er blevet dateret til Suomusjärvi kultur (Grünberg, J.M., 2000b). Joensuu Rahakangas 1 blev fundet i 2009 og er på mange måder et sensationelt fund for Finland, da det var den første grav med bevaret organisk materiale (tandemalje). Der er tale om en okkerbestrøget jordfæstegrav, som formodentlig indeholdt et barn. Graven indeholdt intet gravgods, men er ud fra sin kontekst samt C14-datering dateret til Veretye or Butovo kultur (Pesonen, P., Hertell, E., Nyholm, M., et al, 2011; Pesonen, P., Hertell, E., Mannermaa, K., et al., 2011; Simponen, L., Mannermaa1,K., Taipale1, N. and Pesonen, P., 2011.Dertil personlig kontakt pr. mail med Petro Pesonen, juni 2012 ). Gravpladsen ved Jönsas blev opdaget i 1962 og er blevet udgravet ved flere kampagner fra 1971 til Alle grave er enkeltgrave, undtagen grav 7, der muligvis er en dobbeltgrav. Det er sandsynligvis jordfæstegrave, hvoraf flere er markeret med stensætning eller har sten i gravfylden. Desuden indeholdt alle gravene okker. Ingen gravgaver blev erkendt, dog er gravene blevet dateret til Suomusjärvi kultur ud fra C14- dateringer taget fra det omgivne bopladsmateriale (Grünberg, J.M., 2000b). Enkeltgraven fra Tuovila blev fundet i 1978 og det formodentlig en jordfæstegrav. Graven indeholdt okker, men dog intet gravgods. Graven er blevet dateret ud fra typologi til at stamme fra Suomusjärvi kultur (Grünberg, J.M., 2000b). Fælles for gravene fra Finland er den gentagne anvendelse af okker samt generelt fraværet af gravgaver. Nogle grave har muligvis været markeret med stensætning. Da skeletmateriale ikke bevares kan der ikke siges noget om kropsstilling og andre antropologiske spørgsmål Letland Gravpladsen Zvejnieki ved søen Burtnieki med mere end trehundrede begravelser blev allerede opdaget i Den har været udgravet mange gange med især intense udgravningskampagner i 1960 erne og 1970 erne og senest i Gravpladsen strækker sig over en periode på flere tusind år med de tidligste grave dateret til mellem Mesolitikum 28

29 og de seneste til Neolitikum. Til dette studie er kun valgt grave, der er C14-dateret, hvilket begrænser antallet til sytten grave med sammenlagt toogtyve individer. De fjorten enkeltgrave, to dobbeltgrave og fællesgraven, er alle jordfæstegrave, med sytten individer liggende i udstrakt rygleje, en lå i hockerstilling, en lå udstrakt på maven og tre kunne ikke bestemmes nærmere. Der er tale om fem voksne mænd, fire voksne kvinder, tre unge mænd, to småbørn, et barn, fire voksne individer og tre individer der ikke kunne identificeres. Ved nogen grave blev der observeret stensætning og i tolv af gravene var der okker. Gravgaverne bestod generelt af ben redskaber, dyreknogler, ubearbejdet og gennemboret dyretænder, der blev ikke konstateret gravgaver i tolv grave. Gravene er blevet C14-dateret til mellem Mesolitikum til sen Mesolitikum (Eriksson, G. and Zagorska, I., 2003; Eriksson, G., Lôugas, L., and Zagorska, I., 2003; Larsson, L. and Zagorska, I., 2006; Nilsson Stutz, L., 2006; Nilsson Stutz, L., Larsson, L. and Zagorska, I., 2008; Zagorska, I. and Larsson, L., 1994; Zagorska, I., 1992, 1996, 2006, 2009; Zagorskies, F., 2004) Litauen To lokaliteter fra Litauen med sammenlagt 11 individer er med i studiet. Flere lokaliteter har man tolket, som værende Neolitiske, men efter nyere C14-datringer har det vist sig at flere faktisk var Mesolitiske og derfor bliver mange lokaliteter nu genanalyseret (Bronk- Ramsey, C. et al., 2000). Duonkalnis, som blev fundet i 1982, er den største Mesolitiske gravplads i Litauen. Pladsen har indtil for nylig været opfattet, som Neolitisk på grund af tilstedeværelsen af keramik, men nye C14-dateringer har vist at i hvert fald nogen af gravene er Mesolitiske. Der er dog seriøse stratigrafiske problemer på pladsen og derfor vil C14-datering af samtlige grave være nødvendig. Gravpladsen består af seks enkeltgrave og en dobbeltgrav. Syv individer ligger i udstrakt rygleje, mens en ligger på ryggen med ekstremiteterne bøjet op under kroppen. To individer blev identificeres til ældre mænd, tre til voksne kvinder, en til en ung kvinde og to var børn. Grav 78 er blevet tolket til at være en shaman nedlagt med en ofret kvinde (grav 79). Hvorvidt der er tale om en dobbeltgrav er dog omdiskuteret og derfor er de ikke medtaget, som en dobbeltgrav, men som to selvstændige grave. Alle grave indeholdt okker, samt for det meste gravgaver i form af gennemborede dyretænder (grav 78 havde en hovedbeklædning med dyretænder). 29

30 Gravpladsen er dateret på bagrund af C14 og typologi til sen Mesolitikum til tidlig Neolitikum (Antanaitis, I., 1999; Antanaitis-Jacobs,I. et al., 2009; Bronk-Ramsey, C. et al., 2000; Česnys, G., and Butrimas, A., 2009). Ved Spiginas blev der i 1985 fundet tre enkeltgrave, hvoraf den ene grav var dårligt bevaret og den anden blev ødelagt under Anden Verdenskrig. De tre gravlagte; en voksen kvinde, en voksen mand og et individ, der ikke kunne bestemmes nærmere, var placeret i udstrakt rygleje. De indeholdt alle okker og gravgaver i form af flint og gennemboret dyretænder, der kunne dog ikke observeres gravgaver i en grav. Gravene er de hidtil ældste fundet i Lithaun og er C14-dateret til tidlig Mesolitikum til mellem Mesolitikum (Antanaitis, I., 1999; Bronk-Ramsey, C. et al., 2000; Butrimas, A., 1989; Česnys, G., and Butrimas, A., 2009; Gerhards, G., Zariņa, G. and Zagorska, I., 2003). Kendetegnende for de to lokaliteter er, at de kommer fra det samme område ved søen Biržulis og begge er beliggende på øer i søen (Stančikaité, M., Baltrūnas, V., et al., 2006). Der er tale om jordfæstegrave, hvor den gravlagt normalt er lagt i udstrakt rygleje. Alle grave indeholdt okker og kun i to grave blev der ikke konstateret gravgods Norge Norge er kun repræsenteret af lokaliteten Viste og af et enkelt individ. Dette skyldes at Norge, som Finland også har nogle bevaringsforhold, der gør at skeletmateriale desværre ofte ikke bliver bevaret. Der er dog i de senere år begyndt at dukke en del undervandslokaliteter op, så som Hummervikholmen, som der dog ikke med sikkerhed kan fastslås til at være begravelser (Sellevold, B.J., and Skar, B., 1999). I en hule ved Viste fandt man i 1907 en jordfæstegrav med en ung mand placeret i siddende stilling. Der var ingen gravgaver medgivet. Graven er blevet C14-dateret til mellem Mesolitikum (Bang- Andersen, S., 1983; Grünberg, J.M., 2000b; Hufthammer, A.K. and Meiklejohn,C., 1986) Polen Fra Polen er tre lokaliteter med sammenlagt syv individer valgt til at indgå i studiet. Enkeltgraven fra Janisławice blev opdaget i 1936 og er et klassisk fund indenfor Polsk arkæologi. Den gravlagte er en voksen mand, som er blevet placeret i siddende stilling. Graven indeholdt okker og var rigt udstyret med gravgaver, heriblandt en del 30

31 flintgenstande, gennemborede dyretænder, hjortegevir etc.. Graven er C14-dateret til mellem Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). Gravpladsen ved Mszano blev fundet i 1987 og er kendetegnet ved at gravene først har været jordfæstet og senere er blevet brændt i jordfæstegraven. De vil i studiet blive henvist til, som brandgrave. Der blev fundet tre grave, hvoraf en var en dobbeltgrav (en fjerde grav blev observeret, den var dog så ødelagt og er derfor ikke medtaget). Grundet bevaringsforholdende, så indeholdt ikke alle grave skeletmateriale. Dobbeltgraven indeholdt en voksen kvinde liggende i hocker og et 2-3 år gammelt barn, hvor positionen er ukendt. I den ene garv kunne der erkendes et barn, hvor kropsstillingen er ukendt og i den anden manglede skeletmateriale, men det formodes at den gravlagte var placeret i siddende hocker. Der blev observeret tegn på trækonstruktioner samt okker og gravgods i alle gravene. Gravene er C14-dateret til tidlig Mesolitikum (Marciniak, M., 1993; Grünberg, J.M., 2000b ;Schild, R., 1996; Sulgostowska, Z., 1996, 2003,2006) De to brandgrave fra Wieliszew blev fundet mellem 1959 og 1963 i overfladen på et stort bopladsområde. Skeletmaterialet har en høj fragmenteringsgrad og dertil er ingen gravgaver observeret. Gravene er dateret til tidlig Mesolitikum ud fra deres kontekst (Grünberg, J.M., 2000b). Materialet fra Polen viser både jordfæstegrave, traditionelle brandgrave samt jordfæstegrave, der efter jordfæstelsen er blevet kremeret. Positionen af den gravlagte varierer fra siddende stilling, til hocker og til siddende hocker. De fleste grave indeholdt okker samt havde fået medgivet gravgaver og, dertil kunne der observeres trækonstruktioner i flere grave Rusland Fra Rusland er valgt syv lokaliteter med sammenlagt syvoghalvtreds individer. Som med Finland så findes der områder i Rusland, hvor organisk materiale desværre ikke bevares for eftertiden. Det vil blive nævnt, hvis skeletmateriale ikke er blevet bevaret. Lokaliteten Ažep-Navolok blev fundet i Her er tale om en formodet jordfæstegrav med et enkelt gravlagt individ. Den gravlagte har fået gravgaver med sig i form af skiffer og kvarts. Graven er typologisk dateret til at stamme fra Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). 31

32 Gravpladsen med enkeltgrave ved Černaja Guba I blev opdaget i Ingen af gravene havde bevaret skeletmateriale, men det er sandsynligvis jordfæstegrave. Alle grave indeholdt okker samt havde gravudstyr. På baggrund af det er gravpladsen blevet dateret til Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). I 1964 blev graven ved Černaja Guba opdaget. Der er som ved de forrige lokaliteter formodentlig tale om en jordfæstegrav, hvor den gravlagte har fået gravgaver med sig i form af skiffer og kvarts. Graven er typologisk dateret til Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). Gravpladsen Olenij Ostrov beliggende på en ø blev fundet i 1917 og udgravet mellem 1936 og Der er hidtil fundet 141 jordfæstegrave med omkring 177 individer, men det er estimeret at der på pladsen har været over firehundred begravelser. Fire grave har især tiltrukket sig opmærksomhed, da de gravlagte er begravet vertikalt og man tolket disse til shamangrave. Her er dog kun medtaget grave, der blevet C14-dateret, hvilket drejer sig om seksogtyve individer, fordelt på femten enkeltgrave, fire dobbeltgrave og en fællesgrav. Alle de gravlagte lå i udstrakt rygleje, undtagen i en grav, hvor den gravlagte var placeret i siddende position. Af individerne kunne tre bestemmes til at være børn, et var spædbarn, tre var unge kvinder, otte var unge mænd, fire var voksne kvinder, fem var voksne mænd, en var en ældre kvinde og, dertil et individ, der ikke kunne identificeres nærmere. Næsten alle grave indeholdt okker og gravgaver, som for eksempel: flint, skiffer, kvarts og knogleredskaber, gennemborede dyretænder, dyreknogler og sten. Gravene er C14- dateret til Kunda kultur (Arne, T.J., 1942; Dolukhanov, P., 2008; Grünberg, J.M., 2000b; O Shea, J. and Zvelebil, M., 1984; Oshibkina, S.V., 1989; Price, T.D., 1989; Price, T.D. and Jacobs, K., 1990; Sulgostowska, Z., 1996, 2003,2006). Orov-Navolok I blev fundet i 1964 og her er tale om en enkeltgrav med gravgaver i skiffer og kvarts. Lokaliteten ligger tæt ved gravpladsen Černaja Guba I og er dateret til Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). Ved Popovo blev der i 1929 opdaget en gravplads med syv enkeltgrave, hvoraf tre kunne bestemmes til at være af mandlig karakter, en kvindelig, et barn samt to ubestemt bare. Fem af individerne lå i udstrakt rygleje, en lå udstrakt på maven og en kunne ikke bestemmes. Alle grave var bestrøget med okker og havde vedlagt gravgaver og dertil var 32

33 der rituelle gruber med dyretænder og- knogler, kul, flint etc. i forbindelse med alle grave. I en grube relateret til grav 139 var der blevet nedlagt en hund. Gravene er C14-dateret til Veretye kultur/kunda-maglemosekultur (Grünberg, J.M., 2000b; Sulgostowska, Z., 1996, 2003,2006). I 1968 blev gravpladsen med enkeltgrave ved Sjamozerskij II fundet. Der er formodentlig tale om tretten jordfæstegrave, hvor alle grave indeholdt okker. Grav 140, samt 142 til 147 havde gravgaver, hvilket ikke kunne påvises i grav 141 samt 148 til 152. Gravpladsen er typologisk dateret til at stamme fra Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). I Rusland findes både enkeltgrave samt gravpladser af større eller mindre format. Der er oftest tale om jordfæstegrave, hvor, når det har været muligt at identificere kropsstillingen, så har været tale om udstrakt rygleje. Dog er der også blevet observeret siddende position og udstrakt liggende på maven. Ingen brandgrave optræder i materialet. Næsten alle grave indeholdt okker og det har i flere tilfælde været placeret rituelle gruber i forbindelse med selve jordfæstelsen. I en grube relateret til grav 139 fra Popovo blev der fundet en hund. Der kan ses to tendenser indenfor gravgaverne, hvor den ene gruppe får medgivet genstande af kvarts og skiffer og den anden gruppe har fået genstande af ben, flint, skiffer og kvarts samt dyreknogler og tænder. Kun i fem grave blev der ikke observeret gravgaver. 33

34 Figur 7: Oversigtskort med lokaliteter fra Rusland. N = Sverige Fra Sverige er medtaget ni lokaliteter med i alt toogfyrre individer. Her er også medtaget klassiske eksempler, som Bäckaskog og Skateholm, men også den nyere lokalitet Tågerup er inkluderet. Graven fra Bäckaskog/Barum blev fundet i 1939 og har været et af de mest omdiskuterede grave i Svensk Arkæologi. Man ved nu, at det drejer sig om en voksen kvinde, som var placeret i siddende i hocker med to ben redskaber (den ene en såkaldt flintægget fuglepil?) medgivet. Graven er C14-dateret til sen Maglemosekultur eller tidlig Kongemosekultur (Althin, C.-A., 1951;Gejvall, N.-G., 1970; Hansen, F., 1941; Rydbeck, O., 1950; Sten, S. et al., 2000). De tre jordfæstegrave fra Kams på Gotland blev opdaget i Det drejer sig om tre individer, hvoraf en var en ældre mand, den anden en voksen mand, mens den sidste kunne identificeres til at være af kvindelig karakter. De to gravlagte mænd var placeret i siddende hocker, mens det for den kvindelige individ er ukendt (det virker dog ikke 34

35 usandsynligt at kvinden også har været placeret i siddende hocker). Kun én grav (156) blev fundet med gravgaver, i form af grønstensøkser- og mejsler, in situ, mens det ved de to andre grave var ude af kontekst og derfor diskuterbart. Gravene er dateret til Kongemose kultur på bagrund af C14-datering og typologi(althin, C.-A., 1951; Arwidsson, G., 1949; Gejvall, N.-G., 1949; Rydbeck, O., 1950). I 1935 ved Segebro under udgravningen af en boplads stødte man på tre formodet jordfæstegrave uden bevaret skeletmateriale. Alle tre grave havde gravgods, mens man i en af gravene fandt okker. Gravene er C14-dateret til Kongemosekultur ud fra den omkringliggende boplads (Grünberg, J.M., 2000b; Larsson, L., 1982b). Gravpladsen Skateholm II blev opdaget i 1981 og har siden været undersøgt mange gange. Skateholm II er en del af det gravkompleks, som også indbefatter Skateholm I og Skateholm III, men er lidt ældre end de to andre pladser. Gravpladsen består af atten enkeltgrave og to dobbeltgrave, hvoraf de nitten er jordfæste og én enkelt er brandgrav. Dertil er der også begravet hunde, både som decideret individuel hundebegravelse og, som nedlagt i grave. Kropsstillingen fordeler sig således at femten individer ligger i udstrakt rygleje, tre i siddende hocker, en i liggende hocker, fire i siddende position og dertil så brandgraven. De gravlagte kunne identificeres til fire børn, tre ældre kvinder, to ældre mænd, syv voksne mænd og seks voksne kvinder. I elleve grave kunne der konstateres okker, mens der er i de fleste grave, undtagen fire grave, var gravgaver nedlagt. Gravgodset kunne tage form af flint og ben genstande, gennemborede dyretænder samt dyreknogler. Boppladsmateriale omkring gravpladsen er C14-dateret til sen Kongemosekultur eller ældre Ertebøllekultur (Grünberg, J.M., 2000b; Larsson, L., 1982a, 1988, 1989a, 1989b,1990,1996,2004; Persson, O. and Persson, E., 1988). De to enkeltgrave fra Stångenäs blev opdaget allerede i Der er tale om jordfæstegrave, hvor de gravlagte lå i udstrakt rygleje. Det ene individ er en voksen mand, mens det andet individ ikke kunne identificeres nærmere. Gravene er vurderet til at stamme fra Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). Ved Stora Bjärs på Gotland blev der i 1953 fundet en jordfæstegrav, som indeholdt en voksen mand placeret i liggende hocker. Den gravlagte havde fået gevirtakker og flintafslag, som er blevet tolket til muligvis at stamme fra en enægget fuglepil. Da individet viser tegn på vold, så kan det ikke afgøres om flintartefakterne er gravgaver eller er rester 35

36 fra projektilerne. Gravgruben er blevet forstyrret i Bronzealderen og var derfor dårligt bevaret. Graven er vurderet til at stamme fra mellem Mesolitikum, men kan måske være ældre (Arwidsson, G., 1979; Gejvall, N.-G., 1979; Rydbeck, O., 1950). Gravpladsen ved Tågerup med fem enkeltgrave og en dobbeltgrav blev opdaget i I fire af enkeltgravene samt i dobbeltgraven var den gravlagte placeret i udstrakt rygleje, mens det sidste individ var placeret i liggende hocker (her er tale om grav 191, som er blevet dateret til tidlig Ertebøllekultur). Der er tale om to voksne mænd, to voksne kvinder, to børn samt en ældre kvinde. Alle grave indeholdt gravgaver, som dyreknogler, ben redskaber, dyretænder og flintgenstande, mens der kun blev observeret okker i tre af gravene. Det er muligt at flere af de gravlagte har været indsvøbt, da de blev begravet. Gravpladsen har fungeret fra Kongemosekultur til tidlig Ertebøllekultur (Ahlström, T., 2001, 2003; Karsten, P. and Knarrström, B., 2001a-b,2003; Kjällquist, M., 2001.). I 1903 ved Österöd stødte man på jordfæstegraven af en ældre kvinde placeret i siddende stilling. Der er ikke blevet observeret nogen form for gravgaver eller okker. Graven er blevet C14- dateret til tidlig Mesolitikum (Sjögren, K.-G. and Ahlström, T.,2007). Dobbeltgraven med en mand og formodentlig en kvinde fra Uleberg blev opdaget i De var begge placeret i siddende hocker. Graven var omgivet af en del sten og rester efter træ, hvilket er blevet tolket til, at der formodentlig har været en sten og trækonstruktion, som har omgivet de gravlagte. Intet gravgods eller okker er blevet observeret. De er blevet C14-dateret til mellem Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b; Rydbeck, O., 1950). Materialet fra Sverige er generelt kendetegnet ved at, der er tale om jordfæstegrave (kun grav 179 var en brandgrav), som både kan optræde i form af enkeltgrave og dobbeltgrave. Den dominerende kropsstilling er udstrakt rygleje, men også siddende hocker og siddende position ses i flere grave. I langt de fleste grave blev der rapporteret gravgaver og femten af gravene indeholdt okker. I fire af gravene (grav 167,169/170 og 177) var der nedlagt en hund i graven, mens der i andre tilfælde er blevet observeret sten-og trækonstruktioner samt at den gravlagte har været indsvøbt. 36

37 Figur 8: Oversigtskort med lokaliteter fra Sverige. N = Tyskland Fire lokaliteter med sammenlagt syv individer er valgt til studiet. Det relativt lave antal skyldes, at kun lokaliteter fra den Nordøstlige del af Tyskland er af interesse for anvendelse i studiet. Lokaliteten Berlin-Schmöckwitz, der blev fundet i 1925, er en ret speciel plads. Her er nemlig tale om sekundærbegravelser i hvert fald i to af gravene, mens de sidste to eventuelt er jordfæstegrave, men grundet dårlig bevaring kan det ikke beskrives nærmere. Der er skeletmateriale efter tre individer, hvoraf en mand og et barn kunne identificeres. En grav indeholdt okker. Gravene er C14-dateret til mellem Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). I 1955 blev enkeltgraven ved Kolberg fundet. Der er tale om en jordfæstegrav af en kvinde, der var placeret i siddende hocker. Graven er C14-dateret til sen Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). 37

38 Enkeltgraven fra Rothenklempenow blev opdaget i Der tale om en jordfæstegrav af en ældre kvinde gravlagt i siddende hocker. Det er ikke oplyst om der fandtes gravgaver eller anden information. Graven er C14-dateret baggrund af kul fra det omkringliggende bopladsmateriale og dateret til tidlig Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). Jordfæstegraven fra Steinhagen, der blev fundet i 1986, indeholdt fragmenteret og dårligt bevaret skeletmateriale en mand. Den gravlagte havde fået en halskæde af dyretænder med sig i graven. Graven er C14-dateret til mellem Mesolitikum (Grünberg, J.M., 2000b). De tre sidstnævnte lokaliteter har det til fælles at der er tale om jordfæstegrave af en enkelt gravlagt, der i to af tilfældene er placeret i siddende hocker. Graven fra Steinhagen var så dårlig bevaret at den gravlagtes position ikke kan bestemmes (Det virker dog ikke usandsynligt at der her også er tale om siddende hocker). Berlin-Schmöckwitz er speciel, da der er tale om sekundærbegravelser og kan derfor virke noget afvigende. 5.2 Kildekritik Med et så differentieret materiale i tid og rum, så det også nødvendigt at have in mente at ikke alle udgravninger samt udgravningsrapporter er udført efter samme princip eller overbevisning. Der arbejdes med lande, som har været hårdt ramt af krig (her specielt Tyskland samt flere af landene fra Østeuropa) og dette kan helt sikkert have haft betydning for antallet af fund, samt eventuel senere forsvinden af materiale. Som man også kan se i figur 9, så er langt de fleste lokaliteter fundet mellem 1901 og Mange udgravninger fra især før 1960 erne er blevet registreret på en måde, som man ikke ville gøre i dag, men på trods af det, så kan materialet godt bruges, hvis man er opmærksom på det og tager højde for det i analysen. Et kritikpunkt er helt sikkert at studiet læner sig så meget op ad, og tager udgangspunkt i Judith Grünbergs afhandling fra Dette er dog valgt, da bogen er den nyeste, der sammenstiller og behandler grave fra hele Europa. Der forekommer enkelte fejl og for gammel information i bogen, men grundlæggende er det et godt stykke arbejde, som sagtnes kan anvendes med omtanke. Desuden er meget litteratur omhandlende de Østeuropæiske lokaliteter ikke oversat, og det har ikke tidsmæssigt har været muligt at afhjælpe det problem. Der er derfor i disse tilfælde ikke henvist til litteratur på originalsproget, men til Grünberg (2000), hvor 38

39 litteraturhenvisninger til originalmaterialet dog er at finde. Dette er naturligvis en svaghed, da der nemt kan opstå fejl, men det er forsøgt opvejet ved at læse en omfattende litteratur samt eftertjekke materialet, hvor det har været muligt. Fælles for flere af lokaliteterne fra især Rusland, Letland og Litauen er at de indtil for nylig er blevet fortolket som værende Neolitiske. Et eksempel herpå er Olenij Ostrov, der både på grund af sin rigdom samt størrelse blev tolket til at være en Neolitisk gravplads (se eksempelvis. Arne, T.J., 1942). Et andet eksempel er Duonkalnis, som først i 2000 efter C14-datering blev redateret til at være Mesolitisk (Bronk-Ramsey, C. et al., 2000). Der kan derfor forekomme langt flere fund, som er tolket til at være Neolitiske, som egentlig er fra Mesolitikum. Det er problematisk, at bevaringsforholdende for organisk materiale er så dårlige i Finland, Norge og til dels i Rusland, da det skævvrider analysen i relation til disse lande, da et så stort antal kommer til at blive betegnet ukendt. Det man også skal have in mente er, at materialet ikke er repræsentativt, idet der selektivt er blevet valgt grave. For eksempel, så kunne antallet af grave fra Olenij Ostrov og Zvejnieki helt sikkert øges en hel del, hvis grave, dateret ud fra kontekst var blevet inddraget i studiet. Det er dog fravalgt, da gravene ikke nødvendigvis fordeler sig efter et kronologisk mønster på gravpladserne og det derfor medfører en stor usikkerhed Det kan imidlertid undre, at der ikke optræder nogen grave fra Estland og Kaliningrad i dette studie, da begge lande ligger ud til Østersøen, var landfaste og dermed beboelige. Dette bunder dog i at det der ikke, hvad forfatteren har kunnet finde frem til, forefindes nogle grave dateret til Mesolitikum i disse områder. Der findes megen litteratur om Mesolitiske bopladser, fra især Estland og dertil findes der også en del Neolitiske grave (Kriiska, A., 2003; Kriiska A., Lõugas,L.,et al., 2007). Dette er dog et stort svagpunkt i studiet, da det virker usandsynligt, at der ikke skulle være nogen grave fra disse områder. Det må derfor undersøges nærmere, hvilket har lagt sig udenfor denne opgaves sigte. Det kan også diskuteres, hvorvidt et studie kan gøres på baggrund af materiale, der befinder sig indenfor en periode på flere tusinde år. Men som det også er nævnt tidligere, så forekom Neolitiseringen ikke på samme tid i samtlige lande, og dertil så reagerede de 39

40 også på forskellig vis på selve processen. I dette tilfælde er den lange tidshorisont en force, da et af formålene med dette studie er at undersøge, hvorvidt der er tale om fænomener og tendenser, der er kontinuerlige og kan spores langt tilbage, eller frem i tid og rum. Figur 9: Tabel over fundår af lokaliteter. N = 41. Som man kan se i figur 9, så er langt de fleste lokaliteter fundet i perioden 1901 til 1970, hvorefter antallet det derefter falder drastisk i perioden 1971 til Selvom flere af lokaliteterne, der blev fundet i start 1900 tallet har haft udgravningskampagner op til for nylig, eksempelvis Zvejnieki, så er det problematisk at ud af 41 lokaliteter, så udgør kun tolv fra perioden 1971 til Kun to grave (Joensuu Rahakangas 1 (31) fra Finland og Hammelev (10) fra Danmark) blev fundet i intervallet , hvilket svarer til 5 % af gravene. Problematikken, hvorfor så få ældre stenalders lokaliteter bliver fundet under forundersøgelserne er også nævnt af Berit Valentin Eriksen (2006), der henviser til at det er selve metodikken, der er fejlslagen og, at det ikke bare er et Dansk problem, men et problemkompleks, der kan henføres til hele Nordeuropa. 40

41 6 Resultater I det følgende afsnit vil resultaterne fra korrespondensanalyserne blive præsenteret og derefter vil en sammenstilling af datamaterialet blive gennemgået. Der vil være tale om ganske almindelig procentfordeling samt tabeller til at visuelt illustrere, hvordan materialet fordeler sig på forskellige kategorier. 6.1 Korrespondensanalyserne Her følger en gennemgang af resultaterne udført på baggrund af korrespondensanalyserne. Først vil en analyse (analyse 1) med alle lande, hvor tre (fire) grupperinger kan udpeges og vil blive gennemgået. Derefter vil en analyse (analyse 2) fokusere på alle lokaliteter fra Rusland samt en analyse (analyse 3) kun med Olenij Ostrov og Popovo. Til sidst vil en analyse (analyse 4) med Danmark, Letland, Litauen og Sverige blive præsenteret. I analyse 1 med alle lande, er variablen multiple grave fjernet og dermed er følgende grave udgået: Berlin-Schmöckwitz (48-51), Vedbæk (23-27), Zvejnieki (70-73) og Olenij Ostrov ( ). Dette er gjort, da variablen multiple grave kom til at optræde, som outlier og forstyrrede det overordnede billede. Dertil er følgende variabler fjernet, da de ikke lever op til minimumsgrænsen: Other (gravform), rav, fugleknogler, bæverknogler, vildsvin knogler, kronhjort knogler, uroksetænder, bearbejdet hjortetak, skiffer huggeblok, brændt flint, flint huggeblok, voksen og ung voksen Analyse 1 alle lande Cluster I Her kan man se en klynge af grave fra Rusland (Olenij Ostrov og Popovo), Sverige (Tågerup, Skateholm II), Letland (Zvejnieki), samt en enkelt grav fra Danmark (Bloksbjerg). Hvad man her kan se her er at de variabler, der er i relation til gravene er: bævertænder, hundetænder, elgtænder, rådyrtænder, kronhjortetænder, vildsvin tænder, 41

42 rådyr knogler, bearbejdet dyreknogle, hjortetak, hoved orienteret N-NØ og V-SV, unge kvinder og unge mænd, hunde samt den gravlagte i siddende position eller i udstrakt rygleje. Dette felt er det der ligger tættest på midten og dermed, de mest generelle tendenser. Det er også her at den største variation af variabler findes, men det kan måske også skyldes, at gravene arkæologisk er godt beskrevet og registreret, hvilket giver et mere nuanceret spredning. Cluster II I dette felt optræder alle grave fra Finland undtagen grav 31 fra Joensuu Rahakangas 1, en del Danske og Russiske grave samt nogle enkelte fra Letland og Polen. Variabler der knytter sig til gravene er: ukendt orientering af hoved og grav, ukendt position eller anden position af den gravlagte, ukendt køn og alder samt ingen gravgaver. Det der er afgørende for at der dannes en gruppe her, er at disse grave alle har det til fælles at der findes sparsomt med information, hvilket ikke behøver at være rituelt betinget, men kan være bevaringsmæssige og/eller udgravningstekniske forhold. Cluster III Det der er kendetegnende for dette felt er at her kun optræder Russisk materiale og kun fra de to lokaliteter Orov-Navolok I og Sjamozerskij II. Her knytter følgende variabler sig til gravene: brændte dyreknogler, sten, bearbejdet skiffer, afslag og flækker af skiffer og kvarts, hvæssesten, andre genstande af flint og kvarts samt en NV-SØ/NNV-SSØ orientering af gravene. (Cluster IV) Det kan diskuteres om man decideret kan tale om et selvstændigt cluster her, derfor er overskriften sat i parentes og cirkelmarkeringen er lavet med mindre størrelse på figuren (figur 10), men bliver stadigvæk gennemgået. Her finder man dobbeltgraven (193/194) fra Uleberg og grav 191 fra Tågerup i Sverige samt grav 52 fra Kolberg og grav 53 fra 42

43 Rothenklempenow i Tyskland. I de fire grave har den gravlagte været placeret i siddende hocker eller liggende hocker. Figur 10: Korrespondensanalyse af grave fra Østersøområdet. N = 178. Tegnforklaring: Rødt kors = Danmark (1-29), Marinblå firkant = Finland (30-47), Grønt X = Tyskland (48-54), Pink firkant = Letland (55-76), Skrig blå trekant = Litauen (77-87), Mørkerød = Norge (88), Lilla cirkel = Polen (89-95), Grøn/turkis oval = Rusland (96-152), Skrig grøn firkant = Sverige ( ). Uden Berlin-Schmöckwitz (48-51), Vedbæk (23-27), Zvejnieki (70-73) og Olenij Ostrov ( ). Sammenfattende kan man udlede, at der findes tre markante klynger, nemlig cluster I, cluster II og cluster III, hvor variablerne er så forskellige at der kan tales om forskelligartede tendenser. Den sidste gruppering cluster IV kan måske kaldes for en undergruppering, da der her optræder visse selvstændige træk, men ikke så tydeligt at der tale om en decideret tendens, idet den er placeret for tæt mod midtaksen. Den mest generele tendens er en jordfæstet enkeltgrav, som er blevet strøget med okker og, hvor gravens orientering er N-S/S-N vendt. Der er placeret en stor klynge grave omkring midtaksen, som henviser til den generelle og homogene tendens, men samtidig fremkommer tre markante og hetrogene klynger i analysen. Gravene fremviser altså allerede i analyse 1, at dødebehandlingen i Østersøområdet både rummer homogene og hetrogene træk. 43

44 For at undersøge dette nærmere bearbejder analyse 2 det Russiske materiale. Figur 11: Korrespondensanalyse over grave fra Østersøområdet med variabler. N = 178. Tegnforklaring: Rødt kors = Danmark (1-29), Marinblå firkant = Finland (30-47), Grønt X = Tyskland (48-54), Pink firkant = Letland (55-76), Skrig blå trekant = Litauen (77-87), Mørkerød = Norge (88), Lilla cirkel = Polen (89-95), Grøn/turkis oval = Rusland (96-152), Skrig grøn firkant = Sverige ( ). Uden Berlin-Schmöckwitz (48-51), Vedbæk (23-27), Zvejnieki (70-73) og Olenij Ostrov ( ) Analyse 2 Rusland I analyse 1 med alle landene kunne en todeling af det Russiske materiale udskilles. For at efterprøve om denne tendens også findes, hvis det kun er Russisk materiale, der analyseres, så blev en selvstændig korrespondensanalyse for Rusland kørt. 44

45 Figur 12: Korrespondensanalyse af gravene fra Rusland. N = 54. Tegnforklaring: Mørkeblå firkant = Ažep-Navolok, turkis trekant = Černaja Guba I, Lilla cirkel = Černaja Guba, Rødt kryds = Olenij Ostrov, Turkis/grøn oval = Orov-Navolok I, lysegrøn firkant = Popovo, pink firkant = Sjamozerskij II. Variabler frataget: cremation, other grave form, infant, young adult, adult, senile M, senile F, orienteering: N-S/S-N, head E-EN, sitting position, sitting hocker, supine hocker, other position, dog, flint chopping block, burnt flint, flint core, antler, red-roe-boar-elk-dog and other animal teeth, roe-red-boar and beaver bones, amber, multiple grave and grave Cluster 1 Denne klynge indeholder grave fra: Ažep-Navolok, Černaja Guba, Černaja Guba I, Orov- Navolok I og Sjamozerskij II. Variablerne der knytter sig til disse grave, er brændte dyreknogler, sten, bearbejdet skiffer, afslag og flækker af skiffer og kvarts, skiffer huggeblok, hvæssesten, andre genstande af flint og kvarts samt en NV-SØ/NNV-SSØ orientering af gravene. Cluster II Består af gravene fra Popovo og Olenij Ostrov og her kunne to tendenser spores med samtlige grave fra Popovo, samt nogle grave fra Olenij Ostrov. Dette korresponderer godt med cluster I og cluster II, fra analyse 1 med alle landene, hvor de to tendenser også 45

46 kunne udskilles. De to tendenser vil blive behandlet nedenfor, som Cluster IIa og Cluster IIb. Cluster IIa Denne klynge består af gravene fra Popovo og nogle grave fra Olenij Ostrov (106,107,108, 109,117,118,119,121,124,125,127 og 129). Variablerne der relaterer til disse grave er: dyreknogler, bearbejdet dyreknogler, elgtænder, bævertænder, fiskeknogler, dobbeltgrav, unge kvinder, børn, udstrakt rygleje og hovedet N-NØ og NV og gravens orientering SV- NØ/ØNØ-VSV. Cluster IIb Her findes de resterende grave fra Olenij Ostrov (110,114, 115,116,120,122,123,128,130 og 131) og variablerne der knytter sig hertil er: bjørnetænder, skiffer klinge, flint kniv, harpun af knogle, pilespids af knogle, redskaber af knogle, flint pilespidser og mikrolitter, andre flintredskaber, hovedet orienteret V-SV, unge mænd og voksne mænd. Figur 13: Korrespondensanalyse af gravene fra Rusland med variabler. N = 54. Tegnforklaring: Mørkeblå firkant = Ažep-Navolok, turkis trekant = Černaja Guba I, Lilla cirkel = Černaja Guba, Rødt kryds = Olenij Ostrov, Turkis/grøn oval = Orov-Navolok I, lysegrøn firkant = Popovo, pink firkant = Sjamozerskij II. 46

47 Variabler frataget: cremation, other grave form, infant, young adult, adult, senile M, senile F, orienteering: N-S/S-N, head E-EN, sitting position, sitting hocker, supine hocker, other position, dog, flint chopping block, burnt flint, flint core, antler, red-roe-boar-elk-dog and other animal teeth, roe-red-boar and beaver bones, amber, multiple grave and grave Analyse 3 Olenij Ostrov og Popovo For at undersøge, hvorvidt denne todeling af materialet vil blive endnu tydeligere, så er der lavet en analyse med Popovo og Olenij Ostrov, hvor de er delt op efter grupperingen fra analyse 2. Figur 14: Korrespondensanalyse over gravene fra Olenij Ostrov og Popovo. N = 30. Tegnforklaring: Rødt kryds = Popovo og grav: 106,107,108, 109,117,118,119,121,124,125,127 og 129 fra Olenij Ostrov. Blå firkant = grav: 110,114, 115,116,120,122,123,128,130 og 131 fra Olenij Ostrov. Bemærk, at fællesgrav ikke er medtaget. Variabler frataget: multiple grave, grave , cremation, other grave form, infant, adult, senile F, senile M, adult F, orientation N-S/S-N, head E-EN, sitting hocker, supine hocker, sitting position, other position, unknown position, dog, flint chopping block, burnt flint, flint core, other flint tools, quartz flake, quartz other, slate flake/piece, slate 47

48 processed, whetstone, stones, antlers, antler processed, wild boar-red deer-roe deer- auroch, dog and other animal teeth, animal bones cremated, roe deer-red deer-wild boarbeaver and bird bones and amber. Udfra resultaterne fra analyse 2 kan det se ud som, at cluster IIa og cluster IIb er releteret til køn. Cluster IIa skulle dermed være et udtryk for attributter der var relaterede til kvinder og børn, mens cluster IIb skulle forbindes til mænd. Denne tese kan tildels også underbygges af materialet. Af de atten grave, som skulle være relaterede til kvinder og børn, var syv kvinder, fire mænd, seks børn og én ukendt og det vil sige over halvdelen. For de ti grave, der udgør cluster IIb viste det sig, at alle de gravlagte individer var mænd! Det skal dog påpeges at to af de gravlagte fra Popovo var mænd (135 og 133), men de faldt stadig under cluster IIa. Korrespondensanalyse 3 harmonerer fint med korrespondensanalyse 2, og viser at der kan spores to tendenser i materialet (se figur 14). De variabler, som samler sig i cluster IIa, det som i så fald skulle være kvindeligt er: fiskeknogler, generelt dyreknogler, bævertænder og økse. I cluster IIb, som skal være mandligt findes: bjørnetænder, flint kniv, skiffer klinge, harpun af knogle, pilespids af knogle, redskaber af knogle, mikrolitter og pilespidser. Hvorvidt disse variabler kan siges at være decideret kønsrelaterede kan diskuteres især i forhold til cluster IIa, som ikke umiddelbart virker specielt kønsspecifikt, mens man for IIb måske godt kan argumentere for at der kan være tale om mandlige attributter, men her må undersøges meget mere på området før det kan beskræftiges. Dette kan muligvis også indikere, at der udover at være en eventuelt kønsrelateret tendens knyttet til cluster IIb, derudover findes to forskellige traditioner på de to gravpladser Popovo og Olenij Ostrov. 48

49 For at se om det er tilfældet, så blev C14-dateringer af gravene fra de to grupperinger jævnført (se figur 27). Gravene fra cluster IIa er dateret til tidsintervallet 6000 calbc til 5000 calbc med en dragning mere mod 5000 calbc. En enkelt grav (124) er noget ældre end de andre og er dateret til intervallet 7000 calbc til 6000 calbc. Gravene fra cluster IIb er noget mere spredt, men med flere grave der placerer sig i intervallet 6000 calbc til 5000 calbc med en placering omkring 6000 calbc. Dog ligger grav 122 fra Olenij Ostrov i intervallet 9500 calbc til 9000 calbc. Gravene fra Popovo er i den ældre ende med grav 133 og 135 der daterer til omkring 9000 calbc, mens grav 138 er yngre og ligger i intervallet 7000 calbc til 6000 calbc. Det man kan udlede er, at gravene fra cluster IIa centraliserer sig omkring tidsintervallet 6000 calbc til 5000 calbc, hvilket flere af gravene fra cluster IIb også gør, men her findes også nogle markant ældre grave, som ligger i intervallet 9500 calbc til 7000 calbc. De ældre grave kommer både fra Olenij Ostrov og Popovo, men desværre er resultatet ikke entydigt, så om der er tale om to forskellige traditioner må fremtidige studier af mere detaljeret grad vise. Efterprøvningen af det Russiske materiale, for at se om tendensen kunne spores, tydeliggjorde klart mønsteret med en todeling af gravene. Dertil kunne der ses to tendenser indenfor cluster II, hvor Popovo og nogle grave fra Olenij Ostrov grupperede sig, mens resten af gravene fra Olenij Ostrov optrådte i en anden klynge. Den markante todeling af det Russiske materiale er interessant, da det er forskellige variabler, der knytter sig til de to grupperinger. Desværre er ingen af gravene fra cluster I C14-dateret, hvilket ellers ville være interessant, så man kunne undersøge, hvorvidt der er tale om to forskellige traditioner eller om det bunder i tidsmæssige og/eller bevaringsmæssige faktorer. Et andet interrasant aspekt er, at der i Rusland slet ikke optræder nogle brandgrave. Knogler eller tænder fra vildsvin, kronhjort og rådyr er heller ikke blevet konstateret. Det 49

50 sidstnævnte passer dog fint sammen med, at der i Rusland i længere tid var en Boreal flora og fauna (Zvelebil, M., 2008) Analyse 4 Danmark, Letland, Litauen og Sverige Fra analysen med alle lande kunne der observeres en Sydskandinavisk og Baltisk relation, der koncentrerede sig om midt aksen. For at efterprøve denne tese, så er der lavet en selvstændig korrespondensanalyse med disse lande. Figur 15: Korrespondensanalyse af grave fra Danmark, Letland, Litauen og Sverige. Tegnforklaring: Rødt kryds = Danmark, pink firkant = Letland, turkis trekant = Litauen og grøn firkant = Sverige. Variabler frataget: Other grave form, young adult, head: NW, other position, flint knife, flint chopping block, burnt flint, other flint tools, quartz flake, slate processed, slate blade, slate flake/piece, slate chopping block, whetstone, antler processed, bone harpoon, auroch teeth, beaver teeth, bear teeth, red-beaver-bird and boar bones, animal bones processed, amber, young adult F, Multiple grave, graves and Cluster I Denne klynge består først og fremmest af grave fra Danmark, og så nogle enkelte Svenske og Baltiske. De variabler, som kan i sammenhæng her er: ukendt position, ingen 50

51 gravgaver, ukendt køn og alder, ukendt orientering af hoved af gravlagte og ukendt orientering af grav. Denne klynge modsvarer nogenlunde grupperingen cluster III fra analyse 1, hvor alle lande var inkluderet. Cluster II I denne gruppe udgøres majoriteten af Svenske grave, og tre Lettiske og en enkelt Dansk. Her udgøres variablerne af: flint afslag/stykke, hjortetak, kvarts redskaber, siddende position, hovedet i en Ø-ØN eller S-SØ retning og graven orienteret N-S/S-N eller NV- SØ/NNV-SSØ. I analyse 1 placerede disse grave sig også nogenlunde til disse variabler med en svag dragning mod midt aksen. Cluster III Her findes fem grave fra Zvejnieki (58, 62,63,64 og 66), som udgør deres egen klynge. De variabler de knytter sig til er: rådyrknogler, andre dyretænder, voksne kvinder, dobbeltgrav og graven orienteret ØV/Ø-V/V-Ø. At disse grave udskiller sig så markant skyldes at de har næsten identisk gravgods. I analyse 1 var de mere relateret til den samme gruppering, som gravene fra klyngen ovenfor var, og var mere centreret om midten. Fra analysen kunne der udskilles tre tendenser, som alle fint modsvarer de grupperinger, der kunne observeres i analyse 1, hvor alle lande var inkluderet. Centreret omkring midt aksen finder man ikke overraskende variabler, som: enkeltgrav, jordfæste, okker, økse, flint klinge, siddende hocker, udstrakt rygleje, børn, hunde, unge mænd og voksne mænd. Det kan se ud som om, at der især mellem Sverige og de Baltiske lande findes en relation, hvor der korrelation mellem en del variabler General sammenfatning Som analyse 1 illustrerer, at der nogle fællestræk, som gælder for en stor del af datamaterialet. Her kunne man se, at de variabler, der går igen for gravene er: okker, jordfæstelse, enkeltgrav, samt en N-S/S-N orientering af graven. Men der kunne samtidig også udpeges nogle klynger, som adskilte sig meget markant, for eksempel cluster II, som 51

52 indeholdt nærmest alle grave fra Finland, samt nogle enkelte fra Danmark og Østeuropa, hvor kendetegnet var at de fleste aspekter af graven var ukendte. Todelingen af det Russiske materiale viste sig, at være endnu tydeligere, da analysen blev lavet kun for Rusland. Her kunne også udskilles to tendenser, som måske er kønsrelaterede og måske også har baggrund i tidsmæssige faktorer, men da dette ikke er entydigt, så må nærmere undersøgelser bekræfte eller afkræfte dette. Derudover så er et andet aspekt, at brandgrave ikke findes i Finland, Letland, Litauen og Rusland (brandgrave fandtes heller ikke i Tyskland og Norge, men her kan man diskutere, hvorvidt det ikke repræsentativt betinget). I Danmark, Sverige og Polen finder man brandgrave, men de Skandinaviske brandgrave har dog et helt andet udtryk end de Polske, hvor der også findes elementer af jordfæstelse i brandgraven. Der kan muligvis være tale om at brandgraven er en Sydskandinavisk fænomen, som også findes i Polen, men forsvinder jo mere Østligt man kommer. Materielt, så dominerede skiffer og kvarts helt klart i grave fra de Østlige lande, selvom her her også forekom flint, men når der optrådte flint, så var det for det meste et decideret redskab og ikke bare et afslag, som var medgivet. I Sydskandinavien samt i Tyskland er det flint der dominerer i gravene, selvom kvarts og skiffer også kan optræde. Det overordnede billede efter samtlige korrespondensanalyser viser at der fandtes en fælles og homogen dødebehandling i Østersøområdet, men der optræder også nogle hetrogene traditioner, som kun optræder i nogle afgrænsede områder. For flere korrespondensanalyser se bilag 3-7, hvor der er lavet flere selvstændige analyser blandt andet er Rusland og Finland jævnført. Disse er ikke beskrevet, men er udført, for at se om de ville underbygge det overordnede billede fra analyse 1, hvilket de generelt også har. 6.2 Gravene Den hyppigst forekommende gravform er jordfæstegraven (92 %), mens kun 8 % dækker over brandgrave og andre gravformer. Det er overraskende, at så mange grave kan henføres til jordfæsteformen, mens brandgrave og andre gravformer er så underrepræsenteret. Det kan dog skyldes at der forekommer gravformer, som ikke 52

53 bevares for eftertiden og vi derfor ikke finder. Der findes flere etnografiske eksempler på, at man har lagt den afdøde ud på jorden til ådselsæderne, eller man har smidt dem i havet (Pearson, P.M., 1999). Desuden er findes der varierende former for, hvordan selve kremeringen af den afdøde foregår, til eksempel kan ligbålet være placeret på jorden, men kan også foregå i en grube. Det kan også ske, at kremeringen foregår ét sted og skeletresterne så bliver gravet ned et andet sted, enten med eller uden beholder. Der er stor forskel på, hvordan skeletresterne bliver bevaret alt efter processen, men det er eksempelvis svært udgravningsmæssigt at erkende en brandgrav, hvis kremeringen er foregået et andet sted og skeletresterne ikke har været i nogen form for beholder (bl.a. Brothwell, D.R., 1981; Pearson, P.M., 1999). Dertil viser gravene fra Popovo, som både har elementer at jordfæste og brandgravstradition, at der måske kan have forekommet meget mere kompliceret ritualer, og hvor der ikke så skarpt blev skillet mellem jordfæstelse og kremering. Andelen af andre former for grave vil også stige markant, hvis løst skeletmateriale, fundet på bopladser blev inkluderet. Dette vil senere blive behandlet i kapitel 8 og 9. Figur 16: Gravform fordelt på individ i procent. N = 194. Når man kigger på gravtypen, så er det ikke overaskende enkeltgraven, der dominerer i materialet. I 154 tilfælde var der tale om enkeltgrave, mens der kun optrådte tre fællesgrave og fjorten dobbeltgrave. 53

54 Fællesgravene kommer fra Vedbæk (23-27), Zvejnieki (70-73) og Olenij Ostrov ( ) og er altså afstandsmæssigt langt fra hinanden. Der kan sandsynligvis optræde en del flere fællesgrave, når der er tale om brandgrave. Det er svært at gennemgå skeletmateriale der har været udsat for ild, da det bliver meget fragmenteret og derfor er det også sværere at identificere om, der er flere individer i et materiale (Brothwell, D.R., 1981). Der optræder ikke noget markant mønster i, hvem der blev lagt i fællesgravene: fra Vedbæk er det to børn, en voksen mand, en voksen kvinde og en uidentificerbar, mens det fra Zvejnieki er tre voksne og et barn, og fra Olenij Ostrov er det to unge mænd og en voksen kvinde. Kun én (90-91) ud af de fjorten dobbeltgrave var en brandgrav ellers var alle andre jordfæste, men igen her kan det være at det reelle antal har været højere. Der kan spores flere fænomener, når det handler om, hvem der blev nedlagt i dobbeltgravene. For eksempel optrådte korrelationen med to børn, tre gange mens der seks gange optrådte relationen med et barn og et voksent individ (to gange med mænd og fire gange med kvinder). I to tilfælde var mand og kvinde nedlagt sammen. Figur 17: Gravtype fordelt på individ i procent. N =

55 6.3 Orientering af grave Gravenes orientering var ikke entydig og dertil skal det siges at, i 42 % af tilfældene var orienteringen ukendt. Dog skal det bemærkes, at 20 % af gravene havde en SV- NØ/ØNØ-VSV orientering og 16 % af gravene havde en ØV/Ø-V/V-Ø orientering. Figur 18: Orientering af grave fordelt på individ i procent. N = 194. Figur 19: Orientering af hoved i grav fordelt på individ i procent. N = 194. I 66 % af tilfældene kunne orienteringen af hovedet ikke bestemmes og, det er kun orienteringen V-SV med 11 %, der kan give en idé om, at man har haft fortrukne blikretninger. At det er så stor en andel, der er ukendte beror nok på, at i relativt mange af gravene var skeletmaterialet dårligt bevaret eller meget fragmenteret. 55

56 6.4 Kropsstilling I datamaterialet forekommer varierende former for, hvordan individet er placeret i graven og overraskende nok så kunne stillingen konstateres hos 115 individer ud af 194. Det vil sige i 59 % af tilfældene. Den dominerende stilling er udstrakt rygleje (42 %) med forskellig anbringelse af overekstremiteterne, dog oftest anbragt ned langs kroppen. Udstrakt rygleje forekom i næsten alle lande og, både i grave med mænd og kvinder, børn og ældre og i enkeltgrave, som i dobbeltgrave. På Zvejnieki var sytten ud af toogtyve lagt i udstrakt rygleje og på Olenij Ostrov var det femogtyve ud af seksogtyve. Figur 20: Kropsstilling fordelt på antal individ: N = 194. I 17 % af gravene var individet placeret i enten siddende hocker, siddende position, liggende hocker eller anden position, såsom udstrakt liggende på maven. Her er mønsteret ikke så klart, som ved udstrakt rygleje, da visse positioner forekommer oftere i nogle lande end andre. Til eksempel, i Danmark så forekom siddende hocker og siddende stilling slet ikke, mens der kun er et tilfælde af liggende hocker (17), hvilket er en af de yngre grave. Det er i Sverige at den største variation forekommer med seksten grave ud af toogfyrre, der har en af de ovenstående positioner. 56

57 Figur 21: Kropsstilling fordelt på individ i procent. N = Køn og alder Som tidligere nævnt, så er køns - og aldersfordelingen i datamaterialet er ikke repræsentativt for den forhistoriske population, grundet de eventuelle bevaringsmæssige og udgravningstekniske faktorer, der spiller ind, samt dertil, da det er et konstrueret og sammensat materiale. Dette betyder dog ikke, at der ikke kan laves en sammenligning af materialet, som kan give en idé om eventuelle tendenser. Dog er det vigtigt at huske at det Osteologiske paradoks har stor indflydelse på repræsenationen, da de parametre der beskriver den engang levende population ikke kan beskrives nærmere. Problemmet eller paradokset er, at vi kigger på de døde for at kunne sige noget om de engang levende (Lynnerup, N., Bennike, P., et al., 2008). 57

58 Figur 22: Alderskategori fordelt på individ. N = 194. Hvis man kigger på kønsfordelingen sammenlagt, så fordeler det sig således, at børn udgør 14 %, mænd 30 %, kvinder 21 %, og kun 35 % kunne ikke relateres til et køn. Fordelingen mellem mænd, kvinder og børn er nogenlunde ens med en svag overrepræsentation af mænd. Unge mandlige individer fandtes i langt højere grad end unge kvindelige individer og, selv hvis de to uidentificerbare unge individer var kvinder, så er fordelingen meget ulige. Den samme forskel ses ikke, når det er voksne individer, da fordelingen er noget mere jævnbyrdig, mens den for ældre individer er lige. Der findes halvt så mange småbørn, som børn, hvilket nok bunder i, at de er mere tilbøjelige til at forsvinde under en udgravning samt bevares mindre godt end knogler fra et voksnet individ (Brothwell, D.R., 1981). 58

59 Figur 23: Alderskategori fordelt på individ i procent. N = Okker Okker er en naturlig forekommende brun-gul mineralrig jordart (Fe2O3), der befinder sig, hvor jernrigt undergrundsvand bryder jordfladen, som for eksempel ved moser og søer. Når det bliver brændt, så dehydrerer det og opnår derved sin karakteristiske røde farve (Zagorska, I., 2008.). Okker kunne konstateres i 129 grave, det vil sige i 66 % af gravene, men sandsynligvis kan tallet være langt højere, da det virker som en relativt universal tendens, der ikke er begrænset tidmæssigt eller geografisk. Det er fundet i grave fra alle landene, undtagen Norge, men dette kan bero på, at Norge kun er repræsenteret ved én grav. Okker er at finde i datamaterialets ældst dateret grav, grav 122 fra Olenij Ostrov og i den yngste grav, grav 185 fra Tågerup. I 64 af gravene blev der ikke observeret okker, hvilket kan være på grund af at der simpelthen aldrig har været noget, at det ikke er blevet bevaret, eller at det ikke er blevet registreret under udgravningen. Det virker ikke som om, at tilstedeværelsen af okker er kønsspecifikt, da det både optræder i grave med kvinder, mænd og børn. 59

60 Ifølge Zagorska (2008, p. 118), så kunne hun konstatere at på Zvejnieki, så indeholdt grave med børn i ca. 90 % af tilfældene okker. Datamaterialet her er langt mere differentieret, både i geografisk og tidmæssig forstand, men den samme tendens kan spores her. I 88 % (23 ud af 26 grave) af gravene med børn blev der observeret okker. Figur 24: Tilstede/fravær af okker fordelt på køn i procent. N = Gravgaver På trods af den store geografiske spredning, så har det været muligt at finde visse gennemgående tendenser i datamaterialet. Der er blevet erkendt gravgaver i 65 % af gravene. Mængden kan variere fra en enkelt genstand til mange forskellige, fordelt på flere variabler. 60

61 Figur 25: Tilstede/fravær af gravgaver uspecificeret i procent. N = 194. Det ser ud til, at det ikke er kønsrelateret, hvorvidt der er medgivet gravgaver. Der kan måske være en tendens til, at børn generelt har været gravlagt med gravgods, for her er det kun seks individer ud af enogtyve, hvor gravgaver ikke er konstateret. Figur 26: Tilstede/fravær af gravgaver fordelt på køn. N = 194. I 35 % af gravene blev der ikke observeret gravgaver, men den andel kan sandsynligvis formindskes noget, da flere grave ikke er blevet udgravet og registreret på ønskværdig vis. 61

62 Dertil så skal der også tages forbehold for bevaringsforholdende, hvor det kan varierer meget for, hvad der bliver bevaret. I nogle områder af Rusland, Finland og Norge bliver der ikke bevaret organisk materiale, så eventuelle gravgaver af eksempelvis træ, kan have været nedlagt i nogle af de nuværende ellers fundtomme grave, men kan nu ikke observeres. 6.8 Hunde Hunde er blevet konstateret i seks grave, hvoraf én er en dobbeltgrav. De er kun blevet observeret i grave fra Danmark (grav 21 fra Vedbæk) og Sverige (grav 167,169/170, 177 og 180 fra Skateholm II) og, så i et enkelt tilfælde fra Rusland (grav 139 fra Popovo). I Popovo var skeletterne af to hunde nedlagt øverst i en grube, som lå i forbindelse med graven. Gruben indeholdt udover hundene, en hel del dyreknogler, både kremeret og ikke ildspåvirkede, men der var ingen spor af ild i selve gruben. På Skateholm II fandt man både selvstændige hundegrave og hunde, som var blevet nedlagt i graven hos den gravlagte. I dobbeltgraven 169/170 kunne man afgøre at hunden havde fået brækket halsen. På den yngre gravplads Skateholm I er der fundet ni hunde og der er her også både hundebegravelser og hunde nedlagt i grave. På Vedbæk blev hunden ligesom på Popovo fundet uden for graven, i en grube, som formodentlig er relation til graven (Larsson, L., 1989a, 1990a). Det kan dermed konstateres, at hundegrave eller hunde nedlagt i relation til grave, ikke er en universel tendens, der kan spores i materialet. Der kan derimod argumenteres for, at der her er tale om et Sydskandinavisk og noget yngre fænomen. Graven fra Popovo er ikke blevet C14-dateret, så der kan desværre ikke siges noget om denne grav også er af yngre dato. 6.9 C14-dateringer Der optræder 113 prøver i alt, som er blevet kalibreret (figur 27). Visse grave er repræsenteret ved flere prøver, det gælder eksempelvis for Hammelev, hvor der er blevet lavet tre dateringer. Ikke alle lokaliteter er blevet C14-dateret, hvilket gælder for ti af lokaliteterne, nemlig: Haavistonharju og Tuovila fra Finland, Wieliszew fra Polen, Ažep- 62

63 Navolok, Černaja Guba I, Černaja Guba, Orov-Navolok I og Sjamozerskij II fra Rusland, Stora Bjärs og Stångenäs fra Sverige. På gravpladsen Popovo mangler grav 139 at blive C14-dateret. Materialets dateringer samler sig, efter kalibrering i intervallet 7000 calbc til 5000 calbc med enkelte prøver der er ligger mellem 9000 calbc og 8000 calbc (se figur 27). De grave der er ældst er (efter ældste datering): grav 122 fra Olenij Ostrov, grav 135 fra Popovo, grav 133 fra Popovo, grav 10 fra Hammelev, grav 192 fra Österöd samt grav 90, 93 og 91 fra Mszano. De befinder sig alle indenfor tidsrummet til 8000 calbc. 63

64 64

65 Figur 27: Plot over samtlige C14-dateringer uden outliers. Ældste øverst. Grundet plottet størrelse, så har det desværre været nødvendigt at dele illustrationen over to sider. En selvstændig analyse af gravpladsen Tågerup (figur 28) i Sverige viser at gravene spreder sig over en længere tidsperiode, hvilket også harmonerer med Karsten, P. og Knarrström s (2003) fortolkning. Alle C14-dateringer fra Tågerup er blevet lavet på kul fra 65

66 gravene, hvilket godt kan give en usikkerhed. Eksempelvis afviger prøve Ua af grav 185 så meget at den sandsynligvis ikke relaterer til graven. Figur 28: Plot over kalibrede C14-datringer fra Tågerup. N = 6. Bemærk prøve Ua-25470, som er meget yngre end de andre. Gravpladsen Olenij Ostrov (figur 29) er også blevet selvstændigt analyseret, for at se om de grupperer sig inden for det samme tidsinterval. Som man kan se, så placerer en gruppe sig omkring ca calbc og en anden gruppe sig omkring ca calbc. Dertil er der nogle ældre dateringer med grav 122, som den ældste omkring 9500 calbc samt nogle yngre dateringer fra fællesgraven 113 ( ) i intervallet 5000 calbc til 4600 calbc. 66

67 Figur 29: Plot over C14-datinger fra Olenij Ostrov. N =21. Bemærk prøve GIN-4836 fra grav 122, som er tidlig, men på grund af stor usikkerhed, så er den ekskluderet som outlier. En selvstændig analyse blev også udført for gravpladsen Zvejnieki (figur 30). Det man kan se er, at dateringerne nærmest grupperer sig i en art trappestige-form. En jævnførelse med korrespondensanalyserne gave umiddelbart ikke noget resultat, men dette kan også bero på, at analysen er for overordnet. En mere detaljeret korrespondensanalyse 67

68 konstrueret så den matchede Zvejnieki ville måske vise nogle tidsrelaterede tendenser, som ikke blev fanget i den nuværende. Figur 30: Plot over C14-dateringer fra Zvejnieki. N =17. Bemærk, hvordan de er opdelt i klynger Kritik af kalibrering af C14-datringer Samtlige C14-dateringer anvendt i studiet er blevet kritisk gennemgået og evalueret efter Pettitt, P.B., et al. (2003) og er efter første plot blevet eftertjekket for outliers. Ifølge Pettitt, P.B., et al., så er dateringer der ligger på 27 point og derover applikable for analyse uden videre spørgsmål, mens dateringer der scorer point kan anvendes, men med stærk omtanke (2003, p.1690). De prøver, hvor der var usikkerhed om, hvad prøvematerialet var, er ikke blevet evalueret. Det drejer sig om seks prøver. De resterende prøver svinger mellem points. 68

69 Generelt rangerer prøver, som er dateret med AMS metoden højt på listen, medens trækulsprøver, der også er dateret med den radiometriske metode scorer lavt. I de tilfælde, hvor prøver har manglet information om, hvad form for materiale, der er blevet dateret eller, hvor usikkerheden har været på 200 eller derover, så er de respektive prøver blevet ekskluderet. Dette er gjort, da det ellers ville forstyrre det generelle billede af dateringernes kronologiske fordeling. Så med afsæt i første plot (se bilag 1), udført i OxCal, samt evalueringen efter Pettitt, P.B., et al., så blev outliers ekskluderet og et nyt plot udført (figur 27). C14-dateringerne er blevet analyseret indenfor forskellige årtier, og flere prøver er af ældre dato, hvilket kan være problematisk, men ifølge Bronk Ramsey er det nødvendigvis ikke et problem, så længe man tager højde for det: with few exceptions, the measurements made decades ago are still valid within their quoted error limits. The problems in radiocarbon dating most often arise either in the pretreatment stage of the process or in the interpretation of the radiocarbon measurement. (2008, p.11). Samlet set, så kan dateringerne, som er blevet evalueret og gennemgået for outliers anvendes, men under den forudsætning, at der forekommer visse væsentlige kildekritiske problemer, som skal huskes og inkluderes under fortolkningsprocessen. For at se en samlet liste over ukalibrerede C14-dateringer med usikkerhed, dateringsmateriale samt rating, se bilag 2 og for en illustrativ fremstilling af samtlige kalibrede C14-dateringer inkluderet er outliers se bilag 1. 7 Grave i Østersøområdet Som nævnt i indledningen, så fastslog Liv Nilsson Stutz (2010b) at der i Østersøområdet i sen mesolitikum har været en fælles forståelse af, hvad en ordentlig begravelse var. På baggrund af resultaterne fra korrespondensanalyserne, de unibinære analyser, samt 69

70 iagtagelser gjort i løbet af arbejdsprocessen kan det konstateres, at der i overenstemmelse med Liv Nilsson Stutz slutning vedrørende de sen mesolitiske grave, tillige har været en homogen opfattelse af den ordentlige begravelse i tidlig mesolitikum. Der er oftest tale om jordfæstede enkeltgrave. I de fleste tilfælde lå den afdøde i udstrakt rygleje. Okker og gravgods kunne konstateres i langt de fleste grave. Dog kunne der også konstateres fænomener, som ikke var almene og, som derfor tydede på at der også optrådte elementer af hetrogene opfattelser. Nedenfor er nogle af fænomenerne oplistet. Der blev ikke konstateret brandgrave i Rusland, Finland, Letland og Litauen. I Norge og Tyskland blev der heller ikke fundet nogen, men det kan bunde i repræsentativitets problemet. Brandgraven er muligvis en Sydskandinavisk og eventuelt Polsk tradition. Desuden blev hunde kun erkendt i nogle få grave i Danmark og Sverige, samt i et enkelt tilfælde i Rusland. Der er sandsynligvis tale om en Sydskandinavisk og noget yngre tradition, men før der kan konkluderes mere på det må det undersøges i dybden. Hunde blev kun konstateret i nogle enkelte grave og muligvis er der tale om et Sydskandinavisk og noget yngre fænomen. Brandgrave optræder kun i Danmark, Sverige og Polen, der er dog forskel på, hvordan selve kremeringen har foregået i Polen i sammenligning med Sydskandinavien. Nogle kropsstillinger, som hocker og siddende position blev ikke konstateret i de Danske grave, men fandtes i de resterende lande (ikke Finland, men her spiller bevaringen ind på repræsentativiteten). Nogle variabler, som position af liget, orientering af grav, gravform etc. varierede også, dog ikke i så høj grad at det var muligt at knytte det til køn, alder, tid eller geografisk placering. Dog kan det konkluderes, at hocker position samt siddende position ikke er blevet erkendt i de Danske grave. 70

71 Dertil, så kunne der udskilles to fænomener inden for de Russiske grave, som muligvis er kønsrelaterede og kanske også har baggrund i tidsmæssige faktorer. Det er desværre ikke så entydigt, så nærmere undersøgelser i fremtiden må bekræfte eller afkræfte påstanden. Hvad betyder det, for vores forståelse af tidlig mesolitikum i Østersøområdet, at der både optræder homogene samt hetrogene elementer i dødebehandlingen? Ifølge Liv Nilsson Stutz, så kan afvigende begravelsesformer, som brandgrave, anderledes placering af liget samt sekundære begravelser være tegn på konflikt, uro og forandring i samfundet (2010a). Den forklaring virker plausibel nok, dog bliver det svært at forklare brandgrave ud fra en konfliktsmæssig påstand, da der muligvis kan være tale om flere samtidige traditioner i for eksempel Polen, hvor brandgrave udgør en jævn andel. Dertil kan afvigende begravelsesformer være udtryk for forskellige ting. Alt fra forandring i samfundet, forandring af religion, mobilitet i form af emigration eller noget så subjektivt, som følelser. Jordfæstegraven sat over for brandgraven udgør den mest tydlige fysiske og perceptionelle forskel i dødebehandlingen. Brandgrave er underrepræsenteret i materialet, af grunde, som er blevet diskuteret tidligere, men formodentlig har andelen været større. Så spørgsmålet er, om man kan betegne brandgraven, som en afvigende begravelsesform, når det er så svært at identificere brandgrave. Med Hammelevgraven blev brandgravstraditionen i Danmark noget ældre, samtidig med at den almene forudsigelse af eventuelle placeringer af Maglemosegrave blev sat på en prøve. Det kunne være at, hvis metodikken og undersøgelsesformen blev mere dynamisk og parat til at favne nyt terræn at man fandt flere brandgrave. En statisk opfattelse af grave må forlades, hvis den teoretiske tilgang er baseret på praksisteori og agency teori, hvor de rituelle praksiser og handlinger forstås, som embodied i menneskekroppen og selve mennesket. Graven eller de fysiske rester vi finder er resultatet af rituelle praksiser og handlinger, som er påvirket af det samtidige samfund og individet. Derfor kan afvigende eller hetrogene elementer i gravene både ses, som et resultat af lokalsamfundets påvirkning eller et resultat af individets påvirkning eller muligivs begge dele. 71

72 For eksempel, brandgravene med elementer af jordfæstelse fra gravpladsen Mszano (90-93) kan man diskutere om det er et lokalsamfunds udøvelse af den ordentlige begravelse eller der her er tale om transitionen mellem to traditioner, hvorefter man vælger at inkludere elementer af begge. I modsætning hertil står grav 136 fra Popovo, hvor den afdøde blev placeret i udstrakt maveleje, som den eneste på gravpladsen (dog kunne positionen ikke bestemmes i to andre grave). Det kan være, som Liv Nilsson Stutz foreslår et tegn på konflikt, men det kan også være resultatet af en subjektiv handling beregnet for netop dét individ. At der optræder homogene og hetrogene elementer i grave spredt ud over så stort et geografisk område, indikerer at der har været en spredning af sociale og kulturelle normer, praksis og ageren i tidlig mesolitikum. Det er i Sverige den største variation af kropspositioner forefindes, samtidig så befinder de fleste Svenske, samt Lettiske og Litauiske grave sig inden for standart begravelsen, (dvs. en jordfæstet enkeltgrav). Det kan tyde på, at Sverige har fungeret, som et knudepunkt i tidlig mesolitikum, hvor mobilitet, som ikke blot har været i form af udveksling af materiel kultur (se Zvelebil, M., 2006), men også har været udveksling af kosmologi og ontologi har fundet sted. Så for at opsummere, det ser ud til at der har været en interregional opfattelse af, samt handlingsforløb for, hvordan en ordentlig begravelse fandt sted i Østersøområdet i tidlig mesolitikum. Der har dog også optrådt regionale eller muligvis lokale opfattelser, som involverede andre elementer. I forlængelse heraf er det relevant at bemærke at okker har været en del af den rituelle praksis allerede i tidlig mesolitikum og kontinuerligt har været anvendt frem i tid og rum. Dertil skal det nævnes, at nogle af de rituelle handlinger, som er tolket som sen mesolitiske af Liv Nilsson Stutz allerede har været en integreret praksis i tidlig og mellem mesolitikum. 8 Sammenfatning Tesen for dette studie var at undersøge, hvorvidt der kunne spores en homogen eller heterogen forståelse i Østersøområdet af, hvad der har været en ordentlig begravelse i tidlig mesolitikum. Studiet har vist at, der til en vis grad har været en homogent handlingsforløb i forbindelse med død, men der kunne også spores mønstre, der viste hen mod tydlige hetrogene eller isolerede tendenser. 72

73 I forlængelse heraf foreslås det på baggrund af studiet, at der i Rusland har været flere samtidige traditioner og/eller kønsreleterede attributer i relation til begravelser under tidlig mesolitikum. Dog må yderligere analyser, indsamling af empiri samt en grundigere forståelse for den Russiske materielle kultur og forhistorie opnås før der kan disputeres yderligere. På trods af inddragelsen af nye lokaliteter samt anvendelsen af multivariable og unibinære analyser, så er der lang vej endnu for et nuanceret fundbillede af dødebehandlingen i Tidlig Mesolitikum i Østersåområdet. En konsekvent indsats for C14-datering af grave fra Østeuropa og af tidligere udgravet grave, samt tilkomst af grave fra især Preboreal og Boreal tid vil nuancere og stabilisere fundbilledet betydeligt. I forlængelse heraf vil et øget fokus på regionale og multiregionale studier af grave i relation til materiel kultur og socioøkonomiske, miljømæssige og mobilitetsreleterede problemstillinger måske kunne give væsentlig bagrundsviden om dødebehandlingen i tidlig mesolitikum. 9 Afsluttende bemærkninger 9.1 Fremtidigt arbejde Opgaven har vist at det er muligt at lave et multiregionalt studie med et differentieret datamateriale i tid og sted. Det er dog kun overfladen der her er blevet undersøgt og der findes mange andre aspekter og fokusområder, som man med fordel kunne undersøge. På baggrund af resultaterne fra dette studie ville det være spændende at undersøge det Russiske materiale mere i detaljer. Hvis der er tale om to samtidige traditioner og/eller kønsreleterede atributter er det meget interessant for forståelsen af tidlig mesolitikum i Rusland. Det ville også være rigtig relevant at undersøge manglen på brandgrave i Østeuropa nærmere, da det ser ud til at de kun optræder i Polen, medens der i Rusland, Letland og Litauen kun optrådte jordfæstegrave. Et område, som ikke er blevet berørt i studiet er de løse skeletdele, som ofte bliver fundet på Mesolitiske bopladser, som for eksempel på Ageröd (Larsson, L., Meiklejohn, C. and Newell, R.R.;1981) og Argus (Fischer, A., Møhl, U., et al., 1987). Det ville her være af stor betydning, hvis der blevet lavet en samlet oversigt, da det kunne være at der her er tale 73

74 om en begravelsesform, som vi blot ikke anerkender. Det samme gælder også for de tomme grave eller de såkaldte exhumanations, som måske er tomme af bevaringsmæssige grunde eller der er tale om cenotafer. Det ville også være relevant at undersøge nærmere om der fandtes flere hovedbeklædninger i resten af Østersøområdet, som der blev konstateret i nogle grave på gravpladserne Olenij Ostrov i Rusland, Zvejnieki i Letland og Duonkalnis i Litauen (Antanaitis -Jacobs, I., 1999 ; Česnys, G., and Butrimas, A., 2009). Undervandsarkæologien har øget tilkomsten af Maglemose bopladser i Danmark i løbet af de sidste år. Det virker derfor ikke urealistisk at antallet af grave og gravpladser i den sammenhæng også vil stige. Det er tilfældet i Norge, hvor nye lokaliteter, som til eksempel Hummervikholmen (Sellevold, B.J., and Skar, B., 1999) er blevet fundet. I nordøst Tyskland kan antallet af lokaliteter også stige, da flere bopladser fra mellem til sen mesolitikum nu ligger under havets overflade (Street, M., Baales, M. et al., 2001). Fremkomsten af brandgraven fra Hammelev, der blev fundet under et Jernalderhus, viser også at man måske skal revurdere metodikken, surveystrategier og tage nye terrænformer i betragtning, når man søger efter mesolitiske grave (Eriksen, B.V., 2006). Med fremkomsten af Kanaljorden (Molin, F., 2009, mf.) og andre lokaliteter er endnu et interessant aspekt af tidlig mesolitikum blevet sat på dagsordenen, nemlig kult og ritual. Det kunne være relevant at kigge på Stora Forvär (Clark, G.A., 1976;Lindqvist, C. and Possnert, G., 1999, mf.) i denne sammenhæng. Der mangler en discussion af ritualer og kult for tidlig mesolitikum, som det er gjort af Liv Stutz Nilsson (2003c) for sen mesolitikum. 9.2 Tak til Dette studie ville ikke kunne have ladet sig gøre uden hjælp fra en masse mennesker. Jan Apel: Har udover at være vejleder på opgaven, fået ideen til denne opgave og er desuden kommet med god og brugbar feedback. Paul Wallin: Introducerede mig til PAST og har hjulpet mig med at være kritisk i opbygningen af en database. Ellen Julie Østergaarrd: Har været uundværlig i processen med kalibering og rating C14- dateringerne uden hende havde der ikke været nogle dateringer. 74

75 Karl Hjalte Maack Raun: Har været med til at lære mig, hvordan man opsætter en database. 10 Litteratur og referencer 10.1 Links Google Earth: OxCal 4.1: https://c14.arch.ox.ac.uk/login/login.php?location=/oxcal/oxcal.html PAST: Litteratur Ahlström, T., De dödas ben. In Karsten, P. and Knarrström, B. (red.). Tågerup specialstudier. Skånska spår. Arkeologi längs västkustbanan, Riksantikvarieämbetet, Avd. För arkeologiska undersökningar, UV-Syd, Lund, pp Ahlström, T., Mesolithic Human skeletal remains from Tågerup, Scania, Sweden. In Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the sixth International conference on Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxbow Books, Oxford, 2003, pp Ahlström, T. and Sjögren, K.G., Kvinnan från Österöd. Ett tidigmesolitiskt skelett från Bohuslän. In In Situ, 2007/2008, pp Albrethsen, S.E. and Brinch Petersen, E., Excavations of a Mesolithic Cemetery at Vedbaek, Denmark. In Acta Archaeologica, XLVII. Pp Althin, C.-A., Bäckaskogs-och Lummelundagravarnas ålder. In Fornvännen, 46, pp Andersen, H.C., Okkergraven fra Hammelev; Danmarks ældste gravfund. In Aktuel Arkæologi, 1, pp Andrén, E., Andrén, T., and Kunzendorf, H., Holocene history of the Baltic Sea as a background for assessing records of human impact in the sediments of the Gotland Basin. In The Holocene 10 (6), pp Antanaitis -Jacobs, I., Concerning the Transition to farming in the East Baltic. In Documenta Praehistorica, XXVI (Neolithic Studies, 6), pp Antanaitis-Jacobs, I. et al., Diet in Early Lithuanian Prehistory and the New Stable Isotope Evidence. In Archaeologia Baltica, 12, pp Arne, T.J., Ett Neolitisk Gravfält vid Onegasjön. In Fornvännen, 37, pp

76 Arwidsson, G., Stenåldersfynden från Kams i Lummelunda. In Gotländskt Arkiv, , pp Arwidsson, G., Stenåldersmannen från Stora Bjärs i Stenkyrka. In Arkeologi på Gotland, Visby:Barry Press Förlag, pp Bailey, G. and Spikins, P. (eds.), Mesolithic Europe. Cambridge University Press. Bang- Andersen, S., Svarthålå på Viste boplass I 6000 år. In Arkeologisk Museum i Stavanger Småtryk 13, pp Becker, C.J., En 8000-aarig Stenalderboplads i Holmegaards Mose. In Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, Danmark: Gyldendals Forlagstrykkeri, pp Bell, C., 1992: Ritual Theory, Ritual Practice, New York: Oxford University Press Bennike, P., Palaeopathology of Danish skeletons a comparative study of demography, disease and injury. Copenhagen Benszécri J-P., Correspondence analysis handbook. Dekker. New York. Blankholm, H.P., Southern Scandinavia. In Bailey, G. and Spikins, P.(eds.), Mesolithic Europe. Cambridge University Press, pp Bonsall, C. (ed.), The Mesolithic in Europe: papers presented at the third International symposium, Edinburgh 1985, John Donald Publishers Ltd, Edinburgh. Bourdieu, P., Outline of a Theory of Practice. Cambridge University Press. Cambridge. Broady, D., 1991 (PDF version april 2005). Sociologi och Epistemologi. Om Pierre Bourdieus författarskap och den historiska epistemologin. HSL-förlag. Stockholm. Brinch Petersen, E., 1989b. Vænget Nord: excavation, documentation and interpretation of a Mesolithic Site at Vedbæk, Denmark. In Bonsall, C. (ed.), The Mesolithic in Europe: papers presented at the third International symposium Edinburgh 1985, John Donald Publishers Ltd, Edinburgh, pp Brinch Petersen, E., Mesolitske grave og Skeletter. In Jensen, O.L., Sørensen, S.A. and. Hansen, K.M. (eds.), Danmarks Jægerstenalder Status og perspektiver, Hørsholms: Hørsholms Egns Museum, pp Brinch Petersen, E. and Meiklejohn, C., Three cremations and a funeral: aspects of burial practice in Mesolithic Vedbæk. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Brinch Petersen, E. and Meiklejohn, C., Historical context of the term complexity in The South Scandinavian Mesolithic. In Acta Archaeologica, 78 (2), 2007, pp Brim, O.G., Jr., and Ryff, C.D., On the properties of life events. In P.B. Baltes and O.G. Brim (eds), Life-span Development and Behavior, 13, New York: Academic Press, pp

77 Bronk-Ramsey, C. et al., Radiocarbon Dates From The Oxford AMS System: Archaeometry datelist, 29. In Archaeometry, 42 (1), pp Bronk-Ramsey, C., Radiocarbon Dating: Revolutions in Understanding. In Archaeometry, 50 (2), pp Brothwell, D.R., 1981 (third edition). Digging up Bones. Cornell University Press. Butrimas, A., Mesolithic graves from Spiginas, Lithuania. In Mesolithic Miscellany, 10 (2), Carter,R.J., Dental indicators of seasonal human presence at the Danish Boreal sites of Holmegaard I, IV and V and Mullerup and the Atlantic sites of Tybrind Vig and Ringkloster. In The Holocene, 11 (3), Česnys, G., and Butrimas, A., Reinventing Mesolithic skulls in Lithuania: Donkalnis and Spiginas sites. In Acta Medica Lituanica, 16, (1 2), pp Clark, G.A., A Baltic Cave Sequence; a further study in Bioarchaeology. In World Prehistory, pp Clark, G.A. and Neeley, M.; 1987: Social Differentiation in European Mesolithic Burial Data, In, Rowley-Conwy, P., Zvelebil, M. and Blankholm(eds.), Mesolithic Northwest Europe: Recent Trends. H.P., H Charlesworth and Co Ltd, Huddersfield, pp Dolukhanov, P., The Mesolithic of European Russia, Belarus, and the Ukraine. In Bailey, G. and Spikins, P. (eds.), Mesolithic Europe. Cambridge University Press, pp Duday, H., The Archaeology of the dead. Lectures in Archaeothanatology. Oxbow. Oxford. Durkheim, E., 1912 ( ). The Elementary Forms of Religious Life, Translated by Carol Cosman, New York: Oxford University Press Eriksen, B.V., Hvorfor finder vi så få ældre stenalders lokaliteter ved forundersøgelserne og hvad kan vi gøre ved det? In Arkæologisk Forum, 15. pp Eriksson, G. and Zagorska, I., Do dogs eat like humans? Marine stable isotope signals in dog teeth from inland Zvejnieki. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Eriksson, G., Lôugas, L., and Zagorska, I., Stone Age hunter-fisher-gatherers at Zvejnieki, northern Latvia: radiocarbon, stable isotope and archaeozoology data. In Before Farming, 1 (2), pp Fahlander, F. and Oestigaard, T. (eds.), The Materiality of Death; Bodies, burials, beliefs. BAR International Series England: Butler and Tanner. Fischer, A., Man and sea in the Mesolithic: coastal settlement above and below present sea level. Oxford: Oxbow Books 77

78 Fischer, A., Trapping up the rivers and trading across the sea steps towards the neolithisation of Denmark. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Fischer, A., Mennesket og havet i ældrestenalder. In Bunte, C. (ed.), Arkeologi og Naturvetenskap (særtryk), Lund: Gyllenstiernska Krapperupstiftelsen, pp og Fischer, A, Grønnow, B. and Petersen, C., En bosættelses arkæologisk undersøgelse ved Holmegårds Mose et projektoplæg. In Kontaktstencil, 15, Umeå, pp Fischer, A., Møhl, U., et al., Argusgrunden en undersøisk boplads fra jægerstenalderen. In Fortidsminder og Kulturhistorie, Antikvariske Studier 8. Fischer, A. et al.., Coast-inland mobility and diet in the Danish Mesolithic and Neolithic: evidence from stable isotope values of humans and dogs. In Journal of Archaeological Science, 34, pp Freud, S., 1918 (1913). Totem and Taboo. New York: Moffat Yard and Company Gejvall, N.-G., Skelettmaterial från Kamsgravfältet. In Gotländskt Arkiv XXI, pp Gejvall, N.-G., The fisherman from Barum mother of several children! Palaeo-anatomic finds in the skeleton from Bäckaskog. In Fornvännen, 65, pp Gejvall, N.-G., Stenåldersmannen från Stora Bjars i Stenkyrka. In Arkeologi på Gotland, Gotlandica 14, pp Gell, A., Art and Agency: An Anthropological Theory. Oxford: Oxford University Press. Pages Gerhards, G., Zariņa, G. and Zagorska, I., Burial traditions in the East Baltic Mesolithic. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Gil-Drozd, A., 2010 (2011).The Origins of Cremation in Europe. In Analecta Archaeologica Ressoviensia, 5, pp Giddens, A., Central Problems in Social Theory: Action,Structure, and Contradiction in Social Analysis. Berkeley: University of California Press. Grøn, O Seasonal Variation in Maglemosian Group Size and Structure A new Model. In Current Anthropology, 28 (3), pp Grøn, O., Mesolithic dwelling places in south Scandinavia: their definition and social interpretation. In NIKU, pp Grünberg, J.M., 2000a. Mesolithische Bestattungen in Europa. Ein Beitrag zur vergleichenden Gräberkunde. Teil I Auswertung. Internationale Archäologie 40,Rahden/westphalia, Verlag Marie Leidorf. 78

79 Grünberg, J.M., 2000b. Mesolithische Bestattungen in Europa. Ein Beitrag zur vergleichenden Gräberkunde. Teil II Katalog. Internationale Archäologie 40,Rahden/westphalia, Verlag Marie Leidorf. Göransson, H., Man and the Forest of nemoral broad-leafed trees during the Stone Age. In Striae 24, pp Hallgren, F., Identitet i Praktik; Lokala, regionala och överregionale sociala sammenhang inom nordlig trattbägarkultur. Uppsala: Department of Archaeology and ancient History. Hansen, F., Fiskaren från Barum från äldre stenålder. In Handlingar angående Villands härad, Kristianstad, pp. Hawkes, C., Archaeological Theory and Method: Some Suggestions from the Old World. In American Anthropologist, 56 (2), pp Härke, H., The Nature of Burial Data. In Jensen, C.K. and Nielsen, K.H. (red.), Burial and Society. The Chronological and Social Analysis of Archaeological Burial Data, Aarhus, pp Hedell, L., Benfynd från Visborgs Kungsladugård, Gotland. ATA Central Board of Antiquities, Stockholm. Hodder, I The Archaeological Process: An Introduction. Oxford: Blackwell. Chapter 3: How Do Archaeologists Reason? Pp Hougaard Rasmussen, G., Okkergrave Fra ældre stenalder på Djursland. In Kuml, , pp Hvass, S. and Storgaard, B. (eds.), Digging into the Past. 25 years of Archaeology in Denmark, Århus: Århus University Press. Hufthammer, A.K. and Meiklejohn,C., Direct Radiocarbon dating of the Viste Burial, Costal Norway. In Mesolithic Miscellay, 7 (2), pp Høiris, O., Pierre Bourdieu og Antropologi. In Jordens Folk, 28 (2). Pp Jensen, O.L., Sørensen, S.A. and Hansen, K.M. (eds.),2001. Danmarks Jægerstenalder Status og perspektiver, Hørsholms: Hørsholms Egns Museum. Kannegaard Nielsen, E. and Brinch Petersen, E., Burials, people and dogs. In Hvass, S. and Storgaard, B. (eds.), Digging into the Past. 25 years of Archaeology in Denmark, Århus: Århus University Press, pp Karsten, P. and Knarrström, B., 2001a. Tågerup Fifteen hundred years of Mesolithic occupation in Western Scania, Sweden: a preliminary view. In European Journal of Archaeology 4, pp Karsten, P. and Knarrström, B. (red.), 2001b. Tågerup specialstudier. Skånska spår. Arkeologi längs västkustbanan. Riksantikvarieämbetet, Avd. För arkeologiska undersökningar, UV-Syd, Lund. Karsten, P. and Knarrström, B., The Tågerup Excavations, Stockholm: National Heritage Board. 79

80 Kirby, D., and Hinkkanen-Lievonen, M-L., The Baltic and the North seas. London: Routledge Kjällquist, M., Gåvor eller avfall?. In Karsten, P. and Knarrström, B.(red.),Tågerup specialstudier. Skånska spår. Arkeologi längs västkustbanan, Riksantikvarieämbetet, Avd. För arkeologiska undersökningar, UV-Syd, Lund, pp Knutsson, H., Slutvandrat? Aspekter på övergången från rörlig till bofast tillvaro. Societas Archaeologica Upsaliensis, Uppsala. Kozłowski, S.K., Thinking Mesolithic. Oxford, Oakville: Oxbow books Kriiska, A., Colonisation of the west Estonian archipelago. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Kriiska A., Lõugas,L.,et al., New AMS Dates from Estonian Stone Age burial sites. In Estonian Journal of Archaeology, 11 (2). Pp Kristiansen, K (ed)., Archaeological Formation Processes The Representativity of Archaeological Remains from Danish Prehistory. Nationalmuseets Forlag. Larsson, L., Some aspects of the Kongemose Culture of Southern Sweden. In Papers of the Archaeological Institute University of Lund, 4 ( ), pp Larsson, L., 1982a. De äldsta gutarna. In Gotländskt Arkiv, 54, pp Larsson, L., 1982b. Segebro en Tidigatlantisk Boplats vid Sege ås Mynning. In Malmöfynd, 4, Malmö:Malmö museum. Larsson, L. (ed.), The Skateholm Project I. Man and Environment. Interdisciplinary Studies. AlmqvistandWiksell International, Stockholm: Sweden. Larsson, L. 1989a. Big Dog and Poor Man. Mortuary Practices in Mesolithic Societies in Southern Sweden. In Larsson, T. B. and Lundmark, H. (eds.). Approaches to Swedish Prehistory. A Spectrum of problems and perspectives in contemporary research. BAR International Series 500, Pp Larsson, L., 1989b. Late Mesolithic Settlements and Cemeteries at Skateholm, Southern Sweden. In Bonsall, C. (ed.), The Mesolithic in Europe: papers presented at the third International symposium, Edinburgh 1985, John Donald Publishers Ltd, Edinburgh, pp Larsson, L., 1990a. Dogs in Fraction Symbols in Action. In Vermeersch, P.M. and Van Peer, P.(eds.). Contributions to the Mesolithic in Europe. Papers Presented at the Fourth International Symposium; The Mesolithic in Europe, Leuven Leuven University Press, pp Larsson, L., 1990b. The Mesolithic of southern Scandinavia. In Journal of World Prehistory, 4 (3), pp Larsson, L. (ed), The earliest Settlement of Scandinavia and its Relationship with Neighbouring Areas, Acta Archaeologica Lundensia, series 8, no. 24, Lund. 80

81 Larsson, L The Mesolithic of Sweden in retrospective and progressive perspectives. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp. xxii-xxxii. Larsson. L., The Mesolithic Period in Southern Scandinavia: with special reference to burials and cemeteries. In Saville, A. (ed.), Mesolithic Scotland And its Neighbours The early Holocene Prehistoric of Scotland, its British and Irish Context, and some Northern European Perspectives, Society of Antiquaries of Scotland, Edinburgh 2004, pp Larsson, L., The Mesolithic in Europe some retrospective perspectives. In McCartan, S., Schulting, R., Warren, G. and Woodman, P. (eds.), Mesolithic Horizons vol. 1; Papers presented at the seventh International conference on Mesolithic in Europe, Belfast Oxbow Books, Oxford, pp. xxvii-xxxii. Larsson, L., A Double Grave with Amber and Bone Adornments at Zvejnieki in Northern Latvia. In Archaeologia Baltica, Vol. 13, pp Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books. Larsson, L., Meiklejohn, C. and Newell, R.R., Human skeletal material from the Mesolithic site of Ageröd I: HC, Scania, southern Sweden. In Fornvännen, 76, pp Larsson, T. B. and Lundmark, H. (eds.), Approaches to Swedish Prehistory. A Spectrum of problems and perspectives in contemporary research. BAR International Series 500. Larsson, L. and Zagorska, I. (eds.), Back to the Origin. New research in the Mesolithic Neolithic Zvejnieki cemetery and environment, Northern Latvia. Acta Archaeologica Lundensia, series in 8, 52. Stockholm: Almqvistand Wiksell International Liiva, A. and Loze, I., Mesolithic and Neolithic habitation of the Eastern Baltic. In Radiocarbon, 35 (3), pp Lindqvist, C. and Possnert, G., The first seal hunter families on Gotland; On the Mesolithic occupation in the Stora Förvar Cave. In Current Swedish Archaeology, 7, pp Lynnerup, N., Bennike, P., et al. (red.), Biologisk Antropologi med Human Osteologi. KBH: Gyldendal, Narayana Press Marciniak, M., Mesolithic burials and dwelling structure from the Boreal period excavated at Mszano site 14, Torún District, Poland. Preliminary report. In Mesolithic Miscellany, 14, pp. 1-2, Mauss, M., 1934, Les Techniques du corps. In Journal de Psychologie, 32 (3-4). McCartan, S., Schulting, R., Warren, G. and Woodman, P. (eds.), Mesolithic Horizons vol. 1.; Papers presented at the seventh International conference on Mesolithic in Europe, Belfast Oxbow Books, Oxford. 81

82 Meiklejohn, C., Brinch Petersen, E. and Babb, J., From single graves to cemeteries: an initial look at chronology in Mesolithic burial practice. In McCartan, S., Schulting, R., Warren, G. and Woodman, P. (eds.), Mesolithic Horizons vol. 2; Papers presented at the seventh International conference on Mesolithic in Europe, Belfast Oxbow Books, Oxford, pp Molin, F., Kanaljorden - mesolitisk boplats norr om Göta kanal, Arkeologisk förundersökning inför nytt järnvägsspår mellan Göta kanal och Motala bangård. In UV Öst Rapport 2009, 11, Riksantikvarieämbetet - Avdelningen för arkeologiska undersökningar. Newell, R.R., Constandse - Westermann, T.S. and Meiklejohn, C., The skeletal remains of Mesolithic man in Western Europe; an evaluative catalogue. In Journal of Human Evolution, 8, pp Nilsson Stutz, L. 2003a. A Taphonomy of Ritual Practice, a field anthropological study of late Mesolithic burials. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Nilsson Stutz, L., 2003b. Embodied Rituals and Ritualized Bodies: Tracing Ritual Practices In Late Mesolithic Burials. In Acta Archaeologica Lundensia, 46, Lund: Almqvist and Wiksell International. Nilsson Stutz, L., Unwrapping the Dead. Searching for evidence of wrappings in the mortuary practices at Zvejnieki, In Larsson, L. and Zagorska, I. (eds.), Back to the Origin. New research in the Mesolithic Neolithic Zvejnieki cemetery and environment, Northern Latvia. Acta Archaeologica Lundensia, series in 8, 52. Stockholm: Almqvistand Wiksell International Nilsson Stutz, L., 2010a. The way we bury our dead. Reflections on mortuary ritual, community and identity at the time of the Mesolithic-Neolithic transition. In Documenta Praehistorica XXXVII, pp Nilsson Stutz, L. 2010b. A Baltic way of Death? A tentative exploration of Identity in Mesolithic Cemetery Practices. In Larsson, Å.M. and Papmehl-Dufay, L. (eds.), Uniting the Sea: Stone Age societies in the Baltic Sea region, Opia 51, pp Nilsson Stutz, L., Larsson, L. and Zagorska, I., More burials at Zvejnieki. Preliminary results from the 2007 excavation. In Mesolithic Miscellany, 19 (1), pp Norling - Christstensen, H. and Bröste, K., Skeletgraven fra Korsør Nor. In Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1945, pp Ortner, S.,B., 1989: High Religion: A Cultural and Political History of Sherpa Buddhism. Princeton, NJ: Princeton University Press. O Shea, J. and Zvelebil, M., Oleneostrovski mogilnik: Reconstructing the Social and Economic Organization of Prehistoric Foragers in Northern Russia. In Journal of Anthropological Archaeology, 3. Pp Oshibkina, S.V., The Material Culture of the Veretye type Site in the Region to the east of the lake Onega. In Bonsall, C. (ed.), The Mesolithic in Europe, Edinburgh: John Donald, pp Pearson, P.M., The Archaeology of Death and Burial. Phonenix Mill. 82

83 Persson, O. and Persson, E., Anthropological Report Concerning the Interred Mesolithic Populations from Skateholm, Southern Sweden. Excavation seasons In Larsson, L. (ed.). The Skateholm Project I. Man and Environment. Interdisciplinary Studies. AlmqvistandWiksell International, Stockholm: Sweden. Pp Pettitt, P.B., Davies, W., Gamble, C.S. and Richards, M.B., Palaeolithic radiocarbon chronology: quantifying our confidence beyond two half-lives. In Journal of Archaeological Science, 30, pp Price, T.D., Olenji Ostrov: Radiocarbon dates from a major Mesolithic cemetery in Karelia. In Mesolithic Miscellany, 10 (2), pp Price, T.D., The Mesolithic of Northern Europe. In Annual Reviews in Anthropology, 20. Pp Price, T.D. and Jacobs, K., Olenii Ostrov; first radiocarbon dates from a major Mesolithic cemetery in Karelia, USSR. In Antiquity, 64, pp Rankama, T., The Colonisation of Northernmost Finnish Lapland and the Inland Areas of Finnmark. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Rappaport, R., A., Ecology, Meaning and Religion. Richmond, Calif.: North Atlantic Books. Ringrose, T.J., Bootstrapping and Correspondence Analysis in Archaeology. In Journal of Archaeological Science, 19, pp Rydbeck, O., Skelettgraven i Bäckaskog (sittande huklåge) och dess ålder. In Meddelanden från Lunds Universitets Historiska museum, 1945, pp Rydbeck, O., Om Nordisk Stenålderskronologi och graver med sittande hocker. In Fornvännen, 45 (5-6), pp Rowley-Conwy, P., Zvelebil, M. and Blankholm, H.P., (eds.), Mesolithic Northwest Europe: Recent Trends. H.P., H Charlesworth and Co Ltd, Huddersfield. Sarauw, G., En stenalderboplads i Maglemose ved Mullerup, sammenholdt med beslægtede fund. Bidrag til belysning af Nystenalderens begyndese i Norden. In Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, pp Saville, A.. (ed.), Mesolithic Scotland. The Early Holocene Prehistory of Scotland and its European Context. Edinburgh. Scheuer, L. and Black, S., Developmental Juvenile Osteology. Elsevier Ltd. Schild, R., Radiochronology of the early Mesolithic in Poland. In Larsson, L. (ed), The earliest Settlement of Scandinavia and its Relationship with Neighbouring Areas, Acta Archaeologica Lundensia, series 8, no. 24, Lund, pp

84 Schilling, H., Early Mesolithic settlement patterns in Holmegårds Bog on South Zealand, Denamark. A social perspective. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Sellevold, B.J., and Skar, B., The first lady of Norway. In NIKU Temahefte, 031, , pp Stančikaité, M., Baltrūnas, V., et al., Human response to the Holocene environmental changes in the Biržulis Lake region, NW Lithuania. In Quaternary International, 150. Pp Sten, S., et al., Barumkvinnan. Nya forskningsrön. In Fornvännen 95, pp Street, M., Baales, M. et al., Final Paleolithic and Mesolithic Research in Reunified Germany. In Journal of World Prehistory, 15(4). Pp Sulgostowska, Z., The Earliest Mesolithic Settlement of North-Eastern Poland. In Larsson, L. (ed), The earliest Settlement of Scandinavia and its Relationship with Neighbouring Areas, Acta Archaeologica Lundensia, series 8, no. 24, Lund, pp Sulgostowska, Z., Mesolithic Colonisation of South-Eastern Subbalticum. In Larsson, L., Kindgren, H. Knutsson, K., Loeffler, D. and Åkerlund, A. (eds.), Mesolithic on the Move; Papers presented at the Sixth International Conference on the Mesolithic in Europe, Stockholm 2000, Oxford: Oxbow Books, pp Sulgostowska, Z., Mesolithic mobility and contacts on areas of the Baltic Sea Watershed, the Sudety, and Carpathian Mountains. In Journal of Anthropological Archaeology 25 (2), pp Tallavaara, M., Pesonen, P., and Oinonen, M., Prehistoric population history in eastern Fennoscandia. In Journal of Archaeological Science, 37, pp Tilley, C., 1996: An Ethnography of the Neolithic: early prehistoric societies in southern Scandinavia, New Studies in Archaeology. Cambridge: Cambridge University Press. Van Gennep, A., Les rites de passage. Étude systématique des rites. Picard. Paris 84

85 Vanpool, T.L. and Leonard, R.D., Quantitative analysis in Archaeology. Wiley- Blackwell, A john Wiley and sons, Ltd., Publication Vermeersch, P.M. and Van Peer, P. (eds.), Contributions to the Mesolithic in Europe. Papers Presented at the Fourth International Symposium; The Mesolithic in Europe, Leuven Leuven University Press. Wallin, P., In search of rituals and group dynamics: correspondence analyses of Neolithic grave fields on the Island of Gotland in the Baltic Sea. In Documenta Praehistorica, 634. Pp Westerby, E., Stenaldersbopladser ved Klampenborg. Nogle bidrag til studiet af den Mesolitiske Periode, København. White, T.D, Black, M.T., Folkens, P.A., Human Osteology. Third edition. Elsevier INC Zagorska, I., The use of Ochre in Stone Age burials of the East Baltic. In Fahlander, F. and Oestigaard, T. (eds.), The Materiality of Death; Bodies, burials, beliefs. BAR International Series England: Butler and Tanner, pp Zagorska, I., The Mesolithic in Latvia. Acta Archaeologica, pp Zagorska, I., The first radiocarbon datings from Zvejnieki Stone Age burial ground, Latvia. In Edgren, T. (ed.),proceedings of the VII Nordic Conference on the Application of Scientific Methods in Archaeology, Savonlinna, Finland, 7-11 September 1996, Finska Fornminnesföreningen Iskos, 11. Pp Zagorska, I., The history of research on the Zvejnieki site. In Larsson, L. and Zagorska, I. (eds.), Back to the Origin. New research in the Mesolithic Neolithic Zvejnieki cemetery and environment, Northern Latvia. Acta Archaeologica Lundensia, series in 8, 52. Stockholm: Almqvistand Wiksell International, pp Zagorska, I., People and places in Latvian Mesolithic: a case study from the Zvejnieki archaeological complex. In McCartan, S., Schulting, R., Warren, G. and Woodman, P. (eds.), Mesolithic Horizons vol. 1.; Papers presented at the seventh International conference on Mesolithic in Europe, Belfast Oxbow Books, Oxford, pp Zagorska, I. and Larsson, L., New data on the chronology of the Zvejnieki Stone Age cemetery. In Mesolithic Miscellany, 15 (2), pp Zagorskies, F., Zvejnieki, Northern Latvia Stone Age Cemetery. British Archaeological Reports, International Series S1292. Oxford, Archaeopress. Zvelebil, M., Mobility, contact, and exchange in the Baltic Sea basin BC. In Journal of Antropological Archaeology, 25. Pp Zvelebil, M., Innovating Hunter-Gatherers: The Mesolithic in the Baltic. In Bailey, G. and Spikins, P.(eds.), Mesolithic Europe. Cambridge University Press. Pp Österholm, I., Bosättningsmönstret på Gotland under stenålderen En analys av fysisk miljö, ekonomi och social struktur. In Arrhenius, B. and Hyenstrand, Å. (eds.), Theses and papers in Achaeology 3, Visby: Allehandas Tryckeri.

86 10.3 Posters Pesonen, P., Hertell, E., Nyholm, M., et al First man in the eastern Finland - an Early Mesolithic inland site with a red-ochre grave in Joensuu Rahakangas. University of Helsinki and University of Helsingfors. Unknown publishing date. Pesonen, P., Hertell, E.,Mannermaa, K., et al., 2011.Postglacial pioneer settlement in the Sarvinki area, Eastern Finland Environmental and economical setting.. Presented at the 17 th EAA Annual Meeting, Oslo, Norway, September 14 th -18 th Simponen, L., Mannermaa1,K., Taipale1, N. and Pesonen, P., Postglacial pioneer settlement in the Sarvinki area, Eastern Finland: A red ochre grave in Rahakangas 1 site. Presented at the 17 th EAA Annual Meeting, Oslo, Norway, September 14 th -18 th Appendiks Bilag 1: Plot over samtlige kalibrede C14-dateringer med outliers. Bilag 2: Liste over samtlige ukalibrede dateringer med usikkerhed og rating. Outliers er blevet markeret med rødt. Bilag 3: Korrespondensanalyse af gravene fra Rusland med variabler. Bilag 4: Korrespondensanalyse over grave fra Finland og Rusland. Bilag 5: Korrespondensanalyse af grave fra Danmark, Sverige og Norge med variabler. Bilag 6: Korrespondensanalyse af grave fra Letland, Lithaun, Polen og Tyskland med variabler og conveks. Bilag 7: Korrespondensanalyse af grave fra Danmark, Letland, Lithaun og Sverige med variabler. Bilag 8: Database (Excel) med katalognummer, lokalt gravnummer og variabelkategori. * *Bilag 8 findes som et selvstændigt Excel dokument.

87

88 Bilag 1: Plot over samtlige kalibrede C14-dateringer med outliers.

89 (15) Vedbæk Gøngehusvej 7 (17-22) Vedbæk Gøngehusvej 7 (23-27) Vedbæk boldbane (29) Joensuu Rahakangas 1 (31) K Charcoal, from cultural layer not grave K Charcoal, from grave (multiple grave) K Charcoal, from grave Hela Charcoal, from grave Jönsas(32-46) Hel Charcoal?, from cultural layer-nat grave Jönsas(32-46) Hel Charcoal?, from cultural layer-nat grave Jönsas(32-46) Hel Charcoal?, from cultural layer-not grave Jönsas(32-46) Hel Charcoal?, from cultural layer-nat grave Site Lab.No: Dating Uncertainty Material Evaluation (according to Petitt et al. 2003*) Bergmansdal (1-3) K Human bone 19 no reference to grave Brovst (5-9) K Charcoal, from - cultural layer Brovst (5-9) K Charcoal, from - cultural layer Brovst (5-9) K Charcoal, from - cultural layer Brovst (5-9) K Charcoal, from - cultural layer Brovst (5-9) K Charcoal, from - cultural layer Brovst lag (5-9) K Charcoal, from - cultural layer Hammelev (10) AAR Charcoal, from 23 grave Hammelev (10) AAR Charcoal, from 23 grave Hammelev (10 ) AAR Charcoal, from 23 grave Holmegård V (11) AAR Human bone 25 Holmegård V (12) AAR Human bone /M57435 Holmegård V (13) AAR Human bone 25 Korsør Nor (14) AAR Human bone 25 Køge Sønakke K Human bone 19 Berlin- Schmöckwitz 1 OxA Human bone

90 (48) Berlin- OxA Human bone 25 Schmöckwitz 2 (49) Kolberg (52) OxA Human bone 25 Rothenklempenow (53) Bln Charcoal, from cultural layer 16 Rothenklempenow (53) Rothenklempenow (53) Rothenklempenow (53) not grave Bln Charcoal, from cultural layer not grave Bln Charcoal, from cultural layer not grave Bln Charcoal, from cultural layer not grave Steinhagen (54) OxA Human bone 25 Zvejnieki (55) Ua Human bone 23 Zvejnieki (56) Ua Human bone 23 Zvejnieki (57) Ua Human bone 23 Zvejnieki (58) Ua Human bone 23 Zvejnieki (59) Ua Human bone 23 Zvejnieki (61) Ua Human bone 23 Zvejnieki (62) Ua Human bone 23 Zvejnieki (63) OxA Human bone 23 Zvejnieki (65) Ua Human bone 23 Zvejnieki (66) OxA Human bone 23 Zvejnieki (67) Ua Human bone 23 Zvejnieki (68) OxA Human bone 23 Zvejnieki (69) Ua Human bone 23 Zvejnieki (70-73) LuS Human bone (multiple grave no info from what individual) Zvejnieki (74) LuS Human bone? - Zvejnieki (75) Ua Human bone? - Zvejnieki (76) Ua Human bone? - Duonkalnis (78) CAMS Human bone 21 Duonkalnis (79) CAMS Human bone 21 Duonkalnis (80) OXA Human bone 21 Spiginas (85) GIN Human bone, 14 OUTLIER doubted test Spiginas (86) OxA Human bone 23 Spiginas (87) GIN Human bone 23 Viste (88) T Human bone 23 Janisławice (89) Gd Human bone 23 Mszano (90) Gd Human bone/charcoal, from grave Mszano (91) Gd Human bone/charcoal, from grave Mszano (93) Lod Human bone/charcoal, from grave Olenij Ostrov (106) GIN Human bone 22 Olenij Ostrov (108) GIN Human bone

91 Olenij Ostrov GIN Human bone 22 (109) Olenij Ostrov (110) GIN Human bone 20 OUTLIER Olenij Ostrov (113) OxA Human bone 22 Olenij Ostrov (113) OxA Human bone 22 Olenij Ostrov (114) GIN Human bone 20 OUTLIER Olenij Ostrov (115) GIN Human bone 22 Olenij Ostrov (116) GIN Human bone 22 Olenij Ostrov (117) OxA Human bone 22 Olenij Ostrov (117) OxA Human bone 22 Olenij Ostrov (117) OxA Human bone 22 Olenij Ostrov GIN Human bone 22 (119,120) Olenij Ostrov (120) OxA Human bone 22 Olenij Ostrov (121) OxA Human bone 14 OUTLIER Olenij Ostrov (121) OxA Human bone 22 Olenij Ostrov (122) GIN Human bone 22 Olenij Ostrov (123, GIN Human bone ) Olenij Ostrov (124) OxA Human bone 22 Olenij Ostrov (125) GIN Human bone 22 Olenij Ostrov (127) GIN Human bone 22 Olenij Ostrov GIN Human bone 22 (128) Olenij Ostrov (129, GIN Human bone ) (double grave, no info from what individual) Olenij Ostrov (131) GIN Human bone 22 Popovo (133) GIN Human bone 22 Popovo (134) GIN Human bone 22 OUTLIER Popovo (135) GIN Human bone 22 Popovo (138) GIN Human bone 22 Bäckaskog/Barum Ua Human bone 22 (153) Kams (155) Lu Human bone 22 Segebro( ) St Charcoal, from 14 OUTLIER cultural layer not grave Segebro( ) Lu Charcoal, from 16 cultural layer not grave Segebro( ) Lu Animal bone 16 from cultural layer-not grave Segebro( ) Lu Bone from 16 cultural layer not grave Segebro( ) St Charcoal, from 16 cultural layer not grave Segebro( ) Lu Charcoal, from cultural layer not grave 16

92 Segebro( ) Lu Animal bone from cultural layer-not grave Segebro( ) Lu Charcoal, from cultural layer not grave Segebro( ) Lu Charcoal, from cultural layer not grave Skateholm ( ) Skateholm ( ) Skateholm ( ) Skateholm ( ) Skateholm ( ) Skateholm ( ) Lu Charcoal, from cultural layer not grave Lu Charcoal, from cultural layer not grave Lu Charcoal, from cultural layer not grave Lu Charcoal, from cultural layer not grave Lu Charcoal, from cultural layer not grave Lu Charcoal, from cultural layer not grave Tågerup (185) Ua Charcoal, from 18 grave Tågerup (185) Ua Charcoal, from 18 grave Tågerup (188) Ua Charcoal, from 18 grave Tågerup (188) Ua Charcoal, from 18 grave Tågerup (188) Ua Charcoal, from 18 grave Tågerup (189) Ua Charcoal, from 18 grave Österöd (192) LuS Teeth 21 Uleberg (193) St Human bone 25 Uleberg (194) Ua Human bone 25 Bilag 2: Liste over samtlige ukalibrede dateringer med usikkerhed og rating. Outliers er blevet markeret med rødt

93 Bilag 3: Korrespondensanalyse af gravene fra Rusland med variabler. Tegnforklaring: Mørkeblå firkant = Ažep-Navolok, turkis trekant = Černaja Guba I, Lilla cirkel = Černaja Guba, Rødt kryds = Olenij Ostrov, Turkis/grøn oval = Orov-Navolok I, lysegrøn firkant = Popovo, pink firkant = Sjamozerskij II. Variabler frataget: cremation, other grave form, infant, young adult, adult, senile M, senile F, orienteering: N-S/S-N, head E-EN, sitting position, sitting hocker, supine hocker, other position, dog,flint chopping block, burnt flint, flint core, antler, red-roe-boar-elk-dog and other animal teeth, roe-red-boar and beaver bones, amber, multiple grave and grave

94 Bilag 4: Korrespondensanalyse over grave fra Finland og Rusland. Tegnforklaring: Mørkeblå firkant = Finland og grøn/turkis oval = Rusland. Bemærk spredningen af det Rusiske materiale med en grupering releateret til det Finske materiale. Variabler frataget: Cremation, other grave form, adult, senile M, amber, roered-beaver and boar bones, dog-auroch-red-roe-boar and other animal teeth, antler, antler processed, flint core, burnt flint, flint chopping block, dog, sitting position, sitting hocker, supine hocker, other position, head E-EN, senile F, young adult and infant.

95 Bilag 5: Korrespondensanalyse af grave fra Danmark, Sverige og Norge med variabler. Tegnforklaring: Rødt kryds = Danmark, grøn firkant = Sverige og mørkerød firkant = Norge. Bemærk der findes ikke bæver eller bjørnetænder! Variabler frataget: amber, beaver-red-roe-bird and boar bones, animal bones processed, beaver bear-roe-dog and auroch teeth, multiple grave, other grave form, young adult, young adult F, adult, head: NW, other position, flint knife, flint chopping block, burnt flint, other flint tools, quartz flake/piece, slate processed, slate chopping block, slate blade, slate flake, whetstone, stones, bone harpoon, multiple grave and graves

96 Bilag 6: Korrespondensanalyse af grave fra Letland, Lithaun, Polen og Tyskland med variabler og conveks. Tegnforklaring: Pink firkant = Letland, turkis trekant = Lithaun, lilla cirkel = Polen og grønt kryds = Tyskland. Bemærk der findes ingen skiffer eller kvarts i materialet! Variabler frataget: amber, bird- red-roe- beaver and boar bones, animal bones processed, stones, antlers, slate blade, slate chopping block, slate flake/piece, slate processed, quartz flake/piece, quartz other tools, whetstone, antlers processed, bone harpoon, bone arrowhead, auroch teeth, fish bones, axe, flint knife, burnt flint, flint flake, flint core, supine hocker, sitting position, other position, young adult, infant, senile F, senile M, adult, other flint tools, other grave form, multiple grave, head: E-EN;S-SE;W-SW; NW, orientation: SW-NE; EW/E-W and graves and

97 Bilag 7: Korrespondensanalyse af grave fra Danmark, Letland, Lithaun og Sverige med variabler. Tegnforklaring: Rødt kryds = Danmark, pink firkant = Letland, turkis trekant = Lithaun og grøn firkant = Sverige. Variabler frataget: Other grave form, young adult, head: NW, other position, flint knife, flint chopping block, burnt flint, other flint tools, quartz flake, slate processed, slate blade, slate flake/piece, slate chopping block, whetstone, antler processed, bone harpoon, auroch teeth, beaver teeth, bear teeth, redbeaver-bird and boar bones, animal bones processed, amber, young adult F, Multiple grave and graves and

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Forskningsdatabasen en tids maskine

Forskningsdatabasen en tids maskine Et forskningshistorisk forsøg på en tidsrejse i relationelle databaser af Jette Rostock At foretage tidsrejser er som de fleste ved, ikke muligt i 1998 var arkæologi-studerende Anne Sophie Hansen dog alligevel

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Nicolas Møller Henschel 17. april 2005 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Indhold 3 2.1 Introduktionen.......................... 3 2.1.1 Mangler..........................

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Webshop integration for DanDomain

Webshop integration for DanDomain Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet F Microsoft Dynamics C5 2010 Webshop integration for DanDomain Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksport af varer til webshoppen... 4

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

! Kia Dahlen. Kamilla Klein, Pia Jensen og Maria Korshøj Andersen.

! Kia Dahlen. Kamilla Klein, Pia Jensen og Maria Korshøj Andersen. Copenhagen Business Academy Multimediedesigner 3. semester - 1. projekt, september 2014 Gruppe 1 - MulA Kia Dahlen. Kamilla Klein, Pia Jensen og Maria Korshøj Andersen. Study: Multimedia Design Project:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 Microsoft Dynamics C5 Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 INDHOLDSFORTEGNELSE En forløbelig afklaring... 3 Tilpasning af lønopsætningen... 3 Rettelser til kommafil... 3 Backup af lønopsætningen...

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere