Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede
|
|
- Valdemar Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede AE har undersøgt effekterne af videregående uddannelsesløft til faglærte, både når det gælder faglærte inden for jern- og metalområdet, og alle faglærte under ét. At få en videregående uddannelse som faglært, dvs. oftest en kort eller mellemlang videregående uddannelse, giver større chancer for at være i arbejde samt højere indkomst, større skatteindbetalinger og færre overførsler fra det offentlige. Set over livet er der tale om nettoeffekter af videregående uddannelsesløft til jern & metal-uddannede på 1 mio. kr., når man tager højde for uddannelsesomkostninger og tabt indkomst under uddannelse, mens de offentlige finanser forbedres med op til kr. i gennemsnit. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & stud. polit. Samira Nawa Amini 7. december 2012 Analysens hovedkonklusioner Analysen viser de individuelle årlige effekter og gevinster over arbejdslivet af et videregående uddannelsesløft til faglærte. Der ses både på effekterne for faglærte inden for jern- og metal-området og for alle faglærte under ét. Analysen viser, at faglærte inden for jern & metal primært får en kort eller mellemlang videregående niveau. Stort set ingen har fået en lang videregående uddannelse. Det samme gælder når man ser på alle faglærte under ét. 9 ud af 10 der uddannelsesløftes tager uddannelsen gennem det ordinære uddannelsessystem, dvs. uden om -systemet. Analysen viser, at chancerne for at være i arbejde forbedres 5-6 procentpoint for de faglærte inden for jern & metal, der får en videregående uddannelse. Samtidig øges den årlige erhvervsindkomst med næsten kr. otte år efter uddannelsesløftet. Set gennem livet er nettogevinsten af et uddannelsesløft op til 1,0 mio. kr. i øget værditilvækst for jern- og metaluddannede. Samtidig forbedres de offentlige finanser netto med kr. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Metode og datagrundlag Når man ønsker at belyse den isolerede effekt af at løfte faglærte til videregående niveau (fx på beskæftigelsesfrekvensen eller erhvervsindkomsten), er det ikke retvisende blot at sammenligne beskæftigelses- og indkomstforholdene blandt faglærte og personer med en videregående uddannelse. Det skyldes, at disse forskelle kan afspejle andre forhold end selve uddannelsen som for eksempel evner, motivation, helbred mv. Til at estimere effekterne af uddannelsesløftet på andet end beskæftigelsen og indkomsten anvendes propensity score matching, hvor man sammenligner faglærte, der ligner hinanden mest muligt, men hvor eneste forskel er, at den ene gruppe har fået et uddannelsesløft til videregående niveau (treatede), mens den anden gruppe fortsætter som faglærte (untreatede). Først beregnes for alle personerne sandsynligheden for at få en videregående uddannelse. Dernæst sammenlignes dem, der faktisk løftes (treatede) med én eller flere makkere, der har samme sandsynlighed for at blive løftet, men som i virkeligheden ikke gør det (untreatede). Endeligt udregnes forskellen i beskæftigelsesfrekvens, erhvervsindkomst, skattebetaling mv. for de to grupper, og denne forskel er et udtryk for den isolerede effekt af at opkvalificere faglærte med en videregående uddannelse. På den måde forsøger man så vidt muligt at tage højde for alle andre faktorer, der kan påvirke beskæftigelsen m.m. end netop uddannelse, og man kan derved estimere den isolerede effekt af, at faglærte løftes til en videregående uddannelse. I boks 1 er der redegjort nærmere for metoden, og i oversigt 1 er vist en tegning af, hvordan effektmålingen er foretaget. Konkret ses der på de faglærte, herunder faglærte inden for jern og metal i første del, der har fået et videregående uddannelsesløft i perioden Der ses kun på de personer, der har været i arbejdsstyrken 5-6 år før uddannelsesløftet. Dette er gjort for at sikre, at det drejer sig om personer, der har været på arbejdsmarkedet, og ikke går direkte fra den ene uddannelse til den anden. Oversigt 1. Effektmåling af videregående uddannelsesløft til faglærte 2
3 Boks 1. Nærmere om beregning af effekten af at løfte faglærte til en videregående uddannelse. Analysen er afgrænset til faglærte under 55 år, der har været på arbejdsmarkedet (enten som ledig eller beskæftiget) 5 og 6 år før uddannelsesløftet. Populationen, der indgår i analysen, indeholder således faglærte, der har været på arbejdsmarkedet nogle år, inden de løftes, dvs. fuldfører en videregående uddannelse. 1 Beskæftigelseseffekten af at opkvalificere faglærte til en videregående uddannelse er beregnet som forskellen i beskæftigelsesfrekvens, erhvervsindkomst, skattebetaling mv. mellem henholdsvis de faglærte, der løftes og den tilhørende kontrolgruppe. Kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt ligner de uddannede på en række baggrundsvariable. Kontrolgruppen er konkret dannet ved at foretage en logistisk regression, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har løftet sig til videregående niveau, og nul, hvis den faglærte ikke har løftet sig i året. For hver person estimeres en sandsynlighed for, at den enkelte løftes i uddannelsesniveau givet en række personlige karakteristika. For hver af de faglærte, der har fuldført en videregående uddannelse, findes et antal faglærte, der ikke har fået et uddannelsesløft, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt på som muligt ud fra den beregnede sandsynlighed for den faglærte, der har løftet sig. På denne måde findes for hver faglært, der har fået en videregående uddannelse, et tilhørende antal faglærte, der ikke har, men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. I analysen er anvendt nedenstående baggrundsvariable til dannelse af kontrolgruppen. Som udgangspunkt vedrører variablene status for de faglærte 5 år før uddannelsesløftet (se figuren nedenfor); Befolkning: Køn, alder, civilstand, børn, boligejer/lejer, landsdel. Arbejdsmarkedstilknytning: lønmodtagertype, erhvervserfaring, ledighedsgrad i de foregående otte kvartaler, branche, sektor, antal ansatte på arbejdsstedet, timeløn, relativ timeløn i forhold til timeløn for kollegaer. Indkomst: Arbejdsindkomst samt ændring i arbejdsindkomst. I analysen er der konkret set på effekten af, at faglærte løftes til videregående niveau i , forudsat at de i de årene 5 og 6 år før har været på arbejdsmarkedet (enten som beskæftiget eller ledig). Effekten af et uddannelsesløft til videregående niveau for de faglærte er beregnet i hvert af årene fra løftet og 8 år frem. I denne periode er der foretaget effektberegning af: beskæftigelsesfrekvensen, erhvervsindkomsten, overførselsindkomster samt skattebetaling. Der er foretaget én analyse for hvert af årene 2000, 2001 og Resultaterne, der vises i analysen, er baseret på alle de tre år under ét. Det er kun offentligt regulerede uddannelser, der kan ses i Danmarks Statistiks registre. Fx er kommunom-uddannelsen ikke med, da den udbydes af en privat virksomhed. Det har vist sig, at det kun er et meget begrænset antal faglærte, der har fået et uddannelsesløft til videregående niveau. Derfor er det ikke muligt at opdele på effekterne af en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, og desuden skal resultaterne tolkes med en vis forsigtighed. Tanken bag propensity score matching er at fjerne den bagvedliggende forskellighed mellem de personer, der løfter sig, og dem, der ikke gør det. Men da gruppen af løftede faglærte er forholdsvis lille 2, tyder det på, at der er tale om en voldsom selektion i, hvem der videreuddanner sig. Tallene tyder på, at det er en særlig gruppe faglærte, der løfter sig. Det betyder, at det er mere vanskeligt end ellers at tage højde for al den variation, der ikke har med uddannelsen at gøre. Resultaterne skal derfor fortolkes med nogen usikkerhed. Bilagstabel 2-3 viser de uddannelsesløftede arbejdsmarkedsstatus lige inden de overgik til uddannelse. Dette er gjort for at vise, hvor mange, der måske ikke har taget uddannelsesløftet frivilligt. Appendiks viser resultaterne estimationen af propensity scoren. Her ses det, hvilke baggrundsvariable, der har betydning for sandsynligheden for at få et videregående uddannelsesløft. Under estimationen for faglærte med en jern & metaluddannelse har især køn, erfaring, antal ansatte, branche, løn og indkomst betydning for sandsynligheden for et uddannelsesløft, mens estimationen af propensityscoren for alle faglærte under ét viser, at også familiemæssig baggrund og geografi har betydning. 1 Det har ikke været muligt at betinge analysen på faglærte, der løfter sig og var på arbejdsmarkedet i årene lige op til løftet. Baggrunden er at få faglærte løfter sig ved siden af deres daglige arbejde. Især for faglærte inden for jern og metal. Derfor er der lagt en periode ind på 5 år, hvor man altså kan tage den nye uddannelse. 2 Omkring 300 personer årligt inden for jern og metal samt ca personer årligt for alle faglærte under ét. 3
4 Analysens resultater Analysen har vist, at der er betydelige effekter af at give et videregående uddannelsesløft til faglærte. Det er en god investering at løfte faglærte til videregående niveau i løbet af arbejdslivet. Analysen har i særlig grad fokuseret på et uddannelsesløft blandt jern & metal, men rapporten viser også gevinsterne for alle faglærte under ét, der er baseret på mange forskellige typer af faglærte. De to analyser, altså analysen for jern og metal-uddannede og analysen for alle faglærte under ét, er ikke umiddelbart sammenlignelige. Mens analysen for jern og metal-uddannede er baseret på en lille og homogen gruppe, så er analysen for alle faglærte under ét baseret på en større gruppe, men også på personer, der ikke ligner hinanden så meget. Da det er to meget forskellige grupper, der undersøges, vil resultaterne naturligvis også være forskellige. Det ses eksempelvis ved at, der både er forskel, på hvad der har signifikant betydning for et uddannelsesløft, og hvilken arbejdsmarkedstilknytning de løftede har haft. Baggrunden for, at der er lavet to analyser er, at analysen for jern- og metaluddannede er forbundet med en del usikkerhed på grund af det lave antal personer i estimationen. Over de tre år i måleperioden er det kun lidt over personer med en oprindelig jern- og metaluddannede, der har fået et uddannelsesløft. Derfor er der lavet en gennemsnitlig analyse for alle faglærte under ét, hvor der er langt flere personer med. Usikkerheden på analysen om alle faglærte under ét er mindre end usikkerheden på analysen om jern- og metal-uddannede, men samtidig er resultaterne også mere gennemsnitlige, og altså ikke kun beregnet for jern- og metal-uddannede. Stor forskel på den uddannelse de løftede får og vejen til den Analysen viser, at der mellem faglærte inden for jern & metal og alle faglærte under ét er stor forskel på, hvordan man tager den nye uddannelse. Mens hver 10. faglærte inden for jern & metal tager uddannelsen i -regi, dvs. gennem voksen- og efteruddannelsessystemet typisk sideløbende med, at man passer sit arbejde, så er det hver 4., der tager uddannelsen i -regi, når man ser på alle faglærte under ét. Hos jern & metal-uddannede får næsten to ud af tre en kort videregående uddannelse, mens det er under hver anden for alle faglærte under ét. Der er altså flere blandt de uddannelsesløftede for alle faglærte under ét, der får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Årlige uddannelseseffekter De årlige gevinster af et uddannelsesløft er nogenlunde lige store for de løftede inden for jern & metal og for alle faglærte under ét. Sandsynligheden for at være i arbejde forbedres med ca. 5-6 procentpoint for de, der tager en videregående uddannelse og erhvervsindkomsten øges med kr. årligt. De årlige skatteindbetalinger øges i gennemsnit med kr., mens de årlige offentlige indkomstoverførsler falder med ca kr. årligt. De årlige effekter kan måske virke voldsomme målt på indkomsten, men ser man på resultaterne i sammenhæng med AE's tidligere analyser af uddannelsesgevinster, så er forklaringen, at mens et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært i særlig grad påvirker chancerne for at være i arbejde, så er gevinsten af en videregående uddannelse en højere timeløn. Set i det lyst giver det god mening, at en gen- 4
5 nemsnitlig faglært, der får en videregående uddannelse, indkasserer en gevinst på den månedlige lønseddel, der svarer til omkring kr. Livseffekter Ser man på effekterne gennem livet er nettogevinsten af at give en gennemsnitlig faglært inden for jern & metal en videregående uddannelse 1,0 mio. kr., når man ser på de årlige gevinster fra uddannelsesløftet er i hus til 62-årsalderen samtidig med, at man tager højde for de statslige omkostninger til at give uddannelsen og den indkomst som den løftede mister under uddannelsen. Livsgevinsten målt på velstanden er lidt større for alle faglærte under ét, da den gennemsnitligt ligger på 1,3 mio. kr. På de offentlige finanser er nettogevinsten for alle faglærte kr., mens den er kr. for uddannede inden for jern & metal i gennemsnit. Forklaringen på forskellene er blandt andet, at der er stor forskel på, hvilken indkomst de uddannede går glip af. Selvom uddannelsestiden i gennemsnit er kortere for de faglærte, der har en jern & metaluddannelse, så er den indkomst, man går glip af under uddannelse noget større end for faglærte generelt. 3 Derudover er bruttogevinsterne af uddannelsesløftet gennem livet også marginalt større for alle faglærte under ét. Videregående uddannelsesløft til faglærte inden for jern og metal Fra 2000 til 2002 fik lidt over faglærte inden for jern- og metalområdet et uddannelsesløft til videregående niveau, jf. tabel 1. Næsten to-tredjedele har fået en kort videregående uddannelse, mens lidt over en tredjedel har fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der er stor forskel på, hvem der får hvilke uddannelser. Ser man på dem, der får en kort videregående uddannelse, er der flest smede, mens relativt mange maskinarbejdere får en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 1. Uddannelsesløft for faglærte uddannet inden for jern og metal, Kort vid. udd. Mellemlang eller lang. vid. udd. Antal pers. I alt Kort vid. udd. Mellemlang eller lang. vid. udd. Pct. I alt Smedeuddannelser ,9 8,9 32,8 Maskinarbejder mv ,7 10,4 27,1 Mekaniker ,1 8,3 21,5 Elektronik ,9 4,8 11,6 Automatik- og datamekaniker ,5 2,5 5,0 Øvrige ,8 1,2 2,0 Total ,8 36,2 100,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der er uddannet inden for jern og metal, der fået en videregående uddannelse i årene , og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. 3 I gennemsnit går en faglært glip af kr. i tabt erhvervsindkomst under uddannelsen (3,3 år), mens en jern og metal-uddannet i snit går glip af kr. under uddannelsen (2,7 år). Ligeledes er forværringen af de offentlige finanser under uddannelsen ca kr. for jern og metal-uddannede, mens det er kr. for faglærte generelt. 5
6 Tabel 2 viser, hvilke uddannelser de faglærte har fået. Inden for de korte videregående uddannelser har flest fået en uddannelse til maskintekniker eller inden for konstruktion (16,9 procent), men generelt er mange forskellige uddannelser repræsenteret. Blandt de mellemlange videregående uddannelser har flest jern- og metaluddannede taget en uddannelse til pædagog (14,5 pct.). Herudover topper uddannelserne til maskinmester (6,4 pct.) eller til diplomingeniør (op til 4,8 pct.). I alt har 35,4 procent af de uddannelsesløftede fået en mellemlang videregående uddannelse. Det ses i tabel 2, at stort set ingen får en lang videregående uddannelse. Under 1 procent af de uddannelsesløftede har fået en lang videregående uddannelse. 6
7 Tabel 2. Uddannelser blandt de løftede med jern og metal-uddannelse, Antal pers. Kort vid. uddannelse i alt ,8 Maskintekniker, konstruktion ,9 Produktionsteknolog 61 6,1 Maskintekniker, driftsteknik 54 5,4 Gas-, vand- og sanitetsmester 44 4,4 Datamatiker 38 3,8 Maskintekniker u.n.a. 33 3,3 IT-administrator 25 2,5 Elektroniktekniker 23 2,3 Installatør, vvs 23 2,3 Fængselsfunktionær 22 2,2 Polititjenestemand 17 1,7 Merkonom, personaleudvikling 12 1,2 Byggetekniker 11 1,1 Installatør u.n.a. 10 1,0 Kvalitets- og måletekniker 10 1,0 Merkonom, markedsføring 10 1,0 Øvrige korte videregående uddannelse 79 7,9 Mellemlange vid. udd. i alt ,4 Pædagog, prof.bach ,5 Maskinmester 64 6,4 Maskin, diploming. prof.bach. 48 4,8 Elektronik-IT, diploming. prof.bach. 17 1,7 Folkeskolelærer, prof.bach. 11 1,1 Officer (mellemlang vidg. udd), flyvevåbnet Øvrige mellemlange videregående uddannelser Pct. 11 1,1 59 5,9 Lange videregående udd. 8 0,8 Alle løftede ,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der er uddannet inden for jern og metal, der fået en videregående uddannelse i årene , og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. 9 ud af 10 af de uddannelsesløftede har taget deres uddannelse igennem det ordinære uddannelsessystem, dvs. der er ikke tale om uddannelser taget som en voksen- eller efteruddannelse, jf. tabel 3. I bilagstabel 4-8 er vist en række baggrundsoplysninger om de uddannelsesløftede fordelt efter hvilken vej, de har fået uddannelsen. 7
8 Tabel 3. Kilde til uddannelsesløft blandt jern- og metaluddannede Antal pers. Pct. Voksen - og efterudd ,9 Ordinært uddannelsessystem ,1 I alt ,0 Anm: "Ordinært uddannelsessystem" viser dem, der har deres uddannelsesoplysninger fra elevregistrene. Effekter af videregående uddannelsesløft til faglærte inden for jern og metal Figur 1A viser effekten af det videregående uddannelsesløft på beskæftigelsesfrekvensen målt via Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik i årene efter uddannelsesløftet. Der ses med andre ord på effekten på chancerne for at være i arbejde i årene efter uddannelsesløftet. I det første år, efter den nye uddannelse er taget, falder beskæftigelsen, men herefter stiger effekten støt til en forbedring af beskæftigelseschancerne på knap 5 pct. point i det 8. år efter uddannelsesløftet. En anden måde at måle beskæftigelseseffekten på er på baggrund af den årlige ATP-indbetaling. Her måles på beskæftigelsesomfanget, dvs. antallet af arbejdstimer. Det ses i figur 1B, at der igen er tale om negative effekter indtil 2 år efter uddannelsesløftet, men herefter er effekten stigende og ender på en forbedring af beskæftigelsen på omkring 5 procent-point, når man måler 8 år efter uddannelsesløftet. Omregner man de 5 procent-point til uger, så svarer det til, at beskæftigelsen forbedres med 2,6 uger årligt. I bilagsfigur 1 ses den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for jern & metal-uddannede der har fået et uddannelsesløft og dem, der ikke har. Figur 1A. Effekt på beskæftigelsesfrekvens Pct. point Pct. point år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft Figur 1B. Effekt på beskæftigelsesomfang Pct. point Pct. point år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Beskæftigelsesomfanget er opgjort på baggrund af ATP-indbetalingen. Selvstændige ifølge RAS regnes form fuldtidsbeskæftigede. Effekten 8 år efter er kun estimeret for årgang 2000 og Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Figur 2A viser effekten af uddannelsesløftet på erhvervsindkomsten. Når en faglært inden for jern og metal får en videregående uddannelse, så vil den årlige erhvervsindkomst i gennemsnit stige med kr. på otte års sigt. Det svarer til en stigning i månedslønnen på mere end kr. Som det ses, sker indkomststigningen gradvist, men først fra det andet år og frem. En forklaring på den relativt 4 Om denne kilde skriver DST: Eksamener fra voksenuddannelsessystemet består af eksaminer taget under åben uddannelse, og kvaliteten betragtes af Danmarks Statistik som værende høj. Data herfra har 1. prioritet, og kilden har været anvendt alle år. Oplysninger om eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet opdateres en gang årligt. 8
9 store effekt, der først sker gradvist, kan være, at dem, der tager en videregående uddannelse, først skal ud og lede efter et job, der passer til deres nye kvalifikationer, og dernæst får de mulighed for skifte til en højere stilling. Figur 2B viser effekten af uddannelsesløftet på de samlede skatteindbetalinger og det offentliges udgifter til overførsler. Skatteindbetalingerne vokser i snit med lidt over kr. otte år efter uddannelsesløftet, mens udgifterne til overførselsindkomster i første år er på godt kr. Herefter reduceres udgifterne til overførsler med mere end kr. på otte års sigt. Figur 2A. Effekt på årlig erhvervsindkomst Figur 2B. Effekt på skatter og overførsler Kr Kr Kr Kr år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft Skatteindbetalinger Overførsler Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Overførselsindkomsten er opgjort på årsbasis og omfatter som udgangspunkt alle offentlige indkomstoverførsler. Skattebetalingen omfatter personlige indkomstskatter mv. opgjort på årsbasis priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Resultaterne skal tolkes med en vis forsigtighed pga. det lave antal personer, der hvert år løftes fra faglært til videregående niveau, jf. boks 1. Analysen bygger på et årligt antal løftede faglærte på ca. 300 personer. Livseffekter af videregående uddannelsesløft til faglærte inden for jern og metal Generelt er uddannelsesgevinsten aftagende med alderen. Unge, der får en uddannelse, har et længere arbejdsliv foran sig end ældre, og dermed kan de unge gøre brug af de opnåede kompetencer i en længere årrække. Men det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan betale sig at opkvalificere faglærte med en videregående uddannelse senere i livet. Det kan nemlig blive til mange år med højere løn, bedre skatteindbetaling og mindre træk på de offentlige overførsler frem til pensionsalderen. Tabel 4A nedenfor viser bruttoeffekterne af at give et videregående uddannelsesløft til faglærte, der er uddannet inden for jern & metal, når man måler fra uddannelsen er i hus frem til 62 års alderen. Beregningerne bygger på de estimerede effekter 1-8 år efter uddannelsesløftet og frem til pensionsalderen. I gennemsnit er de uddannelsesløftede inden for jern- og metal-uddannede 34 år, når de har gennemført den nye uddannelse. Det er antaget, at effekten som 35-årig er lig effekten 1 år efter uddannelsesløftet osv. Livs-effekterne følger altså de estimerede profiler, jf. figur 1-2. Efter år 8 er det antaget, at effekterne fremover er som år 8. 9
10 Set gennem livet øges erhvervsindkomsten i gennemsnittet over livet med 1,8 mio. kr. for faglærte inden for jern & metal, der får en videregående uddannelse. Det er med andre ord den vækst, der skabes i samfundet af personen. Skatteindbetalingerne øges med næsten 0,8 mio. kr. fra uddannelsesløftet til pensionsalderen som følge af opkvalificeringen, mens udgifterne til overførsler falder med kr. Samlet set vil der ske en forbedring af bidraget til de offentlige finanser på 1,1 mio. kr. Som beskrevet skal effekterne tolkes med en vis forsigtighed. 5 Derfor er det også beregnet, hvad gevinster er gennem livet, hvis effekterne er noget mindre. Hvis effekterne er på 80 procent af det estimerede, så svarer det til en forbedring af de offentlige finanser på 0,9 mio. kr., og hvis kun 60 pct. af den samlede effekt skulle indtræde, så svarer det til en forbedring af bidraget til de offentlige finanser på 0,6 mio. kr. Tabel 4A.Bruttolivseffekter v. uddannelsesløft fra faglært til videregående blandt jern og metal Gennemsnitlig effekt gennem livet 80 pct. af den gennemsnitlige effekt Mio. kr. 60 pct. af den gennemsnitlige effekt A) Erhvervsindkomst 1,8 1,5 1,1 B) Skatter 0,8 0,7 0,5 C) Overførsler -0,2-0,2-0,1 B)-C) Offentlig saldo 1,1 0,9 0,6 Anm: Tabellen viser brutto-effekten af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft for faglærte inden for jern- og metal fra 35 til 62 år (dvs. 28 år). Beregningen bygger på en gennemsnitlig alder ved løftet på 34 år, og der ses på effekterne fra det første hele arbejdsår efter uddannelsesløftet priser. Tabel 4B viser nettoeffekterne af uddannelsesløftet, hvor der er taget højde for, hvad uddannelsen koster, og hvad de løftede har tabt under uddannelsen i form af mindre erhvervsindkomst og skatteindbetalinger samt hvor mange flere overførsler de har modtaget. 6 Beregningerne viser nettoeffekten af uddannelsesløft sket i det ordinære uddannelsessystem, dvs. uddannelsen er finansieret at staten og man tager typisk uddannelsen på fuld tid. De tabte indkomster, skatteindbetalinger og øgede overførsler er estimeret via propensity score matching. I gennemsnit koster det ca kr. at videreuddanne en faglært inden for jern & metal, der typisk er 2,71 år om uddannelsen. I uddannelsestiden taber den gennemsnitlige uddannelsesløftede 0,5 mio. kr. i erhvervsindkomst, hvorved bruttogevinsten på 1,8 mio. kr. ender på en nettogevinst på 1,0 mio. kr. (1,8-0,27-0,5 mio. kr.). 5 Når der udføres matching, er det for at tage højde for, at det måske er nogle særligt stærke individer, der tager en uddannelse, og som alligevel ville have klaret sig bedre end dem, der ikke får en uddannelse. Frygten er at overestimere effekten, hvis man ikke foretager en matching, der er god nok. Når der få personer, der tager dette uddannelsesløftet, kan man tro, at det en særlig stærk selektion udi at tage dette uddannelsesløft. Følsomhedsberegningerne på 80 og 60 procent af den samlede effekt viser, at selv hvis effekterne er overvurderet, så er der store gevinster af uddannelsesløft. 6 Uddannelsesudgifterne og de estimerede omkostninger forbundet med uddannelsesløft er for folk, der har taget uddannelsen gennem det ordinære system. Der er brugt de gennemsnitlige offentlige uddannelsesomkostninger i 2012-priser for KVU og MVU samt LVU, der er vægtet med, hvor mange der har løftet sig til den givne uddannelse. Uddannelsesomkostningerne er fremskrevet fra "Tal, der taler 2009". 10
11 For de offentlige finanser er nettoeffekten 0,4 mio. kr., da der udover uddannelsesomkostningerne er tale om en forværring af de offentlige finanser under uddannelsen på 0,3 mio.kr. grundet lavere skatteindbetalinger (ca kr.) og øgede udgifter til overførsler (ca kr.). Tabel 4B. Nettolivseffekter v. uddannelsesløft for faglærte inden for jern & metal Gennemsnitlig effekt gennem livet 80 pct. af den gennemsnitlige effekt Mio. kr. 60 pct. af den gennemsnitlige effekt 1) Samlet udd.omkostning -0,3-0,3-0,3 2A) Tabt erhvervsindkomst under uddannelsen 2B) Gevinst på erhvervsindkomst efter løft 2) Samlet nettogevinst på erhvervsindkomsten 3A) Forværring af off. Finanser under udd. 3B) Gevinst på off. Finanser efter løft 3) Samlet nettogevinst på offentlige finanser -0,5-0,4-0,3 1,8 1,4 1,1 1,0 0,8 0,6-0,3-0,3-0,2 1,1 0,9 0,7 0,4 0,4 0,3 Anm: Tabellen viser nettoeffekterne af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft via det ordinære uddannelsessystem (ikke ) for faglærte inden for jern- og metal fra 35 til 62 år (dvs. 28 år). Beregningen bygger på en gennemsnitlig alder ved løftet på 34 år, og der ses på effekterne fra det første hele arbejdsår efter uddannelsesløftet priser. Den tabte indkomst under uddannelsen er estimeret via propensity score matching som forskellen mellem indkomsten for dem, der er under uddannelse, og deres kontrolpersoner. Gennemsnitlig uddannelsestid for faglærte inden for jern & metal er 2,71 år. Det offentliges omkostninger til uddannelsen er 100 pct. i alle scenarier. Videregående uddannelsesløft til alle faglærte Der er lavet en tilsvarende beregning af effekterne af et videregående uddannelsesløft for alle faglærte under ét. Tabel 5 viser hvor mange faglærte, der har fået et videregående uddannelsesløft, i perioden opdelt på de forskellige retninger. Det ses, at halvdelen af de faglærte, der har fået en videregående uddannelse, oprindeligt er uddannet inden for "Handel og kontor". Lidt over en tiendedel er uddannet inden for "Jern og metal" (jf. tabel 1-2 og forrige afsnit), mens en lige så stor andel er uddannet inden for "Bygge og anlæg". Således er hovedparten (i alt 72,8 pct.) af de uddannelsesløftede uddannet inden for "Handel og kontor", "Jern og metal" eller "Bygge og anlæg". Bilagstabel 9 viser en yderligere opdeling af de forskellige retninger. Figur 3 viser hvor mange faglærte inden for hver uddannelsesretning, der har fået hhv. en kort videregående uddannelse og en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Inden for "Handel og kontor", "Sundhed", "Teknik" og "Grafiske" er der typisk tale om, at man får et uddannelsesløft til mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens der inden for de øvrige uddannelsesretninger er flest, der får en kort videregående uddannelse. 11
12 Tabel 5. Uddannelsesløft, alle faglærte, Kort vid. udd. Mellemlang eller lang. vid. udd. I alt Kort vid. udd. Mellemlang eller lang. vid. udd. I alt Antal pers. Pct. Handel og kontor ,9 32,4 50,3 Jern og metal ,4 4,2 11,6 Bygge og anlæg ,3 3,6 10,9 Jordbrug og fiskeri ,7 1,4 5,1 Levnedsmiddel og husholdning ,4 2,9 6,3 Teknik og industri i øvrigt ,5 2,8 4,3 Sundhed ,6 7,5 8,1 Grafisk ,3 1,0 1,3 Øvrige ,4 1,7 2,0 Alle løftede ,5 57,5 100,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der har fået en videregående uddannelse i årene ,, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. "Øvrige" dækker Service, Pædagogik og Transport. Figur 3. Faglærte, der får uddannelsesløft opdelt på ny uddannelse Pct. 100 Pct KVU MVU/LVU Anm: Omfatter de faglærte, der fået en videregående uddannelse i årene , og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. "Øvrige" dækker Service, Pædagogik og Transport. Tabel 6 viser, hvilke uddannelser de faglærte har fået, når man ser på enkeltuddannelser. Blandt de faglærte, der har gennemført en kort videregående uddannelse, er der stor spredning på hvilke uddannelser, man har fået. Flest er blevet ejendomsmæglere eller datamatikere, men der er også mange merkonomer og teknikere. 7 7 Bemærk, at private uddannelser såsom kommunom-uddannelse ikke indgår, da det kun er offentligt regulerede uddannelser, der er med i Danmarks Statistiks registre. 12
13 Et samlet blik på alle faglærte viser, at der er flest, der får en mellemlang videregående uddannelse (57 pct.). Pædagoguddannelsen topper også blandt faglærte i almindelighed, idet næsten hver tredje uddannelsesløftet faglært er blevet pædagog (28,7 pct). Dernæst er der langt ned til de næste uddannelser til folkeskolelærer og sygeplejerske, der står for 3-4 procent af det samlede antal uddannelsesløftede. Bemærk igen, at der er stor spredning på hvilke uddannelser, der er tale om. "Øvrige" inden for MVU dækker knap 14 procent af de løftede. Under 1 procent af de uddannelsesløftede har fået en lang videregående uddannelse. 8 Tabel 6. Uddannelser blandt alle løftede, Antal pers. Pct. Kort videregående uddannelse i alt ,5 Ejendomsmægler 288 3,3 Datamatiker 247 2,9 Merkonom, økonomistyring 241 2,8 Byggetekniker 221 2,6 Fødevareteknolog 183 2,1 Merkonom, personaleudvikling 181 2,1 Maskintekniker, konstruktion 180 2,1 Fængselsfunktionær 145 1,7 Merkonom, markedsføring 136 1,6 IT-administrator 130 1,5 Installatør, stærkstrøm 116 1,3 Gas- vand- og sanitetsmester 114 1,3 Øvrige korte videregående uddannelser ,3 Mellemlange videregående uddannelser i alt ,0 Pædagog, prof.bach ,7 Folkeskolelærer, prof.bach ,6 Sygeplejerske, prof.bach ,3 Socialrådgiver (socionom), prof.bach ,9 Offentlig administration, diplomudd ,7 Regnskabsvæsen, HD-2.del 139 1,6 Skattefaglig diplomudd ,3 Tekstile fag og formidling, prof.bach ,2 Øvrige mellemlange videregående uddannelser ,8 Lange videregående uddannelser 48 0,6 Alle løftede ,0 Anm: Omfatter de faglærte, der fået en videregående uddannelse i årene , og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. "Øvrige" dækker Service, Pædagogik og Transport. 8 En forklaring på, at der ikke er flere, der har fået en lang videregående uddannelse, er, at analysedesignet bygger på personer, der var fuldtid på arbejdsmarkedet, 5-6 år før de fik den nye uddannelse. Derved er det svært at nå at fuldføre en lang videregående. Årsagen til, at 5 år er valgt, er, at man dermed kan sikre, at personerne i undersøgelsen har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. 13
14 Tabel 7 viser, at hver fjerde, der har fået et uddannelsesløft, har fået uddannelsen i -regi, mens de resterende tre-fjerdedele har fået uddannelsen gennem det ordinære uddannelsessystem. Der er altså langt flere faglærte generelt, der får uddannelsesløftet i -regi end blandt jern- og metaluddannede (jf. tabel 3). 9 Tabel 7. Kilde til uddannelsesløft for alle faglærte Antal pers. Pct. Voksen - og efterudd ,9 Ordinært uddannelsessystem ,1 I alt ,0 Anm: "Ordinært uddannelsessystem" viser dem, der har deres uddannelsesoplysninger fra elevregistrene. Effekter af videregående uddannelsesløft til alle faglærte Nedenfor følger effekterne af et videregående uddannelsesløft blandt alle faglærte. Generelt er de estimerede effekter større for alle faglærte under ét, når det gælder beskæftigelse og indkomst. Når det gælder overførsler, er effekten større blandt uddannede inden for jern- og metal end for faglærte generelt. Figur 4A viser effekten på beskæftigelsesfrekvensen. Det ses, at beskæftigelsesfrekvensen øges med op til 4 procent-point allerede 2 år efter uddannelsesløftet, og i årene frem til 8 år efter ligger effekten på knap 6 procent-point. Måles der i stedet på beskæftigelsesomfanget, er der tale om en effekt på knap 6 procent-point, jf. figur 4B. Omregnet til uger, så svarer de 6 procent-point til 3 ugers ekstra beskæftigelse om året. Bilagsfigur 2 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for uddannelsesløftede. Figur 4A. Effekt på beskæftigelsesfrekvens Figur 4B. Effekt på beskæftigelsesomfang Pct. point Pct. point Pct. point Pct. point år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 1 Antal år efter uddannelsesløft Antal år efter uddannelsesløft Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Beskæftigelsesomfanget er opgjort på baggrund af ATP-indbetalingen. Selvstændige ifølge RAS regnes form fuldtidsbeskæftigede. Effekten 8 år efter er kun estimeret for årgang 2000 og Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Figur 5A viser effekten af uddannelsesløftet på erhvervsindkomsten for alle faglærte. Det ses, at den årlige erhvervsindkomst øges med kr. på otte års sigt. Det svarer til en stigning i månedslønnen på mere end kr., hvilket er godt kr. mere end blandt faglærte inden for jern og metal. 9 Se bilagstabel 1 for en samlet oversigt over, hvor mange, der inden for hver faglært retning får uddannelsen i -regi. 10 Om denne kilde skriver DST: Eksamener fra voksenuddannelsessystemet består af eksaminer taget under åben uddannelse, og kvaliteten betragtes af Danmarks Statistik som værende høj. Data herfra har 1. prioritet, og kilden har været anvendt alle år. Oplysninger om eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet opdateres en gang årligt. 14
15 Figur 5B viser effekten af uddannelsesløftet på de samlede skatteindbetalinger og det offentliges udgifter til overførsler. Skatteindbetalingerne vokser i snit med lidt over kr. otte år efter uddannelsesløftet, mens udgifterne til overførselsindkomster reduceres med mellem kr. Effekterne på skatteindbetalinger ligger nogenlunde på niveau med effekterne for faglærte inden for jern og metal, men når det gælder overførslerne, så er effekterne mindre for alle faglærte under ét. Figur 5A. Effekt på årlig erhvervsindkomst Figur 5B. Effekt på skatter og overførsler Kr Kr Kr Kr år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft Skatteindbetalinger Overførsler Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Overførselsindkomsten er opgjort på årsbasis og omfatter som udgangspunkt alle offentlige indkomstoverførsler. Skattebetalingen omfatter personlige indkomstskatter mv. opgjort på årsbasis priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Generelt er usikkerheden om estimaterne noget mindre, når der gælder analysen på alle faglærte under ét, da der er tale om langt flere personer at måle på (ca pr. år). Resultaterne skal dog stadig tolkes med en vis usikkerhed, da der stadig er tale om relativt få deltagerpersoner. Livseffekter af videregående uddannelsesløft for alle faglærte Tabel 8A viser bruttoeffekterne af et gennemsnitligt faglært uddannelsesløft til videregående niveau, når man måler frem til 62-års alderen. I gennemsnit er alle faglærte under ét 35 år, når de gennemfører den nye uddannelse. Det fremgår, at hver gang en gennemsnitlig faglært løftes til videregående niveau, så øges erhvervsindkomsten i gennemsnittet over livet med 2,1 mio. kr. afhængigt af, hvor stor en usikkerhed man tolker estimaterne med. Skatteindbetalingerne øges med op til 0,9 mio. kr. fra uddannelsesløftet til pensionsalderen som følge af opkvalificeringen, mens udgifterne til overførsler falder med op til kr. Samlet sker der i gennemsnit en forbedring af de offentlige finanser på 0,7-1,2 mio. kr. Tabel 8A. Bruttolivseffekter v. opkvalificering fra faglært til videregående, alle faglærte Gennemsnitlig effekt gennem livet 80 pct. af den gennemsnitlige effekt Mio. kr. 60 pct. af den gennemsnitlige effekt A) Erhvervsindkomst 2,1 1,7 1,2 B) Skatter 0,9 0,7 0,5 C) Overførsler -0,4-0,3-0,2 B)-C) Offentlig saldo 1,2 1,0 0,7 Anm: Tabellen viser brutto-effekten af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft for faglærte inden for jern- og metal fra 36 til 62 år (dvs. 27 år). Beregningen bygger på en gennemsnitlig alder ved løftet på 35 år, og der ses på effekterne fra det første hele arbejdsår efter uddannelsesløftet priser. 15
16 Tabel 8B viser nettoeffekterne af et videregående uddannelsesløft til alle faglærte under ét ved ordinære uddannelsesløft. Den gennemsnitlige uddannelsesomkostning ved et uddannelsesløft på gennemsnitligt 3,3 år er kr. Derudover er det samlede tab i form af lavere erhvervsindkomst på kr. under uddannelsesperioden, hvorved den samlede bruttogevinst på 2,1 mio. kr. ender med en nettogevinst på 1,3 mio. kr. på livsværditilvæksten. På de offentlige finanser sker der under uddannelsen en forværring på i alt kr., da skatteindbetalingerne bliver ca kr. mindre, mens overførslerne forøges med ca kr. under uddannelsen. Dermed bliver bruttogevinsten på 1,2 mio. kr. til en nettoeffekt på 0,6 mio. kr., når både forværringen på de offentlige finanser og uddannelsesomkostningen trækkes fra. Tabel 8B. Nettolivseffekter v. uddannelsesløft for alle faglærte Gennemsnitlig effekt gennem livet 80 pct. af den gennemsnitlige effekt Mio. kr. 60 pct. af den gennemsnitlige effekt 1) Samlet udd.omkostning -0,3-0,3-0,3 2A) Tabt erhvervsindkomst under uddannelsen 2B) Gevinst på erhvervsindkomst efter løft 2) Samlet nettogevinst på erhvervsindkomsten 3A) Forværring af off. Finanser under udd. 3B) Gevinst på off. Finanser efter løft 3) Samlet nettogevinst på offentlige finanser -0,5-0,4-0,3 2,1 1,7 1,3 1,3 1,0 0,8-0,3-0,2-0,2 1,2 1,0 0,7 0,6 0,5 0,4 Anm: Tabellen viser nettoeffekterne af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft via det ordinære uddannelsessystem (ikke ) for faglærte inden for jern- og metal fra 36 til 62 år (dvs. 27 år). Beregningen bygger gennemsnitsfuldførelsesalderen på 35 år for alle faglærte. Der ses på effekterne fra det første hele arbejdsår efter uddannelsesløftet priser. Den tabte indkomst under uddannelsen er estimeret via propensity score matching som forskellen mellem indkomsten for dem, der er under uddannelse, og deres kontrolpersoner. Gennemsnitlig uddannelsestid for alle faglærte er 3,27 år. Det offentliges omkostninger til uddannelsen er 100 pct. i alle scenarier. 16
17 Bilag Bilagstabel 1. Kilde til uddannelsesløft for alle faglærte opdelt på retning -regi Ordinært system I alt Handel og kontor 41,4 58,6 100,0 Jern og metal 9,9 90,1 100,0 Bygge og anlæg 5,1 94,9 100,0 Jordbrug og fiskeri 15,9 84,0 100,0 Levnedsmiddel 7,4 92,6 100,0 Teknik og industri 14,3 85,4 100,0 Sundhed 3,3 96,7 100,0 Grafisk 9,7 90,3 100,0 Alle løftede 24,9 75,1 100,0 Anm: "Ordinært uddannelsessystem" viser dem, der har deres uddannelsesoplysninger fra elevregistrene. Service, Pædagogik og Transport er udeladt. Bilagstabel 2. Arbejdsmarkedstilknytning inden uddannelsesløft for faglærte. jern & metal Antal år før uddannelsesløft Beskæftigelse 91,9 92,6 84,0 74,9 60,0 55,0 Ledighed 8,1 7,4 4,3 3,6 1,8 0,3 Under uddannelse 0,0 0,0 5,0 7,7 10,3 19,8 Andet (Herunder orlov) 0,0 0,0 6,7 13,8 27,9 24,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks Registre. Bilagstabel 3. Arbejdsmarkedstilknytning inden uddannelsesløft for alle faglærte Antal år før uddannelsesløft Beskæftigelse 90,3 89,9 80,0 74,7 71,2 72,8 Ledighed 9,7 10,1 5,6 2,5 0,9 0,8 Under uddannelse 0,0 0,0 5,4 6,1 9,4 11,6 Revalidering 0,0 0,0 2,0 4,9 7,1 8,1 Andet (Herunder orlov) 0,0 0,0 7,0 11,9 11,4 6,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks Registre. 17
18 Bilagstabel 4. Aldersfordeling for uddannelsesløftede opdelt på og ordinært system Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system år ,0 66,1 5,4 94, år ,0 25,7 17,4 82, år ,0 8,2 18,7 81,3 I alt ,0 100,0 9,9 90,1 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt efter alderen 5 år før uddannelsesløftet. Bilagstabel 5. Uddannelsesløft opdelt på og ordinært system Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system KVU ,0 61,4 13,4 86,6 MVU/LVU ,0 38,6 3,8 96,2 I alt ,0 100,0 9,9 90,1 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt den uddannelse de faglærte opnår i perioden Bilagstabel 6. Antal ansatte på arbejdssted før uddannelsesløft opdelt på og ordinært system Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system Under 20 ansatte ,6 30,8 7,6 92, ansatte ,2 20,8 5,4 94, ansatte ,4 10,7 11,0 89,0 100 ansatte eller mere ,8 37,7 15,0 85,0 I alt ,0 100,0 10,5 89,5 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt antal ansatte på arbejdsstedet. Omfatter kun personer, der er i beskæftigelse og har oplysninger om et arbejdssted. Bilagstabel 7. Bopæl før uddannelsesløft opdelt på og ordinært system Sjælland og Bornholm Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system ,0 27,5 17,3 82,7 Fyn ,0 12,8 4,1 95,9 Jylland ,0 59,7 7,4 92,6 I alt ,0 100,0 9,9 90,1 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt på bopæl 5 år før uddannelsesløftet. 18
19 Bilagstabel 8. Antal års fuldtidsbeskæftigelse før uddannelsesløft opdelt på og ordinært sy- Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system 1-3 år ,0 7,6 9,2 90,8 4-6 år ,0 40,2 4,0 96, år ,0 30,7 10,3 89,7 13 år eller mere ,0 21,5 19,1 80,9 I alt ,0 100,0 9,9 90,1 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt på bopæl 5 år før uddannelsesløftet. Bilagsfigur 1. Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for jern og metal-uddannede Pct år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Pct Kontrolpersoner Løftede Anm.: Beskæftigelsesfrekvens blandt uddannelsesløftede. Beskæftigelsesomfanget er opgjort på baggrund af ATP-indbetalingen. Selvstændige ifølge RAS regnes form fuldtidsbeskæftigede. Effekten 8 år efter er kun estimeret for årgang 2000 og Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 19
20 Bilagsfigur 2. Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for faglærte, der får udd.løft Pct år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Pct Kontrolpersoner Løftede Anm.: Beskæftigelsesfrekvens blandt uddannelsesløftede. Beskæftigelsesomfanget er opgjort på baggrund af ATP-indbetalingen. Selvstændige ifølge RAS regnes form fuldtidsbeskæftigede. Effekten 8 år efter er kun estimeret for årgang 2000 og Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Bilagstabel 9. Uddannelsesløftede faglærte fordelt på tidligere uddannelser Uddannelsesretning Uddannelse KVU MVU/LVU I alt Handel og kontor Kontor generelt Detailhandel Finans Engroshandel Generelt Øvrige Jern og metal Smedeuddannelser Maskinarbejder mv Mekaniker Generelt 1-4 Elektronik Automatik- og datamekaniker Øvrige Bygge og anlæg Elektriker Tømrer mv Gas- og vvs-teknik Generelt 5-11 Snedker mv Murer Maler Øvrige
21 Sundhed Levnedsmiddel og husholdning Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Øvrige Kok mv Slagter mv Ernærings- og serviceassistent mv Bager mv Tjener mv Øvrige Jordbrug og fiskeri Landmand Landmand efteruddannelse Gartneri Dyrepasser og landbrug i øvrigt Skovbrug Øvrige Teknik og industri i øvrigt Assistent indenfor teknik Generelt Øvrige Øvrige Alle Alle løftede Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der fået en videregående uddannelse i årene ,, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. "Øvrige" dækker Service, Grafisk, pædagogik og Transport. Uddannelser med under 10 personer er lagt sammen i "Øvrige". Bilagstabel 10. Uddannelsesløftede faglærte fordelt på tidligere uddannelser og måde Uddannelsesretning Uddannelse Ordinær I alt Handel og kontor Kontor generelt Detailhandel Finans Engroshandel Øvrige Jern og metal Smedeuddannelser Maskinarbejder mv Mekaniker Øvrige Bygge og anlæg Elektriker Øvrige Sundhed I alt Levnedsmiddel og husholdning Kok mv
22 Tjener mv Øvrrige Jordbrug og fiskeri Landmand Teknik og industri i øvrigt Øvrige I alt Alle øvrige Alle løftede Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der fået en videregående uddannelse i årene , og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. Uddannelser med under 10 personer er lagt samme. 22
23 Appendiks Nedenfor ses estimationsresultaterne for den foretagne matching. Jern & metal
24 Jern & metal
25 Jern & metal
26 Alle faglærte Alle faglærte
27 Alle faglærte
28 28
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mere16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske
ØKONOMISK ANALYSE 16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske gevinster Der er store positive effekter af videreuddannelse af faglærte. Effekterne for den enkelte er højere beskæftigelsesfrekvens
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereUfaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereVoksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse
Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereDe lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen
De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereEn uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs merePendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereFaglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse
Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereDimittendledighed koster i lønposen mange år frem
Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereSe hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet
Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereUdvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede
Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereLængerevarende ledighed blandt nyuddannede koster dyrt
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT 5 Længerevarende ledighed blandt nyuddannede koster dyrt Det er ikke kun ærgerligt, det er også dyrt, når nyuddannede går direkte
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mere