Modul 10. Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling. anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger.

Transkript

1 Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger. April 2011

2 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Undervisningsplan for ergoterapi modul Undervisningsplan for pædagogik i modul Undervisningsplan for social- og arbejdsmedicin i modul Undervisningsplan for social- og sundhedspolitik og lovgivning i modul Undervisningsplan for sociologi i modul Retningslinjer for intern prøve modul 10 For studerende, som har deltaget i valgfaget Lærings- og velfærdsteknologi i professioner foråret Retningslinjer for intern prøve modul Obligatorisk litteraturliste modul Indholdsfortegnelse til kompendium til modul

3 Modulbeskrivelse Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger. Forudsætninger for modulet Fagelementer inden for ergoterapi og de relaterede vidensfag fra modul 1-9 Læringsudbytte Den studerende kan ved modulets afslutning: planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet anvende ergoterapeutiske undersøgelses- og analysemetoder indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer herunder tilgængelighed og begrunde valget af disse anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet afgrænse og definere det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, den gældende social- og sundhedspolitik og lovgivning etablere borger og samarbejdsrelationer med henblik på at tilbyde vejledning og rådgivning og visitation lede grupper og fremme borgeres udbytte af deltagelse i en gruppeorganiseret indsats med henblik på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet anvende og reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier og metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden redegøre for udvalgte dele fra social- og arbejdsmedicin og sociologi i sammenhæng med teorier om aktivitet og deltagelse evaluere egen faglig formåen og herudfra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring Indhold i modulet og ECTS point Fag ECTS Workload Ergoterapi Social og arbejdsmedicin 1 28 Sociologi 3 84 Social- og sundhedspolitik og lovgivning 2 56 Pædagogik 1 28

4 I alt 15 ECTS 420 Studieformer i modulet Lektioner /lærerstyret undervisning: Forelæsning, dialogbaseret undervisning Åben rådgivning Vejledning Timer/studenterstyret undervisning: Studietimer Projektarbejde Forberedelse

5 Undervisningsplan for ergoterapi modul 10 Hold ERG109 Forudsætninger: Pensum og opgaver fra teoretisk og klinisk undervisning modul 1-9. Læringsudbytte Den studerende kan Dato Emne Litteratur Lektioner / studietimer identificere læringsbehov m.h.p Intro til modul 10 Modulbeskrivelse for modul 10 2 lektioner at demonstrere progression i læring Individuel studieplan Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College 2 studietimer Lillebælt. Marts %20metoder%20April% pdf s Ark til individuel studieplan Introduktion til klinisk Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk 1 lektion undervisning Modul 12 undervisning afgrænse og definere det Arenaer for sundhedsfremme og Bakka & Fivelsdal (2010). Organisationsteori. 3 lektioner professionelle handlerum forebyggelse Struktur Kultur Processer. 5. udgave. indenfor sundhedsfremme- og Handelsehøjskolens Forlag. S forebyggelsesfeltet Høgsbro, Kjeld (2003). Lokalsamfundet struktur og intervention. I: Kamper-Jørgensen Finn & Gert Almind (red.) (2003). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark 4. udgave. Kap. 19, s (kompendium) Kielhofner, Gary (2006). Aktivitetsmiljøer. I: Kielhofner, Gary (2006). Modellen for menneskelig 3

6 aktivitet. København: Munksgaard Danmark. S. 117 Townsend, E.A. & Polatajko H.J. (2008). Menneskelig Aktivitet II. København: Munksgaard Danmark. s redegøre for Lifestyle Redesign Lifestyle redesign baggrund Jackson, Jeanne et.al (1998). Occupation in 3 lektioner program som gruppeorienteret for og udvikling af programmet. Lifestyle Redesign: The Well elderly Study indsats m.h.p. at fremme borgeres sundhed og livskvalitet Anvendelse af Lifestyle redesign i sundhedsfremmearbejde med vægt på dagligdagen med Occupational Therapy Program. I: The American Journal of Occupational Therapy. May 1998, Volume 52, nr. 5 meningsfulde aktiviteter Andresen, Mette m. fl. (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos ældre kommunal rehabilitering I: Borg, Tove m.fl. (red.) (2007). Basisbog i ergoterapi. København: Munksgaard Danmark. Kap. 18, s Ergoterapeutforeningen. Lifestyle Redesign. Kan lokaliseres på adressen: nter/fag_forskning/sundhedsfremme/lifestyle _redesign_06-07.pdf Andreasen, Inger og Susanne Lund (2006). Livsgnisten Lifestyle Redesign Program. I: Ergoterapeuten 2006, nr. 9. s Kan lokaliseres på adressen: Overgaard, Kirsten; Løkken, Lotte & Kragbæk, 4

7 Susanne (2010). Lifestyle Redesign Program giver mening også for ældre i Aalborg. I: Ergoterapeuten nr. 2 februar s Kan lokaliseres på adressen: uten_02_2010_s30-32.pdf Studietimer 7 lektioner anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet Hjælpemidler med firmaet etac v. Søren Hedemann Egeskovvej 12, Horsens Tlf Bustransport fra Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark S Se desuden relevante afsnit i Grundbog om 6 lektioner (3 lektioner pr. halve hold) Blangstedgårdsvej 4 hjælpemidler OBS afgangstider! Kørestole, siddestilling, måltagning, puder m.v. Mindre hjælpemidler til daglige aktiviteter Halve hold i den ergoterapeutiske indsats inddrage viden om design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau planlægge, udvikle og Tilgængelighed, boligtilpasning og ergoterapi Nancy Rickerson (2009). Universal Design: Principles and Pratice for People with Disabilities. I: Söderback, Ingrid (2009) (ed.). International Handbook of Occupational Therapy Intervention. Springer Science + Business Media. Kap. 14 (kompendium) 3 lektioner dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor kompenserende Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede. Esbjerg 5

8 foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet Kommune (klassesæt) Bindslev, Nina m.fl. (red.)(2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 5, s (Se evt. en case s ) Brandt, Å & L. Jensen (2010). I boligen. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap 16, s Helle, Tina (2007). Housing Enabler er nu i dansk version. I: Ergoterapeuten. nr. 10 (2007). S (kompendium) Housing Enabler bler/forside/forside.aspx anvende redskaber til fremme af omgivelsernes tilgængelighed sat til tilpasning af bolig i forhold til børn, unge, voksne og ældre Tegningsforståelse, tegneprogram 5 lektioner 2 studietimer Intro til projekt Intro til Modul Prøve Retningslinjer for intern prøve i modul 10 Gruppekontrakt Fibiger, Johannes & Søren Søgaard (2009). Genvejstaster. Århus: Academica. S (kompendium) 1 lektion 6

9 identificere og dokumentere Metode vægt på Retningslinjer for intern prøve modul 10 2 lektioner ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger problemformulering Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2010). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. Kap.3. S etablere kontakt til borgere og Overveje fremgangsmåde og Bræmer K L og T L Nielsen(2010) Målgrupper I: 4 udvikle samarbejdsrelationer som etablere kontakt til borger Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om studietimer led i den ergoterapeutiske indsats hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 2, s anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt Åben rådgivning 2 lektioner redegøre for hjælpemidler som en del af en forebyggende og/eller kompenserende indsats mhp. at fremme borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Hjælpemiddelbegrebet Brandt, Å. & L. Jensen (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hjælpemidler og tilgængelighed. I: Borg m.fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2.udgave. Kap.19, s Brandt, Å. og Jensen, L. (2010). Definition og afgrænsning af hjælpemiddelbegrebet. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 1, s & Kap. 4, s lektioner 7

10 redegøre for de organisatoriske rammer for hjælpemiddelformidling og kan etablere samarbejdsrelationer mhp. at tilbyde vejledning og rådgivning inden for hjælpemiddelformidling anvende ergoterapeutiske metoder og redskaber til undersøgelse, analyse og dokumentation indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer og begrunde valget af disse Hjælpemiddelformidling Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap.1, Kap. 5 s & Kap. 6. Kap.7 s & Brandt, Å. & L. Jensen (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hjælpemidler og tilgængelighed. I: Borg m.fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2.udgave. kap.19, s Modeller, metoder og redskaber Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap 4 Quest &layout=2 NOMO lektioner 2 lektioner 9 studietimer anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt reflektere over sundhedspolitik i det ergoterapeutiske professionsområde 18.5 Projektarbejde 6 lektioner Sundhedspolitik (Etf) 2 lektioner 8

11 reflektere over leve-bo miljøers betydning for børn, unge, voksne og ældres aktivitet og deltagelse i hverdagslivet begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Leve-bo miljøer Bundgård, Karen Marie (2005). The Meaning of Everyday Meals in Living Units for Older People. I: Journal of Occupational Science. 2005, Vol 12, nr. 2 pp (kompendium) Evidens i forebyggelsen Sundhedsstyrelsen (2007). Evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: ebyggelse/ev_i_forebyggelse.pdf 2 lektioner 1 lektioner begrunde og argumentere for Studietimer artikellæsning Stark, Susan (2004). Removing Environmental 12 egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og Barriers in the Homes of Older Adults With Disabilities Improves Occupational Performance. I. OTJR; Occupation, Participation and Health. 2004, studietimer vol. 24, nr.1 (kompendium) Hemmingsson, Helena, LenaBorell, Anders Gustavsson (2003). Participation in School: School Assistants Creating Opportunities and Obstacles for Pupils With Diabilities. I: OTJR; Occupation, Participation and Health. 2003, vol. 23, nr.3 (kompendium) Fokuspunkter for læsningen udleveres begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Evidens i forebyggelsen Sundhedsstyrelsen (2007). Evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: ebyggelse/ev_i_forebyggelse.pdf 1 lektioner 9

12 planlægge, begrunde og Arbejdsfaser efter videnskabelig Retningslinjer for intern prøve i modul 10 3 lektioner argumentere for den ergoterapeutiske indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger metode (teori, udvælgelse, us.metoder) Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2010). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. Kap.3. s47 59 & s & S Brandt, Åse & Karen Winding (2007). Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Borg, Tove m.fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. København: Munksgaard Danmark. Kap. 24, s Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt. Marts s %20metoder%20April% pdf s anvende ergoterapeutisk teori og Projektarbejde med åben 2.lektioner metode i en klientcentreret rådgivning indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring 10

13 anvende ergoterapeutisk teori og Projektdage 7 metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og Herunder arbejde med Bilag til synops: studietimer kompenserende felt Udformning af ansøgning om identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring og/eller afslag på ansøgning om hjælpemiddel eller boligtilpasning Bilag til synops: Tegning med brug af tegneprogram eller millimeterpapir anvende ergoterapeutisk teori og Projektdage 7 metode i en klientcentreret indsats indenfor sundheds- Vejledning iflg. plan fremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende og tilpasse teknologiske Kommunikationshjælpemidler Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 3 lektioner løsninger med henblik på at Halvt hold hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard muliggøre mennesker aktivitet Foregår på Center for Danmark. S Rehabilitering og Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om Specialrådgivning, Heden 7, hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og 5000 Odense C Munksgaard Danmark. S

14 anvende og tilpasse teknologiske Kommunikationshjælpemidler Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 3 lektioner løsninger med henblik på at Halvt hold hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard muliggøre mennesker aktivitet Foregår på Center for Danmark. S Rehabilitering og Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om Specialrådgivning, Heden 7, hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og 5000 Odense C Munksgaard Danmark. S anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt Projektdag 6 studietimer identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet Projektdag Vejledning iflg. plan IKT og velfærdsteknologi Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap. 7 s Socialministeriet og KL (2010). Brug teknologien! 6 studietimer 2 lektioner 12

15 muligheder på det sociale område. Kan hentes på adressen: ents/466/velf%c3%a6rdsteknologi_web_150dpi.p df Supplerende læsning: Bentholm, Kirsten Rud (2010). Teknologibaserede hjælpemidler til børn med funktionsnedsættelser. I: Andersen, Ingrid Vej og Gertrud Quist Lauritzen og Gitte Stokholm (red.)(2010). Ergoterapi og børn. København:Munksgaard Danmark. Kap 12, s Supplerende læsning: Kirk Jordansen, Inger (2009). Velfærdsteknologi. Ambient Assisted Living Teknology. Arhus Universitet. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Masterafhandling. Kan hentes på adressen: /files/MASTERAFHANDLING_IKJ_m_altt ekster pdf anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt Projektdag 8 studietimer identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere 13

16 progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring Projektdag vejledning ifølge plan Projektdag Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 Borg m. fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2. udgave. kap.11 og kap. 19. Søg selv supplerende litteratur 8 studietimer 6 studietimer 14

17 anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring Projektdag Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 Borg m. fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2. udgave. kap.11 og kap. 19. Søg selv supplerende litteratur Projektdag Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 Borg m. fl. (2007). Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Danmark. 2. udgave. kap.11 og kap. 19. Søg selv supplerende litteratur 6 studietimer 4 studietimer forholde sig til Præsentation af Yderligere informationer kommer på Fronter. velfærdsteknologiske løsninger kl Lucernem arken 1. Lokale: velfærdsteknologi ved medstuderende på valgfag Professionspanel debat, fremlæggelse og feedback. U6 anvende og tilpasse teknologiske Børnehjælpemidler Tilmelding på Fronter deadline lektioner løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet v. ergoterapeut Helle Grøndal Halve hold pr. halve hold 15

18 Birdhouse Showroom, Østergårds Alle 40, 5250 Odense SV anvende ergoterapeutisk teori og Projektdage 42 metode i en klientcentreret indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og til Aflevering af synops tirsdag kl studietimer kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring evaluere egen faglig formåen og demonstrere progression i læring Iflg. plan Intern prøve Individuel studieplan 42 studietimer Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Ergoterapi i modul 10 bedømmes ved en individuel intern prøve. 16

19 Undervisningsplan for pædagogik i modul 10 Forudsætninger: De studerende har kendskab til sammenhængen mellem pædagogik og læring i relation til egen uddannelse herunder vejledning, feed-back og studieteknik. De studerende har kendskab til arbejdet med læringsmål og gruppekontrakt. De studerende kan formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Læringsmål Den studerende kan Dato Emne Litteratur Workload anvende og reflektere over sundheds Sundhedspædagogiske Mach-Zagal & Saugstad (2009) 2 lektioner pædagogiske fremgangsmåder og fremgangsmåder i kap. 10, 11 og 12 kommunikationsstrategier og metoder i sundhedsfremme og, formidling til og dialog med såvel forebyggelse professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere do Besøg af brugerorganisationer 3 lektioner Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af pædagogik integreres i modulprøven for modul 10 17

20 Undervisningsplan for social- og arbejdsmedicin i modul 10 Forudsætninger: Der er ingen forudsætninger indenfor faget social- og arbejdsmedicin Læringsmål Den studerende kan Emne Dato Litteratur Workload reflektere over sam- Folkesundhed i Oberländer, Lars (2006). Sundhedsfremme og forebyggelse. I 2 lektioner fundsudviklingens historisk perspektiv Niklasson, Grit (red.) (2006). Samfund og kultur i betydning for mål og metoder i folkesundhedsindsatser Introduktion til begreber indenfor folkesundhedsarbejdet sundhedsarbejdet. Kap. 6, s Jensen, Torben K. og Tommy J. Johnsen. (2004). Sundhedsfremme i teori og praksis. s (kompendium) Sundhedsstyrelsen (2005). Teminologi. Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: Due, Eva Pernille, Bjørn E Holstein, Maiken C. Sørensen (1998). Sense of coherence, socialgruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse. I: Ugeskrift for læger (1998) nr. 51, s (lægges i dueslag til de interesserede) reflektere over Forebyggende Avlund, Kisten og Mikkel Vass og Carsten Hendriksen (2008). 1 lektion sundhedspædagogiske hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker. I Tidsskriftet fremgangsmåder i forebyggelsen (sammen med socialog sundhedspolitik og Gerontologi. 2008, nr. 1, s (kompendium) lovgivning) 18

21 Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning/ arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af social- og arbejdsmedicin integreres i modulprøven for modul

22 Undervisningsplan for social- og sundhedspolitik og lovgivning i modul 10 Forudsætninger: De studerende kan opsøge viden om lovgrundlag og respektere retslige aspekter, der er gældende i sundhedsvæsnet. De studernde kan redegøre for sundhedsvæsnets opbygning og organisering som ramme for egen og andre sundhedsprofessioners praksis. De studerende kan orientere sig i relevant lovgivning i relation til ergoterapeutisk professionsudøvelse. Læringsmål Den studerende kan Dato Emne Litteratur Workload redegøre for de sundheds Ideologiske og Vallgårda S. og Krasnik A. (2007) Sundhedsvæsen og 2 lektioner politiske rammer for det samfundsstrukturelle sundhedspolitik. 2.udgave. Munksgaard Danmark, København sundhedsfremmende, faktorers betydning for Kap 1, og kap. 2, s (kompendium) forebyggende og rehabiliterende arbejde det danske sundhedsvæsens indretning. Dominerende tendenser i Det Nationale Forebyggelsesråd (2010). Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag.københavn: Det Nationale Forebyggelsesråd (klassesæt) sundhedspolitikken. redegøre for den gældende Boformer for personer Lone Sigbrand, Philip Henrik Jensen (2008). Tilgængelige 2 lektioner social- og sundhedspolitik og med nedsat boliger.sbi-anvisning 222. Statens byggeforskningsinstitut lovgivning på bolig-området i funktionsevne. (klassesæt) relation til personer med nedsat funktionsevne Bygningsreglementer og tilgængelighedskrav for boliger og andre bygninger redegøre for den gældende Rettigheder for personer Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Handicappolitik 1 lektion politik på handicapområdet med handicap De Nationalt og Internationalt I: Jensen L, L Petersen, G Stokholm Forenede Nationers (red.) (2009). Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. konvention på området udgave, 2. rev. oplag, s

23 Interesserede kan hente hele teksten: FN konventionen om rettigheder for personer med handicap på adressen: omraader/handicap/handicappolitik/fns- handicapkonvention/sider/start.aspx (obs. 34 sider) redegøre for klientcentreret indsats i forvaltning af den sociale lovgivning. Definere det professionelle handlerum i forhold til borgernes behov samt de organisatorisk rammer for arbejdet Sagsbehandling sagsgange og procedurer herunder Funktionsevnemetoden Sociale meddelelser Bindslev, Nina m.fl. (red.)(2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 8, s og Kap 9 Funktionsevnemetoden orientering om metoden sker på adressen: 3 lektioner 2 studietimer For de, der ønsker at se nærmere i Serviceloven: For de, der ønsker at se nærmere på Ergoterapeutforeningens retningslinjer: Se sti herunder * redegøre for klientcentreret Visitation Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 2 lektion indsats i forvaltning af den sociale lovgivning. Definere det professionelle handlerum i forhold til borgernes behov samt de organisatorisk rammer for arbejdet Bestiller-Udfører- Modtager model Fælles Sprog II hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 8, s Politikark fra Ergoterapeutforeningen om Visitatorstillinger og BUM modellen. Kan hentes på adressen: Kvalitetsstandarder på ældreområdet: 21

24 Fælles sprog II: er.aspx Find kvalitetsstandarderne i en kommune afgrænse og definere det Forebyggende Lov om social service 79 a (LBK nr 81 af 04/02/2011) 1 lektion professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, og den gældende social- og sundhedspolitik og lovgivning hjemmebesøg - lovgrundlag - den professionelle rolle - virkninger (sammen med social- og arbejdsmedicin) * Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af social- og sundhedspolitik og lovgivning integreres i modulprøven for modul

25 Undervisningsplan for sociologi i modul 10 Forudsætninger: De studerendes har kendskab til de fysiske, kulturelle, sociale og institutionelle omgivelsers betydning for menneskelig aktivitet. De studerende har kendskab til hverdagslivsbegrebet i relation til menneskelig aktivitet, samt arbejds- og levevilkårs betydning for sundhed og sygdom. Læringsmål Den studerende kan Dato Emne Litteratur Workload redegøre for de organisatoriske Det danske sundhedsvæ- Danielsen, Marie (2009). Grundstrukturen i det danske 2 lektioner rammer for sundhedsfremme og sens struktur, aktører og sundhedsvæsen. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). forebyggelse opgaver. Fremherskende Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og styringsmetoder i relation regulering. Århus: Forlaget Academica. Kap 2, s til sundhedsfremme og (kompendium) forebyggelse Vallgårda, Signild (2005). Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne. I: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005, nr. 3. S (kompendium) anvende modeller og metoder i Modeller, metoder og Due, Pernille & Bjørn Holstein (2009). Sundhedsadfærd. I: 3 lektioner forbindelse med planlægning, tilgange i det Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). Forebyggende udvikling og dokumentation af sundhedsfremmende og sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark. Kap ergoterapeutisk indsats indenfor forbyggende arbejde 14 (kompendium) sundhedsfremme og forebyggelse Poulsen, Jytte (2003). Introduktion og baggrund for at undersøge effekten af borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme. I: Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme. København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen. S. 5 9 (kompendium) Det Nationale Forebyggelsesråd (2010). Det er tid til 23

26 handling forebyggelse er en politisk vindersag. København: Det Nationale Forebyggelsesråd (klassesæt) Kommunernes Landsforening (2007). Selvvurderet helbred og SF36. Kan lokaliseres på adressen: thandler.aspx reflektere over sundheds Eksempel på Kromann Nielsen, Morten og Ida Husby (2007). Lokale 3 lektioner pædagogiske fremgangs-måder sundhedsfremme sundhedsfremmende politikker refleksioner over mål og og partnerskaber i sundhedsfremmearbejdet projekt ved Morten Kromann metoder. I: Kromann Nielsen, Morten & Kirsten Schroll Bjørnsbo (red.)(2007). Bogen om Børn, Mad og Bevægelse erfaringer med sundhedsfremme i skole og institution. CVU-Lillebælt, Center for Undervisningsmidler. S. 7 og s Kan hentes på adressen Husk påklædning til fysisk bevægelse og evt. håndklæde! Andersen, Ingrid Vej og Anne-Mette Kjær (2010). Sundhedsfremme og forebyggelse. I: Andersen, Ingrid Vej og Gertrud Quist Lauritzen og Gitte Stokholm (red.) (2010). Ergoterapi og børn. København:Munksgaard Danmark. Kap 5, s (kompendium) redegøre for handicappedes Handicappedes position i Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Handicappolitik 3 lektioner position og rettigheder i det danske samfund Nationalt og Internationalt I: Jensen L, L Petersen, G samfundet. udvikling og gældende Stokholm (red.) (2009). Rehabilitering. Teori og praksis. principper FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s Det Centrale Handicapråd (2005). Dansk handicappolitiks 24

27 grundprincipper. Pjecen kan hentes på adressen Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Funktionshæmning i et samfundsmæssigt perspektiv I: Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s redegøre for fysisk, kulturel og social tilgængelighed og betydningen for børn, unge, voksne og ældres aktivitet og deltagelse Fysisk, kulturel og social tilgængelighed i relation til menneskers hverdagsliv Brandt, Å & L. Jensen (2010). Hjælpemidler betydning for brugerne. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap 3, s Olsen, Henning (2001). Vil du være nærmeste nabo til et bofællesskab for handicappede? I: Social Forskning nr. 1, 2001 (kompendium) redegøre for nærmiljø og sociale Nærmiljøet og sociale Krogh, Lene (2009) Forebyggelse gennem lokalsamfunds- 3 lektioner netværks betydning for sundhed netværks betydning for arbejde. I Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). og sundhedsadfærd sundhed og sundheds- Forebyggende sundhedsarbejde. Kap 27, s adfærd (kompendium) redegøre for det spændings-felt, Autoritet og grænser - Stang, Ingun (1998). Makt og bemyndigelse. Oslo: 2 lektioner der kan opstå mellem en nærhed og distance i Universitetsforlaget. Kap 3, s (kompendium) klientcentreret indsats og udøvelsen af myndighedsfunktion myndighedsfunktionen Larsen, Øjvind (1996). Milgrams forsøg. Den grænseløse lydighed. I. Forvaltning, etik og demokrati. København: Hans Reitzels forlag. S (kompendium) 25

28 redegøre for normalitet og Normalitet og afvigelse Bejder, Mette Kirkegård m. fl. (2004). 1 lektion afvigelse som social konstruktion som samfundsskabt Håndteringsstrategier i det handicappede rum. I: Jacobsen, virkelighed Michael Hviid (red.). Upassende sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. S (kompendium) anvende og reflektere over Brugerorganisationer og Freil, Morten (2009). Danske patienter kæmper for et 1 lektion modeller og brugerinvol- netværksarbejde patientcentreret sundhedsvæsen. I. Tidsskrift for Dansk veringsmetoder indenfor Sundhedsvæsen. nr. 1, (kompendium) sundhedsfremme og forebyggelse Kildal, Nanna (2000). Samspillet mellem frivillige organisationer og dety offentlige. I: Social Kritik. nr. 67, (kompendium) Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 7, s Lov om social service Kap. 5 (LBK nr 81 af 04/02/2011) Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af sociologi integreres i modulprøven for modul

29 Retningslinjer for intern prøve modul 10 For studerende, som har deltaget i valgfaget Lærings- og velfærdsteknologi i professioner foråret Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Iflg. bekendtgørelse nr. 832 af 13. august 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi under Undervisningsministeriet, skal prøven være bestået før bacheloreksamen. Desuden henvises til bekendtgørelse nr af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Prøvens udstrækning og form Modulprøven er en intern mundtlig prøve der afholdes over 3-4 dage og placeres i slutningen af modulet. Forudsætning for den mundtlige prøve er en skriftlig synops udarbejdet i grupper på baggrund af det praksisprojekt den studerende har deltaget i. Synopsen udarbejdes efter nedenstående retningslinjer. Synopsen er udgangspunkt for den mundtlige eksamination, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende eksamineres individuelt. Der er 20 minutters eksamination pr. studerende: 5 minutter hvor den studerende kommentere og uddyber projektet 15 minutter, hvor eksaminator med udgangspunkt i projektet stiller spørgsmål relateret til læringsudbytte. Bedømmelse af læringsudbytte Den mundtlige prøve dækker de fag og det pensum, som er angivet i uddannelsesplanerne for modul 10. Der er hovedvægt på ergoterapi med integrering af relaterede fag. Ved prøven demonstrerer den studerende sit læringsudbytte inden for følgende tema, som relaterer sig til Læringsudbytte, beskrevet i modulbeskrivelsen, s.1 samt læringsudbytte i valgfaget Lærings- og velfærdsteknologi i professioner Design, teknologi og tilgængelighed reflektere over design og teknologi i relation til tilgængelighed samt vise forudsætninger for at udvikle, tilpasse og anvende design og teknologiske løsninger med henblik på fremme af borgeres mulighed for aktivitet og deltagelse i samfundslivet. kunne arbejde i en fælles og tværprofessionel designproces og bidrage med egne fagrelevante perspektiver Desuden indgår to af følgende fem temaer i bedømmelsen af den studerendes læringsudbytte. De to temaer bestemmes ved lodtrækning på prøvetidspunktet. 1. Den ergoterapeutiske indsats 27

30 planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktivitet og tilpasse omgivelserne i lokalmiljøet 2. Social og sundhedspolitiske rammer reflektere over gældende social- og sundhedspolitiske - herunder handicappolitiske - rammer og styringsmetoder samt for disses betydning for den ergoterapeutiske indsats indenfor det sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt 3. Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik redegøre for sundhedsfremme og forebyggelse som samfundsaktivitet og forholde sig til arenaer, aktører og sundhedspædagogiske fremgangsmåder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 4. Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø udvikle, begrunde og vurdere kompenserende foranstaltninger med henblik på at fremme borgeres aktivitet og deltagelse, herunder hjælpemiddelformidling, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø 5. Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning definere det ergoterapeutiske myndighedsområde i forhold til borgernes behov, de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer samt dokumentationsmetoder Beskrivelse af det skriftlige projekt Det skriftlige projekt udformes som en synops og indeholder følgende: Emne/problembaggrund En kort redegørelse for baggrund for projektet Problemformulering Der opstilles en eller flere problemformuleringer Metode Redegørelse for hvor og hvordan der er indsamlet information og empiriske data samt hvilke teorier/modeller, der er benyttet for at forstå problemet. Resultater I resultatfremstillingen skal der indgå overvejelser over følgende: Den ergoterapeutiske indsats i projektet Social og sundhedspolitiske rammer Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning 28

31 Design, teknologi og tilgængelighed Konklusion Der konkluderes på de væsentligste resultater i forhold til problemformuleringen Litteraturliste Ved henvisning til kilder og litteratur anvendes Harvard-systemet. Vedrørende elektroniske kilder gør det samme sig gældende, men her angives kildens web-adresse (hele stien) og dato. Bilag Bilagene pagineres særskilt med egen forside og der vedlægges følgende bilag: - søgeprofil med oplysninger om hvilke databaser, emner og ord, der er indgået i søgningen efter anvendt materiale - tegning med anvendelse af tegneprogram, millimeterpapir og/eller med målangivelser i relation til projektet - overvej og begrund ud fra lovgivning hvorvidt dit produkt kan anvendes som hjælpemiddel, boligtilpasning, behandlingsredskab eller legetøj samt hvorvidt der er mulighed for at bevillige produktet efter serviceloven. Formelle krav til synops Projektet udarbejdes i grupper på max. 3 studerende. Forside skal påføres forfatternavne, måned, årstal, hold, antal anslag, modulets titel: "Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger " og evt. en projekttitel. Nederst skrives: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen under University College Lillebælt, som led I et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter". Da synopsen alene tjener som øvelse og led i de studerendes uddannelse og foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsesinstitutionens side, kan den ikke udleveres til de borgere, der har stillet sig til rådighed eller andre, der måtte anmode om det. Opgaven påføres Ikke til udlån. Omfang: max anslag incl. mellemrum excl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Opgaven skal anonymiseres, således at personer ikke kan identificeres. Synopsen afleveres i afleveringsmappe på Fronter i et sammenhængende dokument. Hver studerende udfylder desuden dokumentet Retningslinjer for aflevering af skriftlige opgaver via Fronter omhandlende brug af uretmæssig hjælp, og afleverer dette elektronisk sammen med synopsen. Dokumentet scannes ind, som et særskilt dokument i Fronter. 29

32 Hvis det underskrevne dokument ikke foreligger i Fronter inden afleveringstidspunktets udløb, kan synopsen ikke godkendes for den pågældende studerende. Dokumentet findes i Fronter under arkiv i mappen interne og eksterne prøver. Afleveringstidspunkt for synopsen oplyses de studerende ved introduktion til modulprøven. Afleveringstidspunkt skal overholdes. Studiesekretariatet kontrollerer at afleveringstidspunkt og omfang overholdes og projektet vil ikke blive videregivet til eksaminator, hvis ovennævnte ikke er overholdt. Dermed er prøven ikke bestået. Bedømmelse Den interne prøve modul 10 bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Reeksamination Der henvises til retningslinjer for afholdelse af prøver for studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Odense. 30

33 Retningslinjer for intern prøve modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Iflg. bekendtgørelse nr. 832 af 13. august 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi under Undervisningsministeriet, skal prøven være bestået før bacheloreksamen. Desuden henvises til bekendtgørelse nr af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Prøvens udstrækning og form Modulprøven er en intern mundtlig prøve der afholdes over 2-4 dage og placeres i slutningen af modulet. Forudsætning og udgangspunkt for den mundtlige prøve er en skriftlig synops udarbejdet i grupper på baggrund af det praksisprojekt, den studerende har deltaget i. Alle i gruppen skal have bidraget aktivt til fremstillingen af synopsen. Synopsen udarbejdes efter nedenstående retningslinjer. Synopsen er udgangspunkt for den mundtlige eksamination, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende eksamineres individuelt. Der er 20 minutters eksamination pr. studerende: 5 minutter hvor den studerende kommentere og uddyber projektet 15 minutter, hvor eksaminator med udgangspunkt i projektet stiller spørgsmål relateret til læringsudbytte Der afsættes 10 min. til votering Bedømmelse af læringsudbytte Den mundtlige prøve dækker de fag og det pensum, som er angivet i uddannelsesplanerne for modul 10. Der er hovedvægt på ergoterapi med integrering af relaterede fag. Ved prøven demonstrerer den studerende sit læringsudbytte inden for følgende temaer, som relaterer sig til Læringsudbytte beskrevet i modulbeskrivelsen, s.1. Den ergoterapeutiske indsats planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktivitet og tilpasse omgivelserne i lokalmiljøet Desuden indgår to af følgende fem temaer i bedømmelsen af den studerendes læringsudbytte. De to temaer bestemmes ved lodtrækning på prøvetidspunktet. 6. Social og sundhedspolitiske rammer reflektere over gældende social- og sundhedspolitiske - herunder handicappolitiske - rammer og styringsmetoder samt for disses betydning for den ergoterapeutiske indsats indenfor det sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt 31

34 7. Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik redegøre for sundhedsfremme og forebyggelse som samfundsaktivitet og forholde sig til arenaer, aktører og sundhedspædagogiske fremgangsmåder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 8. Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø udvikle, begrunde og vurdere kompenserende foranstaltninger med henblik på at fremme borgeres aktivitet og deltagelse, herunder hjælpemiddelformidling, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø 9. Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning definere det ergoterapeutiske myndighedsområde i forhold til borgernes behov, de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer samt dokumentationsmetoder 10. Design, teknologi og tilgængelighed reflektere over design og teknologi i relation til tilgængelighed samt vise forudsætninger for at udvikle, tilpasse og anvende design og teknologiske løsninger med henblik på fremme af borgeres mulighed for aktivitet og deltagelse i samfundslivet Beskrivelse af det skriftlige projekt Det skriftlige projekt udformes som en synops og indeholder følgende: Emne/problembaggrund En kort redegørelse for baggrund for projektet Problemformulering Der opstilles en eller flere problemformuleringer Metode Redegørelse for hvor og hvordan der er indsamlet information og empiriske data samt hvilke teorier/modeller, der er benyttet for at forstå problemet. Resultater I resultatfremstillingen skal der indgå overvejelser over følgende: Den ergoterapeutiske indsats i projektet Social og sundhedspolitiske rammer Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning Design, teknologi og tilgængelighed Konklusion Der konkluderes på de væsentligste resultater i forhold til problemformuleringen 32

35 Litteraturliste Ved henvisning til kilder og litteratur anvendes Harvard-systemet. Vedrørende elektroniske kilder gør det samme sig gældende, men her angives kildens web-adresse (hele stien) og dato. Bilag Følgende bilag skal vedlægges synopsen: - søgeprofil med oplysninger om søgeord, database/søgemaskine, dato for søgning, antal fund, antal læste fund, anvendte fund - tegning med anvendelse af tegneprogram og/eller millimeterpapir i relation til projektet - ansøgning og/eller afslag på ansøgning om hjælpemiddel eller boligtilpasning Formelle krav til synops Projektet udarbejdes i grupper på max. 3 studerende. Forside skal påføres forfatternavne, måned, årstal, hold, antal anslag, modulets titel: "Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger " og evt. en projekttitel. Nederst skrives: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen under University College Lillebælt, som led I et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter". Da synopsen alene tjener som øvelse og led i de studerendes uddannelse og foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsesinstitutionens side, kan den ikke udleveres til de borgere, der har stillet sig til rådighed eller andre, der måtte anmode om det. Opgaven påføres Ikke til udlån. Omfang: max anslag incl. mellemrum excl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Opgaven skal anonymiseres således at personer ikke kan identificeres. Synopsen afleveres i afleveringsmappe på Fronter i et sammenhængende dokument. Hver studerende udfylder desuden dokumentet Retningslinjer for aflevering af skriftlige opgaver via Fronter omhandlende brug af uretmæssig hjælp, og afleverer dette elektronisk sammen med synopsen. Dokumentet scannes ind, som et særskilt dokument i Fronter. Hvis det underskrevne dokument ikke foreligger i Fronter inden afleveringstidspunktets udløb, kan synopsen ikke godkendes for den pågældende studerende. Dokumentet findes i Fronter under arkiv i mappen interne og eksterne prøver. Afleveringstidspunkt for synopsen oplyses de studerende ved introduktion til modulprøven. Afleveringstidspunkt skal overholdes. Studiesekretariatet kontrollerer at afleveringstidspunkt og omfang overholdes og projektet vil ikke blive videregivet til eksaminator, hvis ovennævnte ikke er overholdt. Dermed er prøven ikke bestået. 33

36 Bedømmelse Den interne prøve modul 10 bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Reeksamination Der henvises til retningslinjer for afholdelse af prøver for studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Odense. 34

37 Obligatorisk litteraturliste modul 10 Denne litteraturliste indeholder kun ny litteratur i forhold til tidligere i uddannelsen. Tidligere litteraturliste er stadig gældende. Sundhedsvidenskabelige fag Ergoterapiteori Brandt, Å & L. Jensen (red.)(2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark Bindslev, Nina & Didd Neuchs Christensen & Anne Karin Petersen (red.)(2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark Pædagogik Mach-Zagal & Saugstad (2009) Sundhedspædagogik for praktikere 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, Kbh Kompendium modul 10, Hold ERG 109, april

38 Indholdsfortegnelse til kompendium til modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger. Indholdsfortegnelse Ergoterapi Bakka, Jørgen Frode og Egil Fivelsdal (2010). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag. 5. udgave. s Kjeld Høgsbro (2003). Lokalsamfundet struktur og intervention. I: Kamper-Jørgensen Finn & Gert Almind (red.) (2003). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark 4. udgave, Kap 19, s Jackson Jeanne, Mieke Carlson, Deborah Mandel, Ruth Zemke, Florence Clark (1998). Occupation in Lifestyle Redesign: The Well Elderly Study Occupational Therapy Program. The American Journal of Occupational Therapy. May 1998, Vol 52, nr.5 pp Stark, Susan (2004). Removing Environmental Barriers in the Homes of Older Adults With Disabilities Improves Occupational Performance. I. OTJR; Occupation, Participation and Health. 2004, vol. 24, nr.1 Hemmingsson, Helena, LenaBorell, Anders Gustavsson (2003). Participation in School: School Assistants Creating Opportunities and Obstacles for Pupils With Diabilities. I: OTJR; Occupation, Participation and Health. 2003,vol. 23, nr.3 Helle, Tina (2007). Housing Enabler er nu i dansk version. I: Ergoterapeuten. nr. 10 (2007). S Fibiger, Johannes & Søren Søgaard (2009). Genvejstaster. Århus: Academica. S Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2009). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. S Bundgård, Karen Marie (2005). The Meaning of Everyday Meals in Living Units for Older People. I: Journal of Occupational Science. 2005, Vol 12, nr. 2 pp Nancy Rickerson (2009). Universal Design: Principles and Practice for People with Disabilities. I: Söderback, Ingrid (2009) (ed.). International Handbook of Occupational Therapy Intervention. Springer Science + Buisness Media. Kap. 14 Sociologi Danielsen, Marie (2009). Grundstrukturen i det danske sundhedsvæsen. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Århus: Forlaget Academica. Kap 2, s Vallgårda, Signild (2005). Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne. I: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005, nr. 3. S Due, Pernille & Bjørn Holstein (2009). Sundhedsadfærd. I: Kamper-Jørgensen, Finn m. fl. (red.) (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark. Kap 14. Poulsen, Jytte (2003). Introduktion og baggrund for at undersøge effekten af borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme. I: Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme. København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen, s Andersen Ingrid Vej og Anne-Mette Kjær (2010). Sundhedsfremme og forebyggelse. I: Andersen, Ingrid Vej og Gertrud Quist Lauritzen og Gitte Stokholm (red.) (2010). Ergoterapi og børn. København: Munksgaard Danmark. Kap 5, s