Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Transkript

1 Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

2 Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang

3 Hvordan konstruerer feltet litteratur, kultur og dannelse et par smagsprøver

4 Dansk litteraturs kanon Faget dansk er ligesom de øvrige skolefag kulturbærende. I dansk er det en væsentlig opgave at gøre både den samtidige og den ældre litteratur til en del af elevernes bagage. Møder de ikke de litterære klassikere i skolen, er mulighederne senere begrænsede. Dansk litteraturs kanon(2004: 6)

5 Om klassikeren hedder det videre, at den er ( ) en formidlende instans, der overleverer indsigter og anskuelsesformer til nye generationer, som på denne måde kan træde i dialog ned et stykke kulturel fortid( ) Hver enkelt tekst er enboreprøvefra lag i kulturens komplekse formationer (2004: 9).

6 Kultur er et indhold: litterære værker og de ontologier de indeholder. Et materielt og statisk, fin kulturelt kulturbegreb Et nationalt kulturbegreb: andre kulturer forbindes med andre lande

7 Fælles Mål 2009 Flere konkurrerende Diskurser eller perspektiver på faget: Nordisk kulturfællesskab, det internationale Nordisk kulturfællesskab, det internationale perspektiv, mangesprogedeklasserumog samfund, hermeneutisk Diskurs som forbinder litteratur med fremmedhedserfaring og dannelse

8 Generelle synspunkter, undervisningsvejledningen hedder det om dannelsestanken i faget: Gennem sproget dansk og gennem faget dansk gennemlever eleverne en proces, hvor de får viden og erfaring om deres kulturelle og samfundsmæssige baggrund, om situationen i dag og om fremtidsperspektivet. (Fælles Mål 2009: 62) I Generelle synspunkter, undervisningsvejledningen hedder det om dannelsestanken i faget: Gennem sproget dansk og gennem faget dansk gennemlever eleverne en proces, hvor de får viden og erfaring om deres kulturelle og samfundsmæssige baggrund, om situationen i dag og om fremtidsperspektivet. (Fælles Mål 2009: 62)

9 Strategien i passagen er, at betone fællesskabet og de fælles dannelsesmål gennem et kulturbegreb, der omfatter sprog, kultur, samfundsmæssige forhold, og som også synes at omfatte socialpraksis: kendskab til normer og konventioner.

10 Men der argumenteres her for et fælles dannelsesperspektiv ved at insistere på ét fællessprog.

11 Fra Dansk som kulturfagtil Dansk som sprogfag En løsning eller en forskydning i forhold til en didaktik som medtænker kulturelt komplekse klasserum?

12 Claire Kramsch bruger begrebet linguistic nationalismom forestillingen om én sproglig variant i et nationalt fællesskab (Kramsch 1998:72). Samtidig påpeger hun, at forestillingen om en monokulturel nation spejler en forestilling om en et-sproget nation.

13 Om den moderne nationalstat, som en velafgrænset sammenhængende størrelse skriver hun: This prototype of the modern nation as a cultural entity is, of course, a utopia. It has been mirrored by a similar view of language as shared patrimony, a self-contained, autonomious, and hom Om den moderne nationalstat, som en velafgrænset sammenhængende størrelse skriver hun: This prototype of the modern nation as a cultural entityis, of course, a utopia. It has been mirrored by a similar view of language as shared patrimony, a selfcontained, autonomious, and homogeneous linguistic system based on a homogeneous social world in other words, a linguistic utopia. Such imaginings are tenacious and contribute to what we call an individual s national identity. (Kramsch 1998: 73)

14 Men hvorfor er det problematisk at fastholde et overvejende monokulturelt eller monolingvistisk danskfag?

15 ud fra et ligestillings, demokratisk og emancipatorisk synspunkt er det problematisk at fastholde et perspektiv som tilgodeser majoriteten og ekskluderer minoriteterne.

16 I forlængelse heraf og af de dannelsesvisioner som ligger i flere af konferencens oplæg er Interkulturel kompetence nødvendig for at alleelever og borgere kan agere i kulturelt komplekse samfund og klasserum.

17 Med et monokulturelt litteraturcurriculum og en monokulturel litteraturdidaktik er eleverne ikke tilstrækkeligt rustet til en kulturel kompleks verden.

18 Hvordan kan en interkulturel litteraturundervisning se ud?

19 Et bud på en almendidaktisk interkulturel pædagogik (James Banks, her efter Thomas GlitzJohansen: Den multikulturelle skole 2006) Eksotiske indslag (orientalisme) Curriculum: tekstvalg Arbejds- og organisationsformer Sprogpædagogik

20 Og kommunikationsformer Det flerkulturelle klasserumkan opfattes som et flerstemmige klasserum Og de forskelle som er repræsenteret her Og de forskelle som er repræsenteret her opfattes som en resurse

21 Denne vision er blevet kritiseret for at opfatte klasserummetsforskelle statisk På forhånd definerede identiteter eller stemmer (nationale, etniske, religiøse) at fastholder et statisk kulturbegreb som vi så i fx kanonrapporten her blot i forhold til flere kulturer, som eksisterer som statiske entiteter ved siden af hinanden.

22 Performativt blik på kultur Kultur ikke noget man har eller er men noget man gør Kultur er noget lærere og eleverne gør en situation i en kontekst Kultur dynamisk og bevægeligt

23 I mit i gangværende ph.d. projekt har jeg valgt at forholde mig deskriptivt til problemstillingen: undersøge fire grundskolelæreres litteraturundervisning og deres refleksioner over litteraturundervisning i flerkulturelle klasserum Hvilke positioneringsmuligheder åbner lærernes diskursive praksis mulighed for (og ikke mulighed for) og hvordan griber eleverne disse muligheder?

24 Hvordan håndterer lærerne forskelle i klassrummet? Operer de med forskelle der er statiske eller dynamiske?

25 Kulturer som Diskursfællesskaber Medlemskab et spørgsmål om genkendelse af performance

26 Kramsch( ) culture can be defined as a membership in a discourse community that shares a common social space and history, and common imaginings. Even when they have left that community, its members may retain, wherever they are, a common system of standards for perceiving, believing, evaluating, and acting. These standards are what is generally called their culture. (Kramsch 1998:10)

27 Discourses have no discrete boundaries because peoplearealways, in history, creatingnew Discourses, changing old ones, and contesting and pushingthe boundariesof Discourses. You, an African-American male, speak and act hereand-nowin an attemptto getrecognizedas a new capitalist manager coaching a project team. If yougetrecognizesas such, thenyour performance is in the Discourse of new capitalist management. If you dont t, it isn t. Gee 2005/2008:30)

28 Hvordan kan en undersøgelse der ser på litteraturundervisning gennem et sådant perspektiv bidrage til diskussionen om danskfagets fremtid og danskfaget i fremtiden?

29 Hvornår genkendes en performance som litteraturfaglig? Hvilke kontekster og interteksterlæses de litterære tekster i forhold til i disse klasserum? Hvilke lærings-og dannelsespotentialer rummer en interkulturel litteraturundervisning?