Af Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen. Er digital litteratur rigtig litteratur?
|
|
- Mathias Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ingen nem opskrift Erfaringerne fra udviklingsprojektet Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog viser, at der er behov for udvikling af fagdidaktiske kompetencer til undervisning i digital børnelitteratur. Hvad sker der, når den digitale børnelitteratur rykker ind i danskundervisningen? Kan den digitale børnelitteratur noget, som litteratur i bogform ikke kan og kræver den digitale litteratur en grundlæggende ændring af det didaktiske design af undervisningen i dansk? Er den digitale litteratur stadig litteratur, som vi kender fra bogverdenen eller noget radikalt anderledes? Disse spørgsmål og mange andre, har vi stillet os selv i projektet Litteraturlæsning med nye medier som nu er på vej ind i sin afsluttende fase. I projektet udvikledes den digitale fortælling TAVS af Camilla Hübbe, Rasmus Meisler og Stefan Pasborg i udveksling med en række skoler. Projektet er støttet af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og er et samarbejde mellem Kommunernes Skolebiblioteksforening, Høst & Søn og VIA UC. Er digital litteratur rigtig litteratur? Af én eller anden grund har de digitale læremidler, der erstatter analoge læremidler i undervisningen, det med at skabe en masse nye ideer og optikker, men også en masse forvirring og støj på den pædagogiske linje. I hvert fald har vi oplevet, at integrationen af digital børnelitteratur i undervisningen indebærer nogle didaktiske problematikker, som direkte kan afledes af uafklarede forskelle mellem den analoge og den digitale ressources styrke og potentiale. Det kan være et problem, at traditioner og logikker, der følger den analoge bogkultur, overføres til den digitale. For at besvare spørgsmålet ovenover, så er den digitale litteratur på den ene side litteratur, som vi kender den, men på den anden side noget helt andet. Et eksempel på en analog logik viser sig bl.a., når nogle elever i vores undersøgelse tager godt imod den nye teknologi, men samtidig også betvivler dens værdi, fordi den består af billeder og derfor ikke er rigtig litteratur. Bog- og skriftkulturen lever i bedste velgående som en kulturel kodning eller mind-set hos nogle elever, mens underviserne har taget nysgerrigt imod teknologien. Vi kommer til at se meget mere til litteratur på nye medier derfor er det nødvendigt, at dansklærere, der i fremtiden implementerer digital litteratur, forholder sig til det gode spørgsmål: Hvad kan litteraturen bidrage med? Og måske vigtigere: Hvordan skal den gøre det? Af Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen Ny digital litteratur som TAVS med multimodale elementer, er på den ene side litteratur, som vi kender den, men på den anden side noget helt andet og det rummer udfordringer. 11
2 Der har været arbejdet med TAVS på forskellige måder og med forskelligt fokus på de projektskoler, der har afprøvet og været med til at udvikle den digitale udgave af TAVS. 12 Vi kender den analoge problematik fra danskfagets historie. Se blot på Fælles Mål, og måden hvorpå de monomodale kulturteknikker læse, lytte, tale, skrive holdes adskilt i stedet for samlet i synteser, som potentielt kunne modsvare multimodale udtryk i de tekster, eleverne møder i deres hverdag. Det gamle i det nye og det nye i det gamle Nogle vil påstå, at det tager tid, før man kan sige, at et digitalt læremiddel for alvor er blevet remedieret og derved har fundet sin særlige legitimitet og egenart inden for den pædagogiske ramme. De amerikanske medieforskere, Jay Davis Bolter og Richard Grusin, som har formuleret principperne om remediering, udtrykker det således, at først når man til fulde kender det nye medie, vil man for alvor kunne integrere det pågældende læremiddel i et ændret didaktisk design. Eller som medieforsker Bo Kampmann Walther fastslår: Medierne i dag har stadig brug for de gamle medier. Men det gamle gentænkes og gendesignes i nye formater og nye genrer. Det gamle i det nye og det nye i det gamle kan vi kalde for remediering. Man kunne med baggrund i de to citater spørge, hvori dette særlige gendesign af den digitale litteratur skal bestå? Svaret er ikke så enkelt, og vores undersøgelse har ledt os frem til, at svaret både skal findes et sted mellem det nye medie, den digitale litteratur og i det omgivende design af undervisningen. Elev- eller undervisningsdifferentiering? Vi ved fra læremiddelforskningen, at læremidlets iboende muligheder ikke alene kan tages til indtægt for dets kvalitet. Det spiller en afgørende rolle, at underviseren har en forståelse for, hvilken funktion læremidlet skal udføre i det didaktiske design. I artiklen Intelligent undervisningsdifferentiering i Folkeskolen.dk den 8. december 2009 retter Jens Rasmussen en kritik af de samfundsmæssige tendenser og tiltag, der er med til at forårsage enhedsskolens opløsning. Tendenserne viser sig eksternt ved, at resursestærke forældre flytter deres børn til private skoler, og internt på baggrund af didaktisk begrundede elevdifferentierings-strategier. Skoleklasser opdeles som aldrig før, hvilket ifølge Jens Rasmussen er et symptom på, at den rummelige enhedsskole med dens heterogenitet, kompleksitet og diversitet er for vanskelig at håndtere. De forskellige opdelinger af eleverne skabes for at reducere kompleksiteten, hvilket er naturligt, da undervisningen forudsætter en vis grad af homogenitet, hvis den skal lykkes. Problemet med den fremherskende undervisningsdifferentieringspraksis er, at eleverne i langt de fleste af tilfældene skal tilpasse sig undervisningen og ikke omvendt. Kun de stærkeste elever er i stand til det. En anden tendens inden for moderne
3 undervisningsdifferentieringspraksis er, at selvinstruerende undervisningsmateriale praktiseres som foretrukne undervisningsform. Atomiseret undervisningskontekst Meget tyder på, at en stor del af undervisningen er blevet opgavestyret det vil sige baseret på opgaver, hvor alle elever arbejder med forskelligt indhold, med forskellige mål, i forskellige tempi. Vi kan iagttage, at denne tendens har været fremherskende i det litterære arbejde med i-bogen TAVS, idet langt de fleste undervisere foretrækker forskellige typer af udfyldningsopgaver eller præfabrikerede spørgsmål til teksten. Det giver i sagens natur en lang række didaktiske og pædagogske problemstillinger. Bl.a. sker der en atomisering af undervisningen, som gør det yderst vanskeligt for underviseren at give alle eleverne den fornødne feedback og sparring på de tidspunkter i forløbet, hvor det giver mening for hver enkelt elev. En anden konsekvens af problemstillingen er, at det dialogiske litteraturarbejde, hvor divergente tolkninger og tvetydige litterære udtryk forhandles og diskuteres i et flerstemmigt klasserum, fravælges som didaktisk mulighed. Ud over det faktum, at det kan være svært at være underviser i en atomiseret undervisningskontekst, synes selve lærerrollen at give problemer særligt i interaktionen med multimodal litteratur. Afkræver noget nyt Tendensen er, at det er svært for underviseren at mobilisere sig selv og underviserrollen ind i en fornuftig sammenhæng med det digitale undervisningsstof. Nogle oplever, at elevernes kompetence på feltet er stærkere og mere udviklet end underviserens, hvilket i sig selv gør forholdet mellem elev og underviser inadækvat. Nogle oplever, at den digitale ressource afkræver noget nyt af dem, som de ikke ved, hvad er. Forståeligt nok afføder hele situationen, om den er forankret i den ene eller anden problemstilling, en didaktisk rådvildhed, som for nogle underviseres vedkommende resulterer i, at eleverne sættes i selvforvaltende undervisningssituationer. Uanset om eleverne har læst den digitale udgave af TAVS alene eller i grupper, er de blevet grebet de har været koncentrerede, engagerede, ladet sig indfange, forundre, og forskrække. 13
4 Skolens vil I anledning af skolens 200 års jubilæu første bind er på gaden. Fælles læsning på storskærm af litteratur som TAVS giver mulighed for at inddrage klassefællesskabet aktivt og diskutere tvetydige litterære udtryk flerstemmigt. 14 Vores observationer stemmer overens med resultaterne fra et forskningsarbejde foretaget af Karsten Gynther i bogen Didaktik 2.0. Her anfører han, at når der etableres mere frie læreprocesser, resulterer det ofte i, at underviserne overlader undervisningsrollen til enten eleverne selv eller til de digitale læremidler. Vi tolker det sådan, at der er behov for en udvikling af de fagdidaktiske kompetencer inden for digital læring og læringsressourcer, og at der er brug for viden om, hvordan der bygges didaktiske synteser mellem velkendte litteraturpædagogiske rutiner og digitale ressourcer som f.eks. en i-bog. Det sociale fællesskab Moderne forskning og læringsteori peger på, at det er i de sociale fællesskaber, læringen opstår. Det giver os derfor ydermere anledning til at ønske underviseren tilbage i underviserrollen, og eleven tilbage i klassefællesskabet. Vi har for længst bevæget os væk fra en skole 1.0-opfattelse af viden som noget, der skal lagres og overføres og i retningen af en skole 2.0 forståelse af læring som noget, der sker i sociale sammenhænge og gennem deltagelse. Det betyder også underviserens deltagelse i fællesskabet. Vi skal arbejde frem mod moderne litteraturpædagogiske praksisformer med nye former for litteratur, hvor der er plads til fordybelse, diskussion, forundring og mest af alt flerstemmighed i en social kontekst. Starten på et kulturhistorisk pragtværk har set dagens lys. Det første af fem bind på tilsammen sider og omkring billeder er på gaden. Under den overordnede serietitel Dansk skolehistorie Hverdag, vilkår og visioner bidrager værket til markeringen af 200 året for undervisningspligtens indførelse i Danmark i Netop efteråret 2014 udkommer det sidste af værkets fem bind. Så har i alt 12 forfattere ydet deres bidrag til beskrivelsen af dansk skolehistorie gennem 500 år. Kirken og skolen Bøgerne er i fornemt udstyr og som nævnt med talrige illustrationer, hvoraf flere ikke er set før. Bedømt efter det første bind følges en skabelon, der ikke udelukkende er dikteret af kronologien, men i lige så høj grad af temaer, der knytter sig til skolen. Titlen på første bind er Da læreren holdt skole. Det beskriver skolegang fra middelalderen og 300 år frem med andre ord indtil undervisningspligtens indførelse for 200 år siden. Det er et gennemgående træk, at kirken med dens præster, provster og biskopper konstant har øvet indflydelse på skolen om end i vekslende omfang; men den har altid været i skolen. Det var i perioder også skrivemesteren, studenten og soldaten, som underviste. Det beskrives også, hvordan kirken var institutionen, der i perioder leverede degne til skolen. Degne her forstået som lærere akkurat som vestjyder oppe i årene i dag stadig omtaler lærere som degne! I mangfoldige år var det også en uskre-
5 kår gennem 500 år m skrives skolens historie i 500 år ven regel, at drenge gik forud for piger, når det gjaldt undervisning. Tilsvarende gik riges og gejstliges børn forud for de fattiges især forud for natmandens. Det var ham, der tømte borgerskabets latriner om natten. Lovgivning nærmer sig Forfatterne beretter om skolen i et Danmark, som ikke bare gik fra Grenen til Gedser, men også talte tvillingeriget Norge med samerne, hertugdømmet Slesvig foruden besiddelser i Nordatlanten, Afrika og De vestindiske Øer i Caribien. Alle områder, som kaldte på varierede løsninger, når børn skulle undervises. Forfatterne beskriver kongelige skoler og Frederik den Fjerdes rytterskoler, der skulle sikre lovlydige undersåtter. Latinskolerne bar betegnelsen mere af navn end af gavn, slås det fast. Deres afløser, kristendomsskolerne, blev reelt de første offentlige skoler i byerne. Den vekslende hverdag i skolen gennem de omkring 300 år i tiden før 1780 beskrives nøje. Det gør også de spæde tilløb til debat om temaer som f.eks. pædagogik og prygl. Der berettes om, hvordan børnene gik i skole fra tidlig morgen til tidlig aften; men også om, hvordan der alene var skolegang nogle få måneder om året, og forsømmelser i øvrigt mere var reglen end undtagelsen. Det første af værkets fem bind passerer årstallet Da blev de første skridt mod statslig lovgivning om skolen taget. Det var initiativerne, som i 1814 førte til loven om, at alle børn har pligt til at modtage undervisning. Høj kvalitet De to forfattere skriver med samme letløbende pen; det er en fornøjelse at læse! Og det er imponerende, at de har kunnet samle så utroligt mange informationer om skolen før Også mængden af illustrationer aftvinger respekt hos læseren. Motiverne er både malerier og kobberstik, kalkmalerier, faksimiler og eksisterende bygninger. Bindenes halvstore format, 22 x 24 centimeter, har overbevist det samlede værks to redaktører, lektor, dr.phil. Charlotte Appel og professor MSO, dr.phil. Ning de Connick-Smith om, at masser af illustrationer er velkomne åndehuller i læsningen af teksten, der er mættet med kendsgerninger. Uden en generøs bevilling fra Carlsbergfondet og støtte fra Aarhus Universitet var værket ikke blevet af så høj kvalitet, som det er. Af Laust Grove Vejlstrup Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen: Da læreren holdt skole Tiden før 1780 Illustreret. I serien Dansk Skolehistorie Hverdag, vilkår og visioner. Aarhus Universitetsforlag, 350 sider, 399,95 kr. 15
Danish University Colleges. Ingen nem opskrift. Henkel, Ayoe Qvist; Nissen, Alice. Published in: Børn & bøger. Publication date: 2013
Danish University Colleges Ingen nem opskrift Henkel, Ayoe Qvist; Nissen, Alice Published in: Børn & bøger Publication date: 2013 Document Version Pre-print Link to publication Citation for pulished version
Læs mereAlice Bonde Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC
Bevægende børnelitteratur Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? Hvordan læser børn denne litteratur? Hvilke potentialer har den i danskundervisningen
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereRikke Christoffersen UC Syddanmark
Rikke Christoffersen UC Syddanmark Eksperimenter i undervisningen med brug af nye læremidler eller med nye måder at bruge læremidler på. Eksperimenter med læremidler som understøtter koblingen mellem praktik
Læs mereFOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for
Læs mereDansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer
Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget
Læs mereDansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold
Læs mereDansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da læreren holdt skole Tiden før 1780 Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK
Læs mereLiteracy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014
Literacy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014 En mulighed for den åbne skole: Forfatterværksteder for børn og unge, Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor www.minby.dk/vanloese-bladet/forfatterspirer-paa-vaerksted/
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereFuck bøger vi gider ikke læse! Hvad skal litteraturen egentlig på en skole?
Fuck bøger vi gider ikke læse! Hvad skal litteraturen egentlig på en skole? Ved ph.d. Anette Øster, Leder Viden og Oplevelse, Roskilde biblioteker og Borgerservice Hvem er jeg Cand.mag. i litteraturvidenskab
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereDIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER
DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER FORSKNINGSPROJEKT OM DIGITALE KOMPETENCER Francesco Caviglia Helle Meibom Færgemann Mette Alma Kjærsholm Boie Anders Hjortskov Larsen Mette Brinch Thomsen Christian
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereDIGITAL LITTERATUR - Erfaringer med udvikling og læsning af digital skønlitteratur
Velkommen til konferencen: DIGITAL LITTERATUR - Erfaringer med udvikling og læsning af digital skønlitteratur 15. januar 2014, VIA UC Campus Aarhus N ved Alice B. Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC Projektet:
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereUnderviseren som didaktisk designer
Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereAnna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet
Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Forskningsprojekter vedrørende genreformationer i tekster for børn Refleksioner over det udvidede tekstbegreb i børnelitteratur- og literacyforskning
Læs mereAfrapportering af LibGuide fase 4. Velkomstside fra prototypen
Afrapportering af LibGuide fase 4 Velkomstside fra prototypen Uddannelsescenter Holstebro Projektansvarlig: Bent Arnoldsen April 2013 Indholdsfortegnelse Afrapportering af LibGuide fase 4... 1 Præsentation
Læs merePræsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014
Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og
Læs mereNÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL
WORKSHOP NÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL Sådan gør I: Start med at udvælge en eller to, som tager ansvar for workshoppen og som sammen planlægger dagen og guider jer godt igennem. På selve workshoppen:
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereBevægende børnelitteratur Udviklingsprojekt afslører digital læselyst
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 109 Offentligt (02) Bevægende børnelitteratur Udviklingsprojekt afslører digital læselyst Kommunernes Skolebiblioteksforening 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs merePeriodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel.
Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Begrundede overvejelse ved periodeforløbet 1. Mål..s.1 2. Indhold s.2 3. Læreproces/arbejdsformer..s.3 4. Teknik og rammer...s.4 5. Elevforudsætninger...s.6
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereInnovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever
1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereIT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF
IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereLitteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog
Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog Projektresumé Nye medier som pc ere, ipads, mobiltelefoner og interaktive tavler danner nye forudsætninger for at læse skønlitteratur, og medierne skaber
Læs mereSkolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen
Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:
Læs merePædagogisk vejledning
Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus september 2013 Indhold Information til læreren... 3 Gå på opdagelse.... 4 Når litteraturen bliver digital... 4 Symmetri og kontrapunkt i fortællingen....
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereHvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.
Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov
Læs mereIt og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for arbejdet med digitale ressourcer
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereDe Innovative Skoler
De Innovative Skoler Hos Clio synes vi, at alle elever skal have mulighed for at lære mere. Derfor introducerer vi De Innovative Skoler, der skal sætte fokus på motiverende og innovativ undervisning af
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereTirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl
EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende
Læs mereLitteraturhistorie i en kanontid
Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereIDÉKATALOG SKOLEKONKURRENCE FOR KLASSER 28. JANUAR FEBRUAR
IDÉKATALOG SKOLEKONKURRENCE FOR 1.-6. KLASSER 28. JANUAR - 28. FEBRUAR 2019 Forord: Med Vinterbogen vil vi gerne sætte fokus på oplevelser ved at læse. Vinterbogen er et tilbud fra de danske biblioteker
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereEn sammenhængende skolestart
Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mere