Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn En markedsscreening
|
|
- Vilhelm Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anne-Mette Hjalager Advance/1 Gustav Wiedsvej Aarhus C hjalager@advance1.dk Tel Version 1., maj 2008 Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn En markedsscreening 1
2 Indledning og formål Thyborøn er en af de store fiskerihavne i Danmark. Den har gennem de seneste år været inde i en gunstig udvikling, blandt andet som følge af en strategisk indsats for at styrke infrastrukturen og dermed attraktiviteten over for fiskere, opkøbere og andre aktører. En handlingsplan er igangsat med flere vigtige elementer, som skal sikre en fortsat udvikling i forhold til kvalitetssikring, transport og værditilvækst i hele værdikæden. En del af handlingsplanen består i en nærmere analyse af markederne for konsumfisk, herunder især rødspætter og torsk, som udgør langt hovedparten af landingerne i Thyborøn. Det antages, at flere markeder kan blive interessante, ikke mindst i lyset af, at kvaliteten på fisk landet i Thyborøn i almindelighed er meget høj. Indførelsen af Internetauktions-formen, hvor Thyborøn er med i front, åbner også nye muligheder. Vurderingen er således, at det bliver mere og mere realistisk at nå krævende markeder i de store lande i Europa og i et eller andet perspektiv også i Østeuropa på en målrettet og økonomisk bæredygtig måde. Det er også vurderingen, at ændrede adgangsveje til markedet kan bidrage til, at fiskerne opnår højere priser, og at dette kan have en stabiliserede effekt for hele det fiskeriafhængige lokalsamfund i Thyborøn. Formålet med undersøgelsen er overordnet at indkredse udviklingen på vigtige markeder for konsumfisk og at identificere geografier og markedssegmenter, som kunne repræsentere realistiske og bæredygtige potentialer for en øget eksport fra Thyborøn. Nye markeder er et led i den overordnede målsætning om at øge omsætningen af fisk og prisen på den og dermed gøre landingen af kvalitetsfisk mere attraktiv for fiskerne. Samtidig vil større volumen kunne danne basis for en bredere repræsentation af opkøbere og opkøbsformer. Samlet set skal aktiviteten bidrage til at fastholde og videreudvikle Thyborøn som et aktivt fiskerisamfund. Denne rapport rummer resultaterne af den første delundersøgelse. Første fase er en indledende markedsscreening. I denne fase arbejdes der udelukkende med desk-research. Der trækkes så mange informationer som muligt ud af eksisterende databaser, forskningskilder og data fra organisationer m.v. Der er fokus på eksporten og forbruget af konsumfisk. Analyserne søger i det omfang det er muligt at udelade markeder for fisk, som efterfølgende går ind i en industriel videreforarbejdning. Analysen ser først og fremmest på markeder i Europa. I mindre omfang inddrages oplysninger om andre markeder for at sætte udviklingen ind i et internationalt perspektiv. Markedscreeningen går til opgaven med to hinanden supplerende vinkler: Analyse af eksportaktiviteten af fisk fra Danmark. Denne analyse viser, hvordan danske varer afsættes, og hvordan markederne har udviklet sig over de senere år. Denne analyse rummer indikatorer af betydning for fremtidige markedsmuligheder, og den kan danne et grundlag for tolkning af de mekanismer, som styrer udviklingen. Udenrigshandelsstatistikken viser 2
3 værdi og omfang af eksport og eksportlande. Statistikken kan også underdeles på arter af fisk og forskellig forarbejdningsgrader. Svagheden ved statistikken er dog flere. Der kan ske et videresalg til andre lande eller en videreforarbejdning, hvilket ikke kan konstateres i statistikken. Endvidere er det ikke muligt at underdele på regioner eller efter urbanitet. Analyse af konsumenternes adfærd og præferencer: Denne del af analysen sammenstiller med basis i en række forskningsbaserede kilder informationer om forbrugernes præferencer for fisk, og deres holdninger til arter, forarbejdningsgrad m.v. Der findes desværre ikke fuldt ud dækkende data om forbruget af konsumfisk på de enkelte markeder. Der findes tillige markedsanalyser, som trækkes ind i undersøgelsen sammen med andre kilder, som tilsammen med andre kilder giver et billede af situationen og prognoser for fremtidens forbrug. Markedsscreeningens resultater består i denne oversigtlige rapport samt fire tabel- og figursæt på powerpoint. Analysen munder ud i en begrundet liste over markeder, som forekommer interessante for Thyborøn i forhold til mere detaljerede analyser. Efter styregruppens beslutning foretages en detaljeret undersøgelse af udvalgte markeder i en fase 2. 3
4 Eksporten af fisk og fiskeprodukter fra Danmark nogle hovedtræk Udenrigshandelsstatistikken giver oplysninger om den danske eksport og import. Det står klart, at eksporten af fisk og fiskeprodukter er betydelig, og Danmark placerer sig som en førende fiskeri- og fiskeeksportnation i Europa. Fiskefileter udgør hovedparten af eksporten, enten i frossen eller fersk/kølet tilstand. Også fiskemel er en meget stor eksportartikel. I 2007 androg eksporten af fisk omkring 12 mia. kr. Udviklingen i eksportværdien har været nogenlunde stabil i perioden 2000 til har udvist en nedadgående tendens. Udviklingen er ikke så gunstig, når man ser på eksportværdien. Men som figuren illustrerer, er den gennemsnitlige eksportpris per kilo for opadgående, mens kiloprisen for importeret fisk er stabil. Dette er en positiv tendens, som er en indikation af, at danske fisk generelt afsættes til bedre betalende markeder. En supplerende tolkning er, at der eksporteres varer med en større indenlandsk værditilvækst. Pris per kilo import og eksport, 2000 og 2007 Kilde: Udenrigshandelsstatistikken De produktgrupper, som kan identificeres i statistikken, og som især er af interesse i forbindelse med Thyborøns udvikling, er følgende: Fladfisk, fersk/kølet Torsk, fersk/kølet Fladfisk hele, frosset 4
5 Torsk hele, frosset Fiskefilet, frosset Fiskefilet og andet fiskekød, fersk/kølet Fiskefilet og andet fiskekød, frosset Eksportværdi (kr) på enkeltmarkeder for de udvalgte fisk og fiskeprodukter, 2007 Kilde: Udenrigshandelsstatistikken I figuren er eksportværdien fordelt på eksportlande. Især Tyskland er et hovedmarked, men Frankrig også er en stor aftagernation. Italien, Spanien, Nederlandene og Sverige er vigtige markeder, mens Mellem- og Østeuropa volumenmæssigt spiller en mindre rolle. Mere detaljerede opgørelser viser, at disse nationers efterspørgsel ikke dækker de samme fiskearter og produkter: Hovedmarkederne for fersk/kølet fladfisk er Nederlandene, Tyskland og Italien Hovedmarkederne for fersk/kølet torsk er Frankrig, Spanien og Nederlandene Hovedmarkederne for frosset fladfisk er Tyskland og Spanien Hovedmarkederne for frosset torsk er UK og Portugal Hovedmarkederne for frosset fiskefilet er Tyskland og Frankrig Hovedmarkederne for fersk/kølet fiskekød er Tyskland, Frankrig og Italien Hovedmarkedet for frosset fiskekød er Tyskland. På udenrigshandelsstatistikken er der udført beregninger, således at den gennemsnitlige pris per kilo kan vises. De bedste kilopriser for fersk/kølet fladfisk og torsk fås i Schweiz, Grækenland, Østrig, Finland, Italien, Belgien og Østrig. Man må dog samtidig notere, at de fleste af disse markeder aftager relativt beskedne mængder sammenlignet med for eksempel Frankrig og Tyskland. De laveste kilopriser opnås i Polen og Kina. Også i Nederlandene får man temmelig lave priser for den ferske fisk. Disse steder indgår fisken typisk i en videreforarbejdning, og den lander ikke direkte på konsummarkedet. 5
6 Gennemsnitlige kilopriser (kr) for fersk/kølet fladfisk, fordelt på eksportlande, 2007 Kilde: Udenrigshandelsstatistikken Gennemsnitlige kilopriser (kr) for fersk/kølet torsk, fordelt på eksportlande, 2007 Kilde: Udenrigshandelsstatistikken De enkelte markeder udviser en anselig variabilitet på de udvalgte varegrupper over årene 2000 til 2007, hvilket tyder på, at der er en stor prisfølsomhed og variationer i ressourcetilgangen. Italien og 6
7 Spanien kommer op med den mest gunstige positive udvikling, men også her med udsving. De små markeder som Schweiz og Østrig er ligeledes i overvejende grad kendetegnet ved en gunstig udvikling. UK er i en negativ trend, Tyskland ser ud til at være overordentligt prisfølsomt. Især finder der en stigning sted inden for fersk fiskekød. Dette indgår som råprodukt i forskellige højindustrielle videreforarbejdninger. Udviklingen er udtryk for forbrugernes stigende efterspørgsel efter fiskedelikatesser, som er nemme at håndtere. Men denne videreforarbejdning er også et resultat af et højt omkostningsniveau i Danmark og andre europæiske lande, hvor automatiserede videreforarbejdninger foretrækkes frem for filetering og andre traditionelle processer. Polen synes at være et dumpingmarked, hvor eksportværdierne har store udsving, og hvor priserne generelt er lave. Danske fiskeforarbejdningsvirksomheder har etableret sig i Polen, og stigninger i eksport af fiskefilet kan være udtryk for en outsourcing. Man kan observere en stigende eksport til Kina og Rusland, sandsynligvis med henblik på videre forarbejdning og efterfølgende videresalg til for eksempel Japan og USA. Statistikken kan bekræfte, at Nederlandene er et forarbejdningscenter for fladfisk i Europa, men at Kina øjensynlig er på vej til at overtage noget af denne rolle. Samlet set indgår dansk fiskeri og fiskeeksport i en omfattende og hurtig internationaliseringsproces. Statistikken illustrerer, at der er et stigende konkurrencepres både fra andre europæiske fiskerinationer, men også fra nye, store aktører for eksempel i Kina og fjernøsten. Samtidig opretholdes der velbetalende markeder for kølet/fersk fisk i Europa, og en betjening af disse udgør fortsat et gunstigt markedspotentiale. 7
8 Eksport af sej og rødspætter Der er gennemført en mere detaljeret analyse af eksportudviklingen for sej og rødspætter. Især rødspætter landes i et stort omfang i Thyborøn, og derfor er deres placering på eksportmarkederne af strategisk betydning. Betydningen af sej kan øges fremover. Eksportværdi for rødspætte og sej, kr, Kilde: Udenrigshandelsstatistikken Eksportværdien samlet set for sej har været nogenlunde konstant i perioden Det er især frosset og kølet sejfilet, som tegner eksporten, mens salget af hele fisk er marginalt. Prisudviklingen på sej har været stabil i perioden med en opadgående tendens i 2006 og Sejen afsættes i helt overvejende grad til Tyskland og Frankrig. Holland og Finland aftager også sej i et vist omfang, og der er afsætning til Sverige, Spanien og Italien. 8
9 Hovedmarkedet for rødspætter findes i Holland, og der afsættes en ikke uvæsentlig mængde til Tyskland. Eksportværdien af hele rødspætter og rødspættefilet er faldet meget dramatisk i denne periode. Også for rødspætter har der været en prisstabilitet for frosne fileter og for ferske/kølede fisk. 9
10 Forbruget af fisk nu og fremover Der indtages gennemsnitligt omkring 24 kg fisk per person/ år i de europæiske lande. Der er tradition for, at der i nationer med et stort fiskeri spises større mængder af fisk end i indlandsnationer. Det kan bekræftes af FAO s og andre organisationers undersøgelser. Figuren viser, at forbruget er særlig højt i Portugal, Norge og Spanien. Forbrug af fisk, kilo/person/år, 2005 og prognose for 2030 Kilde: Failler, P. (2007) Future prospects for fish and fish products, FAO Fisheries Circular, no 972/4 Part 1. Forbruget af fisk i Europa vil stige alene på grund af befolkningstilvækst og velfærdsstigning. FAO har søgt at prognosticere forbruget af fisk per indbygger frem til Figuren viser en 10
11 sandsynlighed for, at lande med lavt indtag af fisk i særlig grad vil øge forbruget i takt med en velstandsstigning. Det gælder ikke mindst nogle af de østeuropæiske lande. Derimod vil de meget fiskespisende nationers befolkninger øge variationen i deres fødevareforbrug, og fiskeforbruget vil sandsynligvis blive lidt reduceret. Der findes ingen underdelinger af forbruget af fisk på enkeltregioner i de nævnte lande. Forbruget af fisk hænger sammen med indkomsterne, viser flere analyser. Næsten systematisk over hele Europa spiser de velbeslåede mest fisk. Alt andet lige er højindkomstregioner mest interessante i forhold til en markedsføring, og især højindkomstregioner i lande med et højt forbrug af fisk. Eurostat har opgjort de disponible indkomster i de europæiske regioner (2004), og nedenfor anføres nogle af topscorerne: UK: Indre London: euro/person/år UK: Londons omegn (Surrey, East and West Sussex): euro/person/år DE. Hamburg-regionen: euro/person/år UK. Londons omegn (Berkshire, Bucks and Oxfordshire): euro/person/år FR. Paris-regionen (Iles de France): euro/person/år DE. München-regionen (Oberbayern): euro/person/år UK. Londons omegn (Outer London): euro/person/år DE: Stuttgart-regionen: euro/person/år AU: Wien: euro/person/år BE: Bruxelles omegn (Brabant): euro/person/år SE: Åland: euro/person/år SE: Stockholm: euro/person/år AU: Wiens omegn (Niederösterreich euro/person/år IT: Bolzano-Bozen (Alperegionen): euro/person/år IT: Bologna-regionen (Emilia-Romagna): euro/person/år IT: Milano-regionen (Lombardia) euro/person/år FR: Alsace: euro/person/år ES: Navarra regionen (Pyrenærerne): euro/person/år ES: Pais Vasco, San Sebastian: euro/person/år NL: Utrecht: euro/person/år NL: Amsterdam-regionen (North-Holland): euro/person/år. Man observerer, at det - med nogle undtagelser især er hovedstadsområder og store byer, hvor de disponible indtægter er høje. Det må antages, at der her findes særligt gode afsætningsmuligheder for fisk. Dette bekræftes blandt andet af en analyserapport fra Global Industry Analyst. Argumenterne er ikke blot indkomsterne i de større byer. I de senere år har supermarkederne og detailhandlen i de større byer udviklet sig, og frisk fisk er i stigende grad kommet ind i sortimentet. Større befolkningskoncentrationer gør det rentabelt og logistikmæssig muligt at udbyde frisk fisk. I de mindre byer og i landdistrikterne er denne infrastruktur og distributionsforhold ikke på samme måde til stede. Det skal nævnes, at Schweiz er et højindkomstområde, men uden for EU, og derfor indgår landet ikke i opgørelserne ovenfor. 11
12 Forbruget af friske fisk Udenrigshandelsstatistikken siger noget om, hvad Danmark eksporterer til andre lande. Der er en stor detaljeringsgrad på arter og produkter. Men statistikken kan ikke fortælle om, hvad forbrugerne faktisk spiser. Dels importeres der andre steder fra. Men aftagerne i køberlandene kan måske også vælge at lade de danske fisk indgå i videreforarbejdninger. Det sker blandt andet for de rødspætter, som eksporteres til Nederlandene; landet er kendt for en omfattende forarbejdningsindustri for fladfisk. Andre undersøgelser dokumenterer væsentlige sider af forbrugernes præferencer. Friske fisk udgør en særlig stor markedsandel i Frankrig, Grækenland, Italien og Spanien sammenlignet med Tyskland og UK. Der er blandt andet tale om madkultur, som er bestemmende for dette valg. Der eksporteres nogen torsk til Portugal, hvor en baccalau (ovnbagt saltet, tørret torsk i flødesovs) er en nationalret. UK aftager også torsk, som indgår i den traditionelle fish & chips. Gobal Industry Analyst (2008) fremhæver, at forbruget både er bestemmende af madtraditioner i de pågældende lande, men at udbuddet og prisniveauerne kan flytte præferencerne lidt. Såfremt der er knaphed på visse former for fisk, skifter forbrugerne til andre. Sammensætningen på arter vil som udgangspunkt være nogenlunde uforandret fremover, hvis ellers ressourcerne er tilgængelige. Man kan ikke forvente, at Europæisk fiskeri kan dække efterspørgslen, og der vil finde en stigning sted i forsyningen udefra. I lande, hvor der er en stor efterspørgsel efter frossen fisk, tager forbrugerne således østasiatiske arter til sig, for eksempel pangasius, som i stigende grad importeres fra Sydøstasien. Analyserne er lidt uenige om udviklingen i efterspørgslen efter frisk fisk i Europa. Der er argumenter for, at forbruget vil være stagnerende som følge af højere priser og mere konkurrence fra fisk fra tredjelande. Andre analyser hælder til den opfattelse, at en samtidig innovativ udvikling af distributionssystemerne og præsentationen af produkterne for forbrugerne, restauranter og andre aftagere kan være med til at fastholde og udvide efterspørgslen efter den friske fisk, men nu i højere grad som et luksusprodukt. Det er af interesse for vurderingen af markederne for fisk fra Thyborøn, at forbrugerne hellere vil have saltvandsfisk end ferskvandsfisk. Det styrker markederne blandt andet i Øst- og Mellemeuropa. På de enkelte markeder har Global Industry Analyst følgende bemærkninger: Frankrig: Der er forventninger om stigende efterspørgsel efter frisk fisk Super- og hypermarkeder væsentligste salgssteder for frisk fisk Tyskland: Der er forventninger om stigende efterspørgsel efter frisk fisk Det tyske marked er overordnet set meget prisfølsomt De tyske forbrugere reagerer meget hurtigt på etiske budskaber, fx om miljø, overfiskning e.l. 12
13 Italien: Hovedparten (2/3) af fiskeforbruget indtages uden for hjemmet, og restauranterne er væsentlige aftagere af frisk fisk Stor fokus på kvalitet, men supermarkederne er gode til at presse højkvalitetsfiskeprodukter (friske og tilberedte) ud på markedet. Denne trend forventes at fortsætte Den italienske egenproduktion er for stærkt nedadgående, og der er en erkendelse af nødvendigheden af at importere fisk især fra Nordeuropa Spanien: Mere efterspørgsel efter udskæringer og emballering, som er nemt at gå til, blandt andet fordi kvinderne er på vej ud på arbejdsmarkedet i stort tal Stærkest efterspørgselsudvikling efter frisk fisk FAO s fremtidsstudie forventer sig yderligere følgende på de øvrige markeder i Europa: Østrig: Mere fokus på højværdi-produkter og arter. Sundhed og miljø i højsædet Belgien: Convenience vil blive mere udtalt, og det vil resultere i færdigretter m.v. Forbruget af fladfisk forventes at falde Nederlandene: Også tendens henimod færdige fiskedelikatesser. Hollænderne er eksperimenterende i deres forbrug af fisk Finland: Stort fokus på sundhedsaspektet, og forventninger om øget forbrug både af fiskekød og af frisk/kølet fisk Portugal: Forbruget af fisk falder, blandt andet på grund af problemer med forsyning og kvalitet af den traditionelle saltede, tørrede torsk UK: Større vægt på convenience og færdigretter, herunder også produkter, der kan indtages, mens man er på vej. Efterspørgslen efter frosne og friske produkter, som skal videretilberedes i hjemme, vil droppe Irland: Yngre generationer vil i nogen grad foretrække andre fødevarer end fisk Østeuropæiske lande: Ferskvandsfisk vil bliver erstattet med saltvandsfisk. Efterhånden vil forventninger om kvalitet stige, og der vil komme en større købekraft i forhold til friske fisk og eksotiske arter. Man ser også en udvikling i retning af convenience i de østeuropæiske lande. 13
14 Fisk og forbrugerholdninger Hvordan opfatter forbrugerne betydningen af fisk for sundhed? Eurobarometer har kortlagt europæernes hold til, hvad en sund kost indebærer. At spise mere fisk indgår i 25 % af europæernes (spontane) opfattelse af en sund kost. Mere fisk indgår i opfattelsen af sund kost. % af adspurgte Kilde: Eurobarometer 14
15 Der synes ikke at være nogen systematiske forskelle mellem de europæiske befolkningers opfattelser af fisk som en særlig sund kostingrediens. Men ingen steder er fisk helt ude af billedet i en sundhedssammenhæng. Samme undersøgelse fra Eurobarometer viser også: At kvinder i højere grad end mænd tillægger fisk en værdi for sundheden At de ældre aldersgrupper i højere grad anser fisk som sundt end de yngre At de bedst uddannede og de med de højere stillinger i arbejdslivet i særlig grad har fokus på fisk At folk med overvægtproblemer ser fisk som en sund spise. Andre undersøgelser kæder yderligere forbruget af fisk sammen med livsstil og politiske holdninger. Gibson mener: At arbejdspres og stress herunder også for kvinderne - stiller krav til fødevareforsyningen og påvirker indstillingen til frisk fisk på menuen At bedre uddannelse og jobs med mening også har en påvirkning i forhold til større stillingtagen til fødevarer og sundhed At nye forbrugergrupper og bedre kommunikation mellem forbrugerne via Internet, blogging m.v. giver forbrugerne en større magt og spreder negativ omtale af fødevareproblematikker med større fart At mediernes interesse for fødevarer spejler befolkningens bekymringer. Gibson siger også, at alle fiskerirelaterede virksomheder bliver nødt til at forholde sig samtidigt til følgende politiske agendaer: Sundhed overvægt og livsstilssygdomme Miljø og ressourcer overfiskning, bæredygtige fiskeriformer og energiforbrug Sociale og etiske forhold levevilkår for fiskeriafhængige befolkninger, adgang til en sunde og varierede fødevarer, fair trade, handelshindringer. 15
16 Konkurrenceparametre og markedsdrivere Importen af fisk fra tredjelande er i meget hastig vækst i disse år. Omkostningsniveauerne i Kina og Østasien flytter fiskeri og akvakultur samt forarbejdning af fisk til disse lande. Analyserne viser også, at den danske samhandel med Kina har været stærkt stigende, hvilket er udtryk for en begyndende ny økonomisk arbejdsdeling inden for fiskeområdet. Også i det europæiske rum flyttes produktionen rundt; således har to af de store forarbejdningsvirksomheder Royal Greenland og Espersen produktionsfaciliteter i Polen. I den situation og under en stadig stærkere konkurrence må de europæiske aktører lede efter andre konkurrenceparametre og markedstrends, der understøtter afsætningen af den friske fisk til priser, som er acceptable for et dansk/vesteuropæisk omkostningsniveau. Aktørerne i fiskeerhvervene finder det nødvendigt at arbejde med internationaliseringen, ikke mod den. Analyserne peger på, at det er nødvendigt at forholde sig til følgende vigtige konkurrenceparametre og markedsdrivere: Nye, innovative produkter er med til at styrke markedsvæksten. Der tænkes her blandt andet på forarbejdning af fisk til delikatesser. Konsumenterne vil gerne prøve nye produkter, for eksempel produkter, som fremstilles som forædlinger af fiskekød og restprodukter. Disse innovative produktformer retter sig mod den individuelle forbruger, men også mod cateringog restaurantsektoren. I denne sammenhæng har convenience også stor betydning. Forbrugerne har i mindre grad tid og kompetencer til at håndtere en hel fisk, og mange finder fiskeben ubehagelige. Fisken skal være skåret op eller på anden måde gjort klar til tilberedning. Convenience i form af sampakning med tilbehør marinade, krydderier, saucer, grønsager er også under fremvækst, og her vurderes der at ligge et udviklingspotentiale. Frisk fisk opkøbes dermed af firmaer store såvel som små hvis speciale det er at videreforarbejde til et relevant niveau af convenience. Emballage er en væsentlig markedsdriver. Fisk købes kun, hvis det kan bringes hjem uden spild og lugt. Hertil kommer, at nye emballageformer kan bidrage til at forlænge holdbarhed og kvalitet. Udfordringerne ligger i at emballere så tæt ved fangststedet som muligt og at koordinere emballeringen med logistik- og mærkningssystemer. Supermarkederne og hypermarkederne er allerede og bliver fremover endnu mere de væsentligste kanaler til at sælge frisk fisk til forbrugerne. Specialbutikkerne er for nedadgående i de fleste europæiske lande. Supermarkederne udvikler blandt andet shops-in-shops, hvor specialbutikkens atmosfære og service kombineres med en praktisk samlokalisering med andre kategorier af fødevareudsalg. 16
17 Udespisningen forøges i disse år overalt i Europa. Det er ikke kun i luksusrestauranter, hvor fisk efterspørges. Fisk bevæger sig også ind i kantineområdet og i fastfood-segmentet. Også her er der efterspørgsel efter convenience, hvor råvarer og halvfabrikata tilpasses netop dette markets krav om smag, madæstetik og nemme tilberedningsvilkår. Hvad enten der er tale om videreforarbejdende virksomheder eller detailhandlen, så har aftagerne af friske fisk en interesse i en forsyningssikkerhed og en ensartet kvalitet. Det står i nogen grad i modsætning til de biologiske præmisser, hvor fiskeri er sæsonbestemt, og hvor fiskens naturlige kvalitet varierer. Disse trends har betydning for den måde, som danske eksportører af fisk må udvikle deres produkter, markedsføringsformer og distributionskanaler. 17
18 Fiskens vej til forbrugeren Der er et godt overblik over, hvilke markeder den danske fiskeressource lander på med udgangspunkt i udenrigshandelsstatistik. Derimod findes ingen systematiske informationer om, hvordan varerne kommer frem til disse markeder, og hvordan de videredistribueres ind i engros- og detailhandlen, i forarbejdningsindustrien og måske for dele af ressourcens vedkommende reeksporteres igen. Det er således ikke muligt med offentliggjorte kilder at følge fiskens vej frem til forbrugernes spiseborde. Det står klart fra flere af de internationale analyser, at en fokus på store, toneangivende supermarkeders aktiviteter og udviklingstræk er vigtige for at kunne positionere sig i et marked for friske fisk. Det er her, at der findes en købekraft. Men adgangen kan være betinget af løbende forsyning samt konsistent kvalitet og mærkning. Erfaringerne fra USA tilsiger også, at flowet af friske fisk til restaurantsektoren bør være genstand for en tæt opfølgning. Kæderestauranter er volumenmæssigt mere interessante end de individuelle restauranter, men kæderne vil formentlig i høj grad stille krav om en forsyningssikkerhed, en ensartet kvalitet og længere kontrakter. Endelig er den højt automatiserede forarbejdningsindustri en vigtig aftager for den friske fisk. Nogle producenterne ønsker kun at anvende fisk under kvalitet A. Andre har maskineri, som fordrer en meget ensartet kvalitet og størrelse. Der findes et antal meget store spillere i Europa inden for bearbejdning af fisk. Men der etableres også løbende nye (niche)virksomheder. Alle kategorier kan være af interesse som afsætningssteder. Med introduktionen af Internetauktionen i Thyborøn er der skabt et grundlag for, at produkterne eksponeres over for en bredere kundekreds. Auktionen er af betydning for at kunne sikre fiskerne bedre priser for deres fangster. Erfaringen fra de første viser da også, at flere købere kommer på banen med Internet-muligheden. I 2001 startede man med en marginal omsætningen på internetauktionen, mens auktionen i 2007 var oppe på at afsætte 15 % på denne måde. Der er forventninger om en fortsat stigning. Opfølgende service på transportområdet er med til at gøre det nemmere for en køber uden relationer til Thyborøn at foretage indkøb uden tilstedeværelse på selv auktionen. Auktionen og de tilknyttede kvalitetssikrings- og transportservices er af den grund vigtige løftestænger i bestræbelserne på at finde og udnytte nye markeder for frisk fisk fra Thyborøn. 18
19 Hvor er de interessante markeder for Thyborøn? I de foregående afsnit er der gennemgået mange former for statistikker og undersøgelser, som viser noget om udviklingen i efterspørgslen efter fisk i Europa. Hvilke markeder bør Thyborøn rette en særlig opmærksomhed mod? Der er ikke et klart og entydigt signal fra analyserne. Et første udgangspunkt er at definere de kriterier, som ønskes langt til grund for udvælgelsen. Følgende er relevante: Hvor får man de bedste priser for varerne? Høje priser vil alt andet lige lede til bedre dækningsbidrag, og høje priser kan retfærdiggøre længere transport. Til gengæld kan der være en stor opgave forbundet med en mikromanagement af vareflows og kundepleje Hvor er der er et stort efterspørgselsvolumen? Og dermed chancer for at afsætte større mængder til et fåtal af kunder eller et koncentreret geografisk område? Ulempen er, at sådanne markeder også tiltrækker konkurrenter, og at priserne som tendens viger nedad. Hvor er der en positiv vækst-trend i form af en klar opadgående forbrugerprioritering af fisk som en del af kosten og en stigende købekraft? Ulempen ved dette kriterium er, at der også indbefattes markeder, som endnu er under udvikling og opbygning, og de må derfor i nogle tilfælde betragtes som satsninger på længere sigt. Filtreres analyserne gennem disse tre kriterier kommer vi frem til følgende markeder. Prispremium for fersk/kølet fladfisk, torsk og fiskekød: Schweiz Østrig Finland Belgien Grækenland Portugal Volumenpræmium for fersk/kølet fladfisk, torsk og fiskekød: Tyskland Nederlandene Italien Spanien Frankrig Polen Belgien Væksttrendmarkeder for alle former for fisk: 19
20 Italien Tyskland Finland Belgien Østrig Østeuropæiske lande. Kun Belgien er gennemgående i de tre kriterier. Man ser, at der er overlap for nogle af markederne to og to. I Tyskland, Italien og Belgien vil man kunne få fordele af volumen og væksttrends, særlig i de større bykoncentrationer. Østrig, Finland (og muligvis Schweiz, som der ikke er EU-data på) udmærker sig ved at være vækstmarkeder, hvor der opnås høje priser. Ud fra disse kriterier er der grund til i at se nærmere på mulighederne for at øge markederne i: Belgien Tyskland Italien Østrig Finland Schweiz. 20
21 Referencer og litteratur A.I.P.C.E. (2007) White fish study, Bruxelles. Andersen, James L. (2003) The international seafood trade, Cambridge: Woodhead Publishing. Eurobarometer: Gesundheit und Ernährung (2006) Eurobarometer special 246. Danmarks Fiskeriforening (2007) Industri til konsum. Handlingsplan. Danske Havne og GEMBA (2006) De danske fiskerihavnes international konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod Failler, P. (2007) Future prospects for fish and fish products, FAO Fisheries Circular, no 972/4 Part 1. ftp://ftp.fao.org/docrep/fao/010/ah947e/ah947e.pdf. Gibson, M. (2003) The concerned fish consumers: the implication for quality labelling, Luten J.B et al, 2003, Quality of fish from catch to consumer, Wageningen Academic Publishers, pp Global Industry Analysts Inc: (2008) Seafood (Frozen, Canned and Fresh) A global strategic business report, San Jose. Honkanen, P. el al (2005), Consumer survey report on cross-cultural eating habits and segments, SEAFOODplus project. Ministry of food, Agriculture and Fisheries (2007) Operational programme for development of the Danish Fisheries and aquaculture sector , Copenhagen. Nielsen, Max (2005) Kortlægning af den globale handel med fisk og fiskeprodukter, København: Fødevareøkonomisk Institut. OECD (2008) Globalisation and fisheries: Proceedings of a OECD-FAO workshop, Paris. Verbeke, W., R. Vermeir og K. Brunsø (2006) Consumer evaluation of fish quality as basis for fish market segmentation, Food quality and preference. Wijkstrom, U.N., (2003) Short and long-term prospects for consumption of fish, Veterinary Research Communication, suppl 1, Webkilder: Ciheam: NE&type=motclef 21
22 EU Commission: Eurostat: en=detailref&language=en&product=eu_strind&root=eu_strind/strind/ecobac/eb011 Eurofir: Eurofish Magazine FAO: Fiskerforum: Globefish: Forsidefoto: 22
Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn Resume af en markedsscreening
Anne-Mette Hjalager Advance/1 Gustav Wiedsvej 10 8000 Aarhus C hjalager@advance1.dk Tel 86205021 Januar 2009 Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn Resume af en markedsscreening 1 Indledning og formål
Læs mereTabelsæt 1 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn. Udenrigshandelsstatistik. Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1.
Tabelsæt 1 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn Udenrigshandelsstatistik Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1.dk Maj 2008 Udviklingen i eksportpriser og importpriser per kilo, alle fiskeprodukter,
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereMånedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.
FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mere- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende: Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk
Resultatkontrakt Vedrørende: Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Kontraktperiode: 01.01.2008 31.08.2009 Journalnummer: 1-33-76-92-07 Kontraktens
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereKina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring
Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk Hanstholm d 21 august Poul Tørring Verden og Kinas produk0on af Seafood 180000000 160000000 140000000 120000000 100000000 80000000 World Produc4on of
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereMangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren
DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereEksporten sendes længere væk end nogensinde
Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereTyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereEksport. Landbrug & Fødevarer
Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af
Læs mereStatus for dansk modeeksport
ANALYSE Status for dansk modeeksport 2018 blev et fint år for dansk modeeksport. Analysen ser nærmere på udvikling, trends og tendenser, og konstaterer blandt andet: Den danske modeeksport (beklædning
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereMarkedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32 /15. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32 /15 Markedsnyt 05-08-2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.600 stk. Afregningspriser
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereMarkedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16 Markedsnyt 07-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Afregningspriser
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,
Læs mereHandlen med hjemmemarkedet er uændret fra sidste uge. Generelt ser efterspørgsel efter forfjerding ud til at ligge stabilt.
Oksekød Nr. /12 Markeds nyt 13. juni 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 41 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Slagtningerne i denne uge ventes
Læs mereHandlen med hjemmemarkedet er påvirket af vinterferie.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 07/18 14-02-18 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.100 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereFlad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder
Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i
Læs mere- I pct. af ugen før... 99,8 100,3 100,2 99,6 99,0 103,2 - I pct. af samme uge sidste år 95,0 93,9 96,8 96,2 96,8 95,5
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / 07-08- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Slagtekapaciteten
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereTabelsæt 2 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn. Efterspørgselsesdata m.v. Anne-Mette Hjalager
Tabelsæt 2 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn Efterspørgselsesdata m.v. Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1.dk Maj 2008 Sammenhæng mellem indkomst og forbrug af frisk og frossen fisk,
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17 19-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.0 stk. Notering = stigning/fald Efter
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereTABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014
EU-FISKERI I TAL Nedenstående tabeller viser de grundlæggende statistiske oplysninger vedrørende en lang række områder, der er tilknyttet den fælles fiskeripolitik: medlemsstaternes fiskerflåder i 2014
Læs mereDansk Kvæg Kongres 28. februar. Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen
Dansk Kvæg Kongres 28. februar Optimal afsætning af okse,- og kalvekød i Danmark & udlandet v/ Lorenz Hansen Hvor meget betyder vi? DK 129 t. tons = EU 27 produktion 7.877 t. tons = 12,8% af verdensproduktion
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 25. marts 2019 Uge 13 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til stigende prisniveau i denne uge. Ligeledes
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014
Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereMarkedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 37/16. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 37/16 Markedsnyt 14-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.100 stk. Notering = uændret
Læs mereØkonomisk analyse. Japan er vores 2. største marked for grisekød
Økonomisk analyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Japan er vores 2. største marked for grisekød 2. største marked for grisekød
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN Modeeksport for 27,4 mia. kr. Dansk modeeksport har længe oplevet en gunstig udvikling.
Læs mereStore muligheder for eksportfremme til MMV er
Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del
Læs mere- I pct. af ugen før ,5 101,9 101,1 101,3 103,9 99,3 - I pct. af samme uge sidste år 103,6 106,3 102,4 102,8 107,1 108,8
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 19/ 09-05- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.0 stk. Notering = fald Der ventes
Læs mere- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 15/19 10-04-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mere- I pct. af ugen før ,0 99,3 98,6 98,7 97,9 98,3 - I pct. af samme uge sidste år 103,2 104,7 101,5 101,9 105,7 108,3
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / 02-05- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.500 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mere- I pct. af ugen før... 99,7 100,1 100,6 99,8 102,7 100,5 - I pct. af samme uge sidste år 90,5 92,4 92,5 93,3 91,0 87,7
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 11/19 13-03-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.100 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mere- I pct. af ugen før... 99,3 100,7 101,1 100,4 98,8 100,0 - I pct. af samme uge sidste år 93,0 93,4 94,3 93,2 93,3 91,1
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/ -12- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.0 stk. Notering = uændret Der ventes i denne
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereEfterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)
Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereEurolandene har overskud på handlen med omverden
Den 22. august 212 Eurolandene har overskud på handlen med omverden Eurolandene oplever nu tilsammen det største handelsoverskud i dette årtusinde. Handelsoverskuddet skyldes i stor udstrækning en stigende
Læs mereMarkedssituationen for okse- og kalvekød. nationalt og globalt. Louise Juul Toft Markedsanalyse, forbrugerøkonomi og statistik
Markedssituationen for okse- og kalvekød nationalt og globalt Louise Juul Toft Markedsanalyse, forbrugerøkonomi og statistik Markedsanalyse og forbrugerindsigter i Landbrug & Fødevarer Forbrugerøkonomi,
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereDansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene
Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget
Læs mereEksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 05/19-01-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.800 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 17. maj 2016 Uge 20 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles ferske skinker til stigende prisniveau denne uge. For øvrige udskæringer sker handlen til
Læs mereEksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /19 19-06-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.700 stk. Notering = uændret Der
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mere- I pct. af ugen før... 97,3 98,8 99,2 99,3 102,6 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 96,7 97,0 99,2 99,0 92,9 89,1
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /14 Markedsnyt -07-14 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.500 stk. Reduceret afregningspriser
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs meretræpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Læs mere- I pct. af ugen før ,2 100,3 100,4 101,6 100,0 - I pct. af samme uge sidste år ,2 103,7 104,0 105,1 112,4
Oksekød Nr. /12 Markeds nyt 10. maj 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 41 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.0 stk. Noteringerne reduceret Rolig afsætningssituation
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereDanske vækstmuligheder i rusland
Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste
Læs mere- I pct. af ugen før... 91,8 91,6 93,7 93,5 90,9 91,8 - I pct. af samme uge sidste år 94,9 95,3 96,3 96,7 97,3 97,4
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/ -09- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereEksport til Sydeuropa forløber som i sidste uge. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /17-07-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 5.900 stk. Notering = uændret Der ventes i denne
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs mereMarkedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 45/16 Markedsnyt 09-11-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Notering = uændret
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren
Markedsanalyse 1. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne siger farvel til kummefryseren Salget af frysere og køle/fryseskabe
Læs mereDetailmarkedet for fisk i Danmark efter ni år med fiskekampagnen
Detailmarkedet for fisk i Danmark efter ni år med fiskekampagnen Resultater fra Danmarks Statistik og The Nielsen Company Anne C. Bech Consumer Insight 2015 1 9 år med fiskekampagnen 2 Fortsatte kampagner
Læs mereTøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014
Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereVækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk
Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Nærværende ansøgning omhandler et 1-årig forprojekt til udviklingsprojektet Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas
Læs mere