Hvorfra min verden går. Tina Bering Keiding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfra min verden går. Tina Bering Keiding"

Transkript

1 Hvorfra min verden går Et Luhmann inspireret bidrag til didaktikken Tina Bering Keiding Institut for Læring Aalborg Universitet

2 Hvorfra min verden går. Et Luhmann-inspireret bidrag til didaktikken 2005 Tina Bering Keiding ISBN (elektronisk udgave) Institut for Læring Ph.d.-afhandlinger nr. 5 Udgivet af: Institut for Læring Aalborg Universitet Langagervej Aalborg Øst tlf fax

3 FORORD...5 INDLEDNING...7 PRÆSENTATION AF PROJEKTETS PROBLEMSTILLING...13 Igangsættende problemstilling...13 Præsentation af Basisuddannelsen...15 Studieordningens målsætninger...16 Vanskeligheder i forhold til projektarbejdets faglighed...17 Teknatbas-projektet...18 Evaluering af forsøg med anden organisering af SLP-kurset...20 Den interne kvalitetsudviklingsgruppe...20 Den usynlige optik ved evaluering af Basisuddannelsen...23 Didaktik...26 Didaktikbegrebet...26 Introduktion til didaktiske teorier...29 Analyseramme...30 Dannelsesteoretisk didaktik...33 Kritisk-erfaringsbaseret didaktik...39 Lære- og undervisningsteoretisk didaktik...39 Læringsmålcentreret/curriculær didaktik...41 Kybernetisk didaktik...43 Systemisk-konstruktivistisk didaktik...44 Sammenfatning og perspektivering af projektets problemstilling...46 PROBLEMAFGRÆNSNING, PROBLEMFORMULERING OG PROJEKTDESIGN...49 Problemafgrænsning...51 Problemformulering...54 Problembearbejdningens elementer projektdesign...54 Teorivalg...54 Didaktikbegreb...55 Nedprioritering af empirisk arbejde...56 Projektstruktur...56 PRÆSENTATION AF CENTRALE BEGREBER...59 Introduktion...59 Systemteoriens historie...60 Sammenfatning...67 Luhmanns biografi og hans projekt...67 Grundbegreber i Niklas Luhmanns systemteori...69 Systemer og deres omverden...69 Autopoiesisbegrebet...73 Iagttagelse...79 Kommunikation...85 Sociale systemer: samfund, organisationer og interaktionssystemer

4 Psykiske systemer Strukturdannelse Konditionering Interpenetration: Kobling mellem psykiske og sociale systemer Mening Strukturel kobling Hvor blev mennesket af Menneske Person Individ Sammenfatning DIDAKTIKKENS FUNKTION, YDELSE OG INDHOLD Didaktikkens funktion Didaktikkens omverden uddannelse som funktionelt uddifferentieret delsystem Didaktikkens indholdsmæssige afgrænsning Didaktik i systemteoretisk perspektiv: indholdskategorier og didaktiske spørgsmål Spørgsmål ERKENDELSE SOM KONSTRUKTION GENBESKRIVELSE AF LÆRINGSBEGREBET Afklaring af kognitionsbegrebet Erkendelsens funktion Forandring og stabilitet Det kognitive og det affektive Erkendelse som systemets egenproduktion Læring og erkendelse Sammenfatning UNDERVISNINGENS UMULIGHED GENBESKRIVELSE AF KAUSALITETSBEGEBET Forståelsesbaserede kausalrelationer Sammenfatning STRUKTUREL KOBLING SYSTEMERS OMVERDENSKONTAKT Sociale systemers strukturelle kobling Psykiske systemers strukturelle koblinger En velfungerende strukturel kobling Kompleksitetsreduktion Kompleksitetsoverskud Sammenfatning

5 SYSTEMER FORSTÅR SYSTEMER BEGREBSAFKLARING OG SYSTEMATIK Forståelsesbegrebet hos Luhmann Systematik til forståelsesproducerende iagttagelser Sammenfatning METODISKE KONSEKVENSER OG METODEBESKRIVELSE Metodiske konsekvenser Fra ontologi til epistemologi Empiribegrebet Sandhed Validitet Validering af forståelsesproducerende iagttagelser Form som enhed af forskelle Formbegrebet Objekt eller begreb Metodebeskrivelse Trin 1: Mål Trin 2: Ledeforskelle, konditionering og operationalisering Trin 3: Systemreference Trin 4: Temaer Trin 5: Meddelelsesgrundlag datamateriale Trin 6: Første iagttagelse af empirisk materiale Trin 7: Hypotetiske forskelle Trin 8: Konstruktion af tematiske forskelle til beskrivelse af selvreferencen Trin 9: Tolkning Sammenfatning FORSTÅELSESPRODUCERENDE IAGTTAGELSER Analyse af egen læreproces Studieordningens aktualisering af temaet læreproces Studievejledningens aktualisering af temaet læreproces Analysere eller reflektere læreprocessen Individets eller gruppens læreproces Tolkning på analysere egen læreproces Kompleks forståelse i kvalitetsudvikling Iagttagelsessensitivitet gennem iagttagelse af konditionering Kompleks forståelse som bidrag til iagttagelsessensitivitet Tolkning på Kvalitetsudviklingsgruppes forståelsesform Systematik til forståelsesproducerende iagttagelser sammenfatning

6 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Didaktikken som funktionelt delsystem Læringsbegrebet Kausalitetsbegrebet Strukturel kobling Forståelsesbegrebet når systemer forstår systemer Forståelsesproducerede iagttagelser anvendelse af systematikken Sammenfatning Perspektivering: Ingeniørdidaktik og professionsdidaktik ANVENDT LITTERATUR RESUME: HVORFRA MIN VERDEN GÅR. ET LUHMANN-INSPIRERET BIDRAG TIL DIDAKTIKKEN Projektets baggrund Problemformulering Afhandlingens teoretiske perspektiv Didaktikken som funktionelt delsystem Læringsbegrebet Kausalitetsbegrebet Strukturel kobling Forståelsesbegrebet når systemer forstår systemer Perspektivering: Ingeniørdidaktik og professionsdidaktik SUMMARY: WHENCE MY WORLD BEGINS. A CONTRIBUTION TO THEORETICAL DIDAKTIK INSPIRED BY NIKLAS LUHMANN Background Guiding problem Theoretical perspective Contributions to theoretical didaktik The concept of learning The concept of causality Structural coupling Concept of understanding Production of understanding a systematism Perspectives

7 FORORD Denne ph.d.-afhandling indskriver sig i den teoretiske didaktik. Temaet praktisk didaktik aktualiseres kun i begrænset omfang, men som et bidrag til den teoretiske didaktik vil afhandlingens resultater kunne få betydning for den praktiske didaktik, forstået som planlægning og evaluering af undervisning, i det omfang, den iagttages og anvendes som optik for valg i uddannelse og undervisning. Afhandlingen søger at besvare spørgsmålet om, hvordan systemteori, sådan som den fremtræder i Niklas Luhmanns udformning, kan bidrage til udvikling af den teoretiske didaktik. Konklusionen er, at teorien gennem dens systembegreb, som definerer undervisning og den studerendes læring som fænomener, der tilhører forskellige og for hinanden funktionelt lukkede systemer, kan bidrage inden for flere temaer. Et aspekt heraf er, at teorien tilbyder grundlag for genbeskrivelse af så centrale begreber som læringsbegrebet, kausalitetsbegrebet og forståelsesbegrebet. Afhandlingen bidrager derudover med overvejelser om, hvordan uddannelse og undervisning kan meddele sig, så det sandsynliggøres, at adressaterne forstår den meddelte information i overensstemmelse med den meddelendes hensigt. En sådan mulighed baserer sig på en velfungerende strukturel kobling, og elementerne i en sådan bestemmes nærmere gennem begreberne kompleksitetsreduktion og kompleksitetsoverskud. Genbeskrivelsen af forståelsesbegrebet kommer til at fremstå som et centralt tema i forhold til at bidrage til udvikling af didaktikken, da beskrivelse af forståelse som en form for intersubjektivitet må opgives som følge af præmissen om systemers funktionelle lukkethed. Samtidig bliver formulering af et nyt forståelsesbegreb nødvendigt, hvis ikke man vil stille sig tilfreds med at iagttage og beskrive de lærende som black-boxes. En udvej, som jeg ikke finder farbar i forhold til, at kommunikation, der, som det gør sig gældende for uddannelse og undervisning, netop har som funktion at sandsynliggøre, at andre systemer forandres i en bestemt retning. Genbeskrivelsen af forståelsesbegrebet danner grundlag for formulering af en systematik til forståelsesproducerende iagttagelser. Antagelsen er, at denne iagttagelsesform kan bidrage til øget sensitivitet i et systems iagttagelser og dermed til forståelse af såvel systemet selv som systemer i dets omverden. Gennem anvendelse af systematikken på studieordning og -vejledning samt kvalitetsudviklingsdokumenter fra Den teknisk-naturvidenskabelige Basisuddannelse, Aalborg Universitet, vurderes det, at den i hvert fald inden for de valgte tekster skærper iagttagerens blik og dermed synes at kunne bidrage til men ikke sikre dels øget omverdenssensitivitet, dels øget systemrefleksivitet. Aalborg, november 2003 Tina Bering Keiding 5

8 Tak til mine sønner Ulrik og Lau for tålmod og overbærenhed, og for at hjælpe med at fastholde nødvendigheden af højtlæsning og rene sokker. 6

9 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning INDLEDNING DEN, DER BEGYNDER NOGET UDEN AT MEDTÆNKE EN SLUTNING, HANDLER UKLOGT. SELV OM SLUTNINGEN NATURLIGVIS FØRST LADER SIG BESTEMME, NÅR DEN ER NÅET 1 Denne afhandling er resultatet af et ph.d.-studium gennemført ved Institut for Læring (tidligere Videncenter for Læreprocesser), Aalborg Universitet. Det stipendium, der muliggjorde projektet, blev tildelt af samme institution. Afhandlingen søger at besvare spørgsmålet om, hvordan systemteori, sådan som den fremtræder i Niklas Luhmanns udformning, kan bidrage til udvikling af den teoretiske didaktik. Det er ikke afhandlingens hensigt at søge at redegøre for alle mulige sagsforhold, hvor Luhmanns systemteori kan tænkes at bidrage til udvikling af didaktikken. Faktisk er det sådan, at de valg, der traditionelt forbindes med didaktik, nemlig spørgsmålene om hvem, hvad, hvordan og hvorfor, ikke belyses i afhandlingen. Bidraget retter sig i stedet mod temaer, som er mindre belyste i, men ikke nødvendigvis mindre grundlæggende for, didaktikken. Disse temaer er fremkommet gennem spørgsmålet om, hvilke begreber, der fremstår som centrale i uddannelse og undervisning, når disse iagttages ud fra en teoriramme, der ser uddannelse, undervisning og erkendelsesprocesser som funktionelt lukkede for hinanden. Denne optik giver anledning til genbeskrivelse af tre grundlæggende begreber i didaktikken: læringsbegrebet, kausalitetsbegrebet og forståelsesbegrebet, hvor sidstnævnte tildeles særlig opmærksomhed gennem formulering af en strategi for forståelsesproducerende iagttagelser. Afhandlingens andet tyngdepunkt ligger inden for temaet strukturel kobling og spørgsmålet om, hvordan uddannelse og undervisning kan bidrage til at sandsynliggøre, at adressaterne vælger at forstå uddannelsens eller undervisningens kommunikationsbidrag som intenderet. Udvikling af den teoretiske didaktik vil kunne få betydning for såvel anvendt didaktik som didaktisk forskning i det omfang, den teoretiske didaktik iagttages og anvendes som optik for valg i såvel forskning som uddannelse og undervisning, og kan dermed formodentlig også bidrage til etablering af et nyt iagttagelsesperspektiv inden for ingeniørdidaktikken til erstatning for det snævre metodeperspektiv, der lå i det oprindelige projektforslag 2. 1 Begyndelser og Slutninger, Luhmann 1995I:235 2 Projektet blev tildelt inden for temarammen Ingeniørdidaktik, og var oprindeligt tænkt inden for temaet: Forudsætninger og muligheder for udvikling af strategisk/metodisk viden på ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet. Et perspektiv som hurtigt blev opgivet, da jeg fik fornemmelsen af, at de vanskeligheder, de studerende syntes at have med at udvikle metodisk viden, ik- 7

10 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning Jeg vil i det følgende kort redegøre for forløbet i projektet; et forløb, hvis struktur i vid udstrækning kan genfindes i afhandlingens struktur. Projektet udsprang af en undren over en række vanskeligheder i forbindelse med undervisning og vejledning inden for et af delmålene ved Den teknisk-naturvidenskabelige Basisuddannelse, Aalborg Universitet (i det følgende oftest betegnet Basisuddannelsen). Nærmere bestemt delmålet for projektarbejdets faglighed, herunder uddannelsens stærke fokus på metodiske færdigheder. Der var allerede ved projektets start gennemført en række evalueringer på Basisuddannelsen, som alle i større eller mindre omfang identificerede problemer i undervisningen inden for delmålet. Alle disse evalueringer kendetegnes ved, at de rammer, som uddannelsen etablerer for undervisning og vejledning, og måden, hvorpå disse kan tænkes at indvirke på konkretiseringen af de formulerede uddannelses- og undervisningsmål, ikke er tematiseret. Derfor valgte jeg allerede fra begyndelsen at fokusere på uddannelsen som kontekst for undervisning. Beskrivelse af den ramme, som uddannelsen etablerer for undervisningen, tilbyder naturligvis ikke tilstrækkeligt informationsgrundlag for at kunne beskrive og forstå konkret gennemført undervisning, idet underviserens valg af indhold og organisering, samt deltagerne selv, sandsynligvis har større indflydelse på, hvordan et konkret undervisningsforløb forløber, end uddannelsens rammer i form af målsætninger og overordnede temaer for undervisningen. Det, jeg er interesseret i, er dog ikke, hvordan den enkelte underviser forstår og anvender uddannelsens rammer i sin undervisning, altså gennemførelse af undervisning, men hvilke betingelser uddannelsen synes at tilbyde for underviserens og de studerendes deltagelse i undervisningen. Derfor kommer jeg i afhandlingen overhovedet ikke ind på undervisningens indhold og form. Indledningsvis blev målsætningerne for Basisuddannelsen analyseret, og der blev gennem egne indledende empiriske studier tilvejebragt informationer om, hvordan disse blev anvendt i undervisningen. Ved bearbejdning af resultaterne blev det klart, at de begrebskategorier og analyserammer, jeg havde kendskab til, ikke kunne tilbyde teoretiske forståelser og begreber, der gav mulighed for at beskrive og begribe samspillet mellem uddannelsens og undervisningens elementer på nye måder. Jeg endte op med allerede velkendte konklusioner om, at undervisning og vejledning tilsyneladende var præget af en række modsætninger, men uden begreber til at beskrive og forstå disse. Samtidig blev jeg opmærksom på anvendelse af didaktikbegrebet. Såvel på Basisuddannelsen som i et af Aalborg Universitets andre faglige miljøer, der traditioke nødvendigvis skulle forstås ud fra en metodisk vinkel, men ud fra en tilgang, der dels anlagde et bredere didaktisk perspektiv, dels inddrog uddannelsen som ramme for undervisning og læring. 8

11 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning nelt har spillet en stor rolle i forhold til Basisuddannelsen 3, synes didaktik anvendt som synonym for praktiske valg ved organisering af undervisning. Ingeniørdidaktik fremstår da som betegnelse for organisering af undervisning på ingeniøruddannelser. Med dette didaktikbegreb kan samspillet mellem uddannelse og undervisning og mellem undervisning og de studerendes læring stort set kun beskrives og analyseres ud fra en variabel parameter, nemlig undervisningsformen. Et perspektiv som for mig at se ikke modsvarer undervisningens kompleksitet, og som heller ikke kan begrebsliggøre, hvorfor den ramme, uddannelsen søger at etablere, forstås så forskelligt af både undervisere og studerende. På den anden side kunne jeg se, at anvendelse af Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel 4, som jeg kendte fra tidligere deltagelse i evaluering af ingeniøruddannelse 5, nok gav blik for, at uddannelse og undervisning og disses elementer indvirker på hinanden, men ingen begreber til at forstå, hvordan de kan forestilles at indvirke på hinanden. Disse to temaer udfoldes nærmere i første del af afhandlingens kapitel 2. Jeg valgte derfor at gå til andre didaktiske teorier for at se, hvad de kunne tilbyde af relevante perspektiver. Men selvom de, som det fremgår af kapitel 2 s sidste del, kan tilbyde en mangfoldighed af perspektiver, har de dog det fælles træk, at de udelukkende iagttager læring ud fra enten en overførsels- eller en tilegnelsesmetaforik, og dermed ikke kan tilbyde begreber til at forstå den mangfoldighed af forståelser, som det var mit indtryk, at en given undervisning kunne give anledning til, og som også kommer til udtryk i undervisere og studerendes forståelse af studieordning og -vejledning. Først i Niklas Luhmanns systemteori og senere hos Gregory Bateson fandt jeg forståelsesrammer, der synes at kunne beskrive de iagttagede forskelle som andet 3 Forsknings- og udviklingsgruppen for ingeniørdidaktik og organisatorisk læring VIOLgruppen, der beskriver sig selv og deres aktiviteter således: Denne forskningsgruppe befinder sig ved sektion for teknologi, miljø og samfund ved inst. 20. (Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Min tilføjelse, tbk) Der fokus[sic] på forandringsprocesser af organisatorisk og læringsmæssig art i ingeniøruddannelserne og ingeniørarbejdet. Koblingen mellem ingeniørdidaktikken og organisatorisk læring i arbejdet er et fundament for at styrke professionsorienteringen i den ingeniørdidaktiske forskning og samtidig styrke forskning af kompetenceudvikling i ingeniørintensive organisationer. Forståelsen af den kontekstuelle faglighed er således en grundlæggende præmis for forsknings- og udviklingsarbejdet. Forskningsgruppen fokuserer på følgende forskningsområder: Projektarbejde i ingeniøruddannelsen, Udvikling af proceskompetencer, Kompetenceudvikling i produktudviklingsvirksomheder, Metodeudvikling: Udvikling af metoder til organisatorisk og didaktisk forandring samt til at forskningsmæssig[sic] afdække læringsmæssig forandring. På tværs af forskningsprojekter fokuseres der i gruppen på en samlet forståelse af hvordan der etableres forandring i organisationer samt ikke mindst hvordan disse forskningsmæssige processer kan indfanges. Forskningsgruppen er inspireret af aktions- og dialogforskningen og der arbejdes særligt med udvikling af eksperimentelle metoder samt udvikling af refleksionsmetoder. 4 Læring gennem oplevelse, forståelse og handling, Hiim & Hippe Pædagogisk omstilling, læringsopfattelser og organisatoriske rammer, Algreen-Ussing, Keiding & Kolmos

12 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning end funktionsfejl. Jeg valgte derfor Luhmanns systemteori som ramme for resten af projektet, ganske enkelt fordi det forekom mig, at dens begrebskoncept måtte kunne bidrage med nye perspektiver til didaktikken. Dette valg gav projektet en markant drejning i forhold til dets oprindelige indhold og form. Fra at være et empirisk baseret projekt inden for ingeniørdidaktik (praktisk ingeniørmetodik), tog det form som et overvejende analytisk og begrebsudviklende projekt, hvis mål er at bidrage til udvikling af den teoretisk didaktik, herunder at få blot få en antydning af begreb om og i givet fald hvordan ingeniørdidaktik kan skelnes fra fagdidaktik og almen didaktik. Dette tema berøres kun sporadisk i afhandlingen, da jeg som primært mål valgte at bidrage til begrebs- og teoriudvikling. Den konkrete problemformulering og de nærmere begrundelser for projektdesign findes i afhandlingens kapitel 3. I kapitel 4 introduceres hvad jeg ser som centrale elementer fra Luhmanns systemteori i forhold til at ville anvende den i didaktisk forskning. Et af de centrale elementer i teorien er, at systemer defineres som funktionelt lukkede, selvproducerende enheder. Et andet er, at systemer kan kategoriseres ud fra det medium, de anvender i deres selvfrembringelse. I dette perspektiv betegnes uddannelse og undervisning som sociale systemer, der opretholder sig selv gennem kommunikation, mens læring så længe vi taler om individers og ikke organisationers læring ses som hændelser i en anden systemtype, nemlig psykiske systemer, der opererer i mediet bevidsthed. Noget, der fra starten optog mig i Luhmanns teori, var hans tilsyneladende ganske radikalt konstruktivistiske erkendelsesbegreb, som i højere grad end andre teorier, jeg kendte og kender, synes at kunne rumme uforudsigeligheden i, hvordan studerende forstår undervisning, og hvordan undervisere og studerende forstår uddannelsens målsætninger. For at kunne begribe samspillet mellem undervisning og læring, her forstået som systemforandring i psykiske systemer, udfoldes erkendelsesbegrebet i kapitel 6. Forinden, i afhandlingens kapitel 5, ser jeg dog nærmere på didaktikkens funktion og indhold. Herigennem bestemmes didaktik som en refleksionsvidenskab, der skal tilbyde uddannelse og undervisning begreber, som de kan iagttage og efterfølgende anvende i deres selvfrembringelse og selviagttagelse. I kapitlerne 6, 7, 8 og 9 tematiseres fire sagsforhold, hvor Luhmanns systemteori for mig at se tilbyder nye forståelser og dermed synes at kunne bidrage til didaktikkens udvikling. For det første genbeskrives læringsbegrebet, hvorigennem læring får karakter af en kompleksitetsreducerende semantisk konstruktion, der gør det muligt at attribuere forandringer i kommunikationsbidrag til forandringer i deltagernes psykiske systemer. 10

13 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning For det andet foretages en afklaring af kausalitetsbegrebet ud fra spørgsmålet om, hvordan kausalitet kan forstås inden for en teori, der definerer systemer som selvproducerende funktionelt lukkede enheder (autopoietiske systemer). Svaret er, at kausalrelationer ikke er noget, der findes, men derimod iagttagerkonstruktioner som udtrykker, at et element i undervisningen iagttages som årsag til et andet. Der bliver altså tale om tilregnet/attribueret kausalitet frem for en antagelse om tilstedeværelsen af ontologiske kausalrelationer. For det tredje introduceres begrebet om strukturel kobling, som siger, at forudsætningen for, at undervisningen kan emergere som undervisende kommunikation, er, at deltagerne kan iagttage den som sådan og koble sig til undervisningens sagsforhold på en måde, der sandsynliggør den intenderede læring. I forlængelse heraf formuleres betingelser for etablering og opretholdelse af en velfungerende strukturel kobling mellem det forandrende system og det system, der tilstræbes forandret. Endvidere redegøres for, at betingelserne for etablering af en velfungerende strukturel kobling fremstår som forskellige, afhængig af, om der er tale om undervisning, hvor deltagerne er til stede (interaktion); asynkron interaktion, som kendes fra eksempelvis It-medieret undervisning; eller asynkron kommunikation, hvor forståelseskontrol stort set ikke er mulig. Det er sådanne kommunikationsbetingelser, der gør sig gældende for uddannelsens meddelelser i studieordninger/- vejledninger og såvel underviseres som studerendes forståelse heraf. Sidstnævnte perspektiv tematiseres, i overensstemmelse med det valgte fokus på uddannelsen som kontekst, i afhandlingens sidste del. Forudsætningen om, at uddannelse og undervisning hverken kan basere sig på sikre kausalrelationer eller direkte iagttage, hvordan meddelte informationer forstås af adressaterne, aktualiserer spørgsmålet om, hvordan systemer tilvejebringer informationer, der giver grundlag for at træffe valg, der bidrager til opretholdelse af undervisningen som undervisning, herunder iagttagelse af, hvad der synes lært. Et bud herpå finder man i Luhmanns forståelsesbegreb. Det fjerde bidrag har derfor form som en genbeskrivelse af forståelsesbegrebet. Herudfra formuleres en antagelse om, at et system, gennem den iagttagelsesform, som jeg betegner kompleks forståelse, synes dels at kunne øge sin omverdenssensitivitet, dels at kunne forholde sig refleksivt til egne ydelser gennem forståelse af sig selv. Efter genbeskrivelse af forståelsesbegrebet formuleres derfor en systematik for, hvad jeg betegner som forståelsesproducerende iagttagelser. Forståelsesproducerende iagttagelser defineres som iagttagelser, der intenderer at tilvejebringe mulighed for at forstå et system, som kan være både det forstående system selv eller et system i dets omverden. I afhandlingens kapitel 11 anvendes den formulerede iagttagelsessystematik på udvalgte dele af Basisuddannelsens studieordning og -vejledning, samt dele af uddan- 11

14 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 1. Indledning nelsens interne kvalitetsudviklingsrapporter. Forinden redegøres i kapitel 10 for, hvad der fremstår som metodiske konsekvenser af et så radikalt konstruktivistisk perspektiv som det her valgte. Endvidere konkretiseres den i kapitel 9 formulerede systematik med henblik på anvendelse af denne. Hensigten med at anvende systematikken er at afprøve antagelsen om, at dens iagttagelsesform kan frembringe nye perspektiver og nye informationer i forhold til, hvad jeg iagttog gennem de indledende analyser. Det konkluderes, at systematikken, inden for de to sagsforhold hvor den anvendes, bidrager med nye informationer og perspektiver på de iagttagede iagttagelser. Dermed bidrager anvendelsen til at støtte antagelsen om, at den forståelsesproducerende iagttagelsesform kan bidrage til skærpet iagttagelsessensitivitet. Afhandlingen afsluttes med en konklusion, hvor problemformuleringens spørgsmål besvares og perspektiveres i forhold til begrebet ingeniørdidaktik. 12

15 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling PRÆSENTATION AF PROJEKTETS PROBLEMSTILLING AF BETYDNING FOR VALG AF DIDAKTISK STRATEGI ER, HVILKE FAKTORER UNDERVISEREN HENREGNER TIL KON- STANTE FAKTORER, OG HVILKE DER ANSES FOR VARIABLE 6 I dette kapitel vil jeg præsentere projektets igangsættende problemstilling. Målet er at tydeliggøre, hvorfor projektet fik en drejning fra et empiribaseret beskrivende og evaluerende forløb til et analytisk og begrebsudviklende forløb. Ud over at bidrage til beskrivelse af projektets baggrund vender jeg i afhandlingens empiriske del tilbage til projektets udgangspunkt, nemlig undervisning og vejledning på Den teknisk-naturvidenskabelige Basisuddannelse på Aalborg Universitet (Basisuddannelsen). Desuden vil jeg introducere udvalgte didaktiske teorier med henblik på at indplacere afhandlingen i den teoretiske didaktik og dermed give belæg for, hvorfor jeg finder det relevant at tilføje nye perspektiver til didaktikken. Igangsættende problemstilling Projektet tog sit udgangspunkt i en undren, som var opstået og havde udviklet sig gennem de år, jeg havde været kursusholder på Basisuddannelsens kursus Samarbejde, Læring og Projektstyring, i daglig tale kaldet SLP-kurset. Dette kursus udbydes til alle studerende på Basisuddannelsen og sigter mod at støtte dem i udviklingen af projektmedarbejderkvalifikationer, der af uddannelsen formuleres som centrale kvalifikationer i forhold til fremtidigt erhverv: Uanset hvilket forløb du som studerende vælger efter basisuddannelsen gælder, at en væsentlig del af din fremtidige jobfunktion vil indebære planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter. Disse projekter udarbejdes oftest i tværfaglige teams Netop den problemorienterede og projektorganiserede studieform som praktiseres på Aalborg Universitet er velegnet til udvikling og træning af kvalifikationer i forhold til projektledelse og samarbejde. Det er kvalifikationer, der udvikles gennem hele studieforløbet, men for at skabe det bedst mulige fundament for udviklingen af disse kvalifikationer indgår netop samarbejde og projektledelse som et væsentligt element i SLP-kurset Kurset er derfor tilrettelagt så det kan støtte dig i denne proces. Du lærer metoder til at indsamle data om din egen måde at fungere i projektarbejdet på. Disse data indgår i en portfolio, der er et værktøj til at analyserer[sic] og dokumenterer[sic] dine kvalifikationer. Flere 6 Forfatteren på baggrund af: Das Technologiedefizit der Erziehung und die Pädagogik, Luhmann & Schorr 1982:

16 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling virksomheder anvender i dag portfolioer som værktøj til kvalificering af deres medarbejdere 7. SLP-kurset begrundes således i, at det skal støtte de studerendes i at tilegne sig kvalifikationer i forhold til såvel gennemførelse af studiet som krav, der forventeligt ligger i deres fremtidige jobfunktion; et perspektiv som genfindes i Målsætninger for Det teknisk-naturvidenskabelige fakultets uddannelser 8, hvor der formuleres, at de studerende, uanset hvilken af fakultets uddannelser de gennemfører, skal opøves i evnen til: at angribe nye problemstillinger kommunikation gruppe- og samarbejde ledelse Men på trods af kursets tilsyneladende åbenlyse relevans var og er det et kursus, som på en eller anden måde er blevet Basisuddannelsens smertensbarn, hvilket dels fremgår af de evalueringer, der er gennemført 9, og dels antydes ved, at der gennem årene fra institutionens side har været gennemført flere forsøg med forskellig organisering af kurset og ændringer af kursets indhold. Mit indtryk som kursusholder var, at de studerende havde svært ved at relatere kursets indhold til deres eget projektarbejde; at vejlederne havde svært ved at finde ud af, hvad det var, kurset kunne tilbyde; og at Basisuddannelsen gennemførte forsøg på forsøg med kursets form og indhold, uden at det rigtigt hjalp noget, samtidig med at alle tilsyneladende var enige om, at det var centrale kvalifikationer, kurset forsøgte at støtte udviklingen af. Kritikken kan i formaliseret form iagttages i styringsgruppereferater og i evalueringsrapporter, men også indirekte gennem de studerendes manglende deltagelse i kurset. Og den undren, der tog form gennem årene, var: hvorfor var det mon så vanskeligt at få dette kursus til at fungere? For at blive klogere på problemstillingen og på, hvordan uddannelsen iagttog og beskrev undervisningen inden for fagområdet projektarbejdskvalifikationer, herunder SLP-kurset, gennemlæste jeg afrapporteringerne af de gennemførte evalueringsprojekter. Hovedresultaterne vil blive opsummeret senere i dette kapitel. 7 Basisuddannelsen, Studievejledning 2000/2001: Basisuddannelsen, Studieordning 2000:47 9 Teknatbas-projektet. Sammenfatning, diskussion og konklusion, Algreen-Ussing & Dahms

17 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling Præsentation af Basisuddannelsen Inden jeg går videre med ovennævnte spørgsmål vil jeg dog introducere Basisuddannelsen lidt nærmere. Basisuddannelsen er en introducerende studieenhed på to semestre for uddannelserne indenfor Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet 10. Formålet med Basisuddannelsen formuleres i studieordningen således: Basisuddannelsen er en del af et samlet studieforløb for diplomingeniøruddannelsen, civilingeniøruddannelsen, b.sc., cand.scient og landinspektøruddannelsen, og er et led i at give de studerende grundlag for at nå de mål, der er beskrevet i gældende bekendtgørelser for uddannelserne ved Aalborg Universitets Teknisk-naturvidenskabelige fakultet 11. Undervisningen på Basisuddannelsen er opbygget omkring to elementer: projektenheden, som igen er opdelt i tre fagmål, og studieenhedskurser. Jeg vil her udelukkende beskæftige mig med målsætninger og undervisning inden for projektenhederne. Basisuddannelsens to semestre er opdelt i tre projektenheder: P0-, P1- og P2- projektenheden. P0-projektenheden er den introducerende projektenhed af ca. fire ugers varighed. P1-projektenheden strækker sig fra ca. medio oktober og frem til udgangen af første semester. P2-projektenheden strækker sig over hele andet semester. P1- og P2- projektenhederne evalueres gennem projektrapport, procesanalyse og deltagelse i den afsluttende mundtlige prøve. Hensigten med og indholdet i det element, der betegnes procesanalysen, beskrives i studieordningen som dokumentation for færdigheder vedrørende centrale dele af delmålet for projektarbejdets faglighed, og skal indeholde dokumentation for og vurdering af projektplanlægningen, gruppesamarbejdet, samarbejdet med vejlederne og de studerendes læreproces 12. SLP-kurset skal sammen med projektvejledningen støtte de studerende i opfyldelse af projektarbejdets faglighed, herunder udarbejdelse af procesanalysen Basisuddannelsen, Studieordning 2000:3 11 Basisuddannelsen, Studieordning 2000:9 12 Basisuddannelsen, Studievejledning 2000/2001: Basisuddannelsen, Studievejledning 2000/2001:

18 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling Studieordningens målsætninger SLP-kurset er et kursus, der over de sidste 10 år har ændret sig væsentligt hvad angår mål og indhold. I Studieordningen for 1992 blev dele af det nuværende kursusindhold dækket gennem to kurser: SK-kurset, som omhandlede skriftlig kommunikation, og PA-kurset, som omhandlede projektarbejdets metode. Ingen af disse kurser indbefattede temaer som samarbejde i gruppen og med vejledere 14. Efter studieordningens revision i 1996 kom kurset til at hedde Kursus i projekt og gruppearbejde, i daglig tale kaldet PG-kurset. Kurset blev samtidig ikke længere beskrevet i studieordningen, men i studievejledningen. Heraf fremgår, at det nu indbefatter nye temaer som gruppesamarbejde og refleksion af læreproces 15. Denne struktur samt kursets mål og indhold videreføres stort set i Studieordningen for 1998 og i den foreløbige studieordning fra Kurset har dog fået ny titel, idet det fra og med studievejledningen betegnes SLP-kurset, hvilket er den betegnelse som anvendes den dag i dag. Da jeg ikke har intentioner om at anlægge et historisk perspektiv på udviklingen af SLP-kurset, vil den følgende introduktion basere sig på den studieordning og studievejledning, der var gældende ved Ph.d.-projektets start. Studieordningens målsætning for projektenhederne på Basisuddannelsen er: at introducere de studerende til videnskabelig arbejdsmåde, med vægt på metodiske færdigheder, at kvalificere de studerende til fortsatte studier inden for Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, at opøve de studerende i at tage ansvaret for egen læring samt at støtte dem i valg af fortsat uddannelse 16. Dette overordnede mål er opdelt i tre delmål, der formulerer kravene for beståelse af Basisuddannelsen - eller rettere krav, som skal være opfyldt, efter at uddannelsen er bestået. 1. Teknisk-naturvidenskabelig faglighed Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til, på basis af en real problemstilling, at forstå og anvende tekniske og naturvidenskabelige modeller, teorier og metoder 2. Kontekstuel faglighed 14 Basisuddannelsen, Studieordning 1992:21 15 Basisuddannelsen, Studieordning 1996, Basisuddannelsen, Studievejledning 1996, og Basisuddannelsen, Studievejledning 1997/ Basisuddannelsen, Studieordning 2000:9 16

19 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at forstå og anvende metoder til analyse og vurdering af tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver 3. Projektarbejdets faglighed Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at gennemføre en læreproces baseret på et problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt at kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen 17. For hver af de tre projektenheder er de tre delmål konkretiseret, således at de aftegner en progression gennem uddannelsen. Med udgangspunkt i temaet refleksion af egen læreproces under delmålet for Projektarbejdets faglighed er dette illustreret i nedenstående skema 18 : P0-projektenheden P1-projektenheden P2-projektenheden skal den studerende have opnået kendskab til refleksion af egen læreproces skal den studerende kunne analysere egen læreproces skal den studerende kunne analysere egen læreproces med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats I forbindelse med gennemførelse af projektenhederne tildeles hver projektgruppe to vejledere (i den introducerende projektenhed, P0, dog kun en vejleder): En hovedvejleder, der varetager vejledning inden for den teknisk-naturvidenskabelige faglighed, og en bivejleder, der vejleder inden for den kontekstuelle faglighed. Vejledning i delmålet vedr. projektarbejdets faglighed varetages af hovedvejleder, bivejleder eller begge efter nærmere aftale 19. Vanskeligheder i forhold til projektarbejdets faglighed I det følgende vil jeg præsentere de iagttagelser, jeg gjorde, da jeg forsøgte at få overblik over, hvad der fremstod som indholdet i problemerne med undervisning og vejledning i forhold til projektarbejdets faglighed i de evaluerings- og kvalitetsudviklingsrapporter, der fra 1994 og frem til 2001 er udgivet i Basisuddannelsens regi. 17 Basisuddannelsen, Studieordning 2000:9 18 Basisuddannelsen, Studieordning 2000:16,18 og Basisuddannelsen, Studieordning 2000:14 17

20 1. del: Indledning, igangsættende problemstilling og problemformulering Kapitel 2. Præsentation af projektets problemstilling Det var disse iagttagelser, som bidrog til det første skridt væk fra det oprindelige empiriske projekts fokus på undervisningsmetodik mod en bredere didaktisk tilgang. Teknatbas-projektet Basisuddannelsen eller rettere udvalgte temaer inden for Basisuddannelsen blev i perioden evalueret gennem det evalueringsprojekt, der gik under navnet Teknatbas-projektet, og hvis formål var at 20 : identificere problemområder på Basisuddannelsen og skaffe viden, som gør det muligt at vurdere kvaliteten af det faglige og pædagogiske indhold samt de organisatoriske rammer vurdere Basisuddannelsens bidrag til studieprogression opstille og vurdere forslag til konkrete ændringer skabe vidensgrundlag for en fortsat diskussion af Basisuddannelsens udvikling. Udgangspunktet for projektet var en spørgeskemaundersøgelse, der omfattede alle studerende på Basisuddannelsen i studieåret Undersøgelsen blev gennemført april og juni Det betyder, at såvel kursusform som målformuleringer for projektkvalifikationer var formuleret på en anden måde end den nu gældende studieordning. Teknatbas-projektet er afrapporteret gennem tre rapporter med følgende temaer: Delrapport I: De studerendes holdning til kvaliteten ved den teknisknaturvidenskabelige basisuddannelse 22 Delrapport II: Censorers, kursusholderes og vejlederes holdning til kvaliteten ved den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse 23 Sammenfatning, diskussion og konklusion: Kvalitet i uddannelse og undervisning en undersøgelse af den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse Teknatbas-projektet. Delrapport I: De studerendes holdning til kvaliteten ved den teknisknaturvidenskabelige basisuddannelse, Kolmos & Rasmussen 1994:3 eller forordet i Teknatbasprojektet. Delrapport II: Censorers, kursusholderes og vejlederes holdning til kvaliteten ved den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse, Algreen-Ussing & Kolmos, Teknatbas-projektet: Sammenfatning, diskussion og konklusion, Algreen-Ussing & Dahms 1995: Teknatbas-projektet. Delrapport I: De studerendes holdning til kvaliteten ved den teknisknaturvidenskabelige basisuddannelse, Kolmos & Rasmussen Teknatbas-projektet, Delrapport II: Censorers, kursusholderes og vejlederes holdning til kvaliteten ved den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse, Algreen-Ussing & Kolmos Teknatbas-projektet: Sammenfatning, diskussion og konklusion, Algreen-Ussing & Dahms I sammenfatningen nævnes en tredje delrapport, som dog tilsyneladende ikke er udkommet. 18

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring

Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring - det sete afhænger af perspektivet INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION OG LÆSEVEJLEDNING 4 AAU STUDIEFORM 5 Studieording

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere