Organisationsstruktur og læring på jobbet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationsstruktur og læring på jobbet:"

Transkript

1 Dick Barton er ekstern konsulent i Development of Managers and Organizations. Har arbejdet inden for udvikling af menneskelige ressourcer siden 1990 og har tidligere arbejdet syv år i softwareindustrien som programmør, projektleder og personalechef. Organisationsstruktur og læring på jobbet: sammenhængen mellem disse faktorer i softwareindustrien I denne artikel diskuteres den hypotese, at kvalifikationsmangler i erhvervslivet undertiden skabes af industrien selv, i og med at den udformer organisationsstrukturen på en måde, der begrænser muligheden for kvalifikationsudvikling. Eksemplet er hentet i softwareindustrien, hvor kvalifikationskravene hurtigt ændrer sig, og der hyppigt meldes om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Artiklen er skrevet på grundlag af en undersøgelse af seks softwareprojekter samt bøger og kurser om projektstyring og arbejdsmarkedet for softwaremedarbejdere. Nogle af projekterne var udformet på en sådan måde, at medarbejderne kun havde meget begrænsede muligheder for at udvikle nye kvalifikationer, idet ledelsen ikke prioriterede kvalifikationsudvikling særlig højt. Andre var udformet på en måde, der gav de ansatte mulighed for at udvikle et bredt spektrum af kvalifikationer. Konkluderende kan det siges, at denne vigtige industri måske selv har en del af skylden for kvalifikationsmanglen på grund af manglende viden om kvalifikationsudvikling og manglende politisk kontrol med kvalifikationstilvejebringelsen. 38 Denne artikel handler om sammenhængen mellem strukturen i arbejdsdelingen i virksomhederne og kvalifikationsudvikling på jobbet. Et naturligt udgangspunkt ville være at definere begrebet kvalifikation, men spørgsmålet om, hvad der præcist udgør en kvalifikation har længe været genstand for debat. Selv om der ikke findes en alment gældende definition, er det dog muligt at kategorisere de forskellige syn på kvalifikationer, som normalt anlægges. Vort udgangspunkt er, at man kan anlægge tre overordnede syn på kvalifikationsproblematikken: et mikroperspektiv, et makroperspektiv og et politisk perspektiv. Mikroperspektivet er baseret på den opfattelse, at kvalifikationer kan analyseres i form af individuelle præstationer og aktiviteter. Denne opfattelse er almindeligt anerkendt i Storbritannien og er det teoretiske grundlag for såvel tids- og bevægelsesstudier som kompetencebegrebet og National Vocational Qualifications 1. Fordelen ved mikroperspektivet er, at uddannelsen kan målrettes mod tilvejebringelsen af de identificerede færdigheder, der således kan få officiel godkendelse og blive belønnet i overensstemmelse hermed. De mulige ulemper er, at processen kan blive uoverskuelig og dermed bureaukratisk og ufleksibel; der lægges undertiden større vægt på kvalifikationsbedømmelse end kvalifikationsudvikling, og det kan medføre en vis blindhed over for andre eksisterende opfattelser af kvalifikationer. I denne artikel anlægges der et andet syn på kvalifikationer og kvalificering, nemlig et makroperspektiv, hvor man ikke så meget interesserer sig for en detaljeret gennemgang af, hvad en faglært person skal kunne gøre, men mere for det generelle spørgsmål om, hvordan den enkelte kan udvikle kvalifikationer i bred forstand. Det er i denne kategori, at det britiske Investors in People -initiativ kan placeres. Det er også inden for denne kategori, at virksomhederne udfolder de største bestræbelser vedrørende vurdering, instruktion, vejledning, lederstil og faglig uddannelse generelt - men ingen af disse tiltag er til større nytte, medmindre den pågældende har et job, der giver mulighed for at praktisere de kvalifikationer, der skal læres. Hvis jobbet er udformet på en hensigtsmæssig måde, vil instruktion, vejledning, osv. bidrage til kvalifikationsudviklingen. Hvis jobbet derimod er udformet på en måde, der begrænser muligheden for at anvende kvalifikationerne, vil alverdens uddannelseskurser, instruktion, vurderinger osv. ikke tilvejebringe kompetence på de pågældende kvalifikationsområder. Dette synspunkt er udgangspunktet for nærværende artikel. Det politiske perspektiv på kvalifikationsproblematikken vil blive omtalt til sidst. Det afgørende spørgsmål er, om arbejdspladsen er udformet på en sådan måde, at de ansatte kan udvikle et bredt spektrum af kvalifikationer og dermed fastholde interessen for jobbet, øge fleksibiliteten og få mulighed for at vedligeholde erhvervskompetencen, eller om den er udformet på en måde, der begrænser mulighederne for kvalifikationsudvikling og fleksibilitet og dermed selv bidrager til at skabe kvalifikationsmangel? Dette spørgsmål kunne stilles til en hvilken som helst erhvervssektor. At softwareindustrien er valgt som genstand for denne undersøgelse, skyldes at

2 forfatteren selv har erfaring med den. Det er en industri, som klager over kvalifikationsmangel, og eftersom teknologien udvikler sig så hurtigt, er der en grænse for, hvad der kan forventes af de nationale uddannelsessystemer. Seks softwareprojekter blev undersøgt på grundlag af personlig erfaring og interviews med projektledere og ansatte, som valgtes gennem personlige og faglige kontakter. Projekterne, der var spredt ud over hele England, havde mellem fem og hundrede medarbejdere og omfattede forskellige applikationer, herunder systemer til Forsvaret og den offentlige administration. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om arbejdsprocessen var opdelt mellem medarbejderne på en måde, der gav dem mulighed for at udvikle et bredt spektrum af kvalifikationer, og om dette var et spørgsmål, som den pågældende projektleder overhovedet havde overvejet. Som led i undersøgelsen blev faglitteratur og kurser for projektledere gennemgået for at se, om de beskæftigede sig med emnet arbejdstilrettelæggelse med henblik på personaleudvikling. Endelig blev et vist antal jobformidlingsbureauer interviewet om deres syn på kvalifikationsprofiler inden for arbejdsmarkedet for informationsteknologi. To alternative projektudformninger Der er mange måder at organisere et softwareprojekt på. To brede alternativer vises i nedenstående figur. Produktionslinjeprojektet er struktureret omkring de enkelte faser i softwareudviklingsprocessen: der foretages en analyse af det ønskede system, resultaterne af dette analysearbejde videregives til designere, som videregiver deres design til programmører, som foretager selve programmeringen. I de efterfølgende faser integreres programmellet, og dette testes. ----Grafik Alternativet er et plurivalent projekt, hvor medarbejderne beskæftiger sig med et bestemt funktionsområde, forestår alle udviklingsfaser inden for det omhandlede funktionsområde og på den måde anvender og udvikler hele spektret af softwarekvalifikationer. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvilken struktur der anvendes i praksis. Projekt 1: Lille flyelektroniksystem Dette projekt drejede sig om konvertering af software udviklet af en italiensk partner til brug for en britisk kunde. Det er formodentlig nærmest en naturlov, at når et arbejde arves fra en anden arbejdsgruppe, vil arvtagerne besvære sig over den første gruppes arbejde. Dette skete også med dette projekt, men man overtog også nogle nyttige ideer fra italienerne, idet de ikke organiserede deres projekt omkring de enkelte faser i udviklingscyklen. I stedet for at betegne medarbejderne som analytikere, designere og programmører kaldte de dem allesammen ingeniører, og de arbejdede med på alle processens aspekter og fuldførte et stykke arbejde. Den britiske arbejdsgruppe gik i deres fodspor, og deres ingeniører udviklede hele raden af de med softwareudvikling forbundne færdigheder. I små projekter er dette en almindelig og handy organisationsform, idet det ikke er rationelt at opdele medarbejderne i grupper, der hver for sig beskæftiger sig med enkelte faser i programudviklingen. Dette viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at give medarbejderne mulighed for at arbejde med alle faserne og udnytte alle deres kvalifikationer. Projekt 2: Mellemstort offentligt administrationssystem I projektets første levetid udarbejdede analytikere en analyse af det ønskede system. Designere udformede dernæst et detaljeret systemdesign, men i tidens løb Produktionslinjeprojekt Analyse Design Programmering Integration Plurivalent projekt Funktionsområde 1 Funktionsområde 2 Funktionsområde 3 Integration 39 Det afgørende spørgsmål er, om arbejdspladsen er udformet på en sådan måde, at de ansatte kan udvikle et bredt spektrum af kvalifikationer (...) eller om den er udformet på en måde, der begrænser mulighederne for kvalifikationsudvikling og fleksibilitet og dermed selv bidrager til at skabe kvalifikationsmangel? (...) det (kan) rent faktisk (...) lade sig gøre at give medarbejderne mulighed for at arbejde med alle faserne og udnytte alle deres kvalifikationer. 1) Udgiverens note: National Vocational Qualifications (NVQs) er en officiel betegnelse for præstationsstandarder, der er udarbejdet for specifikke jobområder. NVQer er arbejdsbaserede og kan erhverves på fem niveauer inden for en landsdækkende ramme og er udformet med henblik på at give åben adgang til bedømmelse og fremme livslang læring for erhvervsaktive.

3 Bortset fra den begrænsede mulighed for kvalifikationsudvikling overtræder denne produktionslinjestruktur de fleste af reglerne for en god jobudformning (...) 40 ændredes opfattelsen af, hvad systemet skulle kunne, så meget, at designet stort set blev lagt til side. Analytikerne og designerne forlod projektet, og programmørerne brugte deres tid på at skrive programmer ud fra specifikationer og tests, som de selv udarbejdede. Disse blev så arkiveret. Senere dannede en ny leder en ny arbejdsgruppe, som forsøgte at sætte programmerne sammen. Men selv om programmerne hver for sig fungerede udmærket, kunne de ikke fungere sammen som et system. Der blev brugt mere tid og flere penge på at få systemet til at virke, i nogle tilfælde måtte man begynde helt forfra med programmeringen. Eftersom ingen arbejdede med noget systemaspekt i mere end én livscyklusfase, var der ikke nogen, der følte sig ansvarlig for slutproduktet. Da analytikerne og designerne havde forladt projektet, kunne de ikke besvare spørgsmål om deres arbejde og fik, som det næsten er uundgåeligt i et produktionslinjeprojekt, skylden for mange af problemerne. Ingen af medarbejderne havde ret mange muligheder for at lære mere end et snævert sæt softwarefærdigheder. Projekt 3: Mellemstort handelssystem Dette projekt var organiseret efter en klassisk produktionslinjestruktur baseret på kontrol, hvor det tekniske arbejde var opdelt på en måde, der kun gav medarbejdere mulighed for at anvende en begrænset mængde færdigheder. Heller ikke jobrotation benyttedes i særligt stort omfang, og projektlederen var usikker på, hvad hun skulle svare på spørgsmålet om, hvordan hendes medarbejdere udviklede deres kvalifikationer. Projektlederen havde valgt denne struktur, fordi det var den, hun havde stiftet bekendtskab med i forbindelse med tidligere projekter. Hun havde ikke overvejet alternative arbejdsgange. I denne struktur er karriereudvikling tilsyneladende kun mulig, når ét projekt afsluttes, og et nyt startes op; således havde én arbejdsleder på dette projekt været programmør på projektlederens foregående projekt. Bortset fra den begrænsede mulighed for kvalifikationsudvikling overtræder denne produktionslinjestruktur de fleste af reglerne for en god jobudformning: ringe variation, ringe ansvar og autonomi, ringe mulighed for at medarbejderne kan identificere sig med opgaven og føle, den har en betydning for dem. Ifølge teorierne om jobudformning ville denne type projekt have problemer med arbejdsmoral og engagement. Dette bekræftedes da også af en personalechef på stedet. Projekt 4: Stort offentligt administrationssystem Der er tale om et uhyre kompleks system, dels på grund af dets alder og dels på grund af dets applikation: en mængde delområder med hver deres regler, bestemmelser, satser og love, der skulle tages hensyn til. På denne baggrund ville det oplagt have været fornuftigt at organisere projektet omkring dets forskellige funktionsdele. Men projektet var rent faktisk organiseret omkring en primær opdeling mellem systemgruppen, som forestod analyse og design, programmeringsgruppen, som tog sig af implementeringen, og udgivergruppen, som samlede alle ændringerne og udgav dem to gange om året. Endvidere var der en sekundær opdeling inden for systemgruppen og programmeringsgruppen, som afspejlede systemets naturlige organisering. Dette er endnu en illustration af produktionslinjestrukturen. Mulighederne for kvalifikationsudvikling var begrænsede. I stedet blev medarbejderne eksperter inden for ét snævert aspekt af en enkelt del af systemet. Medarbejderne var derfor bekymrede for, at de ikke kunne vedligeholde deres erhvervskompetence, og det gav anledning til store problemer, når nye medarbejdere skulle sættes ind i arbejdet, efterhånden som de gamle medarbejdere afløstes af nye. Projekt 5: Store flyelektroniksystemer En tidlig version af dette system blev udviklet på grundlag af en produktionslinjestruktur. Artiklens forfatter fik oplyst, at der havde været mange problemer forbundet hermed. Da den mere avancerede version af systemet skulle udvikles, blev det besluttet at fremstille det i faser. Det blev derfor organiseret omkring de faser, der successivt skulle leveres. På interviewtidspunktet var første fase af projektet blevet leveret til kunden. Ana-

4 lysen af systemet foretoges af et behovsspecifikationshold og blev overgivet til en højniveau designgruppe, der forestod det samlede programmeldesign. Centraliseringen af disse arbejdsfaser i enkelte hold hjalp med til at sikre, at de forskellige faser af systemet kunne fungere sammen. Højniveau konstruktionerne blev overgivet til implementeringsgrupper, der arbejdede med henblik på en bestemt fase i systemet. De forestod det detaljerede design, implementeringen og den primære testning, hvilket ganske vist ikke kræver anvendelse af hele spektret af livscyklusfærdigheder, men dog et væsentligt bredere spektrum end i de fleste andre undersøgte projekter. Prøvningen af det færdige programmel blev, ligesom det var tilfældet i forbindelse med det lille flyelektroniksystem, overladt til en særskilt arbejdsgruppe, således at testene udformedes uafhængigt af systemudviklingen. Senere fjernede en ny projektleder de strukturelle konfliktårsager. Han udformede en ledelseskodeks og reorganiserede projektet, så strukturen blev en kombination af kontrol og ejerskab. Der foretoges en primær opdeling omkring de fasemæssige udgivelser, som skulle leveres til kunden. Inden for den enkelte udgivergruppe var arbejdet opdelt efter funktionsområde, således at medarbejderne kunne få et ejerforhold til deres del af systemet, lige fra analyse til prøvning. Projektarbejdet i forbindelse med det store maritime system er ikke uden problemer, og der er en del utilfredshed blandt medarbejderne. Men de faseinddelte udgivelser leveres planmæssigt til kunden og fungerer efter hensigten, og projektmedarbejderne har mulighed for at udvikle et langt bredere spektrum af kvalifikationer end deres kolleger på de andre projekter, der er omhandlet i denne artikel. Der er rent faktisk mulighed for at tilrettelægge polyvalente arbejdsprocesser i softwareindustrien. Der er rent faktisk mulighed for at tilrettelægge polyvalente arbejdsprocesser i softwareindustrien. En anden forskel mellem dette projekt og de tre foregående var projektlederens holdning. Han kunne sagtens se, at produktionslinjeaspektet i denne struktur kunne give anledning til problemer med kvalifikationsudvikling, gensidige beskyldninger og motivation. Hans opfattelse var, at kvalifikationsudvikling kommer gennem jobrotation, og mange fastansatte medarbejdere udvikler færdigheder i at lede en gruppe kontraktansatte medarbejdere, der udfører størstedelen af implementeringsarbejdet. Projekt 6: Stort maritimt system Dette system havde lige fra starten været planlagt til at skulle leveres i form af en række faser med stigende funktionalitet, men i starten var projektet organiseret efter produktionslinjesystemet. En enkelt gruppe forestod systemanalysen og gav deres produkt videre til implementeringsgrupperne, som designede og udarbejdede programmellet. Det kan ikke undre nogen, at der opstod en uhyre kløft mellem analytikerne og dem, der skulle implementere systemet. Projektet gik midt over, og kommunikationen brød sammen. Faglitteratur Der findes rent faktisk faglitteratur, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem kvalifikationsmangel, organisationsstruktur, jobudformning, motivation og kvalifikationsudvikling. Men tilsyneladende intet, der kunne anvendes på softwareindustrien. Indvirkningen af det grundlæggende valg mellem en jobstruktur med et snævert kvalifikationsspektrum og en struktur, der indbefatter hele processen, tilvejebringer bredere kvalifikationer og giver medarbejderne mulighed for at identificere sig med produktet, er ikke behandlet, selv om dette problem gælder for mange typer arbejdspladser. Travle erhvervsledere kan ikke forventes at studere den teoretiske litteratur, men nogle af dem kan formodes at søge rådgivning i bøgerne. Det fælles bibliotek for British Computer Society og Institution af Electrical Engineers gennemsøgtes for litteratur om projektstyring. De fleste var rent tekniske, og størstedelen af de resterende havde kun et enkelt kapitel eller to om de menneskelige aspekter, og hvad disse angik, var hovedtendensen, at der 41 (...) selv om projektledere i softwareindustrien aflægger besøg i deres fagbibliotek eller tager på kursus, er der ikke stor chance for, at de vil blive inspireret til at tænke over, hvorledes den måde, de strukturerer arbejdsgangen på, indvirker på kvalifikationsudviklingen.

5 En af grundene til, at projekterne udformes således, at de kun kræver anvendelse af et begrænset sæt kvalifikationer, kunne være, at man hermed beskytter et kvalifikationsmonopol og regulerer arbejdsmarkedet til fordel for indehaverne af højstatuskvalifikationer. blev trukket en skillelinje mellem analytikere og programmører, og at kvalifikationsudvikling opfattedes som ensbetydende med uddannelseskurser. Der var eksempler på karrieremodeller, der formaliserede en langsom udvikling af kvalifikationer gennem en række jobbetegnelser, hvilket nærmest skabte en lærlingeeffekt. I hele bibliotekssamlingen fandtes kun én bog, der omtalte forskellen mellem en produktionslinjestruktur og en polyvalent struktur, men uden at komme ind på betydningen for kvalifikationsudviklingen. Kun en enkelt bog (Softky, 1983) forfægtede anvendelsen af instruktion på jobbet som en metode til at forbedre personalets kvalifikationer. Uddannelseskurser i softwareprojektstyring Ansættelsen af softwaremedarbejdere foregår for størstedelens vedkommende gennem bureauer, så de forekom at være de bedste at tale med om arbejdsmarkedet, og om hvor vidt det begunstiger specialister eller bredt kvalificerede folk. Navnene på seks bureauer blev opgivet af de ansvarlige for ansættelsen af medarbejdere til de seks undersøgte projekter. Disse bureauer tegnede et blandet billede af forholdene, men nogle generelle konklusioner kan dog udledes. Dels er der en stærk tendens til, at arbejdsmarkedet søger specialister til at deltage i en enkelt fase af produktets livscyklus. Når der overhovedet taltes om polyvalente kvalifikationer, mentes der normalt blot programmører, der kunne anvende forskellige typer computersprog. For det andet er den eneste vare, der betyder noget på softwarearbejdsmarkedet, en lang erfaring og for nyuddannede, eksamenstypen. For det tredje mener flere bureauer, at deres kunder efterspørger medarbejdere, der på forhånd har alle de nødvendige kvalifikationer til at bestride det pågældende job - der er meget ringe vilje til at sørge for uddannelse af medarbejderne. (...) at kvalifikationsmanglerne i den engelske softwareindustri for en del skyldes dens organisatoriske udformning. 42 Efter en del research lykkedes det at finde frem til ti britiske organisationer, som afholder kurser i projektstyring for softwareindustrien. Fem af disse har intet med om kvalifikationsudvikling, organisationsstruktur og jobudformning. To virksomheder underviser i kvalifikationsudviklingsteknikker som f.eks. instruktion, en anden afholder kurser om forskellige muligheder for organisationsstruktur, og en fjerde gør begge dele, men uden at forbinde dem. Kun én kursusudbyder, Learning Tree, beskæftiger sig med produktionslinjestrukturer og polyvalente strukturer og disses respektive indvirkning på kvalifikationsudviklingen. Så selv om projektledere i softwareindustrien aflægger besøg i deres fagbibliotek eller tager på kursus, er der ikke stor chance for, at de vil blive inspireret til at tænke over, hvorledes den måde, de strukturerer arbejdsgangen på, indvirker på kvalifikationsudviklingen. Jobformidlingsbureauers syn på arbejdsmarkedet Konklusioner Undersøgelsen kan ikke siges at bevise, at problemerne i softwareindustrien skyldes selve udformningen af softwareprojekter, men den indicerer dog, at kvalifikationsmangler (samt utilfredshed blandt medarbejderne og konflikter grupperne imellem) kan relateres til den organisationsstruktur, som softwaremedarbejderne arbejder inden for. Det samme kunne gøre sig gældende i en hvilken som helst anden erhvervsgren eller virksomhed. Der er visse tegn på, at forholdene nogle steder at ved at bedres: her og der er der et kursus, en bog eller et projekt, som skiller sig ud ved at forfægte en anderledes struktur, som giver mulighed for alsidig kvalificering. Produktionslinjestrukturen har måske nok været formålstjenlig i softwareindustriens barndom, da softwareapplikationerne var enkle. Men nu er den polyvalente struktur mere effektiv, den skaber større motivation og et større engagement i slutproduktet samt en generelt mere produktiv softwareindustri. De tilsyneladende omkostninger ved at udvikle bredt kvalificerede softwareingeniører vil blive afvejet af mindre frustration, mindre kedsomhed og færre mislykkede projekter. Hvad får

6 da en projektleder til at vælge en produktionslinjestruktur i stedet for en polyvalent struktur? Flere forhold gør sig gældende. For det første ren og skær uvidenhed. Når projekter traditionelt er blevet tilrettelagt efter en produktionslinjestruktur, og bøger og kurser ikke analyserer de hermed forbundne problemer, er det ikke så underligt, at en travl projektleder ikke tænker i alternativer. For det andet forekommer produktionslinjestrukturen med dens inddeling af arbejdet i små, synlige faser lettere at kontrollere. Den polyvalente struktur, hvor ansvaret for systemfunktioner uddelegeres til ingeniører, forekommer risikabel. Måske skal det ses i sammenhæng med, hvad Hirschhorn (1988) opfatter som en generel tendens til at ville undgå de risici, der er forbundet med ethvert arbejde, at projektledere finder den kvælende, men kontrollerbare produktionslinjeform mere attraktiv. Den sidstnævnte forklaring på den fortsatte anvendelse af produktionslinjemodellen bringer mig tilbage til de forskellige synsvinkler, der kan anlægges på kvalifikationsproblematikken: i indledningen talte jeg om mikro- og makroperspektiver, og så mangler vi kun at tale om det politiske perspektiv, hvori kvalifikationer opfattes som en værdifuld vare. Folk, der besidder denne værdifulde vare, ser helst, at den beholder sin værdi, og den ville miste sin værdi, hvis den blev almindelig udbredt. Derfor vil de, der besidder en kvalifikation, der giver god løn, status og gode forfremmelsesmuligheder, gøre, hvad de kan, for at regulere andres adgang til gruppen. En af grundene til, at projekterne udformes således, at de kun kræver anvendelse af et begrænset sæt kvalifikationer, kunne være, at man hermed beskytter et kvalifikationsmonopol og regulerer arbejdsmarkedet til fordel for indehaverne af højstatuskvalifikationer. Sandheden er formodentlig en kombination af de forskellige motiver. Uanset hvad årsagen kan være, peger undersøgelsen i retning af, at kvalifikationsmanglerne i den engelske softwareindustri for en del skyldes dens organisatoriske udformning. Dette gælder formodentlig også for andre industrier og andre lande - læseren kan prøve at tænke på de arbejdspladser, han kender. Er jobbene udformet, så de giver mulighed for udvikling af et bredt spektrum af kvalifikationer, eller er de udformet på en måde, der kun giver mulighed for at udvikle et begrænset sæt kvalifikationer? Bidrager din branche selv til at skabe kvalifikationsmangler? Litteraturhenvisninger Hirschhorn, L. (1988) The Workplace Within, Boston: MIT Press. Softky, S. (1983) The ABCs of Developing Software, San Francisco: The ABC Press. 43

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Notat. Jobmesse Fyn Evaluering. Oktober Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.:

Notat. Jobmesse Fyn Evaluering. Oktober Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.: Notat Jobmesse Fyn 2016 Evaluering Oktober 2016 Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.: 6474 7061 Evaluering af Jobmesse Fyn 2016 Ca. 5.500 personer og 115 virksomheder og uddannelsesinstitutioner deltog

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Selvstændige motiveres af frihed, men hæmmes af offentligt bureaukrati Den største motivation for at stifte sin egen virksomhed er, at man selv vil træffe beslutningerne.

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til Handelshøjskolens studerende

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til Handelshøjskolens studerende eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til Handelshøjskolens studerende Eksamenssnyd er en forseelse, som Handelshøjskolen ser med største alvor på, fordi forseelsen medfører, at man ikke kan stole

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Undgå eksamenssnyd en hjælp til studerende

Undgå eksamenssnyd en hjælp til studerende Undgå eksamenssnyd en hjælp til studerende Eksamenssnyd er en forseelse, som Erhvervsakademi Aarhus ser med største alvor på, fordi forseelsen medfører, at man ikke kan stole på erhvervsakademiets eksamensbeviser.

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Overdommere i Dansk Svømmeunion

Overdommere i Dansk Svømmeunion Overdommere i Dansk Svømmeunion 1. Dokumentets Omfang 1 1.1 Definitioner 1 2. Overdommer Kategorier 1 2.1 Danske Kategorier 1 2.2 FINA Overdommere og Startere 3 3. Særlige Kvalifikationskrav til Overdommere

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

MPA, 1. sem. E15/Organisation og ledelse : Distributionsmail sendt til 12 respondenter : Rykkermail sendt til 9 respondenter

MPA, 1. sem. E15/Organisation og ledelse : Distributionsmail sendt til 12 respondenter : Rykkermail sendt til 9 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Et fag jeg er lidt splittet over; jeg har en del meget spredt erfaring med organisation og ledelse, og var måske lidt træt

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Virksomhedsnetværket

Virksomhedsnetværket Virksomhedsnetværket - udsatte unges vej til et godt arbejdsliv headspace er anderledes. De unge, der kommer her, kommer med en anden tilgang. De kommer, fordi de har brug for det, fordi de gerne vil gøre

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere