Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen"

Transkript

1 Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen At besøge 9.-klasserne på Vemmelev Skole er et kig ind i et vækstrum, hvor lærerne tager hånd om elevernes læseudvikling. Undervisningen stiller krav til eleverne, som forventes at deltage aktivt og tage medansvar. Af Dorte Kamstrup folkeskolen.dk og dk4 er på besøg på Vemmelev Skole ved Korsør for at dokumentere skolens læseindsats i udskolingen. Dagen er begyndt med stillelæsning i læsebånd for 9.x og 9.y og deres to dansklærere Mona Pedersen og Jeanette Wengel. Efterfølgende er de to klasser gået i hver sin klasse, hvor de parallelt har arbejdet med læsehastighed gennem læsning(se undervisningen på Vemmelev Skole i tv-udsendelsen Læsemagasinet 5:»Sammen om at læse litteratur i 9. klasse«på dk4 og her på folkeskolen.dk, og læs mere om arbejdet i artiklen»læsemusklen skal trænes hver dag også i udskolingen«på folkeskolen.dk). Kameraholdet er nu på besøg hos Mona Pedersen for at se, hvordan der arbejdes med indholdslæsning og litteratursamtale. De to 9.-klasser har nogle dejligt lyse lokaler, og i dagens anledning er der flot som aldrig før. Læsekonsulenten har flere gange inden udsendelsen været på besøg i klassen og lidt grinende bedt elever og Mona Pedersen om en hovedrengøring. I dag er der ingen papirer, der hænger ud af kasserne, der ligger ingen ordbøger i vindueskarmen, og ingen plakater på væggene er ved at falde ned. Der er ingen ben på bordene, og taskerne står pænt op ad stolen, så enhver indskolingsklasse ville have svært ved at gøre dem det efter. Ja, selv vinduerne er blevet pudset. Nej, 9. klasse er ikke blevet udvalgt til tv-udsendelsen Læsemagasinet efter ordenssans og håndskrift, og det er Mona Pedersen heller ikke. De er valgt på grund af den undervisningsstruktur, energi, nerve og fantastiske relationskompetence, der under alle besøg har præget undervisningen. 9. klasse arbejder godt og selvstændigt, også når kameraerne er slukkede, eller når læreren for en stund forlader lokalet. Eleverne arbejder ikke alene, fordi de skal, men fordi de kan se mening med det. Den gensidige respekt mellem lærere og elever, som gennemsyrer det fælles skolearbejde, betyder også, at det hold elever, der bliver filmet, er en blandet klasse af 9.x og 9.y. Til hverdag arbejder de to dansklærere Mona Pedersen og Jeanette Wengel parallelt, så al forberedelse sker sammen. Timerne er lagt parallelt, så de to klasser kender hinanden ud og ind. Derfor var det også helt naturligt, at de elever, der ikke ønskede at komme på tv, kunne modtage undervisning i lokalet ved siden af. Så selv om kameraerne i dag følger Mona Pedersens danskundervisning, ved vi, at på den anden side af væggen er novellen, der arbejdes med, også Jesper Wung-Sungs»At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten«, og det er læseaktiviteterne også. At gøre eleverne læseparate - førlæsning Der er en tydelig struktur for arbejdet. Som Mona Pedersen udtrykker det i tv-udsendelsen:»der går en rød tråd gennem det arbejde, vi præsenterer for eleverne. Ikke kun det med at læse teksten, arbejde med den og tale om den bagefter. Det, der er mere væsentligt, synes vi egentlig er forforståelsen: Hvad er baggrunden for, at vi skal læse denne tekst? Hvilke ord kender de i forhold til den tekst, vi skal arbejde med? Hvor stort et kendskab har eleverne til de nye ord. Vi arbejder blandt andet med ugens ord, hvor vi fra uge til uge har nogle nye ord. I denne uge er det blandt andet intertekstualitet så de hele tiden får udvidet deres ordforråd, som også giver dem en baggrund for at kunne forstå teksterne, jo sværere de bliver. Meningen med skolelivet er jo, at teksterne gerne skulle blive en anelse sværere fra år til år, og det gør ordene jo også «.

2 Eleverne kastes altså ikke direkte ud i novellelæsningen, men gøres læseparate gennem fælles samtaler om, hvad det er for en type tekst, de skal til at læse 1. Sammen om at læse litteratur - cirkellæsning Eleverne har tidligere arbejdet med rollelæsning i mange faglige sammenhænge, blandt andet i dansk, biologi, samfundsfag og historie. I denne uge har Mona Pedersen ladet sig inspirere af et nyt undervisningsmateriale af Ayoe Quist Henkel:»Sammen om at læse litteratur«. Herfra er dagens tekst af Jesper Wung-Sung valgt, og det samme er aktiviteten cirkellæsning. Som det udtrykkes om metoden i lærerens resursebog til materialet:»cirkellæsning sigter imod, at eleverne i litteraturcirklerne er aktive, kommunikerende og forholder sig til teksten. De læser teksten langsomt og skiftes til at fokusere på elementer, som kan føre dem ind i netop denne teksts særlige univers«. Denne intention suppleres meget godt af Mona Pedersen, som i tv-udsendelsen siger:»ved rollelæsningen/cirkellæsningen inddrages alle - der er ikke den mulighed at læne sig tilbage og være passiv. Eleverne er sammen om at læse og hjælper hinanden med de ting, der er udfordrende for den enkelte«2. Cirkellæsning er baseret på Cooperative Learning 3 og teorien om reciprok undervisning, som den blandt andet beskrives hos Rune Andreassen 4. Rune Andreassen citerer forskerne Annemarie Sullivan Palincsar og Ann L. Brown, som i deres forskning er kommet frem til fire grundlæggende strategier som grundlag for en god læseforståelse: 1. Opsummere tekstens hovedpunkter, 2. Stille spørgsmål til teksten, 3. Løse forståelsesproblemer i svære eller uklare dele af teksten, 4. Forudsige, hvad teksten omhandler. I cirkellæsning er eleverne sammen om at læse og hjælper hinanden med de ting, der er udfordrende for den enkelte. Foto: Thorkild Thejsen 1 Kamstrup, Dorte (2012): Begynd aldrig med at læse teksten. Folkeskolen.dk 2 Man bruger også cirkellæsning i 2. klasse i Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere og i 6. klasse i Læsemagasinet 4: Læsning i fagene. Begge udsendelser og de tilhørende artikler kan ses og læses her på folkeskolen.dk 3 Kagan, Spencer og Jette Stenlev (2006): Cooperative Learning. Alinea. 4 Rune Andreassen i Bråten, Ivar (2008): Læseforståelse læsning i videnssamfundet teori og praksis.

3 Disse strategier er i cirkellæsningen blevet til fire roller: Højtlæseren, der læser teksten højt, så alle har hørt det, Fokusfætteren, der giver afsnittet en dækkende overskrift, Sporhunden, der sætter fokus på de danskfaglige begreber og litterære spor, og Spørgejørgen, der stiller undrespørgsmål til teksten. At også eleverne er glade for metoden, er tydeligt. Kim Jørgensen, elev i 9. klasse, siger det sådan i udsendelsen:»vi har alle sammen hver vores mening, når vi kører rundt i cirklen med Sporhunden, Fokusfætteren og så videre. Vi har alle hver vores opfattelser af bogen og fortolkning af den så vi får forskellige meninger frem«. Om de forskellige roller forklarer han:»højtlæseren giver lidt sig selv, det er ham eller hende, der læser højt, så alle har hørt det. Så har vi så Fokusfætteren, der skal spore sig ind på det i historien, der er vigtigt. Læse mellem linjerne, hvor det ikke står direkte«. Pernille Giovanni Poulsen fortsætter gennemgangen af de forskellige roller:»når vi har læst, så sidder Spørgejørgen og stiller spørgsmål til selve teksten. Det kan være, hvorfor en person har gjort noget, eller hvorfor det blev sådan? Sporhunden er den person, der finder litterære spor i teksten. Det er det, der sker videre Det, man kan stille spørgsmål til«. Læseteater - at leve sig ind i tekstens univers Eleverne ved, hvad de skal, og kan hele tiden følge dagens planlagte aktiviteter på tavlen. I stedet for at stoppe efter hver delaktivitet, hvilket ofte kan virke stressende på langsomme læsere og forstyrrende for elever, der godt kan lide at arbejde i dybden, giver Mona Pedersen hele tiden nogle tydelige mellemtider. Eleverne forventes på den måde selv at styre opgaven i grupperne og sætte tid nok af til de enkelte aktiviteter. Ikke kun hastighedskurser og notatteknikker skal ruste 9. klasse til at være klar til at begynde på en ungdomsuddannelse efter sommerferien, det skal også det øgede ansvar for planlægning af eget og gruppens arbejde. At eleverne magter opgaven, er tydeligt. Som udefrakommende kan det til tider virke lidt kaotisk, som bier i en bikube en varm sommerdag, men intensiteten og nerven er hele tiden til stede. Nogle elever er endnu ikke færdige med cirkellæsning, andre diskuterer højlydt divergerende meninger om teksten og må tysses lidt på af Mona Pedersen igen med et smil på læben. En gruppe er i fuld gang med at øve en oplæsning af teksten med fordelte roller. Et par af dem er i gang med at tegne en berettermodel på den elektroniske tavle, andre giver linjeanvisninger fra teksten: Hvor starter anslaget, og hvor slutter det helt præcist? Og en af pigerne diskuterer med Mona Pedersen, fordi der er kommet flere tolkninger frem i gruppen. Undervisningen i 9. klasse er et netværk med mange aktiviteter på én gang. Foto: Thorkild Thejsen

4 Så selv om beskrivelsen af undervisningen i denne artikel virker lineær med a før b, så er undervisningen i 9. klasse mere et netværk med mange aktiviteter på én gang. Efter cirkellæsningen skal eleverne til at arbejde sig ind i tekstens personer. I stedet for at tale om indre og ydre karakteristik af personen anvender Mona Pedersen en karakterbeskrivelse fra Niels Jannerups»Læseteater«. På arket 5, som eleverne arbejder efter, spørges der blandt andet:»hvad vil karakteren opnå? Hvad forhindrer det?«eleverne skal således tage tekstens personers perspektiv og forsøge at leve sig ind i deres bevæggrunde for at handle, som de gør. Fra karakterbeskrivelserne glider grupperne over til arbejdet med det egentlige læseteater 6. De finder en scene i novellen, som de finder central. Den skal de så bearbejde til læseteater eller oplæsningsteater, som Mona Pedersen kalder det. Jesper Wung-Sungs novelle er fyldt med dialog og direkte tale, så omskrivningen giver næsten sig selv. Det er tydeligt, at eleverne har prøvet det mange gange før, og de har lært at lægge den indirekte tale og fortællerens små bemærkninger til en fortæller, mens personernes direkte replikker fordeles mellem gruppens deltagere. Empatien og indlevelsen er vigtig, eller som Mona Pedersen udtrykker det til eleverne:»det, der er vigtigt, når I nu laver oplæsningen, er, at I laver stemmerne, sådan som I tænker, at personen er«. Eleverne skal på egen krop kunne mærke personerne, leve sig ind under huden på dem og forsøge at sætte sig ind i deres handlinger og bevæggrunde. Cirkellæsning giver mening, siger Pernille Giovanni Poulsen:»Hvis jeg læser den selv, så er der måske nogle vigtige ting, jeg springer over, som jeg måske kan glemme til næste dag. Det er her, gruppen hjælper mig med at få de ting frem igen, med at huske det bedre og forstå teksten«. Foto: Thorkild Thejsen Ekspertgrupper I dag har alle grupper samme opgave. Men andre dage kunne de faste firepersonersgrupper blive splittet op, så eleverne kunne gå ud i ekspertgrupper. I hver ekspertgruppe skal gruppens medlemmer fordybe sig i forskellige danskfaglige områder. En gruppe arbejde måske med tekstens komposition, en med tekstens miljø, en med personbeskrivelse og så videre. Som Niels Bonderup Dohn, adjunkt i didaktik ved Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), udtrykker det i en artikel udgivet af»universe Fonden til styrkelse af innovation og lærelyst«7 : 5 Se karakterbeskrivelsen på 6 Læs mere om læseteater på 7 Dohn, Niels Bonderup (2011): Gruppearbejde. Universefonden.dk

5 »Ideen er, at klassens grupper (ekspertgrupper) 8 hver får sin afgrænsede opgave inden for et fælles tema, som de hver især arbejder med. Når ekspertgrupperne er nået til en løsning på deres problemstilling, splittes ekspertgrupperne op, og der dannes Jigsaw -grupper med én person fra hver ekspertgruppe. I Jigsaw -gruppen er hver elev ekspert inden for netop dét afgrænsede område, vedkommendes ekspertgruppe forinden arbejdede med, og eksperterne fremlægger så på skift deres resultater«. Også her er formålet at lade klassens elever tage ansvar for læringen og derigennem få eleverne til at lytte til hinanden. Det flerstemmige klasserum Klassen på Vemmelev Skole er - for at anvende den norske teoretiker Olga Dystes begreb - et dialogisk klasserum 9. Det giver støj, uro og til tider højlydte debatter, men det giver også medansvar for undervisningen og læringen. Ikke kun det, deres lærer siger, er vigtigt, også kammeraternes guldkorn kan være værd at lytte efter. I tv-udsendelsen lyder eleven Pernille Giovanni Poulsens konklusion om arbejdsformen sådan:»det er rigtig, rigtig, rigtig godt, for vi får den der indlevelse i teksten, og vi finder flere spor, som vi slet ikke ville finde, hvis vi læste den selv. Jeg blev meget overrasket i en af teksterne, for der var en fra min gruppe, der fandt nogle spor, som jeg slet ikke ville have fundet, hvis jeg havde læst den selv. Jeg kommer dybere i teksten. Jeg får mere mening ud af teksten. Hvis jeg læser den selv, så er der måske nogle vigtige ting, jeg springer over, som jeg måske kan glemme til næste dag. Det er her, gruppen hjælper mig med at få de ting frem igen, med at huske det bedre og forstå teksten«. Noget af det, der de næste år skal lægges vægt på i læse- og litteraturundervisningen - ikke kun på Vemmelev Skole, men i hele landet - er det bevidste arbejde med elevernes inferensdannelse med tekstens tomme pladser. Den norske forsker Ida Buch-Iversen 10 har udgivet en rapport fra et forskningsprojekt, som vil komme til at give genlyd i skolernes danskundervisning og i hvert fald er noget, vi vil arbejde meget bevidst med i Slagelse Kommune. Journalist Karen Ravn beskriver det sådan i artiklen»at læse er også at tænke«her på folkeskolen.dk:»det er ikke nok at kunne afkode hele teksten og forstå alle ordene, for der står også mange væsentlige pointer mellem linjerne. At opfatte det uudtalte kaldes at danne inferens. Og det kan man træne, viser ny norsk forskning«. Eleverne skal ikke alene lære at læse det, der står på, men også mellem og bag ved linjerne i teksten og det kommer ikke af sig selv. Det ringer ud Som der står i»fælles Mål Dansk«:»Eleverne i folkeskolen undervises ikke i og med litteratur, for at de skal blive litteraturmagistre, eller for at de senere i livet skal arbejde med tekster på den måde, de gjorde i skolen. Eleverne beskæftiger sig med litteratur for at få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre, for at skærpe opmærksomheden over for og glæden ved det digteriske sprog«. Mindst lige så smukt udtrykkes det af Jonna Byskov og Marianne Keinicke 11 :»Fiktionen er et eksperimentarium, hvor man kan få viden om verden i bred forstand: andre tider, andre miljøer, andre måder at vælge på«. At besøge 9.-klasserne og deres lærere på Vemmelev Skole er også et kig ind i et fantastisk eksperimentarium. Et vækstrum, hvor Mona Pedersen og Jeanette Wengel tager hånd om elevernes læseundervisning og læseudvikling. Det er en undervisning, der stiller krav til eleverne. De forventes at deltage aktivt og ikke mindst tage et medansvar for det, der foregår. Om lidt ringer det ud. Ikke kun for dagen, hvor kameraerne snurrede, men også for den trygge opvækst i folkeskolen herude på landet langt fra storbyen. Efter sommerferien vil man hver morgen 8 Læs mere om ekspertgrupper og andre gode ideer til at kvalificere gruppearbejdet på Se også gode eksempler på brugen af ekspertgrupper i litteraturundervisningen på dvd en: Læseudvikling for store og små - afsnit 4 om novellearbejde i 5. klasse på Tjørnegårdskolen i Roskilde. 9 Dyste, Olga (1997): Det flerstemmige klasserum. Klim. 10 Læs mere om Ida Buch-Iversens forskning om inferensdannelse i artiklen At læse er også at tænke på og i artiklen Det står jo ikke i teksten! - Inferenser i læsning på 11 Keinicke, Marianne (m.fl.) (1994): Læs med hoved, hænder, hjerte.

6 skulle med bussen til Slagelse, hvor de mange ungdomsuddannelser venter. Da folkeskolen.dk og dk4 var på besøg, var det vinter, og der var endnu lang tid, til der skulle gives karakterer, skrives uddannelsesplaner, udfyldes uddannelsesparathedsblanketter og forberedes afsluttende prøver. Men nu hvor artiklen skrives, og udsendelsen kan ses på dk4 og folkeskolen.dk, er valget overstået. Nogle elever har søgt et år mere i XClass Slagelse Kommunes 10.-klasse-center nogle skal i gang med en gymnasial uddannelse, mens andre er på vej ind i en erhvervsuddannelse. Lige nu er det tid til at forberede folkeskolens afgangsprøve i dansk og læsning, men først efter sommerferien skal undervisningen stå sin prøve har eleverne tilegnet sig de kompetencer, der skal til, for at de ikke alene kan optages på en ungdomsuddannelse, men også gennemføre den. Dorte Kamstrup er skolekonsulent i Slagelse Kommune, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt medieæstetik. Seminarielektor i dansk ved KDAS/Professionshøjskolen UCC Se og læs mere om litteraturundervisning i udskolingen Henkel, Ayoe Quist (2011): Sammen om at læse litteratur. Gyldendal Bogen indeholder undervisningsforløb med konkrete bud på, hvordan litteraturarbejde i de ældste klasser kan udvikles, så eleverne bliver kompetente og engagerede læsere. Forfatteren inddrager udviklingsarbejde med afsæt i teorier og forskningsbaseret viden om litteraturpædagogik, mundtlighedspædagogik og de samarbejdsorienterede tilgange til læring. Materialet består af grundbogen, elevhæftet Mine procesark klasse og lærerens resursebog. Læseudvikling for store og små. Filmkompagniet.dk De fem små film har titlerne»læsning i børnehaveklassen«,»en god start i 1. klasse«,»at læse og skrive i 1. klasse«,»læseforståelse gennem litteratur i 5. klasse«og»læseudvikling på Bornholm«. Dvd en er velegnet til en pædagogisk aften på en skole. Indskolingens lærere kan sammen se de første tre film og diskutere, hvordan deres egen læseundervisning er i forhold til den filmede undervisning. Mellemtrinnets dansklærere kan se den fjerde film og diskutere deres egen litteraturundervisning ud fra den. Og hele overbygningens (og mellemtrinnets) lærere kan se den femte film og diskutere, hvordan eleverne arbejder med forståelsesstrategier i alle de fag, som har tekster. Bråten, Ivar (2008): Læseforståelse Læsning i videnssamfundet teori og praksis. Klim Hvad vil det sige at forstå det, man læser, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes læseforståelse? Bogens forfattere tager udgangspunkt i disse og andre centrale spørgsmål om læseforståelse og diskuterer dem i lyset af nyere forskning. Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at blive en god læser i videnssamfundet, og i hvad god undervisning i læseforståelse indebærer.

7 Bliv klog Viden og inspiration til din undervisning. Universe Fonden. Se mere på dk/page13043.aspx Se og læs mere på folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn Læs: Læs med børn fra de er helt små. Af Kjeld Kjertmann og Thorkild Thejsen, 2012, folkeskolen.dk Læs: Børn elsker at se ord blive til. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven Læs: Leg med skrift og sprog, lær med leg. Af Helle Bylander Læs: Sådan kan du læse sammen med barnet. Af Caroline Sehested Se: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere Læs:»Yes! Må vi prøve igen?«når 2.a forvandles til en læsemaskine. Af Dorte Kamstrup Læs:»Det er li som med Lynet McQueen!«At skabe strukturer for litteraturarbejdet i indskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: En fælles kommunal læseindsats i Slagelse. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 4: Læsning i fagene Læs: Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning. Af Lia Sandfeld Læs: Begynd aldrig med at læse teksten. Af Dorte Kamstrup Se: Læsemagasinet 5: Sammen om læsning i 9. klasse Læs: Læsemusklen skal trænes hver dag også i udskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje. Af Thorkild Thejsen Tv-serien Læsemagasinet vises på dk4 og ligger permanent på videnomlaesning.dk og på folkeskolen.dk Læsemagasinet produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal

Læs mere

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning

Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning Ved at blive enige om begreber og definitioner har lærerne på Eggeslevmagle Skole skabt en vigtig forudsætning for den kollegiale samtale. Det gør det muligt

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

»Begynd aldrig med at læse teksten!«

»Begynd aldrig med at læse teksten!« »Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen,

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Læsning i danskundervisningen Indskoling Legeskolen legende læsestart Læs om dette materiale på: www.legeskolen.dk - eller se det på CFU

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse Mål Anbefalinger fra Silkeborgs Kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for 2014sat 0. KLASSE 1.Arbejd med forforståelse af indholdet, når et emne startes op. 2.Arbejd med centrale ord og

Læs mere

Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier. Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen

Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier. Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen Undervisningsforløbets indhold Gert Rindel: Øretævens Vej, 1981 sprogforståelse

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Målgruppe: mellemtrinnet

Målgruppe: mellemtrinnet Nyheder til dansklærerne i Grønland COOPERATIVE LEARNING med novellelæsning I dette nummer af Dansk 2000 er der fokus på cooperative learning I forbindelse med novelle læsning målgruppen er sidst på mellemtrinnet

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde

Om undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde Om undervisningen Undervisning for 5.-9. klasse Hvorfor er danskundervisning vigtig? I min danskundervisning kan jeg tilbyde Priser og undervisningskalender Undervisningsmaterialer 5.-7. klasse Undervisningsmaterialer

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk 1 Faglig årsplan for 5. klasse Formål for faget dansk: Undervisningen i dansk i 5. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Fælles Mål. I 5. klasse skal de elementære skrive- læse-

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Ro, rum og rammer Klasseledelse v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Trivsel At blive set At være god nok At være en del af en flok At deltage i noget meningsfyldt At føle sig

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Hver morgen holder vi morgensamling på stuen. Ved morgensamlingen taler vi om, hvem der er kommet i dag, hvem der kommer senere,

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel

Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel hvordan udvikler vi frugtbare læringsmiljøer i dagplejen? Adjunkt og ph.d. Lone Svinth, DPU Temaer Kvalitet på 0-2årsområdet hvad siger

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Forældresamarbejde med fokus på børns læring

Forældresamarbejde med fokus på børns læring Forældresamarbejde med fokus på børns læring Temadag: Styrk sproget gennem fokus på sprog og faglighed samt forældreinddragelse Vejle, den 3. februar 2014 Marta Padovan-Özdemir Ph.D.-studerende Institut

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet

Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 0 Indholdsfortegnelse Formål side 2 Didaktiske overvejelser side 4 Arbejdet med temaerne side 6 Aktiviteter til de

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

danmarkshistorien.dk + øvrige projekter Peter Yding Brunbech, projektleder Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

danmarkshistorien.dk + øvrige projekter Peter Yding Brunbech, projektleder Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet + danmarkshistorien.dk + øvrige projekter Peter Yding Brunbech, projektleder Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet danmarkshistorien.dk Udgives af IKS ved Aarhus Universitet Fri adgang for

Læs mere

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker

Læs mere

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere