DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER"

Transkript

1 Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5. år indtil det fyldte 75. år der er dog særskilt kontrolprogram for patienter med HNPCC C C Baggrund Efter intenderet kurativ behandling af kolorektal cancer kan postoperativ kontrol foretages med henblik på tidlig diagnostik af lokal- og fjernrecidiv med henblik på kurativ behandling; tidlig diagnostik af ny (metakron) cancer, cancerprævention ved fjernelse af adenomer, psykosocial støtte, kvalitetssikring af behandlingen og evt. vurdering af nye behandlingsmetoder. Patienter bør derfor tilbydes postoperativ kontrol, men det er uklart, hvad kontrollen skal bestå i, og om den skal individualiseres. Flere videnskabelige selskaber (UK-guidelines, ASCRS, ASCO, ESMO) har udgivet meget forskellige retningslinier (1) 2, (2), (3)] (IV) og undersøgelser af den kliniske praksis i både Danmark og UK afslører da også stor uensartethed på nationalt plan (4;5) (III). Recidiv Op mod 40% af de kurativt opererede patienter får lokalt- og/eller fjernrecidiv, og 80% af recidiverne optræder inden for de første 3 år med lever og lunge som de hyppigste lokalisationer(6;7) (III), om end nyesre undersøgelser viser at betydelig længerevarende kontrol kan være nødvendig (8) (III). Efter indførelse af TME er risikoen for lokalt recidiv efter rectumresektion faldet til omkring 10%, og en yderligere risikoreduktion er opnået ved præoperativ strålebehandling (9;10) (Ib), Om der også er en effekt på fjernspredningen er endnu uafklaret. Et intensivt kontrolprogram hos kurativt opererede patienter har vist sig at kunne øge overlevelsen med 1-2% (11) (Ia), men tre nyere metaanalyser tyder dog på, at overlevelsesgevinsten kan være 7-8% (1;12-14) (Ia). Nyere analyser mener dog at de primære undersøgelser er for heterogene til at kunne konkludere således (15). Asymptomatiske, lokale recidiver kan oftere fjernes kirurgisk end symptomatiske, men helbredelse opnås kun hos op til 39% (16-18) (Ib-IIb). Asymptomatiske recidiver diagnosticeres hyppigere, når patienterne kontrolleres med korte intervaller (19) (III), (16) (Ib),(20) (Ia). I et studie kunne kurativ leverresektion for metastaser ikke udføres hyppigere, når patienterne var asymptomatiske(21) (Ib), men en subgruppeanalyse af de 5-6 undersøgelser, der indgik i meta-analyserne kunne påvise en øget overlevelse, når et kontrolprogram indeholdt billeddiagnostik af leveren eller måling af CEA (1;12) (Ia). Endelig er der evidens for, at overlevelsen forlænges når palliativ kemoterapi påbegyndes, før patienten får symptomer (22-24) (Ib).

2 Undersøgelsesmetoder Serum CEA Tidligere diagnose af recidiv er i nogle studier opnået ved anvendelse af hyppig måling af serum-cea(25;26) (Ia-b)), men der er ikke påvist en samlet overlevelsesgevinst i den største undersøgelse(27) (Ib) en undersøgelse der dog ikke havde et optimalt design på grund af manglende konsekvens af et positivt fund. CEA er imidlertid også vurderet i mange andre ukontrollerede undersøgelser, hvor et recidiv ikke kunne påvises tidligere end hvis man undersøgte lever og lunger når den uspecifikke sænkningsreaktion steg(16) (Ib). CEA indgik i 4 randomiserede undersøgelser(25;26;28;29) (Ib). Metaanalyse af disse studier påviste en statistisk signifikant øget overlevelse med en Risk Ratio på 0,71 (0,60-0,85), hvorimod programmer, der ikke indeholdt CEA, ikke havde overlevelsesgevinst i meta-analysen(1) (Ia). Andre laboratorieprøver Måling af hæmoglobinprocent, leverenzymer, leverfunktionsprøver og afføringsprøver for blod er uanvendelige til tidlig recidivpåvisning(2;30) (Ib). Endoskopi Det er velkendt, at lokalt recidiv i rectum kan påvises ved rektaleksploration, men de fleste kolorektale recidiver bryder først ind i tarmlumen, når recidivet er udbredt. Endoskopi er derfor af mindre værdi i recidivdiagnostikken (31)(III), og i flere randomiserede studie af et programmer, der indeholdt koloskopi, var der ingen overbevisende effekt på overlevelsen (16;21;26;32)(Ib). En metaanalyse af disse undersøgelser kunne dog påvise en marginal effekt af systematisk endoskopi(14) (Ia) Billeddiagnostiske undersøgelser Ultralydsundersøgelse, MR og CT kan påvise levermetastaser > 2 cm med meget stor nøjagtighed(33) (IV). En metaanalyse af alle billeddannende modaliteter viste, at CT og MR er ultralyd overlegen (Kinkel et al 2002 Ia). Billeddiagnostik af leveren har ikke vist sig effektiv som enkeltparameter i nogle undersøgelser(21;28) (Ib), men en meta-analyse af de randomiserede programmer, der indeholdt leverbilleddiagnostik, påviste en signifikant overlevelsesgevinst med en Risk Ratio på 0,74 (0,63-0,87)(1) (Ia). Ultralyd med kontrast er mere sensitiv og specifik end uden(34) (II). Det er ligeså godt som CT (35) (II) men sammenlignet med MR med kontrast vinder MR i de fleste undersøgelser(36;37) (II). MR-skanning kan konkurrere med transrektal ultralyd (TRUS) uden biopsi ved mistanke om lokalt recidiv i rectum(38) (IIa). Ingen af metoderne er dog specifikke, og der bør foretages TRUS-vejledt biopsi(39;40) (III). Den aftagende forekomst af lokalt recidiv af cancer recti taler dog ikke for systematisk anvendelse af MR eller TRUS efter kurativ rectumkirurgi. Rutinemæssig røntgenundersøgelse af thorax fører kun til en overlevelsesgevinst på 0,5%(41)(III), men anbefales alligevel af nogle(1) (IV).

3 Nuklearmedicinske undersøgelser Positron emissionstomografi (PET) er formentlig den mest følsomme og specifikke undersøgelse for recidiv(42;43) (III). Undersøgelsen er dyr, og fortsat ikke alment og derfor ikke særlig udbredt og desuden endnu ikke valideret i randomiserede undersøgelser. Systematisk follow-up med PET scanning kan føre til en øget detektionsrate, men hvorvidt det øger overlevelsen er ukendt(44) (III. )Immunoskintigrafi viste sig lovende i mange mindre undersøgelser, og især hos patienter med forhøjet serum-cea(45;46) (III). Der foreligger heller ikke her evaluering i randomiserede undersøgelser. Konklusion Der er således evidens for, at kurativt opererede kolorektal cancerpatienter bør tilbydes postoperativ kontrol mhp. recidivdiagnostik. I de fire metaanalyser (1;12-14) (Ia) af 8 randomiserede orsøg(16;16;21;25;26;28;29;47;48) (Ib) med i alt 2923 patienter blev et intensivt kontrolprogramsammenlignet med et mindre intensivt eller helt sporadisk kontrolprogram. Der var imidlertid stor klinisk heterogenitet mellem undersøgelserne, og ingen af dem fokuseredepå kun én metodologi. Trods disse forbehold fandtes en øget overlevelse med en Risk Ratio på ca 0,80 (0,70-0,91). Det svarer til en absolut risikoreduktion på 8% og dermed et NNT( number needed to treat ) på ca. 12. Det må dog tilføjes, at de fleste studier er foretaget før TMEoperationsteknik, præoperativ strålebehandling og adjuverende kemoterapi blev rutine, og NNT vil formentlig være større i dag. Der kan ikke aktuelt gives et præcist svar på hvilke metoder, der skal anvendes, men en kombination af CEA-måling og leverbilleddiagnostik er den i øjeblikket bedst dokumenterede strategi (1;12) (III). En af de indgåede undersøgelser havde på baggrund af tumorstadie stratificeret deltagerne efter høj og lav risiko (26)(Ib). Begge grupper havde gavn af kontrol. Der kan ikke siges noget evidensbaseret om det mest hensigtsmæssige undersøgelsesinterval, men på dansk initiativ er en international, randomiseret multicenterundersøgelse (COLOFOL) igangsat. Der er randomiseret ca 2500 patienter og de første resultater kan forventes i En vurdering af de økonomiske aspekter af faste kontrolprogrammer baseret p åresulaterne af en af meta-analyserne viste, at kontrol var omkostnings-effektivt og at prisen for et vundet leveår var ca Euro(49) (III). En anden analyse påpegede på baggrund af både randomiserede og ikke-randomiserede undersøgelser, at der skulle foretages 360 undersøgelser af forskellig art og foretages 11 operationer for recidiv for at redde ét liv(50) (III). Det er tilsyneladende mere omkostningseffektivt at kontrollere Dukes C patienter end Dukes A og B(51) (Ib). Fraset det ovenfor anførte studie er undersøgelserne ikke stratificeret efter prognostiske faktorer. Der er nu identificeret talrige prognostiske faktorer, som supplerer Dukes stadieinddeling. Det drejer sig f.eks. om tumorstørrelse, afstand fra anus, vene- og nerveinvasion(52) (III), tumorperforation og anastomoselækage(6;53) (III), colonileus(54) (III), signetcellekarcinom (55) (III), se-cea (56)(III), p53, K-ras, kinase inhibitor p21 og adhæsionsmolekylet CD44 (57-60) (III), aneuploidi(61) (III)og tab af heterozygositet i den lange arm af kromosom 18q21(62)(III). Som det fremgår af en oversigt (63)( IV) er rækken af prognostiske faktorer meget længere, men de fleste er ikke

4 vurderet tilstrækkeligt, fordi patientgrupperne har fået uensartet behandling. Det er derfor i øjeblikket ikke muligt på evidensbaseret baggrund at udvælge grupper af patienter med høj risiko for recidiv, som vil have gavn af intensiv kontrol. Alt i alt foreligger der således evidens for at foretage opfølgning af radikalt opererede patienter, men på nuværende tidspunkt er det endnu ikke muligt at fremsætte konkrete anbefalinger vedrørende undersøgelsesmetode(r) eller intervaller mellem undersøgelserne. Indtil resultater af store randomiserede undersøgelser foreligger foreslås billeddiagnostisk kontrol af radikalt opererede patienter efter 12 og 36 måneder. Metakron cancer Risikoen for metakron cancer anslås til 2-10% hos patienter med én forudgående, sporadisk cancer. Risikoen er afhængig af alderen ved den første cancer og observationstidens længde(64) (III). Således er risikoen op til 30%, hvis primærtumor debuterer i en ung alder(65) (II). Patienter med synkrone cancere eller adenomer har en højere risiko for metakron cancer(66) (III) og metakrone adenomer (67) (IV). Gentagen koloskopisk polypektomi kan afbryde adenom-karcinom sekvensen, og påvisning af den nye cancer på et tidligt tidspunkt kan muligvis forlænge overlevelsen. I systematiske koloskopiprogrammer med intervaller på flere år viste det sig, at de fleste metakrone tumorer kunne behandles kurativt(31;68) (III) idet tumorstadiet var mindre avanceret end ved den initiale neoplasi. Da adenom-karcinom sekvensen tager adskillige år anvendes koloskopi almindeligvis med 3-5 års intervaller - det korteste interval hos patienter, der oprindeligt havde synkron neoplasi(69) (IV). Det må pointeres, at der endnu ikke foreligger resultater af randomiserede undersøgelser, som kan lægges til grund for hvor hyppigt den endoskopiske kontrol skal foregå. De foreløbige resultater tyder på, at man ikke opnår nedsættelse af risikoen for ny cancer ved at koloskopere oftere end hvert 5. år efter den initiale, perioperative koloskopi hos patienter uden HNPCC (68) (Ib). Hertil kommer, at koloskopi ikke er helt uden komplikationer (70)(III), selvom de er færre, end når colon er intakt (31)(III). Det er muligt, at der i fremtiden kan udpeges patienter med særlig høj risiko for metakron cancer ved hjælp af molekylærbiologiske metoder(71-73) (IIb). Patienter, som bliver kurativt opereret efter 75-års alderen, har en lav risiko for metakron cancer, og man koloskoperer almindeligvis ikke disse patienter. Psykosocial støtte Der er ikke påvist en klinisk signifikant indflydelse af et kontrolprogram på patienternes livskvalitet(74) (III), (75) (Ib), men patienterne har ofte et ønske om postoperativ kontrol. Der må sikres adgang til stomisygeplejerske, og den betydelige morbiditet efter rektumkirurgi i form af afføringsforstyrrelser, vandladningsbesvær og seksuelle problemer taler ligeledes for kontrolopfølgning, men ikke nødvendigvis i et fastlagt program(76) (III). Kontrol har traditionelt hvilet på de kirurgiske afdelinger, og det vides ikke i hvor høj grad almen praksis har ønsker om at deltage. I en enquete fra England var kun en tredjedel af de praktiserende læger

5 interesserede(77) (III). Kvinder med brystkræft er lige så trygge ved at blive kontrolleret i almen praksis som i hospitalsregi (78) (Ib), men det er ukendt om dette kan overføres til patienter med kolorektal cancer. I England er der eksperimenteret en del med opfølgning via sygeplejestyrede systematiske telefoninterviews specielt ved blærecancer, men der er ingen oplysninger om nytteværdien ved KRC. Prognostiske markører Omkring 75% af patienter med kolorektal cancer vil kunne behandles kurativt ved operation, men 40-45% vil trods optimal kirurgisk og onkologisk intervention udvikle recidiv i løbet af 2-5 år. Dette antyder, at sygdommen trods manglende kliniske, billeddiagnostiske og laboratoriemæssige tegn på fjernspredning på operationstidspunktet alligevel må være dissemineret hos en stor del af patienterne. Med henblik på at forbedre behandlingsstrategien er det derfor afgørende at identificere prædiktive faktorer for recidivudvikling. Blandt sådanne mulige faktorer er genetisk disposition, mutationer, akut operation for perforation eller ileus, insufficient kirurgisk teknik, rectumcancer, mucinøst karcinom, kar- og nerveinvasion, mikrometastaser, perioperativ blodtransfusion og postoperative infektiøse komplikationer. Identifikation af følgende patient subpopulationer er særlig interessant: Dukes B patienter, som ikke helbredes ved kirurgi alene og derfor bør tilbydes adjuverende perioperativ terapi. Dukes C patienter, som helbredes ved kirurgi alene og derfor ikke har behov for adjuverende terapi. Dukes C patienter, som ikke har gavn af konventionel adjuverende kemoterapi og derfor bør tilbydes eksperimentel terapi. En af flere muligheder er implementering af prognostiske biologiske markører. Den ideelle markør har følgende egenskaber: o Specifik for kolorektal cancer. o Uafhængig af tumorbyrde, dvs. ændres ved kirurgi eller anden intervention. o Uafhængig af tumorstadiet. o Korreleret til prognosen. o Kan detektere udvikling af recidiv. o Kan anvendes til selektion af patienter til behandling. o Kan anvendes til monitorering af behandling. o Kan anvendes som surrogat end-point. Den optimale biologiske markør eller markørprofil findes endnu ikke. Den eneste i dag anerkendte markør er CEA (79)(IIa). På trods af en anbefaling fra European Group of Tumour Markers (80)(IIa), er det dog yderst tvivlsomt om præoperativ CEA-måling har nogen værdi (81)( IIa). Derimod kan CEA-måling anvendes til postoperativ monitorering af patienter som måtte være kandidater til leverkirurgi i tilfælde af recidiv. Sensitivitet og specificitet af postoperativ CEA lader dog fortsat meget tilbage at ønske. Således ses recidiv og/eller progression af kolorektal cancer uden forhøjet CEA i ca. 30% af tilfældene(82;83) (IIa). Derfor arbejdes på at supplere CEA med andre

6 analyser, men disse kan ikke endnu anbefales til rutinebrug(82-85) (IIa). Der forskes også i en lang række andre cirkulerende og/eller vævs-baserede markører(84;85) (Iia), (86) (Ib), hvoraf nogle formentlig kan anvendes til rutinebrug i en overskuelig fremtid. Adjuverende terapi til patienter med coloncancer er ikke tilstrækkelig effektiv(87) (IIa), og i dag anbefales adjuverende kemoterapi kun til patienter med Dukes Cstadie. På denne indikation forbedres overlevelsen for ca % af de behandlede patienter. Blandt de behandlede findes imidlertid ca. 30% patienter, for hvem kurativ resektion alene ville have været tilstrækkeligt. Kemoterapi er ikke uden bivirkninger og bl.a. derfor, er det vigtigt for fremtidig, adjuverende behandling at udvikle biologiske markører, som mere nøjagtigt kan selektere de patienter, der har gavn af behandlingen. Blandt disse markører kan nævnes tumor mikrosatellit-instabilitets (MSI) status Flere resultater peger på, at patienter med MSI har en god prognose og ikke har gavn af adjuverende kemoterapi (88;89)(IIb). Der arbejdes fortsat på at reproducere disse resultater, så MSI evt. kan implementeres i den fremtidige behandlingsstrategi. Ligeledes anvendes K-Ras mutationen som indikator for om behandling med de nyere biologiske stoffer er npget værd (for detaljer se dette afsnit) Blandt patienter med Dukes B tumor findes en gruppe på ca. 35%, som formentlig kunne have gavn af adjuverende kemoterapi, men uden markører er det er i øjeblikket ikke muligt at identificere disse patienter. Mulighederne for udvikling og implementering af prognostiske markører er mangeartede, men der mangler fortsat et stort tværfagligt forskningssamarbejde, før det vil kunne lykkes. Fra dansk side arbejdes der på oprettelse af en vævsbank, som bl.a. vil kunne anvendes ved forskning i udvikling af biologiske markører. FORKORTELSER ASA American Society of Anaesthesiology ASCRS American Society of Colon AND Rectum Surgeons ASCO America Society of Clinical Oncology CEA CarcinoEmbryonalt Antigen CRM Circumferential Tumor Margin DCCG Danish Colorectal Cancer Group DKS Dansk Kirurgisk Selskab DSPAC Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi EAES European Association of Endoscopical Surgery EMR Endoskopisk Mukosa Resektion ESMO European Society of Medical Oncology FAP Familiær Adenomatøs Polypose Gy Gray HNPCC Hereditær Non-Polypøs Colorektal Cancer IORTC IntraOperative Radiation Therapy KOFudvalg Udvalg vedrørende Kræftplan Og Forskning KRC KoloRektal Cancer MTV Medicinsk Teknologi Vurdering NSAID Non Steroid Anti Inflammatory Drug

7 PCR Polymerase Chain Reaction RCT Randomised Controlled Study SEMS SelvEkspanderende Metal Stent TED ThromboEmbolic Deterrent (stocking) TEM Transanal Endoskopisk Mikrokirurgi TME Total Mesorektal Ekscision TNM Tumor Node Metastasis TRUS TransRectal UltraSound UKKCCR United Kingdom Coordination Committee on Cancer Research UL Ultralyd WHO World Health Organisation 5-FU 5-Fluoro-Uracil

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

3-partsgruppen for Kirurgi

3-partsgruppen for Kirurgi 3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for tyk og endetarmskræft

februar 2015 opfølgningsprogram for tyk og endetarmskræft februar 2015 opfølgningsprogram for tyk og endetarmskræft Opfølgningsprogram for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner 10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten

Læs mere

Kolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007

Kolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007 Kolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007 Revideret version 26.11.07 Arbejdsgruppen har af Sundhedsstyrelsen fået til opgave at beskrive et optimalt

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, august 2008 Det faglige

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

Status over behandlede projekter i VU

Status over behandlede projekter i VU Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning

Læs mere

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

KOLOREKTAL CANCER Team C. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

KOLOREKTAL CANCER Team C. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital KOLOREKTAL CANCER Team C Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Aalborg 2013 1 Arbejdsgruppen har reorganiseret det kolorektale fagområde mhp udredning af kolorektal cancer som akut

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved akut colonileus bør der, hvis muligt, foretages T-skanning med i.v. kontrast Behandling af colon ileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af kolorektalkirurg Der er

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm

pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm 2009 Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

UNDERSØGELSESPROGRAM

UNDERSØGELSESPROGRAM 35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015 DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Det gode patientforløb Kolorektalcancer kirurgi Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark www.fremtidenssygehuse.dk Forløbsprogram, patienter med: Kolorektalcancer 1. Indledning... 2 2. Diagnose, udredning

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden

Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg Kirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden 31-10-2017 Jesper Vilandt, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

tarmkræft- metastaser i leveren

tarmkræft- metastaser i leveren pakkeforløb for tarmkræft- metastaser i leveren 2009 Pakkeforløb for kræft i leveren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kategori: Faglig rådgivning Sprog:

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv

Læs mere

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder 64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

DCCG s historie. Af professor, dr.med. Ole Kronborg, Odense

DCCG s historie. Af professor, dr.med. Ole Kronborg, Odense DCCG s historie Af professor, dr.med. Ole Kronborg, Odense Organisation og aktiviteter Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) blev et permanent udvalg under Dansk Kirurgisk Selskab (DKS) i år 2000 efter

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

DCCG NYHEDSBREV No

DCCG NYHEDSBREV No Danish Colorectal Cancer Group har hidtil været et stående udvalg under Dansk Kirurgisk Selskab, men er nu omstruktureret med henblik på at kunne opfylde de krav, som stilles til en dansk multidisciplinær

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Opfølgningsprogram for lungekræft

Opfølgningsprogram for lungekræft Opfølgningsprogram for lungekræft 2016 Opfølgningsprogram for lungekræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006:

Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006: Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006: Deltagere: Steffen Bülow, Per Gandrup, Mogens Rørbæk Madsen, Hans B. Rahr, Flemming Burcharth, Benny Vittrup Jensen, Lone Nørgaard Petersen, Anders Jacobsen,

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til: DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i kirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte

Læs mere

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere