Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 3. marts Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 3. marts 2015. Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby"

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 3. marts 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orientering - marts BU - Godkendelse af kvalitetsrapport for Dagtilbud BU - Høring vedr. principper for reduktion dagplejepladser BU - Ombygning af Avnstrup Børnegård BU - SFO-takster BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes skoler BU - 2. del af visionsproces. Tilpasning af dagtilbud og skoletilbud til det faldende børnetal JA - Høring vedrørende visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse ØU - Økonomisk beredskab ØU - Status på feedback på bedre sagsfremstillinger BU - Eventuelt...34

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Godkendt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orientering - marts 2015 Sagsnr.: 14/20117 Resumé: A. Orientering om indgåelsen af aftalen mellem KL og DLF. (Aftalen er vedlagt som bilag) B. Orientering om dialogmøde mellem Udvalget for Børn og Ungdom og skolebestyrelser. I dette forår gennemføres et stormøde, som halvårets dialogmøde mellem udvalget og skolebestyrelserne. Tidspunkt: Tirsdag d. 12. maj eller mandag d. 18. maj kl Sted: Kirke Hyllinge Hallen Mål: At give deltagerne et indblik i, hvordan skolerne arbejder og lykkes med reformen i praksis. De kommunalt vedtagne fokusområder. Dernæst at deltagerne via et indlæg/ foredrag får ny viden og inspiration eks. Viviane Robinsons forskning i alle fald noget om læringsmål Form: Hver skole har en stand, hvor de ved hjælp af film, fotos og musik m.v. (gerne lidt kreativt) præsenterer, hvordan skolen arbejder med at virkeliggøre reformen og hvilke resultater, de har opnået. Sådan arbejder vi vi er på vej. Eksempler fra praksis må gerne formidles på en sjov og anderledes måde. Ved hver stand er der repræsentanter fra skolen, som kan fortælle om skolens arbejde, uddele materiale til inspiration, svare på spørgsmål m.v. C. 10. klasse Erhverv inviterer Udvalget for Børn og Ungdom til at møde 10. klassen og dens lærere den 14. april kl Invitationen er vedlagt som bilag. D. Udvalget for Børn og Ungdom besluttede på sit møde den 3. februar følgende vedr. Lærkereden: at frigive en anlægsbevilling på kr. til projektering. Udvalget besluttede, at der arbejdes videre med mulighed 2, men at det skal belyses hvad byggeriet vil koste hvis der bygges til 40 børn, og at dette genoptages til beslutning i Udvalget for Børn & Ungdom snarest. I forbindelse med arbejdet med de alternative løsninger til anlæg med henblik på oprettelse af 8 vuggestuepladser i Lærkereden, er der opstået en mulighed for at løse opgaven på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Der er således indgået aftale med institutionen om, at de 8 vuggestuebørn indskrives i institutionen som planlagt pr. den 1. august 2015, men således at indskrivningen sker inden for de eksisterende fysiske rammer for Lærkereden, og alene med justering af de indretningsmæssige elementer der skal til for at drive vuggestuepladser. Der igangsættes derimod en proces der skal lede imod en ny anlægssag med forslag til ombygning af Lærkereden og Forsamlingshuset i en og samme ombæring, idet fleksibel udnyttelse af de eksisterende kvadratmetre på tværs af de to funktioner nytænkes. Lærkereden og forsamlingshuset er i dag bygget sammen, de deler varmeanlæg, parkeringsplads, ude-omgivelser og samarbejder også i det daglige. Ved at lave en fælles anlægssag, der vedrører begge funktioner opnår vi dels bedre udnyttelse af de

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 eksisterende kvadratmetre, dels en opdatering af den samlede bygningsmasse i kommunen. Dette er generelt mere hensigtsmæssigt end at forøge antallet af kvadratmetre, og i særlig grad nu, hvor forsamlingshuset også står foran at skulle bruge nogle ressourcer på bygningsmæssig opdatering samt fornyelse af varmeanlæg. Der nedsættes derfor et anlægsudvalg på tværs af ressortområderne, som i løbet af de næste måneder, i dialog med bygherrerådgiver, afleverer input til en fælles anlægssag. Arbejdet igangsættes umiddelbart med det samme idet der jo er frigivet en anlægsbevilling til projektering på mødet den 3. februar. Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning Ad B) Dialogmødet afholdes den 12. maj Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. lc-kl-forhandlingsprotokol-ok15.pdf 2. Pressemeddelelse vedr KL forlig med LC.pdf 3. Invitation til Lejre Kommunes 10-erhverv forår 2015

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 3. BU - Godkendelse af kvalitetsrapport for Dagtilbud 2014 Sagsnr.: 14/13092 Resumé: Regeringen og KL besluttede i økonomiaftalen for 2010, at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud, således at kommunerne fra 2012 minimum hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. I Lejre Kommune blev den første Kvalitetsrapport for dagtilbud udarbejdet i Administrationen forelægger nu Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2014 til godkendelse. Rapporten er udarbejdet efter de rammer, der blev vedtaget i UBU d.7. oktober Kvalitetsrapporten samler faktuel viden og resultater fra dagtilbudsområdet og giver et sammenfattende billede og status på det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Rapporten kan danne grundlag for dialog omkring dagtilbudsområdet internt og på tværs. Desuden er de kommende indsatsområder anført. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget godkender kvalitetsrapport for Dagtilbud 2014 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales. Udvalget anbefaler, at det fremadrettede handlingsperspektiv bliver tydeligere i rapporten. Endvidere, at arbejdet med kulturelle udtryksformer og børnemiljø opprioriteres i forhold til det selvrapporterede niveau. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Udvalget for Børn & Ungdoms indstilling anbefales. Afbud: Ole Blickfeldt (O) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Julie Hermind (F) Mikael Ralf Larsen (F) Ivan Mott (Ø) Sagsfremstilling: Regeringen og KL besluttede i økonomiaftalen for 2010 at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud, således at kommunerne fra 2012 minimum hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. I Lejre Kommune blev den første Kvalitetsrapport for dagtilbud udarbejdet i 2012 og administrationen forelægger nu Kvalitetsrapporten for 2014.

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 Kvalitetsrapporten for 2014 indeholder følgende overordnede temaer: Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal: Ressourcer, medarbejdere og ledelse Lokale indsatser 2013 og 2014 Kommende indsatsområder Kvalitetsrapporten er vedlagt som bilag. Administrationen fremhæver 3 af de områder der nævnes i rapporten: Faglige resultater: Evaluering af de pædagogiske læreplaner viser, at Lejre Kommunes dagtilbud i særlig grad har haft fokus på arbejdet med børns personlige alsidige udvikling, de sociale kompetencer og krop og bevægelse. Det vurderes som et positivt resultat og et tegn på, at der arbejdes kvalificeret ud fra Kommunens Børne- og Ungepolitik. Her i forhold til målet om, at der i dagtilbud skal være fokus på udvikling af børnene - intellektuelt, fysisk og socialt. I forhold til inklusion er udvikling af en inkluderende pædagogik i fokus i alle dagtilbud. Lederne står i spidsen for en kulturforandring, der indebærer en ændring af tankesættet og børnesynet. Det vurderes på den baggrund, at der arbejdes seriøst med Lejre Kommunes vision om inklusion. Antallet af skoleudsatte børn er faldet fra 7,5% i 2012/13 til 5,5% i 2014/15. Dette vurderes som et positivt resultat i et økonomisk perspektiv. Samtidig kan det indikere, at dagtilbuddene har gjort en kvalificeret indsats for at gøre børn robuste og klar til skolelivet. Nøgletal: I forhold til personalets uddannelsesniveau viser rapporten at 58 % af personalet i daginstitutionerne har en pædagogisk uddannelse. Lejre Kommune ligger således tæt på ønsket om en 60/40 fordeling. (60 % med pædagogisk uddannelse og 40 % pædagogmedhjælpere/pau) For så vidt angår ledelsens uddannelsesniveau er der 28 % af ledelsespersonerne der ikke har/er i gang med en ledelsesuddannelse. Dette vurderes ikke tilfredsstillende, men skyldes i nogen grad alder. Alle ledere på fælleslederniveau har lederuddannelse. Lokale indsatser: Et af de lokale indsatsområder er Lejre Kommune som økologisk kommune. Der sker en løbende udvikling hen i mod et større fokus på økologi. I marts 2015 åbnes der fx en økologiportal for dagpleje og institutioner. Et andet indsatsområde er naturpilotprojektet hvor der er gennemført et kompetenceudviklingsforløb for 26 pædagogiske personaler fra 16 af Lejre Kommunes daginstitutioner. Der har været stor begejstring for projektet blandt de deltagende pædagoger og det tyder på, at det har haft en affekt i form af mere kvalificerede naturaktiviteter for børn. Dette skal evalueres i foråret Administrationens vurdering: Kvalitetsrapporten er udarbejdet i tråd med kvalitetsrapporten for Den er i vid udstrækning en statusbeskrivelse af indsatser og arbejde, men har kun i mindre omfang et fremadrettet fokus. Administrationen anbefaler, at der inden næste kvalitetsrapport tages stilling til det fremadrettede formål med og indholdet i kvalitetsrapporten.

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Kvalitetsrapport Dagtilbud 2014

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 4. BU - Høring vedr. principper for reduktion dagplejepladser Sagsnr.: 15/912 Resumé: Som et led i kapacitetstilpasning og justering af dagtilbudsstrukturen oprettes vuggestuepladser i 3 institutioner. Reduktionen i dagplejepladser skal gerne ske på en måde, hvor dagplejere og pædagogmedhjælpere er sidestillede i forhold til reduktionen i arbejdspladser, og ideen bag den politiske intention er i korte træk, at skabe jobåbninger i de børnehuse, der skal have etableret vuggestuepladser ved, at fremskynde budgetaftalens mål om, at opkvalificere ansatte i børnehusene gennem et tilbud om PAU uddannelse. I sagen fremlægges status på høring og dialogproces omkring løsningsmodeller Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der fremrykkes 1 mio. kr. til uddannelse til anvendelse i 2015 og 2016, fra den til formålet afsatte bevilling i budgettet for 2016 og at sagen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Ad 1. Indstillingen anbefales. Ad 2. Indstillingen tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingens ad 1 anbefales. Afbud: Ole Blickfeldt (O) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Julie Hermind (F) Mikael Ralf Larsen (F) Ivan Mott (Ø) Sagsfremstilling: Udvalget for Børn & Ungdom (UBU) behandlede på sit møde den 27. januar 2015 oplæg om: Hvordan reduktionen i antallet af dagplejepladser kan ske på en måde, hvor dagplejere og pædagogmedhjælpere sidestilles i forbindelse med de afskedigelser, der vil være som følge af omlægningerne Hvilke muligheder for efteruddannelse der kan tages i anvendelse i forbindelse med omlægningerne og hvad vil det koste

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 Ideen bag den politiske intention er i korte træk, at skabe jobåbninger i de børnehuse, der skal have etableret vuggestuepladser ved, at fremskynde budgetaftalens mål om, at opkvalificere ansatte i børnehusene gennem et tilbud om PAU uddannelse. Der er afsat budgetmidler til PAU uddannelse i 2016 og løsningen forudsætter, at disse midler kan fremrykkes til anvendelse i UBU vedtog på mødet den 27. januar 2015 at sende principperne i høring m.h.p. at modtage input til hvordan de politiske intentioner kan opnås, herunder kommentarer til de principper som administrationen har fremlagt. Administrationen har afholdt et dialogmøde den 25. februar 2015 kl. 18 på Hvalsø Rådhus. Desuden drøfter administrationen sagen løbende med de relevante faglige organisationer for at finde konkrete løsninger, der kan imødekomme de politiske ønsker. Høringsfristen blev sat til den 27. februar På mødet præsenteres en status for dialogprocessen og høringen Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er afsat 1 mio. kr. til uddannelse i 2016 og 2017, og forudsætningen for løsningen er, at bevillingen fremrykkes til anvendelse i 2015 og 2016 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Høringssvar fra FOA af 25/ Høringssvar fra Bøgen af Høringssvar fra 2 medhjælpere i Bøgen af DOCX

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 5. BU - Ombygning af Avnstrup Børnegård Sagsnr.: 15/2288 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 15. december 2014, at der skal etableres 8 vuggestuepladser i Avnstrup Børnegård, og at de nuværende 32 børnehavepladser fastholdes. I denne sag fremlægges forslag til anlæg i Avnstrup Børnegård med henblik på udmøntning af byrådets beslutning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles og frigives en anlægsbevilling på kr. til etablering af vuggestuepladser i Avnstrup Børnegård, 2. at anlægsbevillingen finansieres fra det på investeringsoversigten 2015 afsatte rådighedsbeløb til Investeringspulje til bæredygtige børnetilbud Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Afbud: Ole Blickfeldt (O) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Julie Hermind (F) Mikael Ralf Larsen (F) Ivan Mott (Ø) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 15. december 2014, at der skal etableres 8 vuggestuepladser i Avnstrup Børnegård, og at de 32 børnehavepladser fastholdes. Som et led i etableringen af de 8 vuggestuepladser skal der laves legefaciliteter for vuggestuebørnene, der skal laves en liggehal, der skal indkøbes hårde hvidevarer og der skal laves nogle indvendige vedligeholdelsesarbejder og mindre justeringer på den fløj, hvor vuggestuebørnene skal være. Der er udarbejdet vedhæftede notat, som beskriver hvilke bygningsmæssige ændringer der er nødvendige at lave, for at etablere de 8 vuggestuepladser. Byggeriet kan etableres for kr., hvortil evt. kommer kr. hvis der skal indlægges gulvvarme i vuggestuefløjen. Da der er tale om en bygning fra 1938, som er bygget efter den tids isoleringsstandarder, og da vuggestuebørn opholder sig meget på gulvet, anbefaler administrationen etablering af gulvvarme.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 10 Administrationen har været i dialog med Udlændingestyrelsen, som ejer bygningen. Udlændingestyrelsen er indforstået med, at Lejre Kommune renoverer i bygningen og bygger legefaciliteter og liggehal. Administrationens vurdering: Sagen udmønter kommunalbestyrelsens beslutning fra den 15/12-14 og anbefales således. Endvidere anbefales etablering af gulvvarme som supplement til minimumsbyggeriet henset til byggeriets isoleringsstandard og anvendelsen. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Anlægsbevillingen finansieres fra det på investeringsoversigten 2015 afsatte rådighedsbeløb til Investeringspulje til bæredygtige børnetilbud. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen.

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - SFO-takster 2015 Sagsnr.: 15/3183 Resumé: Taksterne for forældrebetaling for SFO blev fastsat i forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse af budgettet for Det har efterfølgende vist sig, at der ved beregning af taksterne for 2015 ikke er taget højde for skolereformens konsekvenser, hvorved den procentvise forældrebetaling ved en fejl er øget fra 2014 til Det samlede indtægtsbudget i 2015 er imidlertid blevet tilpasset skolereformen, og de nuværende takster vil derfor medføre en merindtægt i forhold til det budgetterede, med mindre taksterne nedjusteres med tilbagevirkende eller fremadrettet virkning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at forældrene tilbagebetales for januar til marts, men de høje takster fastholdes videre frem i 2015, 2. at merindtægt på 2,8 mio. kr. reserveres til kommunens økonomiske beredskab for Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udvalget for Børn og Ungdom anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, 1. at taksterne nedsættes med fremadrettet virkning fra maj 2015, og 2. at merindtægten på 1,4 mio. kr. reserveres til det økonomiske beredskab. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler over for Kommunalbestyrelsen at taksterne nedsættes med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2015, og at der sker tilbagebetaling. Afbud: Ole Blickfeldt (O) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Julie Hermind (F) Mikael Ralf Larsen (F) Ivan Mott (Ø) Sagsfremstilling: Taksterne for forældrebetaling for SFO blev fastsat i forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse af budgettet for Forældrebetalingen er udregnet som en vis procentdel af bruttodriftsudgifterne til SFO, og taksterne har de seneste år været på pct. af udgiften pr. barn i SFO. Som følge af skolereformen i 2014 blev taksterne på SFO-området nedsat. SFO-taksterne pr. 1. august 2014 blev således reduceret i forhold til taksterne tidligere på året. Ved

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 12 beregning af taksterne for 2015 er der ikke taget højde for skolereformens konsekvenser. I praksis betyder dette, at forældre med børn i SFO har oplevet en zigzag med en høj takst i første halvår af 2014, som blev nedjusteret til et lavere niveau i 2. halvår af 2014 som følge af skolereformen og nu igen en høj takst for 2015, svarende til 1. halvår Den procentvise forældrebetaling er dermed øget fra 2014 til 2015, således at den med den nuværende takst udgør omkring 65 pct. Det samlede indtægtsbudget i 2015 er blevet tilpasset skolereformen. Der er således budgetteret med en indtægt fra SFO-taksterne på niveau med taksterne pr. august Nedenstående tabel viser den konkrete betydning for SFO-taksterne pr. barn: SFO-takster 2015 (kr. pr. måned) Nuværende Takster Takster, hvis tilpasset skolereformen Difference SFO1 kr kr kr. 199 SFO2 kr. 954 kr. 793 kr. 161 SFO3 kr. 618 kr. 539 kr. 79 Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af budgettet for 2015 fremgik det af takstbladet, at forældreandelsbetalingen for SFO også i 2015 ville blive pct., hvilket som beskrevet ovenfor var forkert. Da taksterne er besluttet som konkrete beløb og ikke som andele af bruttodriftsudgifterne, skal der imidlertid aktivt træffes beslutning om at justere taksterne. De takster der opkræves nu er således de takster der fremgik af takstbladet i forbindelse med budgetvedtagelsen, men de bygger på en forkert forudsætning, som ikke er i overensstemmelse med den politiske intention. Lovgivningsmæssigt kan forældrebetalingen frit fastsættes til mellem 0 til 100 pct. Af bruttodriftsudgifterne. Der er derfor flere alternative beslutningsmuligheder for taksterne videre frem i 2015, som har forskellige økonomiske betydninger: 1. Hvis de nuværende høje takster fastholdes, vil det medføre en merindtægt ud over det budgetlagte niveau på omkring 3,8 mio. kr. 2. Hvis taksterne nedsættes med fremadrettet virkning (fra maj 2015), og indtægten fra januar til og med april ikke tilbagebetales, så vil merindtægten være 1,4 mio. kr. 3. Hvis forældrene tilbagebetales for januar til marts, men de høje takster fastholdes videre frem i 2015, så vil merindtægten være 2,8 mio. kr. 4. Hvis taksterne nedsættes og forældrene tilbagebetales for de hidtidige betalinger, så vil der isoleret set være budgetbalance og ingen merindtægt. Beregningerne forudsætter, at de forventede børnetal i SFO-prognosen primo januar ikke ændrer sig i løbet af året. I beslutningen om fastholdelse eller ændring af taksterne kan Lejre Kommunes forældrebetaling i forhold til andre kommuner være relevant. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgruppen 6-9 år i Lejre Kommunes nabokommuner og sammenligningskommuner med tilsvarende socioøkonomiske forhold som Lejre. Der er taget højde for, at der i nogen kommuner er betalingsfri måneder, og derfor kan taksterne sammenlignes på tværs af kommunerne. Tabel 1: Månedlig takst for SFO i 2015

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 13 Kommune Takst Holbæk Kommune Egedal Kommune Ringsted Kommune Gentofte Kommune Frederikssund Kommune Vallensbæk Kommune Solrød Kommune Rudersdal Kommune Sorø Kommune Hørsholm Kommune Lejre Kommune (nuværende takster) Frederiksberg Kommune Allerød Kommune Roskilde Kommune Gribskov Kommune Køge Kommune Lejre Kommune (takster tilpasset skolereform) Dragør Kommune Københavns Kommune 501 Kilder: Oplysninger fra de enkelte kommuners hjemmesider Lejre Kommunes lave forældre betaling skal ses i sammenhæng med, at udgifterne til skolefritidsordning er høje sammenlignet med andre kommuner. Tabel 2 viser netop udgiftsniveauet (regnskabstal fra 2013) i forhold til landet, regionen og en gruppe af sammenligningskommuner. Med lave takster og høje udgifter, så har Lejre Kommune en relativ lav forældreandelsbetaling sammenlignet med andre kommuner. Tabel 2: Udgifter til skolefritidsordning kr årig, regnskab 2013 Lejre Kommune Smnl.gruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO-nøgletal Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en tilpasning af SFO-taksterne bør ses i sammenhæng med kommunens økonomiske udfordringer på andre områder og processen med at skabe et økonomisk beredskab i forhold til overholdelse af budget 2015 (behandles i andet punkt på marts-mødet i Udvalget for Børn & Ungdom). Taget i betragtning at Lejre Kommune har relativt høje udgifter til SFO, så anbefaler administrationen, at de højere takster fastholdes med fremadrettet virkning, men at forældre tilbagebetales for perioden januar til marts, hvor de høje takster er blevet opkrævet på baggrund af fejlagtige beregninger fra administrationen. Denne anbefaling afspejler alternativ 3 i ovenstående beskrivelse af beslutningsmuligheder. En tilbagebetaling for perioden januar til og med marts vil betyde, at forældre kompenseres omkring 600 kr. pr. barn i SFO1.

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 14 Merindtægten ved denne model (2,8 mio. kr.) anbefales at tilgå kommunens økonomiske beredskab for Handicappolitik: Sagen har ingen betydning for kommunens handicappolitik. Økonomi og finansiering: Afhængigt af om SFO-taksterne fastholdes på det nuværende niveau eller tilpasses, vil der opstå et økonomisk råderum ud over det budgetlagte: 1. Hvis taksterne fastholdes på nuværende niveau: Råderum på 3,8 mio. kr. 2. Hvis taksterne nedsættes med fremadrettet virkning (fra maj 2015), og indtægten fra januar til og med april ikke tilbagebetales: råderum på 1,4 mio. kr. 3. Hvis forældrene tilbagebetales for januar til og med marts, men de høje takster fastholdes videre frem i 2015: Råderum 2,8 mio. kr. 4. Hvis taksterne nedsættes og forældrene tilbagebetales for de hidtidige betalinger: Intet råderum. Et eventuelt råderum kan enten fastholdes på skoleområdet, eller det kan indgå i det økonomiske beredskab i forhold til samlet overholdelse af kommunens budget Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes skoler 2014 Sagsnr.: 14/18150 Resumé: Med den nye folkeskolelov er kravene til indholdet i kvalitetsrapporten for folkeskolerne ændret. Helt centralt står opfølgning på målsætningerne i reformen og dermed på elevernes læring og trivsel. Kvalitetsrapporten skal på en enkel og overskuelig måde angive retningen for arbejdet med kvalitetsudviklingen i folkeskolerne, og Undervisningsministeriet har til dette arbejdet udviklet et ledelsesinformationssystem (LIS), hvor alle data, som skal bruges i kvalitetsrapporten er tilgængelige. Data som fremlægges i kvalitetsrapporten for 2014 er data fra skoleåret , altså det sidste skoleår inden reformen trådte i kraft. Data i denne rapport er derfor at betragte som nulpunktsmålingen. Data danner således også baseline for de effektmål, som Kommunalbestyrelsen fremadrettet kan sætte til skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet (den 24. marts 2014) at sætte kommunale effektmål for skolernes resultater. Fremadrettet er målet, at man vil kunne følge udviklingen i skolernes resultater som følge af implementering af elementerne i folkeskolereformen. Kvalitetsrapporten for 2014 indeholder de indikatorer, der er obligatoriske i henhold til den ministerielle bekendtgørelse. For kommunen som helhed og for de enkelte skoler er det beskrevet, hvordan der iværksættes indsatser for de områder, der i forhold til resultaterne kræver dette. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at kvalitetsrapporten for Lejre Kommunes skoler 2014 godkendes 2. at de foreslåede effektmål for det kommen de kalenderår godkendes 3. at de foreslåede indsatser godkendes som kommunale indsatsområder på folkeskolerne i Lejre Kommune i at Center for Skoletilbud til næste udvalgsmøde udarbejder en tids- og indholdsplan for de foreslåede kommunale indsatser. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Afbud: Ole Blickfeldt (O) Beslutning Kommunalbestyrelsen den :

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 16 Indstillingerne blev tiltrådt med følgende tilføjelser at Kommunalbestyrelsen fremover bliver oplyst om: graden af faktisk gennemført undervisning med fuld kompetencedækning, bevægelser mellem skoledistrikterne herunder til/fra privatskoler, uddannelsesniveau for pædagoger der arbejder i skolen, og informationer om specialundervisning samt aflyste undervisningstimer. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Julie Hermind (F) Mikael Ralf Larsen (F) Ivan Mott (Ø) Sagsfremstilling: I henhold til bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen, gælder følgende om den nye kvalitetsrapport: Den nye kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne Fokus for den nye kvalitetsrapport er de fremadrettede tiltag Kvalitetsrapporten vil kun skulle udarbejdes hvert andet år med vedtagelse inden 31. marts i lige år. Der udarbejdes i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen en ekstraordinær rapport til vedtagelse inden 31. marts 2015 Kvalitetsrapporten skal fokusere på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal. Kvalitetsrapporten har fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. I Lejre Kommune er kvalitetsrapporten for skoleåret behandlet som følgende: Undervisningsministeriet offentliggjorde i det nye informationssystem LIS skolernes resultater medio december Resultaterne blev samlet for hver skole, og af hensyn til fortroligheden blev de overgivet til skolerne i et møde den 17. december Der blev gennemført dialogmøder om de udsendte resultater mellem skolernes ledelser og skolechef primo januar 2015 Ud fra dialogmøderne og et yderligere arbejde på skolerne, har skoleledelserne vurderet skolens resultater og udarbejdet beskrivelser af indsatser i forhold til disse Vurdering af skolens resultater og indsatser er på de enkelte skoler behandlet i skolebestyrelserne og deres udtalelse er samlet fremsendt til skolechefen primo februar 2015 Herefter fremlægges kvalitetsrapporten for folkeskolerne nu til politisk behandling i Udvalget for Børn & Ungdom og i Kommunalbestyrelsen i marts De nationale mål for folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år.

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. I kvalitetsrapporten fremlægges i henhold til bekendtgørelsen de indikatorer, der direkte relateret til de nationale mål. Dansk og matematikresultater i de nationale test i forhold mål 1. og 2. ovenfor. Derudover fremlægges indikatorer for følgende data på de enkelte skoler, for kommunen som helhed og som landsgennemsnitstal: Karaktergivning og data for overgangen til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, og for antal af klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Midlertidigt fremlægges også data og indikatorer for: Kompetencedækning og inklusion Til orientering kan oplyses, at indikatorerne i rapporten også er dem, som ligger til grund for kvalitets- og tilsynsstyrelsens kommende tilsyn med folkeskolerne og kommunerne. Administrationens vurdering: Undervisningsministeriet har medio december 2014 gjort data for skolernes resultater tilgængelige for kommunerne i LIS. Data fremgår af kvalitetsrapporten. Her følger et kort resume af de vigtigste resultater: Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik spænder fra 100 % til 73,7 %. Kommunegennemsnittet ligger på 90,2 %, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet på 90,4. Læsning De nationale måltal for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse viser, som for karaktererne, en stor spredning i forhold til at opnå det overordnede mål om 80 % skal være gode til at læse. Det er dog meget positivt, at hele 5 skoler opfylder målet om 80 % gode læsere på 8. klassetrin, mens et par skoler opfylder målet på de tre andre klassetrin. Enkelte skoler er dog meget langt fra at opfylde målet. Matematik De nationale måltal for matematik i 3. og 6. klasse viser også en stor spredning mellem skolerne og specielt resultaterne for de yngste klasser bekymrer. Her opfylder ingen skoler kravet om, at 80 % skal være gode til at regne i de nationale test. På 6. klassetrin er der 2 skoler, der opfylder det nationale mål. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Karaktergennemsnittet for alle bundne prøver efter 9. klasse spænder fra 8,4 til 5,3 på skolerne. Kommunegennemsnittet ligger på 6,9, hvilket er 0,2 højere end landsgennemsnittet. Samme spredning ses også i dansk (8,4 til 5,0) og matematik (4,7 til 8,2). Kommunegennemsnittet i dansk er det samme som landsgennemsnittet på 6,7 mens matematik ligger på 6,6 for kommunen samlet mod 6,5 på landsplan. Det er vigtigt i denne sammenhæng at bemærke, at den socioøkonomiske reference for de bundne prøver ikke påviser at eleverne har klaret prøverne hverken bedre eller dårligere end andre elever i landet med tilsvarende baggrundsforhold for alle kommunens skoler, da ingen af resultaterne er statistiske signifikante.

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side % målsætningen Andelen af elever, som 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse er i Lejre 38,5 %, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 42,8 %. Dette billede er dog ændret når man ser på de tilsvarende tal 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Her er 90,2 % af de unge i gang med en uddannelse, mens dette tal er 88,4 % på landsplan. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning opgøres samlet for kommunen og her ligger Lejre på 80,5 % mod et landsgennemsnit på 80,4 %. Inklusion Andelen af elever som modtager undervisning i almenundervisningen er steget fra 94,4 % i til 94,8 % i Landsgennemsnittet ligger for på 95,2 %. Anbefaling for det kommende år De resultater, der fremlægges i denne kvalitetsrapport skal ses som skolernes baselinemåling, hvorfra udviklingen som følge af folkeskolereformen skal kunne følges. Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. marts 2014: I Lejre Kommune fastsættes effektmål for følgende: Forøgelse af andel, der er gode til at læse og regne Forøgelse af andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Formindskelse af andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Forøgelse af elevernes trivsel Forbedring af forældrenes oplevelse af skolen Chefen for Center for Skoletilbud fremlægger forslag til progression i effektmålene i Lejre Kommune til godkendelse i Kommunalbestyrelsen, så snart der finder præcise nationale definitioner på de fem nationale effektmål. Skoleåret vil blive et år 0, der danner udgangspunkt for den fremadrettede udvikling samlet i Lejre Kommune. Effektmålene aftales endeligt, når arbejdet med kvalitetsrapporten for 2015 igangsættes. De nationale måltal for trivsel foreligger først i kvalitetsrapport for 2015, og første brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet bliver gennemført i skoleåret Disse to indikatorer indgår derfor ikke i anbefalingen til effektmål. Skolechefen anbefaler, at effektmålene, som skal være opfyldt i kvalitetsrapport 2015, er: De skoler, der ikke opfylder 80 % målsætningen i læsning skal forbedre deres resultater med mindst 5 procentpoint Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det første år Alle skoler skal som minimum opnå de samme resultater i matematik som i år Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det først år. I matematik er skolerne i Lejre Kommune i lighed med resten af Danmark et stykke fra målsætningen på 80 %. Der har de seneste år været stort fokus på læseindsatsen mens der ikke er arbejdet på samme systematiske måde indenfor matematikområdet. Det betyder, at man må forvente, at det vil kræve en større indsats over en længere årrække at rykke positivt i matematik, hvorfor effektmålet her ikke er så ambitiøst som for læsning. Kommunalbestyrelsen kan forvente, at skolernes arbejde med folkeskolereformens elementer og de fælleskommunale indsatser omkring læsning og matematik allerede i 2015 vil betyde, at skolernes resultater vil forbedres.

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 19 Kommunale indsatser: På baggrund af data præsenteret i kvalitetsrapport 2014 iværksættes to fælleskommunale indsatser for skolevæsenet for at forbedre elevernes læringsudbytte: 1. Resultaterne for de nationale test i læsning og matematik kalder på, at der arbejdes langt mere systematisk med elevernes faglige progression, og at man på alle skoler har faglig ekspertise til rådighed, der kan rådgive lærerne om, hvordan elevernes læse- og matematikresultater kan forbedres. Der udarbejdes derfor en kommunal læsehandleplan og en kommunal matematikhandleplan for skolerne i Lejre Kommune, og der opbygges understøttende systemer, der kan følge op på politikkerne og de handlinger, der skal iværksættes. Der skal på alle skoler opbygges sammenhængende systemer mellem ledelse, faglige vejledere og ressourcepersoner der udvikler skolens arbejde med læsning og matematik. 2. Arbejdet med at sætte læringsmål for eleverne både fagligt og socialt skal styrkes. Ledelserne og skolernes medarbejdere skal uddannes til i langt højere grad at kunne følge op på om målene nås. Indsatser på de enkelte skoler: På de enkelte skoler er der ud fra skolens egne resultater vurderet, hvilke indsatser, der er relevante at gennemføre. Disse indsatser fremgår af kvalitetsrapporten. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Kvalitetsrapporten finansieres inden for rammerne af Center for Skoletilbuds godkendte budget. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune Bilag 1 LIS Obligatoriske indikatorer kvalitetsrapport (Lukket bilag)

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - 2. del af visionsproces. Tilpasning af dagtilbud og skoletilbud til det faldende børnetal Sagsnr.: 14/2520 Resumé: Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 28. april 2014, at iværksætte en proces med bred inddragelse af forældrebestyrelser og ansatte. Målet med processen var at finde svar og løsninger på, hvordan dagtilbudsstruktur og skolestruktur over år kan tilpasses det faldende børnetal. Første del af processen blev gennemført henover efteråret Der blev gennemført et antal møder, hvor såvel skolebestyrelser og områdebestyrelser som ansatte deltog. Der blev genereret mange idéer til tiltag. Et eksternt konsulentfirma forestod en dataanalyse og processen. Dataanalysen foreligger nu, og er rapporteret til Udvalget for Børn & Ungdom i februar, ligesom første del af visionsprocessen er gennemført og dokumentation herfra i form af forældreinput m.v. er samlet i dataanalysen. Der er i Kommunalbestyrelsen i november taget stilling til de første nødvendige tiltag på dagtilbudsområdet. Nu forestår fase 2 af visionsprocessen. Den tager afsæt i de data, der er indsamlet og bearbejdet i forbindelse med de foreslåede scenarier, for nye strukturer på skole- og dagtilbud, og i de mange idéer, der fremkom i den første del af visionsprocessen. I denne sag fremlægges overvejelser om den anden del af visionsprocessen, fase 2. Formålet er, at udvalget drøfter og beslutter hvordan processen tilrettelægges. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Børn & Ungdom beslutter at gennemføre den i sagen anbefalede proces. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Baggrund I den første del af processen blev der gennemført et antal møder, hvor såvel skolebestyrelser og områdebestyrelser som ansatte deltog. Der blev genereret mange idéer. Der var mange kritiske drøftelser af især datagrundlaget og processen som sådan. Processen blev i sommeren 2014 derfor besluttet opdelt i to: - En fase 1 i 2014, som skulle fokusere på den korte bane og behovet for her-ognu tilpasninger af kapaciteten på dagtilbudsområdet, bl.a. i lyset af budgetaftalen for En fase 2 i 2015, som skal konkretisere, hvordan dagtilbud og skoletilbud kan udvikles i lyset af det faldende børnetal og de politiske visioner om tilbud til de mindste børn og til skolebørnene. Bl.a. med afsæt i visionen om suveræne skoler og kommunens kommende branding- og udviklingsstrategi.

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 21 Kommunalbestyrelsen traf på sit møde den 15. december efter en dialog- og høringsproces - beslutninger om tilpasninger på dagtilbudsområdet med henblik på at tilpasse kapacitet og omkostninger til budgettet. Nu skal fase 2 planlægges, og denne sag præsentere administrationens overvejelser og forslag til dette. Afsættet for fase 2 vil være dataanalysen og dokumentationen fra fase 1, herunder en række eksempler på mulige udviklingsretninger, som alle er beskrevet af konsulentfirmaet og beregnet økonomisk på baggrund af de opstillede forudsætninger i dataanalysen. Den brændende platform og mål med fase 2. Børnetallet falder markant. På dagtilbudsområdet har faldet været meget mærkbart i de seneste 3-4 år, og på skoleområdet vil det slå radikalt igennem om 2-3 skoleår. Enhedsudgiften pr. barn vil stige såfremt, der ikke ændres i strukturerne på både skole og dagtilbudsområdet, jævnfør dataanalysen der er vedlagt som bilag. I fase 1 fyldte spørgsmål om, hvor meget børnetallet reelt vil falde, hvor i kommunen faldet vil ske og de økonomiske konsekvenser heraf, meget. I foråret 2015 udarbejdes der en ny befolkningsprognose, som vil danne grundlag for det kommende arbejde. Det bør være ambitionen, at fase 2 kommer til at handle mindre om tal og mere om vigtige spørgsmål som: - Hvad er visionerne for fremtidens dag- og skoletilbud i Lejre Kommune og hvorfor? - Hvilken struktur (både den fysiske og den ledelsesmæssige/organisatoriske) understøtter bedst visionerne? - Hvordan kan visioner og mål realiseres uden at enhedsudgifterne pr. barn stiger, og at pengene i hvert fald kommer børnene bedst muligt til gavn? En visionsproces, der ikke handler om penge og strategier, om hvordan pengene anvendes bedst i lyset af de vigtigste mål - også for den faglige kvalitet, - risikerer at være ligegyldig. Forstået på den måde, at den risikerer at ende i vidtløftige og store ambitioner, der ikke kan føres ud i livet, når det kommer til stykket. En visionsproces, der alene handler om penge og strukturer, risikerer at blive helt dekoblet fra kvalitetsmål og forventninger fra forældre og elever samt fra de professionelle medarbejdere. Visionsprocessen må derfor nødvendigvis gå på to ben og omfatte både de faglige dimensioner og de økonomiske dimensioner. Erfaringerne fra foråret/sommeren 2014 er imidlertid, at det er svært. Drøftelser, der også handler om strukturer, og dermed om hvilke typer af tilbud, der skal være hvor i kommunen, og følgelig hvilke ledere, der skal være hvor, er meget svære. Det er ganske enkelt, uhyre vanskeligt at bede f.eks. skoleledere om at forholde sig til, hvad der skal ske med deres egen skole og kolleger i en åben, dialogorienteret proces. Hertil kommer, at den forestående proces ikke starter fra 0 så at sige. Dels er der allerede i fase 1 udarbejdet dataanalyse og dokumenteret en række eksempler eller scenarier på, hvordan fremtiden kan se ud. Dels vil processen forlods starte op ad bakke, fordi mange forældre og ansatte allerede har brugt tid og kræfter på at blive inddraget i

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 22 en proces, der ikke gik særlig godt, og hvor de med rette oplever allerede at have givet en række input til den politiske og administrative ledelse. Endelig er der spørgsmålet om, hvordan processen tilrettelægges bedst og times i lyset af den forestående budgetproces for Ideelt set set fra et budgetperspektiv træffes beslutningerne inden august, hvor den politiske budgetproces for alvor går i gang. Således, at konsekvenserne er kendte (forudsætningerne er på plads), inden budgettet besluttes. På den anden siden er det også et ideal, at beslutningerne træffes på baggrund af dialog og drøftelser med forældre i bestyrelser, repræsentanter for de ansatte og lederne. UBU har allerede besluttet, at fremtidige strukturelle ændringer decentralt på dagtilbudsog skoleområdet skal træffes på baggrund af en evaluering af områdeledelsen. Denne evaluering kan tidligst gennemføres i marts-april, og så vil der ikke være lang tid til de bredere visions- og strukturdrøftelser, hvis beslutninger om fremtiden reelt skal være truffet inden august 2015 for at kunne indgå i en budgetaftale for Der er således en række dilemmaer forbundet med spørgsmålet om, hvordan den forestående proces og beslutningsproces bedst tilrettelægges. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der med resultaterne af fase 1 (jf. ovenfor og bilag), og de politiske drøftelser i løbet af 2014, er den nødvendige viden til stede, og at der politisk kan føres drøftelser om, hvad der er ønskeligt og muligt. Administrationen vurderer også, at en ny, meget bredt inddragende proces, uden et klart politisk signal om, hvilke veje man politisk er villig og indstillet på at gå, vil være uhensigtsmæssig. Det vil være svært at motivere til deltagelse og samarbejde grundet historikken beskrevet ovenfor. Anbefalingen er derfor følgende: At der i marts primo april gennemføres en evaluering af områdeledelse gennem kvalitative fokusgruppeinterview med forældre, ansatte og med-repræsentanter. At der i april med afsæt i foreliggende dataanalyse m.v. fra fase 1 og evalueringsresultaterne nævnt ovenfor holdes et UBU seminar, hvor udvalget drøfter visioner og mål og et par scenarier for fremtidig struktur. Seminaret forberedes af administrationen i samarbejde med fællesledere og skoleledere. I forberedelserne indgår interviews med bestyrelser, fælleselevråd og med-repræsentanter. At der i maj gennemføres en camp, hvor udvalget inviterer bestyrelser og fælleselevråd på dagtilbud- og skoleområdet og ungdomsskole til, at drøfte og kvalificere maks. 2-3 fremtidsscenarier. Herefter vurderer udvalget, om det er muligt at sende scenarier og anbefaling i egentlig høring, eller om der er behov for yderligere proces inden forslag sendes i høring. Hvis forslag sendes i høring kan der skabes en afklaring, om den fremtidige tilbuds- og ledelsesstruktur, senest i august (høring i juni/august og beslutning i UBU, ØU og KB i august/september), således at forslaget kan indgå som beslutning i budgetaftalen for

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Herefter vil der pågå en mere lokalt bestyrelses- og ledelsesmæssigt drevet proces, hvor de spørgsmål, den fremtidige struktur rejser, debatteres lokalt, og hvor planer for implementering m.v. kvalificeres. Hvis forslag ikke sendes i høring, tilrettelægges den videre proces i juni, og pågår som en fortsat centralt drevet proces i efteråret, med henblik på beslutning i Kommunalbestyrelsen inden udgangen af året, og med egentlige budgetvirkninger fra Handicappolitik: Ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Ingen økonomiske konsekvenser af forslaget. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom

26 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side JA - Høring vedrørende visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Sagsnr.: 14/20112 Resumé: I 2011 vedtog Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som blev evalueret på udvalgets møde i januar Alle unge med særlige behov fik i 2007 et retskrav på, at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge under 25 år, som ikke vil kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. 31 unge er p.t. i gang med en STU-uddannelse og 21 unge har gennemført siden På baggrund af evalueringen har Udvalget for Job & Arbejdsmarked besluttet, at fremsende revideret forslag til visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i høring i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Handicaprådet, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Børn & Ungdom. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalgene for Børn & Ungdom og Social, Sundhed & Ældre drøfter visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og beslutter eventuelle kommentarer eller elementer, der skal indgå i høringssvar. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget anbefaler forslaget til visitationsramme for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen drøftet. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse blev indført ved særskilt lov under Undervisningsministeriet i sommeren Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og unge med andre særlige behov. Eksempelvis unge med kroniske, fysiske eller psykiske handicaps, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår med specialstøtte. Målgruppen er unge mellem 16 og 24 år. Ungdommens Uddannelsesvejledning har indstillingsforpligtelse og der er krav om

27 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 25 forældreinddragelse. Det er kommunalbestyrelsen i kommunerne der har beslutningskompetencen. I Lejre Kommune blev der nedsat et tværgående visitationsudvalg med repræsentation af leder fra socialområdet, børn og unge området, Jobcentret og senere blev leder af PPR repræsenteret i visitationsudvalget. I 2011 besluttede Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme. Denne bestod dels af visitationskriterier og leverandørstrategi. Visitationskriterierne har været en styringsramme, som har sikret en individuel kvalificeret visitation inden for den til enhver tid gældende lovramme for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Der er sket store ændringer siden Lejre Kommune har startet et inklusionsprogram, som omfatter både børn og voksne. Flere unge skal inkluderes på de ordinære uddannelser og på arbejdsmarkedet. Dette understøtter den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft januar Meget få unge skal overgå til førtidspension og skal i stedet tilbydes et ressourceforløb samt en tværfaglig rehabiliterende indsats. 1. juli 2013 trådte en revideret lov i kraft omkring Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Det nye, som blev indført var, at Ungdommens Uddannelsesvejledning først skal indstille til målgruppeafklaring. Hvis dette godkendes - så efterfølgende indstille til et uddannelsestilbud, der er relevant i forhold til den unges behov for særlig støtte. Nuværende visitationsramme: Kriterier: Der skal indhentes relevant vurderingsgrundlag, som skal understøtte visitationsprocessen. Der skal sættes fokus på eventuelle udviklingsmuligheder, der kan modne en ung til at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, herunder erhvervsgrunduddannelse. Der skal sikres tværfaglig indsats, som er sammenhængende. Eksempelvis døgnanbringelse skal være forenelig med uddannelsen. Leverandør: Der skal altid indstilles et alternativ til et tilbud. Tilbuddet skal kunne harmonere med den socialpædagogiske handlingsplan og bidrage til opnåelse af kompetencer, der gør den unge selvhjulpen eller minimere behovet for støtte i voksenlivet. Tilbuddet søges i nærmiljøet, såfremt døgntilbud ikke er relevant. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse behandles i den kommune, hvor den unge bor. Således behandler Lejre Kommune flere unge borgere, der er anbragt i døgninstitutioner af andre kommuner og andre kommuner behandler unge, som Lejre Kommune har døgnanbragt uden for kommunen. Antallet af godkendte STU-forløb er således ikke direkte i overensstemmelse med den samlede udgift for Lejre Kommune. Visiteringer: 2012 blev 10 godkendt blev 7 godkendt blev 9 godkendt og i alt er 31 unge, som bor i kommunen, er i gang med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. 21 unge har gennemført STU siden 2007.

28 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 26 Leverandørtilbud vælges ud fra den unges og forældrenes ønsker i et tilbud i nærområdet som harmonerer med den unges udviklingspotentiale og særlige udfordringer. De tidligere specialundervisningsinstitutioner, der har alsidige tilbud, vælges ofte, da de unge ønsker at følge kammerater samt ligesindede. Flere visiteres til tilbud i kombination med døgnforanstaltninger i henhold til serviceloven. Udvalget for Job & Arbejdsmarked evaluerede visitationsrammen på møde i januar 2015 og besluttede, at forslag til ny visitationsramme indeholdende lovændringer og præciseringer skulle forelægges de involverede fagudvalg. Ændringer i den ny visitationsramme er ud over uddybende beskrivelse af lovgivningsrammen samt inklusionsfokus, at der ikke er medtaget en vejledende pris for et Særligt tilrettelagt Uddannelsesforløb. Der henvises til forslag til visitationsramme, som er medsendt i bilag. Udtalelser: Er sendt i høring i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Handicaprådet, Udvalget for Børn & Ungdom samt Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en ny revideret visitationsramme samt leverandørstrategi vil give et godt styringsredskab i behandlingen af ansøgninger for STU. Handicappolitik: Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse omfatter blandt andet en gruppe af unge handicappede, der ellers ikke ville få mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Økonomi og finansiering: Ifølge Notat fra KL har man i finansieringsaftalen regnet med, at udgifterne til en STUelev blev på max ca kr. årligt, hvilket blev niveauet for kommunernes kompensation over bloktilskud. Lejre Kommune valgte ikke at afsætte særlige midler til ungdomsuddannelsen. Udgifterne finansieres af de budgetter, som de unge blev tilbudt undervisning eller aktivitetstilbud efter, før lovgivning om særlig tilrettelagt uddannelse trådte i kraft. Udgiftsniveau til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse I 2014 forventer Lejre Kommune at have en udgift på 6,5 mio. kr. til STU-uddannelser. Tilbuddenes pris er mellem kr. årligt til ca kr. årligt. En gennemsnitspris på omkring kr. årligt. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom samt Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

29 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Økonomisk beredskab Sagsnr.: 15/3206 Resumé: Kommunalbestyrelsen vedtog den 23. februar 2015, at der i forlængelse af risikovurderingen i FR-0 skal udarbejdes et økonomisk beredskab, som skal forelægges fagudvalgene i marts. I nærværende sag fremlægger administrationen et oplæg til det økonomiske beredskab. I sagen beskrives overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af beredskabet samt den videre proces for arbejdet med beredskabet. Af bilag 1 fremgår samtlige forslag, der indgår i det økonomiske beredskab. Bilaget eftersendes til fagudvalgenes medlemmer fredag den 27. februar Af bilag 2 fremgår en yderligere uddybning og præcisering af, hvad der forstås med et økonomisk beredskab. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter administrationens oplæg til økonomisk beredskab 2. at udvalget tilkendegiver, hvorvidt der er yderligere udgiftsområder, som administrationen skal belyse nærmere. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt for udvalgets område med supplerende bemærkning om, at udvalget ikke ønsker at reducere udgifterne til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) med 0,3 mio. kr. i 2015 (forslag 05-3). Afbud: Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Forslaget drøftet. Udvalget har ikke yderligere forslag til områder der kan bidrage til det økonomiske beredskab. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udvalget for Børn og Ungdom anbefaler Økonomiudvalget, 1. at forslag 03-1 (dagplejen kostpolitik) udgår af beredskabet, 2. at forslag 03-2 (fastholdelse af nuværende lukkedage/åbningstid, dagtilbud) udgår af beredskabet, idet

30 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 28 Udvalget ønsker en sag om lukkedage/åbningstid forelagt, hvori et eventuelt mindreforbrug kan indkredses, og 3. at 03-8 (SFO takster) bidrager med 1,4 mio. kr. jf. dagsordenens punkt 6 Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Udvalget anbefaler administrationens oplæg inden for udvalgets område. Afbud: Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Udvalget for Kultur og Fritid anbefaler, at der reserveres følgende midler under udvalgets områder: kr. fra Ny pulje til prioritering i stedet for kr kr. fra Voksenundervisning. - Udvalget ønsker ikke at reserverer midler fra pulje til andre kulturelle aktiviteter. - Det undersøges om der kan reserveres kr. fra lokaletilskudskontoen. Beslutning Økonomiudvalget den : Drøftet. Udvalget har ikke yderligere forslag til tiltag der kan bidrage til økonomisk beredskab. Afbud: Ole Blickfeldt (O) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen vedtog den 23. februar 2015, at der i forlængelse af risikovurderingen i FR-0 skal udarbejdes et økonomisk beredskab, som skal forelægges fagudvalgene i marts. Som følge af beslutningen forelægges alle fagudvalg nu et administrativt oplæg til økonomisk beredskab (jf. bilag 1). Forslagene dækker over indsatser og aktiviteter, som kan vente med at blive igangsat til senere på året, effektiviseringer eller råderum, som er opstået efter budgetlægningen samt enkelte forslag om ændringer i aktivitets- eller serviceniveau. I udarbejdelsen af det økonomiske beredskab har det været muligt at stille forslag på stort set alle områder, dog med enkelte undtagelser. Dels har de specialiserede socialområder (både børn og voksne) været fritaget fra at skulle bidrage, dels har det været en ambition at friholde de forventede overførsler på de decentrale virksomheder. De specialiserede socialområder har som bekendt været økonomisk presset de seneste år. Ved budgetlægningen for 2015 blev området tilført 14 mio. kr., og der er udarbejdet en ny økonomisk handleplan, der forventer at kunne medføre udgiftsreduktioner for omkring 9 mio. kr. i forhold til Virkningen af handleplanen og budgetforøgelsen (i alt 23 mio. kr.) er dog ikke tilstrækkeligt i forhold til det udfordringsniveau, der var gældende i 2014, og det specialiserede område forventes derfor også i 2015 at være

31 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 29 økonomisk udfordret. På den baggrund giver det ikke mening, at de specialiserede socialområder spiller ind med forslag til det økonomiske beredskab. De decentrale virksomheder har de senere år i flere tilfælde oplevet at få inddraget hele eller dele af deres overførsler. Vurderingen har derfor været, at det nu er væsentligt at håndhæve Lejre Kommunes principper for overførselsadgang mellem årene for at opretholde tilliden til principperne. På den baggrund er der set bort fra decentrale overførsler fra 2014 til De midler, som besluttes at skulle indgå i det økonomiske beredskab vil forblive på det pågældende område, men vil blive holdt tilbage af administrationen og først frigivet efter politisk behandling i forbindelse med de forventede regnskaber. Som en del af beredskabet fremgår derfor, hvor længe midlerne meningsfuldt kan stå som reserverede (FR-1, FR-2 eller FR-3), og altså hvornår der senest bør træffes beslutning om, hvorvidt pengene kan frigives til det oprindelige formål eller skal bruges til finansiering af et eventuelt merforbrug. Administrationens samlede oplæg til økonomisk beredskab fremgår af bilag 1, som vil blive eftersendt fredag den 27. februar. Oplægget vil desuden blive gennemgået af på fagudvalgets møde. For at understøtte et helhedsperspektiv omfatter bilag 1 forslag til økonomisk beredskab på samtlige udvalg, om end det enkelte fagudvalg kun skal forholde sig til forslag på eget område. En yderligere uddybning og præcisering af hvad der forstås med et økonomisk beredskab fremgår af bilag 2 Supplerende notat vedrørende udarbejdelse af et økonomisk beredskab (FR0). Endelig kan der henvises til sagsfremstillingen til Kommunalbestyrelsens behandling af Forventet Regnskab på mødet den 23. februar (punkt 6). Administrationens oplæg til økonomisk beredskab vil være et dynamisk redskab, som løbende vil blive revurderet og tilpasset. Det økonomiske beredskab vil fremadrettet indgå som en fast bestanddel af de politiske behandlinger af forventet regnskab (FR-1, FR-2 og FR-3). Beredskabet vil således kunne anvendes som et aktivt redskab, i det omfang afrapporteringen af forventet regnskab giver anledning til nødvendige omprioriteringer af økonomiske ressourcer. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at Lejre kommune med udarbejdelsen af det økonomiske beredskab har et godt udgangspunkt for at kunne imødegå de risici, som FR- 0 peger på, at kommunen står overfor. Det er samtidig vurderingen, at de fremlagte forslag dækker de kommunale serviceområder og kommunens centre bredt. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: De budgetreserverede midler forbliver i udgangspunktet på de respektive bevillinger. Kun såfremt det viser sig absolut nødvendigt at finde finansiering på tværs af bevillinger, fjernes midlerne fra den oprindelige bevilling og anvendes til at dække merforbruget for derved at sikre kommunens samlede budgetoverholdelse. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Supplerende notat vedrørende udarbejdelse af et økonomisk beredskab (FR0).docx 2. Forslag til økonomisk beredskab i 2015.pdf

32 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Status på feedback på bedre sagsfremstillinger Sagsnr.: 14/6207 Resumé: Som led i arbejdet med øget kvalitet i den politiske betjening er der systematisk indsamlet feedback fra fagudvalg og Økonomiudvalget i perioden august-november Feedbacken er samlet i hovedpunkter og danner sammen med anbefalinger fra KL og inspiration fra Holbæk Kommune - grundlag for forslag til 10 principper for den gode sag. Hovedpunkter og principper forelægges - sammen med forslag til det videre arbejde med at forbedre de politiske sagsfremstillinger med henblik på at få kommentarer, der kan indarbejdes i det forslag, som efterfølgende vil blive forelagt til politisk behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i april Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag til principper for den gode sagsfremstilling drøftes med henblik på at udvalgets kommentarer indarbejdes i beslutningsoplæg til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet og principperne anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt suppleret med forslag om at flytte oplysning om Beslutningskompetence, så den står lige efter Indstilling og før Sagsfremstilling. Mikael Ralf Larsen (F) deltog ikke i behandlingen. Afbud: Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Forslaget drøftet. Udvalget har ikke yderligere kommentarer. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen drøftet. Afbud: Thomas Stokholm (V)

33 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 31 Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Udvalget anbefaler forslaget til principper. Udvalget ønsker, at afsnittet Beslutningskompetence flyttes, så det placeres mellem indstilling og sagsfremstilling. Afbud: Jens K. Jensen Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales idét udvalget ønsker at punktet Eventuelt bibeholdes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Ole Blickfeldt (O) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2014, at der administrativt blev arbejdet videre med 4 indsatsområder for at sikre bedre politiske dagsordener. De 4 indsatsområder var: a. en generel styrkelse af politiske dagsordener og beslutningsoplæg b. en målrettet indsats til konkrete forbedringer gennem fokus på kvalitetssikring og feedback. c. systematisk inddragelse af politikernes vurdering d. tydelig ansvarsfordeling i administrationen. Status a. I løbet af 2015 opstartes et arbejde med en generel styrkelse af de politiske dagsordener og beslutningsoplæg. Se uddybende sagsfremstilling nedenfor. b. - Der er gennemført en målrettet indsats for at sikre konkrete forbedringer af sagsfremstillingerne. c. Der er systematisk indsamlet feedback fra fagudvalgene samt Økonomiudvalget på indholdet og kvaliteten af de behandlede sager. Konklusionerne fremgår nedenfor. d. - Der er udarbejdet og implementeret retningslinjer med tydelig angivelse af ansvarsfordelingen administrativt i forbindelse med dagsordensudarbejdelsen. Konklusioner fra fagudvalg og Økonomiudvalg Nedenfor sammenfattes efterårets input fra fagudvalgene i ikke prioriteret rækkefølge: Sagsfremstillingens opbygning og klarhed - Ønsker at punktet Eventuelt tages af dagsordenen - Orienteringssagerne ønskes helt korte - Max. 3 sider pr. sag - Ønsker korte og præcise resuméer. - Ønsker fokus på vigtigheden af resumé skal tydeligt beskrive hvad sagen handler om - Resumé skal ikke bare være en gentagelse af sagsfremstillingen de skal være som fakta-bokse i aviser

34 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 32 - Ønsker korte resuméer, som ikke bare er en gentagelse af sagsfremstilling. - Ønsker korte og præcise sagsfremstillinger, som der kan siges ja eller nej til. Gerne flere muligheder for valg, men uddybningen bør fremgå af bilag. - Brug gerne tidligere sagsfremstillinger som bilag eller sagsindblik - Sager fra andre fagudvalg kan være komplicerede kræver en større forklaring - Ønsker klare indstillinger, der siger præcis hvad der skal tages stilling til (at-indstillinger). - Beslutningskompetencen ønskes placeret lige efter indstillingen - Ønsker tydelighed om hvad udvalget (hhv. andre udvalg) konkret skal forholde sig til i sager som forelægges flere udvalg - Ønsker at der ifm planlægning af temadrøftelse formuleres mere præcise formål med mødet - Temadrøftelser ønskes beskrevet lidt mere uddybende, og præsentationer må gerne eftersendes til udvalget. Bilag - Ønsker kvalitetssikring af, at bilag kan læses. Nogle bilag kan være svære at læse (f.eks. tabeller) og at bladre i. Desuden skal man zoome hver gang man åbner et bilag. - Ønsker mindre bilagsmængde (især til orienteringspunktet) overvej om der i stedet kan laves et link eller et resume - Ønsker relevante og læsevenlige bilag - Bilag ønskes prioriteret, så de vigtigste kommer først - Ønsker bilagene på orienteringspunktet i samme rækkefølge, som emnerne - Dokumentation skal findes i bilag og f.eks. ved forslag til nye planer skal de nugældende vedlægges så man kan se hvad der foreslås ændret Politisk handlerum - Ønsker mere politisk råderum ift. beslutningerne - Peger på at der er mange efterretningssager. Savner flere sager med politiske handlemuligheder gerne ja/nej indstillinger. - Ønsker balance mellem efterretnings- og beslutningssager - Ønsker entydige indstillinger færre med indstillingen til drøftelse - Præcedensvirkning fra tidligere sager bør belyses - Ønsker konsekvensbeskrivelser via konkrete borgersager ift. politiske valgmuligheder - Høringssager: Udvalget ønsker at forholde sig konkret til høringssvarene ikke bare tage dem til efterretning Forslag til det videre arbejde Det anbefales, at der fremadrettet tages afsæt i 10 principper for, hvordan den gode sag ser ud. KL har udarbejdet en vejledning og der er indhentet inspiration fra Holbæk Kommune, der ligeledes har arbejdet aktivt med deres sagsfremstillinger. På baggrund af disse og med afsæt i den feedback, der er modtaget fra udvalgene i Lejre Kommune, anbefales det, at der fremadrettet skrives sagsfremstillinger ud fra 10 grundlæggende principper: 1. Et dagsordenspunkt bør kun indeholde én hovedproblematik. 2. Teksten skal have en logisk struktur for læseren

35 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Brug et aktivt sprog sproget skal være nærværende, nutidigt og med en forklaring på eventuelle fagudtryk 4. Undgå forkortelser og skriv i stedet ordet helt ud. 5. En sagsfremstilling bør være kort og som udgangspunkt ikke overskride 3 sider. 6. Sagsfremstillingen skal være fyldestgørende. Det skal være muligt at træffe beslutning på baggrund af sagsfremstillingen alene. Bilag er til uddybende information eller til planer og rapporter mv., der skal behandles i sin helhed. 7. Begræns bilagsmængden. Det er kun bilag som er relevante for sagen der skal vedlægges. Er der mange bilag skal der udarbejdes en læsevejledning for bilagene, så det bliver tydeligt, hvilke informationer der kan findes i hvilke bilag. 8. Sæt fokus på helhed, koordinering og sammenhæng i opgaveløsningen. Vurder om sagen og de foreslåede beslutninger understøtter de overordnede målsætninger for Lejre Kommune og de særlige fokusområder for årets indsatser og om sagen har konsekvenser for andre fagudvalg. 9. De politiske handlemuligheder skal være tydelige og konsekvenserne af de forskellige valgmuligheder skal fremgå ligesom en evt. videre tids- og procesplan skal fremgå. 10. Det skal være tydeligt, om en sag indstilles til orientering (tages til efterretning), indstilles til drøftelse eller indstilles til godkendelse og det skal aktivt vurderes, hvordan udformningen af sagen understøtter indstillingen. Det skal også aktivt vurderes hvorfor en sag forelægges til given beslutningsform. Efter udvalgenes behandling vil principperne blive justeret og tilpasset eventuelle kommentarer og derefter blive forelagt til beslutning i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at de foreslåede principper rummer de ønsker, der er kommet fra fagudvalg og Økonomiudvalg og samtidig sammenfatter erfaringer fra KL og andre kommuner. Der er i gangsat et uddannelsesforløb i bedre skriftlig formidling med fokus på breve og mails til borgere og virksomheder. Uddannelsesforløbet gennemføres i foråret og vil også være en uddannelse i bedre skriftlig formidling generelt. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen direkte handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Fagudvalgene og Økonomiudvalget

36 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Intet Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

37 Bilag: 2.1. lc-kl-forhandlingsprotokol-ok15.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 19416/15

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56 Bilag: 2.2. Pressemeddelelse vedr KL forlig med LC.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 19417/15

57 PR ESSEMED D EL EL SE KL indgår forlig med Lærernes Centralorganisation KL og Lærernes Centralorganisation (LC) har søndag aften indgået forlig om en ny overenskomst for lærerne. Forliget understreger, at KL og LC ønsker at samarbejde om at understøtte udviklingen i folkeskolen. Jeg er godt tilfreds med, at vi har landet et forlig med Lærernes Centralorganisation her til aften. Og jeg er glad for, at forliget bærer præg af, at kommunerne og lærernes forening er enige om, at vi skal samarbejde om at understøtte udviklingen i folkeskolen. For et godt samarbejde er afgørende for, at vi kan skabe den bedst mulige skole for børnene. D en 15. f ebruar 2015 Sags I D : SAG D ok. ID : TR l. dk D irek t e Mobil W eidek ampsgade 10 Pos t boks Københav n S Telef on www. k l. dk Side 1/2 Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL s Løn- og Personaleudvalg, efter at han her til aften oven på et intenst og konstruktivt forhandlingsforløb, har indgået forlig om en ny overenskomst for landets ca folkeskolelærere. Parterne nåede ikke til enighed om en ny arbejdstidsaftale, som Lærernes Centralorganisation ønskede. Derfor reguleres arbejdstiden for lærere ansat i kommunerne stadig ved lov 409, som blev vedtaget af Folketinget efter konflikten i KL har under hele forløbet understreget, at vi ikke vil genindføre bindinger på, hvad lærernes arbejdstid skal bruges til. Men vi forudsætter naturligvis, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skolelederne og lærerne, siger Michael Ziegler. KL og LC er enige om, at samarbejde om at understøtte udviklingen i folkeskolen. Overenskomstfornyelsen omfatter derfor en fælles forståelse, der

58 skal bidrage til, at lærere og ledere får en arbejdssituation, der gør, at de kan lykkes med deres opgave. Forståelsen beskriver de muligheder, som ledelser og medarbejdere har for at tilrettelægge skoleåret og dagligdagen på skolerne og konkretiserer blandt andet også muligheden for dialog om tilrettelæggelse af den enkelte lærers opgaver og tid, siger Michael Ziegler. Endelig indebærer overenskomstfornyelsen for lærerne en ændring af reglerne om 6. ferieuge, så lærerne får regler svarende til andre kommunalt ansatte. Det vil sige, at lærerne nu får ret til at afholde 6. ferieuge i hele dage. For yderligere oplysninger og kommentarer, kontakt pressekonsulent Trine Søndergaard via KL s pressevagt, tlf eller 2

59 Bilag: 2.3. Invitation til Lejre Kommunes 10-erhverv forår 2015 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 20074/15

60 Åbent hus 10-erhverv Lejre Kommune tilbyder 10-erhverv i samarbejde mellem Hvalsø Skole og EUC-Nordvestsjælland. Desuden tilbydes 10. klasse ved henvisning til Tiendeklasse Center i Roskilde. 10-erhverv er rettet mod unge der har gennemført 9. klasse og har behov for yderligere faglig og personlig kvalificering for at kunne vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. 10-erhverv starter som en traditionel 10. klasse under folkeskoleloven de første 20 uger, hvorefter der arbejdes efter lov om erhvervsuddannelser de følgende 20 uger. Som en del af forløbet, vil eleverne modtage undervisning i faglokalerne på EUC Nordvestsjælland. Lejre Kommunes tilbud om 10-erhverv inviterer jer politikere til åbent hus, hvor 10-erhvervs elever og lærer fortæller om Lejre Kommunes 10-erhvervs tilbud Tirsdag d. 14. april kl Skolevej 5, 4330 Hvalsø (Hvalsø skole) Venlig hilsen skoleleder Kurt Sørensen

61 Bilag: 3.1. Kvalitetsrapport Dagtilbud 2014 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 19684/15

62 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder Kvalitetsrapport for dagtilbud 2014 Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og du kommer direkte frem til den ønskede side. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

63 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 2 Indhold Rapporten Bilag 3 Indledning 3 Formålet med kvalitetsrapporten 3 Kvalitetsrapportens temaer 4 Center for Dagtilbuds forståelse af kvalitet 5 Beskrivelse af dagtilbudsområdet 5 Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik 6 Lejre Kommunes dagtilbudsstruktur 7 Private pasningsordninger 8 Tilsyn 11 Faglige resultater 12 Pædagogiske læreplaner i institutionerne 21 Pædagogiske læreplaner i dagplejen 23 Inklusion 27 Sprogindsats og sprogvurdering af 3 årige 31 Overgang til skole og fritidstilbud 32 Nøgletal 32 Ressourcer 37 Medarbejdere 39 Ledelse 40 Status og evaluering af lokale indsatser Fart på sproget 41 Forskningsprojektet Fremtidens dagtilbud 42 Lejre Kommune som økologisk kommune 43 Naturpilotprojektet 45 Kommende indsatsområder 45 Udvalget for Børn- og Unges årsplan 2015 for børn i dagtilbud 46 Center for Dagtilbud faglige indsatsområder Bilag 1. Praksiseksempel fra Hyllebjergets Vuggestue. Læreplanstemaet Personlige alsidige kompetencer 2. Praksiseksempel fra Hyllinge Børnehave. Læreplanstemaerne kulturelle udtryksformer og værdier og natur og naturfænomener 3. Praksiseksempel fra Den Grønne Kile. Læreplanstemaet Sprog 4. Økologisk hønsehold i område 1 5. Naturpilotprojektet Kvalitetsrapport for Dagtilbud i Lejre Kommune 2014 er udarbejdet af Center for Dagtilbud, 2015 Lejre Kommune, Center for Dagtilbud Møllebjergvej Hvalsø Mail: Layout: Søren Steensen Tak for fotos til daginstitutioner og dagpleje i Lejre Kommune Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

64 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 3 Indledning Denne kvalitetsrapport omfatter det samlede dagtilbudsområde i Lejre Kommune. I kvalitetsrapporten opsamles resultater og faktuel viden om dagtilbudsområdet. Rapporten giver en beskrivelse af og status på dagtilbudsområdet og evaluerer på indsatserne i 2013 og De faglige kvalitetsoplysninger giver politikere, ledelser, forældre og personale, et sammenfattende billede af status på det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud (de kommunale, selvejende og dagplejen). Formålet med kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelsen kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser, skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. De faglige resultater bygger på det pædagogiske tilsyn i de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Derudover suppleres med evalueringsresultater, samt særlig prioriterede indsatser som Lejre kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. Kvalitetsrapportens temaer I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner, inden for konkrete dele af temaerne, og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangs punkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal: Ressourcer, medarbejdere og ledelse Lokale indsatser Kommende indsatsområder Kvalitetsapporten er i sin opbygning inspireret af KL s skabelon for kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

65 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 4 Center for Dagtilbuds forståelse af kvalitet Kvalitet forstås for det meste, som det at skabe størst mulig værdi for interessenterne, på et område inden for de gældende politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. På dagtilbudsområdet er interessenterne eksempelvis børn, forældre, medarbejdere, ledere, politisk valgte, faglige organisationer, uddannelsessteder og forskellige myndigheder. Virkelig og varig høj kvalitet fordrer god kvalitet på alle tre dimensioner. Ledere og medarbejdere står helt centralt i Lejre Kommunes kvalitetsarbejde. Udgangspunktet er ledernes og medarbejderes medvirken til at skabe fornyelse og udvikling af kvaliteten - med afsæt i kommunens overordnede mål og strategier. I Lejre Kommune forstås kvalitet ud fra tre dimensioner: Den oplevede kvalitet, som drejer sig om kvalitet i mødet med borgere og virksomheder. Den faglige kvalitet, som drejer sig om evnen til at tage stilling og handle kompetent på grundlag af faglig indsigt. Den organisatoriske kvalitet, som drejer sig om de klare mål, retfærdig og effektiv arbejdstilrettelæggelse, gode relationer mellem kolleger m.v.. Oplevet kvalitet Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet På denne baggrund giver kvalitetsrapport 2014 et billede af den faglige og organisatoriske kvalitet. Der er ikke fra Center for Dagtilbud i perioden lavet brugerundersøgelser som fx. børnemiljøvurderinger udfra børneinterview eller forældretilfredshedsundersøgelser. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

66 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 5 Beskrivelse af dagtilbudsområdet I Lejre Kommune arbejdes på at sikre de bedste mulige rammer for børnene i kommunen. Dagtilbuddene har fokus på at børnene har et aktivt og sjovt udeliv, lærer noget om økologi og naturen, får forskellige kulturelle oplevelser og at de indgår i både store og små fælleskaber, hvor leg og læring spiller en central rolle i forhold til deres udvikling. Center for dagtilbud har fokus på, at skabe de bedste forudsætninger for at Lejre Kommune har velfungerende og bæredygtige dagtilbud langt ud i fremtiden, som kan give børnene en god, lærerig og sund opvækst i Kommunen. I dette afsnit beskrives Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik og organiseringen af dagtilbudsområdet. Der gives et billede af rammerne for de enkelte dagtilbud samt for udøvelsen af tilsynsforpligtelsen med dagtilbuddene. Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik blev vedtaget i 2007 og angiver, at børn og unge skal opleve, at deres liv er værdifuldt. Særligt for dagtilbud gælder: Børn og unges forskellighed skal respekteres, og de skal udfordres med udgangspunkt i deres styrkesider og ressourcer. Børn og unge skal opleve, at de voksne omkring dem er nærværende, har klare mål og tydelige holdninger. I dagtilbud er der fokus på udvikling af børnene - intellektuelt, fysisk og socialt. I dagtilbud inddrages børnene ved at få opgaver, ansvar og medbestemmelse i takt med alder og udvikling. Dagtilbuddene styrker arbejdet gennem velindrettede pædagogiske rammer inde som ude, pædagogiske læreplaner, børnemiljøet og ved dokumentation og evaluering. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

67 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 6 Lejre Kommunes dagtilbudsstruktur Lejre Kommune har pasningsgaranti, hvilket garanterer at alle børn i alderen 26 uger til de begynder i skole kan blive optaget i kommunens dagtilbud. Der er mulighed for kommunal dagpleje eller vuggestuer til pasning af børn i alderen 0 til 2 år og børnehaver til pasning af de 3-6 årige. Lejre Kommune har områdeledelse I de kommunale og selvejende dagtilbud. Der er 4 områder med ialt 15 kommunale dagtilbud og et område med 2 selvejende børnehaver. I hvert område er der en fællesleder og I hver instituion en daglig pædagogisk leder. Fælleslederen fungerer også som daglig pædagogisk leder i den ene af områdets institutioner. Lejre Kommune har 8 privat- og puljeinstitutioner, hver med en leder, som har en driftsaftale med Lejre Kommune. Der udover findes der pt. 13 private pasningsordninger etableret i dagplejeform. De kommunale og de selvejende dagtilbud, har en ressourcetildelingsmodel, som bygger på princippet om at pengene følger barnet. Principperne i modellen er: 1. Personalenormeringen er udregnet som et antal minutter pr. barn pr. uge pr. ugentlig åbningstime. 2. Et årligt beløb pr. barn til aktivitetsbasserede udgifter. Dagtilbuddene har rammestyring, hvilket giver den enkelte leder muligheder for at disponere frit. Dagplejen er i 2014 normeret til 256 børn og der er i gennemsnit ansat 71 dagplejere, 4 dagplejepædagoger, 1 pædagogisk leder og 1 leder af dagplejen. Dagplejens pædagogik tager udgangspunkt i Dagtilbudsloven og Lejre kommunes Børne-Ungepolitik. Dagplejen foregår i private hjem, hvor der passes 4-5 børn. Der lægges stor vægt på det hjemlige miljø i dagplejehjemmet, hvor det enkelte barn oplever den tætte kontakt til en fast voksen og en lille børnegruppe. Hverdagen er tryg og overskuelig og der er nærvær og tid til fordybelse. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

68 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 7 Dagplejerne går i legestue en gang om ugen. I de fleste områder er der heldagslegestue og i enkelte områder er der halvdagslegestue. Der føres tilsyn med dagplejerne 7 gange årligt, 6 planlagte og 1 uanmeldt. Derudover er der et myndighedsbesøg, hvor sikkerheden i dagplejerens hjem gennemgås. Ved tilsynet er der fokus på: børnenes udvikling, faglig kvalitet, indsatsområder, mad og måltider og samarbejde. Dagplejen er en del af Forskningsprogrammet Fremtidens dagtilbud. Private pasningsordninger Private pasningsordninger er baseret på en aftale om drift mellem kommunen og den private pasningsordning. Det er tilbud om pasning, der ligger uden for den vifte af pasningsmuligheder, der kaldes dagtilbud i Dagtilbudsloven. De private pasningsordninger skal, i lighed med den kommunale dagpleje, leve op til Dagtilbudslovens generelle formåls bestemmelse, men der er ikke samme krav om pædagogiske læreplaner. Center for Dagtilbud fører tilsyn med de private pasningsordninger og der afholdes et årligt dialogmøde mellem forvaltning og private passere med fokus på at sikre kvalitet i administrationen af pasningsordningerne. I forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn lægges de samme retningslinjer til grund for tilsyn med private pasningsordninger, som er gældende i den kommunale dagpleje. Der kan gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Pt er alle private pasningsordninger godkendt til 5 børn. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

69 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 8 Tilsyn Lejre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud i kommunen. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud - det vil sige de kommunale, selvejende og private dagtilbud og pasningsordninger for børn i alderen 0-5 år. har fastsat, og om praksis er i overensstemmelse med institutionens egne fastsatte mål, herunder den pædagogiske læreplan. Kommunalbestyrelsen har vedtaget rammer for pædagogisk tilsyn i august 2007: Pædagogisk tilsyn i vuggestuer og børnehaver og i private pasningsordninger, puljeordninger i Lejre Kommune. Tilsynet skal sikre at de lovgivningsmæssige rammer overholdes og medvirke til at skabe dialog omkring udvikling af det pædagogiske arbejde. Tilsynsforpligtelsen har 3 hovedtilgange Tilsyn med pædagogiske forhold Tilsyn med hygiejne og sikkerhed Tilsyn med økonomiske forhold. (via kommunens løbende budgetopfølgning) Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, hvorpå opgaven løses. Formålet er at sikre, at børnenes forhold i daginstitutionen lever op til lovgivning og retningslinjer. Tilsynet skal forholde sig til om daginstitutionens praksis er i overensstemmelse med de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

70 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 9 Rammer for tilsyn med pædagogiske forhold i dagtilbud Det pædagogisk tilsyn i dagtilbud føres af den pædagogiske konsulent i Center for Dagtilbud. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Herunder at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, børnemiljø og sprogudvikling. Tilsynet føres dels på baggrund af en af skriftlig spørgeramme, hvor der spørges ind til institutionernes pædagogiske arbejde, dels ved observationer fra anmeldte besøg i institutionerne. Der følges op på skriftlige besvarelser og observationer ved dialogmøder i institutionerne og afsluttes med en rapport, der angiver eventuelle udviklingspunkter. Rammer for tilsyn med hygiejne i dagtilbud Sundhedsplejen fører tilsyn med hygiejnen i kommunens daginstitutioner og dagpleje legestuer. Tilsynet føres af et team på to sundhedsplejersker på bagrund af DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel), som er arbejdsredskab til at sikre mere kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i arbejdet med sundhed og i den forbindelse hygiejne. Formålet med hygiejnetilsyn i daginstitutionerne er, at synliggøre kvaliteten og sikre høj ensartet kvalitet i forhold til hygiejne. Mange undersøgelser viser, at børn og ansattes sygefravær kan nedsættes, hvis der fokuseres på hygiejnen, specielt håndhygiejnen. Sundhedsplejens intention er, ved hjælp af hygiejnetilsynene, at være med til at holde et så lavt sygefravær blandt børn og personale som muligt. Hygiejnetilsynene er udarbejdet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne i daginstitutioner og henvender sig primært til personalet i kommunens daginstitutioner og i dagplejen. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

71 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 10 Daginstitutionerne får et besøg ca. hvert 1 ½ år. Besøget foretages i tæt dialog med lederen eller en hygiejneansvarlig fra personalegruppen. Tilsynet foregår efter et skema, der udfyldes og underskrives af sundhedsplejerskerne og pågældende personale. Det udfyldte skema kan efterfølgende bruges som anbefalinger, som man kan gå tilbage og læse op på ved tvivlsspørgsmål i forhold til hygiejne. Hovedfokus er håndhygiejne, rengøringsprocedurer og korrekte anvendte produkter til rengøring og overfladedesinfektion. Sundhedsplejen anbefaler, at hver enkel institution vælger en hygiejneansvarlig og at anskaffe et eksemplar af Hygiejne i daginstitutioner 2013 og Smitsomme sygdomme Hvis tilsynet finder hygiejniske problematikker, som skimmel/mug angreb, kontaktes Center for Ejendomme og Trafik. Ved hygiejniske problematikker prioriteres opfølgende besøg inden for et år. Tilsyn med sikkerhed Tilsyn med daginstitutionernes legepladser foretages af Center for Ejendomme og Trafik. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

72 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 11 Faglige resultater Formål med dagtilbud 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal, i samarbejde med forældrene, give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal, som led heri, bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med, og integration i, det danske samfund. Dagtilbud skal, i samarbejde med forældrene, sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal, i samarbejde med skolerne, skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Faglige resultater sætter, jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel, fokus på de resultater dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen, jf. 1 og 7 i Dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Lejre Kommunes dagtilbud bygger på Dagtilbudsloven og Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

73 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 12 Pædagogiske læreplaner i institutionerne Institutionerne arbejder kontinuerligt med at dokumentere og udvikle den pædagogiske praksis ud fra temaerne i de pædagogiske læreplaner. Evaluering foretages i dag på forskellige måder i Lejre Kommunes dagtilbud. Ledelsen i dagtilbuddene samarbejder med bestyrelserne om hvordan og i hvilken form evaluering foretages både i forhold til de voksnes refleksioner og børnenes læring. I Center for Dagtilbud arbejdes der hen imod at udvikle en stærkere evalueringskultur byggende på fælles systematik og redskaber for evaluering og dokumentation. Dette understøttes af deltagelse i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. Knap halvdelen af Lejre Kommunes kommunale dagtilbud har siden august 2014 været tilknyttet forsknings projektet. Kvalitetsrapport 2012 gav en samlet kvalitativ opsamling på arbejdet med læreplaner, samt angav en række udviklingspunkter for institutionernes fremadrettede arbejde med læreplanerne. Til kvalitetsrapport 2014 er iværksat en kvantitativ evaluering af arbejdet med udviklingspunkterne fra kvalitetsrapport Status på institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner gives her på baggrund af den kvantitative evaluering. Samtidig ønskes at vise udvalgte eksempler på kvaliteten af den pædagogiske praksis og arbejdet med læreplanstemaerne. Se bilag 1-3. Beskrivelse af evalueringsværktøj Der er anvendt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af institutionernes arbejde med de seks temaer i pædagogiske læreplaner samt med børnemiljøet I Undersøgelsesresultatet giver en status på institutionernes arbejde med de udviklingspunkter, der blev angivet I kvalitetsrapport Institutionerne har hver I sær haft en intern kvalititativ drøftelse forud for udfyldelse af spørgeskemaet. Dette med henblik på, at understøtte den faglige refleksion, evalueringskompetence samt det fremadrettede udviklingsperspektiv. Det undersøges I hvor høj grad institutionerne har arbejdet med udviklingspunkterne inden for hvert enkelt tema. Der spørges til to dimensioner af det det pædagogiske arbejde: 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunkterne inden for læreplanstemaerne været en integreret del af den pædagogiske praksis? Her tænkes på den pædagogiske hverdagspraksis og personalets umiddelbare tilgang til arbejdet, der ikke nødvendigvis er udtryk for en bevidst og planlagt indsats. 2. I hvor høj grad har instutionerne arbejdet struktureret didaktisk med udviklingspunkterne inden for læreplanstemaerne? Didaktik defineres som pædagogikkens hvad, hvorfor og hvordan. Med didaktisk struktureret arbejde tænkes her på planlagt og målrettet pædagogisk arbejde, der er udarbejdet I fællesskab på møder (stuemøder eller personalemøder) og som ofte er skriftliggjort. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

74 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Evalueringsresultat Her vises resultaterne af undersøgelsen. Institutionerne har evalueret i hvor høj grad, de har haft udviklingsfokus på de seks seks læreplanstemaer, samt på børnemiljø: 1. ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingspunkt 1A - At arbejde med at tilpasse rammer og struktur til den enkelte børnegruppe, så alle børnene mærker anerkendelse samt at blive, set hørt og mødt. 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis i hverdagen? Udviklingspunkt 1B - Lave aktiviteter, der understøtter børnenes selvhjulpen hed både socialt, fysisk og følelsesmæssigt, samt medvirke til, at børnenes nysgerrighed pirres og dermed øger muligheden for læring og udvikling. 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 2. SOCIALE KOMPETENCER I høj grad 86% I høj grad 73% 3. SPROGLIG UDVIKLING I nogen grad I mindre grad 9% 5% I nogen grad I mindre grad 27% 0% 4. KROP OG BEVÆGELSE Slet ikke 0% Slet ikke 0% 5. NATUREN OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 7. BØRNEMILJØ I høj grad 36% I høj grad 18% I nogen grad 50% I nogen grad 64% I mindre grad 14% I mindre grad 18% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

75 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder SOCIALE KOMPETENCER Udviklingspunkt 2A - At til stadighed give børnene udfordringer og miljøer, der medvirker til at støtte relations dannelse og venskaber. Udviklingspunkt 2B - Medvirke til, at børnene kan indgå i fællesskaber og kan følge sociale spilleregler. Udviklingspunkt 2C - Voksne skal kunne slippe kontrollen og både lytte og inddrage børnenes perspektiver i leg og samvær. 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? I høj grad 64% I høj grad 82% I høj grad 55% I nogen grad 36% I nogen grad 18% I nogen grad 45% I mindre grad 0% I mindre grad 0% I mindre grad 0% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Slet ikke 0% I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? I høj grad 32% I høj grad 45% I høj grad 27% I nogen grad 35% I nogen grad 36% I nogen grad 36% I mindre grad 23% I mindre grad 18% I mindre grad 27% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Slet ikke 9% Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

76 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder SPROGLIG UDVIKLING 4. KROP OG BEVÆGELSE Udviklingspunkt 3A - Indrette rammerne, så inspirerende sproglige læringsmiljøer etableres. Udviklingspunkt 3B - Opmærksomhed på at give tid til at lytte, følge barnets spor og hjælpe barnet med at finde svarene gennem dialog. Udviklingspunkt 4A - At indrette dagtilbuddene, så der inviteres til, at børnene kan bruge deres krop på forskellig måde inde som ude. 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? I høj grad 32% I høj grad 73% I høj grad 55% I nogen grad 50% I nogen grad 27% I nogen grad 41% I mindre grad 18% I mindre grad 0% I mindre grad 5% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Slet ikke 0% I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? I høj grad 14% I høj grad 27% I høj grad 36% I nogen grad 68% I nogen grad 55% I nogen grad 50% I mindre grad 5% I mindre grad 18% I mindre grad 14% Slet ikke 14% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

77 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder KROP OG BEVÆGELSE (fortsat) Udviklingspunkt 4B - Til stadighed have fokus på børnenes fysiske og mentale sundhed og velvære. Udviklingspunkt 4C - At have fokus på, at brugen af IT ikke formindsker tiden til brugen af fysisk aktivitet. Udviklingspunkt 4D - At det skal være sjovt at bevæge sig. 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? I høj grad 86% I høj grad 64% I høj grad 82% I nogen grad 14% I nogen grad 9% I nogen grad 18% I mindre grad 0% I mindre grad 9% I mindre grad 0% Slet ikke 0% Slet ikke 18% Slet ikke 0% I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? I høj grad 45% I høj grad 27% I høj grad 45% I nogen grad 50% I nogen grad 27% I nogen grad 50% I mindre grad 5% I mindre grad 23% I mindre grad 5% Slet ikke 0% Slet ikke 23% Slet ikke 0% Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

78 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder NATUREN OG NATURFÆNOMENER Udviklingspunkt 5A - At øge glæde og værdien ved at færdes i Lejre Kommunes mangfoldighed af natur og udflugtsmulig heder. Udviklingspunkt 5B - At udnytte de lokale muligheder for at sammenkoble natur, samvær og pædagogik. Udviklingspunkt 5C - At indarbejde naturen og dens materiale til aktiviteter. 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis i hverdagen? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? I høj grad 50% I høj grad 50% I høj grad 32% I nogen grad 45% I nogen grad 41% I nogen grad 59% I mindre grad 5% I mindre grad 9% I mindre grad 9% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Slet ikke 0% I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? I høj grad 23% I høj grad 27% I høj grad 14% I nogen grad 50% I nogen grad 55% I nogen grad 64% I mindre grad 27% I mindre grad 18% I mindre grad 23% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

79 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder NATUREN OG NATURFÆNOMENER (fortsat) 6. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Udviklingspunkt 5D - At blive nysgerrig på, og eksperimentere og undersøge naturens mangfoldighed. Udviklingspunkt 6A - Mere målrettet fortælling og drama i de pædagogiske aktiviteter. Udviklingspunkt 6B - Fokus på og pædagogisk holdning til brug af digitale medier. 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? I høj grad 41% I høj grad 23% I høj grad 14% I nogen grad 50% I nogen grad 55% I nogen grad 14% I mindre grad 9% I mindre grad 23% I mindre grad 50% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Slet ikke 23% I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? I høj grad 18% I høj grad 9% I høj grad 5% I nogen grad 55% I nogen grad 50% I nogen grad 5% I mindre grad 27% I mindre grad 41% I mindre grad 64% Slet ikke 0% Slet ikke 0% Slet ikke 27% Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

80 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder KULTURELLE UDTRYKSFORMER... (fortsat) 7. BØRNEMILJØ Udviklingspunkt 6C - Fokus på at understøtte pædagogisk praksis, så børnenes digitale kompetencer udvikles ved at bruge digitale medier i aktiviteterne, hvor det skaber udvikling. Udviklingspunkt 7A - Fokus på inddragelse af børn, deres oplevelser og meninger, ved blandt andet børneinterview. Udviklingspunkt 7B - Ved overvejelser om ny indretning skal kreative materialer være tilgængelige for børnene, ligeledes skal børnenes behov for fysisk og motorisk udvikling tilgodeses. 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? 1. I hvor høj grad har arbejdet med udviklingspunktet været en integreret del af den pædagogiske praksis? I høj grad 0% I høj grad 9% I høj grad 45% I nogen grad 18% I nogen grad 36% I nogen grad 36% I mindre grad 32% I mindre grad 32% I mindre grad 18% Slet ikke 50% Slet ikke 23% Slet ikke 0% I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? 2. I hvor høj grad har I arbejdet struktureret didaktisk i institutionen med udviklingspunktet? I høj grad 0% I høj grad 14% I høj grad 18% I nogen grad 0% I nogen grad 18% I nogen grad 45% I mindre grad 45% I mindre grad 36% I mindre grad 36% Slet ikke 55% Slet ikke 32% Slet ikke 0% Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

81 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 20 Opsamling og konklusion på evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Der er I størstedelen af institutionerne arbejdet i høj eller nogen grad med de fleste udviklingspunkter inden for læreplanstemaerne. Et gennemgående træk inden for alle temaer er, at der I større omfang arbejdes med temaerne som en integreret del af den pædagogiske praksis og I mindre omfang arbejdes struktureret didaktisk. Dette peger på, at der er behov for at udvikle den didaktiske tilgang til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Undersøgelsen viser, at institutionerne I særlig grad har haft fokus på punkterne under temaerne Personlig alsidig udvikling, Sociale kompetencer og Krop og bevægelse. Der arbejdes med børnegrupperne således at hvert enkelt barn oplever sig set, hørt og anerkendt. Pædagogiske aktiviteter planlægges så de understøtter børnenes selvhjulpenhed og pirer deres nysgerrighed. Der lægges vægt på at børnene kan indgå i fællesskaber og kan følge sociale spilleregler. Institutionerne har et stort fokus på børnenes fysiske og mentale sundhed og det er en væsentlig del af pædagogikken, at det skal være sjovt at bevæge sig. Samtidig kan det læses af undersøgelsen, at der er arbejdet mindre fokuseret med udviklingspunkterne inden for temaet Kulturelle udtryksformer. Det er særligt digitale medier I pædagogisk praksis, der ikke har været i fokus. Tre fjerdele af institutionerne har I mindre grad eller slet ikke haft fokus på brug af digitale medier I pædagogisk praksis og understøttelse udvikling børnenes digitale kompetencer. Der kan derfor være behov undersøge årsagen hertil og og hvad der skal til for at understøtte anvendelsen af digitale medier I pædagogisk praksis. Ligeledes viser undersøgelsen at arbejdet med børnemiljø ikke har haft så stort fokus. Over halvdelen af institutionerne har I mindre grad eller slet ikke arbejdet med inddragelse af børn, deres oplevelser og meninger, fx ved børneinterview. Dette peger på et behov for at styrke fokus på børnemiljøet og understøtte udviklingen af det pædagogiske arbejde med børneperspektivet og børns medinflydelse. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

82 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 21 Pædagogiske læreplaner i dagplejen Dagplejens Børnesyn Dagplejens børnesyn er inspireret af tankerne om anerkendende relationer, som giver sig udtryk i positiv ledelse, nærhed, at sætte ord på og i at følge barnets initiativ og spor, med respekt for det enkelte barn. Dagplejens læringssyn Læring foregår i et positivt miljø, hvor børnene oplever læring som noget rart og sjovt, noget de vil tage med sig og bruge positivt i deres videre liv. Det er de voksne der er med til at skabe den rette stemning omkring børnene i alle situationer. Dagplejen har et læringsmiljø, hvor glæde og begejstring har god plads. Hvor der arbejdes med både planlagte forløb og spontane indfald til gensidig inspiration for børn og voksne. Et miljø, hvor videbegær styrkes gennem dialog og fordybelse. Et miljø hvor oplevelser bearbejdes i leg og hvor leg og fantasi har gode vilkår. Alle børn er unikke og lærer på hver sin måde. At følge barnet ind i verden, det vil sige at gå ved siden af barnet At vise barnet verden, det vil sige at gå foran barnet At lade barnet udforske verden, det vil sige at gå bagved barnet Hverdagens praksis i 2014 I hverdagen har dagplejeren fokus på barnets alsidige og personlige udvikling og de sociale kompetencer. Derudover har de fordybet sig et halvt år af gangen i de andre fire læreplanstemaer både hjemme hos dagplejeren og i legestuen. I første halvår 2014 var der fokus på sprog og i andet halvår på krop og bevægelse. Legestuen I legestuen laves der en aktivitetsplan for et halvt år ad gangen, hvor det fremgår, hvordan der arbejdes med det enkelte læreplanstema. Hos dagplejeren Hjemme hos dagplejeren laves en aktivitetsplan som man arbejder med der hjemme, det samme tema som i legestuen. Følgende punkter følges: Tema Metoder og aktiviteter Evaluering Vurdering og opfølgning Læringsmål Tegn på læring Hvad gør vi? Hvem gør hvad? Evalueringsspørgsmål Dokumentation - metode Dokumentation - indsamling Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? Dagplejeren skal tænke etik og moral ind i deres dagligdag. De skal være bevidste om at man som voksen er rollemodel. I forhold til læring skal dagplejerens rolle skifte i mellem: Der arbejdes med Tegn på læring udviklet af EVA, den lægger op til at arbejde systematisk med den pædagogiske læreplan fra planlægning til evaluering af det pædagogiske forløb. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

83 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 22 Evalueringsresultat Sprog: Dagplejerne har arbejdet med aktiviteter der styrker børnenes sproglige udvikling, de har arbejdet med dialogisk læsning, sunget, rim og remser, sprogkuffert, lavet teater og i det daglige sat ord på ting, begreber og handling. Der har været tegn på læring når børnene selv kan sætte ord på ting, begreber og handling, når de selv vælger sange enten verbalt eller nonverbalt. De synger med og deltager i rim og remser. Krop og bevægelse: Dagplejerne har arbejdet med aktiviteter der på forskellig måde styrker børnenes motoriske udvikling. De har tegnet børnenes kroppe på et stort stykke papir, lavet motorikbaner, haft sanseposer med forskellige ting til at berøre kroppen f.eks. fjer, børster, klude og også fodbad i kastanjer. Der har været tegn på læring når børnene af sig selv gør opmærksom på kroppen, når de har forbedret deres motorik. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

84 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 23 Visionen for inklusion i Lejre Kommune I Lejre Kommune møder vi alle borgere med blik for det enkelte menneskes ressourcer, udfordringer og fremtidsmuligheder Vi giver plads til mangfoldighed, og vi udfordrer fællesskaber til at favne forskellighed Vi inddrager det aktive og inkluderende civilsamfund Vi ser menneskelige fællesskaber som en forudsætning for livskvalitet Vi er tydelige omkring vores inkluderende menneskesyn i vores adfærd og kommunikation Vi arbejder aktivt for at skabe berigende fællesskaber for alle børn, unge og voksne. Vi vil dokumentere den udvikling, vi skaber I Lejre Kommune arbejder vi systematisk med at dokumentere effekten af vores inklusionsindsats. Vi vil synliggøre de fremskridt, vi ser, og vi vil reagere, når en positiv udvikling udebliver. Borgerne skal opleve, at de tilbud de får fra Lejre Kommune er baseret på vores indhentede viden og erfaring med inklusion. Vi vil udvikle vores kompetencer I Lejre Kommune tror vi ikke, der er en færdig opskrift på godt inklusionsarbejde. Vi har viden og erfaringer med børn, unge og voksne i Lejre Kommune, men vi ved, at vi kan blive endnu bedre til at folde inklusionstankegangen ud i praksis. Inklusion Vision for inklusion I Lejre Kommune blev vedtaget i Visionen udfoldes i fire overordnede indsatsområder. Vi vil skabe sammenhæng i arbejdet med inklusion I Lejre kommune skal borgerne opleve tværgående sammenhæng og en rød tråd i den kommunikation og behandling, de får uanset hvilken del af den kommunale organisation, de møder. Vores tilbud til borgerne skal basere sig på et helhedsorienteret menneskesyn. Vi har fokus på det enkelte menneskes ressourcer og muligheder for at indgå i meningsfyldte fællesskaber med andre. Vi vil balancere faglighed, kvalitet og økonomi Vi vil se på, om vi bruger pengene rigtigt, og om fagligheden og kvaliteten er tilfredsstillende. På den måde vil vi sikre, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og pris i de tilbud, vi giver borgerne. Vi skal udvikle viden sammen. Vi skal være opmærksomme og drage nytte af det, der virker godt, og undersøge om det, der ikke virker, kan udvikles eller afsluttes. Vi skal bruge den viden til at skabe endnu bedre inkluderende miljøer for børn, unge og voksne i Lejre Kommune. Vi kan lære noget af andre. Derfor vil vi hente viden ind ved at undersøge erfaringer udefra, som vi kan blive inspireret af. Følgende punkter følges: Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

85 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 24 Inklusion i Dagtilbud Dagtilbuddene er i gang med at omsætte visionen i praksis. Udvikling af en inkluderende pædagogik en tidlig og forebyggende indsats - er i fokus i alle dagtilbud. Lederne står i spidsen for en kulturforandring, der indebærer en ændring af mindsettet og børnesynet. Et væsentligt tema i forandringsprocessen er udvikling og professionalisering af det pædagogiske arbejde. Der er fokus på udvikling af en stærk refleksiv praksis, hvor personalet arbejder systematisk med observation og analyse, dokumentation og evaluering samt vidensbaseret udvikling af den pædagogiske praksis. Dette kalder på ledelse tæt på praksis. Lederne skal struktureret og systematisk guide, supervisere samt facilitere refleksive samtaler, således at inklusionsperspektivet bliver lagt på den pædagogiske praksis. Der er derfor igangsat et længerevarende procesforløb I de 5 ledelsesteams og dagplejen, der skal bidrage til at klæde lederne på til at understøtte arbejdet med udvikling af inkluderende børnemiljøer. Procesforløbet faciliteres af Lejre Kommunes inklusionskoordinator. Det er oplevelsen, at der blandt andet som følge af denne process, er en voksende bevidsthed i dagtilbuddene om Inklusionspædagogik Inklusionstankegangen er en bevægelse væk fra, at se barnet som problembærer til at se på, hvilke faktorer i omgivelserne, der fastholder børn i udsatte positioner. Fokus er på den kontekst vanskelighederne opstår i. Der er sjældent kun en årsag til et problem, men ofte en række af faktorer i systemet, der opretholder et problem. I praksis skal derfor arbejdes metodisk med refleksion og observation, nysgerrigt og undersøgende på; hvilke opretholdende faktorer, der fastholder problemet, hvornår problemet er mindre eller slet ikke til stede samt hvad der virker. Denne viden skaber læring samt bidrager til en øget bevidsthed om, hvad der skal til for at børn trives og udvikler sig i fællesskabet. I en inkluderende praksis er der en høj opmærksomhed på, hvad der udspiller sig i relationen mellem barnet/ børnene og de voksne samt kommunikationen omkring børnene og deres familier. Problemmættede og dominerende fortællinger kan fastholde børn i udsatte positioner. Der arbejdes derfor med at udvide fortællinger og forståelser af børn og gøre dem rigere på ressourcer, potentialer og muligheder for at give løfterige fremtidsbilleder. Inklusion handler om, at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn, så de trives, udvikler sig og lærer I fællesskabet. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

86 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 25 ekskluderende og inkluderende mekanismer i den pædagogiske praksis. Inklusionspædagogik med de udfordringer og dilemmaer det indebærer, bliver drøftet I personalegrupperne. Det er kun få afinstitutionerne, der har udarbejdet skriftlige mål for arbejdet med inklusion. Dette kunne der med fordel arbejdes med for at understøtte den igangværende proces. Dagtilbuddene har deltaget med leder- og medarbejderrepræsentanter i en arbejdsproces vedr. Udvikling af systemer der fremmer inklusion sammen med nøglepersoner fra Center for Skoletilbud og Center for Social og Familie. Der blev nedsat 5 arbejdsgrupper, som skulle beskrive udfordringer og knaster inden for udvalgte indsatsområder samt komme med idéer og anbefalinger til, hvordan den fælles opgaveløsning kunne forbedres. Målet med arbejdet har været: At skabe en tværgående sammenhæng og rød tråd i arbejdet Børn med særlige behov Børn med særlige behov inkluderes i Lejre Kommunes dagtilbud med mindre det ved fælles tværfaglig vurdering ikke er til barnets bedste. Tværfaglige vurderinger foretages i samarbejde mellem relevante samarbejdspartnere - PPR, sundhedsplejen, dagplejen, socialrågiver og pædagogisk konsulent i Dagtilbud. PPR Institutionerne kan henvende sig til PPR, der er en tværfaglig organisation bestående af psykologer, tale-hørepædagoger, specialpædagogiske konsulenter, ergoterapeuter og pædagoger (uddgående team). At skabe større fleksibilitet og hurtigere handling i forhold til børn i udsatte positioner At tilvejebringe mere retningsanvisende og entydige rammer for kommunal sagsbehandling og visitationspraksis At forbedre organiseringen og kommunikationen på tværs af faggrupper i kommunen, der arbejder med børn med særlige behov Denne process er stadig i gang. PPR har fokus på at understøtte den ansvarlige inklusion i dagtilbuddene og yder konsultativ bistand til netværket omkring barnet. Ethvert sagsforløb begynder med et dialogmøde, hvor de relevante samarbejdspartnere og forældre til barnet mødes. Dialogmøderne har til formål så tidligt som muligt og uden formel registrering i PPR at søge problemet/ bekym ringen løst og afdækket. Der arbejdes med de ressourcer der er til stede i barnets nærmiljø. PPR arbejder ud fra en konsultativ, systemisk tilgang. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

87 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 26 Støtte og inklusionsarbejdet Børn der vurderes at have behov for en indsats, der ligger ud over hvad institutionen kan forventes at varetage, kan tildeles støtte fra Lejre Kommunes Støttepædagogkorps. Vurderingen baseres på en konkret samlet viden om barnets udfordringer og kompetencer. Institutionens aktuelle forhold, størrelse o.lign. tages også med i betragtning. Et visitationsudvalg forestår visitering og bevilling efter ansøgning fra institutionen. Der kan søges/tildeles støtte i en kortere eller længere periode f.eks. 3 måneder, et halvt år eller mere. For at afdække uafklarede problemstillinger, kan der bevilges en kort periode med observerende støtte, når problemstillingen ligger ud over, hvad institutionen selv ser sig i stand til at afdække. Den støttepædagogiske indsats foregår altid i forlængelse af institutionens egen indsats og supplerer og understøtter både læreplansarbejdet og inklusionsarbejdet. At tildele et barn - eller en gruppe af børn - støtte, kan betyde at også børn med svære udfordringer kan inkluderes i almenmiljøet. Støttepædagoger kan, ved en særlig indsats, styrke de betingelser, som børn med særlige behov har brug for, sådan at de bedre kan udvikle sig i samspil med jævnaldrende. Støttepædagogerne har ansvaret for, at der i samarbejde med personale og forældre formuleres Handleplaner for den særlige indsats ligesom der jævnligt evalueres. Nogle børns udfordringer kan betyde, at støttepædagogen må arbejde individuelt med målrettet træning og øvelse i kortere eller længere perioder men altid med det mål, at barnet skal kunne mestre at deltage i gruppens daglige aktiviteter bedst muligt og mest mulig ved egen hjælp. Ofte tilstræbes det, at øvelser og særligt tilrettelagte træningsprogrammer for de børn, der har behov for det, åbnes for deltagelse af et eller flere andre børn, når det kan fungere. Dels betyder det mindre isolering af et enkelt barn og dels kan det være en positiv og motiverende faktor. Planer og metoder tilrettelægges i samarbejde med personale og forældre - og ud fra de muligheder, den enkelte institution rummer. Omkring de børn, der har brug for en særlig indsats er der ofte et udvidet tværfagligt samarbejde. Støttepædagogerne bidrager til koordinering af dette.føles: Støttepædagogen kan komme udefra og se børnene med nye øjne har specialpædagogisk viden og erfaring kan tilbyde personalet faglig sparring og vidensdeling kan tilbyde et eller flere børn særlig opmærksomhed - har tid til fokus på de særlige behov kan afprøve og erfare, hvad der virker - og videregive til personale og forældre kan arbejde relations-baseret, når det er en forudsætning bidrager med nye nuancer og input i forhold til læreplansarbejde og inklusionsindsats er en fleksibel ressource, der kan koncentreres dér, hvor behovet er er med til at sikre, at børn med særlige behov har udviklingsmuligheder indenfor almenområdet. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

88 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 27 Sprogindsats og sprogvurdering af 3 årige Her beskrives kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering, og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats, beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn, og børn, der ikke er i dagtilbud. Mål og rammer for sprogvurdering, og sprogstimulering, af børn i 3-års alderen sker jf. Dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune. Lovgrundlag Forældre til børn i 3-årsalderen, der går I dagtilbud, har pligt til at lade deres barn sprogvurdere, hvis der på bag grund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimu lering. Hvis sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, skal barnet modtage dette. Det er en sagkyndig vurdering, der afgør, hvorvidt barnet skal sprogvurderes og efterfølgende modtage sprogstimulering. Forældre til børn i 3-årsalderen, der ikke går i dagtilbud, har ligeledes pligt til at lade deres barn sprog vurdere og efterfølgende lade barnet modtage sprogstimulering, såfremt der er behov for dette. Mål for sprogstimulering i Lejre Kommune Formålet med at sprogvurdere 3-årige børn er dels at finde ud af, om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for som 3-årig og dels at give en tidlig støtte til børn, der har brug for det. Ligeledes bidrager sprogvurderingen til, at børnehaven i dagligdagen kan øge fokus på børnenes sproglige udvikling. Med baggrund i sprogvurderingerne kan dagtilbuddets sproglige aktiviteter tilrettelægges, så sproget sættes i spil på mange forskellige måder. Det pædagogiske personale tilpasser dagens forskellige aktiviteter, så de giver sproglige udfordringer til alle børn. Alle børn, i vuggestue og børnehave, bliver sprogstimuleret af det pædagogiske personale. Dette kaldes generel sproglig indsats. Børn, der har behov for en mere koncentreret og tilrettelagt form for sprogpædagogisk aktivitet, vil blive knyttet til en sprogvejleder/sprogpædagog i børnehaven. Dette kaldes fokuseret sproglig indsats. Børn, der udviser sproglige vanskeligheder, kan have behov for en specialpædagogisk vurdering og indsats, f.eks. en tale/ høre-pædagogisk indsats. Dette kaldes en særlig indsats. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en sproglig svag fremtræden kan have baggrund i en underliggende problematik af anden karakter, der kræver udredning af psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut og andre. For at tage hånd om udfordringerne indkaldes til dialogmøde. For tosprogede børn er det målet, at de skal beherske dansk på niveau med jævnaldrene børn, så de kan få samme udbytte af undervisningen som de øvrige børn, når skolen påbegyndes. Ligeledes skal børnene kunne indgå i de strukturelle, sociale og sproglige fælleskaber, der er mulighed for i børnehaven.: Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

89 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 28 Plan for mål og rammer for sprogvurdering Resultat af sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Lejre Kommune anvender Ministeriets sprogvurderingsmateriale og TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling. For tosprogede børn: Vis hvad du kan. I Lejre Kommune organiseres sprogvurderingerne således, at alle 3-årige børn får tilbud om sprogvurdering. Det pædagogiske personale vurderer, hvorvidt et barn skal sprogvurderes og vælger hvilket vurderingsmateriale, der benyttes. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet udfører sprogvurderingerne. Dagtilbuddet organiserer sig forskelligt - enten er det sprogansvarlig pædagog eller uddannet sprogvejleder. For tosprogede børn er det sprogkonsulenten, der sprogvurderer. Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af samtlige 3-årige (Perioden 1. august august 2014) Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Generel indsats 0 Fokuseret indsats 0 Særlig fokuseret indsats Alle børn får generel sprogindsats 21 3-årigebørn får fokuseret indsats heraf 10 tosprogede børn 9 3-årige børn er placeret i særlig indsats 0 15 timer ugentlig 0 91 % 6 % 3 % Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

90 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 29 Indsats for tosprogede børn Ved årsskiftet 2014/2015 der 31 tosprogede børn I alderen 3-6 år I Lejre Kommune. Heraf får de 21 børn ekstra sprogstimulering. Disse tal har, over de sidste fem år, været stabile. Med udgangspunkt i Dagtilbudsloven 11 bliver alle tosprogede børn (3-6 årige) i Lejre Kommune sprogvurderet. Sprogkonsulenten er ansvarlig for at tilrettelægge og udføre sprogvurderingen. To gange om året følges der op på om der er startet nye tosprogede børn på de enkelte institutioner. Ved sprogvurderingen benyttes Ministeriets materiale til tosprogede; Vis, hvad du kan, til 3 årige, 4 5 årige og skolestartere. Resultatet fra sprogvurderingen, og efterfølgende samtale med barnets stuepædagog, danner grundlag for vurderingen af barnets behov og evt. ekstra sprogstimulering, der er udover den sprogstimulering, barnet får i børnehaven, hvor barnet møder det danske sprog både i legen og samspillet med andre børn og planlagte pædagogiske aktiviteter. Efter sprogvurderingen indkaldes barnets forældre til en samtale, da der her ligger en vigtig viden omkring barnets generelle udvikling - herunder barnets modersmålstilegnelse, der skal være med til at skabe fundament for det nye sprog, dansk, der skal tilegnes. Sprogstimuleringen varetages og tilrettelægges af sprogkonsulenten og foregår i barnets børnehave, så barnet ikke skal væk fra sit vante miljø. Sprogstimuleringen er af en times varighed afhængig af barnets alder og koncentrationsevne. Sprogstimuleringen foregår med en legende tilgang. Der arbejdes blandt andet med narrative fortællinger, samtale billeder, spil, dialogisk læsning, tegning, små opgaver og tematisk arbejde. Der foregår løbende samarbejde og erfarings udveksling mellem barnets stuepædagog og sprogkonsulenten for at kvalificere arbejdet med barnets sprogtilegnelse. Når det tosprogede barn skal starte i skole tilstæbes det, at der sker en overlevering til skolen, så barnet fortsat kan støttes i tilegnelsen af dansk. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

91 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 30 Sprognetværk Med afsæt i Sprogpakkens 4-dags kurser, som Socialministeriet iværksatte, etableredes i sommeren 2012 sprognetværk for det pædagogiske personale i Lejre Kommunes dagtilbud. Der afholdes sprognetværksmøder 3 gange årligt, opdelt I 4 netværk forankret i de 4 områder. Sprognetværkene er base for vidensdeling, der er med til at kvalificere den sprogindsats der ydes I hverdagen I Lejres daginstitutioner. Sprogkonsulenten er facilitator og tovholder. Til hvert sprognetværk er der tilknyttet en pædagog med sprogvejlederuddannelse, der også deltager i styregruppens arbejde. Styregruppen er bl.a. ansvarlig for at tilrettelægge og forme mødestrukturen, lave dagsorden, inspirere til nye tiltag, informere om nyeste forskning og lovgivning på området m.m.. I sprognetværkene sættes der fokus på, at pædagogerne skal have øje for, at nogle strategier og praksisformer er mere understøttende end andre, når det gælder barnets sproglige udvikling. De sprogansvarlige pædagoger skal sikre, at der er fokus på sprog hele dagen og være igangsættende. Ligeledes skal de sprogansvarligepædagoger sikre at den viden de får via sprognetværket videregives og formidles til deres respektive institution. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

92 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 31 Overgang til skole og fritidstilbud Her beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med, børns overgange Lejre Kommune ønsker at sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene mellem tilbuddene. Der arbejdes i alle børnehaver på at gøre overgangen mellem børnehave og skole / SFO, så ukompliceret og harmonisk som muligt. I alle distrikter er der samarbejde mellem daginstitutioner og skoler omkring overgang fra dagtilbud til skole. Godt halvdelen af institutionerne angiver, at de har skriftliggjort samarbejdet som retningslinjer, aftaler, værdier eller andet. Der arbejdes blandt andet med overleveringsmøder med børnehaveklasselederne, hvor der med samtykke fra forældrene gives mulighed for at fortælle om det enkelte barns kompetencer og potentialer. Generelt er der fokus på at samarbejde tæt med forældrene om overgange til skole / SFO, samt at forberede barnet til det nye med eksempelvis besøg i den kommende skole og SFO. På de kommunale distriktsmøder drøftes, hvordan børnenes overgang til skole og SFO bedst muligt håndteres med henblik på at sikre gode sammenhængende læringsforløb for alle børn og at barnet og familien oplever overgangen naturlig og tryg. Center for Dagtilbud vil i samarbejde med Center for Skoletilbud fortsat arbejde på at formalisere arbejdet med børns overgange til skole og SFO.. Antal skoleudsatte børn på skolerne i Lejre Kommune Kommunen udarbejder opgørelser over antallet af skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Antal skoleudsatte Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen I alt I % af skolepligtige i skoledistriktet Allerslev Skole 7,1% 5,5% 6,8% Bramsnæsvigskolen 11,5% 5,9% 7,0% Hvalsø Skole 6,9% 9,3% 3,1% Kirke Hyllinge Skole 7,1% 8,2% 5,3% Kirke Saaby Skole 13,5% 15,2% 9,8% Osted Skole 2,4% 7,1% 4,7% Trællerupskolen 2,6% 10,0% 4,5% I alt 7,5% 8,6% 5,5% Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

93 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 32 Nøgletal Ressourcer Dette tema omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Kapacitet Antal indskrevne heårsbørn (2014 gns. real.) Dækningsgrad 0-2 årige i dagplejen 239 0, årige i privat dagpleje 58 0,7 53 Antal indskrevne heårsbørn (2014 budget) 0-2 årige i kommunal og selvejende daginst ,7 140,5 0-2 årige i pulje ordninger 24 0, årige i private daginst. 0 0, årige i kommunale og selvejende daginst ,0 742 Dagplejen er i de seneste år blevet reduceret blandt andet i forbindelse med det faldende børnetal. Udviklingen kan illustreres således: Budget Antal dagplejere Antal pladser = = = = = 282 Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

94 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 33 Oversigt over pasningsmuligheder, Lejre Kommune råder over i 2014: Dagtilbudstype Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Private pasningsordninger Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

95 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 34 Udgifter Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter (2014 realiserede udgifter) Mio.kr Udgifter til økonomiske ofg/ eller pædagogiske fripladser Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje 32,4 0,8 239 Kommunale og selvejende vuggestuer Ej Selvstændige VUG Ej Selvstændige VUG Ej Selvstændige VUG Ej Selvstændige VUG Kommunale og selvejende børnehaver 26,7 1,3 395 Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner 44,5 1,0 527 Private dagplejere 0 3,7 58 Private institutioner Er talt med under kommunale og selvejende børnehaver 6,3 113 Puljeordninger 9,2 0,2 9,4 114 Pasning af egne børn 0,4 0 0,4 10 Børnetal er opgjort som gns. for Udgifter er realiserede udgifter for Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

96 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 35 Særlige indsatser og specialtilbud Særlige indsatser og specialtilbud Antal timer i gennemsnit om ugen fordelt på antal børn Antal timer i gennemsnit om ugen fordelt på antal børn Antal timer i gennemsnit om ugen fordelt på antal børn Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) 266 t (35 børn) 230 t (24 børn) 198 t (børn) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

97 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 36 Takster Fultidstakst for 2014 Takst pr. år i kr. Forældrebetalingsandelen opgjort i % af beregningsgrundlaget Dagplejen med madordning % 0-2 årige i VUG uden frokost Ingen 0-2 årige i VUG med frokost Ingen 0-2 årige i integrerede daginst uden frokost Ingen 0-2 årige i integrerede daginst med frokost % 3-5 årige i BH uden frokost årige i BH med frokost årige i integrerede daginst uden frokost årige i integrerede daginst med frokost Frokostmåltidet er 100 % forældrefinansieret. Børnehaverne har åbningstid fra 51,50 til 55,00. Dagplejen har åbningstid på gennemsnitligt 48 t. Der er gennemsnitligt 10 lukkedage i børnehaverne og integrerede daginstitutioner. Der er gennemsnitligt 12 lukkedage i dagplejen. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

98 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 37 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Uddannelsesniveau medarbejdere (December 2014). Følgende punkter følges: Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Personale med en pædagoguddannelse 86,2 58,5 % Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) 12,5 8,5 % Personale uden en pædagogisk uddannelse 48,5 33% Det pædagogiske personales efteruddannelsesniveau Personale med relevant diplomuddannelse 0 Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 10 Elever tæller som ikke uddannet personale. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

99 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 38 Sygefravær Sygefravær har været et særligt indsatsområde i Lejre Kommune i Udviklingen i sygefraværet indenfor de relevante overenskomstområder indenfor dagtilbudsområdet ser således ud: Daginstitutions-, klub- og SFO området Pædagogmedhjælpere og assistenter Dagplejere Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

100 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 39 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Efteruddannelsesniveau ledelser (December 2014). Ledelsens uddannelsesniveau* Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 8 36% 8 36% 6 28% *) Fællesledere, daglige ledere og afdelingsledere (ikke nødvendigvis på lederoverenskomst) Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

101 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 40 Status og evaluering af lokale indsatser Fart på sproget Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, og Rambøll Management Consulting, gennemfører fra juli 2012 til juni 2015 forskningsprojektet Fart på Sproget. Fart på Sproget er et målrettet program, der understøtter børns sprog og tidlige læseforudsætninger. Effekten af indsatsen undersøges blandt ca børn i 144 daginstitutioner i otte udvalgte kommuner. Forskningsprojektet kan ses som en programbasering af den pædagogiske dagsorden, der blev initieret med Sprogpakken, hvor evidensbaserede redskaber og metoder blev introduceret via en praksisbaseret tilgang til professionel udvikling. Forskningsprojektet ligger således i direkte forlængelse af Sprogpakkens efteruddannelsesaktiviteter. I forbindelse med afprøvningen undersøges effekten af forskellige typer indsatser, hvor graden af de differentierende, systematiske og eksplicitte metoder varierer. Indsatsen afhænger af, hvilken gruppe dagtilbuddene deltager i. Alle typer af indsatser fokuserer på eksplicitte læringsmål inden for fire læringsområder, som er afgørende for senere læsekompetencer - nemlig narrative kompetencer, ordforråd, lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter. Pædagoger i alle indsatsgrupper er blevet introduceret grundigt til disse læringsområder og målene inden for indsatsen. Med udgangspunkt i forskning i professionel udvikling er pædagogerne blevet præsenteret for en række konkrete redskaber til at understøtte en systematisk, eksplicit og differentierende indsats: Lejre Kommunes børnehaver er en del af dette projekt. Projektets formål er at udvikle og afprøve et pædagogstyret program baseret på strukturerede legeaktiviteter. Aktiviteter der kan styrke sprogtilegnelsen hos børn med fokuserede behov og samtidig øge sprogtilegnelsen hos hele gruppen af 3-6- årige børn. I det program, der er udviklet til interventionen, arbejdes der med, hvordan man kan indlejre systematiske, eksplicitte og differentierende metoder til sprogstimulering i de lege og aktiviteter, som i forvejen finder sted i dagtilbuddet. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

102 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 41 En læringsstige, der forsyner pædagogerne med konkrete strategier, der understøtter en differentierende indsats. Et aktivitetsskema, der fastholder forløbet af indsatsen og giver pædagogerne basis for selvrefleksion. Et sprogudviklingsskema, som pædagogerne skal bruge til at monitorere børnenes sproglige udvikling. De to sidstnævnte redskaber har skullet understøtte løbende målretning og tilpasning af indsatsen. Om afprøvningen af Fart på sprogetprogrammet De dagtilbud, der har deltaget, har indgået i en af nedenstående grupper: For at måle og sammenligne effekten af de forskellige typer indsatser, er der gennemført målinger af børnenes sproglige udvikling, før og efter afprøvningen. Ligeledes vil det blive belyst, hvilke forhold, der har betydning for at indsatsen implementeres succesfuldt med positiv effekt for børnene. Her fokuseres blandt andet på betydningen af børnenes baggrund, dagtilbuddenes organisering og medarbejdernes baggrund, holdninger mv. Disse forhold er blevet belyst igennem både spørgeskemaundersøgelser, videooptagelser og interviews. Projektet vil give ny viden om sprogindsatser i Danmark, og om hvordan pædagoger bedst understøtter børns forskellige behov. Det udviklede materiale vil blive stillet gratis til rådighed for alle kommuner og dagtilbud efter projektperiodens udløb. Forskningsprojektet Fremtidens dagtilbud Center for Dagtilbud søgte I foråret 2014 om at blive en del af forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud med det formål at kompetenceudvikle det pædagogiske personale og ledelser. Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner, her under Lejre Kommune, om at udvikle og afprøve udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud. Programmet er igangsat af Socialstyrelsen og målrettet vuggestuer, børnehave og dagplejere. Programmet gennemføres fra sommerferien 2014 og frem til og med sommeren Lejre har 16 dagtilbud med i forskningsprojektet. 1. Fortsættelse af den eksisterende praksis (kontrolgruppe). 2. Målrettet sprogarbejde i små grupper (ikke-programbaseret). 3. Målrettet, sammenhængende sprogarbejde i små grupper (programbaseret). 4. Målrettet, sammenhængende sprogarbejde i store grupper (programbaseret). Den 28. & 29. april 2015 vil resultatet fra Fart på Sproget blive offentliggjort på SDU s Børnesprogskonference. Center for Dagtilbud I Lejre inviterer alle ansatte til en temaaften, hvor forskerne bag Fart på Sproget præsenterer resultaterne d. 21. Maj Formålet med programmet er at få viden om, hvordan man understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik og et målrettet forældresamarbejde, hvor dagtilbuddets ledelse er drivkraft. Effekten af indsatsen undersøges blandt ca børn i alderen 0-6 år. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

103 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 42 Dagtilbudene skal arbejde målrettet ud fra de seks læreplanstemaer. Derudover har dagtilbudene fokus på forældreinddragelse, kompetenceudvikling, ledelse og brug af it. Fremtidens Dagtilbud har fokus på at støtte og styrke børns trivsel og læring i det enkelte dagtilbud, herunder børnenes sproglige udvikling og evne til problemløsning med det formål, at styrke det enkelte barn i at mestre den fremtidige skolegang. I programmet gennemføres løbende vurderinger af børnenes trivsel, sproglige kompetencer og evne til problemløsning, som anvendes til at dokumentere indsatsens virkning med henblik på fremtidig udrulning af programmet. Vores pædagogiske personale får løbende kompetenceudvikling i modellerne, med udgangspunkt i anvendelige refleksionsredskaber og tilrettelæggelse af pædagogiske forløb i en systematisk og målrettet pædagogisk didaktik. Den pædagogiske praksis tilrettelægges med afsæt i analyser af børnegruppens forudsætninger og aktuelt bedste viden om centrale læringsområder og læringsmål, ligesom de understøtter opfølgning og refleksion over børnenes udvikling, trivsel og læring. Pædagogiske ledere og Fællesledere deltager også i kompetenceudvikling med fokus på ledelse af pædagogisk udvikling og lederens rolle i udvikling og facilitering af dagtilbuddets refleksions- og evalueringskultur. Udviklingsprogram understøtter børns læring og udvikling gennem målrettet og systematisk arbejde med syv komponenter: 1. Målrettet og vidensbaseret praksis med afsæt i de seks læreplanstemaer 2. Pædagogisk didaktik (med afsæt i it-refleksionsværktøj) 3. Målrettet løbende forældreinvolvering 4. Kompetenceudvikling 5. Ledelse 6. It og digitale læreprocesser 7. Udvidet forældresamarbejde om læringsaktiviteter i hjemmet. De fem første komponenter udgør til sammen den grundlæggende pædagogiske model, dvs. en understøttende ramme for, hvordan den pædagogiske praksis kan styrke børnenes trivsel, udvikling og læring. Derudover arbejdes der i udviklingsprogrammet med to supplerende modeller, hvor der er fokus på hhv. digitale læreprocesser og udvidet forældresamarbejde i form af læringsaktiviteter i hjemmet. Selve afprøvningsperioden er to år, men perioden er nedbrudt i fire halvårlige eksperimentperioder. Konkret betyder det, at hvert dagtilbud vil deltage i programmet i to år, hvor de gradvist vil afprøve komponenterne i programmet. Lejre Kommune som økologisk kommune Lejre Kommunes daginstitutioner arbejder på, at finde økologiske løsninger på så mange pædagogiske udfordringer som muligt i den pædagogiske hverdag. Det handler for dagtilbuddene om, at lave tiltag, der forbedre børnenes sundhed. Derfor arbejdes der på, så vidt muligt, at bruge økologiske fødevarer til madfremstilling. Det handler om at indarbejde en bevidst holdning til brugen af vore ressourcer, både som forbrugere og den måde, vi forarbejder vore fødevarer på. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

104 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 43 I sensommeren 2012 blev der vedtaget en kostpolitik med en målsætning om, at de offentlige køkkener, der tilbereder mad til børnene, skal bestræbe sig på at forbruget af økologiske fødevarer skal være 90 % i Der er igangsat udarbejdelse af en måltidspædagogik. I alle Lejre Kommunes dagtilbud og dagplejere er der en bevidst holdning til brugen af økologiske fødevarer, ligesom der tænkes i bæredygtighed, når nye materialer indkøbes f.eks. renoveres legepladserne. Der er igangsat forskellige pædagogiske tiltag i dagpleje og instituioner. Som eksempel kan nævnes: Børnehaven Bøgen har opsat drivhus og højbede til at understøtte det økologiske fokus. Børnehuset Egebjerget har i efteråret 2013 udvidet køkkenhaven med frugtbuske og æbletræer. De har bygget et multihus som bruges, til drivhus og uderum til kreative aktiviteter. Område 1 har ansøgt økologisk landsforbund om økonomi til økologisk hønsehold på institutionerne. Der er efterfølgende bygget hønsehus og købt rugemaskine i områdets fire institutioner. Se artikel i bilag 4. I marts 2015 åbnes der en økologiportal for dagpleje og daginstitutioner. Økologiportalen bliver en vidensbank til vidensdeling af de forskellige økologiske aktiviteter, der foregår i de forskellige dagplejehjem og daginstitutioner. Naturpilotprojektet Som et led i FOKUS 14+ indsatsområdet Bæredygtighed grønt fyrtårn og klimaplan har Center for Dagtilbud gennemført et naturpilotprojekt i foråret Formålet var: at øge børns natur- og miljøforståelse gennem en fælles forankret kommunal indsats at styrke de pædagogiske aktiviteter der har med miljø og bæredygtighed at gøre, så børnene i Lejre Kommune ser det som en naturlig del af deres opgave at værne om miljøet at sætte fokus på ude liv med naturoplevelser og naturformidling i dagtilbuddene gennem udvikling af det naturpædagogiske arbejde Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

105 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 44 Der er gennemført et kompetenceudviklingsforløb for 26 pædagogiske personaler fra 16 af Lejre Kommunes daginstitutioner. Kurset tog afsæt i pædagogisk didaktik, dvs. sammenhænge mellem pædagogiske mål og aktiviteter ud fra børnenes forudsætninger og den pædagogiske praksis. Herunder også evaluering af pædagogiske aktiviteter og metoder til udvikling af fremadrettet praksis. Læringsmålene var: - at kunne formidle og begrunde pædagogisk praksis med naturen som aktivitetsfelt overfor forskellige målgrupper som forældre, pårørende og det omgivende samfund i henhold til eksempelvis de pædagogiske lærerplaner. - at kunne revurdere igangsatte naturpædagogiske aktiviteter og processer. Der blev anvendt en kombination af faglige oplæg om naturforståelse og naturformidling og praktiske aktiviteter hvor deltagerne havde mulighed for at øve færdigheder i planlægning, gennemførelse og evaluering af naturfaglige aktiviteter. Kursustemaerne var skovtur, mad på bål og klap en fisk i samarbejde med lokal lysfiskerforening. Naturpædagogik Naturpædagogik er opgaveløsende og undersøgende med fokus på mestring, opmærksomhed, fordybelse og koncentration. Uderummet lægger op til forskellige læringsstile og øger dermed muligheden for inklusion. Naturen som ramme giver mindre konfliktfyldte miljøer. Børns samvær forandres i naturen, hvor børnene leger bedre på tværs af køn og grupper og børn med opmærksomhedsforstyrrelser koncentrerer sig bedre efter ophold i naturen. Børn i uderummet lærer både noget om natur og naturfænomener samtidig med, at de leger og udvikler sociale og personlige kompetencer. Evaluering Naturprojektet mundede ud i en udstilling med billeder fra de forskellige naturpædagogiske forløb på Rådhuset i Allerslev. Det deltagende personale har udtrykt begejstring for at være en del af pilot projektet og det er oplevelsen blandt projektdeltagene, at det har haft en afsmittende effekt i form af mere kvalificerede naturpædagogiske aktiviteter i institutionerne. I foråret 2015 skal gennemføres en evaluering af naturpilotprojektet med inddragelse af bestyrelserne, hvorefter der træffes politisk beslutning om eventuel udbredelse. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

106 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 45 Kommende indsatsområder Udvalget for Børn- og Unges årsplan 2015 for børn i dagtilbud Læring gennem leg: Skal være et tema i dagplejens og børnehavernes læreplaner og øvrige planer for udvikling af den pædagogiske praksis. Som et led heri evalueres naturpilotprojektet gennemført i 2014 med deltagelse af områdebestyrelser og dagplejens bestyrelse hvorefter der træffes politisk beslutning om udbredelse. Evalueringen gennemføres 1. halvår Uddannelsesniveau: Det er målet at øge andelen af pædagogisk uddannet personale i børnehusene. Der gøres i 2015 status på uddannelsesniveauet i børnehusene, og lægges en flerårig plan for efter- og videreuddannelse af det pædagogiske personale. Dagtilbudsplan kapacitetstilpasninger: Der er ultimo 2014 truffet beslutning om at gennemføre en række kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet, herunder etablering af vuggestuepladser og tilsvarende nedlæggelse af dagplejepladser. I 2015 skal tilpasningerne gennemføres mhp at realisere de politisk målsatte omkostningsreduktioner på netto 2,05 mio. kr. og brutto 2,73 mio. kr. i 2015 stigende til 2,97 mio. kr. netto i 2016 og brutto 3,9 i Endvidere gennemføres fase 2 under overskriften: bæredygtige børnetilbud som er en udviklingsproces der går på tværs af dagtilbud og skoler. Organisation effektivisering af ledelse og administration: Der gennemføres en evaluering af den nuværende områdeorganisering som afsæt for beslutning om evt. justeringer. Der skal som et led heri realiseres en effektivisering inden for ledelse og administration på 1 mio. kr Evalueringen gennemføres i 1. halvår 2015 og resultaterne af evalueringen vil herefter indgå i udvalgets drøftelser og beslutninger om fremtidens bæredygtige børnetilbud i Lejre Kommune. Behovsanalyse lukkedage og åbningstid: Der gennemføres i 2015 en behovsanalyse af forældrenes behov for hhv. færre lukkedage/udvidet åbningstid samt hvilke lukkedage forældrene prioriterer at få fjernet samt hvilket tidsrum der prioriteres højest ved en evt. udvidelse af åbningstiden. På den baggrund træffes politisk beslutning om fremtidig serviceniveau på området. Behovsanalysen gennemføres i 2. halvår. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

107 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 46 Brugertilfredshedsundersøgelse: Der gennemføres i 2015 en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre der har børn i dagtilbud. Tilfredshedsundersøgelsen kombineres evt. med undersøgelsen af ønsker til ændringer i lukkedage/åbningstider, jf. ovenfor. Tilfredshedsundersøgelsen gennemføres i 2. halvår Dagplejen kostpolitik: Kostpolitikken i dagplejen skal udbredes der er afsat midler i budget som skal understøtte dette. Det sker ved at yde et løntillæg til de dagplejere, der ønsker at øge andelen af den økologiske kost i dagplejen de næste 2 år. Kostindsatsen tilrettelægges i et samarbejde med de øvrige tiltag der gennemføres inden for kost og madordninger på dagtilbudsområdet. Køkkenombygninger: Der gennemføres valg til frokostordninger i for de 3-5 årige i efteråret 2015, med henblik på fravalg af maden fra sommer 2016 og to år frem. Der træffes politisk beslutning om etablering af køkkener til de institutioner der evt. indtræder i madordningen. Center for Dagtilbud faglige indsatsområder Center for dagtilbuds overordnede faglige indsatsområder tager fortsat udgangspunkt i anbefalingerne fra Task force om Fremtidens Dagtilbud (UVM 2012). Der peges på fire pejlemærker for hvad der skal til for at skabe de bedst mulige betingelser for børn i dagtilbud og hvad der skal til for at arbejde kvalificeret med læring og inklusion. Derudover er tilføjet et femte pejlemærke med udgangspunkt i Lejre som økologisk kommune. De fem pejlemærker er: 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. Målrettet forældresamarbejde 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitets udvikling Deltagelse i forskningsprojektet, Fremtidens Dagtilbud er en større faglig indsats, der skal understøtte ovenstående. I forlængelse af forskningsprojektet skal erfaringer opsamles og drøftes udbredt til alle dagtilbud. Opmærksomhedspunkter i forhold til udviklingsbehov, der fremgår af evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal tænkes ind i: Udvikling af den didaktiske tilgang til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Udvikle og understøtte anvendelsen af digitale medier I pædagogisk praksis. Fokus på børnemiljø og understøtte udviklingen af det pædagogiske arbejde med børneperspektivet og børns medinflydelse. 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer 5. Økologi i børnehøjde Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

108 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 47 Bilag Bilag 1. Bilag2. Bilag 3. Praksiseksempel fra Hyllebjergets Vuggestue. Læreplanstemaet Personlige alsidige kompetencer Praksiseksempel fra Hyllinge Børnehave. Læreplanstemaerne kulturelle udtryksformer og værdier og natur og naturfænomener. Praksiseksempel fra Den Grønne Kile. Læreplanstemaet Sprog Bilag 4. Økologisk hønsehold i område 1 Bilag 5. Naturpilotprojektet Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

109 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 48 Bilag 1. Praksiseksempel fra Hyllebjergets Vuggestue. Læreplanstemaet Personlige alsidige kompetencer Hyllebjergets vuggestuebørn, elsker at lege, bygge og udfodre sig selv, men der er også et tidspunkt hvor legen stopper. Derfor er det en naturlig læring i Vuggestuen, at man rydder op. Selvhjulpenhed er et nøgleord i Hyllebjerget. Især i vuggestuen opleves mange succes, her er det i garderoben hvor, der skal flyverdragt på. De yngste børn i vuggestuen, ser tit op til de ældre børn, og derfor foregår der megen læring i at se hvad de andre børn gør, det skaber tit en nysgerrighed og interesse hos det enkelte barn, til også selv at prøve. Selv om kan mange ting, så er det alligevel også rart at have nogle venner, der kan hjælpe når det bliver lidt svært. Det at man som barn kan hjælpe en anden ven og blive anderkendt for dette, styrker barnets trivsel og selværd. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

110 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 49 Bilag 2. Praksiseksempel fra Hyllinge Børnehave. Læreplans temaerne kulturelle udtryksformer og værdier og natur og naturfænomener På tur til Gershøj Havn for at se pighvarrerne blive sat ud i Roskilde Fjord Læringsmål I Hyllinge Børnehaves læringsmål ved kulturelle udtryksformer og værdier, står der: Børnene skal have kendskab til kultur, kunne udvikle deres evne til selv at udtrykke sig kulturelt, have respekt for andre kulturer og have forståelse for traditioner. I Hyllinge Børnehaves læringsmål ved natur- og naturfænomener, står der: Børnene skal opleve glæden ved at være i naturen hele året og i alt slags vejr, samt have respekt og forståelse for naturen og miljøet. Formål med turen Give børnene en natur- og kulturoplevelse. Da danskerne gennem tiderne har levet mere eller mindre af fiskeri, er det vigtigt, at børnene får kendskab til fiskeriet. Denne dag er helt speciel, da der bliver sat pighvaryngel ud, og der kommer en minister og holder tale i forbindelse med udsætningen. Mål Børnene får en kulturel oplevelse, da dagen bliver gjort til noget særligt, med ministerbesøg. Børnene får en naturoplevelse, da de får mulighed for at se fiskene tæt på, holde dem og røre ved dem. Børnene lærer at tage vare på fiskene. Evaluering Børnene fik fortalt, hvorfor der blev sat pighvar ud i fjorden. Alle børn fik lov til at holde en pighvar, så de kunne mærke, hvor glat den var, og se på finner mm. De fik også oplevet hvor mangfoldige fisk er, lige fra en flad pighvar til en lang tynd ål. Måske var ministertalen lidt kedelig set fra børnehøjde, men så var der vand, man kunne kaste sten i, så det plaskede. Men ministertalen, og kulturen i det, blev da bemærket. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

111 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 50 Bilag 3. Praksiseksempel fra Den Grønne Kile. Læreplanstemaet Sprog Under samlingen skiftes den voksne og børnene med at tale. Der afsluttes med at synge en årssang der hedder Jorden drejer rundt og rundt. Det er en sang der har et vers for hver måned i året. Ved denne samling synges kun det indledende vers samt verset for januar. Vi arbejder dagligt med sproget. Det sker både i planlagte samt spontane aktiviteter. Vi er meget bevidste om at alle 4 sproglige områder det produktiv-og det receptive talesprog, lydlig opmærksomhed samt kommunikative kompetencer skal stimuleres. Børnene øver sig i dagligdagen med sig selv, deres kammerater og de voksne. Billederne øverst er blot et eksempel, ud af mange forskelige måder, hvor på vi arbejder med læreplanstemaet Sprog. Der er samling, hvor vi taler om at det lige har været Nytår. Vi har nogle fokusord: Nytår, vinter og måned. Vi taler om, hvorfor vi holder nytår og årsskiftet fra 2014 til 2015, om det store billede, der er masser af sne på og børn der leger o. lign. Der bliver talt om, hvordan vi kan se at det er vinter, og hvad vi leger når det er vinter, og specielt om sneen der kom lige efter jul. Vi taler om at månederne december, januar og februar er vinter måneder og at så kommer foråret. Ved denne aktivitet stimuleres de 4 sproglige områder bl.a. via tydelig tale i øjenhøjde, fokus ord der gentages, gribe børnenes nysgerrighed og give dem mulighed for at uddybe og fortælle, rime via sang, pege på ting på plakaten og sige ordene, fastholdelse af emnet vinter, overholde turtagning i dialogen, italesætte vinter oplevelser, læseretning samt tidlig skriftsproglig opmærksomhed. Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

112 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering 51 Kommende indsatsområder LÆR AF OS Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge. Børnene i fem daginstitutioner i Lejre fodrer høns og samler æg i deres egen hønsegård. De oplever liv og død på nært hold, når de følger kyllingerne fra de kommer ud af ægget til store slagtedag. Af Marie Bille, Vores hønsegård er børnenes fristed Det ville vi Sådan gjorde vi Det lærte vi Vi havde længe snak- Sammen med Hegnsholt Vi kan bruge pædagogik- ket om, at det kunne være Hønseri søgte vi Fonden for ken, fordi børnene er med i spændende at holde høns i Økologisk Landbrug. Vi var hele processen. Vi taler om institutionerne. Lejre er en så heldige, at vi fik penge forskellige aspekter med økologisk kommune, og vi til hønsehus, etablering, børnene. Om døden, når vi havde bygget et drivhus og et fordring og udmugning i hele slagter. Om genbrug, når vi bålhus med køkken, som vi det første år i fem institutio- giver hønsene madrester, og bruger meget. ner. Børnene har været med om økologi og bæredygtig- Vi var betænkelige ved at til at fodre med madrester hed. Hvis tomaterne ikke er så få hønsehold på grund af pro- og ukrudt fra legepladsen. pæne, kan hønsene få dem. Vi blemerne omkring salmo- Børnene har hentet æg, og smider ikke bare ud. Hønse- nella og hygiejneregler, men vi har talt meget om det. De gården er blevet et fristed for vi fandt ud af, at de mange har fulgt kyllingerne, fra de mange af børnene, når de har regler er ophørt. En af insti- er blevet udklækket, til vi brug for at være alene. De tutionerne, Røglebakken, har holdt store slagtedag og taler med hønsene og betror brændte bare så meget efter lavet gammeldags hønse- sig, og de ved, at de skal være at få høns, men vi var usikre kødssuppe. Nogle af børne- lidt stille ved hønsegården. på, hvordan vi kunne finan- havebørnene har været med Den ro har mange børn brug siere projektet. Muligheden til slagtningen. Vi har spurgt for. Forældrene er også meget kom, da en forælder foreslog, forældrene, som skulle skrive interesserede, og bedste- at vi kunne søge en fond i under, og alle sagde ja. Det forældrene vil gerne passe Økologisk Landsforbund. har været en stor oplevelse. hønsene i weekenderne. Vores råd til andre 1. Vær sikre på, at der er god opbakning blandt personalet og forældrene. For det kræver hjælp, også i weekender og ferier. 2. Sørg for, at der er mindst en eller to ildsjæle i personalegruppen, som brænder for projektet. Så skal de andre nok komme med. 3. Brug hønsegården pædagogisk til at tale med børnene om abstrakte emner som økologi, genbrug, liv og død. Om projekt børnehavehøns Kan andre lære af jer? 5 børnehaver i Lejre Kommune har i sommeren 2014 fået etableret økologiske hønsehold. Projektet er støttet med kr. af Fonden for Økologisk Landbrug. Projektpengene er blevet søgt af Hegnsholt Hønseri. Fonden for Økologisk Landbrug valgte at støtte projektet for at lære børn om økosystemer, økologi og dyrevelfærd. Hegnsholt Hønseri tager sig af de tunge og praktiske opgaver som fragt af foder og udmugning, mens personale og børn tager sig af de hyggelige og daglige opgaver så som fodring og indhentning af æg. Har I arbejdet med et projekt eller et udviklingsforløb, som andre pædagoger kan lære af, så send os en mail om det. Send til Vi glæder os til at høre fra jer. Bilag 4. Økologisk hønsehold i område 1 Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud 39

113 Indledning Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal Status og evaluering Kommende indsatsområder 52 Bilag 5 Naturpilotprojektet Kvalitetsrapport for dagtilbud i Lejre Kommune 2014, Center for Dagtilbud

114 Bilag: 4.1. Høringssvar fra FOA af 25/2-15 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 21923/15

115 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Møllebjergvej Hvalsø Høringssvar vedrørende planlagte ændringer på daginstitutionsområdet FOA Roskilde finder det meget positivt at Lejre kommune, i forbindelse med indførelse af vuggestuepladser, vil tilbyde den pædagogiske assistentuddannelse til pædagogmedhjælpere og dagplejere, for på denne måde, at minimere afskedigelser af personalet. FOA Roskilde følger forvaltningens indstilling vedrørende fremrykning af kr. 1. mill. fra budget 2016 til indeværende år, da dette er en forudsætning for, at der kan tilbydes uddannelse til pædagogmedhjælpere og dagplejere. Med venlig hilsen Pædagogisk sektor FOA Roskilde Dato: februar 2015 Cpr.nr.: Sagsnummer: Ref.: Cpr.nr.: REF/REF/REl - Ref.: eakr/ldla Ea Højholt Kristensen Sektorformand Lissie Dunk Larsen Sektornæstformand FOA Roskilde Fuglebakken Roskilde Telefon Telefax Giro

116 Bilag: 4.3. Høringssvar fra 2 medhjælpere i Bøgen af DOCX Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 25793/15

117 Lyndby d. 28/ Høringssvar vedr. den politiske beslutning om, at tilbyde dagplejere job i de børnehuse med nye vuggestuepladser. Som ansat medhjælpere i børnehaven Bøgen, undrer det os først og fremmest, at vi ved en tilfældighed(vores leder møder FOA s rep. Tirsdag eftermiddag d. 24/2 kl )får at vide, at der er dialogmøde på Hvalsø rådhus onsdag d. 25/2. Vi bliver i uge gjort bekendt med, at Børn & Unge Udvalget har vedtaget, at vi og dagplejere er sidestillet i forbindelse med de afskedigelser, der vil være som følge af omlægninger. Vi bliver gjort bekendt med, at der vil blive et informationsmøde, men i uge 7 ved FOA`s rep. ikke, hvornår dette møde skal foregå. I Bøgen er vi kun via et NOTAT fra 20/1-15 bekendt med, at der ville blive et informationsmøde primo/medio feb Det undrer os meget, at vi som sidestillede med dagplejerne ikke har fået at vide der var indkaldt til møde d. 25/2. Mødet D. 25/2 var et dialogmøde med overskriften fra Jan Dehn Høring om principper for tilpasning i dagplejen pga vuggestuepladser. Overskriften og mødets indhold var henvendt til dagplejerne, som om medhjælpere fra børnehaverne ikke skulle have været der? Det undrer os, at Lejre Kommune vil bruge penge og tid på, at medhjælpere der har lang praktisk erfaring får tilbudt PAU uddannelser, når der politisk er besluttet, at fordelingen mellem pædagog/medhjælpere skal være 60/40. Vi bliver ikke pædagoger af at tage en PAU uddannelse vi kommer bare praktisk væk fra Bøgen en periode, for at vende tilbage med et medhjælper kursus i hånden, og for at kunne stille os side om side med dagplejerne, når fyringsrunden kommer igen i Vi kan kun glædes over, at Lejre Kommune gerne vil løfte det faglige niveau. Men løsningen med at bruge penge over en kam til en flok meget forskellige medhjælpere med meget forskellige kvalifikationer, mener vi er en overilet beslutning. Vi vil foreslå, der bruges lidt tid på at afdække, hvilke kurser og

118 efteruddannelser, der kan være relevante, så Lejre Kommunes medhjælpere og dermed Kommunens børnehuse kan blive opdaterede fagligt, og pengene kan udnyttes på en fornuftig måde. Det psykiske arbejdsmiljø har været stærkt udfordret i Bøgen, og et fagligt løft kan være med til, at genfinde glæden ved, at arbejde på det børneområde, som har været så grueligt meget igennem især i Hilsen 2 gamle medhjælpere i Bøgen.

119 Bilag: 4.2. Høringssvar fra Bøgen af Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31472/15

120 Lyndby d. 27. februar 2015 Høringssvar fra børnehaven Bøgen vedr. ændringer på daginstitutionsområdet i Lejre kommune. Vi undrer os over, at denne høringsproces kun bliver annonceret på medarbejderportalen og at dato for informationsmødet bliver meldt ud omkring vinterferien i uge 8, hvor mange er på ferie. Kommunikationen omkring denne høringsproces, har givet anledning til misforståelser og frustration. Vi vil gerne anerkende det politiske ønske om, at tilbyde dagplejere, at fortsætte deres pædagogiske arbejde i et børnehus. Vi vil også gerne anerkende intentionen om, at tænke anderledes ved f.eks. at tilbyde uddannelse. Vi savner dog, at processen var mere gennemarbejdet inden, at den blev sendt ud i høring. Der er så meget usikkerhed og så mange spørgsmål, som ikke kan besvares, at det har skabt stor utryghed hos personalet. Her i Børnehaven Bøgen, skal vi oprette 12 vuggestuepladser og vi er i fuld gang med anlægsprocessen og nytænkning en spændende proces. Fra marts 2014 og frem til december 2014, var vi dog lukningstruet og dertil kom en tilpasningsproces i vores område, hvor 2 FOA medlemmer i området blev afskediget. Denne lange proces, med stor utryghed i ansættelse, har sat sig dybe spor hos personalet. Vi har lige nu en personaleproces i gang, med ekstern konsulent tilknyttet, for at få arbejdsglæden tilbage, så vi kan få et godt fundament for det kommende arbejde i vores nye børnehus. Nu kommer så denne proces, hvor 50% af medarbejderne i Bøgen, bliver utryg i ansættelsen igen, fordi de er FOA-medhjælpere, som skal sidestilles med dagplejere, når der skal ske reduktion i antallet af dagplejepladser. Det smitter af på det psykiske arbejdsmiljø i hele personalegruppen og på den udviklingsproces som vi har i gang i Bøgen. Vi er med i første Bølge af implementeringen af Social Kapital i Lejre kommune, hvor retfærdighed oplevelsen af at tingene går ordentlig til, tillid og samarbejde, er nøglebegreber, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø. De intentioner, som der er med at introducere social kapital, stemmer ikke overens med den oplevelse, vi har af denne proces. I notatet fra 20. januar, som er bilag til referat fra udvalgets møde d. 27. januar, nævnes der i anden fase, at hvis dagplejere ikke vælger frivilligt, at flytte til en daginstitution, kan nogle blive udvalgt til, at tage valget om de vil arbejde i daginstitution eller blive sagt op. Vi vil meget gerne samarbejde med

121 dagplejere, som ønsker det. Det har vi gjort gennem mange år. Vi vil dog nødig have en kollega i huset, som er blevet presset til at arbejde her, af privatøkonomiske årsager. Vi har brug for topmotiverede kollegaer i den proces som vi står overfor nemlig at skabe et attraktivt børnehus med vuggestue i Lyndby, med fokus på pædagogisk faglighed, godt børnemiljø og engagerede voksne. I notatet nævnes der i fase 3, at pædagogmedhjælpere skal tilbydes PAUuddannelse eller meritpædagoguddannelse. Meldingen til informationsmødet var dog, at der var fokus på PAU og gerne SOSU. Vi vil dog appellere til, at man er mere åben for, hvis der går kompetente pædagogmedhjælpere rundt, som vil uddanne sig til pædagoger. Vi har længe ønske opkvalificering i børnehusene. Men uanset hvilken uddannelse vores medhjælpere tager, er der dog ikke jobgaranti, når de kommer tilbage fra uddannelse. Dertil kommer, at de stiger i løn og der er ingen garanti for, at der er i lønsummen er kapacitet til at ansætte dem igen. Derfor er motivationen for, at forlade et fast job, for at tage uddannelse, meget lille. Vi opfatter tidsplanen som er gengivet i notatet meget lang. Der kan gå mindst to måneder, til der er en afklaring på, om der er dagplejere som frivilligt ønsker flytning eller uddannelse og dermed, om der skal en tilpasningsrunde i gang hvor medhjælpere også er i spil. Vi vil gerne opfordre til, at processen prioriteres til at gå hurtigt. Vores erfaring er, at det er meget psykisk opslidende, at gå i uvished i så lang tid. For os i Bøgen, som er i gang med denne spændende udviklingsproces med at etablere vuggestue, giver det ingen mening, at halvdelen af os, skal bruge energi på, at bekymre sig om de har job eller ej. Når indskrivningen til vuggestuepladserne, forhåbentlig kommer i gang snart, vil der tegne sig et billede af, om alle vuggestuepladser bliver fyldt op. Det vil nemlig betyde, at vi har en til to ledige stillinger, som vi kan tilbyde dagplejere, som ønsker at arbejde i daginstitution. Hilsen Personalet Børnehaven Bøgen, Lyndbygade 20, 4070 Kirke Hyllinge

122 Bilag: 7.1. Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 20819/15

123 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015

124 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3 Processen i Lejre...4 Kvalitetsrapportens opbygning...4 Om data Sammenfattende helhedsvurdering...6 Anbefalinger til effektmål og indsatsområder Mål og resultatmål...9 Nationalt fastsatte mål og resultatmål...9 Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Skolernes egen vurdering og nøgletal samt skolebestyrelsens udtalelse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Firkløverskolen Bilag 1: Samlet datarapport fra LIS... Bilag 2: Nationale testresultater (fortroligt materiale)... Side 2 af 62

125 1. Indledning Den nye kvalitetsrapport Som opfølgning på vedtagelsen af folkeskolereformen blev der vedtaget en række regelforenklinger herunder en ny forenklet ramme for kvalitetsrapporten for folkeskolen. Overordnet skal den nye kvalitetsrapport være et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne have fokus på fremadrettede tiltag have fokus på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal udarbejdes hvert andet år, dog ekstraordinært for som udgør grundlag for en nulpunktsmåling godkendes i Kommunalbestyrelsen sendes den 31. marts understøttes digitalt ved et nyt ledelsesinformationssystem (LIS). Den nye kvalitetsrapport skal med andre ord fungere som et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten skal desuden indeholde de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Nationale måltal Kvalitetsrapporten får et styrket fokus på kommunens og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale mål og resultatmål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater: Side 3 af 62

126 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis: Elevernes trivsel skal øges. Processen i Lejre Kvalitetsrapporten er udarbejdet efter følgende proces: - Undervisningsministeriet offentliggjorde i det nye informationssystem LIS skolernes resultater medio december Resultaterne blev samlet for hver skole, og af hensyn til fortroligheden blev de overgivet til skolerne i et møde den 17. december - Der blev gennemført dialogmøder om de udsendte resultater mellem skolernes ledelser og skolechef primo januar Ud fra dialogmøderne og et yderligere arbejde på skolerne, har skoleledelserne vurderet skolens resultater og udarbejdet beskrivelser af indsatser i forhold til disse - Vurdering af skolens egne resultater og indsatser er behandlet i skolens fora og skolebestyrelsens udtalelser til kvalitetsrapporten er fremsendt primo februar Kvalitetsrapporten for folkeskolerne fremlægges til politisk behandling i Udvalget for Børn & Ungdom og i Kommunalbestyrelsen marts Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består først af en samlet kommunefremstilling for Lejre Kommunes skolevæsen. Her præsenteres de obligatoriske indikatorer og resultaterne vurderes. På denne baggrund foreslås effektmål og forslag til kommunale indsatsområder. Herefter følger skolernes eget bidrag med vurdering og præsentation af indsatser, som opfølgning på skolens resultater. Skolebestyrelsens udtalelser til skolens eget bidrag fremgår her. Der vil ligeledes fremgå en nøgletalsoversigt for den enkelte skole med de data, som er offentligt tilgængelige. Om data Som et led i arbejdet omkring et fagligt løft af folkeskolen stiller Undervisningsministeriet som noget nyt et datavarehus på uddannelsesområdet til rådighed for kommunerne. Ledelsesinformationssystemet eller blot LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet og det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. Det er således et krav for alle kommuner at benytte data fra LIS til arbejdet med Side 4 af 62

127 kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten samt en række supplerende oplysninger. Der vil være en forklaring af de forskellige indikatorer ved hvert afsnit. Data i denne første kvalitetsrapport tager udgangspunkt i de sidste tilgængelige data fra før folkeskolereformen - det vil sige fra skoleåret Derfor skal denne kvalitetsrapport betragtes som en baseline eller nulpunktsmåling i forhold til de kommende kvalitetsrapporter, der vil kunne måle effekten af indsatserne i folkeskolereformen og kvaliteten af Lejre Kommunes skolevæsen. Side 5 af 62

128 2. Sammenfattende helhedsvurdering Som tidligere beskrevet tager data i denne første version af den nye kvalitetsrapport udgangspunkt i de sidste tilgængelige data fra før folkeskolereformen - det vil sige fra skoleåret Den sammenfattende helhedsvurdering skal på sigt indeholde en vurdering af udviklingen over tid i skolernes resultater. Da datagrundlaget, som bliver fremlagt i denne rapport, er at betragte, som en nulpunktsmåling i forhold til opfyldelsen af de nationale mål i folkeskolereformen, vil der først i kvalitetsrapporten for 2015 blive redegjort for udviklingen over tid. Den sammenfattende helhedsvurdering i denne kvalitetsrapport vil derfor mere være en status over, hvor Lejre Kommunes skolevæsen ligger lige nu i forhold til et landsgennemsnit og i forhold til de mål der skal arbejdes hen i mod. Helt overordnet kan fremhæves følgende om skolevæsenets resultater: Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Karaktergennemsnittet for alle bundne prøver efter 9. klasse spænder fra 5,3 til 8,4 til på skolerne. Kommunegennemsnittet ligger på 6,9, hvilket er 0,2 højere end landsgennemsnittet. Samme spredning ses også i dansk (5,0 til 8,4) og matematik (4,7 til 8,2). Kommunegennemsnittet i dansk er det samme som landsgennemsnittet på 6,7 mens matematik ligger på 6,6 for kommunen samlet mod 6,5 på landsplan. Det er vigtigt i denne sammenhæng at bemærke, at den socioøkonomiske reference for de bundne prøver ikke påviser, at eleverne har klaret prøverne hverken bedre eller dårligere end andre elever i landet med tilsvarende baggrundsforhold for alle kommunens skoler, da ingen af resultaterne er statistiske signifikante. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik spænder fra 100 % til 73,7 %. Kommunegennemsnittet ligger på 90,2 %, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet på 90,4 %. Læsning De nationale måltal for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse viser, som for karaktererne, en stor spredning i forhold til at opnå det overordnede mål om at 80 % skal være gode til at læse. Det er dog meget positivt, at hele 5 skoler opfylder målet om 80 % gode læsere på 8. klassetrin, mens et par skoler opfylder målet på de tre andre klassetrin. Enkelte skoler er dog meget langt fra at opfylde målet. Matematik De nationale måltal for matematik i 3. og 6. klasse viser også en stor spredning mellem skolerne og specielt resultaterne for de yngste klasser bekymrer. Her opfylder ingen skoler kravet om, at 80 % skal være gode til at regne i de nationale test. På 6. klassetrin er der 2 skoler, der opfylder det nationale mål. Side 6 af 62

129 95 % målsætningen Andelen af elever, som 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse er i Lejre 38,5 %, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 42,8 %. Dette billede er dog ændret, når man ser på de tilsvarende tal 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Her er 90,2 % af de unge i gang med en uddannelse, mens dette tal er 88,4 % på landsplan. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning opgøres samlet for kommunen og her ligger Lejre på 80,5 % mod et landsgennemsnit på 80,4 %. Inklusion Andelen af elever som modtager undervisning i almenundervisningen er steget fra 94,4 % i til 94,8 % i Landsgennemsnittet ligger for på 95,2 %. Styrker og svagheder i skolevæsenet Der er to skoler, som præsterer over både kommune- og landsgennemsnit i langt de fleste målinger og som også er meget tæt på at leve op til alle de nationale mål om, at 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Fire skoler klarer sig samlet set godt, de har meget gode resultater på nogle områder og mindre gode resultater på andre områder. En enkelt skole har resultater, som ligger under både kommune- og landsgennemsnittet og endda meget under for nogle af indikatorerne. Bag skolernes data er der resultater, der spænder meget vidt. De enkelte indikatorer repræsenterer resultater, der indenfor den enkelte skole og den enkelte klasse også er meget varieret. Dog ses mønstre for skolerne, der skal handles på. Kommunens gennemsnitstal for læsning i 8. klasse ligger over det nationale mål, men på de øvrige klassetrin ligger kommunens gennemsnitstal under både landsgennemsnit og de nationale mål. Det skal ændres og kræver en målrettet indsats på de skoler, der ligger under måltallene, og en fortsat stabil og vedvarende indsats på de øvrige skoler. Der er i de seneste år forsket meget i, hvordan børn lærer bedst. Det er solidt underbygget, at systematisk arbejde med børnenes progression i deres faglige læring har afgørende betydning for, hvor meget man lærer. Bag et systematisk arbejde, ligger planer og handlinger, der hænger sammen i systemer, der løbende holdes fagligt opdateret af ny viden og gentagelser. Det kræver faglighed og gensidig refleksion og læring i medarbejdergruppen på en skole. Det kræver tydelige handlinger, retning og vejledning fra skolens ledelse. Denne forskning danner blandt andet baggrunden for folkeskolereformens mange elementer. Der er også forsket og oparbejdet rigtig megen viden om, hvordan læsekompetencen hos eleverne udvikles. Der eksisterer viden om hvilke systemer, der skal være til rådighed på en skole for, at eleverne lærer at læse. I Lejre Kommune er der ikke en kommunal læsehandleplan. Der er gennemført regelmæssige test på elevernes faglige udvikling i læsning, men der er for Side 7 af 62

130 eksempel ikke krav til, hvordan de følges op. Læsning er en så grundlæggende kompetence til at kunne mestre skolens udfordringer, at langt flere elever i Lejre Kommune skal kunne læse bedre allerede fra anden klasse. Opmærksomheden på elevernes læsning skal være til stede i alle skolens fag. Matematik præstationerne i Lejre Kommune ligger, som i landet som helhed, et stykke for de nationale mål tal. At arbejde systematisk og talbevidst er ligesom læsning en hel nødvendig kompetence for alle elever, og langt flere elever skal undervejs i skoleforløbet blive dygtigere til matematik. Det vil også bidrage til et større udbytte af mange andre fag i skolen. Anbefalinger til effektmål og indsatsområder På baggrund af data præsenteret i kvalitetsrapport 2014 iværksættes to fælleskommunale indsatser for skolevæsenet for at forbedre elevernes læringsudbytte: Resultaterne for de nationale test i læsning og matematik og den indsamlede viden om skolernes måde at arbejde med elevernes resultater på kalder på, at der skal arbejdes langt mere systematisk med elevernes faglige progression, og at man på alle skoler har faglig ekspertise til rådighed, der kan rådgive lærerne om, hvordan elevernes læse- og matematikresultater kan forbedres. Der skal derfor udarbejdes en kommunal læsehandleplan og en kommunal matematikhandleplan for skolerne i Lejre Kommune. Der opbygges understøttende systemer, der kan følge op på planerne og de handlinger, der skal iværksættes. Der skal på alle skoler opbygges sammenhængende systemer mellem ledelse, faglige vejledere og ressourcepersoner der udvikler skolens arbejde med læsning og matematik. Arbejdet med at sætte læringsmål for eleverne både fagligt og socialt skal styrkes. Ledelserne og skolernes medarbejdere skal uddannes til i langt højere grad at kunne følge op på om målene nås. Herudover opstilles følgende effektmål, som skal være opfyldt og som der følges op på i kvalitetsrapport 2015: Skoler, der ikke opfylder 80 % målsætningen i læsning skal forbedre deres resultater med mindst 5 procentpoint Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det første år Alle skoler skal som minimum opnå de samme resultater i matematik som i år Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det først år. Side 8 af 62

131 3. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. De nationale resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen: Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vedtog den 24. marts 2014 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret Her blev det besluttet, at de nationale resultatmål ville være helt centrale i opfølgningen på udviklingen i skolevæsenet og at følgende mål derfor skulle forfølges: Side 9 af 62

132 1. Forøgelse af andel af elever der er gode til at læse og regne 2. Forøgelse af andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik 3. Formindskelse af andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik 4. Forøgelse af elevernes trivsel 5. Forbedring af forældrenes oplevelse af skolen. Herudover blev det besluttet at igangsætte et arbejde omkring måling af elevernes kompetencer til samarbejde og innovativ tænkning. Der er i de nye fælles mål indført et tværgående emne om netop innovation og entreprenørskab i alle skolens fag og emner. Herudover påtænkes et samarbejde med Fonden for Entreprenørskab iværksat og der pågår en afdækning af andre mulige tiltag. Målene 1-3 vil blive beskrevet i efterfølgende kapitel samt i fortroligt bilag grundet datamaterialets status. Mål 4 er beskrevet i kapitel 6. I henhold til budgetaftale foretages den første brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet i skoleåret , hvorfor baseline samt resultater for mål 5 tidligst vil fremgå af næste års kvalitetsrapport. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Fortrolighed i de nationale test Som tidligere beskrevet er de nationale testresultater i henhold til folkeskolelovens 55b underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger for, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed kan omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten. Der er dog to typer oplysninger som kan offentliggøres i kvalitetsrapporten 1 : 1. Kommunen kan offentliggøre skolers og/eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen er indfriet eller ej. Dog ikke hvor langt man er fra målet. Det centrale er, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. 1 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0, KL Side 10 af 62

133 En detaljeret fremstilling af testresultaterne fremgår af bilag 2, som er fortroligt. Om data I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Niveau i nationale test Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Andelen af de allerdygtigste skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Der er to indikatorer, som skal følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Indikatoren andel elever med gode resultater i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende (de tre bedste kategorier) på den kriteriebaserede skala. Det er denne andel som skal være mindst 80 % for at opfylde det nationale mål. Side 11 af 62

134 For kommunen samlet er målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne kun opfyldt på 8. klassetrin i læsning. For læsning i 2., 4., og 6. klasse samt for matematik for 3. og 6. klasse er målet ikke nået. Der er stor spredning mellem skolerne, og på den enkelte skole, vil der være variation fra klasse til klasse på det testede klassetrin. Systematisk opfølgning og løbende feedback til eleverne om deres faglige udvikling fremmer elevernes læring. På dialogmøderne mellem skolechef og skoleledelserne, blev skolerne spurgt til deres praksis i forhold til at følge op på tests både de nationale og andre typer prøver. Der var meget forskellig praksis, og der var ikke en gennemgående systematik på nogle af skolerne. Den første læseindlæring danner fundamentet for de næste mange skoleårs faglige læsning og udvikling af læsekompetencen. Det var kun på få skoler, at der blev arbejdet med fælles skole læseplaner for den første læsning i indskolingen. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Kommunegennemsnit Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Landsgennemsnit 74,3 71,0 72,3 76,8 64,6 69,5 Mål ikke opfyldt Mål opfyldt Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Da resultaterne i de nationale test fra skoleåret er nulpunktsmålingen i forhold til opfyldelse af de nationale mål, vil der først kunne beskrives en udvikling i indikatoren, når der foreligger data for endnu et år. Der henvises til fortroligt bilag for mere information. Side 12 af 62

135 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Da resultaterne i de nationale test fra skoleåret er baseline for det nationale mål, vil der først fra kvalitetsrapporten 2015 fremgå data for om andelen af eleverne med dårlige resultater i læsning og matematik er reduceret. Der henvises til fortroligt bilag for mere information. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et helt centralt element i arbejdet med at udvikle kvaliteten i folkeskolen, at børnenes trivsel på de enkelte skoler følges tæt. Alle landets folkeskoler skal fremover gennemføre en trivselsmåling hvert år. Den første årlige trivselsmåling i folkeskolen forløber i 2015 i perioden 26. januar 20. marts. Trivselsmålingen skal gennemføres på alle folkeskoler, herunder også specialskoler, blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Den gennemføres som en online spørgeskemaundersøgelse, som eleverne tilgår med deres UNI-Login. Trivselsmålingen indeholder 20 spørgsmål for klasse og 40 spørgsmål for klasse, og den kan gennemføres på under 45 minutter. Måltal fra trivselsmålingen i foråret 2015 bliver offentliggjort i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) i maj Det betyder, at der først vil foreligge data for elevernes trivsel i kvalitetsrapport Side 13 af 62

136 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Indikatorerne for karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver giver mulighed for at følge op på om eleverne opnår et højere fagligt niveau når de forlader folkeskolen, som følge af indsatserne i folkeskolereformen. Det faglige højere niveau skal opnås uanset elevernes sociale baggrund. Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er eksklusiv specialklasser. Karaktergennemsnittet for de bundne prøver har ligget meget konstant over de seneste 3 år senest på 6,9 og ligger en smule over landsgennemsnittet. I den seneste måling er spredningen mellem skolerne fra 5,3 til 8,4. Karaktergennemsnit 9. klasse - bundne prøver Kommunegennemsnit 6,9 7,0 6,9 Allerslev Skole 7,6 7,7 7,7 Bramsnæsvigskolen 6,5 5,9 5,3 Hvalsø Skole 6,2 7,7 7,2 Kirke Hyllinge Skole 6,5 6,0 6,3 Kirke Saaby Skole 7,1 5,6 6,5 Osted Skole 6,8 7,1 7,1 Trællerupskolen 7,7 7,0 8,4 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 Karaktergennemsnittet for dansk har ligeledes ligget konstant over de seneste 3 år senest på 6,7 og har også ligget lige omkring landsgennemsnittet. Spredningen her går fra 5,0 til 8,4. Side 14 af 62

137 Karaktergennemsnit 9. klasse - dansk Kommunegennemsnit 6,6 6,7 6,7 Allerslev Skole 7,2 7,7 7,4 Bramsnæsvigskolen 6,2 5,8 5,0 Hvalsø Skole 5,5 7,2 6,8 Kirke Hyllinge Skole 6,4 5,5 6,5 Kirke Saaby Skole 6,9 5,5 6,6 Osted Skole 6,6 7,5 7,0 Trællerupskolen 7,8 6,8 8,4 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 Karaktergennemsnittet for matematik er faldet gennem de seneste år senest på 6,6 og det ligger 0,1 over landsgennemsnittet. Det lavest gennemsnit på skolerne ligger på 4,7 mens det højeste er 8,2. Karaktergennemsnit 9. klasse - matematik Kommunegennemsnit 7,0 6,9 6,6 Allerslev Skole 8,5 7,7 7,3 Bramsnæsvigskolen 5,8 5,6 4,7 Hvalsø Skole 6,7 8,1 7,6 Kirke Hyllinge Skole 5,8 5,5 5,9 Kirke Saaby Skole 7,3 5,5 5,9 Osted Skole 6,5 6,4 6,4 Trællerupskolen 7,8 7,3 8,2 Landsgennemsnit 6,6 6,6 6,5 Om data Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund (fx køn, herkomst, forældres uddannelsesniveau), mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan Side 15 af 62

138 med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Data er eksklusiv specialklasser. Som det kan læses ud af tabellen nedenfor er der ingen skoler i Lejre, som klarer sig hverken bedre eller dårligere end den socioøkonomiske reference tilsiger. Der er således ingen af de forskelle mellem karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, som er statistiske signifikante. Denne tendens er gældende for de seneste 3 års resultater. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Allerslev Skole 7,9 7,7 0,2 7,7 7,5 0,2 7,7 7,8-0,1 Bramsnæsvigskolen 6,6 6,6 0,0 5,9 6,3-0,4 5,3 5,9-0,6 Hvalsø Skole 6,4 6,6-0,2 7,7 7,4 0,3 7,2 7,3-0,1 Kirke Hyllinge Skole 6,5 6,5 0,0 6,0 6,2-0,2 6,3 6,3 0,0 Kirke Saaby Skole 7,2 7,0 0,2 5,6 5,8-0,2 6,5 6,7-0,2 Osted Skole 6,8 6,5 0,3 7,1 6,7 0,4 7,1 6,8 0,3 Trællerupskolen 7,7 7,4 0,3 7,0 7,4-0,4 8,4 8,1 0,3 Bag karaktererne ligger der en stor spredning imellem eleverne på de enkelte skoler. Det kræver nogen indsigt i fag og resultater, for at kende de præcise tiltag, der i de enkelte fag skal til for, at eleverne kan opnå bedre resultater. Resultaterne i skolerne i Lejre Kommune bør dog kunne forbedres. Vi er ikke tilfredse med at ligge på landsgennemsnittet som kommune. Med folkeskolereformen er det helt overordnede mål, at den enkelte elev, skal blive så dygtig, som eleven kan. Der skal arbejdes systematisk med opsætning af læringsmål og de nye elevplaner skal henover skoleåret være en dynamisk kommunikationsplatform mellem elev, forældre og lærer til at samarbejde om elevens progression i faget. At sætte læringsmål og arbejde efter dem, vil ifølge forskningsresultater fremme elevernes læring og dermed elevernes resultater. I Lejre Kommune er der indkøbt fælles IT-redskaber, der giver medarbejderne optimale muligheder for at have overblik over planlægning, læringsmål og elevernes faglige progression. Side 16 af 62

139 Henover de seneste to skoleår er alle medarbejdere på skoleområdet uddannet til at arbejde med den pædagogiske analysemodel L-SAM. I modellen arbejder man systematisk med de udfordringer, man ser i en elevs faglige eller sociale udvikling eller med elevgruppers udfordringer i for eksempel deres indbyrdes relationer. Arbejdet fortsættes i det kommende skoleår, og vil have betydning for udviklingen af såvel klassemiljøet som elevernes faglige udvikling. Side 17 af 62

140 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik og kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er eksklusiv specialklasser. Som det ses af tabellen ligger kommunegennemsnittet 0,2 % under landsgennemsnittet og spredningen mellem kommunens skoler går fra at 73,7 % til at 100 % af eleverne får karakteren mindst 2 i dansk og matematik. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Kommunegennemsnit 91,8 91,4 90,2 Allerslev Skole 93,5 100,0 100,0 Bramsnæsvigskolen 86,1 81,8 73,7 Hvalsø Skole 84,8 92,2 88,2 Kirke Hyllinge Skole 92,7 86,1 92,5 Kirke Saaby Skole 96,8 83,3 89,7 Osted Skole 100,0 94,4 95,0 Trællerupskolen 95,0 95,7 93,3 Landsgennemsnit 90,4 90,8 90,4 Side 18 af 62

141 Ifølge den nye vejledningslov, som er en del af EUD-reformen, skal eleverne allerede i 8. klasse vurderes uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesparate. Eleven er vurderet uddannelsesparat, når følgende er opfyldt: et karaktergennemsnit, der er mindst 4,0 har de nødvendige personlige og sociale forudsætninger for at kunne begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Såfremt eleven ikke kan vurderes som uddannelsesparat, så skal eleven tilbydes muligheder på skolen, så det faglige niveau kan øges og der bliver arbejdet med personlig udvikling. For at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse skal eleven mindst have et gennemsnit på 2 i fagene dansk og matematik. Med dette fokus på elevens standpunkt i fagene og særligt på matematik og dansk, og med kravet om, at skolen skal yde en ekstra indsats overfor de elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, bør antallet af elever, der har mindst 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse øges de kommende år. Side 19 af 62

142 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Der er flere indikatorer som kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Indikatorerne beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som henholdsvis tre og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er faldet markant fra 2011 til 2013, hvor 38,5 % af eleverne er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Tallet for Lejre Kommune ligger også noget lavere end tallet for hele landet. Der er stor variation mellem skolerne; laveste andel er på 30,8 og højeste på 66,7. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit 45,0 44,2 38,5 Allerslev Skole 51,2 38,7 31,9 Bramsnæsvigskolen 34,6 36,1 36,4 Hvalsø Skole 25,4 39,1 30,8 Kirke Hyllinge Skole 49,1 44,4 47,2 Kirke Saaby Skole 71,4 71,0 66,7 Osted Skole 70,0 48,0 52,2 Trællerupskolen 42,9 40,0 34,8 Landsgennemsnit 42,2 42,2 42,8 Når der er gået 15 måneder fra afsluttet 9. klasse er godt 90 % af eleverne kommet i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er lidt højere end Side 20 af 62

143 landsgennemsnittet på godt 88 %. Spredningen efter 15 måneder er ikke særlig stor, men spænder fra 80 % til godt 95 %. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit 93,1 90,2 Allerslev Skole 95,3 95,2 Bramsnæsvigskolen 88,5 80,6 Hvalsø Skole 91,5 91,3 Kirke Hyllinge Skole 96,2 93,3 Kirke Saaby Skole 92,9 90,3 Osted Skole 95,0 80,0 Trællerupskolen 90,5 95,0 Landsgennemsnit 88,5 88,4 Om data Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. De seneste tal fra 2012 viser, at 9 måneder efter grundskolen er 77 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse og ingen har afbrudt et forløb. Godt 21 % af eleverne er ikke påbegyndt en uddannelse endnu. Side 21 af 62

144 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, i % Status Andel Lejre Landsgns. I gang 81,9 79,2 Afbrudt 0,0 4,7 Ikke påbegyndt 16,1 16,1 I gang 77,2 78,2 Afbrudt 0,0 4,9 Ikke påbegyndt 21,6 16,8 Om data Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Undervisningsministeriets profilmodel beregner, at 79 % af 9. klasses årgangen fra 2013 vil fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter afsluttet 9. klasse. Landsgennemsnittet for samme årgang ligger på 77 %. Andel af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Andel Lejre Andel, hele landet ,1 76, ,5 77, ,0 77,0 I folkeskolereformen er der en stor tydelighed med, at folkeskolens ældste klasser ikke er afslutningsår på folkeskolen, men i højere grad overgangsår til ungdomsuddannelsen. Det nye fag Job og uddannelse vægtes højt og udfordrer elevernes uddannelsesvalg og der skal skabes et tæt samarbejde med UU om de ikke-uddannelsesparate elever. I Lejre Kommune arbejder Center for Skoletilbud sammen med UU og Jobcenteret om at følge de unge ved overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Primært i kommunens ungeforum, men også ved at samle erfaringer op fra, hvordan den enkelte skoles elever vælger ungdomsuddannelse og lykkes dermed. Side 22 af 62

145 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Undervisningsministeren har fastsat to fokuspunkter som kommunerne skal redegøre for i kommende kvalitetsrapporter. Nedenfor behandles derfor kompetencedækning og inklusion, da det vil være de fokuspunkter, der skal redegøres for de førstkommende år. Kompetencedækning Et centralt element i folkeskolereformen er fuld kompetencedækning i undervisningen og bedre anvendelse af efteruddannelsesmidler. Det er derfor besluttet at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er at opnå et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 for i 2020 at opnå mindst 95 %. Målet gælder for alle fag, på alle klassetrin og på samlet kommuneniveau. Data for kompetencedækning vil fremgå af kvalitetsrapporten frem til skoleåret Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder foretager et skøn i denne forbindelse. Som det ses af tabellen nedenfor er den samlede kompetencedækning i Lejre på 80,5 %, hvilket er det samme som for hele landet. Det første delmål er som tidligere nævnt 85 % dækning i Side 23 af 62

146 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Lejre Kommune Hele landet ,1 79, ,5 80,4 Som det kan ses i figuren på næste side, så er der stor forskel på de enkelte fags kompetencedækning i Lejre Kommune. Fx ligger fag som dansk, engelsk, fysik/kemi langt over 90 % dækning mens der er langt lavere kompetencedækning i fag som kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Generelt ligner billedet i Lejre dog det billede, som tegner sig for fagene på landsplan. Fra skoleåret igangsættes et kompetenceudviklingsforløb, som på baggrund af individueller screeninger af lærerne skal sikre at det første delmål i 2016 nås. Side 24 af 62

147 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag i Lejre, Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik Madkundskab Sløjd Håndarbejde Billedkunst Musik Idræt Samfundsfag Historie Kristendomskundskab Fransk (tilbudsfag) Tysk (tilbudsfag) Engelsk Dansk 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hele landet Lejre Kommune Side 25 af 62

148 Inklusion Indikatoren inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet og indikatoren bruges til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent. Data om inklusion vil fremgå af kvalitetsrapporten frem til skoleåret Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning er steget ganske lidt henover de seneste 3 år og ligger ved seneste måling på 94,8 %. Det tilsvarende tal for hele landet er på 95,2. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Lejre Kommune Hele landet ,4 94, ,5 94, ,8 95,2 Udviklingen i inklusion bliver udover indikatoren for inklusionsgraden også fulgt ved data for andelen af elever, som får under 2 i matematik og læsning i 9. klasse, som skal reduceres i Udgangspunktet i 2014 er beskrevet i kapitel 8, og udviklingen vil blive beskrevet i kvalitetsrapport Endelig skal trivslen fastholdes i takt med omstillingen og her vil der i kvalitetsrapport 2015 blive præsenteret data fra nulpunktsmålingen, som foretages første halvår i Se i øvrigt kapitel 6. Henover de seneste to skoleår er alle medarbejdere på skoleområdet uddannet til at arbejde med den pædagogiske analysemodel L-SAM. I modellen arbejder man systematisk med de udfordringer, man ser i en elevs faglige eller sociale udvikling eller med elevgruppers udfordringer i for eksempel deres indbyrdes relationer. Side 26 af 62

149 Arbejdet fortsættes i det kommende skoleår, og vil have betydning for udvikling af klassemiljøet og elevernes faglige og sociale udvikling. Uddannelsen i brugen af L-SAM har betydning for medarbejdernes mulighed for at bringe hele deres faglighed i spil både individuelt og i team, således at det gode klassemiljø kan opbygges. Det kan give mulighed for, at elever med udfordringer med passende støtte i højere grad, kan inkluderes i almenklasserne. Side 27 af 62

150 11. Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i skoleåret Arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Som beskrevet i tidligere afsnit er det prioriteret, at der arbejdes med nationale resultatmål, og der er derfor ikke fastsat andre kommunale målsætninger. På møde 2. december 2014 i udvalget for Børn & Ungdom, blev der fremsat ønske om, at der udover de obligatoriske indikatorer også skulle fremgå data om elevfravær i kvalitetsrapport Om data Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Som det ses af nedenstående tabel ligger den samlede fraværsprocent blandt eleverne på 6,0, hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet på 5,3. Fraværsprocent Fraværsprocent i alt, Lejre Kommune 6,3 6,0 Fraværsprocent i alt, hele landet 5,7 5,3 Side 28 af 62

151 På skoleniveau i varierer det lovlige fravær fra 1,6 til 2,1 %, mens det ulovlige fravær går fra 0,1 til 1,6 %. Fravær grundet sygdom ligger på 2,9 % hvor det er lavest til 4,4 % hvor det ligger højest. Gennemsnitligt elevfravær i %, folkeskoler Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Lovligt fravær 1,6 1,6 Fravær pga. sygdom 4,2 4,0 Ulovligt fravær 0,1 0,3 Lovligt fravær 2,0 2,1 Fravær pga. sygdom 4,4 3,7 Ulovligt fravær 1,0 1,6 Lovligt fravær 1,9 1,8 Fravær pga. sygdom 3,5 3,2 Ulovligt fravær 0,5 0,7 Lovligt fravær 2,1 2,1 Fravær pga. sygdom 3,9 3,7 Ulovligt fravær 0,3 0,6 Lovligt fravær 1,5 1,7 Fravær pga. sygdom 4,5 3,7 Ulovligt fravær 0,5 0,6 Lovligt fravær 1,7 1,6 Fravær pga. sygdom 3,5 2,9 Ulovligt fravær 0,3 0,1 Lovligt fravær 1,9 1,7 Fravær pga. sygdom 4,8 4,4 Ulovligt fravær 0,3 0,7 Stort fravær i skolen er ofte udtryk for, at elever har det svært enten hjemme eller ved at være i skolen. Elever med stort fravær vil potentielt være elever, der har sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver opmærksomhed på alle elevers fravær fx fraværsdage på faste ugedage eller længere fraværsperioder, for at man kan forebygge at fraværet bliver for stort. I Lejre Kommune er der mellem skolerne aftalt fælles regler for, hvornår fravær betragtes som bekymrende, og dermed kræver en indsats fra skole, forældre og eventuelt andre parter omkring eleverne. Side 29 af 62

152 13. Skolernes egen vurdering og nøgletal samt skolebestyrelsens udtalelse Allerslev Skole Sammenfattende helhedsvurdering Allerslev Skoles resultater af den faglige undervisning tegner et billede af en skole, hvor elevernes faglige udbytte er rigtig godt. Der skal sættes fokus på matematikundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet, således at eleverne her løftes og kommer på linje med niveauet for resultaterne i dansk. Allerslev Skole har organiseret den særlige undervisning i skolens ressourcecenter, og lærerne herfra er knyttet til årgangene, således at teamsamarbejdet styrkes om de elever, der har brug for et særligt fagligt fokus. Parallellægningen af dansk og matematiklektioner, samt den faste skemalagte fagteam mødetid styrker det faglige samarbejde. Den tætte forbindelse mellem skolepædagogerne og lærerteamet løfter samarbejdet omkring den enkelte elevs trivsel. Der skal fortsat arbejdes for, at give lærer/pædagog-samarbejdet bedre muligheder for at mødes og planlægge i fælleskab. Vurdering af resultater og mål Elevernes faglige niveau lever op til den nationale målsætning om at 80% skal være gode til at læse og regne. I faget matematik skal indskoling og mellemtrin dog løftes for at nå målsætningen. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik er høj og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test er lav. Allerslev Skole præsterer altså godt, og løfter eleverne i forhold til den socioøkonomiske reference, men et sådant fagligt overskud betyder at skolen bør have ambitioner om at hæve niveauet yderligere for de svage elever, og for de elever, der er dygtige, men kan præstere endnu bedre. Side 30 af 62

153 Indsatser for kommende skoleår Læringsmålstyret undervisning Status Allerslev Skole praktiserer mange forskellige tilgange til læring. Undervisningen har form af faglige forløb, temadage eller temauger, emnearbejder eller projektorienterede forløb. Problemstilling Der er behov for at styrke fagligheden ved et større fokus på læringsmålene i planlægningsfasen af undervisningen og en efterfølgende evaluering på klassen og for den enkelte elev i forhold til de opsatte mål. Formål At kvalificere lærere og pædagogers viden om arbejdet med læringsmål. Aktiviteter i Der har i indeværende skoleår været afholdt kursus for lærere forbindelse med og pædagoger lokalt for at introducere arbejdet med indsatsen læringsmål. En del lærere deltager i Undervisningsministeriets kurser og der afholdes endnu et arrangement fælles for lærere og pædagoger i foråret Der skal arbejdes på at kollegial faglig vejledning, kollegial supervision og det faglige teamsamarbejde styrkes gennem opkvalificering af medarbejderne og planlægning af skoleåret. Ønsket effekt Alle årsplaner og undervisningsforløb bør have formulerede læringsmål, der relaterer sig til Undervisningsministeriets nye forenklede mål. Matematik Status Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Den nationale målsætning om at 80 % af elever skal være gode til at regne er ikke nået for alle elever. En del elever præsterer ikke tilfredsstillende i faget matematik i indskolingen og på mellemtrinnet. Et blik på karaktergennemsnittet i 9.kl. viser, at niveauet i matematik fortsat er højt, men der er behov for at sætte fokus på kvaliteten af den faglige indlæring på nogle årgange i indskoling og mellemtrin. Fagligheden skal styrkes generelt, og der skal i højere grad være opmærksomhed på de elever, der har brug for en tidlig indsats i matematik. Ved overlevering mellem afdelingerne, skal de modtagende team i dialog med ledelsen om de faglige områder, der skal fokus på. Der skal følges op på de årlige teamsamtaler. Dialog med testlærere skal sættes i system, og der skal et øget fokus på første og anden klasse. Ressourcecenteret skal i højere grad bruge testresultaterne til at "spotte" de elever, der har brug for et fagligt løft. Der skal i højere grad være dialog med den enkelte faglærer om brug af testresultaterne til at identificere de elever, der har brug for en differentieret undervisning. Den kollegiale vejledning og samarbejdet både i fagteamene på årgangen og på hele skolen skal styrkes. Det faglige niveau i matematik hæves så alle elever bliver dygtigere. Side 31 af 62

154 Udeskole Status Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Allerslev Skole har som en del af indsatsområdet om øget bevægelse aftalt, at etablere udeskole for alle elever i løbet af dette og kommende skoleår. For at løbe projektet i gang er det nødvendigt at kvalificere alle medarbejdere til at arbejde med udeskole kursusforløb er endnu under forberedelse. At udeskole bliver en naturlig del af undervisningen, således at skolen lever yderligere op til målet om at bevægelse og undervisning går hånd i hånd, samtidig med at der sættes fokus på arbejdet med læringsmålstyret undervisning. Udeskole-undervisningen skal sætte alle elevens kompetencer i spil, så succesoplevelser på et område giver kræfter og selvtillid til at give sig i kast med faglige udfordringer. Der planlægges kursusforløb for lærere, pædagoger og elever i foråret 2015 i samarbejde med Sagnlandet. En del lærere og pædagoger har allerede tilegnet sig Sagnlandets kørekort. Samtidig arbejdes der med en plan for den fremtidige indretning af vores udemiljø, så det retter sig så meget som muligt mod udeskole. Undervisning i udeskole skal opfylde flere formål eleverne lærer i andre miljøer, vi kommer nærmere målet om at åbne skolen, idet vi inviterer andre undervisere ind til projekter i forbindelse med udeskole. Øget bevægelse styrkede læringsprocesser og bedre trivsel skal skabe et godt fundament for udvikling. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen vil gerne kvittere for en god kvalitetsrapport, der tydeligt dokumenterer, at Allerslev skole fagligt og trivselsmæssigt klarer sig rigtig godt. Skolebestyrelsen finder ligeledes, at de udvalgte indsatsområder er meget relevante. Skolebestyrelsen finder det særlig centralt, at skolen styrker arbejdet på følgende områder: Inklusion. Hvilke ambitioner har skolen på det område? F.eks. øget fokus på hvorledes elever med særlige behov i højere grad kan tilgodeses i undervisningen. Undervisningsdifferentiering der bør arbejdes målrettet med at blive endnu tydeligere på, hvordan skolen pædagogisk-didaktisk vil styrke anvendelsen af differentieret undervisning. Her spiller digitale hjælpemidler en væsentlig rolle, hvilket bør afspejles i kommunale, økonomiske prioriteringer til nødvendig hardware samt kompetenceudvikling. Indsatsen i forhold til at udarbejde mål for den enkelte elev. Kollegial faglig-pædagogisk udvikling - Konkretisere indsatsen og definere konkrete standarder for kollegial supervision og teamsamarbejde (ikke kun ved opkvalificering og planlægning af skoleåret) Side 32 af 62

155 Ønsket om en styrkelse af disse områder skal både ses som forberedelse på kommende lovgivning, samt en forudsætning for, at skolen kan fastholde og om muligt øge det i forvejen høje faglige og trivselsmæssige niveau. Nøgletal Allerslev Skole Karakterer Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 7,6 7,7 7,7 6,8 6,7 Dansk 7,2 7,7 7,4 6,6 6,7 Matematik 8,5 7,7 7,3 6,6 6,5 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 93,5% 100,0% 100,0% 89,2% 88,6% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 7,8 7,9 7,7 Socioøkonomisk reference 7,3 7,7 7,5 Forskel 0,5 0,2 0,2 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klasse 51,2% 38,7% 31,9% 38,5% 42,8% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klasse 95,3% 95,2% 90,2% 88,4% Undervisning Kompetencedækning Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Andel undervisningtimer med kompetencedækning 78,0% 77,9% 80,5% 80,4% Noter Gråt felt betyder, at der foreligger ikke data Kommune- og landsgennemsnit er gengivet for sidste tilgængelige skoleår Kommunegennemsnit: folkeskoler incl. specialklasser Definition på de enkelte nøgletal kan findes på Side 33 af 62

156 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Allerslev Skole Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Mål opfyldt Mål ikke opfyldt Side 34 af 62

157 Bramsnæsvigskolen Sammenfattende helhedsvurdering Resultaterne af det datamateriale, der indgår i kvalitetsrapporten, giver anledning til bekymring og revurdering omkring tidligere praksis i forbindelse med test- og prøveresultater. Ledelsen har derfor gennemgået det datamateriale/de test, der benyttes i skolernes daglige arbejde med elevernes indlæring. Dette materiale har indgået i tidligere års kvalitetsrapporter, og har ikke givet grund til bekymring, da skolen her generelt ligger over landsgennemsnit. Det giver anledning til at overveje årsagerne til at skolens elever opnår meget bedre resultater i den ene prøveform end den anden. Ud fra sammenligningen af resultaterne af de Nationale Test og de prøver, der har indgået i tidligere kvalitetsrapporter, må vi konkludere, at et indsatsområde bliver at få afdækket om formen for aflæggelse af de Nationale Test har indflydelse. Vi vælger at fokusere på læseresultaterne med baggrund i, at de i højere grad adskiller sig fra kommune- og landsgennemsnit end resultaterne af de Nationale test i matematik. Med hensyn til det faldende karaktergennemsnit ved afgangsprøverne, er det vigtigt at få afdækket årsagerne og med baggrund i disse at planlægge indsatsområder, der kan bevirke bedre resultater for alle. Vurdering af resultater og mål De nøgletal, der fremlægges, er klart bekymrende. Resultaterne i de Nationale Test og karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne er ikke tilfredsstillende. Med baggrund i nøgletallene har skolens ledelse gennemgået resultaterne fra de læse- og matematiktest, der har indgået i de sidste 3 års kvalitetsrapporter, da det er ud fra disse resultater, vi har beskrevet og planlagt vores indsatsområder omkring læsning og matematik, og resultaterne har ikke tidligere givet anledning til bekymring. Resultaterne af såvel de tidligere anvendte test som de Nationale test, er forelagt for og gennemgået med skolens medarbejdere, og der er indledt en proces med det mål, at få afdækket årsagerne til forskellen og i forbindelse med de Nationale test, der aflægges i dette forår, at få påbegyndt tiltag, der kan forbedre resultaterne. I processen indgår alle skolens medarbejdere, men indsatsen koordineres af skolens ledelse i samarbejde med læsevejleder, testlærere og lærere der skal have elever til Nationale test i dette forår. Side 35 af 62

158 Indsatser for kommende skoleår Karaktergennemsnit ved afgangsprøver Status Karakterer ved afgangsprøverne har gennem de sidste 3 år været faldende. Problemstilling Hvordan kan vi med udgangspunkt i nøgletallene få hævet karaktergennemsnittet. Formål Ved at øge fokus på den enkelte elev at få udnyttet den enkeltes potentialer således, at det også vil blive udtrykt gennem forhøjet karaktergennemsnit. Aktiviteter i Et øget fokus på teamsamarbejdet og målfastsættelse forbindelse med omkring den enkelte elev og den enkelte klasse. indsatsen Implementeringen af KMD Vokal giver nye muligheder for løbende opfølgning og dokumentation omkring den enkelte elevs udvikling omkring såvel FFM som trivsel. Ønsket effekt Et øget karaktergennemsnit. Fokus på nationale test Status Resultaterne fra de Nationale Test er utilfredsstillende Problemstilling Afdækning af årsager til de store forskelle mellem læsetest fra tidligere kvalitetsrapporter og nationale test Formål Fremadrettet at opnå bedre resultater og opfylde de Nationale mål for Folkeskolereformen, der bl.a indeholder, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan Aktiviteter i Fokus på rammerne omkring aflæggelse af de nationale Test, forbindelse med med henblik på afdækning af, om dette er årsag til de store indsatsen forskelle i resultaterne. Fortsat løbende opmærksomhed på den enkelte elevs læseudvikling. Opmærksomhed på at læsning indgår i alle fag, og at alle faglærere dermed er medansvarlige. Vi fortsætter med og udvikler til stadighed den tidlige præventive indsats. Ledelsen følger læseudviklingen gennem deltagelse på klassekonferencer og teammøder og deltager ved opfølgning på de årlige Nationale test. Ønsket effekt At skolens resultater i de nationale test lever op til de nationale mål. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen er enig i at datamaterialet giver anledning til såvel en revurdering af skolens praksis i forbindelse med aflæggelse af prøverne som af den daglige tilrettelæggelse af læseundervisningen. Med udgangspunkt i at resultaterne af de Nationale test og de hidtil anvendte test er så forskellige, bør det afdækkes, hvorvidt forskellen kan ligge i formen for afholdelse af testene: - Har eleverne opnået den nødvendige fortrolighed med den elektroniske prøveform? Side 36 af 62

159 - Har eleverne fået mulighed for at opbygge denne fortrolighed gennem deltagelse i de frivillige Nationale test? - Er lærerne fortrolige med deres rolle i prøvesituationen, og giver de eleverne mulighed for at få den hjælp og benytte sig af de hjælpemidler, som der er mulighed for? Skolebestyrelsen opfordrer skolens ledelse til at erfaringsudveksle med andre skoler omkring deres erfaringer med prøveaflæggelse. Skolebestyrelsen mener, at det er centralt at få yderligere fokus på elevernes generelle læseudvikling. Tiltag som eksempelvis læsebånd og løb og læs kan medvirke til at sikre, at alle elever kontinuerligt får trænet deres læsning. Ligeledes vil læsetræning kunne foregå i den understøttende undervisning og i tiden til lektiecafe/fordybelse. For generelt at kunne hæve bl.a. læseniveauet og yderligere at kvalificere det videre arbejde omkring den enkelte elevs læseudvikling opfordrer skolebestyrelsen til, at der kommunalt arbejdes med muligheden for uddannelse af faglige vejledere på skolerne. De faglige vejlederes opgave er bl.a. at supervisere det enkelte lærerteam ud fra den nyeste viden og forskning omkring det enkelte fag og eksempelvis læseindlæring. Skolebestyrelsen opfordrer skoleledelsen til i samarbejde med de enkelte klasseteam at følge den generelle læseudvikling og i forhold til dette vurdere resultaterne af de fremtidige Nationale test. Da det ikke er de samme elever, der testes hvert år, er en egentlig progression svær at se. Men da eleverne, i de nationale test, testes i læsning i 2., 4. og 6. klasse, vil det i 2016 være muligt, at se om de elever, der i denne test er 2. og 4. klasse har rykket sig. Side 37 af 62

160 Nøgletal Bramsnæsvigskolen Karakterer Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 6,5 5,9 5,3 6,8 6,7 Dansk 6,2 5,8 5,0 6,6 6,7 Matematik 5,8 5,6 4,7 6,6 6,5 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 86,1% 81,8% 73,7% 89,2% 88,6% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 6,4 6,6 5,9 Socioøkonomisk reference 6,4 6,6 6,3 Forskel 0 0,0-0,4 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klasse 34,6% 36,1% 36,4% 38,5% 42,8% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klasse 88,5% 80,6% 90,2% 88,4% Undervisning Kompetencedækning Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Andel undervisningtimer med kompetencedækning 71,0% 80,5% 80,4% Noter Gråt felt betyder, at der foreligger ikke data Kommune- og landsgennemsnit er gengivet for sidste tilgængelige skoleår Kommunegennemsnit: folkeskoler incl. specialklasser Definition på de enkelte nøgletal kan findes på Side 38 af 62

161 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Bramsnæsvigskolen Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Mål opfyldt Mål ikke opfyldt Side 39 af 62

162 Hvalsø Skole Sammenfattende helhedsvurdering På Hvalsø Skole lægger vi vægt på både trivsel og læring. Der er et tæt samarbejde om dette mellem undervisere og pædagoger. Langt de fleste lærere underviser i fag, hvor de har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. I efteruddannes lærere og pædagoger i samarbejde med DPU og UCSJ i at tilrettelægge undervisning og aktiviteter efter kompetence- og læringsmål. Projektet forventes fortsat i Der er stort fokus på læsning med tidlig læseindsats, holdopdelt i indskoling. Tidlig matematikindsats for få elever i 1. eller 2. klasse med intensivt kursus. Forholdsvis mange elever går på efterskole efter afsluttet 9. klasse. Tallet for overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse ligger derfor lavt. Efter 15 måneder er tallet normalt. Hvalsø Skoles 2-sprogscenter underviser 2-sprogede elever fra hele Lejre Kommune. En del af disse går ikke til afgangsprøve. Lærere på Hvalsø Skole har generelt et højt undervisningstimetal. Vurdering af resultater og mål Resultaterne af de nationale test på Hvalsø Skole i foråret 2014 viser, at de testede elever (4 årgange i dansk, 2 årgange i matematik) som helhed både læser og regner godt. I forhold til målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til dansk (læsning) og matematik i de nationale test, så er nogle årgange over dette mål i læsning, mens andre årgange er ganske tæt på målet. Hvad angår matematik, så er en årgang tæt på målet, mens en anden har lidt længere dertil. Det samlede resultat er godt. I forhold til andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik ligger Hvalsø Skole som helhed lidt under det ønskede niveau bortset fra en årgang, som ligger klart over. I forhold til andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik ligger Hvalsø Skole som helhed på et tilfredsstillende niveau. Side 40 af 62

163 Indsatser for kommende skoleår Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Status Der skal tages initiativer, som understøtter medarbejdernes arbejde med elevers resultater i forhold til 80 % - målsætningen Problemstilling Faglige vejlederes og testlæreres viden skal bidrage til at øge elevers læring. Formål At styrke indsatser gennem faglige fora, hvor medarbejdere får sparring og inspiration mhp at forbedre elevers resultater Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Faglige vejledere og testlærere medvirker ved klassekonferencer, hvor alle elever gennemgås mindst en gang i hver afdeling. På årgange, hvor der ikke er nationale test, testes også. Aktiviteterne evalueres. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i nationale test skal reduceres år for år Status Der skal tages initiativer, som understøtter medarbejdernes arbejde med elevers resultater i forhold til at løfte niveauet for begge elevgrupper Problemstilling I dansk og matematik på udvalgte årgange skal undervisere sammen med faglige vejledere udvikle metoder til at løfte niveauet for begge elevgrupper. Formål At styrke indsatser gennem faglige fora, hvor medarbejdere får sparring og inspiration mhp at forbedre elevers resultater Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Faglige vejledere og testlærere medvirker ved udarbejdelse af undervisningsaktiviteter, der understøtter hhv. de dygtigste og dårligste elever målt gennem nationale test. For de få elever, der endnu ikke er uddannelsesparate, skal der forsøges tilrettelagt særlig undervisning, evt. i samarbejde med andre skoleformer Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i nationale test skal reduceres år for år. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen har drøftet udkastet og er enige i konklusionerne. Skolebestyrelsen glæder sig til at følge det videre arbejde med indsatsområderne. Skolebestyrelsen ønsker længere tidsfrister ved høring. Side 41 af 62

164 Nøgletal Hvalsø Skole Karakterer Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 6,2 7,7 7,2 6,8 6,7 Dansk 5,5 7,2 6,8 6,6 6,7 Matematik 6,7 8,1 7,6 6,6 6,5 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 84,8% 92,2% 88,2% 89,2% 88,6% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 6,4 6,4 7,7 Socioøkonomisk reference 6,6 6,6 7,4 Forskel -0,2-0,2 0,3 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klasse 25,4% 39,1% 30,8% 38,5% 42,8% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klasse 91,5% 91,3% 90,2% 88,4% Undervisning Kompetencedækning Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Andel undervisningtimer med kompetencedækning 94,3% 90,0% 80,5% 80,4% Noter Gråt felt betyder, at der foreligger ikke data Kommune- og landsgennemsnit er gengivet for sidste tilgængelige skoleår Kommunegennemsnit: folkeskoler incl. specialklasser Definition på de enkelte nøgletal kan findes på Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Hvalsø Skole Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Mål opfyldt Mål ikke opfyldt Side 42 af 62

165 Kirke Hyllinge Skole Sammenfattende helhedsvurdering Kirke Hyllinge skole er i en omstillingsproces affødt af sammenlægningen med Sæby-Gershøj skole. Det har medført, at vi har organiseret vores skole i to spor. Det afleder, at vi ser vores forskellige tilbud så som Pædagogisk Lærings Center, AKT- tilbuddet og ressourcecenteret i et nyt lys. Vi har erfaret, at de nye læringstanker fx synlig læring og berigende læringsmiljøer, bevirker, at vi skal agere anderledes og organisere tilbuddene på en mere tilgængelig måde for vores pædagogiske personale og mere udbytterigt for vores elever. Vurdering af resultater og mål Læsning Der sker en gradvis forbedring af læseresultaterne igennem skoleforløbet, så vi opfylder de nationale måltal i 8. klasse. Vi har en lav andel af de allerdygtigste elever og en stor andel med dårlige resultater, som dog bliver mindre gennem skoleforløbet. Matematik I matematiktestene er Kirke Hyllinge skole langt fra at opfylde det nationale mål om at 80 % skal være dygtige til læsning og matematik. Andelen af de allerdygtigste elever udvikler sig positivt fra 3. klasse til 6. klasse, mens der sker det modsatte med elever med dårlige resultater. Indsatser for kommende skoleår Struktur og organisering i ressourcecenteret trin 1, her og nu Status Bemanding mangelfuld grundet langtidssygdom, manglende faglige kompetencer og barsel. Opfølgning på de enkelte elever mangler. Problemstilling Overblik og viden har været samlet hos få personer som ikke er til stede pt., hvilket gør centeret sårbart. Formål At opstille tydelige mål for eleverne tilknyttet ressourcecenteret. Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Handleplaner for den enkelte elev. Tydeligt samarbejde mellem ressourcecenteret, kompetencecenteret og klassens lærere. Klassekonferencer holdes årligt efter testning af klassen. Tydelig kommunikationsplan i forhold til forældre. Ønsket effekt Der udarbejdes handleplaner på alle elever tilknyttet ressourcecenteret. Side 43 af 62

166 Struktur og organisering i ressourcecenteret trin 2 vi kigger længere frem Status Ressourcecenteret er en isoleret del af skolen. Sparsom bemanding har begrænset tilbuddet. Problemstilling Kontinuitet og arbejdsprocedurer er præget af udskiftning i personalet og lidt tilfældig opgaveløsning (brandslukning). Formål At skabe et udviklingsorienteret ressourcecenter som er en del af det samlede læringstilbud på skolen. At skabe overblik, faglig progression og kontinuitet i forhold til elevernes læring. Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Omorganisering af ressourcer, centeret tilføres timer og der satses yderligere i kommende skoleår Pædagogisk Lærings Center bistår med at skabe overblik over materialer ved bl.a. registrering og nyindkøb Indholdsbeskrivelse over arbejdet i ressourcecenteret udarbejdes. Ønsket effekt Faglige vejledere Status Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt At de børn, der har behov for hjælp, får hjælpen, og at det har en effekt som kan ses i vores nøgletalsoversigt Skolen har ingen vejledere. Der er ingen organiseret faglig sparring til faglærerne. At uddanne faglige vejledere, i første omgang til dansk og matematik. Afsøge potentielle vejledere blandt personalet evt. ved MUS Opgavebeskrivelse til Kirke Hyllinge skole specifikt. Struktureret arbejde med faglig læsning. Højne fagligheden til gavn for elevernes læring og kunne aflæses i vores nøgletalsoversigt. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen på Kirke Hyllinge Skole deler ledelsens fokus, og ser med bekymring på ressourceproblematikken på skolen. Vi ser at det påvirker dagligdagen for elever og ansatte i negativ retning, men ser også at der er taget fat i en del af udfordringerne, men mangler at se en ændring i ressourcetildeling fra kommunen side, hvis målet skal nås. Bestyrelsen og ledelsen arbejder sammen om at nå målet, og Ledelsen er p.t. ved at udfærdige handleplaner til skolens principper. Skolebestyrelsen anbefaler skoleledelsen at tidsfastsætte milepæle for kvalitetsrapportens mål, hvor dele af eller hele formål for forandringer, Side 44 af 62

167 herunder hvornår Kirke Hyllinge skole vil opnå resultater svarende til kommuneog landsgennemsnits resultater er nået. Nøgletal Kirke Hyllinge Skole Karakterer Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 6,3 6,0 6,3 6,8 6,7 Dansk 6,2 5,5 6,5 6,6 6,7 Matematik 5,6 5,5 5,9 6,6 6,5 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 90,9% 86,1% 92,5% 89,2% 88,6% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 6,0 6,5 6,0 Socioøkonomisk reference 6,3 6,5 6,2 Forskel -0,3 0,0-0,2 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klasse 49,1% 44,4% 47,2% 38,5% 42,8% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klasse 96,2% 93,3% 90,2% 88,4% Undervisning Kompetencedækning Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Andel undervisningtimer med kompetencedækning 95,0% 80,5% 80,4% Noter Gråt felt betyder, at der foreligger ikke data Kommune- og landsgennemsnit er gengivet for sidste tilgængelige skoleår Kommunegennemsnit: folkeskoler incl. specialklasser Definition på de enkelte nøgletal kan findes på Side 45 af 62

168 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Kirke Hyllinge Skole Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Mål opfyldt Mål ikke opfyldt Side 46 af 62

169 Kirke Saaby Skole Sammenfattende helhedsvurdering Med baggrund i datamaterialet i Nøgletalsoversigten vurderes skolens styrker og svagheder. Svagheder: Vores andel af de allerdygtigste elever er overraskende lille, så vi må konstatere, at vi har et nødvendigt fokusområde fremover i forhold til at udfordre de dygtigste elever ligesom vi har plads til forbedringer i forhold til at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Også dette område vil vi give en særlig indsats fremover. Styrker: Vi har en særlig indsats TLI (Tidlig Læse Indsats) for vores elever på 1. klassetrin, som har behov for særlig tilrettelagt undervisning for at knække læsekoden. Denne indsats skal gerne også fremover resultere i at vi bliver endnu bedre til at løfte opgaven med de svageste elever og dermed også reducerer andelen af elever med dårlige resultater i læsning. I vores overbygning arbejder lærerne meget bevidst og målrettet med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, således er vores linjer et led i arbejdet med at gøre vores elever klar til ungdomsuddannelse. Vores resultat ligger da også langt over såvel kommune- som landsgennemsnit. Vurdering af resultater og mål På baggrund af de faglige resultater og med reformens overordnede mål om at eleverne skal blive så dygtige de kan, vurderes skolens resultater: Resultaterne af de Nationale test fra skoleåret 2013/14 er langt hen ad vejen som forventet, dog må det konstateres at resultaterne for matematik ikke er tilfredsstillende. Vi er til gengæld særdeles tilfredse med resultatet fra dansklæsning på 8. årgang, hvor vi lever op til målsætningen om at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne 2012/2013 lå lavere end hvad vi tidligere og efterfølgende har præsteret. Vi havde i det pågældende skoleår en meget lille klasse med få elever, hvoraf en del havde særlige udfordringer fagligt. Denne klasse udmærkede sig ved at vinde DM i Skills og vi var meget stolte over denne klasses kompetencer der ligger ud over det rent faglige. Alle eleverne er videre i 10. klasse eller ungdomsuddannelse. Side 47 af 62

170 Indsatser for kommende skoleår Udfordring af de dygtigste elever Status Vores resultater i de nationale test i matematik viser at vores andel af de allerdygtigste elever er overraskende lille. Problemstilling Flere lærere giver ved udviklingssamtaler udtryk for, at det er vanskeligt at arbejde med at udfordre de allerdygtigste elever. Formål Det er formålet at fremme en skolekultur, hvor alle elever får muligheder for at udnytte deres potentialer og bliver så dygtige som muligt. Det skal være cool at være klog. Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Sciencetalenter (Mærsk McKinny Møllers Videncenter i Sorø) kontaktes med henblik på at planlægge og afholde kurser for skolens personale med fokus på arbejdet med at udfordre de dygtigste elever. Andre udbydere af kurser/efter-videreuddannelse undersøges. Teamets arbejde med at udfordre de dygtigste elever er et fast punkt på TUS (TeamUdviklingsSamtaler). Holddeling på tværs med mulighed for at have særligt øje for de dygtigste elever (Timerne i dansk og matematik ligger parallelt i grundskemaet) Ønsket effekt Læseindsats Status Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Andelen af elever blandt de allerdygtigste stiger betydeligt. Vores resultater i de nationale test i læsning efterlader os med ønsket om at sætte fokus på læsning og læseindlæring. Elevernes resultater i nationale test i læsning viser, at der er behov for, at vi kigger på vores strukturer og procedurer for læseindsatsen. Det er formålet, at styrke såvel fagligt svage som fagligt stærke børn og unges læsefærdigheder. Det er formålet at skabe den fælles ramme for læseundervisningen på skolen og for de tiltag, der fremmer børns læseudvikling i skole og i fritid. I samarbejde med tovholderne evalueres skolens læseindlærings-bogsystemer sat i relation til resultaterne i læsning i diverse test. Vi ønsker at der arbejdes videre med muligheder for at uddanne og ansætte læsevejledere. Drøftelser i ressource-centeret om udarbejdelse af en læsepolitik. Videndeling på tværs om god læseundervisning. Holddeling på tværs af klasser/årgange med mulighed for at fokusere på de dygtigste læsere. Side 48 af 62

171 Styrke samarbejdet mellem alle klassens lærere med henblik på at udviklingen af elevernes læsning styrkes. Ønsket effekt Alle elever bliver dygtigere læsere. Klare kriterier for faglig kvalitet Status Arbejdet med TU (TeamUdvikling) og andre evalueringer viser, at vi ikke på skolen har helt klare kriterier for faglig kvalitet. Problemstilling Det påvirker vores resultater, når vi ikke har helt klare kriterier for faglig kvalitet og for eksempelvis karaktergivning. Formål Det er formålet at højne den faglige kvalitet i kerneopgaven gennem ramme- og italesættelse. Aktiviteter i forbindelse med Teamets arbejde med resultaterne fra nationale og øvrige test er et fast punkt på TUS (TeamUdviklingSamtaler) indsatsen Ledelsen drøfter elevernes karakterer og resultater med faglærerne Fagteams drøfter faglig kvalitet i undervisningen i netop deres fag Klassekonferencer indføres på relevante årgange, hvor alle eleverne gennemgås Ønsket effekt At alle lærere og pædagoger har et klart og tydeligt billede af god kvalitet i kerneopgaven og deraf dygtigere børn. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen værdsætter at skolelederen har stor fokus på Kirke Såby Skoles styrker og svagheder. Bestyrelsen glæder sig over at skolens arbejde med linjer i overbygningen, udmønter sig i resultater over kommune- og landsgennemsnit. Skolebestyrelsen mener, at skolelederens valg af indsatsområder er fornuftige og ser frem til resultatet af arbejdet med de tre områder. Side 49 af 62

172 Nøgletal Kirke Saaby Skole Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 7,1 5,6 6,5 6,8 6,7 Dansk 6,9 5,5 6,6 6,6 6,7 Matematik 7,3 5,5 5,9 6,6 6,5 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 96,8% 83,3% 89,7% 89,2% 88,6% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 6,6 7,2 5,6 Socioøkonomisk reference 6,6 7,0 5,8 Forskel 0,0 0,2-0,2 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klasse 71,4% 71,0% 66,7% 38,5% 42,8% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klasse 92,9% 90,3% 90,2% 88,4% Undervisning Kompetencedækning Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Andel undervisningtimer med kompetencedækning 78,7% 75,2% 80,5% 80,4% Noter Gråt felt betyder, at der foreligger ikke data Kommune- og landsgennemsnit er gengivet for sidste tilgængelige skoleår Kommunegennemsnit: folkeskoler incl. specialklasser Definition på de enkelte nøgletal kan findes på Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Kirke Saaby Skole Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Mål opfyldt Mål ikke opfyldt Side 50 af 62

173 Osted Skole Sammenfattende helhedsvurdering Osted Skole har ca. 250 elever og har et klassespor fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Der foruden har skolen 7 klassetrin med elever med indlæringsvanskeligheder. De ministerielle resultater fra nationale test og afgangsprøver afspejler et samlet resultat for både almindelig klasser og indlæringsklasser. Som udgangspunkt vil eleverne på Osted Skole ligge tæt på både kommune- og landsgennemsnit, hvis indlæringsklasserne ikke indgår i skolens gennemsnit. Eleverne i indlæringsklasserne kommer fra hele kommunen. På Osted Skole har vi også et forholdsvist stort antal to-sprogs elever. Denne gruppe elever har været stigende de seneste år, og flere af dem taler kun deres modersmål. Det skal også nævnes, at Osted Skole kun har et spor, hvorfor testresultaterne alt andet lige vil svinge noget mere i begge retninger år fra år. Vurdering af resultater og mål Skoleledelsen har drøftet resultaterne og de er bearbejdet i forhold til vores indlæringsklasser. Resultaterne viser, at specielt læseindsatsen i indskolingen skal løftes, så andelen af gode læsere stiger og der skal sættes målrettet ind så der bliver flere elever i den allerdygtigste kategori og færre elever med dårlige resultater. Herudover skal læseindsatsen generelt på alle klassetrin styrkes og specielt for overbygningen skal der større fokus på faglig læsning. Resultaterne i matematik er generelt lave hvilket også er tilfældet for hele landet og der skal derfor større fokus på at hjælpe elever med faglige problemer i matematik. Sammenfattende vurderes det dog, at Osted Skoles resultater lever op til kommunens gennemsnit, men der er indsatser, der skal iværksættes i det kommende skoleår for at løfte på skolens resultater. Side 51 af 62

174 Indsatser for kommende skoleår Styrkelse af læseindsats i indskolingen Status Indskolings læseresultater med lav score Problemstilling Hvordan får vi styrket læsningen, og mindsker andelen af svage læsere samtidig med vi øger andelen af allerdygtigste læsere Formål Bedre læsere Aktiviteter i 1. Tydeligere handleplan ud fra resultater fra OS/STprøver forbindelse med indsatsen 2. Dialog ledelse, lærer, ressourceperson omkring indsat og resultater 3. Læsebånd med evaluering i indskoling/mellemtrin Ønsket effekt Andelen af dygtige læsere vokser, samt dårlige læsere bliver mindre. Styrkelse af læseindsats alle klassetrin Status Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Resultater på læsning ikke høj Hvordan får vi styrket læsningen, og mindsker andelen af svage læsere samtidig med vi øger andelen af allerdygtigste læsere Bedre læsere 1. Tydeligere handleplan ud fra resultater fra OS/STprøver 2. Dialog ledelse, lærer, supplerende lærer omkring indsat og resultater 3. Læsebånd med evaluering i indskoling/mellemtrin 4. Indsats med faglig læsning. Jf. ovenstående. Den faglige læsning tilrettes overbygningen. Andelen af dygtige læsere vokser, samt dårlige læsere bliver mindre. Bidrage og vedligeholde gode læsevaner. Styrkelse af matematik faglighed Status Matematikresultater generelt lave Problemstilling Hvordan styrkes fagligheden i matematik Formål Løfte fagligheden i matematik Aktiviteter i 1. Mere fokus på elever, der har faglige problemer i forbindelse med matematik. Supplerende undervisning indsatsen 2. Testresultater gennemgås med faglærer og evt. ressourceperson 3. Fokus på de dygtige elever, så andelen af de allerdygtigste elever vokser. Ønsket effekt Højne niveauet i matematik Side 52 af 62

175 Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen finder skolens indsatsområder væsentlige og gode. Især håber vi, at et læsebånd vil kunne styrke og udvikle alle elevers læsekompetencer. Nøgletal Osted Skole Karakterer (inkl. specialklasser) Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 6,8 6,2 6,2 6,8 6,7 Dansk 6,6 6,7 6,2 6,6 6,7 Matematik 6,5 5,5 5,5 6,6 6,5 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 100,0% 82,6% 83,3% 89,2% 88,6% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 6,1 6,8 7,1 Socioøkonomisk reference 6,2 6,5 6,8 Forskel -0,1 0,3 0,3 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klasse 70,0% 48,0% 52,2% 38,5% 42,8% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klasse 95,0% 80,0% 90,2% 88,4% Undervisning Kompetencedækning Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Andel undervisningtimer med kompetencedækning 75,8% 70,9% 80,5% 80,4% Noter Gråt felt betyder, at der foreligger ikke data Kommune- og landsgennemsnit er gengivet for sidste tilgængelige skoleår Kommunegennemsnit: folkeskoler incl. specialklasser Definition på de enkelte nøgletal kan findes på Side 53 af 62

176 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Osted Skole Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Ikke oplyst Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Mål opfyldt Mål ikke opfyldt Side 54 af 62

177 Trællerupskolen Sammenfattende helhedsvurdering Trællerupskolen har flotte resultater i de nationale test for dansk, læsning og matematik. Vi opfylder det nationale måltal om mindst 80 % dygtige i 4 ud af 6 kategorier kun i dansk, læsning 4. klasse og matematik 3. klasse er vi ikke i mål endnu. Vi har ikke så mange elever med fremragende præstationer og vi ser en tendens til at andelen stiger, jo højere klassetrin eleverne går på. Vi ser det derfor som en udfordring at øge andelen af de allerdygtigste elever generelt. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test er lille og Trællerupskolen har rigtige flotte karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøver og ligger over både kommune- og landsgennemsnittet. Samlet set betyder det, at Trællerupskolen bør have som mål at sætte speciel fokus på de stærkeste elever på skolen. Vurdering af resultater og mål Trællerupskolen har flotte resultater i de nationale test. Vi har en udfordring i at flytte andelen af elever fra en rigtig god præstation til en fremragende præstation. Indsatser for kommende skoleår På baggrund af de flotte resultater i de nationale test, har vi valgt at fokusere på hvordan vi kan gøre de dygtige elever endnu dygtigere. Vi ønsker desuden at fokusere på at bibeholde de flotte resultater, vel vidende at de kan variere fra år til år, afhængig af elevgruppen. At øge andelen af de allerdygtigste i dansk Status Vi ligger over måltallene på de 80 %, i de fleste nationale mål for dansk. Problemstilling Andelen af de allerdygtigste elever i dansk ligger for lavt, specielt i de yngste klasser. Formål At øge andelen af de allerdygtigste elever i dansk i 2., 4. og 6. klasse Aktiviteter i At arbejde med sparring/videndeling og vejledning på hvordan forbindelse med man kan arbejde med de elever, der er i målgruppen. indsatsen Arbejde med en procesbeskrivelse hvis man har talentfulde børn, svarende til kompetencecenterbeskrivelsen. At lade alle børn møde udfordringer. Det er væsentligt at man som dygtig elev bliver set lave individuelle handleplaner. Det er vigtigt at arbejde med motivationen hos den enkelte. Forsøg med talenthold på langs/tværs af klasserne. Ønsket effekt At andelen af de allerdygtigste stiger. Side 55 af 62

178 At øge andelen af de allerdygtigste i matematik Status Vi ligger over måltallene på de 80 % i de fleste nationale mål for matematik. Problemstilling Andelen af de allerdygtigste elever i matematik ligger for lavt - specielt i de yngste klasser. Formål At øge andelen af de allerdygtigste elever i matematik i 3. klasse Aktiviteter i At arbejde med sparring/videndeling og vejledning på forbindelse med hvordan man kan arbejde med de elever der er i målgruppen. indsatsen Arbejde med en procesbeskrivelse, hvis man har talentfulde børn, svarende til kompetencecenterbeskrivelsen. At lade alle børn møde udfordringer. Det er væsentligt at man som dygtig elev bliver set lave individuelle handleplaner. Det er vigtigt at arbejde med motivationen hos den enkelte. Forsøg med talenthold på langs/tværs af klasserne. Ønsket effekt At andelen af de allerdygtigste stiger. Etablering af vejledergruppe Status På nuværende tidspunkt har vi på skolen lærere, som tager sig af opgaver omkring læsning, matematik, it og læringscenteret. Problemstilling På nuværende tidspunkt er der ikke en klar definition af de forskellige ressourcepersoners opgaver, samt hvordan de systematisk kan støtte op om undervisningen. Formål At skabe klar og tydelig retning for vores arbejde med den faglige og trivselsmæssige opfølgning Aktiviteter i Vi arbejder med at etablere et vejlederteam omkring det forbindelse med pædagogiske læringscenter, som kan være tovholdere i indsatsen forhold til opfølgning, sparring og inspiration i forhold til den faglige og den trivselsmæssige indsats. Vejlederteamet skal bestå af læsevejleder, matematikvejleder, pædagogisk it vejleder, inklusionsvejleder og bibliotekar. Der undersøges om der kan skabes en videndelingspraksis med fx Roskilde Gymnasium. Rektor herfra er fast gæst i skolebestyrelsen. Det undersøges om der skal etableres en decideret talentvejledningsfunktion i vejledergruppen. Ønsket effekt At alle lærere har viden og bruger de pædagogisk og faglige vejledere. At alle lærere har kendskab til vejlederteamets opgaver og kender proceduren for at henvende sig. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen er glade for de imponerende resultater. Der er fra bestyrelsens side opbakning til strategien for de kommende indsatsområder. Talentudvikling og talentprogrammer kan være værktøjer. Der er et tydeligt kønsperspektiv, hvor det kan betale sig at arbejde med drengemotivation. Side 56 af 62

179 Nøgletal Trællerupskolen Karakterer Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 7,7 7,0 8,4 6,8 6,7 Dansk 7,8 6,8 8,4 6,6 6,7 Matematik 7,8 7,3 8,2 6,6 6,5 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 95,0% 95,7% 93,3% 89,2% 88,6% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 7,3 7,7 7,0 Socioøkonomisk reference 7,0 7,4 7,4 Forskel 0,3 0,3-0,4 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klasse 42,9% 40,0% 34,8% 38,5% 42,8% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klasse 90,5% 95,0% 90,2% 88,4% Undervisning Kompetencedækning Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Andel undervisningtimer med kompetencedækning 75,2% 73,2% 80,5% 80,4% Noter Gråt felt betyder, at der foreligger ikke data Kommune- og landsgennemsnit er gengivet for sidste tilgængelige skoleår Kommunegennemsnit: folkeskoler incl. specialklasser Definition på de enkelte nøgletal kan findes på Side 57 af 62

180 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Trællerupskolen Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Mål opfyldt Mål ikke opfyldt Side 58 af 62

181 Firkløverskolen Sammenfattende helhedsvurdering Firkløverskolen gør en forskel for de elever, der går her. Vi skaber et trygt miljø, som de kan trives og udvikle sig i. Vi arbejder med den systemiske tilgang til pædagogik og møder den enkelte elev positivt med udgangspunkt i elevens styrker. Dette er Firkløverskolens fundament, som vi fortsat bygger ovenpå. Det kommer til udtryk hos eleverne ved, at eleverne generelt er glade for at være her og generelt deltager i aktivt i skoledagen. På Firkløverskolen vægtes fagligheden højt og vi tilstræber at eleverne aflægger afgangsprøve efter 9. klasse. Vi har stort fokus på, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan, men en stor udfordring er, at de elever, vi modtager, har større udfordringer end tidligere idet en del at de elever, vi tidligere ville have fået, i dag inkluderes i den normale folkeskole. Strukturen på skolen er kendetegnet ved små undervisningsgrupper sammensat under hensyntagen til elevernes særlige udfordringer og med få voksne tilknyttet gruppen. Dette fremmer elevernes læringsmål på trods af at lærerne ikke kan have linjefagskompetencer i alle de fag, de underviser i. Eleverne er glade for det øgede bevægelseselement og den understøttende undervisning, der til en vis grad kompenserer for den udtrætning, der er en følge af den øgede fagfaglige undervisning. Det er en styrke for Firkløverskolen at lærere og pædagoger har haft tradition for et tæt samarbejde. Det kommer tydeligt til udtryk i de nye elementer som følger af reformen, da såvel lærere som pædagoger er ansvarlige for den understøttende undervisning. Reformens krav om den åbne skole er en udfordring, dels fordi vi ikke er en lokal skole og derfor ikke har et naturligt netværk, og dels fordi det for nogle af vores elever er særdeles angstprovokerende at møde nye mennesker. Når fremmede inddrages i skolen, kræver det særdeles god forberedelse af eleverne, men vi har i det forløbne halve år haft heltetræning på programmet med fremmede undervisere med stor succes. Vi bruger endvidere ofte det at tage ud af de trygge rammer, eksempelvis med skolen i biografen og besøg på den lokale brandstation. En særlig udfordring er, at det på trods af de små undervisningsgrupper, til tider er vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt roligt læringsmiljø, da der ofte er en eller flere elever der af mange forskellige årsager ikke er læringsparate og dermed saboterer de andres læring. Vurdering af resultater og mål De faglige resultater er få i datamaterialet, hvilket skyldes, at vi har få elever på de enkelte klassetrin. Der offentliggøres ikke resultater for test og prøver, hvis elevtallet er mindre 3. En stor del af Firkløverskolens elever er ikke alderssvarende indlæringsmæssigt. Mange har haft en turbulent tilværelse / skolegang inden de kom hertil, og det bærer deres faglige niveau præg af. Side 59 af 62

182 En vigtig forudsætning, for at eleverne kan tage fra fagligt, er at de opnår tillid til skolen og de voksne. Arbejdet med at skabe denne tillid er en grundlæggende målsætning i vores pædagogiske arbejde, og her er samarbejdet mellem lærere og pædagoger, som foreskrevet i skolereformen, alt afgørende. Mange af vores elevers udfordringer er af en sådan karakter, at de ikke bare overvindes, men er noget eleverne skal lære at arbejde med og leve med i mange år fremover (hvis ikke resten af deres liv). At bibringe eleverne mulighed for at tilegne sig disse kompetencer er også en grundlæggende målsætning i vores pædagogiske arbejde. Skolens resultater i de nationale test afspejler ovenstående problematik. For nogle elevers vedkommende er testene ikke adaptive nok dvs. at de testes på et for dem for højt niveau. Dette er en stor pædagogisk udfordring, idet den nederlagsfølelse der for eleverne er forbundet hermed, er i stor kontrast til det pædagogiske udgangspunkt at arbejde med succeser nederlag har eleverne haft nok af. På trods af dette klarer langt de fleste af eleverne at gennemføre disse nationale test og mange får et dem tilfredsstillende resultat. Firkløverskolen har en enkelt årgang hvor eleverne i et enkelt fag er repræsenteret i gruppen af de allerdygtigste elever. I gruppen, hvor mindst 80 % skal være gode til at læse og regne, har vi en årgang hvor 100 % ligger indenfor. Her ser vi mulighed for, at nogle af eleverne kan forbedre deres resultater, så de kan komme med blandt de allerdygtigste. I gruppen med andelen af elever med dårlige resultater er der 2 årgange, hvor der fremover skal være særlig opmærksomhed. For den ene årgang gælder det matematik og for den anden både læsning og matematik. Afgangsprøveresultaterne i afspejler, at der er tale om en årgang, hvor eleverne sammen med PPR og forældre har valgt at aflægge FSA over 2 år. I sidste skoleår var det danskfaget, de gik til prøve i, og resultatet ligger over landsgennemsnittet. På Firkløverskolen deltager eleverne i de nationale tests og desuden supplerer vi med diagnosticerende prøver i dansk og matematik i november og maj på 1. til 6. klassetrin. På 7. til 9. klassetrin testes efter behov. De forskellige tests bruges til, sammen med anden evaluering, at følge elevens faglige udvikling. Indsatser for kommende skoleår Reducere andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test Status Der er årgange som har resultater, der kan forbedres Problemstilling Vi skal blive klogere på, hvorfor resultaterne er, som de er. Formål Det er formålet at højne de faglige resultater, så færre elever klarer sig dårligt i de nationale test. Aktiviteter i Ledelsen skal drøfte læringsmål og kriterier for faglig kvalitet forbindelse med med personalet, og desuden vil ledelsen prioritere at komme indsatsen helt tæt på undervisningen. Klasserne skal tilmeldes frivillige nationale tests som træning. Ønsket effekt At resultatet for de pågældende klasser næste år er mindst 25 % bedre. Side 60 af 62

183 Ledelsesfokus på arbejdet med L-SAM Status L-SAM bruges obligatorisk ved alle interne konferencer vedrørende elever. Problemstilling Konferencerne mister derved deres superviserende karakter, hvilket efterspørges meget. Formål At finde måder at bruge L-SAM på i de interne konferencer og samtidig bevare supervisionselementet på møderne. Aktiviteter i Teamsamtaler om hvordan L-SAM kan indgå. forbindelse med Drøftelse med PPR psykologen om hvordan og om L-SAM kan indsatsen indgå i konferencerne samtidig med at supervisionen bevarer en central placering. Overveje muligheden for at supervisionen ligger et andet sted end på konferencen. Afprøve om L-SAM kan anvendes ift. møder med eksterne samarbejdspartnere eksempelvis sagsbehandlere. Ønsket effekt At L-SAM fortsat sætter rammerne for vores samarbejde om eleverne, og at der igen bliver mulighed for supervision. Skolebestyrelsens bemærkninger til skolens beretning I forlængelse af første afsnit under Sammenfattende helhedsvurdering har skolebestyrelsen følgende kommentar: Vores børn, har haft et svært møde med folkeskolen og flere er blevet ekskluderet fra folkeskolen og på trods af dette lykkedes det os at skabe tillid og rammer, som gør at eleverne vil skolen, opnår deltagelse i timerne og læring både fagligt og socialt. I forlængelse af sidste afsnit under Vurdering af resultater og mål har skolebestyrelsen følgende kommentar: Dette stiller store krav til aktiv anvendelse af pædagogik, stor tålmodighed hos vores lærere og pædagoger, men det lykkedes at møde eleverne i øjenhøjde og med respekt for elevernes individuelle behov. Som generel kommentar udtales, at rapporten afspejler dagligdagen på Firkløverskolen. Nøgletal Firkløverskolen Karakterer Karaktergennemsnit 9. klasse Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Bundne prøver 5 4,9 Dansk 4,4 5,3 4,5 Matematik 3,8 4,7 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Side 61 af 62

184 Bilag 1: Samlet datarapport fra LIS Bilag 2: Nationale testresultater (fortroligt materiale) Side 62 af 62

185 Bilag: 7.2. Bilag 1 LIS Obligatoriske indikatorer kvalitetsrapport 2014 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. marts Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 20824/15

186 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er obligatoriske indikatorer indenfor områderne: Nationale måltal Resultater (karakterer) Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning Inklusion Der anbefales også at inddragede særskilte og mere uddybende rapporter både for de obligatoriske og de ikke-obligatoriske indikatorer i arbejdet med kvalitetsrapporten. Bemærk: Alle obligatoriske indikatorer er inkluderet i denne rapport på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på kommuneniveau samt måltal for elevernes trivsel. Denne rapport viser de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på landsplan. Oplysninger om disse måltal på kommuneniveau er kun tilgængelige via login for kommunale medarbejdere i en særskilt rapport. Måltal for elevernes trivsel kommer først i løbet af foråret Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 1 af 61

187 Nationale måltal pba. testresultater Obligatorisk indikator i Kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Alle seks indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Bemærk: Oplysningerne er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Målene er at Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 2 af 61

188 Måltal for elever med gode resultater Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 3 af 61

189 Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 4 af 61

190 Måltal for elever med gode resultater Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 5 af 61

191 Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 6 af 61

192 Måltal for de allerdygtigste elever Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 7 af 61

193 Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 8 af 61

194 Måltal for de allerdygtigste elever Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 9 af 61

195 Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 10 af 61

196 Måltal for elever med dårlige resultater Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 11 af 61

197 Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 12 af 61

198 Måltal for elever med dårlige resultater Andel elever med dårlige resultater i matematik, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 13 af 61

199 Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 14 af 61

200 Om data Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommuneog skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 15 af 61

201 Karaktergennemsnit Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 16 af 61

202 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Lejre Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 17 af 61

203 Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Lejre Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 18 af 61

204 Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Lejre Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 19 af 61

205 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Lejre Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Bundne prøvefag 9. klasse Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 20 af 61

206 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Lejre Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Institution: Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Firkløverskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Lejre Ungdomsskole, Osted Skole, Trællerupskolen Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 21 af 61

207 Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Lejre Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Institution: Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Firkløverskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Lejre Ungdomsskole, Osted Skole, Trællerupskolen Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 22 af 61

208 Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 23 af 61

209 Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 24 af 61

210 Socioøkonomisk reference Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Bemærk Medio december bliver rapporten opdateret med socio-økonomisk reference baseret på karakterer fra skoleåret 2013/2014. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 25 af 61

211 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Lejre Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Allerslev Skole 7,7 7,8-0,1 7,7 7,5 0,2 7,9 7,7 0,2 Bramsnæsvigsko len 5,3 5,9-0,6 5,9 6,3-0,4 6,6 6,6 0,0 Hvalsø Skole 7,2 7,3-0,1 7,7 7,4 0,3 6,4 6,6-0,2 Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole 6,3 6,3 0,0 6,0 6,2-0,2 6,5 6,5 0,0 6,5 6,7-0,2 5,6 5,8-0,2 7,2 7,0 0,2 Osted Skole 7,1 6,8 0,3 7,1 6,7 0,4 6,8 6,5 0,3 Trællerupskolen 8,4 8,1 0,3 7,0 7,4-0,4 7,7 7,4 0,3 Forskel Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Lejre Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 26 af 61

212 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode) Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse,lejre Skole Skoleår 2011/ /2014 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Allerslev Skole 7,8 7,7 0,1 Bramsnæsvigsko len Forskel 5,9 6,3-0,4 Hvalsø Skole 7,2 7,1 0,1 Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole 6,3 6,4-0,1 6,6 6,6 0,0 Osted Skole 7,0 6,6 0,4 Trællerupskolen 7,6 7,6 0,0 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2011/ /2014 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Lejre Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 27 af 61

213 Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 28 af 61

214 Andel elever med 2 eller derover Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 29 af 61

215 Kommune, tre skoleår Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Lejre Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Alle Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 30 af 61

216 Skoler Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Lejre Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: 9. klasse Institution: Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Lejre Ungdomsskole, Osted Skole, Trællerupskolen Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 31 af 61

217 Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 32 af 61

218 Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 33 af 61

219 Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Afgrænsninger i figuren År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Alle Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 34 af 61

220 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Lejre Afgrænsninger i figuren År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Lejre Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 35 af 61

221 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Lejre Afgrænsninger i figuren År: 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Lejre Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 36 af 61

222 Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 37 af 61

223 Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 38 af 61

224 Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Afgrænsninger i figuren År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Alle Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 39 af 61

225 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Lejre Afgrænsninger i figuren År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Lejre Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 40 af 61

226 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Lejre Afgrænsninger i figuren År: 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Lejre Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 41 af 61

227 Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 42 af 61

228 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 43 af 61

229 Kommune, tre årgange Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Lejre Afgrænsninger i figuren Årgang: 2011, 2012, 2013 Kommune: Lejre Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 44 af 61

230 Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 45 af 61

231 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 46 af 61

232 Kommune, tre år Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Lejre Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 47 af 61

233 Kommune, tre år, fastholdelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Lejre Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 48 af 61

234 Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 49 af 61

235 Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 50 af 61

236 Kommune, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Lejre Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 51 af 61

237 Kommune, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Lejre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 52 af 61

238 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Lejre Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 53 af 61

239 Skoler Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Lejre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Lejre Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 54 af 61

240 Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 55 af 61

241 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 56 af 61

242 Inklusion Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formål Indikatoreren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 57 af 61

243 Inklusionsgrad, tre skoleår, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Alle Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 58 af 61

244 Inklusionsgrad, tre skoleår, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Lejre (bopælskommune) Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Alle Lejre Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Side 59 af 61

Referat Kommunalbestyrelsen tirsdag den 9. juni 2015

Referat Kommunalbestyrelsen tirsdag den 9. juni 2015 Referat tirsdag den 9. juni 2015 Kl. 20:30 i Multisalen, Hvalsø Hallen, Skolevej 5, 4330 Hvalsø Carsten Helles Rasmussen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Grethe Nørtoft Saabye (C) Henning Nielsen (V) Ivan

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 27. januar 2015

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 27. januar 2015 Referat tirsdag den 27. januar 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Afbud: Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Udmøntning af kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet...2

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 11. august 2015

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 11. august 2015 Referat tirsdag den 11. august 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Afbud: Julie Hermind (F) Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering - august 2015...2 3. BU - Evaluering

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 2. december 2014

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 2. december 2014 Referat tirsdag den 2. december 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Det fælles elevråds vurdering af skolereformen...2 3. BU - Til orientering

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 2. juni 2015

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 2. juni 2015 Referat tirsdag den 2. juni 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering - juni 2015...2 3. BU - Ændring af navn på Børnehaven Bøgen...3

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017 Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 21. december 2011

Referat Økonomiudvalget onsdag den 21. december 2011 Referat onsdag den 21. december 2011 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Afbud: Grethe N. Saabye (C) Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Budgettildelingsmodeller til skoleområdet...2

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 14. april 2015. Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 14. april 2015. Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Referat tirsdag den 14. april 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering - april 2015...2 3. BU - Effektmål, Indsatsområder og rammekrav

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015 Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Frigivelse af anlægsmidler til

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Dagsorden torsdag den 8. oktober 2015 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. Lukket - ØU - Anlægsbevilling til gulvbelægning Hvalsø Rådhus...2 3. KB

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat tirsdag den 4. februar 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Til orientering februar...2 3. BU - Dagtilbud, de fire områdeinstitutioners

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

DRAGØR SKOLE. Møde 7. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd. Til Stede:

DRAGØR SKOLE. Møde 7. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd. Til Stede: Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd Møde 7 Skolebestyrelsesmødet Medlemmer: Forældrerepræsentanter: Steen Elkær-Hansen, Lene B. Clausen, Troels Kjær

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Asferg Skole Aftalemål 2017

Asferg Skole Aftalemål 2017 Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Referat af Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 28. okt kl

Referat af Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 28. okt kl Referat af Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 28. okt. 2008 kl. 18.30 Til stede: Elevrådsrepræsentanterne deltager til og med pkt. 5 Palle Mogensen (PM), Lisbeth Rønnow (LR), Lisbeth Pontoppidan (PO), Karen

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 32 Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. Medlemmer: Nikolaj Bührmann (F), Birgitte

Læs mere

Havndal Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017 Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 5. februar 2013

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 5. februar 2013 Referat tirsdag den 5. februar 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering febr. 2013...2 3. BU - Frigivelse af anlægsmidler til

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. december Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. december Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 2. december 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Tidsplan for brugerundersøgelse af borgernes møde med rehabiliteringsteamet...2

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 12. juni 2017

Referat Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 12. juni 2017 Referat mandag den 12. juni 2017 Kl. 16:45 i Mødelokale 5, Rådhuset Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Julie Hermind (F) Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU Udlændingestyrelsens

Læs mere

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 4. april 2017

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 4. april 2017 Referat tirsdag den 4. april 2017 Kl. 16:30 i Kantinen rådhuset i Allerslev Afbud: Lars Holten (LEUF) Ole Blickfeldt (O) Søren Kræmer (Foreningslivet) Villy Hauritz (F) Indholdsfortegnelse 1. 17,4 - Godkendelse

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt Notat Emne: B2016 ændringer i afdelingens forslag til mål Til: Udvalgsmøde d. 13/5 2015 Kopi til: Den 7/5 2015 Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B2016 - Oversigt Børn og Unges forslag til

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Børne- og Skoleudvalget Referat fra ordinært møde 22. November 2016 Tirsdag 22.11.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter 2 Antal spor på

Læs mere

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 7. oktober 2015

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 7. oktober 2015 Referat onsdag den 7. oktober 2015 Kl. 18:00 i Mødelokale 4, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering - Oktober...2 3. KF - Temadrøftelse - Børnekulturhus...4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den 06.12.2011 kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 2 Ole Peter Christensen (F) Indholdsfortegnelse: 528. Organisering samt tids- og procesplan vedr.

Læs mere

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet?

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet? NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Fælles afsæt fælles udvikling Opsamling fra gruppedrøftelserne på

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget den 22-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 14:00 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask

DAGSORDEN. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Handicaprådet DAGSORDEN Møde nr. : 04/2012 Sted : Rådssalen, rådhuset, Torvet 3 i Grenaa Dato : 12. april 2012 Start kl. : 15.30 Slut kl. : 18:30 Handicaprådet Jens Holst (formand) (Telefon: 86 30 05 65

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. juni 2012. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. juni 2012. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 4. juni 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden til junimødet...1 2. JA - Orienteringssager til junimødet...2 3. JA - 1. udkast Beskæftigelsesplan

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft.

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft. 1 of 8 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø) Jørgen Brøgger

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 7. november 2017

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 7. november 2017 Referat tirsdag den 7. november 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø Afbud: Henning Nielsen (V) Julie Hermind (F) Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU -

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den 07.01.2008 kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 105. Sager og skrivelser til orientering.... 3 106. Kommissorium for

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Ny struktur for dagtilbud og skoler

Ny struktur for dagtilbud og skoler FAQ 2 om: Ny struktur for dagtilbud og skoler Børne- og Kulturforvaltningen d. 7. december 2010 I anden halvdel af høringsperioden har Børne- og Kulturforvaltningen svaret på følgende spørgsmål: Dagtilbudsområdet

Læs mere

Lejre Kommune Side 1. Økonomiudvalget

Lejre Kommune Side 1. Økonomiudvalget 06-09-2016 Side 1 ØU - Der findes et sted hvor vi er fælles om kerneopgaverne Sagsnr.: 16/10671 Afbud: Lena Holm Jensen Resumé: er den 18. januar og den 21. juni 2016 forelagt status på arbejdet med Vores

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere