Hvorfra min verden går. Tina Bering Keiding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfra min verden går. Tina Bering Keiding"

Transkript

1 Hvorfra min verden går Et Luhmann inspireret bidrag til didaktikken Tina Bering Keiding Institut for Læring Aalborg Universitet

2 Hvorfra min verden går. Et Luhmann-inspireret bidrag til didaktikken 2005 Tina Bering Keiding ISBN (elektronisk udgave) Institut for Læring Ph.d.-afhandlinger nr. 5 Udgivet af: Institut for Læring Aalborg Universitet Langagervej Aalborg Øst tlf fax

3 FORORD...5 INDLEDNING...7 PRÆSENTATION AF PROJEKTETS PROBLEMSTILLING...13 Igangsættende problemstilling...13 Præsentation af Basisuddannelsen...15 Studieordningens målsætninger...16 Vanskeligheder i forhold til projektarbejdets faglighed...17 Teknatbas-projektet...18 Evaluering af forsøg med anden organisering af SLP-kurset...20 Den interne kvalitetsudviklingsgruppe...20 Den usynlige optik ved evaluering af Basisuddannelsen...23 Didaktik...26 Didaktikbegrebet...26 Introduktion til didaktiske teorier...29 Analyseramme...30 Dannelsesteoretisk didaktik...33 Kritisk-erfaringsbaseret didaktik...39 Lære- og undervisningsteoretisk didaktik...39 Læringsmålcentreret/curriculær didaktik...41 Kybernetisk didaktik...43 Systemisk-konstruktivistisk didaktik...44 Sammenfatning og perspektivering af projektets problemstilling...46 PROBLEMAFGRÆNSNING, PROBLEMFORMULERING OG PROJEKTDESIGN...49 Problemafgrænsning...51 Problemformulering...54 Problembearbejdningens elementer projektdesign...54 Teorivalg...54 Didaktikbegreb...55 Nedprioritering af empirisk arbejde...56 Projektstruktur...56 PRÆSENTATION AF CENTRALE BEGREBER...59 Introduktion...59 Systemteoriens historie...60 Sammenfatning...67 Luhmanns biografi og hans projekt...67 Grundbegreber i Niklas Luhmanns systemteori...69 Systemer og deres omverden...69 Autopoiesisbegrebet...73 Iagttagelse...79 Kommunikation...85 Sociale systemer: samfund, organisationer og interaktionssystemer

4 Psykiske systemer Strukturdannelse Konditionering Interpenetration: Kobling mellem psykiske og sociale systemer Mening Strukturel kobling Hvor blev mennesket af Menneske Person Individ Sammenfatning DIDAKTIKKENS FUNKTION, YDELSE OG INDHOLD Didaktikkens funktion Didaktikkens omverden uddannelse som funktionelt uddifferentieret delsystem Didaktikkens indholdsmæssige afgrænsning Didaktik i systemteoretisk perspektiv: indholdskategorier og didaktiske spørgsmål Spørgsmål ERKENDELSE SOM KONSTRUKTION GENBESKRIVELSE AF LÆRINGSBEGREBET Afklaring af kognitionsbegrebet Erkendelsens funktion Forandring og stabilitet Det kognitive og det affektive Erkendelse som systemets egenproduktion Læring og erkendelse Sammenfatning UNDERVISNINGENS UMULIGHED GENBESKRIVELSE AF KAUSALITETSBEGEBET Forståelsesbaserede kausalrelationer Sammenfatning STRUKTUREL KOBLING SYSTEMERS OMVERDENSKONTAKT Sociale systemers strukturelle kobling Psykiske systemers strukturelle koblinger En velfungerende strukturel kobling Kompleksitetsreduktion Kompleksitetsoverskud Sammenfatning

5 SYSTEMER FORSTÅR SYSTEMER BEGREBSAFKLARING OG SYSTEMATIK Forståelsesbegrebet hos Luhmann Systematik til forståelsesproducerende iagttagelser Sammenfatning METODISKE KONSEKVENSER OG METODEBESKRIVELSE Metodiske konsekvenser Fra ontologi til epistemologi Empiribegrebet Sandhed Validitet Validering af forståelsesproducerende iagttagelser Form som enhed af forskelle Formbegrebet Objekt eller begreb Metodebeskrivelse Trin 1: Mål Trin 2: Ledeforskelle, konditionering og operationalisering Trin 3: Systemreference Trin 4: Temaer Trin 5: Meddelelsesgrundlag datamateriale Trin 6: Første iagttagelse af empirisk materiale Trin 7: Hypotetiske forskelle Trin 8: Konstruktion af tematiske forskelle til beskrivelse af selvreferencen Trin 9: Tolkning Sammenfatning FORSTÅELSESPRODUCERENDE IAGTTAGELSER Analyse af egen læreproces Studieordningens aktualisering af temaet læreproces Studievejledningens aktualisering af temaet læreproces Analysere eller reflektere læreprocessen Individets eller gruppens læreproces Tolkning på analysere egen læreproces Kompleks forståelse i kvalitetsudvikling Iagttagelsessensitivitet gennem iagttagelse af konditionering Kompleks forståelse som bidrag til iagttagelsessensitivitet Tolkning på Kvalitetsudviklingsgruppes forståelsesform Systematik til forståelsesproducerende iagttagelser sammenfatning

6 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Didaktikken som funktionelt delsystem Læringsbegrebet Kausalitetsbegrebet Strukturel kobling Forståelsesbegrebet når systemer forstår systemer Forståelsesproducerede iagttagelser anvendelse af systematikken Sammenfatning Perspektivering: Ingeniørdidaktik og professionsdidaktik ANVENDT LITTERATUR RESUME: HVORFRA MIN VERDEN GÅR. ET LUHMANN-INSPIRERET BIDRAG TIL DIDAKTIKKEN Projektets baggrund Problemformulering Afhandlingens teoretiske perspektiv Didaktikken som funktionelt delsystem Læringsbegrebet Kausalitetsbegrebet Strukturel kobling Forståelsesbegrebet når systemer forstår systemer Perspektivering: Ingeniørdidaktik og professionsdidaktik SUMMARY: WHENCE MY WORLD BEGINS. A CONTRIBUTION TO THEORETICAL DIDAKTIK INSPIRED BY NIKLAS LUHMANN Background Guiding problem Theoretical perspective Contributions to theoretical didaktik The concept of learning The concept of causality Structural coupling Concept of understanding Production of understanding a systematism Perspectives

7 FORORD Denne ph.d.-afhandling indskriver sig i den teoretiske didaktik. Temaet praktisk didaktik aktualiseres kun i begrænset omfang, men som et bidrag til den teoretiske didaktik vil afhandlingens resultater kunne få betydning for den praktiske didaktik, forstået som planlægning og evaluering af undervisning, i det omfang, den iagttages og anvendes som optik for valg i uddannelse og undervisning. Afhandlingen søger at besvare spørgsmålet om, hvordan systemteori, sådan som den fremtræder i Niklas Luhmanns udformning, kan bidrage til udvikling af den teoretiske didaktik. Konklusionen er, at teorien gennem dens systembegreb, som definerer undervisning og den studerendes læring som fænomener, der tilhører forskellige og for hinanden funktionelt lukkede systemer, kan bidrage inden for flere temaer. Et aspekt heraf er, at teorien tilbyder grundlag for genbeskrivelse af så centrale begreber som læringsbegrebet, kausalitetsbegrebet og forståelsesbegrebet. Afhandlingen bidrager derudover med overvejelser om, hvordan uddannelse og undervisning kan meddele sig, så det sandsynliggøres, at adressaterne forstår den meddelte information i overensstemmelse med den meddelendes hensigt. En sådan mulighed baserer sig på en velfungerende strukturel kobling, og elementerne i en sådan bestemmes nærmere gennem begreberne kompleksitetsreduktion og kompleksitetsoverskud. Genbeskrivelsen af forståelsesbegrebet kommer til at fremstå som et centralt tema i forhold til at bidrage til udvikling af didaktikken, da beskrivelse af forståelse som en form for intersubjektivitet må opgives som følge af præmissen om systemers funktionelle lukkethed. Samtidig bliver formulering af et nyt forståelsesbegreb nødvendigt, hvis ikke man vil stille sig tilfreds med at iagttage og beskrive de lærende som black-boxes. En udvej, som jeg ikke finder farbar i forhold til, at kommunikation, der, som det gør sig gældende for uddannelse og undervisning, netop har som funktion at sandsynliggøre, at andre systemer forandres i en bestemt retning. Genbeskrivelsen af forståelsesbegrebet danner grundlag for formulering af en systematik til forståelsesproducerende iagttagelser. Antagelsen er, at denne iagttagelsesform kan bidrage til øget sensitivitet i et systems iagttagelser og dermed til forståelse af såvel systemet selv som systemer i dets omverden. Gennem anvendelse af systematikken på studieordning og -vejledning samt kvalitetsudviklingsdokumenter fra Den teknisk-naturvidenskabelige Basisuddannelse, Aalborg Universitet, vurderes det, at den i hvert fald inden for de valgte tekster skærper iagttagerens blik og dermed synes at kunne bidrage til men ikke sikre dels øget omverdenssensitivitet, dels øget systemrefleksivitet. Aalborg, november 2003 Tina Bering Keiding 5

8 Tak til mine sønner Ulrik og Lau for tålmod og overbærenhed, og for at hjælpe med at fastholde nødvendigheden af højtlæsning og rene sokker. 6

9 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning INDLEDNING DEN, DER BEGYNDER NOGET UDEN AT MEDTÆNKE EN SLUTNING, HANDLER UKLOGT. SELV OM SLUTNINGEN NATURLIGVIS FØRST LADER SIG BESTEMME, NÅR DEN ER NÅET 1 Denne afhandling er resultatet af et ph.d.-studium gennemført ved Institut for Læring (tidligere Videncenter for Læreprocesser), Aalborg Universitet. Det stipendium, der muliggjorde projektet, blev tildelt af samme institution. Afhandlingen søger at besvare spørgsmålet om, hvordan systemteori, sådan som den fremtræder i Niklas Luhmanns udformning, kan bidrage til udvikling af den teoretiske didaktik. Det er ikke afhandlingens hensigt at søge at redegøre for alle mulige sagsforhold, hvor Luhmanns systemteori kan tænkes at bidrage til udvikling af didaktikken. Faktisk er det sådan, at de valg, der traditionelt forbindes med didaktik, nemlig spørgsmålene om hvem, hvad, hvordan og hvorfor, ikke belyses i afhandlingen. Bidraget retter sig i stedet mod temaer, som er mindre belyste i, men ikke nødvendigvis mindre grundlæggende for, didaktikken. Disse temaer er fremkommet gennem spørgsmålet om, hvilke begreber, der fremstår som centrale i uddannelse og undervisning, når disse iagttages ud fra en teoriramme, der ser uddannelse, undervisning og erkendelsesprocesser som funktionelt lukkede for hinanden. Denne optik giver anledning til genbeskrivelse af tre grundlæggende begreber i didaktikken: læringsbegrebet, kausalitetsbegrebet og forståelsesbegrebet, hvor sidstnævnte tildeles særlig opmærksomhed gennem formulering af en strategi for forståelsesproducerende iagttagelser. Afhandlingens andet tyngdepunkt ligger inden for temaet strukturel kobling og spørgsmålet om, hvordan uddannelse og undervisning kan bidrage til at sandsynliggøre, at adressaterne vælger at forstå uddannelsens eller undervisningens kommunikationsbidrag som intenderet. Udvikling af den teoretiske didaktik vil kunne få betydning for såvel anvendt didaktik som didaktisk forskning i det omfang, den teoretiske didaktik iagttages og anvendes som optik for valg i såvel forskning som uddannelse og undervisning, og kan dermed formodentlig også bidrage til etablering af et nyt iagttagelsesperspektiv inden for ingeniørdidaktikken til erstatning for det snævre metodeperspektiv, der lå i det oprindelige projektforslag 2. 1 Begyndelser og Slutninger, Luhmann 1995I:235 2 Projektet blev tildelt inden for temarammen Ingeniørdidaktik, og var oprindeligt tænkt inden for temaet: Forudsætninger og muligheder for udvikling af strategisk/metodisk viden på ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet. Et perspektiv som hurtigt blev opgivet, da jeg fik fornemmelsen af, at de vanskeligheder, de studerende syntes at have med at udvikle metodisk viden, ik- 7

10 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning Jeg vil i det følgende kort redegøre for forløbet i projektet; et forløb, hvis struktur i vid udstrækning kan genfindes i afhandlingens struktur. Projektet udsprang af en undren over en række vanskeligheder i forbindelse med undervisning og vejledning inden for et af delmålene ved Den teknisk-naturvidenskabelige Basisuddannelse, Aalborg Universitet (i det følgende oftest betegnet Basisuddannelsen). Nærmere bestemt delmålet for projektarbejdets faglighed, herunder uddannelsens stærke fokus på metodiske færdigheder. Der var allerede ved projektets start gennemført en række evalueringer på Basisuddannelsen, som alle i større eller mindre omfang identificerede problemer i undervisningen inden for delmålet. Alle disse evalueringer kendetegnes ved, at de rammer, som uddannelsen etablerer for undervisning og vejledning, og måden, hvorpå disse kan tænkes at indvirke på konkretiseringen af de formulerede uddannelses- og undervisningsmål, ikke er tematiseret. Derfor valgte jeg allerede fra begyndelsen at fokusere på uddannelsen som kontekst for undervisning. Beskrivelse af den ramme, som uddannelsen etablerer for undervisningen, tilbyder naturligvis ikke tilstrækkeligt informationsgrundlag for at kunne beskrive og forstå konkret gennemført undervisning, idet underviserens valg af indhold og organisering, samt deltagerne selv, sandsynligvis har større indflydelse på, hvordan et konkret undervisningsforløb forløber, end uddannelsens rammer i form af målsætninger og overordnede temaer for undervisningen. Det, jeg er interesseret i, er dog ikke, hvordan den enkelte underviser forstår og anvender uddannelsens rammer i sin undervisning, altså gennemførelse af undervisning, men hvilke betingelser uddannelsen synes at tilbyde for underviserens og de studerendes deltagelse i undervisningen. Derfor kommer jeg i afhandlingen overhovedet ikke ind på undervisningens indhold og form. Indledningsvis blev målsætningerne for Basisuddannelsen analyseret, og der blev gennem egne indledende empiriske studier tilvejebragt informationer om, hvordan disse blev anvendt i undervisningen. Ved bearbejdning af resultaterne blev det klart, at de begrebskategorier og analyserammer, jeg havde kendskab til, ikke kunne tilbyde teoretiske forståelser og begreber, der gav mulighed for at beskrive og begribe samspillet mellem uddannelsens og undervisningens elementer på nye måder. Jeg endte op med allerede velkendte konklusioner om, at undervisning og vejledning tilsyneladende var præget af en række modsætninger, men uden begreber til at beskrive og forstå disse. Samtidig blev jeg opmærksom på anvendelse af didaktikbegrebet. Såvel på Basisuddannelsen som i et af Aalborg Universitets andre faglige miljøer, der traditioke nødvendigvis skulle forstås ud fra en metodisk vinkel, men ud fra en tilgang, der dels anlagde et bredere didaktisk perspektiv, dels inddrog uddannelsen som ramme for undervisning og læring. 8

11 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning nelt har spillet en stor rolle i forhold til Basisuddannelsen 3, synes didaktik anvendt som synonym for praktiske valg ved organisering af undervisning. Ingeniørdidaktik fremstår da som betegnelse for organisering af undervisning på ingeniøruddannelser. Med dette didaktikbegreb kan samspillet mellem uddannelse og undervisning og mellem undervisning og de studerendes læring stort set kun beskrives og analyseres ud fra en variabel parameter, nemlig undervisningsformen. Et perspektiv som for mig at se ikke modsvarer undervisningens kompleksitet, og som heller ikke kan begrebsliggøre, hvorfor den ramme, uddannelsen søger at etablere, forstås så forskelligt af både undervisere og studerende. På den anden side kunne jeg se, at anvendelse af Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel 4, som jeg kendte fra tidligere deltagelse i evaluering af ingeniøruddannelse 5, nok gav blik for, at uddannelse og undervisning og disses elementer indvirker på hinanden, men ingen begreber til at forstå, hvordan de kan forestilles at indvirke på hinanden. Disse to temaer udfoldes nærmere i første del af afhandlingens kapitel 2. Jeg valgte derfor at gå til andre didaktiske teorier for at se, hvad de kunne tilbyde af relevante perspektiver. Men selvom de, som det fremgår af kapitel 2 s sidste del, kan tilbyde en mangfoldighed af perspektiver, har de dog det fælles træk, at de udelukkende iagttager læring ud fra enten en overførsels- eller en tilegnelsesmetaforik, og dermed ikke kan tilbyde begreber til at forstå den mangfoldighed af forståelser, som det var mit indtryk, at en given undervisning kunne give anledning til, og som også kommer til udtryk i undervisere og studerendes forståelse af studieordning og -vejledning. Først i Niklas Luhmanns systemteori og senere hos Gregory Bateson fandt jeg forståelsesrammer, der synes at kunne beskrive de iagttagede forskelle som andet 3 Forsknings- og udviklingsgruppen for ingeniørdidaktik og organisatorisk læring VIOLgruppen, der beskriver sig selv og deres aktiviteter således: Denne forskningsgruppe befinder sig ved sektion for teknologi, miljø og samfund ved inst. 20. (Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Min tilføjelse, tbk) Der fokus[sic] på forandringsprocesser af organisatorisk og læringsmæssig art i ingeniøruddannelserne og ingeniørarbejdet. Koblingen mellem ingeniørdidaktikken og organisatorisk læring i arbejdet er et fundament for at styrke professionsorienteringen i den ingeniørdidaktiske forskning og samtidig styrke forskning af kompetenceudvikling i ingeniørintensive organisationer. Forståelsen af den kontekstuelle faglighed er således en grundlæggende præmis for forsknings- og udviklingsarbejdet. Forskningsgruppen fokuserer på følgende forskningsområder: Projektarbejde i ingeniøruddannelsen, Udvikling af proceskompetencer, Kompetenceudvikling i produktudviklingsvirksomheder, Metodeudvikling: Udvikling af metoder til organisatorisk og didaktisk forandring samt til at forskningsmæssig[sic] afdække læringsmæssig forandring. På tværs af forskningsprojekter fokuseres der i gruppen på en samlet forståelse af hvordan der etableres forandring i organisationer samt ikke mindst hvordan disse forskningsmæssige processer kan indfanges. Forskningsgruppen er inspireret af aktions- og dialogforskningen og der arbejdes særligt med udvikling af eksperimentelle metoder samt udvikling af refleksionsmetoder. 4 Læring gennem oplevelse, forståelse og handling, Hiim & Hippe Pædagogisk omstilling, læringsopfattelser og organisatoriske rammer, Algreen-Ussing, Keiding & Kolmos

12 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning end funktionsfejl. Jeg valgte derfor Luhmanns systemteori som ramme for resten af projektet, ganske enkelt fordi det forekom mig, at dens begrebskoncept måtte kunne bidrage med nye perspektiver til didaktikken. Dette valg gav projektet en markant drejning i forhold til dets oprindelige indhold og form. Fra at være et empirisk baseret projekt inden for ingeniørdidaktik (praktisk ingeniørmetodik), tog det form som et overvejende analytisk og begrebsudviklende projekt, hvis mål er at bidrage til udvikling af den teoretisk didaktik, herunder at få blot få en antydning af begreb om og i givet fald hvordan ingeniørdidaktik kan skelnes fra fagdidaktik og almen didaktik. Dette tema berøres kun sporadisk i afhandlingen, da jeg som primært mål valgte at bidrage til begrebs- og teoriudvikling. Den konkrete problemformulering og de nærmere begrundelser for projektdesign findes i afhandlingens kapitel 3. I kapitel 4 introduceres hvad jeg ser som centrale elementer fra Luhmanns systemteori i forhold til at ville anvende den i didaktisk forskning. Et af de centrale elementer i teorien er, at systemer defineres som funktionelt lukkede, selvproducerende enheder. Et andet er, at systemer kan kategoriseres ud fra det medium, de anvender i deres selvfrembringelse. I dette perspektiv betegnes uddannelse og undervisning som sociale systemer, der opretholder sig selv gennem kommunikation, mens læring så længe vi taler om individers og ikke organisationers læring ses som hændelser i en anden systemtype, nemlig psykiske systemer, der opererer i mediet bevidsthed. Noget, der fra starten optog mig i Luhmanns teori, var hans tilsyneladende ganske radikalt konstruktivistiske erkendelsesbegreb, som i højere grad end andre teorier, jeg kendte og kender, synes at kunne rumme uforudsigeligheden i, hvordan studerende forstår undervisning, og hvordan undervisere og studerende forstår uddannelsens målsætninger. For at kunne begribe samspillet mellem undervisning og læring, her forstået som systemforandring i psykiske systemer, udfoldes erkendelsesbegrebet i kapitel 6. Forinden, i afhandlingens kapitel 5, ser jeg dog nærmere på didaktikkens funktion og indhold. Herigennem bestemmes didaktik som en refleksionsvidenskab, der skal tilbyde uddannelse og undervisning begreber, som de kan iagttage og efterfølgende anvende i deres selvfrembringelse og selviagttagelse. I kapitlerne 6, 7, 8 og 9 tematiseres fire sagsforhold, hvor Luhmanns systemteori for mig at se tilbyder nye forståelser og dermed synes at kunne bidrage til didaktikkens udvikling. For det første genbeskrives læringsbegrebet, hvorigennem læring får karakter af en kompleksitetsreducerende semantisk konstruktion, der gør det muligt at attribuere forandringer i kommunikationsbidrag til forandringer i deltagernes psykiske systemer. 10

13 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning For det andet foretages en afklaring af kausalitetsbegrebet ud fra spørgsmålet om, hvordan kausalitet kan forstås inden for en teori, der definerer systemer som selvproducerende funktionelt lukkede enheder (autopoietiske systemer). Svaret er, at kausalrelationer ikke er noget, der findes, men derimod iagttagerkonstruktioner som udtrykker, at et element i undervisningen iagttages som årsag til et andet. Der bliver altså tale om tilregnet/attribueret kausalitet frem for en antagelse om tilstedeværelsen af ontologiske kausalrelationer. For det tredje introduceres begrebet om strukturel kobling, som siger, at forudsætningen for, at undervisningen kan emergere som undervisende kommunikation, er, at deltagerne kan iagttage den som sådan og koble sig til undervisningens sagsforhold på en måde, der sandsynliggør den intenderede læring. I forlængelse heraf formuleres betingelser for etablering og opretholdelse af en velfungerende strukturel kobling mellem det forandrende system og det system, der tilstræbes forandret. Endvidere redegøres for, at betingelserne for etablering af en velfungerende strukturel kobling fremstår som forskellige, afhængig af, om der er tale om undervisning, hvor deltagerne er til stede (interaktion); asynkron interaktion, som kendes fra eksempelvis It-medieret undervisning; eller asynkron kommunikation, hvor forståelseskontrol stort set ikke er mulig. Det er sådanne kommunikationsbetingelser, der gør sig gældende for uddannelsens meddelelser i studieordninger/- vejledninger og såvel underviseres som studerendes forståelse heraf. Sidstnævnte perspektiv tematiseres, i overensstemmelse med det valgte fokus på uddannelsen som kontekst, i afhandlingens sidste del. Forudsætningen om, at uddannelse og undervisning hverken kan basere sig på sikre kausalrelationer eller direkte iagttage, hvordan meddelte informationer forstås af adressaterne, aktualiserer spørgsmålet om, hvordan systemer tilvejebringer informationer, der giver grundlag for at træffe valg, der bidrager til opretholdelse af undervisningen som undervisning, herunder iagttagelse af, hvad der synes lært. Et bud herpå finder man i Luhmanns forståelsesbegreb. Det fjerde bidrag har derfor form som en genbeskrivelse af forståelsesbegrebet. Herudfra formuleres en antagelse om, at et system, gennem den iagttagelsesform, som jeg betegner kompleks forståelse, synes dels at kunne øge sin omverdenssensitivitet, dels at kunne forholde sig refleksivt til egne ydelser gennem forståelse af sig selv. Efter genbeskrivelse af forståelsesbegrebet formuleres derfor en systematik for, hvad jeg betegner som forståelsesproducerende iagttagelser. Forståelsesproducerende iagttagelser defineres som iagttagelser, der intenderer at tilvejebringe mulighed for at forstå et system, som kan være både det forstående system selv eller et system i dets omverden. I afhandlingens kapitel 11 anvendes den formulerede iagttagelsessystematik på udvalgte dele af Basisuddannelsens studieordning og -vejledning, samt dele af uddan- 11

14 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning nelsens interne kvalitetsudviklingsrapporter. Forinden redegøres i kapitel 10 for, hvad der fremstår som metodiske konsekvenser af et så radikalt konstruktivistisk perspektiv som det her valgte. Endvidere konkretiseres den i kapitel 9 formulerede systematik med henblik på anvendelse af denne. Hensigten med at anvende systematikken er at afprøve antagelsen om, at dens iagttagelsesform kan frembringe nye perspektiver og nye informationer i forhold til, hvad jeg iagttog gennem de indledende analyser. Det konkluderes, at systematikken, inden for de to sagsforhold hvor den anvendes, bidrager med nye informationer og perspektiver på de iagttagede iagttagelser. Dermed bidrager anvendelsen til at støtte antagelsen om, at den forståelsesproducerende iagttagelsesform kan bidrage til skærpet iagttagelsessensitivitet. Afhandlingen afsluttes med en konklusion, hvor problemformuleringens spørgsmål besvares og perspektiveres i forhold til begrebet ingeniørdidaktik. 12

15 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling PRÆSENTATION AF PROJEKTETS PROBLEMSTILLING AF BETYDNING FOR VALG AF DIDAKTISK STRATEGI ER, HVILKE FAKTORER UNDERVISEREN HENREGNER TIL KON- STANTE FAKTORER, OG HVILKE DER ANSES FOR VARIABLE 6 I dette kapitel vil jeg præsentere projektets igangsættende problemstilling. Målet er at tydeliggøre, hvorfor projektet fik en drejning fra et empiribaseret beskrivende og evaluerende forløb til et analytisk og begrebsudviklende forløb. Ud over at bidrage til beskrivelse af projektets baggrund vender jeg i afhandlingens empiriske del tilbage til projektets udgangspunkt, nemlig undervisning og vejledning på Den teknisk-naturvidenskabelige Basisuddannelse på Aalborg Universitet (Basisuddannelsen). Desuden vil jeg introducere udvalgte didaktiske teorier med henblik på at indplacere afhandlingen i den teoretiske didaktik og dermed give belæg for, hvorfor jeg finder det relevant at tilføje nye perspektiver til didaktikken. Igangsættende problemstilling Projektet tog sit udgangspunkt i en undren, som var opstået og havde udviklet sig gennem de år, jeg havde været kursusholder på Basisuddannelsens kursus Samarbejde, Læring og Projektstyring, i daglig tale kaldet SLP-kurset. Dette kursus udbydes til alle studerende på Basisuddannelsen og sigter mod at støtte dem i udviklingen af projektmedarbejderkvalifikationer, der af uddannelsen formuleres som centrale kvalifikationer i forhold til fremtidigt erhverv: Uanset hvilket forløb du som studerende vælger efter basisuddannelsen gælder, at en væsentlig del af din fremtidige jobfunktion vil indebære planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter. Disse projekter udarbejdes oftest i tværfaglige teams Netop den problemorienterede og projektorganiserede studieform som praktiseres på Aalborg Universitet er velegnet til udvikling og træning af kvalifikationer i forhold til projektledelse og samarbejde. Det er kvalifikationer, der udvikles gennem hele studieforløbet, men for at skabe det bedst mulige fundament for udviklingen af disse kvalifikationer indgår netop samarbejde og projektledelse som et væsentligt element i SLP-kurset Kurset er derfor tilrettelagt så det kan støtte dig i denne proces. Du lærer metoder til at indsamle data om din egen måde at fungere i projektarbejdet på. Disse data indgår i en portfolio, der er et værktøj til at analyserer[sic] og dokumenterer[sic] dine kvalifikationer. Flere 6 Forfatteren på baggrund af: Das Technologiedefizit der Erziehung und die Pädagogik, Luhmann & Schorr 1982:

16 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling virksomheder anvender i dag portfolioer som værktøj til kvalificering af deres medarbejdere 7. SLP-kurset begrundes således i, at det skal støtte de studerendes i at tilegne sig kvalifikationer i forhold til såvel gennemførelse af studiet som krav, der forventeligt ligger i deres fremtidige jobfunktion; et perspektiv som genfindes i Målsætninger for Det teknisk-naturvidenskabelige fakultets uddannelser 8, hvor der formuleres, at de studerende, uanset hvilken af fakultets uddannelser de gennemfører, skal opøves i evnen til: at angribe nye problemstillinger kommunikation gruppe- og samarbejde ledelse Men på trods af kursets tilsyneladende åbenlyse relevans var og er det et kursus, som på en eller anden måde er blevet Basisuddannelsens smertensbarn, hvilket dels fremgår af de evalueringer, der er gennemført 9, og dels antydes ved, at der gennem årene fra institutionens side har været gennemført flere forsøg med forskellig organisering af kurset og ændringer af kursets indhold. Mit indtryk som kursusholder var, at de studerende havde svært ved at relatere kursets indhold til deres eget projektarbejde; at vejlederne havde svært ved at finde ud af, hvad det var, kurset kunne tilbyde; og at Basisuddannelsen gennemførte forsøg på forsøg med kursets form og indhold, uden at det rigtigt hjalp noget, samtidig med at alle tilsyneladende var enige om, at det var centrale kvalifikationer, kurset forsøgte at støtte udviklingen af. Kritikken kan i formaliseret form iagttages i styringsgruppereferater og i evalueringsrapporter, men også indirekte gennem de studerendes manglende deltagelse i kurset. Og den undren, der tog form gennem årene, var: hvorfor var det mon så vanskeligt at få dette kursus til at fungere? For at blive klogere på problemstillingen og på, hvordan uddannelsen iagttog og beskrev undervisningen inden for fagområdet projektarbejdskvalifikationer, herunder SLP-kurset, gennemlæste jeg afrapporteringerne af de gennemførte evalueringsprojekter. Hovedresultaterne vil blive opsummeret senere i dette kapitel. 7 Basisuddannelsen, Studievejledning 2000/2001: Basisuddannelsen, Studieordning 2000:47 9 Teknatbas-projektet. Sammenfatning, diskussion og konklusion, Algreen-Ussing & Dahms

17 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling Præsentation af Basisuddannelsen Inden jeg går videre med ovennævnte spørgsmål vil jeg dog introducere Basisuddannelsen lidt nærmere. Basisuddannelsen er en introducerende studieenhed på to semestre for uddannelserne indenfor Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet 10. Formålet med Basisuddannelsen formuleres i studieordningen således: Basisuddannelsen er en del af et samlet studieforløb for diplomingeniøruddannelsen, civilingeniøruddannelsen, b.sc., cand.scient og landinspektøruddannelsen, og er et led i at give de studerende grundlag for at nå de mål, der er beskrevet i gældende bekendtgørelser for uddannelserne ved Aalborg Universitets Teknisk-naturvidenskabelige fakultet 11. Undervisningen på Basisuddannelsen er opbygget omkring to elementer: projektenheden, som igen er opdelt i tre fagmål, og studieenhedskurser. Jeg vil her udelukkende beskæftige mig med målsætninger og undervisning inden for projektenhederne. Basisuddannelsens to semestre er opdelt i tre projektenheder: P0-, P1- og P2- projektenheden. P0-projektenheden er den introducerende projektenhed af ca. fire ugers varighed. P1-projektenheden strækker sig fra ca. medio oktober og frem til udgangen af første semester. P2-projektenheden strækker sig over hele andet semester. P1- og P2- projektenhederne evalueres gennem projektrapport, procesanalyse og deltagelse i den afsluttende mundtlige prøve. Hensigten med og indholdet i det element, der betegnes procesanalysen, beskrives i studieordningen som dokumentation for færdigheder vedrørende centrale dele af delmålet for projektarbejdets faglighed, og skal indeholde dokumentation for og vurdering af projektplanlægningen, gruppesamarbejdet, samarbejdet med vejlederne og de studerendes læreproces 12. SLP-kurset skal sammen med projektvejledningen støtte de studerende i opfyldelse af projektarbejdets faglighed, herunder udarbejdelse af procesanalysen Basisuddannelsen, Studieordning 2000:3 11 Basisuddannelsen, Studieordning 2000:9 12 Basisuddannelsen, Studievejledning 2000/2001: Basisuddannelsen, Studievejledning 2000/2001:

18 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling Studieordningens målsætninger SLP-kurset er et kursus, der over de sidste 10 år har ændret sig væsentligt hvad angår mål og indhold. I Studieordningen for 1992 blev dele af det nuværende kursusindhold dækket gennem to kurser: SK-kurset, som omhandlede skriftlig kommunikation, og PA-kurset, som omhandlede projektarbejdets metode. Ingen af disse kurser indbefattede temaer som samarbejde i gruppen og med vejledere 14. Efter studieordningens revision i 1996 kom kurset til at hedde Kursus i projekt og gruppearbejde, i daglig tale kaldet PG-kurset. Kurset blev samtidig ikke længere beskrevet i studieordningen, men i studievejledningen. Heraf fremgår, at det nu indbefatter nye temaer som gruppesamarbejde og refleksion af læreproces 15. Denne struktur samt kursets mål og indhold videreføres stort set i Studieordningen for 1998 og i den foreløbige studieordning fra Kurset har dog fået ny titel, idet det fra og med studievejledningen betegnes SLP-kurset, hvilket er den betegnelse som anvendes den dag i dag. Da jeg ikke har intentioner om at anlægge et historisk perspektiv på udviklingen af SLP-kurset, vil den følgende introduktion basere sig på den studieordning og studievejledning, der var gældende ved Ph.d.-projektets start. Studieordningens målsætning for projektenhederne på Basisuddannelsen er: at introducere de studerende til videnskabelig arbejdsmåde, med vægt på metodiske færdigheder, at kvalificere de studerende til fortsatte studier inden for Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, at opøve de studerende i at tage ansvaret for egen læring samt at støtte dem i valg af fortsat uddannelse 16. Dette overordnede mål er opdelt i tre delmål, der formulerer kravene for beståelse af Basisuddannelsen - eller rettere krav, som skal være opfyldt, efter at uddannelsen er bestået. 1. Teknisk-naturvidenskabelig faglighed Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til, på basis af en real problemstilling, at forstå og anvende tekniske og naturvidenskabelige modeller, teorier og metoder 2. Kontekstuel faglighed 14 Basisuddannelsen, Studieordning 1992:21 15 Basisuddannelsen, Studieordning 1996, Basisuddannelsen, Studievejledning 1996, og Basisuddannelsen, Studievejledning 1997/ Basisuddannelsen, Studieordning 2000:9 16

19 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at forstå og anvende metoder til analyse og vurdering af tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver 3. Projektarbejdets faglighed Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at gennemføre en læreproces baseret på et problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt at kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen 17. For hver af de tre projektenheder er de tre delmål konkretiseret, således at de aftegner en progression gennem uddannelsen. Med udgangspunkt i temaet refleksion af egen læreproces under delmålet for Projektarbejdets faglighed er dette illustreret i nedenstående skema 18 : P0-projektenheden P1-projektenheden P2-projektenheden skal den studerende have opnået kendskab til refleksion af egen læreproces skal den studerende kunne analysere egen læreproces skal den studerende kunne analysere egen læreproces med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats I forbindelse med gennemførelse af projektenhederne tildeles hver projektgruppe to vejledere (i den introducerende projektenhed, P0, dog kun en vejleder): En hovedvejleder, der varetager vejledning inden for den teknisk-naturvidenskabelige faglighed, og en bivejleder, der vejleder inden for den kontekstuelle faglighed. Vejledning i delmålet vedr. projektarbejdets faglighed varetages af hovedvejleder, bivejleder eller begge efter nærmere aftale 19. Vanskeligheder i forhold til projektarbejdets faglighed I det følgende vil jeg præsentere de iagttagelser, jeg gjorde, da jeg forsøgte at få overblik over, hvad der fremstod som indholdet i problemerne med undervisning og vejledning i forhold til projektarbejdets faglighed i de evaluerings- og kvalitetsudviklingsrapporter, der fra 1994 og frem til 2001 er udgivet i Basisuddannelsens regi. 17 Basisuddannelsen, Studieordning 2000:9 18 Basisuddannelsen, Studieordning 2000:16,18 og Basisuddannelsen, Studieordning 2000:14 17

20 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling Det var disse iagttagelser, som bidrog til det første skridt væk fra det oprindelige empiriske projekts fokus på undervisningsmetodik mod en bredere didaktisk tilgang. Teknatbas-projektet Basisuddannelsen eller rettere udvalgte temaer inden for Basisuddannelsen blev i perioden evalueret gennem det evalueringsprojekt, der gik under navnet Teknatbas-projektet, og hvis formål var at 20 : identificere problemområder på Basisuddannelsen og skaffe viden, som gør det muligt at vurdere kvaliteten af det faglige og pædagogiske indhold samt de organisatoriske rammer vurdere Basisuddannelsens bidrag til studieprogression opstille og vurdere forslag til konkrete ændringer skabe vidensgrundlag for en fortsat diskussion af Basisuddannelsens udvikling. Udgangspunktet for projektet var en spørgeskemaundersøgelse, der omfattede alle studerende på Basisuddannelsen i studieåret Undersøgelsen blev gennemført april og juni Det betyder, at såvel kursusform som målformuleringer for projektkvalifikationer var formuleret på en anden måde end den nu gældende studieordning. Teknatbas-projektet er afrapporteret gennem tre rapporter med følgende temaer: Delrapport I: De studerendes holdning til kvaliteten ved den teknisknaturvidenskabelige basisuddannelse 22 Delrapport II: Censorers, kursusholderes og vejlederes holdning til kvaliteten ved den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse 23 Sammenfatning, diskussion og konklusion: Kvalitet i uddannelse og undervisning en undersøgelse af den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse Teknatbas-projektet. Delrapport I: De studerendes holdning til kvaliteten ved den teknisknaturvidenskabelige basisuddannelse, Kolmos & Rasmussen 1994:3 eller forordet i Teknatbasprojektet. Delrapport II: Censorers, kursusholderes og vejlederes holdning til kvaliteten ved den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse, Algreen-Ussing & Kolmos, Teknatbas-projektet: Sammenfatning, diskussion og konklusion, Algreen-Ussing & Dahms 1995: Teknatbas-projektet. Delrapport I: De studerendes holdning til kvaliteten ved den teknisknaturvidenskabelige basisuddannelse, Kolmos & Rasmussen Teknatbas-projektet, Delrapport II: Censorers, kursusholderes og vejlederes holdning til kvaliteten ved den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse, Algreen-Ussing & Kolmos Teknatbas-projektet: Sammenfatning, diskussion og konklusion, Algreen-Ussing & Dahms I sammenfatningen nævnes en tredje delrapport, som dog tilsyneladende ikke er udkommet. 18

Aalborg Universitet. Hvorfra min verden går Keiding, Tina Bering. Publication date: 2005. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Hvorfra min verden går Keiding, Tina Bering. Publication date: 2005. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Hvorfra min verden går Keiding, Tina Bering Publication date: 2005 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Pædagogisk udtalelse i forbindelse med adjunktpædagogikum for Jens Vinge Nygaard (JVN), Institut for Maskinteknik, Aalborg Universitet.

Pædagogisk udtalelse i forbindelse med adjunktpædagogikum for Jens Vinge Nygaard (JVN), Institut for Maskinteknik, Aalborg Universitet. Pontoppidanstræde 101 DK-9220 Aalborg East Denmark Phone: +45 9635 9300 Fax: +45 9815 1675 www.ime.aau.dk Date: 1. juli 2005 Pædagogisk udtalelse i forbindelse med adjunktpædagogikum for Jens Vinge Nygaard

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Projektaktiviteter på E-business

Projektaktiviteter på E-business Projektaktiviteter på E-business 4-, 12- og 16-ugersprojekter EBUSS Kandidatuddannelsen i E-business 1. RAMMER...2 2. PROJEKTET...3 3. VALG AF VEJLEDER...3 4. GRUPPEDANNELSE...4 5. TVÆRFAGLIGE PROJEKTER...4

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed School of ICT, Aalborg Universitet N a v n p å s t u d e r e n d e : V i r k s o m h e d : ver: april 2016 Forord Med denne vejledning ønsker School of

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK

Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK Projektet rummer to delprojekter: En videreudvikling af IVA s evalueringskultur og evalueringsformer med fokus på

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

It og læringsperspektiver. Redaktion: Helle Mathiasen. It og læringsperspektiver af Helle Mathiasen, Alinea, København

It og læringsperspektiver. Redaktion: Helle Mathiasen. It og læringsperspektiver af Helle Mathiasen, Alinea, København It og læringsperspektiver Redaktion: Helle Mathiasen It og læringsperspektiver indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Helle Mathiasen 2003 Alinea A/S, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere