FONDSRÅDET. Beretning fra Fondsrådet

Transkript

1 FONDSRÅDET Beretning fra Fondsrådet 2003

2 Fondsrådet København, juni 2004 ISBN ISSN Fondsrådets årsberetninger findes også på Finanstilsynets hjemmeside ISBN (netpublikation) ISSN (netpublikation) Tryk: Scanprint as Beretning afgivet til økonomi- og erhvervsministeren i henhold til 84, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.

3 Indholdsfortegnelse Forord Fondsrådets virksomhed i Tilsyn Regler Fondsrådets delegation af beføjelser Generel dispensation fra indberetningspligten Afgørelse om overtrædelse af god værdipapirhandelsskik Afgørelser om overtrædelse af indberetningspligten Afgørelse om reglerne om prospekter ved første offentlige udbud af værdipapirer Anmeldelser Fondsrådets sanktionsmuligheder og tavshedspligt Børsregulering og tilsyn i de kommende år Fondsrådets opgaver, sammensætning, sekretariat m.v Bilag Bilag

4

5 Forord Beretningen omhandler Fondsrådets virksomhed i 2003, hvorunder der bl.a. omtales konkrete afgørelser. Endvidere omtales de nye EU-regler, der skal omsættes til dansk lovgivning, og som forventes at ville præge rådets arbejde i Fondsrådet foranledigede i 2003 en undersøgelse af de såkaldte 'flowlister', som der var en del medieomtale af. Denne undersøgelse er ligeledes beskrevet i beretningen. Endelig indeholder årsberetningen en omtale af Fondsrådets tavshedspligt og sanktionsmuligheder. Denne skal ses på baggrund af, at der f.eks. i forbindelse med mediernes omtale af konkrete sager tilsyneladende er nogle forkerte opfattelser af, hvad Fondsrådet har mulighed for at kommentere og gøre. Erik Bonnerup Formand for Fondsrådet 5

6

7 Fondsrådets virksomhed i 2003 Tilsyn Flowlister På baggrund af en del medieomtale omkring anvendelsen af de såkaldte 'flowlister', anmodede Fondsrådet Københavns Fondsbørs A/S om at foretage en undersøgelse af fondsbørsmedlemmernes praksis for anvendelse af de såkaldte flowlister. Derudover foretog Fondsrådet selv en undersøgelse af indholdet af listerne. Undersøgelserne viste, at flowlisterne normalt er s, som indeholder en meget kortfattet information om købs- og salgsinteresser i et eller flere papirer i forbindelse med større kundeordrer. Formålet med flowlisterne er at opsøge potentielle modparter til handler. I et mindre antal af de foreviste eksempler er der mængdeindikationer, og kun i få tilfælde er der prisangivelser. Der er ikke information om kundernes identitet. Informationerne sendes i de fleste tilfælde pr. til større investorer og primært til dem, der vurderes at kunne være interesserede i de konkrete papirer, eller som kunne være potentielle modparter. Investorerne undgår herved en række telefoniske henvendelser, og flowlisterne kan dermed betragtes som en erstatning for telefonsamtaler. I forlængelse af undersøgelserne henstillede Fondsbørsen overfor sine medlemmer, at der i forbindelse med formidling af handelsinteresser alene videregives generel og overordnet information om eventuelle kurs- og volumenintervaller samt, at kundeidentiteter aldrig videregives, medmindre der foreligger udtrykkeligt samtykke. Derudover henstillede Fondsbørsen på Fondsrådets anmodning, at listerne kun må udleveres til de investorer, der i det konkrete tilfælde må anses som potentielle modparter. Der blev ikke i de konkrete undersøgelser fundet tegn på, at der er sket overtrædelse af værdipapirhandelsloven. Da Fondsrådet ønsker at sikre sig, at værdipapirhandlernes anvendelse af de såkaldte flowlister er i overensstemmelse med henstillingen, vil Fondsrådet i løbet af 2004 foretage en stikprøveundersøgelse af børsmedlemmernes anvendelse heraf. 7

8 Sager om manglende overholdelse af indberetningspligten Fondsrådet har i årets løb behandlet en del sager, hvor institutter ikke har indberettet handler til Københavns Fondsbørs A/S. Det har i nogle sager drejet sig om både handler foretaget over egen- og kundebeholdningen. Udvalgte afgørelser fremgår under afsnittet om afgørelser om overtrædelse af indberetningspligten. Regler I 2003 er Fondsrådets bekendtgørelse nr af 15. december 2000 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer blevet ændret. (Nu: bekendtgørelse nr. 166 af 13. marts 2003 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer). Bekendtgørelsen er blevet ændret i ordlyden af bestemmelserne i 2, stk. 1, nr. 2 og 14, der undtager fra pligten til at offentliggøre et prospekt. Direktivteksten til bestemmelsen i 2, stk. 1, nr. 2 undtager: "udbydelse af værdipapirer til en snæver kreds af personer, og/eller". I den gældende bekendtgørelse var kravet til undtagelse fra prospektpligten, at der var tale om udbud af værdipapirer til en mindre kreds af fysiske og/eller juridiske personer, der havde en økonomisk eller personlig tilknytning til udbyderen eller udstederen. Fondsrådet vurderede efter behandlingen af et antal konkrete sager, at der var en uhensigtsmæssig indsnævring af området for undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsen i forhold til direktivteksten. Fondsrådet ændrede derfor bestemmelsens ordlyd, så den harmonerer med direktivteksten, og vurderede i forbindelse med ændringen, at den ikke tilsidesætter væsentlige investorhensyn. Ved ændringen af bekendtgørelsen er kravet om økonomisk eller personlig tilknytning til udbyderen eller udstederen udgået, og bekendtgørelsen er bragt i overensstemmelse med direktivet. I forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen er der endvidere foretaget en ændring af bestemmelsen i 2, stk. 1, nr. 14. I direktivteksten, der ligger til grund for denne bestemmelse, er der vedrørende typer af udbud brugt ordlyden "og/eller". I den gældende bekendtgørelse var kun anført "eller". Ved ændringen af bekendtgørelsen blev ordlyden af bestemmelsen bragt i overensstemmelse med direktivet. 8

9 Fondsrådets delegation af beføjelser Lov nr. 427 af 6. juni 2002 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og lov om Erhvervsankenævnet medførte, at kompetencen til at påse overholdelse af visse bestemmelser i værdipapirhandelsloven specifikt blev tillagt Fondsrådet. Hidtil havde en del af disse været tillagt markedsvirksomhederne som et led i den kompetencefordeling, der opstod ved værdipapirhandelslovens indførelse. Der blev dog i loven lagt vægt på, at markedsvirksomhederne fortsat skal kunne agere i forhold til markedsdeltagerne og derved medvirke til at opretholde et effektivt og velfungerende værdipapirmarked. Derfor gav loven hjemmel til, at Fondsrådet kan delegere visse beføjelser til markedsvirksomhederne. Det vil i praksis sige Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. I lovforslaget er det forudsat, at hjemlen til delegation bliver udnyttet. Fondsrådet har udnyttet denne hjemmel til i bekendtgørelse nr. 354 af 15. maj 2003 om delegation af beføjelser til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, at delegere de områder af sin virksomhed, som loven giver mulighed for, til de to markedsvirksomheder. Til Københavns Fondsbørs A/S har Fondsrådet delegeret følgende områder i lov om værdipapirhandel m.v. : Fondsrådets beføjelser i henhold til reglerne om prospekter i 23, stk. 3, samt reglerne udstedt i medfør af 22, stk. 4, 23, stk. 4, 24, stk. 2 og 25, stk. 5, jf. 26. Fondsrådets beføjelser i henhold til reglerne om oplysningsforpligtelser i 29 a, stk. 1, og reglerne udstedt i medfør af 29, stk. 3, og 30, jf. 29 a, stk. 2. Fondsrådets beføjelser i henhold til reglerne om overtagelsestilbud i 31, stk. 3, og 32, stk. 1, 2. punktum, samt reglerne udstedt i medfør af 32, stk. 3, jf. 32 a. Fondsrådets beføjelser i henhold til reglerne om indberetning af handler i 33 a, stk. 1, samt reglerne udstedt i medfør af 33, stk. 4, 1.punktum, jf. 33 a, stk. 2. Til Dansk Autoriseret Markedsplads A/S har Fondsrådet delegeret følgende områder i lov om værdipapirhandel m.v. : Fondsrådets beføjelser i henhold til reglerne om oplysningsforpligtelser i 29 a, stk. 1, og reglerne udstedt i medfør af 29, stk. 3, og 30, jf. 29 a, stk. 2. 9

10 Fondsrådets beføjelser i henhold til reglerne om overtagelsestilbud i 31, stk. 3, og 32, stk. 1, 2. punktum, samt reglerne udstedt i medfør af 32, stk. 3, jf. 32 a. Fondsrådets beføjelser i henhold til reglerne om indberetning af handler i 33 a, stk. 1, samt reglerne udstedt i medfør af 33, stk. 4, 1.punktum, jf. 33 a, stk. 2. Øvrige bestemmelser, der henhører under Fondsrådets arbejdsområde, herunder muligheden for at meddele dispensationer, er ikke blevet uddelegeret til de to markedsvirksomheder. Samtidig har Fondsrådet indgået en aftale med hver af de to virksomheder om delegationens nærmere vilkår. Aftalerne trådte i kraft den 1. juni Aftalerne er blevet offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. Efter delegationsaftalen mellem Fondsrådet og henholdsvis Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S skal de pågældende virksomheder hvert kvartal indberette til Fondsrådet, hvor mange og hvilke sager de har afgjort i henhold til de beføjelser, som Fondsrådet har delegeret til dem. Da bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juni 2003, har Fondsrådet foreløbig modtaget afrapportering for 3. og 4. kvartal 2003, samt 1. kvartal Der henvises i øvrigt til omtalen i årsberetningen for Generel dispensation fra indberetningspligten Fondsrådet giver under bestemte forudsætninger dispensation til små og mellemstore pengeinstitutter, der har en begrænset handel i børsnoterede værdipapirer, såfremt det sikres, at der sker indberetning på anden måde, jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 414 af 21. maj 2001 om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs, m.v. Dispensationerne gives under visse forudsætninger i op til 3 år. Efter Fondsrådets praksis er den primære forudsætning for at kunne få dispensation, at instituttets totale omsætning af børsnoterede værdipapirer ikke overstiger 1 mia. kr. pr. år. I 2003 har Finanstilsynet fornyet de generelle dispensationer fra indberetningspligten, som blev givet til institutterne i Dispensationerne, der blev givet på det tidspunkt, er omtalt i Fondsrådets årsberetning for institutter har fået fornyet deres dispensation fra indberetningspligten med 3 år, så dispensationen udløber senest marts 2007, jf. bekendtgørelsens 1, stk

11 Afgørelse om overtrædelse af god værdipapirhandelsskik Værdipapirhandelslovens 3 og bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik 9, stk. 1, nr. 5. Afgørelse: Et pengeinstitut havde i en periode på 1 år og 6 måneder angivet en forkert kurs på afregningsnotaen til sine kunder. Den konkrete afregning med kunderne var dog foregået korrekt. Fejlen skyldtes en intern systemfejl og havde berørt 3,5 % af det samlede antal kundenotaer. Det vil sige knap stk. Fondsrådet lagde vægt på, at kunderne var blevet afregnet korrekt og vurderede i øvrigt, at overtrædelsen ikke var af væsentlig karakter. Fondsrådet påtalte på den baggrund overtrædelsen af 9, stk. 1, nr. 5 i bekendtgørelsen om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer over for pengeinstituttet. Afgørelser om overtrædelse af indberetningspligten Indberetningspligten værdipapirhandelslovens 33 og indberetningsbekendtgørelsens 1, stk. 1. Afgørelse: Et pengeinstitut havde ikke indberettet foretagne gennemsnitskurshandler til Københavns Fondsbørs A/S i en periode på 8 måneder. Antallet af handler, der ikke var blevet indberettet, var knap De manglende indberetninger skyldtes en systemfejl hos instituttet selv, der var opstået i forbindelse med interne tilpasninger af instituttets handelssystemer, og fejlen var ikke blevet fundet i testfasen i forbindelse med tilpasningen. Fejlen var senere blevet rettet. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 414 af 21. maj 2001 om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs m.v., skal en værdipapirhandler, som medvirker ved aftaler om overdragelse til eje (handler) af værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, indberette handler til den pågældende fondsbørs, jf. værdipapirhandelslovens 33. I henhold til indberetningsbekendtgørelsens 4, stk. 1, skal indberetning af handler til afregning på grundlag af en gennemsnitskurs, der offentliggøres inden for det pågældende handelssystems åbningstid, foretages, inden der den følgende handelsdag åbnes for handel. 11

12 På grund af den lange periode og det omfattende antal handler vurderede Fondsrådet, at der var tale om en grov overtrædelse af indberetningsbekendtgørelsens 1, stk. 1. Fondsrådet anmodede på denne baggrund politiet om at indlede politimæssig efterforskning af, om der forelå en overtrædelse af 1, stk. 1 i indberetningsbekendtgørelsen, ved at virksomheden ikke havde indberettet de pågældende handler. Afgørelse: To pengeinstitutter havde i en længere periode ikke indberettet foretagne handler til Københavns Fondsbørs A/S. For det ene pengeinstituts vedkommende drejede det sig om knap 200 handler, der ikke var blevet indberettet. Handlerne var både kundehandler og egne handler, og perioden strakte sig over 2 år og 8 måneder. Pengeinstituttet kunne ikke give en entydig forklaring på de manglende indberetninger. For det andet pengeinstituts vedkommende vedrørte de manglende indberetninger alene egne handler i en periode på ca. 1 år og 3 måneder. Antallet af handler var mellem 200 og 300. Pengeinstituttet anførte, at der internt havde været en fejlagtig procedure. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 414 af 21. maj 2001 om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs m.v., skal en værdipapirhandler, som medvirker ved aftaler om overdragelse til eje (handler) af værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, indberette handler til den pågældende fondsbørs, jf. værdipapirhandelslovens 33. I henhold til bekendtgørelsens 4, stk. 2, skal handler, der er foretaget af en værdipapirhandler, der ikke er medlem af en fondsbørs, indberettes, inden der den følgende handelsdag åbnes for handel. Det var Fondsrådets vurdering, at der var tale om en klar og utvivlsom overtrædelse af indberetningsreglerne i indberetningsbekendtgørelsens 1, stk. 1. På grund af de lange perioder, hvor begge pengeinstitutter havde undladt at indberette handler, samt antallet af handler, vurderede Fondsrådet endvidere overtrædelserne som grove. På denne baggrund anmodede Fondsrådet politiet om at indlede politimæssig efterforskning af, om der forelå en overtrædelse af 1, stk. 1 i indberetnings- 12

13 bekendtgørelsen, ved at virksomhederne ikke havde indberettet de pågældende handler. De to pengeinstitutter har vedtaget bøder på henholdsvis kr. og kr. Afgørelse: Et fondsmæglerselskab havde ikke indberettet foretagne handler til Københavns Fondsbørs A/S i en periode på knap 5 år. Det drejede sig om ca handler. Fondsmæglerselskabet oplyste, at den manglende indberetning skyldtes en intern procedurefejl, idet organisatoriske forhold havde været skyld i, at indgåede handler ikke var blevet gjort færdige til at blive indberettet. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 414 af 21. maj 2001 om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs m.v., skal en værdipapirhandler, som medvirker ved aftaler om overdragelse til eje (handler) af værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, indberette handler til den pågældende fondsbørs, jf. værdipapirhandelslovens 33. I henhold til bekendtgørelsens 4, stk. 2, skal handler, der er foretaget af en værdipapirhandler, der ikke er medlem af en fondsbørs, indberettes, inden der den følgende handelsdag åbnes for handel. Henset til den lange periode, antallet af handler og til, at den manglende indberetning skyldtes ufuldstændige interne procedurer i forbindelse med handlers færdiggørelse, vurderede Fondsrådet, at der var tale om en grov overtrædelse af indberetningsbekendtgørelsens 1, stk. 1. Derfor anmodede Fondsrådet politiet om at indlede politimæssig efterforskning af, om der forelå en overtrædelse af 1, stk. 1 i indberetningsbekendtgørelsen, ved at virksomheden ikke havde indberettet de pågældende handler. Afgørelse om reglerne om prospekter ved første offentlige udbud af værdipapirer Værdipapirhandelslovens 2 og 43 Afgørelse: Fondsrådet har foretaget en vurdering af, om der skulle udarbejdes prospekt efter værdipapirhandelslovens 43, og har i den forbindelse foretaget en vurdering af, hvorvidt foreningsandele i en bestemt forening, der ikke er en inve- 13

14 steringsforening eller specialforening, er et værdipapir omfattet af bestemmelsen i værdipapirhandelslovens 2 om definition af værdipapirer. I sin vurdering af sagen lagde Fondsrådet bl.a. vægt på følgende formelle struktur af foreningen: Formålet med foreningen var at investere i danske obligationer ud fra et ønske om passende spredning og et tilfredsstillende afkast. Der var udbyttebetaling på andelene. Der var ikke knyttet særlige rettigheder til andelene. Investeringsandelene blev udstedt til ihændehaver, og noteret på navn i foreningens bøger. Investeringsandele kunne videresælges under forudsætning af, at bestyrelsen kunne godkende køber som nyt medlem. Andelene kunne erhverves af alle med tilknytning til det pågældende område. Medlemmerne af foreningen hæftede kun med deres indbetalte beløb. På et medlems forlangende var foreningen forpligtet til at foretage indløsning hurtigst muligt efter, at krav herom er fremsat. På den baggrund vurderede Fondsrådet, at foreningsandelene havde et finansielt sigte, at andelene var standardiserede, at der alene hæftedes for det indskudte beløb, og at foreningsandelene var omsættelige på et kapitalmarked i bred forstand. Andelene i foreningen var derfor efter Fondsrådets opfattelse et aktielignende værdipapir, som er omfattet af værdipapirhandelsloven 43, stk. 2, nr. 1 og 2, stk. 1, nr. 1. Fondsrådet tog ligeledes stilling til, om der var tale om offentligt udbud af foreningsandelene. Af værdipapirhandelslovens 43, stk. 1 og 2 fremgår, at kapitel 12 om prospekter ved første offentlige udbud af finder anvendelse på offentligt udbud af omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og som ikke ønskes optaget til notering på en fondsbørs. Foreningen havde oplyst, at foreningen ikke markedsfører sig overfor potentielle investorer. På den baggrund var det Fondsrådets opfattelse, at der i den konkrete situation ikke var tale om offentligt udbud af værdipapirer omfattet af 43, stk. 1 i værdipapirhandelsloven og prospektbekendtgørelsen, idet foreningen angiveligt intet foretog sig i relation til potentielle investorer. 14

15 Anmeldelser Fondsrådet har i årets løb modtaget anmeldelser af ændrede regelsæt fra Københavns Fondsbørs A/S og FUTOP Clearingcentralen A/S. Københavns Fondsbørs A/S har anmeldt ændringer i "Regler for notering af options-, futures- og terminsforretninger på Københavns Fondsbørs A/S" og i "Regler for handel med derivater på Københavns Fondsbørs A/S". Københavns Fondsbørs har endvidere anmeldt ændringer i NOREX Member Rules. Derudover har Københavns Fondsbørs A/S anmeldt ændringer af "retningslinier for offentliggørelse af realtidshandelsinformation og beregning af kurserne m.v. for børssystemet SAXESS". Baggrunden for anmeldelsen var, at Danmarks Nationalbank i sidste halvår af 2003 indledte elektronisk handel og market-making på engrosmarkedet for danske statsobligationer via det såkaldte MTS system. I samme forbindelse har Københavns Fondsbørs A/S oprettet et nyt delmarked for handel med statsobligationer, hvortil der er blevet tilknyttet en prisstillerordning, i hvilken udvalgte deltagere forpligter sig til løbende at stille tovejspriser (købs- og salgspriser samtidigt). FUTOP Clearingcentralen A/S har anmeldt ændringer i sit regelsæt. Ændringen vedrører give-up reglerne, således at det er muligt at foretage overførsel af en kontrakt og alle forpligtelser i henhold til kontrakten vedrørende danske derivater mellem medlemmer af FUTOP clearingcentralen A/S og medlemmer af de udenlandske clearingorganisationer, med hvem FUTOP Clearingcentralen A/S har indgået aftale herom. 15

16 Fondsrådets sanktionsmuligheder og tavshedspligt Fondsrådet er den myndighed, som varetager tilsynet med værdipapirmarkedet. Fondsrådet skal i henhold til sin formålsparagraf i nær kontakt med markedet forene interesser i alment accepterede og forpligtende afgørelser og regeludstedelser vedrørende de overordnede forhold på værdipapirmarkedet. Både hensynet til investorbeskyttelse og hensynet til markedets internationale konkurrenceevne skal tillægges den nødvendige vægt. Fondsrådets beføjelser og delegation Til brug for Fondsrådets opgavevaretagelse har Folketinget tillagt Fondsrådet en række forskellige virkemidler. Fondsrådet kan således i medfør af værdipapirhandelsloven udstede bekendtgørelser, som regulerer markedets indretning. Fondsrådet kan for eksempel udstede bekendtgørelse om udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelser, om tilbudspligt og tilbudsdokumenters indhold og offentliggørelse samt om værdipapirhandlernes pligt til at indberette handler. Da en række af disse bestemmelser er fastlagt i EU-direktiver, er der i praksis en pligt for Fondsrådet til at udstede bekendtgørelserne. Fondsrådet er tillagt særlige beføjelser i værdipapirhandelslovens kapitel 7-9, og 26. Fondsrådet har dog delegeret en række beføjelser til at påse overholdelsen af bestemmelser i værdipapirhandelsloven og de relevante bekendtgørelser til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Delegationsaftalerne har hjemmel i loven og ligger også bag intentionerne i loven, og de er omtalt nærmere under beskrivelsen af Fondsrådets virksomhed i I henhold til delegationsaftalerne skal Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S forelægge Fondsrådet alle afgørelser, som er af vidtrækkende eller principiel karakter, eller som er af meget indgribende karakter. Fondsrådet kan herefter vælge at træffe afgørelse i sagen eller sende sagen tilbage til den pågældende markedsvirksomhed med sine bemærkninger. Fondsrådet varetager således markedstilsynet i tæt og løbende samspil med markedsvirksomhederne, ligesom Fondsrådet sikrer, at loven administreres i overensstemmelse med Fondsrådets praksis. 16

17 Fondsrådets beføjelse til at reagere på overtrædelser af værdipapirhandelslovens og bekendtgørelsernes bestemmelser, jf. nedenfor, er ikke delegeret til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Markedsvirksomhederne har derfor pligt til at meddele Fondsrådet eller i givet fald Finanstilsynet hvis de bliver bekendt med, at et selskab eller en person har overtrådt værdipapirhandelsloven eller bekendtgørelserne. Fondsrådets udøvelse af tilsynet I kraft af delegationsaftalerne med markedsvirksomhederne og disse virksomheders nærhed til markedet er virksomhedernes overvågning et væsentlig led i kontrollen af, om lovens bestemmelser overholdes. Dette er en af baggrundene for, at der også er pålagt virksomhederne en pligt til at underrette Fondsrådet om overtrædelser. Fondsrådet undersøger imidlertid på forskellig måde også selv, om værdipapirhandelsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven på Fondsrådets område, bliver overholdt. Dette sker primært på to forskellige måder: Ved den løbende markedsovervågning, hvor Fondsrådet kan reagere på informationer, der kommer til Fondsrådets kundskab, og ved målrettede undersøgelser af, om bestemte regler overholdes. Overholdelsen af nogle bestemmelser kan bedst overvåges ved den første metode (f.eks. oplysningsforpligtelser), mens andre bedst kan overvåges ved den anden metode (f.eks. visse regler i god skik bekendtgørelsen, jf. eksemplet nedenfor). Endelig skal det nævnes, at en vis kontrol ligger i, at offentligheden anmelder mulige lovovertrædelser til Fondsrådet. Fondsrådet modtager dog kun et mindre antal anmeldelser fra offentligheden om året. Fondsrådets reaktions- og sanktionsmuligheder Et væsentligt led i håndhævelsen af værdipapirhandelsloven er muligheden for at reagere overfor og i givet fald at sanktionere overtrædelser, når de konstateres. Fondsrådet er derfor tillagt forskellige muligheder for at reagere over for overtrædelser af loven. Fondsrådet kan pålægge en virksomhed eller en person at bringe lovovertrædelser til ophør. Dette må siges at være en af de primære reaktionsmuligheder, da det er væsentlig at standse en pågående lovovertrædelse og dermed begrænse skaden for markedets andre aktører. Sanktioner vil altid være efterfølgende. Pålæg gives derfor i sagens natur ikke, hvis lovovertrædelsen er bragt til ophør. Desuden kan Fondsrådet i grovere tilfælde suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra noteringen, hvis overtrædelser begås af en udsteder. Formå- 17

18 let hermed er at afværge en konkret og overhængende fare for større skade på markedet. Denne reaktionsmulighed er blandt andet tænkt taget i anvendelse, hvis et selskab i alvorlig grad og/eller gentagne gange har overtrådt loven og specielt, hvis selskabet i den forbindelse sidder pålæg overhørig. Denne reaktionsmulighed har Fondsrådet endnu ikke anvendt. Tilladelsen til værdipapirhandlere kan også inddrages, men dette hører under Finanstilsynets ansvarsområde. Disse reaktionsmuligheder har en sanktionerende effekt, da de i forskellig omfang vil påføre de pågældende selskaber større eller mindre omkostninger. Alene Fondsrådets mulighed for at anvende disse reaktionsmuligheder skønnes at have en præventiv effekt. Fondsrådet er ikke tillagt andre selvstændige sanktionsmuligheder. Særligt skal det nævnes, at Fondsrådet ikke har mulighed for selv at udstede bøder. Sådanne sanktioner henhører under domstolene og i visse tilfælde anklagemyndigheden, der har mulighed for at give bødeforelæg. Fondsrådet kan anmelde overtrædelser til politiet, og i praksis reagerer Fondsrådet som regel på konstaterede overtrædelser af loven og bekendtgørelser ved at foretage en politianmeldelse. Ved at overdrage sagen til politiet sikres det, at den mistænkte får de rettigheder, der er tillagt i retsplejeloven. Har Fondsrådet en mistanke om, at loven er overtrådt, kan rådet henvende sig til den pågældende person eller virksomhed, men den pågældende har ikke pligt til at udtale sig. Fondsrådet har i visse tilfælde undladt at politianmelde for overtrædelse af loven. Det er sket, hvor rådet blandt andet har vurderet, at overtrædelsen var utilsigtet, ikke havde haft negative følger for nogen investorer, og at den pågældende omgående rettede sig efter et påbud om lovliggørelse. Politiets og domstolenes sanktionering af overtrædelser af loven og bekendtgørelserne sker i form af bøde eller fængsel. Sanktioner kan idømmes, når det efter almindelige retsprincipper er fastslået, at tiltalte har begået et strafbart forhold. Politianmeldelser er et nyttigt redskab, dels fordi en dom eller en bøde betragtes som alvorligt for den enkelte virksomhed, dels fordi truslen om sanktioner må antages at have en betydelig præventiv effekt til gavn for markedet som sådan. 18

19 Fondsrådets kommunikation til offentligheden og tavshedspligt Et ikke uvæsentligt led i Fondsrådets udøvelse af sin virksomhed er kommunikationen med offentligheden. Fondsrådets kommunikation til den brede offentlighed sker gennem den årlige beretning, som offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside under Råd og Nævn, Fondsrådet og Publikationer. Fondsrådets bekendtgørelser offentliggøres også på Finanstilsynets hjemmeside under Lovsamling, Værdipapirhandel. Et væsenligt led i Fondsrådets administration er, at principielle afgørelser offentliggøres. Formålet med at offentliggøre Fondsrådets afgørelser er at give alle med en interesse i værdipapirhandelslovens bestemmelser mulighed for at følge med i, hvordan Fondsrådet tolker de gældende regler. Sådanne offentliggørelser kan være lige så vigtige som offentliggørelse af det konkrete indhold af en bestemmelse. Fondsrådet har mulighed for at offentliggøre sine undersøgelser og rapporter om overholdelsen af værdipapirhandelsloven. I praksis offentliggør Fondsrådet resultatet af de undersøgelser, der vurderes at have interesse for markedet som sådan. Endelig har Fondsrådet mulighed for at offentliggøre pålæg om at bringe lovovertrædelser til ophør. Dette er bl.a. tænkt at skulle ske, hvis offentligheden bør have kendskab til, at der pågår lovovertrædelser og derfor kan få mulighed for selv at træffe sine forholdsregler, f.eks. ved at undlade at investere i et givet værdipapir, indtil overtrædelsen er bragt til ophør. Fondsrådet er imidlertid ved lov pålagt en særlig tavshedspligt. Tavshedspligten indebærer, at Fondsrådet kun i helt specielle situationer kan videregive fortrolige oplysninger om konkrete virksomheder til offentligheden. Dette gælder også, når der er tale om sanktioner. Fondsrådets afgørelser offentliggøres derfor normalt kun i anonymiseret form. I mange tilfælde er det imidlertid ikke muligt at anonymisere en afgørelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, når det for at beskrive sagen fyldestgørende er nødvendigt at komme med så mange oplysninger, at den pågældende virksomhed med forholdsvis stor sikkerhed kan identificeres. Fondsrådet vurderer således, at det ikke giver mening at offentliggøre en afgørelse, hvis det ikke er muligt at beskrive sagen fyldestgørende. 19

20 På samme måde offentliggøres de afgørelser som Københavns Fondsbørs A/S træffer på vegne af Fondsrådet i anonymiseret form på Københavns Fondsbørs A/S' hjemmeside. Eksempel: Fondsrådets undersøgelse om overholdelsen af notaregler I bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik er der bl.a. fastsat regler for, hvilke informationer, der skal være på den nota, som en investor modtager ved køb eller salg af værdipapirer. Sådanne regler anser Fondsrådet som vigtige, da det er langt den væsentligste metode til at kontrollere, at en ordre er udført korrekt. Disse bestemmelser er egnede til at blive kontrolleret ved direkte undersøgelser, hvor Fondsrådet indhenter oplysninger fra en stikprøve af de pågældende værdipapirhandlere. Fondsrådet gennemførte i 2002 på stikprøvebasis en undersøgelse af, om de notaer for værdipapirhandler, som forbrugeren modtager, opfyldte kravene i den daværende bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik. Det viste sig, at ca. 15 % af de indsendte notaer indeholdt fejl af grovere karakter, og at andre ca. 15 % indeholdt mindre grove fejl. Fondsrådet valgte derfor at præcisere vejledningen til den daværende bekendtgørelse og at udsende et informationsbrev til samtlige værdipapirhandlere, hvori de krav, som havde givet anledning til særlige problemer, blev fremhævet og præciseret. I fire tilfælde af de groveste overtrædelser skete der endvidere en anmeldelse til politiet. Undersøgelsens resultat blev offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. Siden er bekendtgørelsen og derfor også vejledningen ændret, og Fondsrådet vil derfor også i 2004 stikprøvevis kontrollere, om bekendtgørelsens krav overholdes. 20

21 Børsregulering og tilsyn i de kommende år Værdipapirmarkedet er i øjeblikket inde i en udvikling, der vil medføre mærkbare ændringer i såvel lovgivningen som tilsynet. Nedenfor beskrives de væsentligste ændringer, som udviklingen medfører for værdipapirtilsynet. De to hovedområder er lovgivning og tilsyn. Lovgivningen er påvirket af en række nye EU-direktiver I marts 2004 blev de to sidste direktiver i EU's Finansielle Handlingsplan (Handlingsplanen) vedtaget i Europa-Parlamentet. Handlingsplanen indebærer blandt andet, at stort set alle EU-regler på værdipapirhandelsområdet er eller vil blive ændret. På en række områder vil de nye EU-regler indebære, at der sker en højere grad af europæisk harmonisering, end det er tilfældet i de eksisterende regelsæt. Der vil også komme harmonisering på nye områder, og på de områder, hvor der i forvejen er fælles regler, vil reglerne blive harmoniseret yderligere. Den øgede harmonisering er begrundet i et udbredt ønske om et mere effektivt og mere fælles europæisk værdipapirmarked. De nye direktiver på værdipapirhandelsområdet er: 1. Markedsmisbrugsdirektivet. I dette direktiv fastsættes der regler for såvel behandlingen af intern viden og insiderhandel som kursmanipulation. Der fastsættes en række nye regler i forhold til det tidligere insiderdirektiv. Direktivet vil være gennemført i Danmark omkring årsskiftet Prospektdirektivet. I dette direktiv fastlægges reglerne for det prospekt, der skal offentliggøres, første gang værdipapirer udbydes til offentligheden. Direktivet er en udvidelse og modernisering af det eksisterende direktiv. Det vil være gennemført i Danmark senest i juni Direktivet om overtagelsestilbud. Dette direktiv indeholder primært regler for, hvordan det selskab, der afgiver et overtagelsestilbud, og det selskab, der er mål for tilbuddet, skal forholde sig, herunder hvilke informationer der skal være i selve tilbuddet. Der har ikke tidligere været fælles EU-regler på dette område. Direktivet forventes at være gennemført i dansk lovgivning i første halvdel af Direktivet om markeder for finansielle instrumenter. Dette direktiv er en væsentlig udvidelse af det tidligere investeringsservicedirektiv. I direktivet fastlægges der nu også regler for regulerede markeder, for god skik og for gennemsigtighed i de handler, der indgås på værdipapirmarkedet, ligesom listen over de finansielle instrumenter, der er omfattet af direktivet, er blevet udvidet. Direktivet forventes at være gennemført i dansk lovgivning i sommeren

22 5. Gennemsigtighedsdirektivet. I dette direktiv fastlægges der regler for de oplysninger af regnskabsmæssig karakter og lignende, der skal gives regelmæssigt af børsnoterede selskaber. Ligeledes omfatter direktivet bl.a. krav til, hvornår storaktionærer skal offentliggøre deres aktiebesiddelser. Endelig er der regler for, hvorledes kommunikationen sker mellem selskab og aktionærer i børsnoterede selskaber. Også dette direktiv indeholder udvidelser i forhold til det eksisterende betingelsesdirektiv. Direktivet forventes at være gennemført i dansk lovgivning i sommeren Som noget nyt indeholder alle direktiverne på en række områder kun "rammebetingelser". De nærmere regler skal fastsættes af Kommissionen i samarbejde med CESR (Committee of European Securities Regulators Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, der består af repræsentanter fra tilsynene) og ESC (European Securities Committee Det Europæiske Værdipapirudvalg, der består af repræsentanter fra regeringerne). Disse regler skal gennemføres i dansk ret på linie med direktiverne ovenfor. Nogle af reglerne vil dog blive fastsat som såkaldte forordninger, der har direkte gyldighed i medlemslandene. Tilsynet skal følge med de nye regler og markedets udvikling Det vurderes, at der i hvert fald er tre faktorer, der stiller nye krav til fremtidens tilsyn: For det første skal der være et tættere samarbejde og en større koordinering af målsætninger, prioriteringer og metoder mellem de europæiske tilsyn. Et væsentligt mål med at have fælles europæiske regler er, at investeringer frit kan flyde mellem de europæiske lande, og at der kan opnås stordriftsfordele på værdipapirmarkederne. Når aktiviteterne i stigende grad sker på tværs af grænserne, nødvendiggøres et væsentligt tættere samarbejde mellem de europæiske tilsyn. Det tættere samarbejde mellem myndighederne er fastlagt i direktiverne. For det andet indebærer nogle af de nye direktiver, at det i mindre omfang vil være muligt for myndighederne at uddelegere tilsynsmæssige opgaver til de regulerede markeder. I dag har Fondsrådet uddelegeret en stor del af kompetencen til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Indenfor en forholdsvis kort årrække vil disse opgaver skulle løses af Fondsrådet hhv. Finanstilsynet selv. Det drejer sig bl.a. om godkendelse af prospekter og kontrol med, at regnskabsmæssige oplysninger kommer til markedets kundskab på den korrekte måde, jf. henholdsvis prospektdirektivet og gennemsigtighedsdirektivet. 22

23 For det tredje vil værdipapirmarkedet hele tiden udvikle sig, selv uden nye fælles EU-regler: For det første kommer der hele tiden nye finansielle instrumenter og handelsformer. For det andet er værdipapirmarkedet som finansierings- og investeringsform i stigende konkurrence med andre markedsformer. For det tredje er det danske marked i stigende grad i konkurrence med markederne i andre lande. Og for det fjerde må det konstateres, at der stilles stigende kvalitative krav til samtlige aktørers ageren på markedet, f.eks. på områder som information, gennemsigtighed og god skik. De nye EU-regler vil som nævnt forstærke udviklingen, og i realiteten kan de to effekter nok ikke adskilles. Fondsrådets arbejde De nye EU-regler vil medføre en hel del ændringer og konsekvensrettelser i den danske værdipapirhandelslov og de tilhørende bekendtgørelser. Gennemførelsen af de nye fælles regler er allerede i gang, og det vil fortsat være et væsentligt punkt på dagsordenen i det kommende par år. Reglerne på bl.a. følgende områder på værdipapirmarkedet bliver ændret i større eller mindre omfang: Regnskaber for udstedere, prospekter ved udbud af aktier, offentliggørelse af information om børsnoterede selskaber, gennemsigtighed om priser på værdipapirer, overtagelsestilbud, markedsmisbrug samt regulerede markeders og værdipapirhandleres rettigheder og pligter i forhold til markedet. På det korte sigt har gennemførelsen og udviklingen af nye regler høj prioritet. Selvom ændringen af lovgivningen har høj prioritet på kort sigt, er der allerede taget hul på en vurdering af, hvorledes det fremtidige tilsyn med værdipapirmarkedet skal tilrettelægges og udføres. I dette arbejde må man tage udgangspunkt i de tre faktorer, der er nævnt ovenfor. Det skal således vurderes, hvorledes samarbejdet med andre myndigheder bedst tilrettelægges, hvorledes tilsynsopgaver skal udføres, når delegationen til de regulerede markeder skal ophøre, og ikke mindst, hvilke krav markeders udvikling i sig selv stiller. Her er det opfattelsen, at udviklingen af det internationale samarbejde har højest prioritet. Dette er nødvendigt for, at vi kan få det fulde udbytte af de nye EU-direktiver. Samtidig følges udviklingen på markedet aktivt, så der kan reageres, hvis der bliver behov for ændringer. Overvågningen af markedet har allerede fået øget prioritet. Delegationen af opgaver til de regulerede markeder vil bestå et stykke tid endnu. Derfor er vurderingen af, hvorledes tilsynet skal indrettes, når der ikke længere kan delegeres, sat lidt i baggrunden i det kommende år. 23

24 Fondsrådets opgaver, sammensætning, sekretariat m.v. Fondsrådet er nedsat i henhold til lov nr af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. med senere ændringer, jf. bekendtgørelse nr af 19. december 2003 af lov om værdipapirhandel m.v. Den nærmere afgrænsning af Fondsrådets virke er fastlagt i bekendtgørelse nr. 37 af 18. januar 2003 om forretningsorden for Fondsrådet. Forretningsordenen er i henhold til lovens 83, stk. 5, godkendt af økonomiog erhvervsministeren. Fondsrådets opgaver Fondsrådets overordnede opgave er at virke for et dansk værdipapirmarked, der lever op til internationale standarder, og som fungerer så effektivt, gennemskueligt og konkurrencedygtigt, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere. Markedstilsyn Fondsrådet skal gennem sit markedstilsyn virke for en fair prisdannelse på danske børsnoterede værdipapirer. Formålet er at sikre effektive finansieringsmuligheder for danske udstedere af værdipapirer og at skabe bedst mulig sikkerhed og gennemsigtighed for investorerne. Fondsrådet fører sit tilsyn i tæt og løbende samspil med værdipapirmarkedets aktører. Myndighed Fondsrådet er en myndighed, der har kompetence til at udstede regler inden for sit arbejdsområde. De områder, hvor Fondsrådet har fået fastsat en kompetence i lov om værdipapirhandel m.v., er gengivet i Fondsrådets forretningsorden. Endvidere fungerer Fondsrådet som anmeldelsesmyndighed, idet en række regler udstedt af fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler i henhold til loven skal anmeldes til Fondsrådet. 24

25 Fondsrådet kan pålægge disse virksomheder at ændre eller fastsætte supplerende regler for de regelsæt, virksomhederne har udstedt og anmeldt til Fondsrådet. Nogle af Fondsrådets kompetencer kan uddelegeres til markedsvirksomhederne. Afgørelses- og ankeinstans Fondsrådet afgør konkrete sager omfattet af visse bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v. samt af de bekendtgørelser, som Fondsrådet har udstedt. Fondsrådet er endvidere ankeinstans i sager om beslutninger af vidtrækkende og principiel betydning truffet af fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler og værdipapircentraler. Fondsrådets medlemmer Fondsrådet består af 12 medlemmer med indsigt i økonomi, jura og værdipapirmarkedet. Økonomi- og erhvervsministeren udnævner formanden og næstformanden, der skal repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomisk-erhvervsmæssig sagkundskab, mens næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab. De øvrige medlemmer samt suppleanterne for dem udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra en række organisationer. Danmarks Nationalbank indstiller ét medlem, Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab, og ATP og LD indstiller ét medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer. Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet indstiller ét medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem, og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og HTS Interesseorganisationen (tidligere: Det danske Handelskammer) indstiller ét medlem i fællesskab. Ved en lovændring i sommeren 2002 blev Fondsrådet udvidet med et yderligere medlem fra de daværende 11 medlemmer til 12 medlemmer. Det nye medlem indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i fællesskab. Medlemmerne udnævnes for indtil 4 år af gangen. 25

26 Fondsrådets sammensætning i 2003: Direktør Erik Bonnerup (formand) Professor Mette Neville (næstformand) Økonomidirektør Klaus Nyborg Suppleant: Adm. direktør Kurt Anker Nielsen (Indstillet af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og HTS Interesseorganisationen i fællesskab) Portefoliomanager Elisabeth Bruus Rasmussen Suppleant: Jurist Mona L. Frandsen (Indstillet af ATP og LD i fællesskab) Direktør Niels Roth Suppleant: Vicedirektør Kaj Østergaard Mortensen (Indstillet af Børsmæglerforeningen) Bankdirektør Peter Lybecker Suppleant: Underdirektør Frank Fryd Petersen (Indstillet af Børsmæglerforeningen) Chefjurist Erik Sevaldsen Suppleant: Direktør Jan Kondrup (Indstillet af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i fællesskab) Direktør Carsten Tirsbæk Madsen (udtrådt 8/5 2003) Direktør Thomas Mitchell (indtrådt 8/5 2003) Suppleant: Vicedirektør Bjarne Dyreborg-Carlsen (Indstillet af Realkreditrådet) Kontorchef Jens Lundager (udtrådt 18/9 2003) Afdelingschef Hugo Frey Jensen (indtrådt 18/9 2003) Suppleant: Prokurist Suzanne Hyldahl (Indstillet af Danmarks Nationalbank) Direktør Erik Adolphsen Suppleant: Direktør Knud Nissen (Indstillet af Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser i fællesskab) 26

27 Koncerndirektør Poul Almlund Suppleant: Fondsdirektør Hasse Jørgensen (Indstillet af Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser i fællesskab) Advokat Ejvind Sandal Suppleant: Økonom Kåre Emtoft (Indstillet af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i fællesskab) Sekretariat Finanstilsynet fungerer som sekretariat for Fondsrådet. Sekretariatet udfører de daglige opgaver for Fondsrådet og forelægger de sager, som Fondsrådet skal behandle. Finanstilsynet skal som sekretariat tilrettelægge Fondsrådets månedlige møder og udføre de beslutninger, rådet træffer. Fondsrådet har mange forskelligartede sagstyper, hvoraf nogle er mere komplicerede end andre og derfor kræver en større grad af behandling. Visse sager skal på grund af deres karakter afgøres her og nu og kræver derfor en øjeblikkelig behandling. Det kan f.eks. være dispensationssager. I sådanne tilfælde kan Fondsrådet indkaldes til et ekstraordinært møde for at tage stilling til sagen. Endvidere kan formanden uden at forelægge de konkrete sager for rådet afgøre sager, som er af uopsættelig karakter, hvis øjemedet ellers ville blive forspildt. Fondsrådet kan efter sin forretningsorden bemyndige sekretariatet til selvstændigt at varetage nogle af Fondsrådets opgaver. Dette har Fondsrådet gjort, idet rådet har bemyndiget sekretariatet til selvstændigt at behandle forskellige sagstyper inden for de fleste sagsområder, som hører under Fondsrådets kompetence. Det drejer sig eksempelvis om godkendelse af prospekter ved første offentlige udbud. Fondsrådet orienteres altid efterfølgende om sager, som sekretariatet har afgjort. Endelig forestår sekretariatet Fondsrådets forhandlinger med og kontakt til andre offentlige myndigheder, organisationer, finansielle virksomheder under tilsyn og private. Internationale forhold Finanstilsynet varetager det internationale samarbejde inden for Fondsrådets arbejdsområde. 27

28 Bilag 1 Prospekter godkendt i 2003 i henhold til bekendtgørelse nr. 166 af 13. marts 2003 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer Kaupthing Føroya Viroisbrævameklarefelag P/F Scan Mortgage Invest k/s FCM Ghana Invest A/S Team Tvis Hostebro A/S Bridge Ventures Fund III A/S NunaMinerals A/S (2 stk.) A/S Difko Købmagerhus Boliginvestor Aarhus A/S Tødsø-Erslev Sparekasse Bjergby-Flade Sparekasse Investor Gruppen Frugtparken A/S Skandinav Invest Ltd. Pan Fish ASA Dansk Trælast-koncern Forskerparken A/S (2 stk.) Rødovre Mighty Bulls A/S ABB Ldt. Absolut Invest A/S Prospekter, som Fondsrådet tidligere har godkendt, fremgår af Fondsrådets øvrige årsberetninger. 28

29 Bilag 2 Fondsrådets bekendtgørelser m.v. Fondsrådets bekendtgørelse nr. 166 af 13. marts 2003 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. (Tidligere bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996, bekendtgørelse nr. 782 af 27. august 1996, bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998 og bekendtgørelse nr af 15. december 2000). Fondsrådets bekendtgørelse nr. 330 af 23. april 1996 om kravene til det prospekt, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan optages til notering på en fondsbørs. Fondsrådets bekendtgørelse nr. 331 af 23. april 1996 om betingelserne for optagelse til notering af værdipapirer på en fondsbørs. Fondsrådets bekendtgørelse nr. 414 af 21. maj 2001 om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs m.v. (Tidligere bekendtgørelse nr. 332 af 23. april 1996, bekendtgørelse nr. 783 af 27. august 1996, bekendtgørelse nr. 238 af 20. april 1998 og bekendtgørelse nr. 429 af 8. juni 1999). Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser. (Tidligere bekendtgørelse nr. 333 af 23. april 1996 om aktionærers oplysningsforpligtelser samt om tilbudspligt, når en aktionær erhverver flertallet af stemmerettighederne eller bestemmende indflydelse i et børsnoteret selskab). Fondsrådets bekendtgørelse nr. 37 af 18. januar 2003 om forretningsorden for Fondsrådet (tidligere bekendtgørelse nr. 254 af 28. marts 1996 og bekendtgørelse nr. 833 af 23. oktober 1997). Fondsrådets bekendtgørelse nr. 72 af 31. januar 2003 om god værdipapirhandelsskik. (Tidligere bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer). Fondsrådets bekendtgørelse nr. 354 af 15. maj 2003 om delegation af beføjelser til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. 29

30 Fondsrådets vejledning til bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer. Vejledningen nr af 25. november Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. fastsat bekendtgørelse nr. 386 af 24. maj 2000 om opgørelse af, meddelelse om og offentliggørelse af betydelige andele i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads (tidligere bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1996). 30

31

32 ISBN ISSN