Byrådet. Referat. Mødedato: Onsdag den 7. oktober Mødetidspunkt 17:00. Sluttidspunkt: 17:55

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byrådet. Referat. Mødedato: Onsdag den 7. oktober 2015. Mødetidspunkt 17:00. Sluttidspunkt: 17:55"

Transkript

1 Byrådet Referat Mødedato: Onsdag den 7. oktober 2015 Mødetidspunkt 17:00 : Sluttidspunkt: 17:55 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Bemærkninger : Multisalen/rådhuset Torsten Nielsen, Per Møller Jensen, Mads Panny, Eva Pinnerup, Anders Bertel, Mette Nielsen, Martin Sanderhoff, Niels Dueholm, Marianne Aaris Andersen, Flemming Lund, Søren Gytz Olesen, Flemming Gundersen, Lone Langballe, Ove Kent Jørgensen, Gregers Laigaard, Michael Nøhr, Karin Clemmensen, Gudrun Bjerregaard, Claus Clausen, Johannes F. Vesterby, Åse Kubel Høeg, Anders Korsbæk Jensen, Allan Clifford Christensen, Ib Bjerregaard, Nina Hygum, Jens Rohde, Peter Juhl, Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Carsten Stenrøjl, Nikolai Norup, Stine Damborg Anders Bertel, Michael Nøhr, Nina Hygum Afbud fra Anders Bertel. I stedet deltager stedfortræder Jens Ravn. Afbud fra Nina Hygum. I stedet deltager stedfortræder Britta Leth. Michael Nøhr var fraværende. Anna Margrethe Engbæk Schmidt mødte kl efter behandlingen af sag nr. 1.

2

3 Byrådet Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Budgetforslag (2. behandling) klasse i Viborg Kommune Personsag - LUKKET SAG...8 Underskriftsside...9 1

4 Byrådet Budgetforslag (2. behandling) Sagsnr.: 14/61234 Sagsansvarlig: Jørgen Jensen SAGSFREMSTILLING Byrådet vedtog ved førstebehandlingen af budgetforslag den 16. september 2015 (sag nr. 1) at oversende det imellem partierne Venstre, Socialdemokraterne, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgåede budgetforlig til Byrådets 2. behandling den 7. oktober Ændringsforslag Flemming Gundersen, Enhedslisten har den 23. september 2015 fremsendt et ændringsforslag til budgetforslaget. Ændringsforslaget fremgår af bilag nr. 4. Ændringsforslaget har været forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 30. sept (sag nr. 1). I sagen besluttede udvalget at anbefale følgende omkring ændringsforslaget: at Enhedslistens ændringsforslag til budgetforslag ikke godkendes. Herudover har Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 30. september besluttet at fremsende 2 tekniske ændringsforslag til budgetforslaget. Disse fremgår af hhv. bilag nr. 5 og bilag nr. 6. Af bilag nr. 8 fremgår en overordnet resultatopgørelse, hvor de 2 tekniske ændringsforslag er indarbejdet, og hvor der nederst er vist afvigelsen i forhold til de aftalte statslige rammer, der er beregnet for henholdsvis service- og anlægsudgifterne. Yderligere emner til beslutning Ved 2. behandlingen af budgetforslaget skal Byrådet foruden at behandle ændringsforslag tage stilling til, om Viborg Kommune skal vælge statsgaranti eller selvbudgettering i Forvaltningens oplæg hertil er beskrevet nedenfor. Endeligt fremlægges forslag til de forskellige skattesatser, herunder udskrivningsprocenten for kirkeskatten i Budgetforslagets indhold Resultatopgørelse samt investeringsoversigt (oversigt over anlæg på projektniveau) fremgår af hhv. bilag nr. 1 og 2. Serviceudgifter: Serviceudgifterne i budgetforslaget udgør 4,0 mia. kr. i 2016 faldende hen over årene til 3,7 mia. kr. Hovedårsagen til dette fald er de indregnede reduktioner til dækning af dels statens omprioriteringsbidrag på 1% og dels det behov, der er for at skaffe råderum i Viborg Kommunes egen økonomi til egne omprioriteringer og nye investeringer. Der gøres opmærksom på, at Beredskabets drifts- og anlægsudgifter i øjeblikket er indregnet med basisbudgettets beløb (svarende til de beløb, der fremgår af overslagsårene i 2015-budgettet). De økonomiske virkninger af sammenlægningen med Silkeborg er endnu ikke fastlagt. De eventuelle budgetmæssige virkninger vil blive optaget på en senere sag til Økonomi- og Erhvervsudvalget / Byrådet. Overførselsudgifter: I forhold til basisbudgettet er der indregnet reduktioner på 15, 20, 25 og 30 mio. kr. i årene som virkningen af en ændret og mere resultatorienteret indsats på beskæftigelsesområdet, lige som der allerede i basisbudgettet har været indregnet reduktioner. 2

5 Byrådet Selv om der er indregnet reduktioner i budgetperioden, udlignes virkningen af disse ved strukturelle udgiftsstigninger på især førtidspensioner som følge af implementering af refusionsomlægninger. Efter de indregnede reduktioner er overførselsudgifterne derfor budgetteret på et forholdsvis stabilt niveau i alle årene (ca. 1,4 mia. kr. årligt). Resultat af ordinær drift: Med budgetforliget vil overskud af ordinær driftsvirksomhed udgøre ca. 253 mio. kr. i 2016 og være svagt faldende gennem perioden til et niveau på 232 mio. kr. i Anlæg: Anlægsniveauet på det skattefinansierede område udgør i 2016 en nettosum på 256 mio. kr. og det gennemsnitlige niveau i perioden udgør 231 mio. kr. De enkelte projekter på forslaget til anlægsbudget kan ses i bilag nr. 2. Låneansøgninger: Der er i 2016 budgetteret med hjemtagelse af nye lån for i alt 96,9 mio. kr. Heraf udgør ansøgte lånedispensationer fra statslige puljer 23,1 mio. kr. Likviditet: Den gennemsnitlige likviditet forventes med udgangen af 2016 at udgøre 405 mio. kr. og vil i budgetforslaget falde til et niveau med udgangen af 2019 på 235 mio. kr. Byrådets økonomiske målsætninger Med budgetforslaget vil Byrådets 2 målsætninger omkring resultat af ordinær drift, og gennemsnitlig likviditet (hver på 200 mio. kr.) være opfyldt. Målsætningen om skattefinansieret anlægsniveau på 200 mio. kr. er ligeledes opfyldt på nær i 2019, hvor der i budgetforslaget er indarbejdet et anlægsniveau på 184 mio. kr. Det gennemsnitlige anlægsniveau for alle 4 budgetår udgør dog mere end 200 mio. kr. årligt (231 mio. kr.) Skatter og takster i 2016 I budgetforslaget for er der anvendt uændrede skattesatser i forhold til 2015 og det forudsættes, at der vælges statsgaranti. Den personlige indkomstskatteprocent er 25,7 procent, grundskyldspromillen er 23,7 promille, og dækningsafgiften for offentlige ejendomme er 8,75 promille. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 30. september 2015 at indstille de skattesatser, der fremgår af indstillingen til Byrådets 2. behandling i dag herunder kirkeskatten. Oversigt over takster for 2016 fremgår af bilag nr. 3. Takstoversigten er beregnet på baggrund af budgetforliget. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2016 Byrådet skal i lighed med tidligere år beslutte, om Viborg Kommune i 2016 enten vælger statsgaranti, hvor skatter, tilskud og udligning ligger fast, eller selvbudgettering, hvor egne beregnede skatteindtægter indgår i beregningen af skatter, tilskud og udligning. Ved valg af selvbudgettering, er det det faktiske udskrivningsgrundlag, som Kommunen får skat af. Det betyder, at der 3 år senere (2019), når det endelige udskrivningsgrundlag er opgjort, afregnes en eventuel difference til Staten. Ved Byrådets 1. behandling af budgettet var indtægterne fra skatter, tilskud og udligning baseret på statsgarantien for 2016, der blev udmeldt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i juli Forvaltningen har foretaget nye beregninger og følsomhedsanalyser på valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Beregningerne kan ses i bilag nr. 7. Social- og Indenrigsministeriets nyeste prognose for dansk økonomi (gengivet i Økonomisk Redegørelse, august 2015 ), samt ny prognose fra KL på væksten i udskrivningsgrundlaget danner basisgrundlaget for Forvaltningens beregninger. Regeringen og KL har nedjusteret vækstskønnene på udskrivningsgrundlaget for 2014 til Prognosen for udskrivningsgrundlaget i 2016 ligger, både for 3

6 Byrådet landet og for Viborg Kommune, under den udmeldte statsgaranti for Hovedforklaringerne på den vigende vækst i udskrivningsgrundlaget er nogle skattetekniske forskydninger af skattefradrag på pensioner mellem 2013 og 2014, en nedjustering af de skønnede pensionsudbetalinger, lavere rentefradrag end skønnet ved fastsættelsen af statsgarantien for 2016, samt en generel nedjustering af lønudviklingen i samfundet. Beregningerne på skatter, tilskud og udligning viser, at Viborg Kommune ved valg af selvbudgettering vil opnå et provenu, der er 7,7 mio.kr mindre end statsgarantien. Forvaltningen anbefaler derfor en statsgaranti for Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 30. september 2015 at indstille til Byrådet, at der vælges statsgaranti. Kirkeskatten i 2016 Ved Byrådets 2. behandling skal Byrådet vedtage udskrivningsprocenten for kirkeskatten. I lighed med forrige år har de kirkelige myndigheder afleveret kirkens eget budgetforslag for 2016, hvor udgangspunktet er en uændret udskrivningsprocent på 0,93 procent. Der forventes ingen mellemregningsforhold mellem kommunekassen og de kirkelige myndigheder ultimo BILAG 1 Åben Resultatopgørelse efter budgetforlig /15 2 Åben Investeringsoversigt, budget efter budgetforlig /15 3 Åben Takstoversigt /15 4 Åben Ændringsforslag fremsendt af Flemming Gundersen (Enhedslisten) /15 5 Åben Ændringsforslag, fordeling af midler til merudgifter til flygtninge i budget / Åben Ændringsforslag med tiltag, der kan bidrage til overholdelse af servicerammen /15 og anlægsrammen på landsplan 7 Åben Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering /15 8 Åben Resultatopgørelse indeholdende tekniske ændringsforslag /15 INDSTILLING Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet, at Enhedslistens ændringsforslag, jf. bilag nr. 4, ikke godkendes, at det tekniske ændringsforslag fremsendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget vedr. fordeling af midler til merudgifter til flygtninge herunder overførselsadgang på skole- og dagtilbudsområdet - jf. bilag nr. 5 godkendes, at det tekniske ændringsforslag fremsendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget vedr. Viborg Kommunes bidrag til overholdelse af service- og anlægsrammer på landsplan, jf. de konkrete forslag i bilag nr. 6, godkendes. at Viborg Kommune vælger statsgaranti i 2016, at udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat for regnskabsåret 2015 fastsættes uændret til 25,7 procent, at grundskyldspromillen for regnskabsåret 2016 fastsættes uændret til 23,7 promille, at dækningsafgiften af forskelsværdien vedrørende offentlige ejendomme for regnskabsåret 2016 fastsættes til uændret 8,75 promille (højst 8,75), 4

7 Byrådet at dækningsafgiften af grundværdien vedrørende offentlige ejendomme for regnskabsåret 2016 fastsættes uændret til 11,85 promille (fastsættes til halvdelen af grundskyldspromillen, dog højst 15 promille), at udskrivningsprocenten for kirkeskatten i 2016 fastsættes til uændret 0,93 procent, og at Forvaltningen bemyndiges til efter budgettets vedtagelse at foretage en endelig afbalancering af budgettet ved regulering af kassebeholdningen samt at foretage de fornødne tekniske ændringer, således at det endelige budget kan udgøre det bedst mulige administrationsgrundlag for udvalgene og Forvaltningen. BESLUTNING I BYRÅDET DEN Fraværende: Anders Bertel, Michael Nøhr, Nina Hygum, Anna Margrethe Engbæk Schmidt For Enhedslistens ændringsforslag vedr. borgerrådgiver stemmer Flemming Gundersen, mens resten af Byrådet stemmer imod. Ændringsforslaget er således forkastet. Det tekniske ændringsforslag fremsendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget vedr. fordeling af midler til merudgifter til flygtninge herunder overførselsadgang på skole- og dagtilbudsområdet - jf. bilag nr. 5 godkendes af hele Byrådet. Det tekniske ændringsforslag fremsendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget vedr. Viborg Kommunes bidrag til overholdelse af service- og anlægsrammer på landsplan, jf. de konkrete forslag i bilag nr. 6, godkendes af hele Byrådet. Borgmesteren stiller følgende nye ændringsforslag: Anlægsbudgettet reduceres med yderligere 10 mio. kr. fordelt således: Beredskabet reduceres med 5,1 mio. kr., da den politiske styregruppe bag sammenlægningen af beredskabet i Viborg og Silkeborg har besluttet, at det materiel, der er afsat penge til på anlægsbudgettet i stedet leases. Rammebeløbet til byggemodning af boliggrunde i 2016 reduceres med yderligere 4,9 mio. kr. Tilsvarende forhøjes rammebeløbet til byggemodning i 2017 med 4,9 mio. kr. Som konsekvens af at materiel på beredskabsområdet leases indarbejdes der et yderligere driftsbeløb på 1,5 mio. kr. i Finansiering sker ved at nettobeløbet på 8,5 mio. kr. (10,0-1,5) i 2016 tillægges kassebeholdningen. Udgiften på 4,9 mio. kr. i 2017 finansieres af kassebeholdningen. For borgmesterens ændringsforslag stemmer hele Byrådet. Endvidere godkender Byrådet at i indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget. Flemming Gundersen stemmer imod at. 5

8 Byrådet klasse i Viborg Kommune Sagsnr.: 15/41074 Sagsansvarlig: Anne K Nygaard Christoffersen SAGSFREMSTILLING Claus Clausen, Gudrun Bjerregaard og Karin Clemmensen begærer følgende sag fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 29. september 2015 indbragt til afgørelse af Byrådet, jf. styrelseslovens 23: På foranledning af forretningsudvalget for Mercantec blev der den 26. maj 2015 afholdt møde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og forretningsudvalget for Mercantec, hvor samarbejdet om 10. klasse blev drøftet. På et efterfølgende temamøde den 16. juni 2015 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at grundlaget for det videre arbejde ift. 10. klasse blev følgende: I forhold til den kommunale opgave med 10. klasse må såvel Mercantec som 10CV beskrive, hvordan de vil løse 30 pct. målsætningen om erhvervsuddannelse under skyldig hensyntagen til de øvrige målsætninger om ungdomsuddannelse samt lovkravene om 10. klasses struktur og indhold. Opgaven kan løses hver for sig og/eller i fællesskab. Efterfølgende er der kørt en proces med arbejdsmøder med deltagelse fra både forvaltningen, Mercantec og 10CV med henblik på at afdække nuværende samarbejdsflader samt udvikle ideer til udvikling af 10. klasses tilbuddet i Viborg Kommune. Processen har været udviklende for samarbejdet og har afdækket både udfordringer og muligheder i dette. Vedlagte analyse beskriver dels det nuværende tilbud og de nuværende samarbejdsflader, dels forskellige scenarier for fremtidige samarbejder. Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen. BILAG 1 Åben Notat om fremtidens 10. klasse /15 2 Åben Modeller fra Herning Kommune - analyse af udlicitering af 10 klasse /15 3 Åben Sagsfremstilling fra Aalborg Kommune - Organisering af 10. klasse /15 4 Åben Trivselsmodel for 10CV /15 5 Åben Kvalitetsrapport Viborg Ungdomsskole /15 INDSTILLING Direktøren for Børn og Unge indstiller at udvalget drøfter analysen at udvalget tager stilling til det videre forløb. BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN Fraværende: Stine Damborg Tre af udvalgets medlemmer Eva Pinnerup, Mads Panny og Marianne Aaris Andersen, tilkendegiver at de ønsker den nuværende ordning og organisering omkring 10. klasse fortsætter uændret. 6

9 Byrådet Tre af udvalgets medlemmer Claus Clausen, Gudrun Bjerregaard og Karin Clemmensen tilkendegiver, at de ønsker fællesmodellen (50-50) indført omkring organisering af 10. klasse. Der er hermed ikke flertal for ændringer af organiseringen af den nuværende 10. klasse ordning. Udvalgsmedlemmerne Claus Clausen, Gudrun Bjerregaard og Karin Clemmensen begærer sagen forelagt Byrådet. Udvalgsmedlemmerne Eva Pinnerup, Mads Panny og Marianne Aaris Andersen tilkendegiver, at de ønsker at fastholde den succesfulde organisering af 10 CV samt at 10 CV fortsat skal udvikle sit omfattende samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner. BESLUTNING I BYRÅDET DEN Fraværende: Anders Bertel, Michael Nøhr, Nina Hygum Claus Clausen stiller følgende beslutningsforslag: Som det fremgår af den netop godkendte Uddannelsesstrategi for Viborg Kommune vil der være fokus på overgangen fra grundskole til uddannelse og beskæftigelse, hvor det er vigtigt at kvalificere elevernes valg og motivation ved at skabe tættere sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Sammenhængen skal skabes allerede fra folkeskolens mellemtrin, samtidig med at der også i 10. klasse vil være særlig opmærksomhed på elevernes valg. På den baggrund anmodes Børne- og Ungdomsudvalget om at udarbejde et konkret forslag til, hvordan samarbejdet om 10. klasse mellem Viborg Ungdomsskole, Mercantec og andre relevante uddannelsesinstitutioner i Viborg Kommune kan udbygges, herunder beskrives 10. klasses organisering, fysiske placering og økonomi. Forslaget skal forelægges til Byrådets behandling i første halvår af Forslaget blev godkendt af hele Byrådet. 7

10 Byrådet Personsag - LUKKET SAG Sagsnr.: 15/56496 Sagsansvarlig: Lene Bredsgaard Byrith 8

11 Byrådet Underskriftsside Torsten Nielsen Per Møller Jensen Mads Panny Eva Pinnerup Anders Bertel Mette Nielsen Martin Sanderhoff Niels Dueholm Marianne Aaris Andersen Flemming Lund Søren Gytz Olesen Flemming Gundersen Lone Langballe Ove Kent Jørgensen Gregers Laigaard Michael Nøhr Karin Clemmensen Gudrun Bjerregaard Claus Clausen Johannes F. Vesterby Åse Kubel Høeg Anders Korsbæk Jensen Allan Clifford Christensen Ib Bjerregaard Nina Hygum Jens Rohde Peter Juhl Anna Margrethe Engbæk Schmidt Carsten Stenrøjl Nikolai Norup Stine Damborg 9

12 Bilag: 1.1. Resultatopgørelse efter budgetforlig Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

13 Resultatopgørelse efter budgetforlig Nettobevillinger, kr., minusbeløb = indtægter Regnskab 2014 Opr. budget 2015 Forventet resultat pr. 30/ Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv Indtægter i alt Serviceudgifter Økonomi- og Erhvervsudvalget Politisk organisation Administrativ organisation Ejendomsvedligeholdelse Børne- og Ungdomsudvalget Skoler Dagtilbud Ungdomsskoler Tandpleje Familieområdet Ældre- og Sundhedsudvalget Ældreområdet Sundhedsområdet Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Socialområdet Beskæftigelsestilbud Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Folkeoplysning og idrætsanlæg Teknisk udvalg Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme Klima- & Miljøudvalget Plan, natur- og miljøområdet

14 Resultatopgørelse efter budgetforlig Nettobevillinger, kr., minusbeløb = indtægter Regnskab 2014 Opr. budget 2015 Forventet resultat pr. 30/ Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Beredskabskommissionen Serviceudgifter i alt Pris- og lønfremskrivning af serviceudgifterne Overførselsområdet Børne- og Ungdomsudvalget BUU's overførselsområde Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Pensioner og boligstøtte Overførselsområdet i alt Pris- og lønfremskrivning af overførselsudgifterne DRIFTSUDGIFTER I ALT Renter RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT Anlægsudgifter, skattefinansieret Anlægsudgifter til ældreboliger Jordforsyning Pris- og lønfremskrivning af anlægsudgifterne RESULTAT SKATTEFINANSIERET OMRÅDE B. Forsyningsområdet Forsyningsvirksomhed drift Forsyningsvirksomhed anlæg Pris- og lønfremskrivning af forsyningsvirksomhed

15 Resultatopgørelse efter budgetforlig Nettobevillinger, kr., minusbeløb = indtægter Regnskab 2014 Opr. budget 2015 Forventet resultat pr. 30/ Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 RESULTAT FORSYNINGSOMRÅDET C. RESULTAT I ALT FØR LÅNTAGNING MV D. Finansforskydninger Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Finansforskydninger i alt E. RESULTAT EFTER LÅNTAGNING MV F. Likviditet (kassebeholdning) Likvide aktiver primo Årets likviditetsvirkning (minus = kasseforbrug) FORVENTET LIKVIDITET ULTIMO ÅRET FORVENTET GENNEMSNITLIG LIKVIDITET

16 Bilag: 1.2. Investeringsoversigt, budget efter budgetforlig Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

17 Projektnavn Budget efter budgetforlig Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL BEREDSKAB: Indsatsledervogn I Tankvogn - T Redningskran - P Røgdykkerapparater Vandtankvogn - T Sum beredskab BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Hammershøj Børnehave Ny daginstitution i Bjerringbro nord, Pilekvisten Ny børnehave i Rødkærsbro Ny børnehave i Ørum Det gode børneliv i Løgstrup, børnehave Pulje til renovering af legepladser Ny institution i Møgelkær Pulje daginstitutioner 2014 incl etablering af køkkenfaciliteter Pulje skoler - budget Påtrængende bygnings- og renovering opgaver Pulje til renovering af legepladser Overlund og Rosenvænget skoler Pulje skoler (helhedsplaner Brattingsborg, Hald Ege, Søndre, Stoholm, Skals, Ørum og Vestre) Finneruphøj Skole (helhedsplan) Løgstrup Skole (helhedsplan) Møllehøjskolen (helhedsplan) Nybygning til specialelever, Vestervang Skole Centralisering af tandplejen - Nye ønsker, som er medtaget: Samling af institutionerne i Frederiks Pulje Daginstitutioner incl. etablering af køkkenfaciliteter Pulje til renovering af kloakker Sum Børne- og Ungdomsudvalget KLIMA- OG MILJØUDVALGET: Kommunal vandhandleplan, Mou Sø Kommunal vandhandleplan, Ormstrup Sø Indsatsplan for klimatilpasning Faunapassage ved møller og indsats mod okker

18 Projektnavn Budget efter budgetforlig Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Nye ønsker, som er medtaget: Forberedelse af regulativrevision Udtagning af lavbundsarelaer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen Natura 2000 og vandplanprojekter Natura 2000 og vandplanprojekter (indt.) Sum Klima- og Miljøudvalget KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET: Lys- og baneanlæg (031984) Kunststoffodboldbane (031990) Skals Idræts-og svømmehal(tag, vandbeh. Anlæg) Fritidsområdet Kirkebækvej/Rughavevej Kølvrå friluftsbad - hovedrenovering Overlund Hallen - renoveringsopgave Viborg Cyckling og Hald Ege Ravnstrup KFUM søger om anlægstilskud til etablering Energiinvesteringer i idrætshaller Energiinvesteringer klubhuse / spejder Tingpladsen, Viborg Sport og Event Forsamlingshuse ud- og ombygning Mindre anlægs- og renoveringsinvesteringer indenfor kultur- og fritidsområdet Nye ønsker, som er medtaget: Liseborg Centret, udvidelse af p-plads mv Baneanlæg, lysanlæg, kunstgræsbaner Liseborg Centret - anlæg, lys på baneanlæg - Elite fodbold Liseborg Centret, udvidelse med ny idrætshal, opvarmningslokale mv Viborg Gymnastik Center, ny idrætshal (hal3) Etablering af idrætshal på Nordre Skole Bjerringbro Cross Klub - motocross anlæg i Fårup Viborg Svømmehal, ombygning, ny aktivitetsområde, rutsjebane, udeareal Viborg Teater - renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr Sum Kultur- og fritidsudvalget SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET: Investering i velfærdsteknologi (budgetforlig ) Opførelse af bofællesskab uden døgndækning på Asmild Toft - Servicearealer STU - varig placering Vibohøj - fase 2 og Pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

19 Projektnavn Budget efter budgetforlig Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Vibohøj - fase Nye ønsker, som er medtaget: Renovering af Nørremarksvej 17 og Renovering af Sct. Jørgens Vej Ombygning af 'Kværnen' i Hald Ege til lejligheder til unge med handicap Ombygning af krisecenter til botilbud til særligt udsatte unge Byr , sag nr Sum Social- og Arbejdsmarkedsudvalget TEKNISK UDVALG: Bycenter - Karup Områdefornyelse i Møldrup Områdefornyelse i Stoholm Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedring Rammebeløb, byfornyelse og boligforbedring Byfornyelse, mindre byer Pulje cykelstier Vej i banegraven, Viborg Baneby Viborg Baneby-projekter Viborg Baneby-projekter (indtægter) Baneby - P-plads som erstatning for p-plads ved stationen (170 pladser) Baneby - Den Grønne sti Baneby - Hærvejsruten Baneby - Stibro fra den Grønne sti til Søndersø Renovering af nedre Gravene og Sct. Mathias Torv Baneby - Ny Absalonsvej og ny vejadgang fra Indre Ringvej Baneby - Underføring af den Grønne sti Vejanlæg ved Tinghallen / Viborg Sport & Event Parkeringspladser ved Mercantec Tilgængelighed i Viborgs historiske bykerne - kulturarv (Projekt) Arbejder afledt af Trafiksikkerhedsplan Sideudvidelse af Tastumvej 2. etape - Projekt for gennemgang af trafikfarlige skoleveje Sct. Mathias Port Realisering af trafikplan for Viborg Midtby Preislers Plads og Fischers Plads, Viborg - renoveres - Renovering af Fischers Plads - Energirenovering af gadebelysning (ELENA) - tilskud Viborg Baneby - projektleder til etablering af Banebroen Energirenovering af gadebelysning (ELENA)

20 Projektnavn Budget efter budgetforlig Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Banebro i Viborg Baneby Banebro i Viborg Baneby Nye ønsker, som er medtaget: Etablering af toiletfaciliteter på Sønæs Gågadebelægning i nedre Gravene Cykelsti langs Løgstørvej (Viborg-Skals) Stibro ved Borrevej ved Gullev Sti langs Bruunshåbvej mellem Bruunshåb og Rindsholm 1. del etape 2 af et samlet stianlæg mellem Bruunshåb og Rødkærsbro Vejomlægning den nordlige dele af Stoholm Sum Teknisk Udvalg ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET: Sundhedssatelitter (Karup) Pulje til mindre uforudsete anlægsudgifter under Ældre- og Sundhedsudvalget Servicearealer, Nyt plejecenter i "Viborg Baneby" ( pladser) Servicearealer, Nyt plejecenter i "Viborg Baneby" ( pladser) - Servicearealer, Nyt plejecenter i "Viborg Baneby" 100 pladser (Servicearealtilskud) Renovering / udbygning af plejecentre Omsorgsteknologi (Sundhed og Omsorg) (Årene ) Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften Nye ønsker, som er medtaget: Sundhedssatellitter (Stoholm og Bjerringbro) Bygherreleverance til servicearealer i forbindelse med opførelse af nyt plejecenter i Banebyen Renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter (anlægssum) Renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter (servicearealtilskud) Omdannelse til levebo-miljø på plejecenter Kildehaven Nyt plejecenter i Skals (anlægssum servicearealer) Nyt plejecenter i Skals (Servicearealtilskud) Sum Ældre- og Sundhedsudvalgset ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET: Reduktion v. brug af interne konsulentydelser De 5 Hald'er Nye ønsker, som er medtaget: Helhedsplan, Domkirkeområdet (500 t.kr. finansieret af udv.puljen) - Vandkorridor mellem Nørresø og Hald Sø (500 t.kr. finansieret af udv.puljen) Kærvænget

21 Projektnavn Budget efter budgetforlig Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL GAME, etablering af streetcenter i Baneby, Viborg Sum Økonomi- og Erhvervsudvalget SUM skattefinansieret bruttoudgift SUM skattefinansieret bruttoindtægt SUM skattefinansieret nettoudgift ÆLDREBOLIGER: Opførelse af bofællesskab uden døgndækning på Asmild Toft Sum ældreboliger JORDFORSYNING: Nye jordkøb Salg af grunde boligformål Grundsalg erhvervsformål Byggemodning af boliggrunde Byggemodning af erhvervsgrunde (status ) Sum jordforsyning SUM jordforsyning, bruttoudgift SUM jordforsyning, bruttoindtægt SUM jordforsyning, netto FORSYNING (REVAS) Etablering af undergrundscontainere for dagrenovation Dagrenovation, byområder og rastepladser m.v Modtagestationen, diverse Lastvogn til indsamling af farligt affald Renovering af garage "Pulpning" af organisk dagrenovation Komprimator ved omlastestation Maskiner m.v Jordhotel Solceller/alternativ energi

22 Projektnavn Budget efter budgetforlig Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Nye ønsker, som er medtaget: Obligatorisk kommunal dagrenovation Nye dagrenovationsbeholdere m/ tags Ressourcespande Grønt køkkenaffald Farligt affald énfamilieboliger Farligt affald etageboliger Plads til håndtering af byggeaffald med miljøfremmede stoffer Plads til nye fraktioner Sum forsyning (REVAS) bruttoudgift Beløb til budget Skattefinansieret nettoudgift Jordforsyning, netto Forsyning, netto Anlægsudgift Anlægsindtægt Anlæg, netto

23 Bilag: 1.3. Takstoversigt 2016 Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

24 Takstoversigt budget 2016 (Hvor der opkræves moms og statsafgifter er disse indeholdt i taksterne.) Renovationsafgift Budget 2015 Budget 2016 Renovationsafgift i alt pr år Pr. 100 l rumindhold i pose/container pr. tømning... Eksempel 100 l pose med ugetømning , ,00 Specialtømning pr. sæk ,75 228,75 Specialtømning pr. container ,75 228,75 Ekstra tømning pr. sæk ,00 155,00 Ekstra tømning pr. container... Ekstra tømning pr. container 240 liter ,25 181,25 Ekstra tømning pr. container 400 liter ,00 195,00 Ekstra tømning pr. container 600 liter ,50 217,50 Ekstra tømning pr. container 800 liter ,50 237,50 Tillæg afhentning i aflæste rum/gårde... Ekstra sække opkrævet hos brugerne... 30,00 30,00 Genbrugsgebyr Genbrugsstationer, bolig ,00 675,00 Indsamling af glas, papir og pap, bobler ,50 137,50 Kapacitetsgebyr farligt affald... 75,00 75,00 Håndværksvirksomheder 0-1 ansat , ,00 Håndværksvirksomheder 2-10 ansatte , ,00 Håndværksvirksomheder over 10 ansatte , ,00 Øvrige virksomheder , ,00 Personbil ,25 181,25 Personbil m/ trailer ,25 226,25 Kassevogn/ladvogn ,75 263,75 Kassevogn/ladvogn m/ trailer ,25 306,25 Administrationsgebyr genbrugspladser ,75 433,75 Deponering Blandet affald (excl. statsafgift) ,00 517,50 Olieforurenet jord (svagt forurenet)... O Asbestaffald ,50 773,75 Genanvendelse Ren jord ,50 197,50 1

25 Takstoversigt budget 2016 Ren beton og tegl... 93,75 93,75 Have- og parkaffald ,50 187,50 Sorteringsanlæg (statsafgift indregnet) Usorteret affald , ,00 Fejlsorteret affald , ,00 Forbrænding (excl. statsafgift) Brændbart affald ,00 573,75 Brændbart affald til sortering 718,75 667,50 Modtagestation (ikke statsafgiftspligtig) Håndteringsgebyr pr. ton eget anlæg ,00 500,00 Håndteringsgebyr pr. ton virksomheder 612,50 612,50 Vejegebyr pr. vejning... 71,25 71,25 Klinisk risikoaffald pr. kg ,00 21,00 Tømning / olieudskiller 1. tømning ,75 443,75 Tømning / olieudskiller 2. tømning ,00 375,00 Tømning / sandfang 1. tømning ,25 736,25 Tømning / sandfang 2. tømning 470,00 470,00 Rottebekæmpelse Opkræves i forhold til ejendomsværdien med... 0,023 0,052 Bådeplads i Viborg-søerne pr. plads ,00 580,00 Pensionister ,00 325,00 Ved leje fra 1. aug. eller senere betales halv takst for resten af sæsonen Skolefritidsordninger Morgenplads ,00 681,00 Lang eftermiddag , ,00 Heldagsplads , ,00 Morgenplads 4. klasse , ,00 Daginstitutioner Vuggestue 0-2 år , ,00 Børnehave 3-6 år , ,00 2

26 Takstoversigt budget 2016 Kommunal frokostordning 509,00 518,00 Dagpleje - 48 timer 0-3 år , ,00 Dagpleje - 32 timer 0-3 år , ,00 Halvdagstakster: Børnehave 3-skolealder: Formiddag ,00 943,00 Eftermiddag ,00 786,00 Aftenplads, tilkøb af yderligere 10 timer ,00 443,00 Klubber Fritidsklub, 9-13 år ,00 366,00 SFO-klub, 9-13 år ,00 329,00 Viborg Bibliotekerne Børn/Voksen Børn/Voksen 1-7 dage for sent afleveret... 10,00/20,00 10,00/20, dage for sent afleveret... 10,00/50,00 10,00/50, dage for sent afleveret... 25,00/100,00 25,00/100, dage for sent afleveret... 50,00/120,00 50,00/120, dage for sent afleveret... 75,00/220,00 75,00/220,00 Regning med efterfølgende gebyr m.v ,00/220,00 75,00/220,00 Gebyr for offentlige lokaler - Timepriser Haller... 73,00 73,00 Svømmesal Søndre Skole ,00 113,00 Squashbaner... 26,00 26,00 Viborg Svømmehal varmtvandsbassin (uden rekvisitter) ,00 450,00 Viborg Svømmehal varmtvandsbassin (med rekvisitter) 525,00 525,00 Gymnastik- og Idrætshøjskolen, lille bassin... 57,00 57,00 Gymnastik- og Idrætshøjskolen, stort bassin ,00 113,00 Gymnastiksale (skoler)... 35,00 35,00 Viborghus varmtvandsbassin... 97,00 97,00 Klub- og mødelokaler... 33,00 33,00 Minihaller... 37,00 37,00 Kommunalt ejede tennisbaner... 10,00 10,00 Viborg Atletikanlæg... 25,00 25,00 Fodboldbaner - pr. bane... 25,00 25,00 Håndboldbaner - pr. bane... 15,00 15,00 3

27 Takstoversigt budget 2016 Krocket/Beachvolley/Petanquebaner - pr. bane... 10,00 10,00 Aftenskoler: Pensionisttilskud - pr. time pr. pensionist ,00 6,00 Lokaletilskud Tilskud ydes med 75% til flg. maksimumsats pr. time. 128,65 128,65 Lokaletilskud: Tilskud ydes med 73% til flg. maksimumssatser pr. time Idrætshaller ,00 272,00 Minihaller ,00 136,00 Svømmehaller ,00 629,00 Øvrige haller ,37 257,37 Øvrige lokaler ,65 128,65 Ældreområdet Madudbringning: - Hovedret... - Biret... Mad i plejeboliger: - Morgenpakke... - Middagspakke... - Hovedret... - Aftenpakke... 41,50 14,50 27,50 50,50 30,50 30,50 42,50 15,00 28,00 51,50 31,00 31,00 1 Højst tilskud til 12 pensionister pr. hold 4

28 Takstoversigt budget 2016 Mad på café og dagcenter: - Hovedret med biret... - Hovedret uden biret... - Biret... 47,00 33,00 14,00 48,00 33,50 14,50 Aflastningsplads på plejehjem pr. dag ,00 141,00 Transport til dagcenter... 20,00 20,00 Skorstensfejerarbejde Skorstensfejertakster er reguleret på baggrund af vejledning fra KL Første skorsten indtil 10 m højde ,16 124,83 Efterfølgende skorstene af højde indtil 10 m... 96,50 97,80 Skorstene over 10 m - for hver påbegyndt m over 10 m yderligere.... 4,36 4,43 Rensning af ildsteder, hvor soden ved rensning samles i ildstedet 281,20 285,00 centralkedler... Rensning af ildsteder, hvor soden ved rensning samles i ildstedet 140,55 142,45 brændeovne... Rensning af røgrør og røgkanaler mv.:... 35x35 cm indvendigt mål for første meter... 65,15 66,03 Efterfølgende påbegyndt meter indtil 35x35 cm indvendigt mål... 31,79 32,21 Over 35x35 cm indvendigt mål for første meter ,91 131,66 Efterfølgende påbegyndt meter over 35x35 cm indvendigt mål... 65,15 66,03 Brandpræventivt syn, herunder syn i forbindelse med afmelding af 123,16 124,83 skorsten, uanset antallet af skorstene pr. ejendom.... Tilmelding af nye skorstene/ildsteder (herunder udskiftning af 466,88 473,18 eksisterende)... Påtegning af prøveattest ,08 129,80 Renter og gebyr i forbindelse med for sen indbetaling og udsendelse af rykkerskrivelse: Såfremt andet ikke er bestemt ved lov eller i henhold til lov opkræves der - af krav der i lovgivningen er tillagt udlægsret - et rykkergebyr på 250,00 kr. pr. rykkerskrivelse samt renter med 1 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen jfr. Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Øvrige krav tillægges renter og gebyr efter rentelovens bestemmelser 5

29 Takstoversigt budget 2016 med Nationalbankens officielle udlånsrente henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli med et tillæg på 7 %. Rykkergebyr opkræves efter rentelovens 9b og kan maksimalt andrage 100,00 kr. Skat Personlig indkomstskat... 25,7 % 25,7 % Kirkeskat... 0,93 % 0,93 % Grundskyld... 23,7 23,7 Dækningsafgift offentlige ejendomme af forskelsværdi... 8,75 8,75 Dækningsafgift offentlige ejendomme af grundværdi... 11,85 11,85 6

30 Bilag: 1.4. Ændringsforslag fremsendt af Flemming Gundersen (Enhedslisten) Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

31 ÆNDRINGSFORSLAG Ændringsforslag til budgetforslag 2. behandling Den aftalte besparelse på en borgerrådgiver fjernes. Borgerrådgiveren bibeholdes i sin nuværende stilling i Stillingen og dens resultater evalueres i løbet BEGRUNDELSE. Jeg har spurgt borgmesteren, hvad baggrunden er for besparelsen. Jeg har fået det svar, at der ikke er udarbejdet særligt materiale, som ligger til grund for beslutningen hos forligspartierne. Derfor er udtalelser om, at borgerrådgiveren har for lidt at lave, ikke underbygget. Derimod tyder flere artikler i Viborg Stifts Folkeblad d. 19 september på det modsatte. Samtidig betyder det, at den gratis retshjælp i Viborg er nedlagt, at det vil blive meget svært for de svageste borgere at få den nødvendige hjælp. Samtidig må det forventes, at besparelser på vigtige driftsområder de kommende år kan betyde et øget antal henvendelser fra utilfredse borgere. Nedlæggelsen af borgerrådgivningen er derfor helt forkert. Ændring af budgetforslaget: Bevillingen på politikområdet politisk organisation forhøjes med kr. årligt i Finansiering: Finansiering sker ved forhøjelse af den kommunale indkomstskat under skatter og generelle tilskud med kr. årligt i årene Flemming Gundersen byrådsmedlem, Enhedslisten

32

33 Bilag: 1.5. Ændringsforslag, fordeling af midler til merudgifter til flygtninge i budget Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

34 Økonomi 22. sept JoJ FORDELING AF MIDLER TIL MERUDGIFTER TIL FLYGTNINGE I BUDGET På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 19. aug. 2015, sag nr. 3, blev forventede merudgifter og merindtægter til flygtninge drøftet. I notatet var redegjort for forventede merindtægter i 2016 fra statstilskud (grundtilskud, resultattilskud og særtilskud) til flygtninge på i alt 15,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget for I sagen fra den 19. august 2015 blev der ligeledes redegjort for nedenstående forventede merudgifter til serviceområderne i 2016 sammenlignet med udgifterne i det oprindelige budget for Disse var opgjort til i alt 27,6 mio. kr. I budgetlægningen for indgik derfor ønske om tilførsel af nettomerudgiften på (27,6-15,3) 12,3 mio. kr. I det foreliggende budgetforlig er afsat et beløb til merudgifter til flygtninge på 5,0 mio. kr. Der er således en restsum på 7,3 mio. kr., der ikke er finansieret. Skematisk kan ovenstående opsamles således: (kr.) Forventet merudgift Forventet merindtægt Forventet nettomerudgift Tilført i budgetforlig Ikke finansieret merudgift Familieområdet* Dagtilbud Skoler og klubber Kommunale ejendomme Administrativ organisation* I alt *I sagen blev der redegjort for, at familieområdet inden for eget budget har omprioriteret personale svarende til finansiering af kr. lige som der på Byrådets møde den 25. feb. 2015, sag nr. 21 blev givet en tillægsbevilling til administrativ organisation på kr. til dækning af merudgifter vedr. flygtninge. Det forudsættes, at merudgifter under administrativ organisation vedrører både Job & Velfærds og Børn og Unge forvaltningens områder. I det foreliggende budgetforlig til budget skal der således fordeles i alt (15,3 + 5,0) 20,3 mio. kr. Fordeling af midler til merudgifter til flygtninge Der er behov for at få afklaret, hvordan disse midler skal fordeles på politikområderne. Direktionen anbefaler nedenstående fordelingsmodel. Forudsætning: Fordeling indregnet i budgettet til 1. behandling Til orientering kan oplyses, at der i det budgetforslag, Byrådet havde til 1. behandling den 16. sept budgetteknisk alene er indregnet en fordeling af 11,7 mio. kr., idet yderligere indtægter på 8,6 mio. kr. til grundtilskud og resultattilskud under arbejdsmarkeds- og overførselsområdet ikke er medtaget i fordelingen. Da der som nævnt indledningsvis er 7,3 mio. kr. i forventede merudgifter, der ikke er finansieret, betyder forslaget, at disse forudsættes finansieret inden for de respektive politikområder.

35 Økonomi 22. sept JoJ Direktionens forslag til fordeling Der er tale om en ren forholdsmæssig fordeling af de 20,3 mio. kr. uden at tage højde for mulighed for egenfinansiering og tidligere meddelte bevillinger (dvs. at den givne bevilling på 2,125 mio. kr. til administrativ organisation i princippet bliver tilbageført, inden ny fordeling finder sted og lægges i kassen). (kr.) Forventet merudgift Forholdsmæssig fordeling af 20,3 mio. kr. Allerede fordelt i budgetforslaget til 1. beh. Yderligere fordeling Ikke finansieret merudgift Familieområdet* Dagtilbud Skoler og klubber Kommunale ejendomme Adm. organisation* I alt Ressourcetildelingsmodel til flygtningeindsats på skole- og dagtilbudsområdet Byrådet behandlede på mødet den 17. juni 2015, sag nr. 11, en sag om modeller for ressourcetildeling til flygtningeindsats på skole- og dagtilbudsområdet, hvor der oprettes en pulje til ressourcer til flygtningeområdet, der overførselsmæssigt betragtes som overførselsområdet (dvs. ingen automatisk overførselsadgang af over-/underskud). Direktionen foreslår, at der justeres på den vedtagne model for ressourcetildeling på skole- og dagtilbudsområdet for så vidt angår overførselsadgang, så de forventede merudgifter til flygtninge indgår som almindelige serviceudgifter, hvorved der også bliver overførselsadgang inden for de vedtagne principper herfor. Budgetmæssige konsekvenser i ændringsforslaget: Konsekvenser i ændringsforslag som foreslået af direktionen i forhold til beløb, som er indregnet i budgettet på nuværende tidspunkt: positive beløb = merudgifter negative beløb = merindtægter (kr.) Administrativ organisation Adm. organisation tilbageførsel af tidligere bevilling Skoler og klubber Dagtilbud Familieområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Kommunale ejendomme Tillægges kassen Total 0 Det foreslås, at der sammen med de ændrede fordelingsbeløb samtidig ændres på den ressourcetildelingsmodel til flygtningeindsats på skole- og dagtilbudsområdet, som Byrådet behandlede den 17. juni 2015, sag nr. 11, så udgifterne til flygtningeindsatsen indgår på lige vilkår med de øvrige serviceudgifter med hensyn til overførsel af over- / underskud imellem årene.

36 Økonomi 22. sept JoJ

37 Bilag: 1.6. Ændringsforslag med tiltag, der kan bidrage til overholdelse af servicerammen og anlægsrammen på landsplan Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

38 Forslag til tiltag der kan bidrage til overholdelse af landsrammerne for serviceudgifter og anlægsudgifter Forslag til overførsel af anlægsbeløb til drift (serviceudgifter) i budgetforslag Overføres til (1.000 kr.) politikområde (serviceudgifter) Projekt: Pulje til renovering af legepladser (skoler) Børne og Ungdomsudvalget Skoler og klubber Pulje til renovering af legepladser (dagtilbud) Børne og Ungdomsudvalget Dagtilbud Pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter Social og Arbejdsmarkedsudvalget Socialområdet Pulje til mindre uforudsete anlægsudgifter Ældre og Sundhedsudvalget Ældreområdt Mindre anlægs og renoveringsinvesteringer Kultur og Fritidsudvalget til Kultur og til folkeoplysning og idrætsanlæg Omsorgsteknologi (Sundhed og Omsorg) Ældre og Sundhedsudvalget Ældreområdet Investering i velfærdsteknologi Social og Arbejdsmarkedsudvalget Socialområdet SUM (nedsættelse af anlæg og forhøjelse af serviceudg.) Forslag til udskydelse af ænlægsudgifter Jordforsyning, byggemodning af boliggrunde Jordforsyning, anlæg Budgetbuffer Forhøjelse af budgetbuffer Politisk Organisation Forhøjelse af budgetbuffer, modpost Finansforskydninger Samlet virkning af ovenstående Samlet virkning, anlæg Samlet virkning, serviceudgifter Samlet virkning, finansforskydninger Samlet virkning, kassen Sum

39 Bilag: 1.7. Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

40 Økonomi September 2015 Budget & Analyse Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning på baggrund af statsgarantien eller vælge at selvbudgettere. Notatet består af følgende afsnit: 1. Beregninger på valget mellem statsgaranti og selvbudgettering 2. Skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget 3. Følsomhedsanalyser i forhold til selvbudgettering 4. Historik skatteårerne er opgjort og hvad viser det? 5. Konklusion og anbefaling 1. Beregninger på valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 7. oktober 2015 skal Viborg Kommune i lighed med tidligere år beslutte, om kommunen vælger statsgaranti eller selvbudgettering. Hvis selvbudgettering vælges, får kommunen dels skat af eget budgetlagt udskrivningsgrundlag, dels udligning beregnet ud fra det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Tre år efter budgetår (2019), når det endelige udskrivningsgrundlag er gjort op, bliver kommunen afregnet for differencen mellem det, der var budgetlagt som skat og udligning, og det faktiske skattegrundlag, samt de faktiske udligningsbeløb beregnet ud fra det faktiske udgiftsbehov. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering har derfor konsekvenser for skatteprovenu og for den kommunale udligning. Som hovedregel er det sådan, at et højere udskrivningsgrundlag, og dermed højere skatteindtægter, betyder mindre i kommunal udligning. Minimal forskel på selvbudgettering og statsgaranti i 2016 De foreløbige beregninger på skatter, tilskud og udligning på tal viser, at Viborg Kommune ligger 7,7 mio.kr under statsgarantien for 2016 jf. tabel 1. Forvaltningen anbefaler derfor en statsgaranti for De primære forklaringer skal findes dels i indkomstudviklingen pr. borger, og i nettoeffekten af til- og fraflytningen fra Viborg Kommune. Tabel 1. Statsgaranti 2016 og selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning 2016 i mio. kr. Statsgaranti 2016 Selvbudgettering* 2016 Forskel Det samlede skatteprovenu , ,3 69,9 Tilskud vedr. landsudligningen , ,4-40,8 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -104,2-125,6-21,4 Tilskud til styrkelse af likviditet -92,7-92,7 0,0 Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb -350,0-350,0 0,0 I alt , ,9 7,7 - = merindtægt Beregningerne er baseret på en personskatteprocent på 25,7 og en grundskyldspromille på 7,2 * Skøn udarbejdet i KL s skatte- og tilskudsmodel på nyeste 2014-tal (pr. 15. september 2015 er slutlignet 99,3 pct.) Viborg Kommunes befolkningsprognose er indarbejdet i KL s model. Endvidere har KL indarbejdet fremskrivninger på de forskellige komponenter, der indgår i beregningen af udskrivningsgrundlaget, samt beregninger på de borgere, der endnu ikke er lignet for Beregningen er en alt andet lige beregning, i den forstand, at der er indlagt vurderinger af alle landets kommuner, der summer op i et landsgennemsnit, men der kan være lokale forhold, som ikke er indeholdt i data. Viborg Kommune er ikke kun afhængig af, hvordan det går i Viborg Kommune, 1

41 Økonomi September 2015 Budget & Analyse men i høj grad afhængig af, hvordan indkomster, beskæftigelsen, befolkning, udgiftsbehov mv. udvikler sig i landets øvrige kommuner. 2. Skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget En vigtig parameter i beregningen på selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning, er skønnet for væksten i udskrivningsgrundlaget. I tabel 2 nedenfor gengives KL s landsskøn for væksten i udskrivningsgrundlaget juli 2015 (økonomiaftalen/statsgarantien 2016) og KL s korrigerede landsskøn, der blev udsendt den 2. september KL har valgt at udsende egne skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på baggrund af regeringens Økonomisk Redegørelse, august Tabellens vækstprocenter fra 2017 til 2019 er KL s egen prognose. Tabel 2. Skønnet vækst i det kommunale udskrivningsgrundlag (2013 er opgjort) KL prognose Vækst i procent KL skøn pr. juli ,6 2,5 3,6 3,1 3,0 2,9 3,0 KL skøn pr. sept ,6 2,3 3,6 3,2 3,1 2,8 2,9 Forskel KL juli 2015 og KL september 2015 Kilde: KL notat pr. 2. september ,0-0,2 0,0 0,1 0,1-0,1-0,1 I forhold til grundlaget for statsgarantien, er det skønnede faktiske udskrivningsgrund for 2016 nedjusteret med 2,4 mia. kr. for landet og 270 mio.kr. for Viborg Kommune (svarende til 69,9 mio.kr. i skatteprovenu jf. tabel 1). De primære årsager til nedjustering i vækstskønnet er nogle skattetekniske forskydninger af skattefradragene på pensionsordninger mellem 2013 og 2014, en nedjustering af de skønnede pensionsudbetalinger, lavere rentefradrag end skønnet ved statsgarantien for 2016, samt en nedjustering af lønudviklingen i samfundet. I tabel 3 nedenfor gengives den faktiske vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2013, samt vækstskønnene for Viborg sammenholdt med landet, for 2014 til 2019 (efterreguleringsgrundlaget). Tabel 3. Den endelige opgjorte udskrivningsgrundlag , samt KL s skøn for 2014 til Endelig opgjort KL skøn* Vækst i procent Viborg Kommune 0,8-1,8 8,5 1,7 1,8 3,4 1,7 3,4 3,0 2,9 2,8 2,9 Landsplan 0,9-1,1 8,6 2,5 2,6 3,6 2,3 3,6 3,2 3,1 2,8 2,9 Forskel mellem Viborg og landet -0,1-0,7-0,1-0,8-0,8-0,2-0,6-0,2-0,2-0,2 0,0 0,0 * KL skøn er på basis af seneste 2014-skatte kørsel pr. 15. september 2015 og fremgår af KL s skatte- og tilskudsmodel. Skønnet for er efterreguleringsgrundlaget, hvorimod opgjort er faktisk vækst i udskrivningsgrundlaget KL s prognose for væksten i udskrivningsgrundlaget for 2014 tyder på, at Viborg Kommune afviger fra den landsgennemsnitslige vækst i udskrivningsgrundlaget med negativt 0,6 procentpoint. På nuværende tidspunkt er væksten i udskrivningsgrundlaget for 2014 troværdigt, da 99,3 procent af Viborg Kommunes borgere er lignet. Hovedforklaringerne på den vigende vækst for Viborg Kommunes udskrivningsgrundlag er et højere gennemsnitligt fradrag i personlig indkomst, et lavere skøn på udskrivningsgrundlaget for de ikkelignede i Viborg end i resten af landet og et negativt udskrivningsgrundlag på netto til- og fraflyttede borgere. 2

42 Økonomi September 2015 Budget & Analyse 3. Følsomhedsanalyser i forhold til selvbudgettering I dette afsnit gives nogle konkrete eksempler på, hvad der sker med skatter, tilskud og udligning, hvis der ændres på forudsætningerne. I alle beregningerne er det alt andet lige princippet, der er gældende der kan ændres på Viborg-forudsætninger, mens øvrige kommuner indgår med skattedata, til- og fraflytningsmønstre, aldersfordelinger mv., som KL har indlagt i modellen. Dette scenarie er selvfølgelig ikke helt troværdigt. Beregningerne kan dog give et fingerpeg om, hvad der sker, når der ændres på to af de vigtigste variable: 1. Væksten i udskrivningsgrundlaget 2. Befolkningsudviklingen Ad 1. Væksten i udskrivningsgrundlaget I udligningsordningen har vi et udligningsniveau på omkring 93 procent (61 % på landsudligningen + 32 % på udligning til kommuner med højt strukturelt underskud). Det betyder lidt fortegnet, at kommunen kun beholder 7 procent af en stigning i udskrivningsgrundlaget. Omvendt betyder det også, at et fald i en kommunes udskrivningsgrundlag dækkes med 93 % fra den fælleskommunale udligningsordning. Igen en alt andet lige betragtning. I afsnit 1 og 2 viste beregninger i KL s model på baggrund af de nyeste 2014-skattedata, at Viborg Kommune ligger et godt stykke under den landsgennemsnittelige vækst i udskrivningsgrundlaget. I nedenstående tabel 4 har forvaltningen regnet på et scenarie, hvor væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2014 til 2016 er 0,7 procentpoint højere/lavere end beregningerne for 2014-skattetal viser. De to beregninger sammenlignes med beregningerne for selvbudgettering (jf. tabel 1). Dog er valgt også at gengive statsgarantien for 2016, idet beregningerne viser, at der skal store vækst-ændringer til, for at indtægtsprognosen kommer over statsgarantien for En ændret vækstrate på + 0,7 procentpoint fra giver lige netop en tilstrækkelig provenu-stigning, således at indtægtsprognosen lander over statsgarantien for 2016 (sammenlign tabel 4 kolonne 1 med kolonne 3). I start-situationen i 2014 ligger Viborg (jf. tabel 3) allerede 0,6 procentpoint under landet og det indhentes ikke ved en yderligere vækst på +0,7 procentpoint hver af årerne 2015 og Tabel 4: Effekten af et mer- vækstskøn på +/-0,7 %, sammenlignet med skøn for selvbudgettering 2016 i mio. kr. Statsgaranti 2016 Selvbudgettering* 2016 Scenarie +0,7 % Forskel mellem selvbudgettering v/befolkn. prognose og + 0,7 % på vækstskønnet Scenarie -0,7 % Forskel mellem selvbudgettering v/befolkn. prognose og - 0,7 % på vækstskønnet Det samlede skatteprovenu , , ,2-74, ,6 25,7 Tilskud vedr. landsudligningen , , ,4 44, ,9-15,5 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -104,2-125,6-102,5 23,1-133,7-8,1 Tilskud til styrkelse af likviditet -92,7-92,7-92,7 0,0-92,7 0,0 Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb -350,0-350,0-350,0 0,0-350,0 0,0 I alt , , ,9-7, ,9 2,1 - = merindtægt * Skøn udarbejdet i KL s skatte- og tilskudsmodel på 2014-skattetal pr. 15. september Op- eller nedjusteringen af væksten i udskrivningsgrundlaget modsvares dog af mindre- eller merindtægt i udligning. Som vist i tabel 4 er det beløbene i landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, der ændres (alt andet lige!). En delkonklusion er derfor, at ændringer i kommunens udskrivningsgrundlag alt andet lige/ øvrige kommuner er status quo ikke har den store effekt for den samlede indtægtsprognose og dermed vurderingen af, om det er fordelagtigt at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti. Dog viser erfaringer, at hurtige ændringer i konjunkturerne for hele landet kan forvandle en forventet gevinst til et tab bedste eksempel herpå er jo stadig 2009 (her kan henvises til afsnit 4). 3

43 Økonomi September 2015 Budget & Analyse Ad 2. Befolkningsudviklingen I Økonomi- og Indenrigsministeriets beregning af statsgarantien indgår et af Danmarks Statistik beregnet betalingskommunefolketal pr. 1. januar. Ved opgørelsen af betalingskommunefolketallet medtages eller fratrækkes borgere, som kommunen i henhold til lov om retssikkerhed på det sociale område, har/ikke har den generelle betalingsforpligtigelse overfor. I forhold til den faktiske opgørelse af betalingskommunefolketallet som kommunerne bliver efterreguleret efter ses nedenfor i tabel 5, at statsgarantien for 2014 overvurderede udviklingen i folketallet for Viborg Kommune, mens statsgarantien for 2015 omvendt undervurderede befolkningstallet med hele 367 borgere, som kommunen har en betalingsforpligtigelse overfor. Tabel 5. Betalingskommunefolketallet både i statsgarantien og faktisk opgjort ( ) Viborg Kommunes folketal Statsgarantien Faktisk opgjort* Forskel = faldende folketal i forhold til statsgarantiens befolkningsprognose * Opgjort betalingskommunefolketal pr. 1. januar det pågældende år. Statsgarantien er i 2016 sat til et betalingskommunefolketal på indbyggere altså en tilvækst på 283 indbyggere. I forhold til vores egen befolkningsprognose med en tilvækst fra 2015 til 2016 på 294 indbyggere, synes denne vækst lav, men idet betalingskommunetallet svinger meget mellem år, er det svært at prognosticere. Højere eller lavere folketal og betalingskommunefolketal påvirker både skatteindtægterne og tilskuds- og udligningsbeløbene (også de udligningsbeløb, der fordeles efter indbyggertal til forskel fra scenariet med -/+ 0,7 % vækst i udskrivningsgrundlaget). Forvaltningen har valgt at regne på effekten af +/- 250 indbyggere på skatter, tilskud og udligning. Hovedtallene i beregningerne ses nedenfor i tabel 6. Tabel 6: Effekten af +/- 250 indbyggere, sammenlignet med skøn for selvbudgettering 2016 i mio. kr. Statsgaranti 2016 Selvbudgettering* 2016 Scenarie +250 indbyggere i 2016 Forskel mellem selvbudgettering v/befolkn. prognose og indbyggere Scenarie -250 indbyggere i 2016 Forskel mellem selvbudgettering v/befolkn. prognose og indbyggere Det samlede skatteprovenu , , ,9-9, ,5 9,8 Tilskud vedr. landsudligningen , , ,1-3, ,5 2,9 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -104,2-125,6-126,4-0,8-125,2 0,4 Tilskud til styrkelse af likviditet -92,7-92,7-92,7 0,0-92,7 0,0 Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb -350,0-350,0-350,1-0,1-349,7 0,3 I alt , , ,1-14, ,6 13,3 - = merindtægt * Skøn udarbejdet i KL s skatte- og tilskudsmodel på 2014-skattetal pr. 15. september I KL s model for beregnes både skatte- og udgiftssiden. Det forudsættes, at eksempelvis en tilvækst på 250 indbyggere fordeler sig ligeligt mellem de forskellige aldersgrupper og på komponent-niveau (indkomst- og fradragselementer, aldersbetingede og socioøkonomiske kriterier). I denne analyse forudsættes derfor, at en ny indbygger bidrager med et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag uagtet at bosætningsmønster (ejer/lejerboliger) og dermed ejendomsskatter, aldersfordeling og fordeling i forhold til de socioøkonomiske kriterier selvfølgelig vil være alt andet en gennemsnitligt i den virkelige verden. En tilflytter bidrager gennemsnitlig ( alt andet lige ) med ca kr. i skatteprovenu, tilskud og udligning og omvendt mister Viborg Kommune ca kr. pr. fraflytter. Som det ses i tabel 6, betyder flere/færre indbyggere, at der flyttes på betydelige beløb i indkomstprognosen. En delkonklusion er således, at et stigende indbyggertal alt andet lige påvirker skatter, tilskud og udligning i den positive retning dog vil serviceudgifterne og anlægsudgifterne selvfølgelig også på 4

44 Økonomi September 2015 Budget & Analyse sigt blive påvirket af flere borgere. Igen skal man holde sig for øje, at der skal være en god margin til statsgarantiens skøn for væksten i betalingskommunefolketallet, for at en gevinst ved selvbudgettering realiseres. KL s model flytter kun rundt på Viborg-tal, der selvfølgelig i et vist omfang påvirker landstallene, men i den sammenhæng tæller Viborg Kommune kun for ca. 1,67 procent af den samlede kommunale økonomi. 4. Historik er opgjort og hvad viser det? I budget valgte Viborg Kommune at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning, mens statsgarantien, og dermed fastlagte beløb for skatter, tilskud og udligning, blev valgt ved budgetlægningen i budgetårerne Det er interessant at se, hvordan det faktisk er gået for de opgjorte skatteår I tabel 7 nedenfor er angivet gevinst/tab ved den valgte metode. Tabel 7. Gevinst eller tab i forhold til statsgarantien for Opgjort netto tab/gevinst for Forventet indtægtsgrundlaget (mio.kr.) Det rigtige valg -96,7-28,7-10,7-28,1-109,3-107,0 Det forkerte valg 25,8 145,5 - = Gevinst ved den valgte metode Selvbudgettering Statsgaranti I årerne med selvbudgettering var det kun i 2007, at dette valg var et rigtigt valg med en gevinst på 96,7 mio. kr og 2009 gav et samlet tab på 171,3 mio.kr. I 2010 til 2014 besluttede byrådet at vælge statsgaranti hvilket var rigtige valg, idet et valg af selvbudgettering ville have givet kommunen et tab på i alt 176,8 mio.kr. på opgjort 2010 til 2013 gengivet med et minus ud fra holdningen, at det der ikke er tab er tjent. På nuværende tidspunkt forventes gevinsten ved valg af statsgaranti i 2014 at være på 107 mio.kr. Vælges selvbudgettering må kommunen løbe risikoen, at den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget, samt tilskud- og udligningsbeløb enten kan give flere eller færre indtægter end forventet ved budgetlægningen, idet kommunen afregnes 3 år efter tilskudsåret for tab/gevinst ved selvbudgettering. 5. Konklusion og anbefaling Ovenstående afsnit giver et billede af, at der er stor usikkerhed forbundet med valget af selvbudgettering. Beregninger i KL s model viser, at Viborg ligger ca. 7,7 mio. kr. under statsgarantien for Følsomhedsanalyserne på de to vigtigste parametre udskrivningsgrundlaget og befolkningsudviklingen viser, at Viborg Kommunes indkomstudvikling skal udvise en betydelig højere vækstrate end KL har lagt til grund i deres prognose, hvis Viborgs indtægtsprognose skal nærme sig statsgarantien for at et højere faktisk betalingskommunetal kan bidrage i den positive retning i forhold til valg af selvbudgettering Viborg Kommune tjener på tilflytning med gennemsnitlig kr. pr. tilflytter. Fakta er, at prognosen for væksten i udskrivningsgrundlaget viser, at Viborg Kommune for ligger under landets vækst i udskrivningsgrundlaget. Skattedata for 2014 tyder på, at Viborg ligger ca. 0,6 procentpoint under landet. For 2015 og 2016 er KL s foreløbige prognose, at Viborg fortsat ligger under landets vækst i udskrivningsgrundlaget på negativ 0,2 procentpoint i begge år. Forvaltningens anbefaling er, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i

45 Bilag: 1.8. Resultatopgørelse indeholdende tekniske ændringsforslag Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 Budgetforslag (forudsat Økonomi- og Erhvervsudvalgets tekniske ændringsforslag godkendes) Oprindeligt Forventet Budget Budget- Budget- Budget- (mio. kr) budget regnskab overslag overslag overslag Resultatopgørelse: (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud , , , , , ,8 Serviceudgifter 3.970, , , , , ,6 Overførselsudgifter 1.228, , , , , ,4 Pris- og lønstigninger (drift) 101,6 197,9 293,7 Renter 20,2 13,2 15,6 19,5 20,4 20,5 Resultat af ordinær drift -255,9-217,7-233,3-237,1-225,6-224,5 Anlægsudgifter 203,8 347,3 243,8 244,9 215,9 173,9 Ældreboliger (anlægsudgifter) 0,0 10,1 2,3 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning (basisbudget) 22,6 35,2 0,5 20,9-13,2-6,3 Pris- og lønstigninger (anlæg) 2,4 2,8 3,8 Resultat skattefinansieret område -29,5 174,9 13,3 31,1-20,1-53,1 Forsyningsområdet 7,4 4,7-7,5 8,5 13,1-10,1 Resultat før låntagning -22,1 179,6 5,8 39,5-7,0-63,2 Likviditet: (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo 224,6 224,6 88,1 87,2 9,1-61,8 Resultat før låntagning 22,1-179,6-5,8-39,5 7,0 63,2 Lånoptagelse 81,0 104,7 96,9 56,5 18,2 13,6 Afdrag på lån -66,8-64,8-73,9-76,9-78,9-80,0 Øvrige finansforskydninger 20,2 3,3-18,0-18,2-17,2-35,5 Likvide aktiver ultimo 281,1 88,1 87,2 9,1-61,8-100,6 Likvide aktiver gennemsnit 365,0 480,0 410,0 370,0 295,0 240,0 Disponibel likviditet gennemsnit 296,0 243,0 216,0 130,0 63,0 Råderum ift. Økonomiaftalens serviceramme Råderum ift. Økonomiaftalens "anlægsramme" 23,5 (Negativt beløb = overskridelse af rammen) -26,5 (Viborg ift. gennemsnitlig befolkningsandel)

47 Bilag: 2.1. Notat om fremtidens 10. klasse Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

48 Samarbejde om fremtidens 10. klasse i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for notatet Kort status karakteristik af Viborg Kommune Nuværende organisering af 10. klasse Statistik Økonomi Lovgivning 10. klasses struktur og indhold Politiske mål pct. målsætningen pct. skal vælge en erhvervsuddannelse Viborg Kommunes Uddannelsesstrategi Status og muligheder for 10. klasse CVs og Mercantecs fælles samarbejdsflader Beskrivelse af 10CVs 10. klassetilbud Beskrivelse af Mercantecs 10. klassetilbud Perspektiv den 3. vej To modeller for fremtidens 10. klasse Ét-centermodellen Fællesmodellen Opsamling

49 1. Indledning 1.1 Baggrund for notatet På foranledning af forretningsudvalget for Mercantec afholdte de og Børne- og Ungdomsudvalget møde den 26. maj 2015, hvor samarbejdet om 10. klasse blev drøftet. På et efterfølgende temamøde den 16. juni drøftede Børne- og Ungdomsudvalget et eventuel samarbejde med udgangspunkt i to spor. Spor 1: Der skal samarbejdes med alle ungdomsuddannelserne om opfyldelse af såvel 95% målsætningen om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og 30% målsætningen om valg af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dette samarbejde skal ske i folkeskolen allerede fra 6. klasse. Der henvises i øvrigt til den Fælles Uddannelsesstrategi , som blev vedtaget i Byrådet den 2. september Heri hedder det blandt andet Fra grundskole til uddannelse og beskæftigelse. Målsætning 1 - Vi vil kvalificere elevernes valg og motivation ved at skabe tættere sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Målsætning 2 - Vi vil øge andelen af unge med en afsluttet ungdomsuddannelse og reducere ungeledigheden. Spor 2: Udarbejdelse af analyse med beskrivelse af muligt samarbejde mellem den kommunale 10. klasse 10CV og Mercantec. Såvel Mercantec som 10CV må beskrive sammen eller hver for sig, hvordan de vil løse 30 pct. målsætningen om erhvervsuddannelse under skyldig hensyntagen til de øvrige målsætninger om ungdomsuddannelse samt lovkravene om 10. klasses struktur og indhold. Nærværende analyse omhandler spor 2, idet der henvises til Fælles Uddannelsesstrategi i forhold til arbejdet med spor 1. Analysen beskæftiger sig således i udgangspunktet med de ca % af en ungdomsårgang som vælger den kommunale 10. klasse. 2. Kort status karakteristik af Viborg Kommune 2.1 Nuværende organisering af 10. klasse Der findes flere 10. klassetilbud i Viborg Kommune. Den kommunale 10. klasse 10CV beliggende på Ungdomsskolen, en række efterskoler samt Viborg Private Realskole. 2.2 Statistik Til skoleåret 2015/16 har i alt unge (ifølge Ungdommens Uddannelsesvejledning i Viborg) søgt videre i henholdsvis 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Det fremgår af skema 1, hvorledes elevtallet fordeler sig. 2

50 Skema 1: Unges uddannelsesvalg efter 9. klasse pr. 15. marts 2015 Uddannelsesnavn Elevtal Elevtal i pct. Kommunal 10. kl. 10CV , kl. på efterskole , kl. på friskole el. privat skole 46 4,01 Erhvervsuddannelse ,04 STX ,89 HHX 89 7,77 HTX 30 2,62 Andet 51 4,45 I alt Det skal fremhæves, at tallene stammer fra den 15. marts 2015, hvor de unges studievalg for det kommende skoleår bliver opgjort på optagelse.dk. Det er således et øjebliksbillede af, hvad eleverne har valgt den dag, og dette kan ændre sig et godt stykke ind i det nye skoleår. Elevtallet i den kommunale 10. klasse er fx ikke længere 120, men derimod Økonomi Nuværende økonomi for 10. klasse ligger på Ungdomsskolen. Da der er flere tilbud på Ungdomsskolen end 10CV, kan man ikke umiddelbart splitte budgettet op og præcist sige, hvad en elev i 10. klasse koster. Som udgangspunkt tildeles Ungdomsskolen et grundbudget og oveni dette et beløb pr. elev. Disse beløb kan i praksis ikke så nemt adskilles. Der skal f.eks. betales husleje, varme osv. på bygningen uanset om der går 200 eller 300 elever på skolen. Men der er naturligvis driftsudgifter, som vil være anderledes, hvis en del af eller hele 10. klasse ikke er placeret på Ungdomsskolen. I 2015 er Ungdomsskolen tildelt 7,75 mio. kr. til 10. klasse alt inklusiv. Dette ud fra et elevtal pr. 1. november 2014 på 172 elever. Det betyder, at en elev som udgangspunkt koster kr. årligt. Dette tal er dog ikke helt retvisende, da det ikke er muligt at fjerne hele beløbet fra Ungdomsskolen, såfremt man skulle vælge at placere 10. klasse et andet sted. Baggrunden for dette er driftsudgifter som stadig vil være til stede på f.eks. bygningen, også med færre elever (der er mange andre elever på Ungdomsskolen udover 10. klasse bl.a. BUU). En anden vigtig bemærkning i forhold til budgettet er, at tildelingsmodellen ikke opererer med efterreguleringer. Det betyder, at hvis der bliver 20 elever færre i løbet af året, så bevares budgettet, og det bliver således dyrere pr. elev. Hvis det modsatte sker, og der kommer 20 ekstra elever, så reguleres der heller ikke, og tilbuddet bliver således billigere pr. elev. Den rene elevtakst til 10. klasse er jævnfør tildelingsmodellen på kr. årligt pr. elev. 3

51 3. Lovgivning 10. klasses struktur og indhold Grundlæggende er det kommunale 10. klassetilbud et uddannelsestilbud, der henvender sig til elever, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse ( 19 a). Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk og valgfri del ( 19 b). Det er tydeliggjort i skema 2, hvad hver del omfatter. Skema 2: Den obligatoriske og valgfrie del af 10. klasse Den obligatoriske del af 10. klasse ( 19 c) Der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i alt 420 timer Den valgfrie del af 10. klasse ( 19 d) Eleverne skal deltage i brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv Eleverne skal udføre en selvvalgt opgave Eleverne modtager vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan Elever med læsevanskeligheder skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning Eleverne skal tilbydes valgfri elementer svarende til 399 timer Eleverne skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag: dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi 1 Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag: idræt, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation Eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer heraf samt ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10. klasse tilbyde et erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav. Målgruppen er samtidig elever, der er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg for dem. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer ( 19 j). Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en erhvervsuddannelse og tilbyde et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (20/20-modellen). Eleven skal 1 Tysk og fransk skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i fagene i klasse. 4

52 opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne for at kunne påbegynde forløbet, hvilket vil sige have mindst 02 i dansk og matematik ( 19 e) og være vurderet uddannelsesparate. Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver ( 19 g). Det er muligt for kommunalbestyrelsen at indgå overenskomst med en erhvervsuddannelse og lade dem forestå al 10. klasseundervisning så længe kravene til indhold, varighed mv, er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. I den forbindelse påhviler det dog kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen ( 20). Det betyder altså, at kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at stille et kommunalt tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed enten ved at opretholde et kommunalt 10. klassetilbud på Ungdomsskolen eller ved at henvise eleverne til et 10. klassetilbud i en anden kommune. 4. Politiske mål Børne- og Ungdomsudvalget er i denne sammenhæng meget opmærksomme på følgende målsætninger: 95 pct. målsætningen om unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse Målene i Viborg Kommunes Uddannelsesstrategi pct. målsætningen Det er målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse pct. skal vælge en erhvervsuddannelse I erhvervsuddannelsesreformen står det skrevet som en målsætning, hvordan flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Det skal bl.a. ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. Det er samtidig intentionen at minimere dobbeltuddannelse ved, at færre fremover tager mere end én ungdomsuddannelse. 4.3 Viborg Kommunes Uddannelsesstrategi Viborg Kommune har i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet udarbejdet en fælles uddannelsesstrategi. Af den fremgår følgende målsætning og milepæle: Vi vil kvalificere elevernes valg og motivation ved at skabe tættere sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne (målsætning 1). 5

53 Andelen af unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse 5 år efter at have forladt grundskolens 9. klasse udgør 80 pct. i Status for Viborg Kommune i 2015 er, at 73,5 pct. har opnået en ungdomsuddannelse 5 år efter de har forladt grundskolens 9. klasse (milepæl 1). Andelen af unge der forlader 9. klasse med karakteren mindst 02 i dansk og matematik skal stige år for år og i 2020 være steget til 93 pct. (milepæl 5). Andelen af unge, der optages på en erhvervsuddannelse, stiger hvert år, og udgør i 2020 mindst 25 pct. i overensstemmelse med de nationale mål (milepæl 6). 5. Status og muligheder for 10. klasse CVs og Mercantecs fælles samarbejdsflader EUD10 Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervisningstimer. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor 126 timers (omregnet seks ugers) obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne. Hele den valgfri del af 10. klasse skal introducere til erhvervsuddannelserne. Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse i 30 pct. af undervisningstiden, svarende til 252 undervisningstimer, heri indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, er gensidigt forpligtede til at indgå overenskomst om samarbejdet, således at der er tilvejebragt praktiske muligheder for, at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløbs 1. del er organiseret inden for, i relevant omfang. Uddannelsesfag Uddannelsesfag er udvidet Job og Uddannelse designet til de forskellige ungdomsuddannelser og erhvervsretninger. Faget udgør 4 timer om ugen fra vinterferien frem til eksamensperioden. Her arbejdet med faglige temaer fra den valgte ungdomsuddannelse, virksomhedsbesøg, karriemuligheder, arbejdsmarkedskendskab, foredrag af forskellige gæstelærere (kan f.eks. være en håndværker) osv. 10.visuel og 10.international 10. International og 10. Visuel er målrettet elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse efter 10CV. De to studieretninger ligger direkte op til at fortsætte en erhvervsrettet gymnasial studieretning på HHX eller HTX. 10CV samarbejder med Mercantec HHX/HTX omkring tematiske undervisningsforløb, målrettet brobygning og afvikling af eksamen. Temabro Som noget helt specielt for 10CV deltager alle elever i Temabroen ud over den obligatoriske brobygning. Her vælger eleverne den ungdomsuddannelse, som de regner med at starte på efter 10. klasse året. 10CVs særlige temabro sikrer en tydelig og tryg overgang til et bredt udsnit af ungdomsuddannelserne. Temabroen er to dage pr. uge i seks uger og er placeret umiddelbart før de unges beslutning om ungdomsuddannelse. 6

54 Brobygning Alle 10CV-elever uanset studieretning deltager i brobygning til mindst en erhvervsuddannelse, idet de er i to obligatoriske brobygningsforløb, og hvoraf mindst det ene skal være en erhvervsuddannelse. 5.2 Beskrivelse af 10CVs 10. klassetilbud Nedenstående afsnit er udfyldt af 10CV. De har taget udgangspunkt i en fælles skabelon, der er blevet udarbejdet i samarbejde med forvaltningen, 10CV og Mercantec Samarbejde med interne og eksterne aktører 10CV sikrer elevernes uddannelsesparathed og valgkompetencer gennem et bredt samarbejde med eksterne aktører. Samarbejdet er integreret i de enkelte studieretninger, så det er målrettet de unges behov og motivation. Eksterne aktører: Tæt samarbejde med erhvervsskolerne; Mercantec og Social- og Sundhedskolen omkring EUD10, hvor der er fokus på at udnytte 10CVs styrker til at sikre fastholdelse. Praktikaftale med Grundfos indenfor 19 erhverv. Praktikaftale med et bredt udsnit at Viborg Kommunes erhvervsliv. Tæt samarbejde med; Mercantec EUD, Social- og sundhedsskolen, Handelsgymnasiet, Teknisk gymnasium, Viborg Gymnasium og HF, Viborg Katedralskole, Bjerringbro Gymnasium omkring temabro, en særlig brobygning over 5-6 uger, hvor kontinuiteten sikrer, at elevens valg bliver kvalificeret. Ovenstående samarbejdspartnere deltager også i tilrettelæggelsen og gennemførelse af erhvervsrettet-/gymnasialrettet uddannelsesfag; hvor der er fokus på at opbygge 10CV elevernes faglige forforståelse inden for den valgte ungdomsuddannelse. Tæt samarbejde med erhvervsgymnasierne omkring studieretninger 10. International 10. Visuel, herunder fælles projektforløb, brobygning målrettet de unges interesser og behov, samarbejde omkring intern eksamen. Samarbejde med VG/HF omkring et forskningsbaseret udviklingsprojekt af studiekompetencer til gennemførelse af en ungdomsuddannelse; Mindset i teori og praksis. En af de centrale pointer i Carol Dwecks mindsetforskning er, hvor god man er til at tackle modstand. Det er lærerens opgave at rykke de unge ud af deres comfort zone, hvor de er trygge og kender deres plads. Det er her læring sker. Ifølge Carol Dwecks forskning reagerer eleven typisk på 1 af 2 måder. Enten med afsæt i et fixed mindset, hvor man slår op i banen og brokker sig over den håbløse måde at bedrive undervisning på eller med afsæt i et growth mindset at søge den nødvendige hjælp og feedback og erkende, at det kræver indsats og vilje til at blotte sig, hvis man skal blive bedre. 10CV arbejder struktureret med at udvikle elevernes growth mindset gennem test, radagram og SMART-modellen. 10CV sikrer elevernes uddannelsesparathed og valgkompetencer gennem et bredt samarbejde med interne aktører omkring elevernes personlige- og sociale kompetencer. Interne aktører: Tæt samarbejde med forældre og unge omkring elevernes fremmøde, trivsel og uddannelsesparathed. Tæt samarbejde med familieafdelingen, ungeenhedens sagsbehandlere og kontaktpædagoger. Tæt samarbejde med PPR omkring psykologiske udredninger og angstbehandling af unge. 7

55 Tæt samarbejde med UU omkring uddannelsesparathedsvurderingen, såvel fagligt, personligt og socialt. Samarbejde med UU omkring etablering og fastholdelse i erhvervspraktikforløb i løbet 10. skoleår. Tæt samarbejde med SSP vedr. unge i eller på vej i misbrug. Studieretningen 10. International samarbejder med jobcentret omkring job og uddannelse i udlandet, herunder besøg af danskere med job i udlandet. Studieretningen 10. Tech samarbejder med Viborgs Biblioteker. Samarbejdet har taget sit udgangspunkt i udviklingen af et testlab, hvor eleverne i en intern eksamen med bootcamp har udviklet idéer til bibliotekets undervisning af overbygningselever fra grundskolen. Samarbejdet er formaliseret gennem en tværfaglig trivselsmodel, som inkluderer TOPI og er udviklet særligt til 10CV elevernes behov 2. Der laves forventningsafstemning med forældre skriftligt til forsamtale med den enkelte elev forud for skolestart og på forældremøde ved skoleårets opstart. 10CV samarbejde med de interne aktører om at leve op til de politiske målsætninger i Lys i øjnene. Der laves afrapportering til forvaltning og politikkere Sikring af en bred vifte til alle uddannelsesretninger og erhvervslivet 10. klasse skal sikre, at eleverne bliver fagligt opkvalificeret samt socialt og personligt afklarede, således de bliver motiveret til at tage en ungdomsuddannelse og i stand til at gennemføre den. På 10CV gøres de unge uddannelsesparate til en bred vifte af ungdomsuddannelser med særligt fokus på de erhvervsfaglige uddannelser. Dette sikrer 10CV gennem det faglige indhold i de forskellige studieretninger, gennem særlige valgfag målrettet bestemte ungdomsuddannelser, temabro, OSO og gennem et tæt samarbejde med alle ungdomsuddannelserne, erhvervsvirksomheder og UU 4. På tværs af studieretningerne har eleverne på 10CV mulighed for perioder med erhvervspraktik. Erhvervspraktikken tilrettelægges i samarbejde med UU. 10CV samarbejder med Grundfos, hvor eleverne tilbydes erhvervspraktik inden for 19 erhvervsfag. Gennem fælles oplæg og foredrag i fællestimen modtager alle 10CV-elever information om erhvervslivet. 10CV inviterer relevante oplægs- og foredragsholdere ind. Alle 10CV-elever uanset studieretning, deltager i brobygning til mindst en erhvervsuddannelse. 10CVs særlige temabro sikrer en tydelig og tryg overgang til et bredt udsnit af ungdomsuddannelserne. Studieretningerne: EUD10 har ekstra fokus på afklaring til en erhvervsuddannelse, afklaringen fylder en stor del af undervisningen. 30% af undervinsingen forgår i et tæt samarbejde med to erhvervsuddannelsesinstitutioner: Mercantec og Social- og sundhedsskolen. Eleverne i EUD10 målrettes en erhvervsuddannelse fra skoleårets start. 10. Classic er målrettet elever, der er uafklaret efter 9. klasse eller ikke fundet egnet til den ønskede gymnasiale ungdomsuddannelse. 10. Classic er bygget op således, at flest mulige i løbet af 2 Bilag 4: Trivselsmodel 10CV 3 Bilag 5: Kvalitetsrapport Viborg Ungdomsskole 4 8

56 10. skoleår rettes mod en erhvervsuddannelse herunder EUX. Dette foregår i tæt samarbejde med UU og i faget job og uddannelse, som er integreret undervisning i valgkompetencer i alle tilbuds- og valgfag og i et særligt tilrettelagt fag; LifeSkills. Der er også mulighed for at vælge et stærkt bogligt indhold for opkvalificering af faglige kompetencer til en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden undervises eleverne på 10. Classic i et uddannelsesfag målrettet valget af ungdomsuddannelse. Faget er tilrettelagt i samarbejde med de enkelte ungdomsuddannelser; de 4 hovedområder på erhvervsuddannelserne (her deltager desuden EUX-elever), HHX, HTX og STX/HF International og 10. Visuel er målrettet elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse efter 10CV. De to studieretninger lægger direkte op til at fortsætte en erhvervsrettet gymnasial studieretning på HHX eller HTX. 10CV samarbejder med Mercantec HHX/HTX omkring tematiske undervisningsforløb, målrettet brobygning og afvikling af eksamen Portræt af en 10. klasses elev De elever, der vælger det kommunale 10.klassestilbud vælger det, fordi de mangler noget. Det kan være faglige, social eller personlige kompetencer eller afklaring omkring, hvilken ungdomsuddannelse, der passer til dem. Ofte er det en kombination af flere faktorer. Når man går tæt på målgruppen, så består den af unge, der primært kommer fra hjem med lav uddannelsestradition. En stor del af de unge kommer fra skilsmissehjem og mange kommer med negative skoleoplevelser i bagagen. Dette betyder, at en typisk 10. klasse elev, er en elev, der mangler studiekompetencer og motivation for uddannelse. Deres lyst til en ungdomsuddannelse er betydelig mindre end de elever, der har valgt at påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse. Kun én tredjedel kan lide at gå i skole og 12% synes, at undervisningen er spændende (2011, Danmarks evalueringsinstitut, karakteristik af 10.-klasse-elever) 6. Ofte har de også lav selvtillid. En del af de unge har det meste af deres skoletid forsøgt at gemme sig i mængden, eller de har reageret udadtil i forhold til ikke at kunne honorere folkeskolens krav. Deres faglige standpunkt er samtidig vurderet lavt. Deres største ønske er at blive som de andre, og op mod 80 pct. har en drøm om at komme på en gymnasial ungdomsuddannelse efter endt 10. klasse. 10. klasses eleverne, der træffer valg om det kommunale 10. klassetilbud, træffer deres valg sent, og de vælger primært ud fra en skole, der er i stand til at opkvalificere dem fagligt. De kommunale 10. klassecentre på folkeskoler og ungdomsskoler løfter de unge fagligt mest (2011, Danmarks evalueringsinstitut, karakteristik af 10.-klasse-elever) ISBN (www) ISBN (www)

57 Figur 1: Elevtrivsel på 10CV sikrer læring og udvikling Eleverne på 10CV giver i høj grad udtryk for at være glade for at gå i skole. Således er mere end 91 pct. af eleverne glade eller meget glade for at gå i skole på 10CV. Evalueringsinstituttet EVAs nationale undersøgelse viser, at kun en tredjedel af 10. klasses eleverne på landsplan kan lide at gå i skole. Sammenligner vi kommunalt med EVAs undersøgelse af 10. klasses eleverne, ser vi, at 10CV har en signifikant større elevtrivsel end 10. klasses elever på landsplan Sikring af elevernes faglige og personlige udvikling 10CV sikrer elevernes faglige udvikling gennem en pædagogik og didaktik, der er bygget op omkring lokal evidens og 7 års erfaring med målgruppen. Den personlige udvikling, som 10CV-eleverne kommer igennem, hænger tæt sammen med den evidensbaserede pædagogik og bygger på systemisk teori, hvor individet ses i og som en del af konteksten. Metateorien/videnskabsteorien bag er konstruktionisme. Konteksten består både af elevens tidligere erfaring (fx med skolesystemet, hjemmets uddannelsesniveau og indstilling til uddannelse) ungdomsskolens kultur og rammer, pædagogik, didaktik, relationen mellem de unge og voksne på 10CV og de strukturer (fag og studieretninger) 8, som skoleåret indebærer Institutionens kultur Undervisningsmiljøet 10CV er en del af et stærkt pædagogiske miljø på ungdomsskolen. Undervisningsmiljøet er dels båret af en særlig ungdomsskolekultur og fysiske læringsmiljøer, der tager højde for moderne didaktik. På ungdomsskolen skelner vi mellem læringsmiljø og ungemiljø. Således har de unge adgang til læringsmiljøer,

58 der er fagligt inspirerende, både i værksteder og de boglige fag. Læringsmiljøerne tager højde for elevernes forskellige læringsstile, herunder at mange 10.klasses elever har præference for den kinæstetiske, taktile og visuelle læringsstil. Eksempelvis kan eleverne stå op og løse opgaver på whiteboards og undervisningen understøttes af visuelle modeller. En del af undervisningsmiljøet skabes gennem skolens kultur. Et eksempel på konkrete artefakter kan være den daglige gratis brunch, hvor lærerne deltager i spisningen, og eleverne dannes til at respektere hinanden og tage vare på fællesskabet gennem de daglige rutiner i samværet. Igennem brunchen skabes der en sund, stærk kultur, som er essentiel for, hvordan eleverne møder hinanden og indgår i relationer til lærerne på 10CV. Den gode relation til læreren og andre elever giver en ny og motiverende tilgang til læring for 10CVs målgruppe. Ungemiljøet kan opleves på gangene, i cafeen og i skolens mange fællesrum. Det er i disse rum, at de unge mødes i pauserne og efter skoletid. I cafeen kan de unge spise deres madpakke eller købe en sund og nærende frokost for billige penge. Der er rum, der appellerer til ro og stille samvær i sofaer og rum, hvor der kan spilles pool, air hockey og lign. Undervisningsformen 10CVs viden om 10. klasse målgruppens læringsstile og fokus på faglig opkvalificering til en ungdomsuddannelse sætter høje krav til undervisningsformen. Fundamentet skal skabes gennem den pædagogiske tilgang til de unge, som didaktikken bygger på. Didaktikken skal sikre, at de unge mødes i krydsfeltet mellem at have svært ved at tilegne sig faglig viden og motiveres ved at lære, som de unge de identificerer og måler sig med. Dvs. at 10.klasses elever ofte afviser praktiske læringsformer og ønsker en traditionel faglig formidling fra læreren, som de ikke er i stand til at profitere af. På 10CV har vi udviklet lokal evidens omkring WEB.2.0, der tager højde for at de unges motivation for læring ligger i dette krydsfelt. Vores didaktik er i høj grad baseret på digitalt visuelt materiale, højt aktivitetsniveau hos den lærende, der kan opøve 10. klasses elevernes kompetence til at lære. Kompetencer som; viden bearbejdning og innovation, independent learners, samarbejde, kollaboration, videndeling og kommunikation er centrale. Det vil sige en kompetenceparaply, der ligger over fagenes indhold, men som sikkert og tydeligt giver eleverne den faglige viden, de efterspørger. Flipped Classroom er et eksempel på en WEB 2.0 didaktik, som 10. klasses eleverne profiterer voldsomt af fordi: Middelgruppen i klassen profiterer mest af denne undervisningsform. Det sætter læreren fri til vejledning af de svagest og stærkest faglige elever. Flipped Classroom øger tidsrummet, hvor eleven er i læringsaktivitet. Det understøtter og udvider tiden til elevproduktioner. Lærerens rolle forandrer sig fra formidler til at understøtte 10. klasses elevernes foretrukne læringsstile. Det er en god anledning til at sætte fokus på læringsmål frem for undervisningsmål samt synlig faglig læring 9. Elevens læring sættes i centrum og faciliterer en eksperimenterende tilgang til læring og understøtter en anden lærerrolle. Et skift i lærerrolle, som 10. klasses eleven har brug for. Flipped Classroom udfordrer de traditionelle læringsformer i undervisningen og frisætter 10. klasses

59 Tankesættet bag Flipped Learning tager udgangspunkt i videomateriale med fagligt indhold, som læreren har produceret til undervisningen, og som eleverne ser inden timens start Økonomi 10CV får kr. pr elev og desuden grundtildeling til skolens drift Udbytte af den fysiske placering På 10CV har vi sikret fysiske læringsrum, der appellerer til målgruppens foretrukne læringsstile. Vi har faglokaler med stå- og siddepladser, auditorie til større fælles oplæg og gruppe arbejdspladser. Vi har elevskabe til elevernes opbevaring af it-udstyr. Til at understøtte elevernes visuelle læringsstil har vi Cleverboards i alle undervisningslokaler, PC-er til udlån og 60 ipads. Vi har for 3 år siden bygget et nyt fysikog hjemkundskabslokale. Vi har desuden faglokaler til værkstedsarbejde, kreativt værksted og dramasale, bevægelsessale og biograf. Vi har gode fællesrum; en stor pejsestue, en cafe, der kan rumme 300 elever, en fritidsklub og en atriumgård. Vi ligger i 5 min. gå afstand fra stadionhallerne, som vi lejer til vores udbyggede idrætsundervisning og den nødvendige bevægelse i skoledagen. Vi har således skabt en kultur omkring idræt og bevægelse i fag, der appellerer til de unge; Young Action, Dans og bevægelse, Boldspil, Fitness for piger og Fysisk træning for drenge. Til sammen skaber dette rammerne for et lærings- og ungemiljø, der motiverer og understøtter de unge til at fortsætte deres ungdomsuddannelse efter den er startet på 10CV. 10CV har desuden adgang til hele ungdomsskolens grejbank herunder minibusser, udstyr til outdoor aktiviteter og AV-materiale. Den fysiske placering på ungdomsskolen sikrer, at 10. klasses eleverne udvikler de nødvendige kompetencer i et pædagogisk miljø, der er gearet til at håndtere netop denne målgruppes behov. Ungdomsskolens pædagogiske personale hviler på et fundament i den systemiske teori, hvor den unges udvikling identitetsmæssigt, socialt og fagligt er et produkt af den kontekst, de unge indgår i. Skolekonteksten er en læringskultur, hvor læreren er rammesætter, formidler og hovedansvarlig for relationen og er tydelig i hvilke værdier læring og udvikling bygger på. Det er en kultur, hvor dialogen med de unge om deres trivsel og læring prioriteres både i de små daglige læringssituationer, og når den unge har svært ved at indgå i de nødvendige læringssituationer CVs generelle betragtninger 10CV har kompetencerne og strukturen i organisationen, der bygger stillads omkring, de svageste unge, så de fastholdes i et uddannelsestilbud: Mentorordninger med diplomuddannede lærere Diplomuddannede Inklusionsvejledere Trivselsmodel 10CV har udviklet en trivselsmodel, der sikrer et tæt tværfagligt samarbejde med UU, ungeenheden og PPR. Trivselsmodellen bidrager til opfyldelsen af den politiske målsætning Lys i øjnene 10CV deltager aktivt og progressivt i det kommunalt besluttede forløb Tidlig Opspring og Indsats; TOPI. 12

60 Igennem bredden i studieretningerne lever 10CV op til 10. klasselovgivningens krav om, at 10. klasse skal bidrage til at gøre eleverne klar til ungdomsuddannelserne bredt set. Vi har således stort fokus på at pege de unge over i en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse gennem det beskrevne samarbejde med erhvervsuddannelserne og UU i 10. Classic og i EUD10. 10CV bidrager således direkte gennem strukturen i 10. klassetilbuddet til at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, samtidig med, at de unge, der gøres klar til en gymnasial ungdomsuddannelse på 10CV gennem de gymnasiale studieretninger, peges hen imod en erhvervsfaglig gymnasial ungdomsuddannelse (HHX). Viborg Ungdomsskole er en organisation som rummer tilbud til ressourcesvage elever og flersprogede nytilkomne flygtninge og indvandrere. Disse grupper af unge profitere voldsomt af at kunne spejle sig i 10CV-eleverne de føler sig ikke ekskluderet, men inkluderet i et normalt dansk skolemiljø, hvilket er af stor betydning for deres identitetsudvikling, forløsning af læringspotentiale og integration. Således har vi både en Erhvervsfaglig Grunduddannelse (60 unge), en Forskole (25 unge) og et heltidsundervisningstilbud for socialt- emotionelle unge (24 unge). I ungdomsskolen store afdeling Brobygningsuddannelsen (BBU) - med nytilkomne flygtninge og indvandrere fra år (ca. 155 unge) integreres de yngste af dem (14-22 år) (65 unge) i dansk skolekontekst på følgende måde: BBUs undervisningslokaler er fysisk placeret imellem 10CVs undervisningslokaler. BBU deltager i 10CVs understøttende undervisningsaktiviteter herunder; fællestime, valgfag, motion og sundhedsaktiviteter, teambuildings dage m.m. Når BBU eleverne når det faglige niveau i engelsk og matematik integreres de direkte i undervisningen i 10. klasse Der er oprettet venskabsklasser mellem BBU og 10CV, hvor eleverne bl.a. deltager i hinandens undervisning. Der er fælles gratis brunch på skolen, hvor disse elever føler sig som en del af et større dansk skolefællesskab. 5.3 Beskrivelse af Mercantecs 10. klassetilbud Nedenstående afsnit er udfyldt af Mercantec. De har taget udgangspunkt i en fælles skabelon, der er blevet udarbejdet i samarbejde med forvaltningen, 10CV og Mercantec. Indledning 30 % af en ungdomsårgang skal fremtidigt vælge en erhvervsuddannelse, således samfundet/erhvervslivet fortsat kan få den arbejdskraft, som der er behov for. I Viborg Kommune vælger pt. ca. 15 % af de unge en erhvervsuddannelse, og der skal findes andre og nye veje for at nå målet. Det grundlæggende udgangspunkt er, at 10. klasse bliver begyndelsen på en uddannelse og ikke afslutningen på folkeskolen. Med afsæt heri, vil overgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser blive lettere, mere overskuelig og mere naturlig for eleverne. Ydermere vil den fysiske tilstedeværelse på Mercantec betyde en start på et erhvervsrettet uddannelsessted, og dette vil danne bro og nedbryde barrierer til erhvervsuddannelserne. Netop den fysiske tilknytning til en erhvervsrettet uddannelse, vil få flere til at tage dette valg, viser erfaringer fra andre kommuner. Undervisningen vil foregå erhvervs- og praksisnært i stærkt erhvervstonede faciliteter. 10. klasse eleverne skal fysisk placeres sammen med andre unge, som allerede har tilvalgt de erhvervsrettede uddannelser, og 13

61 sammen vil de kunne danne grundlaget for et indholdsrigt erhvervsrettet og erhvervsnært ungdomsuddannelsesmiljø. Ved en gennemført 10. klasse har eleven større mulighed for at kunne gennemføre og bestå de nye overgangskrav fra grundforløbene til hovedforløbene. Dette medvirker endvidere til, at fuldførelsesprocenten for erhvervsuddannelser som helhed øges. Hertil kommer, at praktikpladsgarantien vil synes mere tydelig for de elever, der færdes i miljøet og dermed vil også fortsat uddannelse enten i en virksomhed eller i praktikcenter være mere naturlig. Et mål for kommunen er også, at Mercantecs udbud af uddannelser i Viborg Kommune skal fastholdes. Mercantec måles af Undervisningsministeriet på ét ud af fire parametre på, om kommunen/skolen lykkes med målsætningen om et øget antal søgende til de erhvervsrettede uddannelser. Kommer vi ikke i mål, kan dele af skolens udbud trækkes til andre byer i forbindelse med udbudsrunden i Lovgivningen på folkeskoleområdet foreskriver, at undervisningen i folkeskolen skal være mere anvendelsesorienteret og mere åben. Derudover skal undervisningen være varieret og anvendelsesorienteret og fremme innovation, entreprenørskab og kreativitet. Hertil kommer, at der er indført nye fag rettet mod de erhvervsrettede uddannelser i grundskolen, så som Håndværk og design samt Job og uddannelse. Formålet med faget Job og uddannelse er blandt andet at udfordre eleverne på deres valg af ungdomsuddannelse Samarbejde med interne og eksterne aktører Mercantec samarbejder pt. med alle uddannelsesinstitutioner, hvor det har betydning for uddannelse og fastholdelse af de unge på en ungdomsuddannelse. Vi samarbejder i dag på flg. områder: Det almene gymnasium om projekter og andre tiltag i forbindelse med undervisningens gennemførelse Produktionsskoler, både i Viborg og de omkringliggende kommuner, om kombinationsforløb og anden form for praktikforløb både på Mercantec og på produktionsskolen. Her foreligger underskrevne samarbejdsaftaler. Vi har desuden en repræsentant i bestyrelsen for Viborg Produktionsskole Asmildkloster Landbrugsskole og SOSU om forskellige uddannelsesmæssige tiltag Gymnastik- og idrætshøjskolen og Viborg Ungdomsskole om sommerskole og Gymnastik- og idrætshøjskolen i Viborg om flere forskellige forløb og tværgående projekter Skive- Viborg VUC og HF om overgangen af deres elever til os. Her er udarbejdet fælles udbudskatalog. Vore studievejledere har tæt samarbejde herom De omkringliggende efterskoler omkring undervisningen, hvor dele af deres undervisning henlægges til Mercantec. Her kan specielt nævnes: Hald Ege Fri- og efterskole, Bjergsnæs efterskole, Tjele efterskole og Skals efterskole. VI har en repræsentant i bestyrelsen for Hald Ege efterskole. Disse samarbejder, vil blive styrket og udvidet i de kommende år, idet vi vil bidrage til indfrielse af efterskolernes målsætning om, at 40 % af deres elever skal påbegynde en erhvervsuddannelse i Den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), og her er vi efterfølgende repræsenteret i styregruppen 14

62 Vores Pyramidetiltag samarbejder med Unge teamet i Viborg kommune, STED 1, Work4you; STU, Akut tilbud til de unge, kommunale sagsbehandlere og projekter i forbindelse med Mercantecs fastholdelsespakke pyramidekonceptet. Viborg Kommune, SOSU og Asmildkloster Landbrugsskole om Skills stafet som udbydes i uge 43 hvert år for alle 8. klasses elever 10CV om brobygning, temabro, EUD 10 og projekter, hvor undervisere fra Mercantec indgår, samt de linjer som udbydes på 10 CV samt i overgangen fra 10 CV til erhvervsuddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse Vi har udviklet og udbyder talent forløb for grundskolens ældste klasser på det gymnasiale område. UU i Viborg, som ofte deltager i arrangementer hos os. Grundskolerne i forhold til overgangen til erhvervsuddannelse - dette efter 8, 9. og 10. klasse Nordre skoles 4., 5. og 6. klasser om adoption af klasser som følger to uddannelsesretninger på hvert klassetrin. Her er tæt lærersamarbejde om forløbet med deltagelse både fra Nordre Skole og Mercantec. Samtlige grundskoler i Viborg Kommune om Oplev Mercantec et tilbud til alle grundskoler Sidst men ikke mindst skal fremhæves et bredt og stort samarbede med virksomheder - både store, mellemstore og mindre Sikring af en bred vifte til alle uddannelsesretninger og erhvervslivet Mercantec vil sikre, at lovgivningen omkring brobygning udnyttes i fuldt omfang, og at alle muligheder for 8., 9. og 10. klasse udnyttes maximalt. Alle elever skal have mulighed for at komme i brobygning på den ønskede ungdomsuddannelse og vi vil naturligvis være opmærksomme på, at eleverne tilbydes erhvervsrettede uddannelser som et af deres ønsker som foreskrevet i lovgivningen. Mercantec har et bredt samarbejde med erhvervslivet indenfor alle vore uddannelsesområder, og har haft det gennem mange år. Dette gælder både store, mindre og mellemstore virksomheder. Vi vil samarbejde med erhvervslivet om: Projekter Praktikophold Virksomhedsbesøg Virksomhedsfolk som oplægsholdere Valgfag prioriteret mod erhvervslivet Sikring af elevernes faglige og personlige udvikling Vi har igennem de sidste to år arbejdet intenst med udvikling af vore undervisere. Denne kompetenceudvikling, som har involveret alle ansatte undervisere, har fokus på relationer og klasseledelse og tager udgangspunkt i elevens kompetencer. Dette sikrer en differentieret undervisning på individuelt niveau, og sikrer eleverne de rette kompetencer. Vi udbyder særlige talentforløb for vore stærke elever og har gennem de sidste år haft god succes hermed. Det er essentielt for læringen i 10.klasse, at vi arbejder med elevens motivation. Dette vil vi gøre ved at omsætte teori til praksis. Vi vil have dannelse, netværk og fællesskab i fokus. Eleverne vil arbejde sammen i studiegrupper med tæt tilknytning til en kontaktlærer. Vi arbejder også i denne sammenhæng med elevens personlige uddannelsesplan og sætter mål for den enkelte elev. 15

63 Elever, der har behov for støtte, tilbydes skolens brede vifte af tilbud i Den pædagogiske model, som blandt andet indeholder Pyramiden. Pyramiden er skolens støttekoncept. I Pyramiden indgår specialpædagogisk støtte, støtte fra læsevejledere, undervisning for ordblinde på små hold, 3 elevcoach, 16 bedsteforældre, mentorer og psykolog. Studiecafe og hjælp til lektier indgår også som et dagligt tilbud til de unge. Mercantecs pædagogiske model tilgodeser elevernes forskellighed og giver dem de udviklingsbetingelser, som de har behov for. Den pædagogiske model blev introduceret i 2005, og på det tidspunkt havde skolen et frafald på 30% på grundforløbet, og i 2014 er dette faldet til 14%. Figur 2: Pyramiden den pædagogiske model I forlængelse heraf kan nævnes, at vi vil udnytte vores samarbejde med erhvervslivet omkring evt. praktikophold. Vore elevcoaches og skolens psykolog understøtter elevens personlige udvikling og udbyder forskellige kurser til støtte for elevens personlige udvikling. Der arrangeres teambuildings dage på vort område i Ulfborg, gruppesamtaler, pigegrupper, eksamensforberedelsesgrupper eller andre tiltag med udgangspunkt i elevens egne behov. Vi har et stort net af studievejledere og praktikpladskonsulenter som kun har det formål at vejlede eleven gennem uddannelse, sikre de rette valg og slutteligt hjælpe eleven til en uddannelsesaftale. Resultatet heraf er blandt andet, at skolen har nedbragt sit frafald på grundforløbet fra 30 % i 2005 til ca. 13 % i Motion og bevægelse er blevet en del af hverdagens skema og også her er der fokus på elevens personlige udvikling og velbefindende. Motion og bevægelse er ikke idræt, men bevægelse hvor der gennem små øvelser i dagens løb sættes fokus på elevens fysiske velbefindende og den vej også styrker elevens personlige udvikling. Skolen råder over mange udendørs idrætsfaciliteter som: tennisbane, multibane, skak, bordtennis og et antal mountainbikes alt sammen til elevens frie afbenyttelse. Indendørs har skolen et veludstyret fitnesscenter. 16

64 5.3.4 Institutionens kultur Undervisningsmiljøet 10. klasse vil i givet fald blive en del af det nyetablerede ungemiljø, som også gf.1 (grundforløbets første del) er en del af, og hvor brobygningsaktiviteter med folkeskolen vil finde sted. Ungemiljøet indikerer, at de er i gang med en ungdomsuddannelse og ikke blot afslutningen på folkeskolen. Her understøtter de fysiske rammer vores mål om at skabe et fagligt og socialt stærkt ungemiljø. Heri er også mål for det æstetiske og psykiske læringsmiljø indarbejdet. Rammerne tager udgangspunkt i, at miljøet og rammerne skal tilpasses de unges behov for samvær og læring. Således er der eksempelvis lokaler, der støtter op om etableringen fællesskaber på tværs af fagretninger, og vi har lokaler, der rummer mange muligheder hvad enten, der er brug for formidling i større eller mindre grupper eller arbejdsrum, hvor der er mulighed for at fordybe sig. Miljøet stimulerer til tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret undervisning og giver mulighed for en række forskelligartede undervisnings- og arbejdsformer, som skolens pædagogiske og didaktiske grundlag hviler på. Miljøet er kendetegnet ved hygge, god atmosfære, lys, faglig inspiration, gode arbejdsstillinger, dejligt og sundt indeklima, generel sundhed samt mulighed for motion og bevægelse. Vi har lagt vægt på, at der er en god sammenhæng mellem det læringsrum, som eleverne opholder sig i og den viden, som de skal opøve kompetencer i, og således afspejler læringsrummet også fagligheden. Hver fagretning har ansvar for at slutte ugen godt af det kan være med en fysisk aktivitet eller det kan være smoothies og hjemmebagte boller m.v. Der er megen fokus på trivsel, sundhed og velvære. Undervisningsmiljøet er bygget op omkring et særligt udendørs gårdmiljø, hvor der dyrkes sport, grilles og dyrkes de krydderurter eleverne anvender i undervisningen. Studieture, ekskursioner og virksomhedsbesøg er også en del af fællesskabet her. Undervisningsformen Undervisningsformen tager sit udgangspunkt i skolens pædagogiske-didaktiske grundlag og baserer sig på en erhvervs- og praksisnær tilgang, hvor undervisningsmiljøet og pædagogikken skaber synergi. Undervisningen vil være tilrettelagt i tematiserede længerevarende forløb med en faglig toning mod erhvervslivet og samfundet generelt og hvor teori og praktik er forenet. Undervisningen vil synliggøre den råde tråd i forhold til fremtidig uddannelse hvad kan jeg blive og vil skiftevis foregå i teori og praksislokaler. Målsætningen er at ca. 40 % af den teoretiske undervisning integreres i de praktiske temaer, hvilket er med til at understøtte elevens motivation. Der afholdes kursustimer i almene fag som; dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik m.v. Undervisningen vil også bestå af en række valgfag, som defineres i forhold til målgruppen. Eleverne vil kunne opnå forskellige niveauer i undervisningen, da denne er tilrettelagt, således en væsentlig del er differentieret. Lærergruppen er uddannet i anvendelse af læringsstile og dette indgår som en del af klasserumsledelsen. IT i undervisningen - herunder anvendelsen af de sociale medier - anvendes når og hvor det giver pædagogisk mening. Vi har gennem de sidste år eksperimenteret med Flipped Classroom og har gode erfaringer med denne undervisningsform i forhold til elevernes individuelle læring. 17

65 Synlig læring og feedback har betydning for elevens læring og derfor arbejder vi med læreprocesser, der synliggør for eleven, hvor eleven er på vej hen og elevens egne mål for læringen hvilket resultat eleven ønsker at nå og hvilke kriterier for bedømmelse, der indgår her. Her er vi inspireret af John Hattie og James Nottingham. Feedback og betydningen heraf har stor værdi i læreprocessen. En god og konstruktiv feedback angiver elevens uddannelsesretning og styrker læringen. Kompetenceudvikling af alle undervisere prioriteres højt og der er som minimum budgetlagt med 2ugers pædagogisk efteruddannelse for alle. Dette kan være eksterne kurser men også pædagogisk udvikling som et resultat af de mange pædagogiske udviklingsmidler, vi hvert år hjemsøger Økonomi Prisen ved gennemførelse af 10. klasse på Mercantec vil udgøre kr pr. elev og dette beløb dækker undervisning, administration og husleje. Prisen er ikke fuldt dækkende i forhold til skolens normale taksameter niveau, men prisen er indhentet hos vores kollega skoler for tilsvarende aftaler med kommunerne Udbytte af den fysiske placering En fysisk placering på Mercantec vil sikre, at eleverne oplever 10. klasse som starten på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen af folkeskolen. Overgangen til ungdomsuddannelse vil blive lettere og mere naturlig. Eleverne vil blive undervist i erhvervstonede og praksisnære undervisningslokaler i relation til den valgte fagretning, hvilket vil betyde, at de erhvervsrettede fag kendes af alle disse elever. Det vil automatisk betyde større indsigt og dermed større interesse. Eleverne vil fysisk være placeret sammen med andre unge, som allerede har tilvalgt de erhvervsrettede uddannelser, og sammen kan de danne grundlag for et spændende erhvervsrettet og erhvervsnært uddannelsesmiljø. I dette miljø indgår fagretningslokaler, der tydeliggør hver enkelt fagretning samt to store fordybelseslokaler/fællesrum, som er indrettet således, at elevens egen læringsstil tilgodeses. Fagretningslokalerne giver mulighed for at udføre mindre produktioner, hvor de store praksislokaler i uddannelsesområderne benyttes ved større produktioner Mercantecs generelle betragtninger Vi mener, at det vil være helt rigtigt for Viborg Kommune at udnytte de positive effekter for læring og udvikling af de unge, som vi har at tilbyde i form af placering af en 10. kl. på Mercantec. Erfaringer fra andre kommuner viser, at der er mange fordele herved. Ud over de allerede nævnte fordele kan det tilføjes, at modellen også vil leve op til den nye folkeskolelovs intention om, at undervisningen skal være varieret og anvendelsesorienteret samt fremme innovation, entreprenørskab og kreativitet. Endvidere vil vi kunne bidrag med opfyldelse af læringsmål i de nye fag: Håndværk og design samt Job og uddannelse. 18

66 6. Perspektiv den 3. vej Som et supplement til de to skolers beskrivelse er der udarbejdet en kort perspektivering af andre muligheder. Begge skoler er kommet med inspiration til de perspektiver, som er beskrevet i dette afsnit. Ovenstående del af analysen har været koncentreret om de ca % af de unge, som vælger den kommunale 10. klasse. Af statistikken fra Ungdommens Uddannelsesvejledning kan det dog konstateres, at ca. 33 % af den årgang som forlod 9. klasse i 2015 har valgt 10. klasse på privat skole eller på efterskole. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut er det karakteristisk for de elever, der træffer disse valg, at de bl.a. vælger på baggrund af en tradition i familien eller området, at de unge har et højere karaktergennemsnit fra 9. klasses prøven end de elever, der vælger den kommunale 10. klasse, og at de efterfølgende i højere grad vælger en gymnasialuddannelse. Danske Erhvervsskoler har sat en proces i gang sammen med Efterskoleforeningen for at sikre, at efterskolernes elever kan komme afsted til Åbent Hus på erhvervsskolerne. Det skal øge bevidstheden blandt efterskoleeleverne på de muligheder, der er på erhvervsskolerne. Der er desuden dialog om, hvordan erhvervsskoler og efterskoler sammen kan udnytte reformens nye muligheder, f.eks. om EUD10, 20/20 modeller eller dele af grundforløbets 1. del kan gennemføres på efterskolerne (kilde Danske Erhvervsskoler). Der er således en stor opmærksomhed på, at eleverne som forlader 10. klasse fra efterskolerne også skal se muligheden i at tage en erhvervsuddannelse. På baggrund af dette, kunne det være en overvejelse at forsøge at tiltrække en større andel af de unge, som vil vælge 10. klasse, til den kommunale 10. klasse, idet frekvensen for overgang til en erhvervsuddannelse her er større ned fra efterskolerne. Nedenstående perspektiver skal derfor ses i lyset af muligheden for at tiltrække flere elever til den kommunale 10. klasse. 6.1 To modeller for fremtidens 10. klasse På baggrund af det modtagne materiale om den 3. vej kan der ses to muligheder for fremtidens 10. klasse: Ét-centermodellen. 10. klasse bliver geografisk på Ungdomsskolen som samtidig bibeholder det administrative ansvar. 10CV fortsætter (og udvider) det brede samarbejde både med Mercantec og de resterende ungdomsuddannelser. Fællesmodellen. Ungdomsskolen og Mercantec er fælles om 10. klasseundervisning. 50 pct. af undervisningen foregår på Reberbanen 13, og 50 pct. foregår i faglokaler på Mercantec. Herudover skal der finde gensidig lærerudveksling sted i løbet af hele uddannelsesforløbet. 19

67 6.2 Ét-centermodellen Ved denne model fastholder 10. klasse sin beliggenhed på Ungdomsskolen, som fortsat har det fulde administrative ansvar. Det eksisterende brede samarbejde med Mercantec og de resterende ungdomsuddannelser skal forsøges udvides. Der kan umiddelbart ses tre måder, hvorpå samarbejdet med Mercantec kan udvides. 1. Hele eud10 forløbet kan placeres på Mercantec, således eleverne får sin daglige gang på en erhvervsskole, men undervisningen varetages ligeligt mellem 10CV og Mercantec. Det juridiske og pædagogiske ansvar fastholdes i kommunen, mens ansvaret for den daglige drift placeres hos Mercantec CV og Mercantec kan i fællesskab skabe en ny linje EUX10. Linjen skal med sit høje faglige niveau sikre et indgående kendskab til erhvervsuddannelserne, hvilket kan give mulighed for at præge gymnasiefokuserede unges uddannelsesvalg CV og Mercantec udarbejder koncept for 20/20-ordning, som passer til de lokale forhold i Viborg. Ændret 20/20-ordning (kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb) Den nye 20/20-ordning er en kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det er en betingelse for kombinationsforløbet, at undervisningen tilrettelægges således, at eleverne efter det kombinerede skoleår har afsluttet såvel 10. klasse som grundforløbets 1. del fuldt ud. Det er desuden en betingelse, at eleverne opfylder adgangskravet til eud-grundforløbet ved start på skoleåret, da eleven følger såvel 10. klasseundervisning som grundforløbsundervisning fleksibelt over skoleåret. Tilrettelæggelsen sker således fleksibelt over skoleåret, således at eleven fx er 3 dage i 10. klasse og 2 dage i grundforløbet. Den nye kombinerede 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb er kommunalt finansieret i de 20 uger, omregnet 420 undervisningstimer, der vedrører 10. klasse, bortset fra perioderne med brobygning, som i alt kan vare op til 5 uger, omregnet 105 undervisningstimer, hvoraf 1 uge, svarende til 21 timer er obligatorisk. Brobygningen er fortsat finansieret gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud. Grundforløbet er finansieret ved statstaxameter til erhvervsuddannelsens grundforløb (20 uger). Derudover kan det være en mulighed for 10. klasse at etablere talent-spor, hvor de unge kan blive udfordret på eget interessefelt fx Cambridge engelsk, håndværk, musical (musik, sang, drama og dans), idræt og lign. kan det sikre, at unge fra Viborg Kommune vælger eget tilbud. 6.3 Fællesmodellen I fællesmodellen skal 10CV og Mercantec forestå al 10. klasseundervisning i fællesskab, således opgavedelingen bliver 50/50 (eller en anden fordeling) dette gælder både det administrative og pædagogiske ansvar. Derudover skal 50 pct. af undervisningen fremover foregå i faglokaler på Mercantec, og der skal samtidig finde gensidig lærerudveksling sted under hele uddannelsesforløbet. Som et nyt indholdsmæssigt element i 10. klasse, skal der udvikles temaprojekter, som bidrager til at udvikle elevernes afklaring og viden. Eksempler på temaprojekter kan være: Byg et hus, Den sunde kantine, Hunger Games, Kulturchok og Aktiehandel, Waste management in The Greenhouse, Innovationsforløb, Markedsføring af den gode skole, Byg en go cart, Gaming, Byg din egen robot m.v. og Kloge varme hænder. 20

68 7. Opsamling Samarbejdet om fremtidens 10. klasse i Viborg Kommune er kort blevet analyseret i nærværende rapport. Såvel Mercantec, som 10CV har været inddraget i processen og har hver for sig leveret materiale til analysen. Udgangspunktet for rapporten er forpligtelsen til og ønsket om at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og at 30% vælger en erhvervsuddannelse. Der er som udgangspunkt beskrevet to rene modeller: udliciteret, hvor Mercantec varetager 10. klasses undervisningen for Viborg Kommune. Denne model betyder nedlæggelse af 10CV og flytning af alle aktiviteter til Mercantec. nuværende, hvor 10CV fortsætter på de nuværende præmisser med fortsat samarbejde med Mercantec. Det indgår ikke i analysen at beskrive konsekvensen af gennemførelsen af den ene eller den anden model i forhold til de øvrige aktiviteter, som foregår på hhv. Reberbanen 13 og på Mercantec. Med det formål at tiltrække flere af de elever, der vil vælge 10. klasse, til det kommunale tilbud, således at flere elever kunne indgå et samarbejde mellem 10CV og Mercantec, er der også peget på et par perspektiver, hvor der indgås et omfattende samarbejde mellem Mercantec og 10CV. Ét centermodel (EUD10, 20/20) Fællesmodel 50/50 (eller anden fordeling) Der er således i analysen kort beskrevet mulighed for et samarbejde fra nuværende niveau til en udlicitering af hele opgaven til Mercantec. Der er ikke udarbejdet en nærmere økonomisk analyse af de forskellige modeller, men udelukkende taget udgangspunkt i nuværende økonomi og et estimat fra Mercantec ift. en udlicitering af hele opgaven hertil. Med hensyn til fordele og ulemper ved en hel eller delvis udlicitering af 10. klasse henvises til beskrivelser i lignende projekter i Herning, Aalborg og Grindsted kommuner se bilag 2, 3 samt link (Grindsted Kommune nyt 10. klassecenter). Med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan kan et muligt samarbejde mellem den kommunale 10. klasse 10CV og Mercantec se ud i forhold til at løse 30 pct. målsætningen om erhvervsuddannelse? er der således beskrevet flere løsningsmuligheder, som vil kunne kombineres. Figur 3: Løsningsmuligheder for 10. klasse Nuværende EUD10 20/20 Udliciteret 10CV 50/50 model Mercantec 21

69 Bilag: 2.2. Modeller fra Herning Kommune - analyse af udlicitering af 10 klasse Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

70 Analyse af udlicitering af 10. klasse til erhvervsskolerne Rapport Herning Kommune April 2015

71 Indhold 1 Resume Indledning Analysespørgsmål Projektdesign Fase 1: Status Fase 2: Perspektiv Fase 3: Modeller Fase 4: Anbefalinger Interviewpersoner Status Karakteristik af Herning Kommune Perspektiv Kommunal 10. klasse eller efterskole Forældrenes indflydelse Tre modeller for fremtidens 10. klasse Ét-centermodellen Fordele ved Ét-centermodellen Ulemper ved ét-center-modellen Økonomi Fællesmodellen Fordele ved Fællesmodellen Ulemper ved Fællesmodellen Økonomi Campusmodellen Fordele ved campusmodellen Ulemper ved campusmodellen Økonomi Anbefalinger Analyse af 10. klasse 2

72 1 Resume Formålet med rapporten er at analysere fordele og ulemper ved at udlicitere undervisningen af Hernings Kommunes 10. klasser til erhvervsskolerne. Rapporten tager udgangspunkt i tre udliciteringsmodeller. For hver model er analyseret fordele, ulemper og økonomiske konsekvenser. Den samlede analyse og de afsluttende anbefalinger skal fungere som oplæg til byrådspolitikerne i Herning Kommune, så de kan beslutte, hvilken model man ønsker at arbejde videre med. De tre modeller, der bliver analyseret, er: Ét-centermodellen. 10. klasse bliver på Sønderager, og der etableres en eud10, som har administrativ base på Sønderager. 30 % af undervisningen + de 6 ugers brobygningsforløb gennemføres på en erhvervsskole. Fællesmodellen. 10. klasseundervisningen fastholdes på Sønderager, men hele eud10 forløbet flyttes til Herningsholm; både den bekendtgørelsesfastsatte 30 % på brobygningsforløb og den obligatoriske undervisning i dansk, matematik og engelsk. Campusmodellen. Kommunalbestyrelsen indgår overenskomst med Herningsholm og lader dem forestå al 10. klasseundervisning. For at kunne tage stilling til placeringen af 10. klasse, er det centralt, at der er enighed om den målgruppe, som analysen omhandler og tager udgangspunkt i. De to første modeller berører primært elever i den kommende eud10-klasse, mens den sidste model berører alle elever i 10. klasse. Eud10-klassen er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, mens det kommunale 10. klassetilbud henvender sig til elever, som efter at have afsluttet grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Fordele og ulemper er blevet analyseret fra hhv. kommunens perspektiv, bogligt svage elevers perspektiv og bogligt stærke elevers perspektiv. Modellerne og anbefaling Ét-centermodellen er en udbygning af den nuværende 10. klasse på Sønderager med de fordele og ulemper, som måtte være her (trygge rammer, men en fragmenteret løsning, når eud10 skal inkluderes). Fællesmodellen repræsenterer et mere sammenhængende forløb tæt på erhvervsuddannelserne, men med utryghed for eleverne ved en stor skole kombineret med risiko for lav kritisk elevmasse som de primære ulemper. Endelig er der Campusmodellen, som skiller sig ud fra de to andre ved at inddrage den almindelige 10. klasse med muligheder for fastholdelse og afklaring af særligt de bogligt svage elever, men samtidig med risiko for en skæv vejledning mod de uddannelser, som ligger under samme tag som Herningsholm, hvilket kan påvirke de bogligt stærke elever negativt. Rapporten beskriver og analyserer de tre modeller så præcist som muligt. Analyse af 10. klasse 3

73 På baggrund af analysen af fordele og ulemper af de forskellige modeller er det rapportens anbefaling at udvide samarbejdet mellem erhvervsskolen og 10. klasse og placere eud10-forløbet på Herningsholm. Fællesmodellen indeholder flere af fordelene fra Campusmodellen omkring integration mellem 10. klasse og erhvervsfaglige uddannelser og kan herigennem styrke de unges motivation og muligheder for at gå industrivejen. Det øgede samarbejde omkring eud10 mellem 10. klasse og erhvervsskole i Fællesmodellen understøtter Industrien som Karrierevej og kan på sigt være en trædesten for at overgå til Campusmodellen. Analysen bygger dels på artikler og litteratur herunder forskningslitteratur dels interview med en række uddannelsesaktører. Det er aktører fra Herning Kommune, fra syv kommuner, som har været gennem lignende overvejelser som Herning, og flere forskellige uddannelsesinstitutioner, som har erfaringer og input, der kan bidrage til at belyse fordele og ulemper i de forskellige modeller. Analyse af 10. klasse 4

74 2 Indledning Som en del af Budgetforlig 2015 i Herning Kommune ønsker budgetforligspartierne: En analyse af fordele og ulemper ved at udlicitere undervisningen af Herning Kommunes 10. klasser til erhvervsskolerne. Analysen, der skal fremlægges i foråret 2015, skal blandt andet klarlægge, hvilke elever der vil drage fordel af en sådan udlicitering. Og hvilke elever, der i så fald vil vælge 10. klasse fra. Det er med det udgangspunkt, at nærværende analyse skal læses. En række undersøgelser viser, at der eksisterer en samfundsopfattelse af erhvervsuddannelserne som værende uddannelser med lavstatus. Der florerer mange fordomme om uddannelserne blandt både de unge og deres forældre. En analyse gennemført af Pluss for Region Hovedstaden i 2013, viser blandt andet, at kun 4% af forældrene til uddannelsessøgende unge mellem 15 og 18 år vil anbefale deres barn at vælge en erhvervsuddannelse. De gymnasiale uddannelser, særligt det almene gymnasium, opfattes derimod som det bedste og mest sikre valg blandt både de unge og deres forældre. Den nye erhvervsskolereform skaber rammerne for at denne udvikling kan vendes. Med henblik på at styrke fagligheden i erhvervsskolerne har man ud over at opjustere elevernes timeantal indført et karakterkrav, hvor minimum karakteren 02 i både dansk og matematik er en forudsætning for optagelse på en erhvervsuddannelse. Til de elever, der ikke automatisk kan optages på en erhvervsskole efter 9. klasse, skal kommunerne tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10), der skal medvirke til at gøre disse elever uddannelsesparate. Fra 1. august 2015 forpligtes alle kommuner til at tilbyde det erhvervsrettede eud10-forløb, jf. folkeskolelovens 19 j, ved siden af den almindelige 10. klasse. Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller de elever, som er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervisningstimer og har som formål at forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene på erhvervsuddannelserne. Således har eud10 både et opkvalificerende og et afklarende fokus. I forbindelse med oprettelsen af eud10 overvejer flere kommuner at indgå overenskomst med en erhvervsskole om, at lade en erhvervsskole varetage dele af eller hele det kommunale 10. klasses tilbud. Formålet særligt ift. de bogligt lidt svagere elever er, at 10. klasse bliver en naturlig overgang til en ungdomsuddannelse. Dette er også et fokuspunkt i Herning Kommune, hvor man overvejer alternative løsninger for at skabe fremtidens succesfulde 10. klasse, som både kan inkludere, løfte og udfordre eleverne. Pluss har gennemført en analyse, der belyser fordele og ulemper ved forskellige udliciteringsmodeller for 10. klasse i Herning Kommune. Analysen skal udgøre beslutningsgrundlag for byrådet i Herning Kommune, når beslutningen omkring fremtidens 10. klasse Analyse af 10. klasse 5

75 skal tages. Rapporten indeholder en beskrivelse af målgruppen, beskrivelse af mulige samarbejdskonstruktioner, fordele og ulemper ved disse, samt forslag til konkret model for samarbejde mellem de tre erhvervsskoler, Skolen på Sønderager og Herning Kommune, inkl. forslag til fysisk placering af eud10 klassen, kapacitet, indhold og økonomi. Analysen bygger på en omfattende desk research, interview med relevante aktører i Herning Kommune, en række interne og eksterne ungdomsuddannelsesaktører, 10. klasse aktører samt elever i den nuværende 10. klasse fra Skolen på Sønderager. 2.1 Analysespørgsmål Analysen beskæftiger sig med to hovedspørgsmål: 1 Hvilke fordele og ulemper er der ved at udlicitere undervisningen af Herning Kommunes 10. klasse til erhvervsskolen? Herunder belysning af hvilke elever, der kan drage fordel af en sådan udlicitering samt hvilke elever der i konsekvens heraf vil fravælge 10. klasse. 2 Hvilke mulige samarbejdsmodeller eller forløb ser de centrale uddannelsesaktører som et alternativ til udlicitering? Med afsæt i de to hovedspørgsmål opstilles fire konkrete punkter, som endvidere er genstand for analyse: 1 Beskrivelse af fordele og ulemper for Herning Kommune ved at udlicitere 10. klasse til erhvervsskolen. 2 Belysning af hvilke elever der kan drage fordel af en udlicitering til erhvervsskolen, samt belysning af hvilke elever, der vil fravælge 10. klasse. 3 Identifikation af samarbejdsmuligheder mellem uddannelsesaktører omkring 10. klasse. 4 Tilvejebringelse af anbefalinger til samlet beslutningsgrundlag for byrådet. Rapporten centrerer sig omkring tre samarbejdsmodeller, og både interviews, desk research, nyere forskning og fokusgruppeinterviews ligger til grund for analysen. De tre modeller opstilles på baggrund af dialog med Herning Kommune, centrale aktører og øvrig research. 2.2 Projektdesign Nedenfor illustreres projektplanen med fire faser. Figur 1 Faseopdeling Analyse af 10. klasse 6

76 Status Fakta om den nuværende model Data og nøgletal for Herning Kommune Data om overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelsesniveauet Fokus på erhvervsuddannelser som karrierevej Perspektiv Beskrivelse af uddannelsesperspektiv for forskellige typer unge Karakteristik af unge i 10. klasse Muligheder for at fastholde skoletrætte unge Modeller Beskrivelse af model for erhvervsrettede 10. klasser Mulige samarbejdsmodeller mellem lokale aktører Anbefalinger Oplæg til byrådsbeslutning om udlicitering af undervisningen af Herning Kommunes 10. klasser til erhvervsskolerne Faserne er uddybet i de følgende afsnit Fase 1: Status Målet var at få en statusbeskrivelse indeholdende fakta om den nuværende organisering af 10. klasse i Herning samt etablering af en baseline på baggrund af data om, hvad der karakteriserer de unge, som i dag vælger 10. klasse som vej til en ungdomsuddannelse Fase 2: Perspektiv Målet er at få beskrevet målgruppe og uddannelsesperspektiver for forskellige grupper af unge og muligheder for at fastholde skoletrætte unge. Der er foretaget desk research, hvor forskellige grupper unge har været genstand for undersøgelse af hvilke udfordringer, de forskellige grupper har ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Fase 3: Modeller Målet med fase 3 er at få beskrevet tre modeller for et attraktivt 10. klasses tilbud etableret i et samarbejde mellem de centrale aktører. Derfor har vi interviewet uddannelsesaktører i både Herning Kommune og andre kommuner med erfaringer på området, samt elevrepræsenter for at få forskellige perspektiver på spørgsmålet om, hvilke elever der vil drage fordel af en udlicitering og for at få indblik i hvilke samarbejdsmodeller, de kan se for sig. Analyse af 10. klasse 7

77 2.2.4 Fase 4: Anbefalinger Målet er at opstille anbefalinger som beslutningsgrundlag for byrådet i Herning Kommune. Produktet er denne opsamlende analyse, der beskriver fordele og ulemper ved en udlicitering set fra kommunens, uddannelsesaktørernes og elevernes synspunkt, samt beskrivelse af de samarbejdsmodeller, som aktørerne har anbefalet. 2.3 Interviewpersoner Der er blevet afholdt interviews med både interne uddannelsesaktører, herunder elever og eksterne aktører, bl.a. kommuner og uddannelsesinstitutioner. I perioden 20. januar 2015 til 25. marts 2015 er der, som det fremgår af nedenstående Tabel 1, foretaget interview af følgende aktører: Tabel 1 Oversigt over interviewpersoner Uddannelsesaktører Herning Herningsholms Erhvervsskole Agroskolen Hammerum Social og Sundhedsskolen Herning Skolen på Sønderager Center for Børn og Læring Nuværende 10.klasseselever John Egebjerg, direktør, Nils Hedegaard, vejledningschef Marianne Oksbjerre, direktør Kristian Poulsen Møller, uddannelsesleder Mads Schmidt Haagensen, vicedirektør Karl Peder Kjeldsen, skoleleder Bo Meldgaard, leder Fokusgruppeinterview med syv nuværende10. klasseelever fra Skolen på Sønderager Kommuner Aars Kommune Vejle Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Roskilde Kommune Horsens Kommune Billund Kommune Vejle Kommune Henriette Qvist, leder, 10. klassecenteret Dan Skjerning, formand, børne- og familieudvalget, Jens Ole Koch, udviklingskonsulent, Afdelingen for Dagtilbud og Undervisning Claus Larsen, formand, skole- og børneudvalget, Kjeld Kristiansen, uddannelsesdirektør Lisbeth Østergaard, læringschef, Læring Kim Vedel, konsulent, planlægnings- og udviklingskonsulent Claus Svold, direktør, Børn og Unge Andre uddannelsesinstitutioner Syddansk Erhvervsskole Uddannelsescenter Ringkøbing- Skjern Horsens Statsskole Erland Boelskifte, vicedirektør Lars Ole Wulff, seniorkonsulent Flemming Steen Jensen, rektor Learnmark Horsens Morten Hougaard, uddannelsesleder, Step 10 Analyse af 10. klasse 8

78 Horsens Gymnasium Jens Skov, rektor Analyse af 10. klasse 9

79 3 Status 3.1 Karakteristik af Herning Kommune I Herning Kommune er der tre 10. klassetilbud. Det kommunale 10. klassecenter Skolen på Sønderager samt de to friskoler Midtjyllands Kristne Friskole og Herning Friskole. Til skoleåret 2014/2015 søgte ifølge Ungdommens Uddannelsesvejledning Herning i alt 89 unge optagelse på friskolerne og 132 på Skolen på Sønderager. Skolen på Sønderager (fremover betegnet Sønderager) består af tre forskellige afdelinger 10. klassecenteret, Talentklasser (inden for både idræt og musik) og Centerafdelingen for elever med Autisme Spektrum Tilstande. 10. klassecenter har i år 118 elever og har eksisteret på Sønderager som selvstændig skole siden Talentklasserne (TAKklasser) består af 192 elever fra klassetrin, mens Centerafdelingen er et kommunalt specialtilbud til elever med Autisme Spektrum Tilstande (AST). Den er opdelt i afdelingerne indskoling, mellemtrin og udskoling og har i alt 121 elever. Udgifterne for Herning Kommune per elev i 10. klassecenteret på Sønderagerskolen er i dag kr. Eleverne på Sønderagers uddannelsesvalg Ser man på søgemønsteret for de unge, som færdiggjorde 10. klasse på Sønderager, sammenlignet med de unge, som færdiggjorde 10. klasse på Herning Friskole eller Midtjyllands Kristne Friskole, kan man se, at eleverne på Sønderager: i højere grad fortsætter på en erhvervsskole end de unge, som afslutter de private 10. klassetilbud på Midtjyllands Kristne Friskole og Herning Friskole i højere grad laver forberedende og udviklende aktiviteter (f.eks. arbejde eller produktionsskole) og er dermed ikke i gang med en ungdomsuddannelse har mindre tilsøgning til de gymnasiale uddannelser Tabel 2 Søgemønster til ungdomsuddannelse for elever som har afsluttet 10. klasse i Herning Kommune per 31. juli klasse/ ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser Herning Friskole og Midtjyllands Kristne Friskole 11 (18%) 3 (5%) 46 (77%) Skolen på Sønderager 42 (33%) 17 (13%) 69 (54%) * UV-DATA den Analyse af 10. klasse 10

80 Industrien som Karrierevej I Herning Kommune ligger der tre erhvervsskoler. Agroskolen Hammerum, som har 69 årselever, Social og Sundhedsskolen Herning, som har 642 elever og Herningsholm Erhvervsskole, som med sine i alt 32 forskellige uddannelser samt en række voksen- og efteruddannelseskurser har årselever i alt. Ser man isoleret på Herningsholms EUD-del (som består af en merkantil og en tekniske del), er der årselever. Herning Kommune har med projektet Industrien som Karrierevej bl.a. fokus på, at flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne, at flere skal gennemføre erhvervsuddannelserne, at flere kompetente unge skal vælge industrien både erhvervsorienterede og studieorienterede, og at flere unge skal vælge rigtigt første gang. Sammenlignet med andre kommuner er der relativt mange unge i Herning Kommune, som vælger en erhvervsuddannelse. I Herning Kommune tilmelder 86,1% af en ungdomsårgang sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen, hvilket er noget under gennemsnittet på 91,8% for hele Region Midtjylland. De fleste unge (61,9%) i Herning tilmelder sig en gymnasial uddannelse, mens 24,2% af de unge tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge, der tilmelder sig en erhvervsfagliguddannelse i Herning Kommune, ligger dermed markant over gennemsnittet i resten af Region Midtjylland på 19,7% 1. Et af de centrale problemer for realiseringen af målene i Industrien som Karrierevej er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne. På Agroskolen har de et frafald på 13%, SOSU-skolen på 20,2% og EUD-delen på Herningsholm på 27%. Udfordringen er, at de unge, som falder fra en erhvervsuddannelse, er i overhængende fare for slet ikke at påbegynde en ny uddannelse og dermed på længere sigt få sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet 2. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Herning fra været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 17%. De faglærte har haft en tilbagegang på 7,6% i samme periode. 1 Beskæftigelsesregion Midt, Kommunebeskrivelse Herning, Analyse af 10. klasse 11

81 4 Perspektiv For at kunne tage stilling til placeringen af 10. klasse, er det centralt, at der er enighed om den målgruppe, som analysen omhandler og tager udgangspunkt i. Her er der tale om to typer af målgrupper. Grundlæggende henvender det kommunale 10. klassetilbud sig til elever, som efter at have afsluttet grundskolen, har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 10. klasse har derfor fokus på at klargøre til videre uddannelse 3. Den anden målgruppe er de elever, som vælger den nye erhvervsrettede 10. klasse eud10. Det er endnu for tidligt præcist at beskrive gruppen af elever som vælger eud10. Ifølge bekendtgørelsen af eud10 er den målrettet elever, som ikke opfylder adgangskravene til en erhvervsskole (02 i dansk og matematik) eller ikke er sikre på deres valg. Der er med andre ord tale om elever, som generelt er bogligt svagere end alm. 10. klasse. 4.1 Kommunal 10. klasse eller efterskole For at beskrive gruppen af elever som vælger kommunal 10. klasse, sammenholdes målgruppen med elever som vælger 10. klasse på efterskole. Der er betydelig forskel på den elevgruppe, der vælger efterskolens 10. klasses tilbud og den elevgruppe, som vælger 10. klasse på en folkeskole. Efterskolen og folkeskolen står derfor overfor to meget forskellige opgaver i deres arbejde med at styrke elevernes faglige færdigheder og gøre dem klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I dette kapitel fokuseres primært på den elevgruppe, som vælger 10. klasse på en folkeskole. Denne elevgruppe spejles i den gruppe, som vælger efterskolen. Det er gjort for at indkredse konkrete indsatsområder i relation til udvikling af et 10. klasses tilbud, der kan rumme alle elevgrupper i Herning Kommune. Ifølge tal 4 fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er den elevgruppe, der begynder i 10. klasse på en folkeskole karakteriseret ved, at en forholdsvis høj andel kommer fra hjem med begrænset tradition for uddannelse. Tabel 3 Moderens uddannelsesniveau hos elever i 10. klasse 3 Folkeskolelovens 19 4 Danmarks Evalueringsinstitut, Karakteristik af 10.-klasse-elever, 2011 Analyse af 10. klasse 12

82 Grundskole 5% 19% 43% 27% 6% Gymnasial Erhvervsuddannel se KVU MVU/LVU Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (2011) Som det fremgår af ovenstående Tabel 3 kommer kun en ganske lille del af de elever, der vælger 10. klasse på en folkeskole, fra hjem, hvor moderen har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er sådan, at jo højere uddannelsesniveau elevens mor har og jo højere indkomst familien har, desto større sandsynlighed er der for at eleven vælger at gå i 10. klasse på en efterskole frem for i 10. klasse på en folkeskole 5. I en undersøgelse af 10. klasseelevers karaktergennemsnit ses et tydeligt billede af, hvordan eleverne klarer sig fagligt. Tabel 4 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fordelt på elevernes valg af uddannelse efter 9. klasse i 2010 Erhvervsuddannelse 10. klasse på efterskole Dansk Matematik 10. klasse på folkeskole Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (2011) Som man kan se af Tabel 4, har elever som går i 10. klasse på en folkeskole et lavere karaktergennemsnit end gennemsnittet og omtrent på niveau med de elever der vælger en erhvervsuddannelse. Omvendt har eleverne på efterskoler et højere karaktergennemsnit end gennemsnittet. 5 Danmarks Evalueringsinstitut, Karakteristik af 10.-klasse-elever, 2011 Analyse af 10. klasse 13

83 Kønsmæssigt er eleverne i folkeskolens 10. klasse ligeligt fordelt med 49% piger og 51% drenge. Ca. 15% af eleverne i 10. klasse er af anden etnisk herkomst end dansk. Trivsel i grundskolen har ligeledes indflydelse på, hvor eleverne tager 10. klasse. En undersøgelse fra CEFU 6 viser, at det i højere grad er de unge, som trives i skolen, der vælger efterskolen, mens de unge, der trives mindre godt i skolen, tager 10. klasse på en folkeskole. For eksempel er det 48% af de unge, som oplever stor skoleglæde, der vælger efterskole, mens 31% af de unge, der i undersøgelsen anfører en mindre skoleglæde, vælger 10. klasse på en folkeskole. Endelig er der en overrepræsentation af unge fra efterskolerne, som efter 10. klasse vil starte på en gymnasial uddannelse. 72% af de unge, som går i 10. klasse på efterskole, ønsker en gymnasial uddannelse, mens 57% af de unge, der går i 10. klasse på folkeskoler, ønsker denne uddannelsesform efter 10. klasse. Karakteristikken af de unge som vælger at gå i 10. klasse på en folkeskole kan opsummeres som i nedenstående tekstboks 7 : Tekstboks 1 Karakteristik ved unge i 10. klasse (ikke efterskole) De beslutter sig sent for at de vil i 10. klasse, og er usikre på om de har valgt rigtigt. De er generelt mere uafklarede ift. valg af ungdomsuddannelse De har i overvejende grad forældre med kortere eller ingen uddannelse De er oftere i konflikt med lærerne end de unge, der søger mod flere af de øvrige muligheder De oplever i højere grad end andre unge, at de ikke klarer sig fagligt godt i skolen og får lave karakterer De er generelt mindre positive overfor det forestående uddannelsesvalg end de unge, der ikke overvejer 10. klasse Der er lige mange drenge og piger Unge med ikke-vestlig baggrund vælger oftere en kommunal 10. klasse end 10. klasse på en efterskole Forældrenes indflydelse En analyse i Region Hovedstaden i 2013 viste - som nævnt i indledningen til Kapitel 1, at kun 4% af forældrene til uddannelsessøgende unge mellem 15 og 18 år vil anbefale deres barn at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor er det relevant i en analyse af fordele/ulemper ved udlicitering af 10. klasse til erhvervsskole, at kikke på om en 10. klasses beliggenhed på en erhvervsskole, kan afholde nogle (forældre) fra at søge optagelse. 10. klassecenter Vesthimmerland er et kommunalt 10. klassecenter, som er placeret i sammenhæng med Erhvervsskolerne Aars. Ifølge skoleleder på 10. klassecenteret Henriette Qvist, har placeringen på en erhvervsskole ikke der haft nogen negativ indflydelse 6 Unge et år efter niende klasse, Center for Ungdomsforskning, Danmarks Evalueringsinstitut, Karakteristik af 10.-klasse-elever, 2011 og Center for Ungdomsforskning, Niende klasse og hvad så?, 2006 Analyse af 10. klasse 14

84 på elevoptaget. Vi gør meget ud af at have vores egen identitet, derfor tror jeg ikke placeringen har nogen indflydelse. I forhold til forældrene, peger alle undersøgelser peger på, at forældre har indflydelse på den unges valg af uddannelse. En analyse fra Undervisningsministeriet fra 2014 viser, at familien har hjulpet 79% af eleverne meget eller i nogen grad til at vælge uddannelse 8. Men at antage, at der er samme indflydelse på den unges valg mellem 10. klasse, efterskole eller ungdomsuddannelse er ikke nødvendigvis korrekt. Spørger man de unge selv inden de forlader grundskolen, hvad der påvirker dem, er det langt fra forældrene, som de unge svarer påvirker dem mest i deres uddannelsesvalg. De unge fremhæver sig selv som den vigtigste påvirkning, samt at valget afhænger af deres individuelle interesser (72%) og af hvordan de klarer sig i skolen (54%), mens forældrenes holdning var 5. prioritet med 17%. 9 Det tyder således på, at forældrenes anbefaling påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse direkte, mens valget mellem kommunal 10. klasse, efterskole eller ungdomsuddannelse i højere grad afhænger af hvilken baggrund de unge kommer fra og hvordan de trives i skolen såvel fagligt som socialt. 8 Folkeskolen, 25. april Center for Ungdomsforskning, Niende klasse og hvad så?, 2006 (det var muligt at sætte flere krydser, Derfor summer procenterne til mere end 100%. Analyse af 10. klasse 15

85 5 Tre modeller for fremtidens 10. klasse Kommunalbestyrelsen skal ved uddannelsesstart 1. august 2015 have indgået overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om et eud10 samarbejde, der mindst skal udgøre 30% af undervisningstiden, inklusiv 6 ugers brobygning. Jf. loven er det vigtigt, at forløbet tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder deres færdigheder specielt i dansk og matematik, som udgør en barriere for optagelse på en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt i relation til målet om, at 95% af kommunens unge skal have en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen vil - som i dag - kunne indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af 10. klasseundervisningen. Det gælder også eud10, så længe kravene til indhold, varighed med videre er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. Med afsæt i erfaringerne fra aktørerne i Herning Kommune, erfaringer fra andre kommune og forskningen inden for området, præsenteres i nærværende rapport tre modeller for hvordan fremtidens 10. klasse, herunder eud10, kan organiseres i Herning Kommune. Samarbejdsmuligheder Den ene samarbejdsmulighed er, at kommune og erhvervsskole kun samarbejder om eud10. I folkeskoleloven er der et samlet minimumskrav om, at der skal etableres samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse i 30% af undervisningstiden, svarende til 252 undervisningstimer hvori indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Her går eleverne altså i alm. 10. klasse tre dage om ugen og på en erhvervsskole to dage om ugen. Der er også muligheder for at samarbejde endnu mere. Byrådet kan vælge at indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af hele 10. klasseundervisning, herunder eud10 - så længe kravene til indhold, varighed mv. er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. Endelig kan man vælge en mellemløsning, hvor 10. klasse fastholdes hos kommunen, men hvor man har et fælles udbud om eud10-forløbet og løser opgaven ligeligt mellem kommunen og en erhvervsskole. Her ligger 50% af undervisningen på en erhvervsskole og 50% i den kommunale 10. klasse. Der ligger på den vis flere forskellige variationsmuligheder i organiseringen af samarbejdet mellem Herning Kommune, Sønderager og de tre erhvervsskoler Herningsholm Erhvervsskole, Social og Sundhedsskolen Herning og Agroskolen Hammerum. I de følgende afsnit præsenteres tre mulige modeller. Under hver model besvares de tre analysepunkter: Analyse af 10. klasse 16

86 Fordele ved modellen fra kommunens perspektiv fra elevernes perspektiv Ulemper ved modellen fra kommunens perspektiv fra elevernes perspektiv Økonomi Der vil i analysen af de forskellige 10. klassemodeller blive skelet til, om fordelene/ulemperne overvejende vil være for de bogligt stærke elever eller overvejende for de bogligt svage 10. klasseelever. De tre modeller som vil blive beskrevet, er udarbejdet i samarbejde med Herning Kommune, de interviewede aktører og med inspiration fra andre kommuner. Ambitionen er at skitsere de tre modeller med afsæt i forholdene og aktørerne i Herning Kommune. Ved at analysere hvilke fordele, ulemper og økonomiske konsekvenser hver model indeholder, skal analysen og de afsluttende anbefalinger, fungere som oplæg til byrådspolitikerne i Herning Kommune, så de kan beslutte hvilken model man ønsker at arbejde videre med. De tre modeller, der bliver analyseret er: Ét-centermodellen. 10. klasse bliver på Sønderager og der etableres en eud10, som har administrativ base på Sønderager. 30 % af undervisningen + de 6 ugers brobygningsforløb gennemføres på en erhvervsskole. Fællesmodellen. 10. klasseundervisningen fastholdes på Sønderager, men hele eud10 forløbet flyttes til Herningsholm; både den bekendtgørelsesfastsatte 30 % på brobygningsforløb og den obligatoriske undervisning i dansk, matematik og engelsk. Campusmodellen. Kommunalbestyrelsen indgår overenskomst med Herningsholm og lader dem forestå al 10. klasseundervisning. I beskrivelsen og analysen af modellerne vil der blive henvist til andre kommuner, hvor man har erfaringer med eller allerede har valgt en specifik model. I nedenstående Tabel 5 er opridset forskellige kommuners valg af modeller: Tabel 5 Oversigt over kommuners valg af model Kommune Model Ét-centermodellen Fællesmodellen Campusmodellen Vesthimmerland X Herning (per 1/8 2015) X Ringkøbing-Skjern Billund X X Analyse af 10. klasse 17

87 Vejle X Horsens X Der blev indledningsvist arbejdet med en fjerde model, en efterskolemodel, som havde udgangspunkt i tankerne omkring hånd og ånd, hvor tanken var, at eleverne skulle gå på en heldags-10-klasse i stil med en efterskole. Modellen er blevet afprøvet på flere af aktørerne, men resultatet har været, at det de facto vil blive en egentlig efterskole, som dermed kommer til at konkurrere med alle andre efterskoler. Etablerer man i Herning Kommune en ny 10.klasse- heldagsskole, fx i de gamle sygehusbygninger, vil det ikke adskille sig fra Et-centermodellen, hvor man i dag har samlet forskellige typer af elever som kan inspirere hinanden (TAK-elever, specialelever og 10.klasseelever). De tanker, som udgjorde argumentationen for en efterskolemodel, findes med andre ord delvist i Etcentermodellen. 5.1 Ét-centermodellen Ét-centermodellen indebærer, at 10. klasse fastholdes på Sønderager. Der tilbydes en studieforberedende linje, en erhvervsrettet linje og en flexlinje. Eud10 indarbejdes i modellen i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole, som skal varetage 30% af undervisningen foruden de 6 ugers brobygning. Både det administrative, pædagogiske og undervisningsmæssige ansvar i det almene tilbud varetages af Sønderager. I store træk er Ét-centermodellen en fortsættelse af den model, der etableres med start 1. august Tabel 6 Overblik over Ét-centermodellen Elever i almen 10. klasse 10. KLASSE PÅ SØNDERAGERSKOLEN HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE Elever på eud10 Administrativt ansvar Pædagogisk ansvar Fordele ved Ét-centermodellen Fra kommunens perspektiv Grundlæggende kan modellen implementeres fra skoleåret og dermed forholdsvist hurtigt blive til virkelighed. En anden fordel er, at der er tale om en ny uddannelsestype i et velafprøvet system. Sønderagerskolen har drevet 10. klasse siden 2011 og har pædagogisk ekspertise i at arbejde med de unge i relation til konflikter og andre personlige udfordringer. Skolen har således både erfaring med målgruppen og et miljø, som kan imødekomme og løse målgruppens problemstillinger. Fra elevernes perspektiv I en elevoptik er der fokus på, at en tryg og velkendt ramme i folkeskoleregi skaber gode betingelser for læring. Som en elev udtrykker det: Man rykker lige så stille videre, sådan step-by-step ved at tage 10. klasse her (på Sønderager, red.). Hvis man går fra 9. klasse Analyse af 10. klasse 18

88 og direkte over til for eksempel gymnasiet, kan man godt blive forskrækket over, at det er stort, så man springer fra. Så er det bedre at tage 10. klasse, så man bliver forberedt. Eleverne lægger særligt vægt på, at 10. klasse på Sønderager minder meget om folkeskolen, hvilket skaber en tryghed. I forhold til, at eud10 er en overgang til en erhvervsfaglig uddannelse, spiller trygheden også ind. En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut 10 konkluderer på baggrund af bl.a. interview med ca elever, at unge, der orienterer sig mod de gymnasiale uddannelser i højere grad vælger 10. klasse, for at få et anderledes skoleår, mens det for de gennemsnitligt bogligt svagere unge, der orienterer sig mod Eud, i overvejende grad handler om at forbedre faglige færdigheder og ikke ønsket om et anderledes år Ulemper ved ét-center-modellen Fra kommunens perspektiv En af ulemperne ved ét-center-modellen er, at man - ved at dele undervisningen på eud10 på to lokationer - risikerer, at det pædagogiske ansvar og instruktionsbeføjelserne over eleverne ikke bliver helt klare. Udarbejdes der ikke præcise retningslinjer og rutiner, risikerer eleverne at falde ned mellem to stole, hvor både Herningsholm og Sønderager forventer, at den anden part tager affære. En anden risiko ved at have to institutioner er, at man ikke nødvendigvis fuldt ud får udnyttet potentialet i den sammenhængende undervisning, som eud10 åbner op for. Tanken med eud10 er, at det er et fleksibelt tilbud, som åbner op for projektorienteret undervisning, hvor de praktiske fag tænkes ind i de traditionelle fag og vice versa. Når undervisningen placeres på to forskellige institutioner, kræver det en særlig indsats fra både Herningsholm og Sønderager, at få fuldt udbytte af eud10 og den særlige mulighed for fleksibilitet mellem praksis og teori. Fra elevernes perspektiv En ulempe ved delingen mellem to institutioner er, at undervisningen på eud10 (og dermed for de bogligt svagere elever), er, at eleverne kan komme til at opleve skoleåret som opbrudt, da dele af deres undervisning foregår på Sønderager og dele på Herningsholm. Det pointeres i denne forbindelse, at det er afgørende for denne målgruppe at passe ind og få en fast rytme, som en af de nuværende 10 klasseelever udtrykker det, og at det derfor er vigtigt, at skabe grundlag for en helhedstankegang i undervisningen. De nuværende planer om en tirsdags/torsdagsmodel, hvor der er undervisning på Sønderager mandag, Herningsholm tirsdag, Sønderager onsdag, Herningsholm torsdag og Sønderager igen fredag kan virke fragmenteret for eleverne Økonomi Helt grundlæggende er eud10 et kommunalt ansvar og er alene kommunalt finansieret, dog med undtagelse af 6 ugers obligatorisk brobygning, hvortil der er aktivitetsafhængige statsfinansierede taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, er gensidigt forpligtede til at indgå overenskomst om samarbejdet, herunder de økonomiske vilkår. Der er ikke fra centralt hold fastsat regler om, hvilken betaling erhvervsskolerne kan kræve af 10 Danmarks Evalueringsinstitut, 2012, 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Analyse af 10. klasse 19

89 kommunerne, eller hvad kommuner skal betale til skolerne i forbindelse med eud10. Det afhænger alene af den konkrete tilrettelæggelse af det enkelte eud10 tilbud og reguleres i driftsoverenskomsten. Eud10 har en varighed på et skoleår (ca. 40 uger) eller hvad der svarer til 840 timer. Tager man udgangspunkt i Ét-centermodellen skal 30% af undervisningen foregå på Herningsholm. De kommunale udgifter hertil afhænger naturligvis af den aftale, som indgås med Herningsholm. Derudover er der de 6 ugers statsfinansieret obligatorisk brobygning, som afvikles på enten Herningsholm, Agroskolen eller SOSU-skolen. De økonomiske udgifter til Ét-centermodellen afhænger først og fremmest af elevtilstrømningen. Og netop elevernes interesse for eud10 er svær at spå om. Med tanke på de nye optagelseskrav til erhvervsskolerne, kan man på den ene side forestille sig, at eud10 hurtigt blev (tvungen) populær. Hvor skal eleverne ellers gå hen? På den anden side har Herningsholm og Sønderager tidligere haft et samarbejde omkring ordningen. En linje i 10. klasse, hvor eleverne gik 20 uger på Sønderager og 20 uger på Herningsholm. Erfaringerne herfra viste, at det var vanskeligt at samle mere end elever. Hvordan den endelige elevansøgning til eud10 bliver, er derfor svær at forudsige. Sønderagers foreløbige bedste bud er på ca. 40 elever per år. Udgiften til en ny eud10 forventes derfor afhængig af den aftale som laves med Herningsholm - at ligge tæt på kommunens nuværende gennemsnitlige udgift per 10. klasseelev. 5.2 Fællesmodellen I Fællesmodellen fastholdes det almindelige 10. klassestilbud på Sønderager. Hele eud- 10 forløbet placeres på Herningsholm og undervisningen varetages ligeligt mellem Sønderagerskolen og et konsortium bestående af Herningsholm, SOSU Herning og Agroskolen Hammerum. Det juridiske og pædagogiske ansvar fastholdes i kommunen, mens ansvaret for den daglige drift placeres på Herningsholm. Fællesmodellen indebærer således ikke en udlicitering og etablering af driftsoverenskomst, men en mellemløsning, hvor kommunen er juridisk ansvarlig, hvor eleverne får deres daglige gang på en erhvervsskole og hvor mulighederne for tættere samarbejde mellem kommunal 10. klasse og erhvervsskole forbedres. Med inspiration fra hvordan man gør i Vejle Kommune og deres samarbejde med Syddansk Erhvervsskole (SDE), kan en konkret Fællesmodel i Herning etableres ved at lade al den daglige undervisning foregår på Herningsholm. Lærerne fra Sønderager vil varetage undervisningen 50% af tiden, mens lærerne på Herningsholm varetager de øvrige 50%. De 6 ugers obligatorisk brobygning vil afhængigt af elevernes valg af linje foregå på Social og Sundhedsskolen Herning og Agroskolen Hammerum. Tabel 7 Overblik over Fællesmodellen Elever i almen 10. klasse 10. KLASSE PÅ SØNDERAGERSKOLEN HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE Analyse af 10. klasse 20

90 Elever på eud10 Administrativt ansvar Pædagogisk ansvar Fordele ved Fællesmodellen Fra kommunens perspektiv I Fællesmodellen er der ikke behov for at udarbejde ny driftsoverenskomst. Det administrative ansvar fastholdes hos kommunen, som har tilsyn med skolen via en årlig kvalitetsrapport, som tilfældet er med de øvrige skoler i kommunen. Det politiske formål med eud10 er at målrette de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Fordelen ved Fællesmodellen er modsat Étcentermodellen at elever på eud10 får et fast tilhørsforhold til erhvervsskolen. Ved at fastholde det administrative ansvar, men lade eleverne have sin daglige gang på en erhvervsskole, opfyldes i højere grad den oprindelige målsætning om, at eud10 skal forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene. Fællesmodellen har dermed primært indflydelse på de bogligt svagere elever. Ambitionen med eud10 er at tilrettelægge den, så eleverne løftes i særligt dansk og matematik i en sådan grad, at de gøres uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. Ved at placere undervisningen på Herningsholm, SOSU og Agroskolen, vil der være nemmere adgang til at sammentænke de obligatoriske fag som dansk, engelsk og matematik i de fire linjer: Omsorg, Sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Fra elevernes perspektiv Eleverne vil opleve et sammenhængende forløb, hvor dagligdagen foregår på Herningsholm. Det giver oplevelsen af en tryg og velkendt dagligdag som en af eleverne udtrykte det. Samtidig forbereder Fællesmodellen gennem den daglige gang på en erhvervsskole eleverne til erhvervsuddannelserne, hvilket er et af formålene med eud10. Eud10 kan blive identitetsskabende i forhold til erhvervsuddannelsesmiljøet og dermed skabe udgangspunkt for bedre muligheder for efterfølgende at fastholde eleverne på en erhvervsuddannelse. Ydermere rummer en placering på Herningsholm gode faciliteter, som kan medvirke til at gøre undervisningen praksisorienteret også for den obligatoriske del af 10. klassetilbuddet Ulemper ved Fællesmodellen Fra kommunens perspektiv Analyse af 10. klasse 21

91 Det står klart, at man ved udlicitering af eud10 til erhvervsskolen og fastholdelse af øvrige 10. klasseelever på Sønderager vil stå overfor en økonomisk udfordring i relation til dobbelte administrative udgifter på tilbuddet. Både Sønderager og Herningsholm vil skulle afsætte tid og ressourcer til styregruppemøder, undervisningsteams og koordination ift. den daglige ledelse. Samme problematik kan nævnes i forhold til afklaringen af ansvaret for eud10-eleverne. Det er afgørende, at der hurtigt skabes et tydeligt samarbejde mellem Sønderager og Herningsholm hvad angår både det juridiske og det pædagogiske ansvar, således der er klarhed over hvem som har ansvar for elevfravær, skole-hjem kontakt, vikardækning, instruktionsbeføjelser overfor eleverne, karakterudskrivning osv. En anden udfordring er en størrelsesproblematik, fordi 10. klasse ikke vil få en betydelig tyngde på Herningsholm. Det medfører en risiko for, at der vil blive tildelt resttimer og restlokaler til tilbuddet, hvilket ikke udgør et ordentligt grundlag for eleverne på eud10. Endelig er der ifølge vicedirektør på Syddansk Erhvervsskole Erland Boelskifte den ulempe ved at fastholde den ordinære 10. klasse på Sønderager og eud10 linjen på Herningsholm, at der risikerer at opstå konkurrence mellem enhederne. Det er uundgåeligt, at der kan opstå en ufrugtbar konkurrence når man har to steder, som kæmper om nogle af de samme elever, som han udtrykker det. Fra elevernes perspektiv Ved ikke at have en dagligdag sammen med de øvrige 10. klasseelever er en af usikkerhederne ved Fællesmodellen, at den lave kritiske masse af elever risikerer at have negativ indflydelse på det sociale fællesskab, som kan påvirke frafaldsprocenten negativt. Dermed bliver det endnu vigtigere for eleverne i eud10-klassen, at de bliver integreret på Herningsholm og med de øvrige elever Økonomi Fællesmodellen bygger på, at 50% af undervisningen - dvs. 20 undervisningsuger varetages af Sønderager og de sidste 50% - heraf 6 ugers brobygning, varetages af konsortiet. De 6 ugers brobygning finansieres af staten med en takst pr. uge pr. elev. Det betyder, at Herning Kommune skal betale Herningsholm for varetagelse af 14 ugers undervisning per skoleår + husleje, og Sønderager for de resterende 20 ugers undervisning. De tre erhvervsskolers årstakst per elev er fortsat ukendt, men med kun 14 ugers undervisning, er den store usikkerhed som ved Ét-centermodellen, antallet af årselever som søger optagelse. Samlet set må det forventes, at modellen bliver lidt dyrere per elev end Étcentermodellen, fordi der vil være et større administrativt arbejde i samarbejdet mellem konsortiet og Sønderager. Merprisen per elev kan stige yderligere, hvis der kommer markant færre elever på eud10 end forventet. 5.3 Campusmodellen I Campusmodellen står et konsortium af de tre erhvervsuddannelser Herningsholm, SO- SU Herning og Agroskolen Hammerum for det samlede 10. klassetilbud på vegne af Herning Kommune. Herning Kommune indgår en driftsaftale med konsortiet (fremover be- Analyse af 10. klasse 22

92 tegnet Herningsholm) om både 10. klassecenteret og eud10 opgaven. Til den opgave ansættes en leder på Herningsholm, som aktivitetsmæssigt og juridisk står til ansvar for kommunen. Campusmodellen rummer 10. klasser med og uden toning mod specifikke ungdomsuddannelser, klasser og en eud10-linje. Den har dermed indflydelse på både de bogligt stærke og de bogligt svage elevers valg eller fravalg af 10. klasse. Tabel 8 Overblik over Campusmodellen Elever i almen 10. klasse Elever på EUD10 Administrativt ansvar Pædagogisk ansvar 10. KLASSE PÅ SØNDERAGERSKOLEN HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE Fordele ved campusmodellen Fra kommunens perspektiv Campusmodellen rummer både en række administrative fordele ved at hele 10. klassetilbuddet ligger samlet og en række erhvervsmæssige hensigtsmæssigheder, qua en model, som vil skabe aktive valg, der kvalificerer de unge til deres videre uddannelsesvalg og -forløb. Industrien som karrierevej Ved at placere 10. klasse på Herningsholm, kan man styrke Herning Kommunes udtalte ambition om, at: En større del af vores unge mennesker vælger erhvervsuddannelserne og industrien som både uddannelses- og karrierevej. Erfaringerne fra Learnmark 11 i Horsens viser, at udliciteringen af 10. klasse til Learnmark har haft en positiv afsmitning på antallet af ansøgninger fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne. Eud på Learnmark oplevede således en stigning på 5 % fra Ifølge uddannelsesdirektør i Horsens Kommune Kjeld Kristiansen skyldes det, at eleverne allerede i 10. klasse stifter bekendtskab med et andet uddannelsesmiljø end folkeskolen og at de får øjnene op for, at erhvervsskolen er bedre end sit rygte. På den måde fungerer 10. klasse som et rekrutteringsgrundlag, der kan afhjælpe problematikken med de faldende ansøgningstal til erhvervsskolerne. I Herning Kommune er det 86,1% af en ungdomsårgang som tilmelder sig ungdomsuddannelse efter grundskolen. Med regeringens 95%-målsætning og udtalte ambition om at 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse snarere end fortsættelse af folkeskolen, kan Campusmodellen kan være med til at forberede eleverne på en ungdomsuddannelse. 11 Ved årsskiftet 2011 fik Horsens en ny stor erhvervsskole i Learnmark Horsens, da teknisk skole, handelsskolen, HTX og AMU fusionerede. Learnmark varetager desuden 10. klasse for Horsens Kommune, det som hedder Step 10 Analyse af 10. klasse 23

93 Elever har forskellige forudsætninger for at lære. Ved at skabe et 10-klassetilbud, som inkluderer erhvervsskolerne, kan de, som ellers ikke ser en erhvervsuddannelse som en mulighed, i kraft af samtænkningen med de mere håndværksorienterede fag, måske få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Et samlet konsortium Ved at placere både eud10 og alm. 10. klasse som en del af administrationen på Herningsholm, opnås en række administrative stordriftsfordele. 10. klasse og eud10-holdene vil indgå i en administration, som i forvejen rummer 32 forskellige uddannelser og 400 ansatte. Både Herningsholm, SOSU-Herning og Agroskolen Hammerum har ved flere lejligheder udtrykt interesse for Campusmodellen og samtidig bekræftet, at Campus-modellen vil blive etableret i et samarbejde mellem de tre skoler. Hovedsædet vil være på Herningsholm, mens det vil være muligt for eleverne at have de forskellige linjefag på de to øvrige skoler. Fordelen ved den model er, at det vil være muligt at bygge undervisningen op omkring fælles projekter, og at den samlede masse af elever ville gøre det muligt, at etablere flere forskellige 10. klasses retninger, således man både har en bred 10. klasselinje og nogle linjer målrettet forskellige typer af ungdomsuddannelser. Det kunne være som i Horsens, hvor Step-10 har samarbejde både med de ungdomsuddannelser, som er en del af Learnmark (HHX, HTX), og med andre ungdomsuddannelser i kommunen, fx Horsens Statsskole som udbyder STX og HF. Således udnyttes ikke blot snitfladerne mellem erhvervsuddannelserne og 10.klasse, men også mellem 10. klasse og de øvrige ungdomsuddannelser på campus og i kommunen. Fra elevernes perspektiv Afklaring Gennem fokusgruppeinterviewet med eleverne fra Sønderager blev det italesat, at en udlicitering til erhvervsskolen ville være gavnligt for den gruppe af unge, som planlægger at tage en erhvervsuddannelse (de bogligt svagere), men fra elevernes synspunkt var det ikke tilsvarende meningsfuldt for unge i 10. klasse med sigte på STX, HF eller HHX (de bogligt stærkere). En pointe som rektor på Horsens Gymnasium Jens Skov også præsenterede. Ved at blive introduceret til erhvervsuddannelser kan man fange unge, som ikke gider skolen, men som har evnerne. Dog var der enighed i elevgruppen om, at en dagligdag på Herningsholm kan give alle elever kendskab til de forskellige muligheder. Eleverne pointerede endvidere, at det var væsentligt, at der var mulighed for at vælge retningsfag målrettet elevens ungdomsuddannelsesønske. Endelig var eleverne også enige om, at en udlicitering enten kunne afeller bekræfte rigtigheden af den enkeltes uddannelsesvalg: Jeg var i tvivl, men jeg kom derud (på Herningsholm, red.) og så blev jeg sikker. Der blev jeg bekræftet i, at det skulle jeg ikke. Fastholdelse i uddannelsesmiljø Som skitseret i Fællesmodellen, kan et nyt uddannelsesmiljø være motiverende for de bogligt svagere unge. Ved at introducere de unge til et nyt læringsmiljø, kan det være med til bedre at fastholde dem i uddannelsessystemet og give dem et endnu bedre afsæt i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På Learnmark i Horsens har de oplevet, at frafaldet i 10. klasse er blevet mindre, fordi eleverne føler sig som en del af noget Analyse af 10. klasse 24

94 større. Ifølge afdelingschef Carsten Jacobsen bl.a. fordi: De føler sig som en del af noget større frem for at være isoleret i et 10. klassecenter. ( ) Når vi har andre uddannelser i huset, så er der en masse rollemodeller som de unge 10. klasser kan spejle sig i Ulemper ved campusmodellen Fra kommunens perspektiv Personalet på Sønderagerskolen Det står klart, at der er nogle større administrative beslutninger som skal træffes, såfremt Campusmodellen skal gennemføres. Foruden gennemførslen af en egentlig udbudsproces, skal det besluttes, hvad der skal ske med personalet på Sønderager, hvis 10. klassecenteret flyttes til Herningsholm. Byrådene i Billund, Ringkøbing-Skjern og Horsens har stået overfor en lignende problematik. I Billund betingede Syddansk Erhvervsskole, som overtog driften af 10. klasse, sig, at de selv ville ansætte det personale, som de havde behov for. En del af personalet fra det tidligere 10. klassecenter blev ansat på SDE, mens de resterende blev placeret på kommunens øvrige skoler. I Ringkøbing-Skjern Kommune blev der via en overenskomst om overførsel af undervisning i 10. klasse lavet en virksomhedsoverdragelse af undervisningsopgaven i 10. klasse til Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Den indebar bl.a., at de lærere, som ønskede det, blev virksomhedsoverdraget til UCRS. Overdragelsen gjaldt ikke TAP-personale. En lignende model blev benyttet i Horsens Kommune, hvor Learnmark-Horsens i 2011 overtog driften af 10. klasse. Derudover vil en udlicitering for Sønderager medføre et splittet arbejdsmiljø og volumen. På Sønderager skal konstruktionen for Centerafdelingen og Talentklasserne gentænkes, idet 10. klasse i nogen grad er tænkt ind i en sammenhæng for at udnytte medarbejderressourcer. Fortsat 10. klasse på folkeskole En anden ulempe ved Campusmodellen er, at kommunerne er forpligtet til jf. folkeskoleloven 20, stk. 1., at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne. Kommunerne har her den mulighed, at de kan henvise eleverne til et 10. klasse-tilbud i en anden kommune. Konkret betyder det, at Herning Kommune skal indgå en samarbejdsaftale med Holstebro og/eller Ikast-Brande Kommune, om at sende elever til deres kommunale 10. klasse med den KL-fastsatte elevtakst. Det har man gjort i Horsens, hvor der er indgået aftale med Hedensted Kommune om deres 10. klasse på Tørring Skole og Juelsminde Skole. Skæv vejledning En overvejelser man gjorde sig i Aalborg Kommune, da man skulle lægge sig fast på en model, var risikoen for skæv vejledning. En af formålsparagrafferne med 10. klasse er, at eleven skal afklares omkring valg af uddannelse. Ved at flytte 10. klasse til en erhvervsskole kan der være en iboende risiko for, at uddannelsesinstitutionen vil fokusere sin uddannelsesvejledning af eleverne mod egen uddannelsesinstitution. Ifølge rektor på Horsens Statsskole Flemming Steen Jensen og rektor på Horsens Gymnasium Jens Skov har de ikke oplevet et fald i ansøgningen af elever fra 10. klasse efter 12 Bedre 10. klasse på erhvervssole, Ritzau, 18. januar 2012 Analyse af 10. klasse 25

95 udflytningen af 10. klasse i Horsens til Learnmark. Dog har de heller ikke oplevet den stigning man kunne forvente, set i forhold til, at elevtallet på Step 10 ifølge uddannelsesdirektør i Horsens Kjeld Kristiansen er steget markant, bl.a. fordi de har formået at trække elever til fra Hedensted Kommune. Selvom hverken Statsskolen i Horsens eller Horsens Gymnasium umiddelbart oplever et numerisk fald i ansøgningen fra Step 10, tegner der sig et billede af, at ansøgningen til de uddannelser som ligger i sammenhæng med Learnmark, oplever en klar stigning i elevsøgningen (HHX/HTX og EUD), mens de som ligger udenfor campus (STX/HF), har et tydeligt fald. Tabel 9 Søgemønster for elever på Step 10, Learnmark Horsens Ungdomsuddannelse/år 2012/ /2014 EUD 33,7% 34,5% HF/STX 36,6% 30,5% HHX/HTX 19,3% 21,8% Andet 10,4% 12,3% Uddannelsesleder på Step 10 Morten Hougaards forklaring på tallene og på hvorfor gymnasierne ikke har oplevet et fald er, at det tætte samarbejde med både erhvervsuddannelser og gymnasier medfører, at andelen som vurderes ikke-uddannelsesparate er faldende. Step 10 er med Morten Hougaards ord: blevet benhårde i forhold til, at de elever, vi vurderer ikke kan blive klar til at gennemføre et gymnasialt forløb, sørger vi for, får et indgående kendskab til erhvervsuddannelserne, så de som minimum har et kvalificeret bud på en 2. prioritet. Samtidig har vi en relativ stor andel af elever, som kommer til os fra andre kommuner og også fra udkantsbyerne i Horsens Kommune især Hedensted kommune får vi mange elever fra. På den måde tror jeg, at vi har været med til at flere fra oplandet har rettet deres søgning mod Horsens, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Konklusionen er, at der er en iboende risiko for et asymmetrisk søgemønster mod ungdomsuddannelser, som ligger under samme tag som 10. klassecenteret. Konsekvensen for de øvrige ungdomsuddannelser begrænses dog, hvis det samlede antal elever i 10. klasse øges. Fra elevernes perspektiv Det trygge miljø Det trygge miljø i relation til folkeskolen er noget af det eleverne lægger megen vægt på. Volumen på Herningsholm kan medvirke til, at det for nogle elever vil virke stort og voldsomt. Disse elever kan blive skræmt af, at 10. klasse ligger på erhvervsskolen. Flere af de interviewede elever understreger, at en af fordelene ved Sønderager er, at det har en overskuelig størrelse, som gør, at man kan møde mange nye mennesker i et trygt miljø. Trivsel i hverdagen bliver i denne henseende en læringsfremmende faktor for både de bogligt stærke og svage elever. Analyse af 10. klasse 26

96 Denne tilgang understreges af CEFU s undersøgelse 13 som viser, at unge som ønsker et andeledes skoleår tager på efterskole. Kun 9% af de unge har valgt at gå i folkeskolens 10. klasse, fordi de ønsker at have et anderledes skoleår. Figur 2 Årsager til valg af 10. klasse En af eleverne fra Sønderager beskriver det således: Det kan måske godt skræmme nogen, hvis man er blevet mobbet eller noget, og der er så mange mennesker, som man ikke kender. Så kan det være at man ikke tør snakke med dem, og så holder man sig med de få man kender. Den sociale tryghed, som ligger i at have sin dagligdag på en mindre institution, er således et væsentligt fokuspunkt for eleverne. Skæv vejledning Som bemærket ovenfor er der en risiko for, at elever som går på 10. klasse på et campus, i højere grad vejledes til at fortsætte den videregående uddannelse på en ungdomsuddannelse, som er en del af den samlede institution. Det er en risiko, som i Campusmodellen overvejende vil ramme de bogligt stærke, da det ofte er dem, som ville stå med valget mellem alment gymnasium og HF eller en HHX eller HTX Økonomi Økonomisk er det usikkert at sige noget entydigt om omkostningerne ved Campusmodellen. Herningsholm har på vegne af sig selv, SOSU-skolen og Agroskolen tilkendegivet, at de under de rette forudsætninger vil være interesserede i at overtage driften af 10.klasse. Erhvervsskolerne har dog i første omgang overvejende interesse i driften af eud10. Uddannelses- og vejledningschef Nils Hedegaard: Vi finder det interessant og det kan give god mening at etablere 10 klassetilbud på en erhvervsskole. Men før vi kan udarbejde en model og give et tilbud forudsætter det naturligvis, at kommunen gennemfører en udbudsforretning og heri en nærmere beskrivelse af opgaveløsningen. Det, som det er muligt at sige noget om, er erfaringerne fra henholdsvis Billund, Ringkøbing-Skjern og Horsens Kommune. 13 Unge ét år efter niende klasse; 2006; s34 Analyse af 10. klasse 27

97 Hvis man betragter Billund Kommune, skriver læringschef i Billund Kommune - uden at komme nærmere ind på konkrete beløb - i et svar på en Jeg tror, at prisen pr. elev er lidt dyrere på SDE end udgiften pr. elev i vores tidligere kommunale 10. klasse. I Ringkøbing-Skjern Kommune blev det politisk besluttet at lave en besparelse på 1 mio. kroner, inden man lavede udbuddet på drift af 10. klasse. Derfor er prisen per elev på kr på UCRS markant mindre end den pris kommunen betalte Ringkøbing Skole og Ungdomsskolen inden udliciteringen 14 og altså markant mindre end udgiften per elev i Herning Kommune i dag. Samlet set var tilbudsprisen for drift af 10. klasse dog den samme for Ringkøbing-Skjern Kommune, hvad enten det var Ringkøbing Skole og Ungdomsskole eller det var UCRS som stod for driften. I Horsens Kommune har kommunen oplevet en markant besparelse på driften efter udlicitering til Learnmark Horsens. Helt konkret har kommunen opnået en besparelse på ca. kr per elev. Her er prisen således gået fra kr. pr. elev til pr. elev. 14 Ringkøbing Skole og Ungdomsskolen bød også på drift af 10. klasse og tilbød ifølge seniorkonsulent fra UCRS samme elevpris som UCRS. Analyse af 10. klasse 28

98 6 Anbefalinger I nedenstående Tabel 10 er opsummeret fordele og ulemper for kommunen og eleverne, samt en vurdering af de økonomiske konsekvenser af modellerne. Tabel 10 Oversigt over fordele, ulemper og økonomi ved de tre modeller for fremtidens 10. klasse Målgruppe Herning Kommune Elever Økonomi Model Bogligt svage Bogligt stærke Ét-centermodel Fordele Hurtig implementering Kendt institution Trygge rammer Status quo Ulemper Uklart ansvar Uudnyttet potentiale Opbrudt skoleår Fællesmodel Fordele Klart ansvar Potentiale for erhvervslinjer Sammenhængende Identitet til erhvervsudd.miljø Praksisorienteret undervisning Større udgifter Ulemper Ekstra administration Lavprioritet ved lav kritisk masse Konkurrence mellem eud10 og alm. 10.kl. Få elever og mindre socialt fællesskab Campusmodel Fordele Styrke Industrien som Karrierevej Et samlet konsortium Flere uddannelsesparate Bedre afklaring Fastholdelse i uddannelsesmiljø Potentiale for besparelse Ulemper Personalet på Sønderagerskolen Synergien med TAK og Centerklasserne Tilbyde 10. klasse på folkeskole i anden kommune Skæv vejledning Stort miljø Skæv vejledning Som det fremgår af tabellen er der fordele og ulemper ved alle tre modeller. Den største forskel er mellem Ét-centermodellen/Fællesmodellen på den ene side og Campusmodellen på den anden side. Hvor de førstnævnte kun berører eud10-linjen, inkluderer den sidstnævnte også den almindelige 10. klasse. Analyse af 10. klasse 29

99 I forhold til det politiske opdrag som nærværende analyse læner sig op af, berører Étcentermodellen og Fællesmodellen primært de bogligt svage elever. Ét-centermodellen er en udbygning af den allerede kendte model med de fordele og ulemper, som måtte være her (trygge rammer, men en fragmenteret løsning). Fællesmodellen indeholder et mere sammenhængende forløb tæt på erhvervsuddannelserne, men samtidig med en utryghed ved en stor skole kombineret med risiko for lav kritisk elevmasse som de primære ulemper. Endelig er der Campusmodellen, som skiller sig ud fra de to andre ved at inddrage den almindelige 10. klasse, med muligheder for fastholdelse og afklaring af særligt de bogligt svage elever, men samtidig med risiko for en skæv vejledning, som kan påvirke de bogligt stærke elever negativt. Opsummering Overordnet står Herning Kommune med valget mellem en 10. klasse som den fungerer i dag og hvor trivslen hos eleverne er høj 15, overfor en 10. klasse, hvor der er en række faktorer, som på den korte bane kan skubbe til trygheden og trivslen, men hvor samarbejdet og elevernes mulighed for en glidende overgang til en erhvervsskole på sigt er ideelle. Med det som overligger, er der naturligvis en lang række ubekendte forhold i beslutningen, som kan belyses ved at arbejde videre i konkretiseringen af modellerne, ligesom der er en række usikkerheder, som man først kan få svar på over tid. Ubekendte En af de ubekendte faktorer er økonomi. Herningholm har givet udtryk for, at før de kan udarbejde en model og et tilbud forudsætter, at kommunen gennemfører en udbudsforretning. Der er nogle ting som indikerer, bl.a. på baggrund af erfaringer fra Ringkøbing- Skjern og Horsens, at der kan være en besparelse for kommunen i Campusmodellen, men derudover er det ikke muligt i nærværende analyse at komme det tættere. En anden ubekendt faktor drejer sig om selve Skolen på Sønderager. Flytter 10. klasse til Herningsholm, skal man tage stilling til TAK-klasserne og Centerklasserne. De synergier, der er i at have de tre elevgrupper sammen, forsvinder og det skal overvejes, om TAK og Centerklasserne fortsat skal være på Sønderager eller om der er andre aktiviteter, som med fordel kan flytte ind i stedet for 10. klasse. Endelig skal man opmærksom på personalesituationen ved en flytning af 10. klasse. Afhængig af aftalens karakter med Herningsholm skal man omplacere personalet eller indgå ny overenskomst med dem, således de bliver en del af det nye 10. klassecenter. Usikkerheder De fleste af usikkerhederne drejer sig om tryghed og uddannelsesmiljø. Forskningen viser, at unge ikke vælger en kommunal 10. klasse for at prøve noget nyt, men derimod for at fortsætte i trygge rammer. Derfra kan ikke sluttes, at et 10. klassecenter på Herningsholm ikke kan skabe de rette rammer og tryghed omkring eleverne. Det kan de formentlig godt. I dag er det er 10. klassecenter på Sønderager som har skabt de trygge rammer for eleverne. Om det også kan skabes på Herningsholm og hvor lang tid der vil gå, før kvali- 15 Kvalitetsrapport Analyse af 10. klasse 30

100 tetsrapporterne dokumenterer, at den er skabt, er en usikkerhed, som man skal have med i overvejelse af model. Det politiske opdrag for analysen lød: En analyse af fordele og ulemper ved at udlicitere undervisningen af Herning Kommunes 10. klasser til erhvervsskolerne. Analysen skal blandt andet klarlægge, hvilke elever der vil drage fordel af en sådan udlicitering. Og hvilke elever, der i så fald vil vælge 10. klasse fra. For at besvare det sidste først, er der ikke umiddelbart nogen elever, som vil vælge 10. klasse fra, hvis det lå på en erhvervsskole. Det er der intet som tyder på, i forhold til de erfaringer andre kommuner, som har gennemført noget lignende, har gjort sig. Derimod er der en række fordele og ulemper for både eleverne og for Herning Kommune ved en udlicitering. Det har analysen på en objektiv måde forsøgt at belyse i hver af de tre modeller. På baggrund af en omfattende analyse med både faglitteratur, forskningsresultater samt interview med en lang række både interne og eksterne aktører vil det være Pluss Leaderships anbefaling, at man i Herning Kommune tager et skridt af gangen og arbejder videre med Fællesmodellen. Det betyder, at der arbejdes for at udvide samarbejdet mellem Herningsholm og Sønderager til mere end brobygningsforløbene. Med tydelige formuleringer omkring juridisk og pædagogisk elevansvar som afsæt, indeholder Fællesmodellen flere af fordelene som også ligger i den mere vidtgående Campus-model. På sigt kan man gå videre med processen og lave en egentlig udbudsforretning og deri undersøge mulighederne og rammer for Campusmodellen. Det vil kunne afklare nogle af de usikkerhedsfaktorer som ligger i Campus-modellen, bl.a. omkring de økonomiske rammer. Målet er at integrere eud10 og 10. klasse med ungdomsuddannelserne, og dermed skabe de bedst mulige rammer for eleverne med både de socialpædagogiske indsatser og en styrkelse af Industrien som Karrierevej for øje. I den situation Herning står i i dag, anbefales det, at øge samarbejdet mellem erhvervsskole og 10. klasse ved at arbejde videre med Fællesmodellen. Analyse af 10. klasse 31

101 Bilag: 2.3. Sagsfremstilling fra Aalborg Kommune - Organisering af 10. klasse Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

102 Skoleudvalget Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes i høring. Beslutning: Godkendt. Tina French Nielsen, Hans Thorup, Jan Nymark Thaysen og Jørgen Hein ønsker at sende følgende i høring: "En fremtidig organisering af Aalborg Kommunes 10. klasses tilbud på to fysiske placeringer. Et 10.klassestilbud placeret på samme adresse som en af erhvervsuddannelserne, og et 10.klassestilbud placeret på en af Aalborg Kommunes folkeskoler. Skoleforvaltningen skal i høringsperioden undersøge fysiske muligheder og udfordringer i ovenstående model". Per Clausen, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen stemte imod at sende, den i referatet beskreven model, i høring. Per Clausen, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen ville fortrække at sende model 1 i høring eller alternativt begge modeller. Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7

103 Skoleudvalget Sagsbeskrivelse Der har siden starten af november 2014 været nedsat en analysegruppe, der udover at implementere den nye EUD10 har haft til opgave at analysere muligheder og begrænsninger i to modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse. Analysegruppens arbejde er tilendebragt, og Skoleudvalget skal nu tage stilling til, hvilken model der skal arbejdes videre med, således at den konkrete implementering kan igangsættes. Et nyt 10. klassetilbud skal igangsættes til skolestart De to modeller Model 1 Der arbejdes hen imod en fremtidig organisering, hvor Aalborg Kommune har et samlet 10. klassecenter, som gennem et formelt samarbejde med ungdomsuddannelserne sikrer, at dele af undervisningen foregår i deres læringsmiljøer, således at det samlede 10. klasses forløb styrker de unge fagligt, socialt og personligt med henblik på deres fremtidige ungdomsuddannelsesvalg. Udspecificering af modellen Der arbejdes på én fysisk placering ét center Aalborg Kommune er driftsherre og har det ledelsesmæssige ansvar Formelt samarbejde skriftligt nedfældet med ungdomsuddannelserne. En del af undervisningen skal foregå fysisk på ungdomsuddannelserne Model 2 Der arbejdes hen imod en fremtidig organisering, hvor 10. klasse ledelsesmæssigt er forankret på en erhvervsuddannelse med et samlet ungemiljø i en fælles fysisk ramme. Derudover etableres i folkeskoleregi et 10. klasse-tilbud, der har særlig fokus på de elever, der har brug for en særlig håndholdt overgang til en ungdomsuddannelse. Udspecificering af modellen En af erhvervsuddannelserne udbyder 10. klasse eller alle ungdomsuddannelserne går sammen om at udbyde et fælles 10. klassetilbud Det forventes, at tilbuddet kan foregå i en fælles fysisk ramme sammen med erhvervsuddannelsens/ungdomsuddannelsens øvrige elever (eller dele af eleverne) Erhvervsuddannelser/ungdomsuddannelser er driftsherre af 10. klasse der skal laves overenskomst/kontrakt med Aalborg Kommune med udspecificering af elevpris, forventning til fagligt indhold, aktiviteter osv. Aalborg Kommune skal derudover have et 10. klassetilbud dette tilbud skal være målrettet elever, der har særlige behov. I begge modeller er der lagt op til, at der skal være et fælles 10. klassetilbud. I forhold til model 2 er det ønskeligt, at erhvervsuddannelserne går sammen og laver et fælles tilbud; og meget gerne et tilbud hvor også gymnasierne indgår. Fordele og ulemper ved de to modeller I forbindelse med analysegruppens arbejde er der gennemført individuelle interview med hver af analysegruppens medlemmer. Det vil sige repræsentanter fra de nuværende 10. klassecentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Tech College, Aalborg Handelsskole, SOSU Nord og Aalborghus Gymnasium. I interviewene har deltagerne forholdt sig til, hvad der taler for og imod de to modeller ud fra forskellige parametre. Spørgsmålene har naturligvis hypotetisk karakter, fordi ingen af modellerne har været afprøvet tidligere i Aalborg Kommune. Der er derfor tale om nogle formodninger, som analysegruppens deltagere har om de to modeller og ikke nødvendigvis fakta. I nedenstående tabel er gengivet enkelte af de udsagn, der er nævnt i interviewene. Svarene på samtlige spørgsmål fremgår i bilag 1: Skoleudvalget Møde den kl Side 2 af 7

104 Skoleudvalget Hvad taler for model 1? Hvad taler for model 2? Hvordan sikres bedst mulig overgang til ungdomsuddannelse? Den bedst mulige overgang skabes ved gennem året at stifte bekendtskab med de forskellige ungdomsuddannelser, finde ud af hvilke krav der stilles og få hjælp til at opfylde disse krav. Det gøres bedst med brobygning, introkurser og praktik. Den erhvervsuddannelse der udbyder 10. klasse vil få en stor andel af 10. klasseeleverne. Dette kan føre til omvalg/frafald Modellen vil kunne sikre mest objektivt uddannelsesvalg baseret på erhvervsønsker i stedet for studiemiljøønsker Omgangstone og adfærd er anderledes på en erhvervsuddannelse end i de nuværende 10. klassecentre. Eleverne vil møde andre elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse i stedet for elever i grundskolen. Det bliver i højere grad starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på grundskolen. Modellen giver mulighed for at bygge noget nyt op, som er mere målrettet mod erhvervsuddannelserne. Større social og kulturel integration i ungdomsuddannelsesmiljøet, som derved kan lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Hvordan opnås målsætningen om, at 30% af en ungdomsårgang skal gennemføre en erhvervsuddannelse? Den nuværende model med 10. klasse gør, at over 30% af eleverne i dag i 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse Eleverne vil blive bekendt med miljøet på erhvervsuddannelserne og dermed have bedre mulighed for at tage stilling og vælge erhvervsuddannelsen. Hvordan bliver eleverne en del af et ungemiljø? Det at man kun bevæger sig rundt mellem elever på ens egen alder skaber et godt udgangspunkt for et attraktivt ungemiljø. Det skaber tryghed i stedet for at skulle bevæge sig rundt mellem personer der er meget ældre, og som faggruppe ikke er umiddelbar identificerbar. Elever i 10. klasse har brug for tryghed, og samtidig også en kontakt/klasselærer der tager hånd om dem. Et ungemiljø med unge fra hele kommunen. Mulighed for aktiviteter, arrangementer på tværs af de forskellige typer af 10. klasse. Knap så modne elever vil være mest trygge i denne model. Hvordan sikres mest effektiv styring/ledelse af 10. klasse? De unge vil blive integreret i et ungdomsuddannelsesmiljø. De vil få rollemodeller fra studiemiljøet, og vil indgå i fagkulturen fagkulturen vil øge elevernes motivation. Mulighed for både holdfællesskaber og sociale ungemiljøer bl.a. eventfora, fælles studieopstart. At samle alle 10. klasser på den samme matrikel giver god mulighed for en effektiv styring og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Tilbuddet kan ensrettes, således at man får det samme tilbud. Tæt tilknytning til forvaltning. Kommunens udgift til ledelse/styring/kontrol er til at overskue. Det bliver ikke nødvendigt at etablere en kontrol af, om kontrakthaver opfylder kontrakten til fulde. Kritik vil være lettere at behandle. Hvem har ansvaret, hvis der ikke er tilfredshed med kontrakthaver? Muligvis enklere at håndtere uforudsete udfordringer ift. elevtal, elevprofiler, flytning mellem tilbud Kommer en udlicitering til at lønne flere, som ikke bidrager med noget fx til kontraktvedligehold, tilsyn, osv.? Der er mulighed for stordriftsfordele og synergieffekter, idet lærere kan undervise både på f.eks. et grundforløb og i 10. klasse. Ligeledes mulighed for ledelsesmæssige stordriftsfordele Ved at udlicitere opgaven tvinges kommunen til at sætte nogle standarder og nogle mål. Økonomi kan forudsiges. Sygdom og andre problemer er ikke kommunens udfordring. Det er ikke kommunens opgave at finde og betale for egnede lokaler. Klare aftaler om elevpriser og gennemførelsesprocenter gør det lettere for forvaltningen at lægge budget. Skoleudvalget Møde den kl Side 3 af 7

105 Skoleudvalget Nøgletal vedr. 10. klasse Opgørelse af 10. klasse elever pr. 5. september i perioden 2010/ /2015 Skoler Antal elever i 2010/2011 Antal elever i 2011/2012 Antal elever i 2012/2013 Antal elever i 2013/2014 Antal elever i 2014/2015 Antal elever 2015/2016 Folkeskoler (heraf 83 eud10) Privat- og friskoler Oplysning ikke tilgængelig Efterskoler Oplysning ikke tilgængelig I det eksisterende 10. klassetilbud i Aalborg Kommune er udgiften pr. elev beregnet til kr. Udgiften medtager undervisningsudgifter, ledelse, undervisningsmaterialer, bygningsudgifter (vedligeholdelse og rengøring). Særligt om model 1 Organisering Aalborg Kommunes samlede 10. klassetilbud samles på en fysisk lokation (der vil dog fortsat være et 10. klassetilbud i UngAalborg). Derudover skal der udarbejdes konkrete samarbejdsaftaler med erhvervsuddannelser og gymnasierne, således at en del af undervisningstiden kommer til at foregå i deres rammer. Medarbejdere Medarbejderne på Løvvangskolen og Seminarieskolen samles på et 10. klassecenter. Medarbejderne tilbydes at fortsætte i det nye 10. klassetilbud. Alternativt vil de få tilbud om at indgå i skoleforvaltningens overtallighedspulje. Fysiske rammer Der påbegyndes en større bygningsrenovering på Løvvangskolen fra skoleåret 2016/2017. Derfor vil 10. klasse på Løvvangskolen under alle omstændigheder skulle fraflyttes. På Seminarieskolen er der plads til ca. 300 elever. Med det nuværende elevtal i 2015/2016 kan eleverne fysisk rummes på Seminarieskolen. Det kan derfor overvejes at etablere det nye 10. klassetilbud på Seminarieskolen. Dog væsentligt at være opmærksom på, at elevtallet ikke skal stige væsentligt, hvis eleverne skal kunne være på Seminarieskolen. Skoleforvaltningen har forespurgt AaK Bygninger om andre egnede lokaler i nærheden af Aalborg Centrum. Der er ingen ledige lokaler ejet af Aalborg Kommune. Men der er mulighed for at leje lokaler, som kan anvendes til formålet. Dette vil i så fald medføre en anlægsudgift. Økonomi Det nye 10. klassetilbud vil ligesom i dag modtage en fast tildeling pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev vil ikke være væsentligt forskellig fra, hvad det er i dag. Særligt om model 2 Organisering Hvis det besluttes at arbejde videre med model 2, skal der udarbejdes en overenskomst, der beskriver: Kvalitetskrav og indsatsområder Undervisningens omfang antallet af undervisningstimer, hvilke fag skal udbydes Kapacitet og kriterier for optagelse Undervisningen elevplaner, anvendelse af it, evaluering, prøver og standpunktskarakterer, specialpædagogisk bistand, uddannelsesparathedsvurderinger osv. Fravær, orden og tilsyn med elever Befordring af elever Skoleudvalget Møde den kl Side 4 af 7

106 Skoleudvalget Udarbejdelse af årsberetning Aftaler om revision af overenskomst. Aalborg Kommune har fortsat det overordnede ansvar for, at erhvervsskolerne løser opgaven med varetagelse af undervisning i 10. klasse i henhold til Folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Aalborg Kommune vil jf. ovenstående skulle føre tilsyn med undervisning i 10. klasse. Der etableres i en overgangsperiode en egentlig styregruppe for implementeringen af det nye 10. klassetilbud. Medarbejdere Folkeskoleloven stiller krav om, at undervisere i 10. klasse skal være læreruddannet eller have læreruddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Der kan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. De to 10. klassecentre har i dag 22 medarbejdere. For at fastholde den erfaring de nuværende medarbejdere har, vil der blive arbejdet på, at hovedparten af medarbejderne overføres til det nye 10. klassetilbud. Hvis overførsel ikke er muligt, har medarbejderne mulighed for at indgå i Skoleforvaltningens overtallighedspulje. Fysiske rammer Det skal tilstræbes, at 10. klasse udbydes med en fysisk placering på én fysisk lokation altså i samlede rammer, hvor alle erhvervsuddannelser indgår (og meget gerne sammen med gymnasierne). Alternativt kan undervisningen af eleverne i 10. klasse foregå på én adresse ved skolestart. Eleverne kan efter skolestart vælge sig ind på uddannelsesretninger, der ikke nødvendigvis foregår i den fælles ramme. Der er ikke taget stilling til fysisk placering, men der tilstræbes en central beliggenhed i Aalborg Kommune, således at eleverne relativt let kan komme til og fra med bus- og togforbindelser. Økonomi Aalborg Kommune finansierer 10. klasseforløbet med en fast takst. Derudover vil erhvervsskolerne modtage den statslige takst, der gives, når eleverne er i brobygning. Direktører på erhvervsuddannelserne er blevet præsenteret for den nuværende udgift pr. elev. Der er dog ikke taget stilling til, om den nuværende takst også vil være gældende for det nye 10. klassetilbud. Direktørerne har overfor Skoleforvaltningen tilkendegivet, at de er interesseret i at indgå overenskomst omkring et fremtidigt 10. klassetilbud. Tidsplan for det videre arbejde Tid Forum Indhold 7. maj Forvaltningsledelsen Drøftelse af sagsfremstilling 19. maj Forvaltningsledelsen Evt. endelig drøftelse af indstilling (medtages kun ved behov for ændringer) 2. juni Skoleudvalget Behandling af fremtidig organisering af 10. klasse 2.juni 21. august Skolebestyrelser og MED-udvalg Høring 3. september Forvaltningsledelsen 15. september Skoleudvalget Behandling 21. september Magistraten Skoleudvalget Møde den kl Side 5 af 7

107 Skoleudvalget Tid Forum Indhold 28. september Byrådet Endelig godkendelse 28/9 1/ Skoleforvaltningen m.fl. Implementering af nyt 10. klassetilbud. December Skoleudvalget Orientering om status på implementering af nyt 10. klassetilbud Skoleudvalget Møde den kl Side 6 af 7

108 Bilag: Skoleudvalget Bilag - Sammenskrivning af interview vedr 10. klasse.docx Skoleudvalget Møde den kl Side 7 af 7

109 Bilag: 2.4. Trivselsmodel for 10CV Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

110 Trivselsmodel for 10CV TOPI: Der laves trivselsskemaer 2 gange årligt Niveau 1 - Relationel tovholder/kontaktlærer/klasseteam Opgaven er: at fungere som forældrenes og den unges kontaktperson. at følge op på, at konkrete aftaler udføres. i samråd med inklusionsvejleder, at anmode om et møde i kompetencecenteret, hvis der er behov for det. at lave trivselsskemaer på alle unge og mindre indsatser på gult positionerede unge. at anmode om NT-r med inklusionsvejleder ved rød position i TOPI Den unge er i grøn position og i trivsel. Den unge er i gul position, der tages forældrekontakt og det vurderes om den unge skal tilknyttes mentor og på trivselsmøde. Den unge er i rød position, der vurderes om der skal laves indsats på niveau 2 eller 3. Niveau 2 - Kompetencecentermøde og NT-r Kompetencecentrene består fast af psykologen, repræsentant fra Ungeenheden, inklusionsvejleder, mentor- hvis en sådan er tilknyttet, kontaktlærer/relationel tovholder og afdelingsleder. Der afholdes 7 kompetencecentermøder henover skoleåret. Inklusionsvejlederen laver dagsorden til og referat af kompetencecentermøderne. Møderne i kompetencecenteret kan have følgende formål: opfølgning på NT-r at analysere omgivelsernes påvirkning af konkrete unges trivsel at klæde medarbejdere på til at ændre praksis. koordinering af konkrete indsatser. drøftelser af generel karakter, herunder sparring med fokus på egen (eks. lærerens, teamets) praksis. Et møde i kompetencecenteret kan have følgende udfald: Den unge kan navigere i eget liv. Der er stadig behov for en koordineret indsats. Der indkaldes til nye drøftelser i kompetencecenteret (niveau 2). Der sker ikke en positiv udvikling og det vurderes, at der er behov for tværfaglig konsultativ bistand fra andre fagpersoner, herunder Familieafdelingen. Der anmodes om et møde i tværfagligt forum (niveau 3). Er der allerede en sag på den unge, kan der indkaldes til netværksmøde. Det vurderes om der skal laves en underretning til familieafdelingen (niveau 3). 1

111 NT-r narrativ teamrefleksion Klasseteam og inklusionsvejleder deltager. Inklusionsvejlederen indkalder klasseteamet til NT-r på opfordring fra kontaktlærer. Inklusionsvejlederen sikrer, at NT-r fører til aftaler om konkrete handlinger. NT-r har til formål at analysere omgivelsernes påvirkning af konkrete unges trivsel, for derigennem at klæde lærerteamet på til i dagligdagen, at ændre praksis og fastsætte handlinger, så den unge kan navigere i eget liv. Giver NT-r anledning til tværfagligt samarbejde, vurderes det i samarbejde med inklusionsvejlederen om indsatsen skal foregå på niveau 2 eller 3. Vurderes det, at der skal ske en indsats på niveau 3 inddrages afdelingslederen. Forældre inddrages forud og efter NT-r af kontaktlærer. Jeg mener dette skal med, da vi ikke kan arbejde med unge i rød-position uden at inddrage forældre. Niveau 3 - Tværfagligt forum eller netværksmøder Tværfagligt forum består af psykologen, repræsentant fra Ungeenheden, inklusionsvejleder, mentor- hvis en sådan er tilknyttet, UU-vejleder, kontaktlærer/relationel tovholder. Den unge og forældre deltager altid. Afdelingsleder kan deltage efter sagens karakter. Møderne i tværfagligt forum kræver, at det vurderes, at der er brug for konsultativ bistand fra PPR og/eller ungeenheden i forhold til, at ændre på de vilkår, der omgiver den unge, så vedkommende kan navigere i eget liv. Afdelingsleder eller inklusionsvejleder fungerer som mødeleder. Netværksmøder - Repræsentant fra Ungeenheden, inklusionsvejleder, mentor- hvis en sådan er tilknyttet, UU-vejleder, kontaktlærer/relationel tovholder og afdelingsleder. Den unge og forældre deltager altid. Der afholdes netværksmøder, hvis der allerede er en sag i Ungeenheden. Et møde i tværfagligt forum kan have følgende udfald: Der sker en positiv udvikling og de nye handlemuligheder i forhold til at ændre på de vilkår, der omgiver barnet/den unge, betyder at vedkommende igen kan navigere i eget liv. Den koordinerede indsats fortsætter på niveau 1 uden familieafdelingen. Der indkaldes til nye drøftelser i kompetencecenteret (niveau 2). Der er behov for yderligere konsultativ bistand fra familieafdelingen. Der indkaldes til nye drøftelser i det tværfaglige forum (niveau 3). Der laves en underretning til familieafdelingen. Netværksmøderne kan have to formål: at indhente oplysninger i forbindelse med en 50 undersøgelse, sagsbehandler indkalder. at koordinere de indsatser der iværksættes i skolen med de foranstaltninger der iværksættes fra Familieafdelingen; sagsbehandler eller skole indkalder. Et netværksmøde kan have følgende udfald: Den koordinerede indsats fortsætter på niveau 1 uden familieafdelingen. Der indkaldes til nye drøftelser i kompetencecenteret (niveau 2). Der sker en udvikling, der gør at socialrådgiveren indkalder til et nyt netværksmøde. Der sker en udvikling, der gør at skolen i samarbejde med forældrene kontakter socialrådgiveren for at koordinere nye tiltag. Der sker en udvikling i sagen, der gør, at der er behov for at sende en underretning. 2

112 Tiltag uden om trivselsmodellen Befinder den unge sig i en livsomstændighed, der kræver akut handling fra familieafdelingen kontaktes frontteamet direkte og der laves en underretning. Afdelingslederen inddrages. 3

113 Bilag: 2.5. Kvalitetsrapport Viborg Ungdomsskole Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

114

115 Indhold Læsevejledning... 3 Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 9 Deltagelse i ungdomsskolens fritidstilbud Status fokusområde Fokusområde 1: Faglig progression gennem etablering af en særlig 10CV 2.0 didaktik IT Fokusområde 2: Overgange til ungdomsuddannelserne Fokusområde 3: Øget deltagerantal og elevtrivsel i Ungdomsskolens Fritidsafdeling Nye fokusområder Nyt fokusområde 1: Øget deltagerantal (fritid) Nyt fokusområde 2: Demokratiske læringsprocesser (ungdomsklub) Nyt fokusområde 3: Forskolen fastholdelse i uddannelse Nyt fokusområde 4: EGU - uddannelsesmuligheder Nyt fokusområde 5: HU - mødestabilitet Nyt fokusområde 6: 10CV Flip Classroom/læringsaktiviteter Status på nationale mål Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse... 19

116 Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i Mål og midler. Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til, at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for Skolens nye lokale fokusområder for Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål. Baggrund De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i Mål og midler for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober I lovbekendtgørelse nr. 665 af fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022) Kun overgang til ungdomsuddannelser figurerer i Ungdomsskolens kvalitetsrapport.

117 Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

118 Beskrivelse af skolen Viborg Ungdomsskole er en kompleks institution, der bredt set giver unge i alderen år mulighed for at udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer. Viborg Ungdomsskole arbejder på at være et motiverende og tidssvarende læringsmiljø, der gennem fællesskab skaber engagerede unge, som udnytter deres fulde potentiale 10CV - På 10CV arbejder vi på at gøre eleverne klogere, både fagligt, personligt og socialt og afklaret på, hvad de skal efter 10CV. Sideløbende med den faglige udvikling arbejder vi tæt sammen med ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv. På 10CV kan skoleåret målrettes elevernes individuelle behov gennem en høj grad af differentiering og individuelle valg af fag og studieretninger. Alt sammen for at sikre, at eleverne udnytter deres fulde potentiale til at drive det længst muligt i deres ungdomsuddannelse. Brobygningsuddannelsen, BBU - Målgruppen er unge i alderen år med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk. BBU er et sprogtilegnelsestilbud, der sideløbende arbejder med at udvikle flersprogede unges skolemæssige, kulturelle og samfundsmæssige færdigheder, der sætter dem i stand til at påbegynde og gennemføre en erhvervsfaglig eller studieforberedende ungdomsuddannelse og desuden at begå sig i det danske samfund. EGU - Erhvervsgrunduddannelsen er et kommunalt finansieret 2 årigt ungdomsuddannelsestilbud til unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ordinær uddannelse. Indholdet i uddannelsen er bygget op om praktikforløb og kompetencegivende skoleforløb og med EGUvejlederen som tovholder i udarbejdelse af elevplan og gennemførelsen af denne. Forskolen - Forskolen er et tilbud til unge mellem år, der har potentiale til EGU eller anden ungdomsuddannelse. Forskolen er et afklaringstilbud, der arbejder med den unges alsidige udvikling, således de bliver i stand til at påbegynde og gennemføre en erhvervsfaglig el. studieforberedende ungdomsuddannelse. Fritidsafdelingen tilbyder målrettet og vedkommende læring til alle unge fra 7. klasse til 18 år både i fritiden og i skoletiden i form af understøttende undervisning og valgfagstilbud. Fritidsundervisningen tilbyder alsidige læringsforløb i spændende undervisningsmiljøer, og målet er at udvikle de unges faglige, personlige, sociale kompetancer. Ungdomsskolens 15 Ungdomsklubber kendetegnes ved at være et forpligtigende socialt og demokratisk fællesskab, hvor det at kunne fungere godt sammen med andre mennesker på en ansvarlig måde vægtes højt. Heltidsundervisningen, HU - Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til folkeskolen for unge i 8.-, 9. og 10. klasse, og målet er at fastholde de unge i undervisningen, så de bliver i stand til at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøver og desuden at kvalificere og motivere dem til videre uddannelse. Ud over de faglige kompetencer fokuseres der målrettet på de unges personlige og sociale kompetencer.

119 Skolebestyrelsens årsberetning Som det fremgår af det følgende har bestyrelsen behandlet mange større forhold, der har afgørende betydning for Viborg Kommunes unge det er også forhold, der rækker ind i de næste år. De enkelte temaer er en del af ungdomsskolens arbejde for at være et attraktivt og lærende miljø for de unge. Antal unge i fritidsafdelingen er til stadighed et tema for bestyrelsens arbejde, idet det er ungdomsskolens kerneopgave, og den er udfordret i forhold til, at de unge ikke binder sig til fag en hel vinter. Bestyrelsen har været idemager i forhold til PR-aktiviteter, nye undervisningstilbud og nye strukturmuligheder. Med skolereformen skiftede fokus fra undervisning til læring, hvilket bevirkede at bestyrelsen engagerede sig i indretning af nye lærings-miljøer. Vi har indrettet faglokaler til dansk, engelsk og matematik, hvor klasserummet er helt anderledes med bl.a. stå-op-borde og oplægstrappe. Bestyrelsen har efter den nye arbejdstidsaftale haft fokus på lærernes arbejdsmiljø og lærerarbejdspladser. Skolen lavede i god dialog med lærerne principper for arbejdstidsforholdene, og desuden fandt forvaltningen/skolen ressourcer til, at vi kunne indrette gode og funktionelle lærerarbejdspladser, der fungerer godt i dagligdagen. Regeringen har lavet lovgrundlaget for en ny ungdomsuddannelse, nemlig Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), der lokalt skal etableres i en region bestående af Holstebro, Lemvig, Struer, Skive og Viborg kommuner. Med bestyrelsens opbakning er ungdoms- Ungdomsskolen har i 6 år tilbudt talentundervisning til 8. og 9. klasse eleverne, og dette tilbud udvides til næste år til at omfatte 9 forskellige talenttilbud placeret på de forskellige ungdomsuddannelser i Viborg Kommune. Undervisningen placeres onsdage eftermiddage sammen med ungdomsskolens øvrige valgfagstilbud. Bestyrelsen var hen over foråret involveret i de nye muligheder, der åbnede sig for ungdomsskolen i forhold til skolereformen. Ungdomsskolen valgte i år 1 at involvere sig i den understøttende undervisning med et teamtræningstilbud og valgfag som et supplement til folkeskolernes valgfag. Skolens to-sprogsafdeling har været under voldsom forandring hen over det sidste års tid, idet vi er gået fra ca. 40 elever til 120 elever. Det har betydet flere ansættelser og tæt samarbejde med Sprogskolen. Ungdomsskolen er meget opmærksom på, hvor mange to-sprogselever skolen kan rumme i forhold til, at de stadig har en mulighed for at integreres i et uddannelsesmiljø- og ddfordringen bliver større i Som det fremgår af kvalitetsrapporten giver eleverne en meget fin tilbagemelding på elevtrivslen, når udgangspunktet tages i betragtning. En rigtig god melding, idet skolen satser meget på trivsel og fællesskab som de bærende elementer i at motivere de unge til læring og udvikling skolen i spil i forhold til at være involveret i en del af uddannelsen. Med regeringens Erhvervsuddannelsesreform blev en ny 10. klasse mulighed skabt - EUD10. Bestyrelsen drøftede dels de muligheder uddannelsen giver for de unge, og dels hvilket indhold uddannelsen kan have på ungdomsskolen. Resultater blev to linjer i tæt samarbejde med Mercantec og SOSU.

120 Effektmål TOPI Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktobermålingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Kommentarer Der er i samarbejde med konsulent arbejdet med træningsøvelser i forhold til implementering af TOPI i kommende skoleår i 10CV, BBU, HU og Forskolen. Fokusområder har været trivselsundersøgelsen og analysemodellen. Der er udsprunget følgende opmærksomhedspunkter, der skal arbejdes videre med: - at ungdomsskolens målgruppe i høj grad vil medføre at flere unge placeres i rød eller gul position end tilfældet er i en almindelig folkeskoleklasse. Hvilken betydning får det for teamets arbejde og elevers og forældres oplevelse i det videre samarbejde? - at elevgruppens sammensætning kan gøre det nødvendigt at arbejde med grupper af unge og ikke kun individer - at succesraten, for TOPI- arbejdet med elever vi kun har i et år, kan være vanskelig at opnå, med mindre vi fokuserer på dele af den unges livssituation - at der findes en struktur for overlevering fra folkeskolernes overbygningen til Ungdomsskolen - at TOPI-systemet hægtes sammen med UPV Specielt for BBU

121 Fokusområder har været trivselsundersøgelsen og oprettelse af et skema, der sikrer en tydelighed i arbejdet med målgruppens trivsel i sammenhæng med den unges integrationsproces og identitetsdannelse mellem to kulturer. Således vil mange af de unge i BBU placeres i rød og gul position, men i løbet af skoleforløbet bevæge sig op mod grøn position. Der er udsprunget følgende opmærksomhedspunkter, der skal arbejdes videre med: -skema med tydelighed i progression i forhold til integration og trivsel - at samme skemaform går igen i forhold til UPV og elevplaner/opfølgningsskemaer - at der laves særlige handlemuligheder for elevgruppen over 18 år.

122 Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Nedenstående diagram viser hvordan eleverne på henholdsvis Viborg Ungdomssskole og eleverne på alle Viborg Kommunes skoler har svaret på spørgsmålet: Hvor glad er du for at gå i skole?

Budget efter budgetforlig 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022- Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb

Budget efter budgetforlig 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022- Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb BEREDSKAB: Indsatsledervogn I5 260 260 Tankvogn - T11 990 1.220 2.210 Redningskran - P5 2.525 2.525 Røgdykkerapparater 380 380 Vandtankvogn - T12 990 1.220 2.210 Sum beredskab 5.145 2.440 0 0 0 0 0 7.585

Læs mere

Takstoversigt budget 2015

Takstoversigt budget 2015 (Hvor der opkræves moms og statsafgifter er disse indeholdt i taksterne.) Renovationsafgift Budget 2014 Budget 2015 Renovationsafgift i alt pr år Pr. 100 l rumindhold i pose/container pr. tømning... Eksempel

Læs mere

Takster / brugerbetaling

Takster / brugerbetaling Takster / brugerbetaling (Hvor der opkræves moms og statsafgifter er disse indeholdt i taksterne.) Renovationsafgift Budget 2013 Budget 2014 Renovationsafgift i alt pr år Pr. 100 l rumindhold i pose/container

Læs mere

SKATTEFINANSIERET EKSKL. ÆLDREBOLIGER OG JORDFORSYNING: 10 Økonomi- og erhvervsudvalget 0 0 0 0

SKATTEFINANSIERET EKSKL. ÆLDREBOLIGER OG JORDFORSYNING: 10 Økonomi- og erhvervsudvalget 0 0 0 0 SKATTEFINANSIERET EKSKL. ÆLDREBOLIGER OG JORDFORSYNING: 10 Økonomi- og erhvervsudvalget 0 0 0 0 20 Børne- og Ungdomsudvalget 64.659.000 97.350.000 50.655.000 15.151.000 301521 Pulje skoler - budget 4.155.000

Læs mere

BASIS ANLÆGSBUDGET FOR (2021)

BASIS ANLÆGSBUDGET FOR (2021) BASIS ANLÆGSBUDGET FOR 2017 2020 (2021) NB! LINIER MARKERET Udvalg/område: MED ORANGE FARVE MARKERER PROJEKTER, SOM ER ÆNDRET I FORHOLD TIL DET OPRINDELIGE BASISBUDGET Alle områder SKATTEFINANSIERET (1.000

Læs mere

Investeringsoversigt

Investeringsoversigt Investeringsoversigt 2017-2021 ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET: 662077 De 5 Hald'er 1.300 570 1.870 Sum Økonomi- og Erhvervsudvalget 1.300 570 0 0 0 1.870 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 301521 Pulje skoler - budget

Læs mere

Anlæg BASISBUDGET

Anlæg BASISBUDGET (kr. i -priser) Økonomi- og erhvervsudvalget 0 0 8.350.000 137.570.000 Anlægsbuffer (uspecificerede anlæg til 0 0 8.350.000 137.570.000 budgetlægning) Børne- og Ungdomsudvalget 64.615.000 97.285.000 50.620.000

Læs mere

Investeringsoversigt (efter budgetforlig)

Investeringsoversigt (efter budgetforlig) SKATTEFINANSIERET: 10 Økonomi og erhvervsudvalget U 1.300.000 570.000 0 0 0 662077 De 5 Hald'er U 1.300.000 570.000 0 0 0 20 Børne og ungdomsudvalget U 69.424.000 56.185.000 84.360.000 48.250.000 98.700.000

Læs mere

Byrådet. Dagsorden. Mødedato: Onsdag den 7. oktober 2015. Mødetidspunkt 17:00. Sluttidspunkt: 22:00

Byrådet. Dagsorden. Mødedato: Onsdag den 7. oktober 2015. Mødetidspunkt 17:00. Sluttidspunkt: 22:00 Byrådet Dagsorden Mødedato: Onsdag den 7. oktober 2015 Mødetidspunkt 17:00 : Sluttidspunkt: 22:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Bemærkninger : Multisalen/rådhuset Torsten Nielsen, Per Møller Jensen,

Læs mere

Anlægsbudget budgetforlig Budgetforlig

Anlægsbudget budgetforlig Budgetforlig 10 Økonomi og Erhvervsudvalget U 5.031.000 20.331.000 10.031.000 8.000.000 43.393.000 I 103.252.000 13.721.000 8.677.000 0 125.650.000 010593 Pulje til energirenovering af kommunale bygninger U 3.000.000

Læs mere

20 Børne- og ungdomsudvalget U Pulje skoler U

20 Børne- og ungdomsudvalget U Pulje skoler U 10 Økonomi- og erhvervsudvalget U 3.500.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 I -2.280.000-85.275.000 0 0 013747 Salg af Vinkelvej 20, Viborg I 0-81.300.000 0 0 514746 Salg af Reberbanen 27 I -2.280.000 0

Læs mere

Anlægsbudget for (basisbudget - efter tekniske korrektioner)

Anlægsbudget for (basisbudget - efter tekniske korrektioner) ØKONOMIUDVALGET 306 306 Hærvejen en international destination for vandre, cykel og rideturister (Byr 31.08.11) (udviklingspulje) 207 207 Vækstprojekt VisitGudenå (Byr. 31.08.11) (udviklingspulje) 99 99

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative

Læs mere

Anlægsbudget for

Anlægsbudget for Anlægsbudget for 2014-2017 i 2014 pris-niveau 2014 2015 2016 2017 2014-17 ØKONOMIUDVALGET 306 306 Hærvejen - en international destination for vandre-, cykel- og rideturister (Byr 31.08.11) (udviklingspulje)

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Budgetforlig

Budgetforlig Budgetforlig 2016-2019 02-09-2015 kl. 23 Oprindeligt Forventet Budget Budget- Budget- Budget- (mio. kr) budget regnskab overslag overslag overslag 2015 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse: (minus

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2015-18 tet for 2015-18 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Budgetlægning 2015-2018

Budgetlægning 2015-2018 Budgetlægning 2015-2018 At give Teknisk Udvalg et overblik over status på igangværende/ kommende aktiviteter, som er fastlagt i forbindelse med budgetlægning 2015-2018. Acadresag nr. 14/69207 Budget 2015

Læs mere

REVAS BUDGET 2016. Hovedoversigt - udgiftsbaseret

REVAS BUDGET 2016. Hovedoversigt - udgiftsbaseret Til godkendelse i Klima- og miljøudvalget den 18. juni 2015 1 Hovedoversigt - udgiftsbaseret Affaldscenter 2.288 2.149 2.469 2.469 2.469 2.469 Fordeling Affaldscenter -2.288-2.149-2.469-2.469-2.469-2.469

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

1. Godkendelse af dagsordenen /32720 Kirkelig ligning / behandling af budget Orientering...

1. Godkendelse af dagsordenen /32720 Kirkelig ligning / behandling af budget Orientering... Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 28. september 2015 - kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2. 14/32720 Kirkelig ligning 2016...1 3.

Læs mere

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

Behandling af budgetforslag 2020 ( ) 359 1. Behandling af budgetforslag 2020 (2020-2023) Stine Basballe Baggrund for sagens forelæggelse Hermed fremsendes budgetforslaget for 2020-2023 til 1. behandling. Sagens gang Økonomiudvalget - Byrådet.

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i

Læs mere

Udgangspunktet for det nye overslagsår 2015 er en pris- og lønfremskrivning af overslagsår 2014.

Udgangspunktet for det nye overslagsår 2015 er en pris- og lønfremskrivning af overslagsår 2014. Procedure samt fastlæggelse af rammer for budgetlægningen 2012-2015 behandlede på mødet den 19. januar 2011 (sag nr. 2) den overordnede procedure samt aktivitets- og tidsplan for budgetlægningen 2012-2015.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bemærkninger til basis anlægsbudget for 2016 2019

Bemærkninger til basis anlægsbudget for 2016 2019 Bemærkninger til basis anlægsbudget for 2016 2019 Projektnavn Beredskabskommissionen Indsatsledervogn I5 260 260 Tankvogn T11 990 1.220 2.210 Redningskran P5 2.525 2.525 Røgdykkerapparater 380 380 Vandtankvogn

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6 Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 18.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Hans Andersen (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Ole Søbæk

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Budgetforlig

Budgetforlig Budgetforlig 2020-2023 Resultatopgørelse (minus = indtægter) (mio. kr.) Regnskab 2018 Oprindeligt budget 2019 Foreløbigt regnskab 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Budget 2023 Resultatopgørelse

Læs mere

Referat Økonomiudvalget torsdag den 7. oktober 2010. Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby

Referat Økonomiudvalget torsdag den 7. oktober 2010. Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby Referat torsdag den 7. oktober 2010 Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2011...2 07-10-2010 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-5-16 Dato: 02-09-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2017-2020 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-4-17 Dato: 01-09-2017 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2018-2021 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15 Dato: 08-09-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2016-2019 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 14 TORSDAG DEN 5. OKTOBER 2006, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, BYRÅDSSALEN Sammenlægningsudvalget 5. oktober 2006 Side: 197 Fraværende: Arne

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

BUDGET BUDGETFORSLAG SUPPLERENDE MATERIALE TIL BYRÅDETS 2. BEHANDLING

BUDGET BUDGETFORSLAG SUPPLERENDE MATERIALE TIL BYRÅDETS 2. BEHANDLING BUDGET 2011-2014 BUDGETFORSLAG 2011-2014 SUPPLERENDE MATERIALE TIL BYRÅDETS 2. BEHANDLING Økonomiudvalget 6. oktober 2010 Detgte er en blank side Indholdsfortegnelse Budgetforudsætninger... 5 Resultatopgørelse...

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18 Aktuel økonomi - regnskab 2017 - budgetlægning 2019-22 - udligningsreform - OK 18 Byrådets plankonference den 3.-4. maj 2018 Regnskab 2017 2 Regnskab 2017 Økonomioversigt Opr. budget Korr. budget Forv.

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 9. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 9. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2015-2018...2 09-10-2014 Side 1 1. KB - Godkendelse

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 5. oktober 2017

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 5. oktober 2017 Referat torsdag den 5. oktober 2017 Kl. 18:00 i Rådssalen, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Christian Plank (F) Erik Falkenberg (O) Lulle Zahle (Løsgænger) Ole Møller (F) Indholdsfortegnelse 1. KB Godkendelse

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Økonomiudvalget den 01-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Økonomiudvalget Protokol Tirsdag den 1. oktober 2013 kl. 16:00 afholdt Økonomiudvalget møde i Udvalgsværelse 1/Rådhus. Medlemmerne var til stede

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen Byrådet Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl. 19.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 20.12 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)

Læs mere

Vedhæftet sagen er en række bilag, der uddyber indhold og forudsætninger i budget

Vedhæftet sagen er en række bilag, der uddyber indhold og forudsætninger i budget 05102017 Side 1 ØU 2. behandling af budget 20182021 Sagsnr.: 17/18 Resumé: 1. behandlede 7. september 2017 budgetforslag 20182021 og godkendte, at budgetforslaget oversendes til s 2. behandling med de

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Forslag til kommunens årsbudget 2019 og budgetoverslag behandling

Forslag til kommunens årsbudget 2019 og budgetoverslag behandling Punkt 2. Forslag til kommunens årsbudget 2019 og budgetoverslag 2020-2022 - 1. behandling 2018-038069 Magistraten fremsender forslag til Aalborg Kommunes årsbudget 2019 og budgetoverslag 2020-2022 til

Læs mere

Vandforsyning For vandforsyning fra Tjele Vestre Vandforsyning er følgende indarbejdet i budgetforslaget:

Vandforsyning For vandforsyning fra Tjele Vestre Vandforsyning er følgende indarbejdet i budgetforslaget: Fastsatte bidrag for 2008 (forsyning) Vandforsyning For vandforsyning fra Tjele Vestre Vandforsyning er følgende indarbejdet i budgetforslaget: Der er p.t. tilsluttet 79 ejendomme. Der er indgået såkaldte

Læs mere

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Dagsorden Mødedato: Mandag den 28. september 2015 Mødetidspunkt 9:00 : Sluttidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Jens Rohde, Mette Nielsen, Niels Dueholm, Stine Damborg, Åse

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 2013-44960 Dato: 27-08-2013 Dokumentnr.: 2013-260484 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2014-17 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder. BUDGET 2018-2021 Roskilde Kommunes budget for 2018-2021 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling den 11. oktober 2017, hvor der blev indgået budgetforlig mellem De Radikale, SF, Det Konservative

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Økonomiudvalget den 09-09-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Økonomiudvalget Protokol Mandag den 9. september 2013 kl. 16:00 afholdt Økonomiudvalget møde i Udvalgsværelse 1/Rådhus. Medlemmerne var til stede

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Torsdag den 2. oktober 2014 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 9:45 Medlemmer: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Benny Hammer (C) Hans Erik

Læs mere

Forslag til kommunens årsbudget 2018 og budgetoverslag behandling

Forslag til kommunens årsbudget 2018 og budgetoverslag behandling Punkt 2. Forslag til kommunens årsbudget 2018 og budgetoverslag 2019-2021 - 1. behandling 2017-043702 Magistraten fremsender forslag til Aalborg Kommunes årsbudget 2018 og budgetoverslag 2019-2021 til

Læs mere

Kulturudvalget

Kulturudvalget - 3. Budgetforslag 2014-2017 Sagsnr.: 13/16079 Sagsansvarlig: Rasmus Gade SAGSFREMSTILLING Ved Kulturudvalgets sidste behandling af budgetforslag 2014-2017 drøftes følgende emner: - Forslag til driftsbudget

Læs mere

Afsluttede anlægsbevillinger over 2 mio.kr.

Afsluttede anlægsbevillinger over 2 mio.kr. Afsluttede anlægsbevillinger over 2 mio.kr. Strukturkontonummer Bevilling Forbrug 10 Økonomi- og Erhvervsudvalget 22 Jordforsyning 02 Boligformål 002504 Salg af restarealer i diverse -4.003.000-3.564.806

Læs mere

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi.

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 8 2016 Dato: 29. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 00.30.10-P19-2-16 Afsluttende tilretning af forslag til budget

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat. Dato: Torsdag den 26. september Mødetid: 17:00-17:10

Økonomiudvalget. Referat. Dato: Torsdag den 26. september Mødetid: 17:00-17:10 Referat Dato: Torsdag den Mødetid: 17:00-17:10 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Michael Blem

Læs mere

Budgetforlig 2015-2018

Budgetforlig 2015-2018 forlig 2015-2018 Side forlig tekstdel 1-3 forlig taldel a. Økonomioversigt, inkl. rammeoverholdelse.. 4 b. Ændringsforslag til basisbudgettet totalt... 5 c. Driftsreduktioner og driftsønsker... 6 d. Nye

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 12. september 2012 kl i Byrådssalen

Referat fra møde Onsdag den 12. september 2012 kl i Byrådssalen Byrådet Referat fra møde Onsdag den 12. september 2012 kl. 18.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 18.58 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Byrådet ODSHERRED KOMMUNE

Byrådet ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetforslag 2017-2020 for Odsherred Kommune Sag 306-2016-1470 Dok. 306-2016-248824 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2017 med overslagsårene

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Dagsorden torsdag den 8. oktober 2015 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. Lukket - ØU - Anlægsbevilling til gulvbelægning Hvalsø Rådhus...2 3. KB

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Traen TestUdvalg Referat

Traen TestUdvalg Referat Referat Mødedato: Fredag den 7. marts 2014 Mødetidspunkt: 10:00 Sluttidspunkt: 11:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.8/rådhuset Hans Hansen, Anders And, Bent Bentsen, Ole olesen Anders And Indholdsfortegnelse

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

Tekniske ændringer til Budgetforslag

Tekniske ændringer til Budgetforslag Postadresse: Favrskov Kommune Budgetafdeling Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Tekniske ændringer til Budgetforslag 2018 21 26. september 2017 Sagsbehandler:

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

BUDGET Direktionens budgetforslag

BUDGET Direktionens budgetforslag BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning Kommunens økonomi er fortsat grundlæggende sund og i

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 6. september 2012 kl i Borgmesterens kontor. Mødet slut kl. 17.

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 6. september 2012 kl i Borgmesterens kontor. Mødet slut kl. 17. Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 6. september 2012 kl. 15.00 i Borgmesterens kontor Mødet slut kl. 17.55 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Hanne Kyvsgaard (C) John Schmidt Andersen (V) Kim

Læs mere

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således: 123. Åbent punkt - Overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra 2007 til 2008 for drift, anlæg, finansforskydninger og finansiering samt revision af investeringsoversigt 2008 for alle udvalg (C) Sagsnr. 08/4978

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Budgetprocedure

Budgetprocedure Budgetprocedure 2020-2023 Udkast 20. februar 2019 Budgettet er politikernes vigtigste redskab til at styre den økonomiske udvikling i kommunen. Det er således ved budgetlægningen, at de store beslutninger

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

NOTAT: Overblik over budget til budgetmappen Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 271288 Brevid. 2174027 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Overblik over budget 2016-2019 til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til

Læs mere

REVIDERET Afsluttende tilretning af forslag til budget

REVIDERET Afsluttende tilretning af forslag til budget KONOMI OG PERSONALE Dato: 29. september 2015 Økonomibilag nr. 8 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-7-14 REVIDERET Afsluttende tilretning af forslag til

Læs mere

ØU budgetoplæg

ØU budgetoplæg ØU budgetoplæg 22.4.2015 Præsentation af budgetoplæg 2016-2019 den aktuelle status den videre proces usikkerhed Udarbejdelse og fastlæggelse af retningslinier for budgetlægningen Økonomi Økonomiudvalg

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl i Byrådssalen

Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl i Byrådssalen Byrådet Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl. 17.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 18.15 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)

Læs mere

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Referat Mødedato: Mandag den 28. september 2015 Mødetidspunkt 9:00 : Sluttidspunkt: 11:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Jens Rohde, Mette Nielsen, Niels Dueholm, Stine Damborg, Åse

Læs mere

BUDGET Direktionens budgetforslag

BUDGET Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 21. august 2014 Afsættet for budgetlægningen for 2015

Læs mere

Møde nr.: 19 Mødedato: Fraværende: Jørgen Bang og Lene Offersen Mødetid: Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 19 Mødedato: Fraværende: Jørgen Bang og Lene Offersen Mødetid: Mødested: Mødelokale 1 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 19 Mødedato: 29.09.2009 Fraværende: Jørgen Bang og Lene Offersen Mødetid: 14.00-14.40 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Budget 2010, budgetforslag

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra møde Onsdag den 1. oktober 2014 kl i F 6

Økonomiudvalget. Referat fra møde Onsdag den 1. oktober 2014 kl i F 6 Økonomiudvalget Referat fra møde Onsdag den 1. oktober 2014 kl. 15.10 i F 6 Mødet slut kl. 17.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Hans Andersen (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Ole Søbæk

Læs mere

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html Side 1 af 10 89. Budgetopfølgning pr.31. marts 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3

Læs mere

Økonomiudvalget DAGSORDEN

Økonomiudvalget DAGSORDEN DAGSORDEN Sted: Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dato: Onsdag den 30. oktober 2019 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 19:00 Medlemmer: Carsten Rasmussen (A) (Formand) Mikael Ralf Larsen (F) (Medlem)

Læs mere

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach 1. Regnskab 2014 2. 1. budgetopfølgning i 2015 3. Budgetlægning 2016 4. Nøgletal i budgetlægningen Plankonferencen 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt mio.kr.

Læs mere

Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Tirsdag den 4. oktober 2016 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 13:30 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Benny Hammer

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.01.00-S00-85-14 Dato: 08-09-2014 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2015-2018 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere