Analyse af efteruddannelsesbehovet og anvendelsen af AMU blandt EUD-uddannede teknikere Udarbejdet af Oxford Research A/S 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af efteruddannelsesbehovet og anvendelsen af AMU blandt EUD-uddannede teknikere Udarbejdet af Oxford Research A/S 2."

Transkript

1 Analyse af efteruddannelsesbehovet og anvendelsen af AMU blandt EUD-uddannede teknikere Udarbejdet af Oxford Research A/S 2. december 2005 Revi- Forfatter: mlr Sidst gemt: :06 Sidst udskrevet: :13 L:\1 VELFÆRD & KOMPETENCE\2728 Tekniske adt'eres efteruddannelsesbehov\rapport\rapport doc sion: 19 Antal

2 Undervisningsministeriet, november Analysen er bestilt af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri på vegne af Undervisningsministeriet. Rapporten er udarbejdet af: Oxford Research A/S Amagertorv 19, 3. sal 1160 København K. Tlf Teamleader Helle Ourø Nielsen Analytiker Marie Louise Refsgaard 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning...5 Kapitel 2. Indledning Baggrund for analysen Analysens formål Rapportens opbygning...10 Kapitel 3. Metode og datagrundlag Desk research Eksplorative interview Telefoninterview med arbejdsgivere Fokusgrupper med teknikere...13 Kapitel 4. Arbejdsgivernes holdninger til efteruddannelse og AMU Teknikerkompetencer i dag og i fremtiden Teknikernes efteruddannelsesbehov Udbydere af fremtidens efteruddannelse Arbejdsgivernes opfattelse af AMU...25 Kapitel 5. Teknikernes holdninger til efteruddannelse og AMU Teknikernes arbejdsliv i dag og i fremtiden Efteruddannelsesbehov teknikernes erfaringer og holdninger Holdninger til udbydere af efteruddannelse og AMU...34 Kapitel 6. Udfordringer og anbefalinger Fremtidens udfordringer for AMU Anbefalinger til AMU

4 4

5 Kapitel 1. Sammenfatning Oxford Research A/S har for BAI (Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri) gennemført en kvalitativ analyse af efteruddannelsesbehovet og brugen af AMU blandt EUD-uddannede teknikere i bygge- og anlægsbranchen. Analysen er foretaget via dataindsamlingselementerne: Desk research, 17 telefoninterview med arbejdsgivere inden for bygge og anlæg og fire fokusgruppeinterview med tekniske tegnere, -assistenter og designere. Da den valgte metode i analysen er kvalitativ, og omfatter et begrænset antal informanter, kan resultaterne (i statistisk sammenhæng) ikke betragtes som generaliserbare. Med dette in mente vurderer Oxford Research, at resultaterne repræsenterer en generel trend i efteruddannelsesindsatsen og -holdningerne blandt teknikere og arbejdsgivere, hvorfor analysens resultater og perspektiver er anvendelige i forhold til en målretning af fremtidens efteruddannelsesudbud til faggruppen. Fremtidens krav til teknikere Blandt analysens informanter er der bred enighed om, at bygge- og anlægsbranchen i de senere år har gennemgået en udvikling, der på forskellig vis har påvirket de arbejdsfunktioner, branchens teknikere varetager, og at det er en udvikling, der fortsat vil ændre teknikernes arbejdsfunktioner og dermed de krav, der stilles til deres kvalifikationer og kompetencer. På det overordnede plan handler det om en fortsat øget digitalisering og et voksende fokus på projektorganisering. Samlet set vurderer hovedparten af analysens informanter, at teknikerne har fået nye, flere og mere forskelligartede arbejdsfunktioner gennem de seneste fem år. Der er generel tilfredshed med denne udvikling, også blandt teknikerne. Men teknikerne giver samtidig udtryk for, at de ikke ønsker markante ændringer i deres arbejdsliv, og ændringerne ledsages ligeledes af en utryghed. Mange teknikere finder det svært at følge med, og er samtidig usikre i forhold til, hvordan fremtidens jobsituation vil være for deres faggruppe. I tabel 1.1. er de i analysen konstaterede krav til teknikernes kvalifikationer og kompetencer sammenfattet. Tabel 1.1: Kvalifikations- og kompetencekrav til fremtidens teknikere Faglige kompetencer Organisatoriske kompetencer Personlige kompetencer Generelle it-kompetencer Kendskab til specifikke itværktøjer (visualisering i 3D- CAD, kompetencer i AutoCAD, Excel mv.) Superbrugere i it-værktøjer Projektforståelse Materialekendskab Evnen til at indgå i team, herunder samarbejde, kommunikation og videndeling Forståelse for og mestrer projektorganiseringsformen Forståelse for vilkårene i et politisk styret system Omstillingsparathed Faglig nysgerrighed Motivation til faglig udvikling Stresshåndtering Arbejdspsykologi Kommunikation Kilde: Oxford Research A/S,

6 Der er bred enighed blandt analysens informanter om, at det er nødvendigt, at teknikergruppen efteruddannes, specielt hvad angår faglig opkvalificering i it-værktøjer. Når det gælder de to informantgruppers vurdering af behovet for efteruddannelse i de organisatoriske kompetencer, er billedet mere nuanceret. Hovedparten af teknikerne vurderer, at denne kompetence vil blive essentiel i fremtiden, mens holdningerne hertil er delte blandt arbejdsgiverne. Det samme gør sig gældende i forhold til behovet for efteruddannelse i personlige kompetencer. Personlige kompetencer betragtes som vigtige, men især mange arbejdsgivere er af den holdning, at det er kurser (efteruddannelse), som teknikerne skal tage udenfor arbejdstiden. Der lader dog at være et vist overlap imellem behovet for styrket faglighed og bedre organisatoriske og personlige kompetencer. Således fremhæver en del arbejdsgivere, at der i en styrket faglighed også indgår en bedre helhedsforståelse af de projekter og arbejdsprocesser, teknikernes arbejde indgår i. Anvendte efteruddannelsesformer og -udbydere Den efteruddannelsesform og de udbydere, som primært anvendes til efteruddannelse af teknikere i bygge- og anlægsbranchen, og som fremover ligeledes forventes anvendt, er i prioriteret rækkefølge: 1. Intern efteruddannelse (forestået af virksomheden selv evt. med ekstern underviser) 2. Leverandørkurser 3. Efteruddannelse udbudt af private kursusvirksomheder 4. Efteruddannelse udbudt af foreninger Kendskab, anvendelse og holdninger til AMU Specielt arbejdsgiverne har et yderst begrænset kendskab til AMU. Kun tre af de 17 arbejdsgivere, der deltog i analysen, har anvendt AMU til efteruddannelse af teknikerfaggruppen. Langt hovedparten af arbejdsgiverne har ikke kendskab til AMU og de ydelser AMU udbyder. AMU forbindes med uddannelse af faglærte håndværkere, ufaglærte samt ledige. Hovedparten har ikke kendskab til, at AMU udbyder kurser målrettet teknikerfaggruppen. Teknikerne har kendskab til, at AMU tilbyder efteruddannelse til deres faggruppe. Lidt over halvdelen af de teknikere, der deltog i analysen, har deltaget i et AMUkursus, men for manges vedkommende ligger erfaringerne med AMU flere år tilbage. I tabel 1.2. sammenfattes de i analysen registrerede holdninger til AMU. 6 Tabel 1.2: Holdninger til AMU til teknikere Negative AMU er ikke for beskæftigede Kender ikke AMU Navnet har en negativ klang Tungt, bureaukratisk og ineffektivt system Lavt niveau Kilde: Oxford Research A/S, Positive Godt ry Billig løsning God kvalitet

7 Holdningerne til AMU kan også genkendes i de fordele og ulemper, som analysens informanter har til at benytte AMU. De er sammenfattet i tabel 1.3. nedenfor. Tabel 1.3: Fordele og ulemper ved at benytte AMU til teknikere Fordele Ulemper Høj undervisningskvalitet Kurser er for generelle Relevant fagudbud Kurser aflyses ofte Praksisorienterede fag Mangel på teknisk specialiserede udbud Mulighed for skræddersyede kurser Generalistorienterede undervisere Mulighed for at møde teknikere fra andre virksomheder For mange deltagere pr. hold Kurser er for lange Pris Kursusforløb ikke tilstrækkeligt fleksible Lønkompensation Kilde: Oxford Research A/S, Fremtidens udfordringer for AMU Analysen kan pege på fem udfordringer, som AMU bør sætte fokus på, hvis AMU skal være en relevant efteruddannelsesudbyder for teknikere: Synliggørelse Forbedret image Målretning af efteruddannelsesudbuddet i forhold til teknikergruppen Fleksibilitet i form, struktur og indhold Opkvalificering af undervisere 7

8 8

9 Kapitel 2. Indledning I denne rapport præsenterer Oxford Research A/S en analyse af efteruddannelsesbehovet og anvendelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) blandt EUD-uddannede teknikere i bygge- og anlægsbranchen. I dette kapitel præsenteres baggrunden for og formålet med analysen samt rapportens opbygning. 2.1 Baggrund for analysen På opfordring af Undervisningsministeriet fik Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri (BAI) i 2004 gennemført en analyse af efteruddannelsesforholdene for videregående teknikere på bygge- og anlægsområdet 1. Analysen viste bl.a. at: Der er sket et indholdsmæssigt skift i efteruddannelsesbehovet, som i dag ikke længere primært er rettet imod en styrkelse af teknikernes teknisk-faglige kompetencer, men imod styrkelsen af organisatoriske og personlige kompetencer. Fra 1998 og indtil i dag er der sket et drastisk fald i brugen af BAIs efteruddannelser til videregående teknikere. Efteruddannelse i AMU-regi anses primært for at være relevant for gruppen af faglærte og ikkefaglærte i bygge- og anlægsbranchen. På baggrund af disse undersøgelsesresultater har BAI ønsket en undersøgelse af, i hvilken grad de samme tendenser gør sig gældende for gruppen af EUDuddannede teknikere (se tekstboks). På Undervisningsministeriets vegne har BAI derfor bedt Oxford Research A/S om at gennemføre en kvalitativ analyse af efteruddannelsesbehovet og brugen af AMU blandt EUD-uddannede teknikere i bygge- og anlægsbranchen. Hvad er en EUD-uddannet tekniker? En EUD-uddannet tekniker er en person, der har gennemført erhvervsuddannelsen til teknisk assistent, teknisk designer eller teknisk tegner. Uddannelserne til teknisk tegner og teknisk assistent er i dag nedlagt og erstattet af uddannelsen til teknisk designer. De tekniske assistenter og tekniske tegnere udgør dog stadig en stor andel af den samlede faggruppe af EUDuddannede teknikere på arbejdsmarkedet. Genstandsfeltet for analysen er derfor både de tekniske designere, tekniske assistenter og tekniske tegnere. I denne rapport anvendes fællesbetegnelsen tekniker og teknikerfaggruppen om de EUDuddannede teknikere. 1 Efteruddannelsesforhold for videregående teknikere en erfaringsopsamling (Kubix, november 2004). 9

10 2.2 Analysens formål Med udgangspunkt i ovenstående har analysen til formål at belyse: Hvilke kompetencer EUD-uddannede teknikere og arbejdsgiverne vil efterspørge i fremtiden? Hvilken betydning disse kompetencer har for den efteruddannelse, der vil blive efterspurgt for faggruppen i fremtiden? Hvilke krav vil den efterspurgte efteruddannelse stille til fremtidens udbydere af efteruddannelse. Gennem behandlingen af disse problemstillinger er det konkret analysens formål at danne baggrund for BAIs tilpasning af kursusudbuddet rettet imod gruppen af EUDuddannede teknikere. 2.3 Rapportens opbygning Rapporten har udover sammenfatningen i kapitel 1 og indledningen i kapitel 2 følgende indhold: Kapitel 3 indeholder en præsentation af de metoder og data, analysen baseres på. Kapitel 4 indeholder en analyse af arbejdsgivernes vurdering af fremtidens arbejdsopgaver og kompetencekrav, de deraf følgende efteruddannelsesbehov i faggruppen, og de krav, efteruddannelsesbehovet vil stille til udbydere af efteruddannelse. Kapitel 5 indeholder en analyse af de samme problemstillinger, blot set fra teknikerfaggruppens synspunkt. Kapitel 6 sammenfatter de foregående analyser i en række udfordringer, som AMU kan forventes at stå over for i de kommende år. Endelig præsenterer kapitlet en række anbefalinger til, hvordan AMU kan tackle disse udfordringer og matche deres kursusudbud til fremtidens efteruddannelsesbehov. 10

11 Kapitel 3. Metode og datagrundlag I dette kapitel præsenteres de metoder og data, der udgør grundlaget for analysen. Analysen baserer sig på fire forskellige dataindsamlingsmetoder: 1. Desk research 2. Eksplorative interview 3. Telefoninterview med arbejdsgivere 4. Fokusgruppeinterview med teknikere De enkelte dataindsamlingselementer beskrives særskilt i det følgende. 3.1 Desk research Analysen er indledt med en internet- og litteraturbaseret desk research, der er anvendt til at fremskaffe og kortlægge eksisterende viden om teknikere i bygge- og anlægsbranchen og de efteruddannelsesmuligheder, der præger faggruppen. Den indledende desk research har blandt andet vist, at mens der findes enkelte nyere undersøgelser af efteruddannelsesforholdene for EUD-uddannede og videregående teknikere på tværs af brancher 2, findes der ingen undersøgelser af efteruddannelsesbehovet blandt tekniske assistenter, -designere og -tegnere i bygge- og anlægsbranchen specifikt. Den indledende desk research har endvidere vist, at de hidtil gennemførte undersøgelser på området har haft en meget kortlæggende karakter, mens de i mindre grad har behandlet mere fremtidsorienterede problemstillinger relateret til teknikernes efteruddannelse. Udover den grundlæggende baggrundsviden om teknikerfaggruppen og de efteruddannelsestilbud, der retter sig imod den, har desk researchen desuden bidraget til identifikation af en række videnpersoner, der har kunnet indgå i de eksplorative interview, jf. følgende afsnit. 3.2 Eksplorative interview I forlængelse af den indledende desk research har Oxford Research A/S gennemført eksplorative interview med en række personer med forskelligt indblik i genstandsfeltet for analysen. Formålet med de eksplorative interview har været at få præsenteret begreber, temaer og problemstillinger af relevans for de efterfølgende interview med teknikere og arbejdsgivere. Af denne årsag er der til de eksplorative interview udvalgt informanter med forskellige indgange til området, og som repræsenterer både arbejdsgiver- og 2 Se: Efteruddannelsesforhold for videregående teknikere en erfaringsopsamling (Kubix, november 2004) og Teknikernes efter- og videreuddannelse i Vejle Amt (Teknisk Landsforbund og Dansk Industri, juli 2002). 11

12 teknikersiden. Desuden har de eksplorative interview givet konkrete forslag til arbejdsgiverinterview. Der er gennemført eksplorative interview med følgende: Personaledirektør Jens Tofft, NCC A/S Formand for Teknisk Landsforbunds Udvalg for tekniske ADTere Gitte Bakkær Formand for Teknisk Landsforbunds Aktivitetsudvalg for Bygge/Anlæg Lars Ole Rask Formand for Teknisk Landsforbunds Arkitektbrancheudvalg Birthe Ammitzbøll 3.3 Telefoninterview med arbejdsgivere Der er gennemført i alt 17 telefoninterview med arbejdsgivere i bygge- og anlægsbranchen. Formålet med interviewene har været at opnå viden om arbejdsgivernes vurdering af teknikernes efteruddannelsesbehov og den fremtidige brug af AMU. I interviewene er der således bl.a. spurgt ind til: Hvilke arbejdsopgaver varetager teknikerne? Hvilke strategiske overvejelser har arbejdsgiverne vedr. brugen af teknikerfaggruppen i fremtiden? Hvilke personlige og faglige kompetencekrav vil arbejdsgiverne stille til teknikerne i fremtiden? Hvilken efteruddannelse ønsker arbejdsgiverne, at teknikerne deltager i de kommende år? Hvilke udbydere forventer arbejdsgiverne bedst vil kunne dække fremtidens efteruddannelsesbehov? Hvilken rolle vil/kan AMU spille som udbyder af efteruddannelse for virksomhedens teknikere i fremtiden? Interviewene er gennemført ud fra en semi-struktureret interviewguide, der blev udarbejdet ved analysens begyndelse og som efterfølgende er tilpasset i henhold til erfaringerne fra de eksplorative interview og opdragsgivers kommentarer. Da spørgsmålene vedrører både virksomhedsstrategiske og konkret arbejdsrelaterede forhold har det i hver enkelt virksomhed været væsentligt at finde frem til den person med det størst mulige kendskab til begge disse dimensioner. I større virksomheder er de interviewede derfor typisk personaleledere, uddannelsesansvarlige eller afdelingsledere med ansvar for efteruddannelse, mens interviewpersonen i de mindre virksomheder typisk er direktøren. De 17 arbejdsgivere i bygge- og anlægsbranchen er udvalgt, således at der i interviewrunden indgår: 6 entreprenør- og håndværksvirksomheder (medlemmer af Dansk Byggeri) 4 rådgivende ingeniørvirksomheder (medlemmer af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI) 1 arkitektvirksomhed (medlem af Danske Arkitektvirksomheder, Danske ARK) 1 landinspektørvirksomhed (medlem af Den Danske Landinspektørforening) 12

13 2 statslige arbejdspladser 1 amt 2 kommuner I det oprindelige analysedesign - aftalt mellem opdragsgiver og Oxford Research A/S - var det hensigten, at der skulle interviewes tre rådgivende ingeniørvirksomheder (medlemmer af FRI) og to arkitektvirksomheder (medlemmer af Danske ARK). Dette kunne ikke realiseres, hvorfor der er interviewet fire rådgivende ingeniørvirksomheder (medlemmer af FRI) og en rådgivende arkitektvirksomhed (medlemmer af Danske ARK). Årsagen til denne ændring er, at det ikke har været muligt at rekruttere interviewdeltagere blandt arkitektbranchens arbejdsgivere. En del arkitekter viste sig ikke at have teknikere ansat, og de arkitekter, der havde, var ikke interesseret i at deltage. De 17 deltagende arbejdsgivere MT Højgaaard Skanska Danmark E. Pihl & Søn Davidsen Partnere EK-Viktoria Hetag Tagdækning COWI Rambøll Danmark Lyngkilde TRI-CONSULT C.F. Møller Landinspektørerne Hvenegaard Vejdirektoratet Kystdirektoratet Fyns Amt, Vejvæsenet Københavns Kommune, Vej og Park Odense Kommune, Park og Vejafdelingen Udover kriteriet om virksomhedstype er der tilstræbt en vis spredning på størrelse og geografi. Desuden er der inden for de enkelte virksomhedstyper søgt at skabe en vis spredning på arbejdsområde og opgavetyper. På den måde indgår der blandt de seks medlemmer af Dansk Byggeri både større og mindre entreprenørvirksomheder såvel som håndværksvirksomheder. De nævnte spredningskriterier er valgt for at sikre en vis bredde i datagrundlaget. Det skal dog bemærkes, at der er tale om kvalitative arbejdsgiverinterview, hvorfor resultaterne (i statistisk sammenhæng) ikke er generaliserbare. 3.4 Fokusgrupper med teknikere Der er i alt gennemført fire fokusgrupper med teknikere ansat i forskellige dele af bygge- og anlægsbranchen. Fokusgrupperne har til formål at belyse teknikernes egen vurdering af deres fremtidige efteruddannelsesbehov og brug af AMU. De spørgsmål, der er blevet stillet, svarer overvejende til de spørgsmål, der indgik i arbejdsgiverinterviewene, men med den væsentlige forskel, at vinkelen er teknikernes beskrivelse af deres arbejdsopgaver og efteruddannelse og deres vurdering af fremtidens efteruddannelsesbehov og - udbydere, herunder AMU. Formålet med at anvende fokusgruppeinterview som metode er at drage fordel af den dynamik, der kan opstå gennem gruppeinteraktion, når forskellige problemstillinger lægges ud til diskussion blandt teknikerne indbyrdes. På den måde kan fokusgrupper være en effektiv metode til at få en nuanceret og reflekteret vifte af holdninger inden for efteruddannelsesområdet præsenteret. 13

14 Fokusgruppeinterviewene var struktureret efter en spørgeguide, som blev udarbejdet ved analysens begyndelse og som efterfølgende er revideret i forhold til erfaringer fra de eksplorative interview og arbejdsgiverinterview samt opdragsgivers kommentarer. Desuden er alle deltagere i de fire fokusgrupper blevet bedt om at udfylde et faktaark, i form af et kort faktuelt spørgeskema om teknikeren og teknikerens arbejdsforhold. Brugen af faktaark har betydet, at den tid der typisk bruges på præsentation af fokusgruppens deltagere, er forkortet væsentligt, uden at det har forringet muligheden for efterfølgende at dokumentere fokusgruppernes sammensætning (se tekstboks på næste side om fokusgruppernes sammensætning). Fokusgrupperne blev afholdt i Teknisk Landsforbunds (TLs) afdelingskontorer i hhv. Frederiksborg, Odense, Århus og Esbjerg. Da det erfaringsmæssigt er svært at rekruttere deltagere til fokusgrupper, der er placeret uden for arbejdstid og væk fra arbejdspladsen, blev deltagerne rekrutteret blandt TLs medlemmer i de fire respektive regioner. Selve rekrutteringen blev varetaget af TLs afdelingskontorer, der i forvejen har kontakten til medlemmerne lokalt. Udvælgelsen af fokusgruppedeltagere blev så vidt muligt foretaget på baggrund af en spredning ud fra følgende kriterier: Geografi Virksomhedstype Virksomhedsstørrelse Køn Alder Teknikertype (assistent/designer/tegner) Som udgangspunkt skulle der deltage 8-10 teknikere i hvert fokusgruppeinterview. Imidlertid har det af forskellige årsager vist sig svært at opnå det ønskede deltagerantal. I TL Østjylland resulterede 240 rekrutteringsbreve til regionens teknikere i bygge- og anlægsbranchen således i fire fokusgruppetilmeldinger. I TL Fyn modtog de tre sygemeldinger den dag fokusgruppeinterviewet blev afholdt, hvorfor deltagerantallet var reduceret til fem teknikere. I TL Frederiksborg resulterede rekrutteringsindsatsen i fem fokusgruppedeltagere. I TL Esbjerg nåede deltagerantallet helt op på 11 teknikere, hvoraf de seks dog var hentet fra arbejdspladser i industrien. I lyset af det relativt lave antal fokusgruppedeltagere og den kvalitative metode, der anvendes i analysen, gælder det ligesom for arbejdsgiverinterviewene, at resultaterne ikke i sig selv er generaliserbare. Imidlertid er det qua den gennemgående overensstemmelse mellem de fremkomne udsagn i de fire fokusgrupper Oxford Research A/S vurdering, at de indsamlede fokusgruppedata repræsenterer en generel trend i efteruddannelsesdebatten blandt teknikere. Dermed bibringer analysen værdifulde perspektiver i forhold til målretningen af fremtidens efteruddannelsesudbud til faggruppen. 14

15 Fokusgruppernes sammensætning Der deltog i alt 25 teknikere i de fire fokusgruppeinterview. Af disse er 14 af deltagerne ansat i bygge- og anlægsbranchen og fire ansat i andre brancher, men repræsenterer bygge- og anlægsteknikernes synspunkter i kraft af deres poster i uddannelsesudvalg el.lign. De resterende syv deltagere er ansat inden for industrien, og har derfor alene bidraget til de mere generelle problemstillinger drøftet i fokusgrupperne. Der er således i alt interviewet 18 personer med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen. Kønsfordeling: Ud af de 18 teknikere med relation til bygge- og anlægsbranchen deltog der fire mænd og 14 kvinder. Aldersfordeling: Otte af de 18 teknikere er år, fire år, fem år og én år. Geografi: De fire fokusgruppeinterview blev afholdt i Esbjerg, Århus, Odense og Frederiksborg (Hillerød). Deltagerne kom fra disse byer eller deres omegn. Uddannelse: 16 af de 18 deltagere er tekniske assistenter og to er tekniske designere. Virksomhedsstørrelse: Fire af deltagerne arbejder på arbejdspladser med over 400 ansatte, seks på arbejdspladser med ansatte, fem på arbejdspladser med medarbejdere og to på arbejdspladser med under 50 ansatte. Én deltager har ikke svaret på dette spørgsmål. Virksomhedstype: Syv ud af de 18 teknikere er ansat i kommuner, én i et amt (sygehus), fire hos entreprenørvirksomheder, én i et rådgivende ingeniørfirma, én i et arkitekt- og ingeniørfirma, to i itvirksomheder og to er ikke oplyst. Anciennitet på arbejdsplads: Tre af teknikerne har en anciennitet på 20 år eller derover, fem en anciennitet på år, tre en anciennitet på 5-10 år, tre en anciennitet på 2-5 år, tre en anciennitet på 1-2 år og én en anciennitet på under ét år på sin arbejdsplads. Anciennitet i branche: Syv ud af de 18 teknikere har en anciennitet i branchen på mere end 20 år, fem en anciennitet på år, to en anciennitet på 5-10 år, to en anciennitet på 2-5 år og én 1-2 år. Kilde: Faktaark udfyldt af deltagere i forbindelse med fokusgruppeinterview, Oxford Research A/S, oktober og november

16 16

17 Kapitel 4. Arbejdsgivernes holdninger til efteruddannelse og AMU Dette kapitel belyser de holdninger til teknikeres efteruddannelsesbehov og brug af AMU, der findes blandt danske arbejdsgivere i bygge- og anlægsbranchen. Kapitlet afdækker, hvilke kompetencer der vil efterspørges hos teknikerne i fremtiden. Dernæst præsenteres arbejdsgivernes vurdering af, hvilket efteruddannelsesbehov der vil være for faggruppen. Endelig belyses det, hvilke krav arbejdsgiverne fremover vil stille til udbydere af efteruddannelse herunder AMU. De gennemførte arbejdsgiverinterview viser en stor variation i de erfaringer med og holdninger til efteruddannelse, der kendetegner bygge- og anlægsbranchen. Som beskrevet i kapitel 3 er de interviewede arbejdsgivere udvalgt blandt virksomheder af forskellig type, størrelse og placering og med forskellige arbejdsområder. Af denne årsag repræsenterer de deltagende arbejdsgivere meget forskelligartede syn på teknikerfaggruppen og de efteruddannelsesbehov, der præger den. I dette kapitel analyseres primært de hovedtendenser, der er iagttaget igennem de 17 interview med arbejdsgivere i bygge- og anlægsbranchen. Desuden fremhæves forskelle i arbejdsgivernes erfaringer og holdninger i det omfang, de synes at have en sammenhæng med forskelle i virksomhedstype, virksomhedsstørrelse eller lignende. 4.1 Teknikerkompetencer i dag og i fremtiden Bygge- og anlægsbranchen har i de senere år gennemgået en udvikling, der på forskellige måder har påvirket de arbejdsopgaver, branchens teknikere udfylder: Det er først og fremmest den tiltagende digitalisering af bygge- og anlægsbranchen, der har haft betydning for teknikernes arbejdsområde. I modsætning til for blot få år siden varetages næsten alle dele af tegnings- og konstruktionsarbejdet i dag digitalt, ligesom arbejdsprocesser i stigende grad håndteres ved hjælp af forskellige it-værktøjer. En del arbejdsgivere peger desuden på et voksende fokus på projektorganisering i bygge- og anlægsbranchen. Hvor arbejdsgangene tidligere fulgte en funktionsopdelt organisationsstruktur går tendensen i dag i retning af en projektorganiseret arbejdsplads, hvor projektrelaterede arbejdsopgaver løses af et projektteam bestående af medarbejdere fra forskellige faggrupper Virksomhedsstrategier for brugen af teknikerfaggruppen i fremtiden De beskrevne udviklingstendenser har haft stor betydning for de virksomhedsstrategiske overvejelser, arbejdsgiverne har gjort sig vedrørende brugen af teknikerfaggruppen i fremtiden. Hvor teknikernes primære arbejdsopgaver tidligere typisk har bestået af optegningsarbejde og administrative opgaver, kan de interviewede arbejdsgivere inden for byg- 17

18 ge- og anlægsområdet i dag inddeles i to grupper i henhold til deres syn på, hvilke arbejdsopgaver teknikerne skal varetage og hvilke kompetencer de bør have i fremtiden: En stor gruppe af arbejdsgivere, der peger på at udviklingstendenserne i byggeog anlægsbranchen vil føre til helt nye arbejdsopgaver og nye kompetencekrav til teknikerfaggruppen. En lille gruppe af arbejdsgivere, der også i fremtiden satser på at bruge teknikerfaggruppen til at varetage traditionelle tegnings- og administrative opgaver, der stiller samme kompetencekrav til teknikerfaggruppen som hidtil. Det er især tendensen til øget digitalisering, der får mange arbejdsgivere til at lægge nye strategier for de arbejdsfunktioner, teknikerne skal udfylde i fremtiden. Særligt blandt entreprenørvirksomhederne, de rådgivende ingeniørvirksomheder og arkitektvirksomhederne peger arbejdsgiverne på, at mange af de tegningsopgaver, teknikerne tidligere har varetaget, i dag er en integreret del af computersoftwaren eller, som en arbejdsgiver på en statslig virksomhed udtrykker det, har en lille HK er bygget ind i skærmen. Denne udvikling indebærer ifølge arbejdsgiverne en dobbelt trussel for teknikerfaggruppen: Dels betyder digitalisering af tegneprocessen, at teknikerne kan varetage de tegningsspecifikke arbejdsopgaver hurtigere, og dermed får overskydende arbejdstid, og dels betyder det, at deres arbejde i vidt omfang kan varetages af konstruktører, ingeniører eller arkitekter, der dermed er i stand til at varetage alle dele af tegnings- og konstruktionsprocessen selv. Virksomhedsstrategier for brugen af teknikerfaggruppen i fremtiden Selvstændige tegningsopgaver Modellering i 3D Kalkulationsopgaver Projektrelaterede arbejdsopgaver, f.eks. indhentning af tilbud, kundekontakt, tilsyn, afsætning mv. Byggepladsrelaterede opgaver, såsom kvalitetsstyring, miljøstyring, logistik mv. Grafiske opgaver Blandt de interviewede arbejdsgivere er der bred enighed om, at teknikerfaggruppen ikke vil blive overflødiggjort, men at deres arbejdsopgaver fremover i vid udstrækning vil ligge inden for nye arbejdsfelter eller som specialister i eksisterende (superbrugere). Mens sådanne virksomhedsstrategier i nogen grad er betinget af de ovenfor beskrevne udviklinger, pointeres det fra flere sider, at der er tale om en udvikling, der hvis teknikerne griber den bliver til fordel for teknikerfaggruppen selv. En arbejdsgiver formulerer det således: I fremtiden skal de tekniske assistenter bruge mindre tid på ensidigt gentagende arbejde ved tegneprogrammet og mere tid på mentalt udfordrende arbejde. På den måde fremhæver en del arbejdsgivere det som en del af deres virksomheds fremtidsstrategi for faggruppen, at teknikerfaggruppen skal rustes til at varetage mere selvstændige tegnings- og 3D-modelleringsopgaver efter oplæg fra eksempelvis ingeniører. Ligeledes nævner mange arbejdsgivere fra projektorganiserede virksomheder, at deres virksomhed i højere grad vil satse på at inddrage teknikerfaggruppen i projektrelaterede arbejdsopgaver, såsom kundekontakt, indhentning af tilbud, tilsynsopgaver mv. 18

19 Blandt de interviewede entreprenørvirksomheder er der derudover et bredt ønske om at anvende teknikerfaggruppen som byggepladsassistenter eller i forbindelse med byggepladsrelaterede arbejdsopgaver såsom kvalitetssikring, miljøstyring, logistik mv. Endelig har flere offentlige virksomheder oplevet et markant fald i antallet af konstruktionsopgaver, idet størstedelen af virksomhedernes projekter i dag er i licitation. Som konsekvens heraf har disse virksomheder set sig nødsaget til helt at omdefinere teknikerrollen. I flere af de interviewede offentlige virksomheder beskæftiger teknikerne sig således med grafiske og kommunikationsrelaterede opgaver, herunder udarbejdelse af hjemmesider, pjecer, præsentationer i PowerPoint, billed- og videoproduktioner mv Fremtidens kompetencekrav Virksomhedernes fremtidsstrategier for brugen af teknikerfaggruppen stiller meget forskelligartede krav til de faglige, personlige og organisatoriske kompetencer, teknikerne skal have. På det faglige område er den kompetence, arbejdsgiverne oftest efterspørger, den brede it-kompetence, herunder et generelt flair for it og evnen til at håndtere forskellige it-baserede værktøjer og systemer. Næsten alle interviewede arbejdsgivere på tværs af virksomhedstyper ser disse kompetencer som afgørende teknikerkompetencer, hvilket afspejler den digitalisering, bygge- og anlægsbranchen i disse år gennemgår. Blandt de specifikke it-kompetencer, teknikerne forventes at have i fremtiden, bliver især kendskab til programmerne 3D-CAD, AutoCAD og Excel ofte nævnt. Blandt en del af de interviewede entreprenørvirksomheder og rådgivende ingeniørfirmaer lægges der desuden vægt på, at fremtidens teknikere bør have en bedre helhedsforståelse af de enkeltkomponenter, der indgår i det konkrete projekt, herunder have et grundigt materialekendskab og en indsigt i projektets mål og idegrundlag. Enkelte arbejdsgivere nævner desuden faglige kompetencer, såsom kendskab til kalkulation, byggejura, kvalitetssikring, arbejdsmiljøreglementer, GIS og sprogkundskaber i dansk og engelsk som væsentlige faglige kompetencer hos fremtidens teknikere. Når det gælder organisatoriske kompetencer, er det især branchens brug af projektorganiseringsformen, der præger ønskerne til fremtidens teknikere. De fleste arbejdsgivere fremhæver teknikernes evne til at samarbejde, kommunikere, videndele og indgå i et projektteam som væsentlige kompetencer. Flere arbejdsgivere understreger desuden betydningen af, at fremtidens teknikere har en grundlæggende forståelse af projektorganiseringsformen og dens faser, de roller og den opgavefordeling, der kendetegner projektcyklussen, og de ressourcemæssige muligheder og begrænsninger, projektets rammer sætter. Herudover nævner de interviewede arbejdsgivere fra de to kommunale arbejdspladser evnen til at forstå de vilkår, der præger en politisk styret organisation, som vigtige teknikerkompetencer. Endelig peger mange arbejdsgivere på vigtigheden af særlige personlige kompetencer. Mest almindeligt er ønsket og behovet for omstillingsparate medarbejdere, der er motiverede til at påtage sig nye arbejdsopgaver eller indgå i nye arbejdsområder. Denne kompetence fremhæves af over halvdelen af de interviewede. Også den fagli- 19

20 ge nysgerrighed og lysten til at holde sine evner ajour og udvikle sig fagligt går igen som personlige nøglekompetencer, mange af arbejdsgiverne fremhæver. Den generelle vægtning af netop disse kompetencer afspejler ikke overraskende mange virksomheders strategiske overvejelser om fremover at flytte teknikerne til nye arbejdsområder og integrere dem yderligere i projektorganisationen. Personlige kompetencer, der kun nævnes af enkelte arbejdsgivere, tæller selvstændighed, ambitioner, ansvarsbevidsthed og bevidsthed om eget efteruddannelsesbehov. Det er værd at bemærke, at et flertal af de adspurgte offentlige virksomheder prioriterer de personlige og organisatoriske kompetencer højere end de faglige kompetencer, mens den modsatte tendens gør sig gældende blandt de private virksomheder. Det kan dog ikke fastslås på baggrund af interviewrunden, om der er tale om et generelt mønster. 4.2 Teknikernes efteruddannelsesbehov Langt hovedparten af de interviewede arbejdsgivere tilkendegiver, at en løbende efteruddannelse af deres teknikere vil være nødvendig, hvis teknikerfaggruppen i fremtiden skal matche de kompetencekrav, der stilles i virksomhederne. Næsten halvdelen af arbejdsgivere peger desuden på, at det især er de teknikere, der i sin tid er uddannet til teknisk assistent og som i dag er år eller derover, for hvem efteruddannelsesbehovet er stort. Omvendt peger flere arbejdsgivere i entreprenørvirksomheder på, at særligt gruppen af nyuddannede tekniske designere stiller store krav til virksomhedernes efteruddannelsesprogram, fordi de ikke er klædt ordentligt på fra skolebænken Konkrete efteruddannelsesbehov Blandt de kompetencekrav arbejdsgiverne har nævnt i interviewrunden (jf. tabel 4.1), er det især inden for tre hovedområder it, lovgivningsstof og projektledelse efteruddannelsesbehovet for teknikerfaggruppen vurderes at være stort. På it-området efterspørger næsten alle arbejdsgivere konkrete introduktions- og opdateringsforløb inden for forskellige konkrete it-programmer. Efteruddannelsesforløb i AutoCAD, 3D-CAD, GIS og Excel er mest efterspurgt, men også kurser i at håndtere it-værktøjer såsom Architectural Desktop, Byggeweb og forskellige grafiske programmer efterspørges af visse arbejdsgivere. Arbejdsgivere i entreprenørvirksomheder efterspørger særligt kurser i relevant lovgivningsstof, herunder specifikke reglementer, normer og standarder inden for virksomhedernes konkrete arbejdsområder. Kurser i byggelovgivning og bygnings-, brand-, fugt- og svampereglementer og isoleringskrav nævntes konkret af de enkelte arbejdsgivere. 20

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder Overenskomstanalyse OK 2011 Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 1. 1 Vurderinger

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Analyse af behovet og brugen af efteruddannelse hos laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1)

Analyse af behovet og brugen af efteruddannelse hos laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) Analyse af behovet og brugen af efteruddannelse hos laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1) Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater og anbefalinger...3 1.1 Hovedresultater...3

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte

Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Kvalitativ analyse Juli 2005 Annemarie Holsbo Charlotte Færch Lotz Lizzie Mærsk Nielsen Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Resume Behovet for efteruddannelse blandt medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd er relativt stort. Typisk angiver virksomhederne,

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere