Organisationsstruktur og læring på jobbet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationsstruktur og læring på jobbet:"

Transkript

1 Dick Barton er ekstern konsulent i Development of Managers and Organizations. Har arbejdet inden for udvikling af menneskelige ressourcer siden 1990 og har tidligere arbejdet syv år i softwareindustrien som programmør, projektleder og personalechef. Organisationsstruktur og læring på jobbet: sammenhængen mellem disse faktorer i softwareindustrien I denne artikel diskuteres den hypotese, at kvalifikationsmangler i erhvervslivet undertiden skabes af industrien selv, i og med at den udformer organisationsstrukturen på en måde, der begrænser muligheden for kvalifikationsudvikling. Eksemplet er hentet i softwareindustrien, hvor kvalifikationskravene hurtigt ændrer sig, og der hyppigt meldes om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Artiklen er skrevet på grundlag af en undersøgelse af seks softwareprojekter samt bøger og kurser om projektstyring og arbejdsmarkedet for softwaremedarbejdere. Nogle af projekterne var udformet på en sådan måde, at medarbejderne kun havde meget begrænsede muligheder for at udvikle nye kvalifikationer, idet ledelsen ikke prioriterede kvalifikationsudvikling særlig højt. Andre var udformet på en måde, der gav de ansatte mulighed for at udvikle et bredt spektrum af kvalifikationer. Konkluderende kan det siges, at denne vigtige industri måske selv har en del af skylden for kvalifikationsmanglen på grund af manglende viden om kvalifikationsudvikling og manglende politisk kontrol med kvalifikationstilvejebringelsen. 38 Denne artikel handler om sammenhængen mellem strukturen i arbejdsdelingen i virksomhederne og kvalifikationsudvikling på jobbet. Et naturligt udgangspunkt ville være at definere begrebet kvalifikation, men spørgsmålet om, hvad der præcist udgør en kvalifikation har længe været genstand for debat. Selv om der ikke findes en alment gældende definition, er det dog muligt at kategorisere de forskellige syn på kvalifikationer, som normalt anlægges. Vort udgangspunkt er, at man kan anlægge tre overordnede syn på kvalifikationsproblematikken: et mikroperspektiv, et makroperspektiv og et politisk perspektiv. Mikroperspektivet er baseret på den opfattelse, at kvalifikationer kan analyseres i form af individuelle præstationer og aktiviteter. Denne opfattelse er almindeligt anerkendt i Storbritannien og er det teoretiske grundlag for såvel tids- og bevægelsesstudier som kompetencebegrebet og National Vocational Qualifications 1. Fordelen ved mikroperspektivet er, at uddannelsen kan målrettes mod tilvejebringelsen af de identificerede færdigheder, der således kan få officiel godkendelse og blive belønnet i overensstemmelse hermed. De mulige ulemper er, at processen kan blive uoverskuelig og dermed bureaukratisk og ufleksibel; der lægges undertiden større vægt på kvalifikationsbedømmelse end kvalifikationsudvikling, og det kan medføre en vis blindhed over for andre eksisterende opfattelser af kvalifikationer. I denne artikel anlægges der et andet syn på kvalifikationer og kvalificering, nemlig et makroperspektiv, hvor man ikke så meget interesserer sig for en detaljeret gennemgang af, hvad en faglært person skal kunne gøre, men mere for det generelle spørgsmål om, hvordan den enkelte kan udvikle kvalifikationer i bred forstand. Det er i denne kategori, at det britiske Investors in People -initiativ kan placeres. Det er også inden for denne kategori, at virksomhederne udfolder de største bestræbelser vedrørende vurdering, instruktion, vejledning, lederstil og faglig uddannelse generelt - men ingen af disse tiltag er til større nytte, medmindre den pågældende har et job, der giver mulighed for at praktisere de kvalifikationer, der skal læres. Hvis jobbet er udformet på en hensigtsmæssig måde, vil instruktion, vejledning, osv. bidrage til kvalifikationsudviklingen. Hvis jobbet derimod er udformet på en måde, der begrænser muligheden for at anvende kvalifikationerne, vil alverdens uddannelseskurser, instruktion, vurderinger osv. ikke tilvejebringe kompetence på de pågældende kvalifikationsområder. Dette synspunkt er udgangspunktet for nærværende artikel. Det politiske perspektiv på kvalifikationsproblematikken vil blive omtalt til sidst. Det afgørende spørgsmål er, om arbejdspladsen er udformet på en sådan måde, at de ansatte kan udvikle et bredt spektrum af kvalifikationer og dermed fastholde interessen for jobbet, øge fleksibiliteten og få mulighed for at vedligeholde erhvervskompetencen, eller om den er udformet på en måde, der begrænser mulighederne for kvalifikationsudvikling og fleksibilitet og dermed selv bidrager til at skabe kvalifikationsmangel? Dette spørgsmål kunne stilles til en hvilken som helst erhvervssektor. At softwareindustrien er valgt som genstand for denne undersøgelse, skyldes at

2 forfatteren selv har erfaring med den. Det er en industri, som klager over kvalifikationsmangel, og eftersom teknologien udvikler sig så hurtigt, er der en grænse for, hvad der kan forventes af de nationale uddannelsessystemer. Seks softwareprojekter blev undersøgt på grundlag af personlig erfaring og interviews med projektledere og ansatte, som valgtes gennem personlige og faglige kontakter. Projekterne, der var spredt ud over hele England, havde mellem fem og hundrede medarbejdere og omfattede forskellige applikationer, herunder systemer til Forsvaret og den offentlige administration. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om arbejdsprocessen var opdelt mellem medarbejderne på en måde, der gav dem mulighed for at udvikle et bredt spektrum af kvalifikationer, og om dette var et spørgsmål, som den pågældende projektleder overhovedet havde overvejet. Som led i undersøgelsen blev faglitteratur og kurser for projektledere gennemgået for at se, om de beskæftigede sig med emnet arbejdstilrettelæggelse med henblik på personaleudvikling. Endelig blev et vist antal jobformidlingsbureauer interviewet om deres syn på kvalifikationsprofiler inden for arbejdsmarkedet for informationsteknologi. To alternative projektudformninger Der er mange måder at organisere et softwareprojekt på. To brede alternativer vises i nedenstående figur. Produktionslinjeprojektet er struktureret omkring de enkelte faser i softwareudviklingsprocessen: der foretages en analyse af det ønskede system, resultaterne af dette analysearbejde videregives til designere, som videregiver deres design til programmører, som foretager selve programmeringen. I de efterfølgende faser integreres programmellet, og dette testes. ----Grafik Alternativet er et plurivalent projekt, hvor medarbejderne beskæftiger sig med et bestemt funktionsområde, forestår alle udviklingsfaser inden for det omhandlede funktionsområde og på den måde anvender og udvikler hele spektret af softwarekvalifikationer. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvilken struktur der anvendes i praksis. Projekt 1: Lille flyelektroniksystem Dette projekt drejede sig om konvertering af software udviklet af en italiensk partner til brug for en britisk kunde. Det er formodentlig nærmest en naturlov, at når et arbejde arves fra en anden arbejdsgruppe, vil arvtagerne besvære sig over den første gruppes arbejde. Dette skete også med dette projekt, men man overtog også nogle nyttige ideer fra italienerne, idet de ikke organiserede deres projekt omkring de enkelte faser i udviklingscyklen. I stedet for at betegne medarbejderne som analytikere, designere og programmører kaldte de dem allesammen ingeniører, og de arbejdede med på alle processens aspekter og fuldførte et stykke arbejde. Den britiske arbejdsgruppe gik i deres fodspor, og deres ingeniører udviklede hele raden af de med softwareudvikling forbundne færdigheder. I små projekter er dette en almindelig og handy organisationsform, idet det ikke er rationelt at opdele medarbejderne i grupper, der hver for sig beskæftiger sig med enkelte faser i programudviklingen. Dette viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at give medarbejderne mulighed for at arbejde med alle faserne og udnytte alle deres kvalifikationer. Projekt 2: Mellemstort offentligt administrationssystem I projektets første levetid udarbejdede analytikere en analyse af det ønskede system. Designere udformede dernæst et detaljeret systemdesign, men i tidens løb Produktionslinjeprojekt Analyse Design Programmering Integration Plurivalent projekt Funktionsområde 1 Funktionsområde 2 Funktionsområde 3 Integration 39 Det afgørende spørgsmål er, om arbejdspladsen er udformet på en sådan måde, at de ansatte kan udvikle et bredt spektrum af kvalifikationer (...) eller om den er udformet på en måde, der begrænser mulighederne for kvalifikationsudvikling og fleksibilitet og dermed selv bidrager til at skabe kvalifikationsmangel? (...) det (kan) rent faktisk (...) lade sig gøre at give medarbejderne mulighed for at arbejde med alle faserne og udnytte alle deres kvalifikationer. 1) Udgiverens note: National Vocational Qualifications (NVQs) er en officiel betegnelse for præstationsstandarder, der er udarbejdet for specifikke jobområder. NVQer er arbejdsbaserede og kan erhverves på fem niveauer inden for en landsdækkende ramme og er udformet med henblik på at give åben adgang til bedømmelse og fremme livslang læring for erhvervsaktive.

3 Bortset fra den begrænsede mulighed for kvalifikationsudvikling overtræder denne produktionslinjestruktur de fleste af reglerne for en god jobudformning (...) 40 ændredes opfattelsen af, hvad systemet skulle kunne, så meget, at designet stort set blev lagt til side. Analytikerne og designerne forlod projektet, og programmørerne brugte deres tid på at skrive programmer ud fra specifikationer og tests, som de selv udarbejdede. Disse blev så arkiveret. Senere dannede en ny leder en ny arbejdsgruppe, som forsøgte at sætte programmerne sammen. Men selv om programmerne hver for sig fungerede udmærket, kunne de ikke fungere sammen som et system. Der blev brugt mere tid og flere penge på at få systemet til at virke, i nogle tilfælde måtte man begynde helt forfra med programmeringen. Eftersom ingen arbejdede med noget systemaspekt i mere end én livscyklusfase, var der ikke nogen, der følte sig ansvarlig for slutproduktet. Da analytikerne og designerne havde forladt projektet, kunne de ikke besvare spørgsmål om deres arbejde og fik, som det næsten er uundgåeligt i et produktionslinjeprojekt, skylden for mange af problemerne. Ingen af medarbejderne havde ret mange muligheder for at lære mere end et snævert sæt softwarefærdigheder. Projekt 3: Mellemstort handelssystem Dette projekt var organiseret efter en klassisk produktionslinjestruktur baseret på kontrol, hvor det tekniske arbejde var opdelt på en måde, der kun gav medarbejdere mulighed for at anvende en begrænset mængde færdigheder. Heller ikke jobrotation benyttedes i særligt stort omfang, og projektlederen var usikker på, hvad hun skulle svare på spørgsmålet om, hvordan hendes medarbejdere udviklede deres kvalifikationer. Projektlederen havde valgt denne struktur, fordi det var den, hun havde stiftet bekendtskab med i forbindelse med tidligere projekter. Hun havde ikke overvejet alternative arbejdsgange. I denne struktur er karriereudvikling tilsyneladende kun mulig, når ét projekt afsluttes, og et nyt startes op; således havde én arbejdsleder på dette projekt været programmør på projektlederens foregående projekt. Bortset fra den begrænsede mulighed for kvalifikationsudvikling overtræder denne produktionslinjestruktur de fleste af reglerne for en god jobudformning: ringe variation, ringe ansvar og autonomi, ringe mulighed for at medarbejderne kan identificere sig med opgaven og føle, den har en betydning for dem. Ifølge teorierne om jobudformning ville denne type projekt have problemer med arbejdsmoral og engagement. Dette bekræftedes da også af en personalechef på stedet. Projekt 4: Stort offentligt administrationssystem Der er tale om et uhyre kompleks system, dels på grund af dets alder og dels på grund af dets applikation: en mængde delområder med hver deres regler, bestemmelser, satser og love, der skulle tages hensyn til. På denne baggrund ville det oplagt have været fornuftigt at organisere projektet omkring dets forskellige funktionsdele. Men projektet var rent faktisk organiseret omkring en primær opdeling mellem systemgruppen, som forestod analyse og design, programmeringsgruppen, som tog sig af implementeringen, og udgivergruppen, som samlede alle ændringerne og udgav dem to gange om året. Endvidere var der en sekundær opdeling inden for systemgruppen og programmeringsgruppen, som afspejlede systemets naturlige organisering. Dette er endnu en illustration af produktionslinjestrukturen. Mulighederne for kvalifikationsudvikling var begrænsede. I stedet blev medarbejderne eksperter inden for ét snævert aspekt af en enkelt del af systemet. Medarbejderne var derfor bekymrede for, at de ikke kunne vedligeholde deres erhvervskompetence, og det gav anledning til store problemer, når nye medarbejdere skulle sættes ind i arbejdet, efterhånden som de gamle medarbejdere afløstes af nye. Projekt 5: Store flyelektroniksystemer En tidlig version af dette system blev udviklet på grundlag af en produktionslinjestruktur. Artiklens forfatter fik oplyst, at der havde været mange problemer forbundet hermed. Da den mere avancerede version af systemet skulle udvikles, blev det besluttet at fremstille det i faser. Det blev derfor organiseret omkring de faser, der successivt skulle leveres. På interviewtidspunktet var første fase af projektet blevet leveret til kunden. Ana-

4 lysen af systemet foretoges af et behovsspecifikationshold og blev overgivet til en højniveau designgruppe, der forestod det samlede programmeldesign. Centraliseringen af disse arbejdsfaser i enkelte hold hjalp med til at sikre, at de forskellige faser af systemet kunne fungere sammen. Højniveau konstruktionerne blev overgivet til implementeringsgrupper, der arbejdede med henblik på en bestemt fase i systemet. De forestod det detaljerede design, implementeringen og den primære testning, hvilket ganske vist ikke kræver anvendelse af hele spektret af livscyklusfærdigheder, men dog et væsentligt bredere spektrum end i de fleste andre undersøgte projekter. Prøvningen af det færdige programmel blev, ligesom det var tilfældet i forbindelse med det lille flyelektroniksystem, overladt til en særskilt arbejdsgruppe, således at testene udformedes uafhængigt af systemudviklingen. Senere fjernede en ny projektleder de strukturelle konfliktårsager. Han udformede en ledelseskodeks og reorganiserede projektet, så strukturen blev en kombination af kontrol og ejerskab. Der foretoges en primær opdeling omkring de fasemæssige udgivelser, som skulle leveres til kunden. Inden for den enkelte udgivergruppe var arbejdet opdelt efter funktionsområde, således at medarbejderne kunne få et ejerforhold til deres del af systemet, lige fra analyse til prøvning. Projektarbejdet i forbindelse med det store maritime system er ikke uden problemer, og der er en del utilfredshed blandt medarbejderne. Men de faseinddelte udgivelser leveres planmæssigt til kunden og fungerer efter hensigten, og projektmedarbejderne har mulighed for at udvikle et langt bredere spektrum af kvalifikationer end deres kolleger på de andre projekter, der er omhandlet i denne artikel. Der er rent faktisk mulighed for at tilrettelægge polyvalente arbejdsprocesser i softwareindustrien. Der er rent faktisk mulighed for at tilrettelægge polyvalente arbejdsprocesser i softwareindustrien. En anden forskel mellem dette projekt og de tre foregående var projektlederens holdning. Han kunne sagtens se, at produktionslinjeaspektet i denne struktur kunne give anledning til problemer med kvalifikationsudvikling, gensidige beskyldninger og motivation. Hans opfattelse var, at kvalifikationsudvikling kommer gennem jobrotation, og mange fastansatte medarbejdere udvikler færdigheder i at lede en gruppe kontraktansatte medarbejdere, der udfører størstedelen af implementeringsarbejdet. Projekt 6: Stort maritimt system Dette system havde lige fra starten været planlagt til at skulle leveres i form af en række faser med stigende funktionalitet, men i starten var projektet organiseret efter produktionslinjesystemet. En enkelt gruppe forestod systemanalysen og gav deres produkt videre til implementeringsgrupperne, som designede og udarbejdede programmellet. Det kan ikke undre nogen, at der opstod en uhyre kløft mellem analytikerne og dem, der skulle implementere systemet. Projektet gik midt over, og kommunikationen brød sammen. Faglitteratur Der findes rent faktisk faglitteratur, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem kvalifikationsmangel, organisationsstruktur, jobudformning, motivation og kvalifikationsudvikling. Men tilsyneladende intet, der kunne anvendes på softwareindustrien. Indvirkningen af det grundlæggende valg mellem en jobstruktur med et snævert kvalifikationsspektrum og en struktur, der indbefatter hele processen, tilvejebringer bredere kvalifikationer og giver medarbejderne mulighed for at identificere sig med produktet, er ikke behandlet, selv om dette problem gælder for mange typer arbejdspladser. Travle erhvervsledere kan ikke forventes at studere den teoretiske litteratur, men nogle af dem kan formodes at søge rådgivning i bøgerne. Det fælles bibliotek for British Computer Society og Institution af Electrical Engineers gennemsøgtes for litteratur om projektstyring. De fleste var rent tekniske, og størstedelen af de resterende havde kun et enkelt kapitel eller to om de menneskelige aspekter, og hvad disse angik, var hovedtendensen, at der 41 (...) selv om projektledere i softwareindustrien aflægger besøg i deres fagbibliotek eller tager på kursus, er der ikke stor chance for, at de vil blive inspireret til at tænke over, hvorledes den måde, de strukturerer arbejdsgangen på, indvirker på kvalifikationsudviklingen.

5 En af grundene til, at projekterne udformes således, at de kun kræver anvendelse af et begrænset sæt kvalifikationer, kunne være, at man hermed beskytter et kvalifikationsmonopol og regulerer arbejdsmarkedet til fordel for indehaverne af højstatuskvalifikationer. blev trukket en skillelinje mellem analytikere og programmører, og at kvalifikationsudvikling opfattedes som ensbetydende med uddannelseskurser. Der var eksempler på karrieremodeller, der formaliserede en langsom udvikling af kvalifikationer gennem en række jobbetegnelser, hvilket nærmest skabte en lærlingeeffekt. I hele bibliotekssamlingen fandtes kun én bog, der omtalte forskellen mellem en produktionslinjestruktur og en polyvalent struktur, men uden at komme ind på betydningen for kvalifikationsudviklingen. Kun en enkelt bog (Softky, 1983) forfægtede anvendelsen af instruktion på jobbet som en metode til at forbedre personalets kvalifikationer. Uddannelseskurser i softwareprojektstyring Ansættelsen af softwaremedarbejdere foregår for størstedelens vedkommende gennem bureauer, så de forekom at være de bedste at tale med om arbejdsmarkedet, og om hvor vidt det begunstiger specialister eller bredt kvalificerede folk. Navnene på seks bureauer blev opgivet af de ansvarlige for ansættelsen af medarbejdere til de seks undersøgte projekter. Disse bureauer tegnede et blandet billede af forholdene, men nogle generelle konklusioner kan dog udledes. Dels er der en stærk tendens til, at arbejdsmarkedet søger specialister til at deltage i en enkelt fase af produktets livscyklus. Når der overhovedet taltes om polyvalente kvalifikationer, mentes der normalt blot programmører, der kunne anvende forskellige typer computersprog. For det andet er den eneste vare, der betyder noget på softwarearbejdsmarkedet, en lang erfaring og for nyuddannede, eksamenstypen. For det tredje mener flere bureauer, at deres kunder efterspørger medarbejdere, der på forhånd har alle de nødvendige kvalifikationer til at bestride det pågældende job - der er meget ringe vilje til at sørge for uddannelse af medarbejderne. (...) at kvalifikationsmanglerne i den engelske softwareindustri for en del skyldes dens organisatoriske udformning. 42 Efter en del research lykkedes det at finde frem til ti britiske organisationer, som afholder kurser i projektstyring for softwareindustrien. Fem af disse har intet med om kvalifikationsudvikling, organisationsstruktur og jobudformning. To virksomheder underviser i kvalifikationsudviklingsteknikker som f.eks. instruktion, en anden afholder kurser om forskellige muligheder for organisationsstruktur, og en fjerde gør begge dele, men uden at forbinde dem. Kun én kursusudbyder, Learning Tree, beskæftiger sig med produktionslinjestrukturer og polyvalente strukturer og disses respektive indvirkning på kvalifikationsudviklingen. Så selv om projektledere i softwareindustrien aflægger besøg i deres fagbibliotek eller tager på kursus, er der ikke stor chance for, at de vil blive inspireret til at tænke over, hvorledes den måde, de strukturerer arbejdsgangen på, indvirker på kvalifikationsudviklingen. Jobformidlingsbureauers syn på arbejdsmarkedet Konklusioner Undersøgelsen kan ikke siges at bevise, at problemerne i softwareindustrien skyldes selve udformningen af softwareprojekter, men den indicerer dog, at kvalifikationsmangler (samt utilfredshed blandt medarbejderne og konflikter grupperne imellem) kan relateres til den organisationsstruktur, som softwaremedarbejderne arbejder inden for. Det samme kunne gøre sig gældende i en hvilken som helst anden erhvervsgren eller virksomhed. Der er visse tegn på, at forholdene nogle steder at ved at bedres: her og der er der et kursus, en bog eller et projekt, som skiller sig ud ved at forfægte en anderledes struktur, som giver mulighed for alsidig kvalificering. Produktionslinjestrukturen har måske nok været formålstjenlig i softwareindustriens barndom, da softwareapplikationerne var enkle. Men nu er den polyvalente struktur mere effektiv, den skaber større motivation og et større engagement i slutproduktet samt en generelt mere produktiv softwareindustri. De tilsyneladende omkostninger ved at udvikle bredt kvalificerede softwareingeniører vil blive afvejet af mindre frustration, mindre kedsomhed og færre mislykkede projekter. Hvad får

6 da en projektleder til at vælge en produktionslinjestruktur i stedet for en polyvalent struktur? Flere forhold gør sig gældende. For det første ren og skær uvidenhed. Når projekter traditionelt er blevet tilrettelagt efter en produktionslinjestruktur, og bøger og kurser ikke analyserer de hermed forbundne problemer, er det ikke så underligt, at en travl projektleder ikke tænker i alternativer. For det andet forekommer produktionslinjestrukturen med dens inddeling af arbejdet i små, synlige faser lettere at kontrollere. Den polyvalente struktur, hvor ansvaret for systemfunktioner uddelegeres til ingeniører, forekommer risikabel. Måske skal det ses i sammenhæng med, hvad Hirschhorn (1988) opfatter som en generel tendens til at ville undgå de risici, der er forbundet med ethvert arbejde, at projektledere finder den kvælende, men kontrollerbare produktionslinjeform mere attraktiv. Den sidstnævnte forklaring på den fortsatte anvendelse af produktionslinjemodellen bringer mig tilbage til de forskellige synsvinkler, der kan anlægges på kvalifikationsproblematikken: i indledningen talte jeg om mikro- og makroperspektiver, og så mangler vi kun at tale om det politiske perspektiv, hvori kvalifikationer opfattes som en værdifuld vare. Folk, der besidder denne værdifulde vare, ser helst, at den beholder sin værdi, og den ville miste sin værdi, hvis den blev almindelig udbredt. Derfor vil de, der besidder en kvalifikation, der giver god løn, status og gode forfremmelsesmuligheder, gøre, hvad de kan, for at regulere andres adgang til gruppen. En af grundene til, at projekterne udformes således, at de kun kræver anvendelse af et begrænset sæt kvalifikationer, kunne være, at man hermed beskytter et kvalifikationsmonopol og regulerer arbejdsmarkedet til fordel for indehaverne af højstatuskvalifikationer. Sandheden er formodentlig en kombination af de forskellige motiver. Uanset hvad årsagen kan være, peger undersøgelsen i retning af, at kvalifikationsmanglerne i den engelske softwareindustri for en del skyldes dens organisatoriske udformning. Dette gælder formodentlig også for andre industrier og andre lande - læseren kan prøve at tænke på de arbejdspladser, han kender. Er jobbene udformet, så de giver mulighed for udvikling af et bredt spektrum af kvalifikationer, eller er de udformet på en måde, der kun giver mulighed for at udvikle et begrænset sæt kvalifikationer? Bidrager din branche selv til at skabe kvalifikationsmangler? Litteraturhenvisninger Hirschhorn, L. (1988) The Workplace Within, Boston: MIT Press. Softky, S. (1983) The ABCs of Developing Software, San Francisco: The ABC Press. 43

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

HR og ledelse ledelse med vilje

HR og ledelse ledelse med vilje HR og ledelse ledelse med vilje Tue Byskov Bøtkjær, Vice President, HR & Communications Om Ledelse af medarbejdere Agenda Ledelse af medarbejdere inspiration i om kompetenceudvikling, fastholdelse l og

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

AScon Business Services. - supplerer din virksomhed

AScon Business Services. - supplerer din virksomhed AScon Business Services - supplerer din virksomhed Webdesign og administration - er ikke venstrehåndsarbejde! Mange virksomheder har ikke størrelsen til at ansætte en særskilt medarbejder til opgaven.

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

AMTOFT ORGANISATIONSPSYKOLOGI

AMTOFT ORGANISATIONSPSYKOLOGI Kvalitetsmedarbejderen som en velkommen gæst i organisationen. Kvalitetsafdelingen som en velkommen gæst i organisationen. Af Cand. Psych Mette Amtoft. Organisations og familie terapeut underviser bl.a.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Kort præsentation. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. FTF teamledelse. Jens Fisker Carlsbæk. www.innovator.

Kort præsentation. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. FTF teamledelse. Jens Fisker Carlsbæk. www.innovator. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. Kort præsentation er stifter og indehaver af Konsulentgruppen Innovator. Uddannet indenfor voksenpædagogik, organisation og psykologi. Jens har

Læs mere

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi Merkonom lederuddannelse practical leadership 18 måneders MERKONOM lederuddannelse på MICHELSEN LEDERAKADEMI - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden m lederakademiet udvikler fremtidens

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT KSO ordningen 2012 Leon Buhl Teknologisk institut Energi & klima KSO-ordningen 2012 Status for ordningen Aktiviteter inden for ordningen VE direktivet Godkendte solvarmeanlæg

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere