Indholdsfortegnelse. Forord... 7
|
|
- Merete Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Forord Epilepsi i et historisk perspektiv... 9 Epilepsi som neurologisk sygdom... 9 The International League Against Epilepsy (ILAE) Efter 1. verdenskrig klassifikation af epilepsi Epilepsiens historie i Danmark De første EEG-under søgelser Mogens Lund, Dansk Epilepsiforening og Dansk Epilepsi Selskab Senere danske epilepto loger og epilepsikirurgi Generelt om epilepsi Definition og afgrænsning af epilepsi Prognose Mortalitet Klassifikation Anfaldsklassifikation De enkelte anfaldstyper Specielt vedrørende børn Klassifikation af epilepsisyndromer Vigtigste syndromer Refleks-epilepsier Differentialdiagnoser Epileptiske anfald, der udløses af eksterne faktorer og således ikke er epilepsi i egentlig forstand Non-epileptiske anfald, der imiterer epileptiske Differentialdiagnoser Differentialdiagnostik vedrørende børn Vigtigste differentialdiagnoser Diagnostisk tjekliste Undersøgelser af patienter Klinisk undersøgelse EEG (elektroencefalografi) Hvad skal man specielt kigge efter i det interiktale EEG? Hvornår er interiktalt EEG ikke tilstrækkeligt, dvs. at specielle teknikker skal tages i brug? Billeddiagnostik Specielle undersøgelser hos børn Ætiologi og comorbiditet Hvordan opstår epilepsi? Medicinsk behandling Generelle behandlingsprincipper hos voksne Generelle behandlings principper hos børn Særlige forhold ved unge patienter Særlige forhold ved kvinder i fødedygtig alder.. 72 Særlige forhold ved ældre patienter Særlige forhold ved patienter, som er psykisk og fysisk udviklingshæmmede Kirurgisk behandling Voksne Børn Inklusionskriterier Udredningsprogram Operationsformer Akut anfaldsbehandling og status epilepticus Akut behandling Anfaldsbehandling Status epilepticus
2 10 Indlærings- og adfærdsforstyrrelser hos børn Epilepsiens følger Kognitive problemer Psykiske følger Psykiske symptomer og psykiatriske lidelser/manifestationer hos voksne Anfaldsrelaterede psykiske/psykiatriske symptomer Ikke-anfaldsrelaterede psykiske/psykiatriske symptomer Psykiske bivirkninger af antiepileptika Særlige aspekter for praktiserende læger Hvem passer epilepsipatienter? Henvisning og udredning ved første epileptiske anfald Hvornår skal der foretages EEG i almen praksis? Hvilke medikamenter bør gives med forsigtighed sammen med epilepsimedicin? Sygepleje Sygeplejerskens rolle ved observation og pleje af patienter med epilepsi Sygepleje i forbindelse med nydiagnostiseret epilepsi Sygepleje under indlæggelse Sygepleje under anfald Sygepleje i det ambulante forløb Andre sygeplejerske funktioner Sygepleje til patienter med PNES (psykogene non-epileptiske anfald) Kørekort og epilepsi For køretøjer i gruppe For køretøjer i gruppe Appendix I Appendix II Case 1 (RFH) Case 2 (LLN) Case 3 (MSS) Case 4 (KOC) Case 5 (PJ) Case 6 (LBC) Case 7 (VB) Case 8 (SKM) Case 9 (SBQ) Case 10 (MTJ) Case 11 (NGJ) Case 12 (SP) Case 13 (SKM) Case 14 (PEP) Case 15 (AOH) Case 16 (LKHM) Case 17 (film om synkoper) Appendix III Supplerende læsning Register epilepsi
3 Forord Denne bog er en gennemgribende opdateret version af Basisbog i epilepsi, vi skrev i 2006, som har været meget efterspurgt og gennem længere tid udgået. Nærværende bog er foruden ajourføringen udvidet med et historisk kapitel. Som tidligere har vi tilstræbt at skrive en dansk basisbog i epilepsi, der kan anvendes af både yngre neurologer og pædiatere, alment praktiserende læger, sygeplejersker og psykologer. Vi håber, at også andre sundhedsfaglige personalegrupper, som f.eks. fysio- og ergoterapeuter samt socialrådgivere, kan have gavn af bogen. Det omfattende stikordsregister øger den praktiske anvendelse i daglig rutine. Bogen omhandler både børn og voksne og gennemgår principperne ved udredning og klassifikation af epilepsi samt medicinsk og kirurgisk behandling. Den vedlagte dvd synliggør de enkelte anfaldstyper og differentialdiagnoser. Bogen har et særligt afsnit for praktiserende læger, som specielt fokuserer på diagnose og henvisningssituation samt de hyppigst forekommende medicinske interaktioner, som man møder i almen praksis. Bagest i bogen er et appendix med gennemgang af alle antiepileptika, som anvendes ved behandling. Dette appendix er udarbejdet for at kunne give læseren en hurtig oversigt over de farmakologiske egenskaber ved de enkelte antiepileptika. Derudover indeholder bogen to andre appendices; et om medikamentinteraktioner og et med sygehistorierne til anfaldene på dvd en. Vi takker overlæge Ejvind L. Hansen, tidligere ansat som leder af klinisk kemisk afdeling, Epilepsihospitalet i Dianalund, for kritisk gennemgang af afsnit om farmakologiske interaktioner og overlæge Camilla Gøbel Madsen, MR-centeret, Hvidovre Hospital for at bidrage til bogen med MR-scanningsbilleder. Tak til sygeplejerskerne Dorte Møller Schmidt, Epilepsiklinikken, Glostrup Hospital, Vibeke Stubbings og Hanne Nielsen, Epilepsihospitalet i Dianalund for deres bidrag til afsnit om observation og pleje af patienter med epilepsi og psykogene non-epileptiske anfald (PNES). Vi takker tillige overlæge Maria Miranda for et nyt afsnit om ketogen diæt samt ph.d. Rikke Steensbjerre Møller, Epilepsihospitalet i Dianalund, for bistand vedrørende de genetiske aspekter. En særlig tak til patienterne, som med deres tilladelse til at vise deres anfald på vedlagte dvd har bidraget til at give læseren en lettere tilgang til genkendelse af epileptiske anfald. Dette vil utvivlsomt i sidste ende komme andre patienter til gode. Og tak til professor Dieter Schmidt, Freie Universität Berlin, for tilladelse til at anvende hans videooptagelser af synkoper. Slutteligt vil vi takke til Dansk Epilepsiforening, Dansk Epilepsi Selskab og VELUX FON- DEN, som har støttet bogen. Jørgen Alving, Anne Sabers & Peter Uldall, oktober
4 8 epilepsi
5 1 Epilepsi i et historisk perspektiv Epilepsi som neurologisk sygdom Den engelske neurolog John Hughlings Jackson ( ) opfattes som fader til moderne epileptologi. Han beskrev i 1870, at fokal motoriske anfald udgår fra et lokaliseret område i den kontralaterale hemisfære, og det medførte et vendepunkt i epilepsiens historie. Epilepsi fik status som en neurologisk sygdom, hvor årsagen skulle findes i cerebrum og ikke i medulla eller i det åndelige rum som hidtil antaget. Hughlings Jacksons observationer lagde også grund for nogle af de første epilepsikirurgiske indgreb, som blev foretaget af kollegaen, den engelske neurokirurg Sir Victor Horsley ( ), i 1886 ud fra en elektrofysiologisk teori om, at epilepsi skyldes en lokaliseret kortikal dysfunktion. I samme periode havde man andre steder en mere vaskulær patofysiologisk forklaring på epilepsi. Den schweiziske kirurg og senere Nobelpristager Emil Theodore Kocher ( ) havde gjort den iagttagelse, at kraniotomi i selv kunne medføre forbigående anfaldsophør. Ud fra en teori om at epileptiske Figur 1.2. Operativ ventil, som blev anvendt til behandling af generaliseret epilepsi. Der blev foretaget en stor kraniotomi, hvor knoglepladen blev gjort mindre, hvorefter den var bevægelig og kunne anvendes til trykudligning. anfald skyldes lokaliseret eller generaliseret nedsat kapillær perfusion forårsaget af øget intrakranielt tryk, blev et stykke af kraniet løsnet med henblik på at anvende denne kraniedefekt som ventil til trykudligning, se figur 1.2. Trepanering havde siden oldtiden været anvendt i behandling af epilepsi og stod i tråd med den fejlagtige opfattelse, at epileptiske anfald provokeres af trykstigning i hjernen som ved f.eks. ophidselse, hovedtraumer og infektion. Figur 1.1. John Hughlings Jackson. Med tilladelse fra Mark Davis. The International League Against Epilepsy (ILAE) 1909 I starten af det 20. århundrede var der flere ste- epilepsi i et historisk perspektiv 9
6 der i Europa kommet større opmærksomhed på patienter med epilepsi, og særlige bosteder for The Weak and Epileptics skød op i blandt andet Tyskland og England. I 1909 blev The International League Against Epilepsy (ILAE) stiftet og startede udgivelsen af det videnskabelige tidsskrift Epilepsia. I samme periode (1907) udkom den berømte bog Epilepsy: A Study of The Idio pathic Disease af William Turner ( ), som var baseret på et studie af mere end patienter med epilepsi. Behandlingsmulighederne i starten af det 20 århundrede var begrænset til forskellige typer af bromsalte, som alle var behæftet med udtalte bivirkninger og tillige var afhængighedsskabende. I 1912 blev fenobarbital udviklet, primært som et sederende middel til urolige psykiatriske patienter, men det blev også anvendt som antiepileptikum i betydelig udstrækning. Størstedelen af patienter med epilepsi var dog antagelig uden behandling, formentlig indtil slutningen af 30 erne, hvor fenytoin blev tilgængeligt. Efter 1. verdenskrig klassifikation af epilepsi I starten af det 20. århundrede havde man indset, at epileptiske anfald var forskellige, og man inddelte epileptiske anfald i symptomatiske og genuine epileptiske anfald, hvor genuine (idiopatiske) var alle de anfald, som ikke havde en synlig årsag, f.eks. kendt hovedtraume eller apoplexi. Efter 1. verdenskrig kom en ny æra i forståelsen af lokalisationsrelateret epilepsi og interesse for operativ behandling af epilepsi, da man fik lejlighed til at studere et stort antal soldater med posttraumatisk epilepsi. Den tyske neurolog og neurokirurg Otfried Foerster ( ) introducerede i starten af 1920 erne luftencefalografi til præoperativ lokalisation af fokale cerebrale læsioner og beskrev, hvordan epileptiske anfald kunne blive udløst ved elektrisk stimulation af hjernen. Foerster Figur 1.3. Wilder Penfield (siddende) og Herbert Jasper blev i 1928 assisteret af den senere så berømte neurokirurg amerikaneren Wilder Penfield ( ). Penfield slog sig efterfølgende ned i Montreal, hvor han blandt andet i samarbejde med Herbert Jasper ( ) introducerede peroperativ kortikografi, hvilket resulterede i deres banebrydende beskrivelser af hjernens funktionelle anatomi. I 1954 udkom Penfield & Jaspers berømte bog Epilepsy and the functional anatomy of the human brain. Gruppens arbejde dannede også baggrund for den første egentlige klassifikation af epileptiske anfald. Epilepsiens historie i Danmark I Danmark blev Kolonien Filadelfia grundlagt i 1897 og opført for egne midler af dr. Adolph Sell ( ), som var inspireret fra besøg på de tilsvarende bosteder (anstalter) andre steder i Europa. Man skelnede ikke mellem epilepsi og psykiatrisk sygdom, og disse bosteder var ligesom Kolonien Filadelfia det eneste alternativ til sindssygehospitalerne for de hårdest ramte epilepsipatienter. Omkring husedes over 400 fastboende epileptikere, sindssyge og 10 epilepsi
7 omdannet fra plejeanstalt til et forskningsorienteret moderne hospital. Fra 1939 overtog Stubbe Teglbjærg epilepsiafdelingerne, mens Hans Jacob Schou videreførte den psykiatriske funktion. Stubbe Teglbjærg var næstformand ( ) og kasserer for ILAE i og anses af mange som Danmarks første epileptolog. De første EEGundersøgelser Figur 1.4. Dr. Adolph Sell hos en patient i sengekøje. Sengekøjen var dr. Sells opfindelse og specielt konstrueret til patienter med epilepsi. Foto: Filadelfias Museum. nervøse på Kolonien Filadelfia, og dr. Sell var den eneste faste læge på stedet. Efter Dr. Sells pludselige død i 1921 tiltrådte Hans Jacob Schou ( ) som overlæge. Han var et dybt kristent menneske og havde fra tidligere besøg på Kolonien Filadelfia været fascineret af stedets kristne grundsyn, og han følte det efter sigende som et kald at videreføre stedet. Han var en fagligt aktiv neurolog og blev i 1928 formand for Dansk Neurologisk Selskab, siden sekretær for ILAE ( ) og chefredaktør for Epilepsia ( ), det stadigt højtrangerende tidsskrift, der bestyres af ILAE. I 1930 blev Hans Peter Stubbe Teglbjærg ( ) ansat som overlæge på Kolonien Filadelfia, og sammen fik de en afgørende betydning for dansk epileptologi. Kolonien Filadelfia blev 2. verdenskrig havde forsinket udviklingen af epilepsidiagnostik og behandling i Danmark. De tidligste EEG-undersøgelser på epilepsipatienter blev foretaget af Hans Berger ( ) i Tyskland i midten af 1920 erne, men begyndte først at indgå i klinisk arbejde omkring 10 år senere. EEG-apparater, som var udviklet i Tyskland, kunne på grund af krigen ikke skaffes til Danmark. Dette førte til, at neurofysiologen professor Fritz Buchthal ( ) på Rigshospitalet i samarbejde med ingeniøren Edmund Kaiser i Neurofysiologisk Institut i 1946 byggede deres eget og dermed landets første EEG-apparat. Mogens Lund, Dansk Epilepsiforening og Dansk Epilepsi Selskab Efter krigen kom der generelt mere fokus på epilepsi. Mogens Lund ( ) var én af de mest fremtrædende personligheder i dansk epilepsihistorie. Han blev ansat på Kolonien Filadelfia i 1940 som relativt nyuddannet læge og havde ligesom mange andre danske epileptologer haft en væsentlig del af sin grunduddannelse der. I 1947 blev han chef for den nyoprettede neurologiske afdeling i Odense, hvor han inden for kort tid etablerede, hvad man må betegne som Danmarks første egentlige epilepsiklinik. epilepsi i et historisk perspektiv 11
8 Figur gæstede Wilder Penfield København for at modtage Sct. Valentin-prisen. Prisen uddeles af Dansk Epilepsiforening som anerkendelse for særlig videnskabelig eller social indsats til bekæmpelse af epilepsi. Fra højre ses: Borgmester Børge Jensen, medlem af DEF repræsentantskab, Mogens Lund, formand for DEF, prismodtager Wilder Penfield med hustru samt Henry Stjernqvist, formand for borgerrepræsentationen. I 1952 forsvarede han sin disputats Epilepsy in Association with Intracranial Tumors, som var det første danske videnskabelige forsøg på klassifikation af epileptiske anfald. I 1958 flyttede han sit faglige virke til det nyoprettede Glostrup Hospital, hvor han fortsatte sit enorme engagement, blandt andet som én af initiativtagerne til oprettelsen af Dansk Epilepsiforening i 1962, hvor han fungerede som formand indtil Han var også medstifter af og formand for Dansk Epilepsi Selskab i 1971, der ligesom i dag er den dansk afdeling af The International League Against Epilepsy (ILAE). Senere danske epileptologer og epilepsikirurgi I 1960 erne blev der foretaget et større antal epilepsikirurgiske indgreb på Rigshospitalet. Operationerne blev foretaget af overlæge Kjeld Værnet ( ) og omhandlede blandt andet mere end 70 anteriore temporallapsresektioner. Dette arbejde dannede baggrund for Inge Jensens disputats Surgical Treatment of Temporal Lobe Epilepsy (1975), som har været et betydningsfuldt og meget citeret epilepsikirurgisk arbejde. I 1970 erne og start af 1980 erne kom flere medicinske behandlingsmuligheder, og mere avancerede undersøgelsesmetoder blev taget i brug. Flere danske anerkendte epileptologer prægede udviklingen både nationalt og internationalt, og der blev etableret specialiserede epilepsiklinikker flere steder i landet. Mogens Dam (f. 1935) havde oprindeligt haft et ønske om at blive psykiater, men vejen forbi Kolonien Filadelfia ændrede hans planer. Hans interesse for antiepileptika og bivirkninger ved mangeårig behandling resulterede i disputatsen The Density and Ultrastructure of Purkinje Cells Following Diphenylhydantoin Treatment in Animals and Man, som han forsvarede i Han var sammen med Mogens Lund medstifter af Dansk Epilepsi Selskab, og i blev han valgt til præsident for ILAE. I 1980 var København vært for kongressen for det 12. internationale epilepsisymposium, et udtryk for dansk epileptologis internationale betydning på det tidspunkt. Mogens Dam blev overlæge på Hvidovre Hospital, da hospitalet åbnede i Her opbyggede han en epilepsiklinik på 12 epilepsi
9 et højt fagligt internationalt niveau, blandt andet i samarbejde med neurologen Lennart Gram ( ). Sammen gjorde de en enorm indsats for at få genoptaget epilepsikirurgi som et behandlingstilbud i Danmark efter Kjeld Værnets pensionering i Mogens Dam var initiativtager til etablering af et højt specialiseret multidiciplinært epilepsikirurgisk team. I 1998 blev han udnævnt til professor ved Aarhus Universitet og var dermed den første danske professor i epileptologi. Lennart Gram havde som mange andre sin tidlige interesse for epilepsi fra sin ansættelse på Kolonien Filadelfia, hvor han blev ansat som relativ nyuddannet læge. Han havde straks et videnskabeligt blik for mulighederne i videnskabeligt arbejde, herunder klinisk kontrollerede undersøgelser, som lagde grund for hans disputats Experimental Studies and Controlled Clinical Testing of Valproate and Vigabatrin i Han var internationalt anerkendt og respekteret for sit systematiske forskningsarbejde. Han var i to perioder ansat som overlæge på Kolonien Filadelfia, og sammen med Jørgen Alving (f. 1943) var han i slutningen af 80 erne initiativtager til omfattende ændringer og modernisering af hospitalet. I denne periode blev Kolonien Filadelfia omdøbt til Epilepsihospitalet i Dianalund. I 2003 kom Peter Wolf (f. 1938) til Danmark, hvor han blev professor i epileptologi ved Københavns Universitet og ansat på neurologisk afdeling på Rigshospitalet og på Epilepsihospitalet i Dianalund. Forud herfor havde han været ledende overlæge ved Epilepsi-Zentrum Bethel i Bielefeld. Peter Wolf hører til blandt de højest estimerede epileptologer i verden og har blandt andet været præsident for ILAE Mange andre danske neurologer, neuropædiatere, neurokirurger, neurofysiologer, neuropsykologer, sygeplejersker m.fl. har ligeledes præget udviklingen af faget både på den nationale og internationale scene, og mange flere kunne også have fortjent at blive nævnt som del af historien. epilepsi i et historisk perspektiv 13
KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark
KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereTør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!
Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol
Læs mere4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereRetningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003
2. februar 2004 J.nr. 0-203-02-11/1/MJ 5. kontor Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S Retningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003 Telefon 7222 7400 Fax
Læs mereta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense
ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereEn svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm
En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm Udgivet September 2014 af Dansk Epilepsiforening, Store Gråbrødrestræde
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs merePsykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.
Læs mereEpilepsihospitalets fremtidige opgaver
Epilepsihospitalets fremtidige opgaver April 2012 Indhold 1. Indledning og baggrund 3 2. Overordnet beskrivelse af Epilepsihospitalet 4 3. Aktuelle specialiserede behandlingstilbud på Epilepsihospitalet
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs mereFor børn med epilepsi BØRNESKOLEN
For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som
Læs mereKursuskatalog 2011-12
Kursuskatalog 2011-12 KF kursus 17-03-2011 09:16:11 Page 1 of 6 Antiepileptica - grundkursus for sygeplejersker At give deltagerne et grundlæggende kendskab til antiepileptica. Almindelige principper.
Læs mereUndersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy
Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i oktober 2013 af blandt 260 epilepsipatienter, i behandling med receptpligtig
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereKARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.
KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereGeografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)
Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første
Læs mereEpilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen
Epilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen Overlæge Vaiva Petrenaite og Sygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk 08.06.2018 Odense Udfordringer Hoved karakteristika Behandling
Læs mereRegistreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer
Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Forår 2013
Det Medicinske Selskab i København > Forår 2013 > Sæsonplan for forår 2013 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. februar 2013 Kl. 20.00 Klinikchef, professor, overlæge, dr.
Læs mereUdgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014
SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.
ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereKOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF
L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereEPILEPSIKIRURGI I DANMARK
EPILEPSIKIRURGI I DANMARK 1996-2010 ET EPIDEMIOLOGISK STUDIE Ebba von Celsing Underbjerg, DNPS årsmøde, november 2014 På vegne af Rigshospitalets epilepsikirurgi-gruppe BAGGRUND 1,3 % af danske børn har
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereEpilepsi EPILEPSI. Jesper Erdal
1035 Epilepsi Jesper Erdal Anfald med forbigående tab af bevidstheden er hyppige. Hvornår er det epilepsi? Den første af en serie på fem artikler om epilepsi giver en generel introduktion til emnet. En
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Læs mereNår mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings
Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereVejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet
Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Booking Det er professor Peter Uldall der er kontaktlæge for de børn der henvises til, og er under, udredning i epilepsikirurgisk regi her på
Læs mereDansk Epilepsiforening
Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
2010/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. oktober 2010 af Pia Christmas Møller (UFG) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Specialiseret
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereEpilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling
Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor
Læs mereUndervisningsplan revideret fra d.11.marts
FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen
Læs mereDansk Selskab for Vestibulogi. Fagområdebeskrivelse af Vestibulogi. Baggrund. Afgrænsning og definition
Dansk Selskab for Vestibulogi Fagområdebeskrivelse af Vestibulogi Fagområdet vestibulogi varetages af Dansk Selskab for Vestibulogi (DSFV) der hører under specialeselskabet Dansk Selskab for Otolaryngologi
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereLOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2016
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2016 > SÆSONPROGRAM for efterår 2016 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 20. september kl. 20.00: Ole Johannes Hartling, ledende
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.
ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereEpilepsi og andre anfaldfænomener hos børn
BØRN I PRAKSIS 689 Epilepsi og andre anfaldfænomener hos børn Peter Uldall Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme i barnealderen med en prævalens på 0,5%. I artiklen beskrives de hyppigste
Læs mereNethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?
Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereRetspsykiatri som et fagområde
Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereBesvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu
Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereEpilepsikonferencen 2018 Tolv kloge, spændende og underholdende mænd og kvinder!
Epilepsikonferencen 2018 Tolv kloge, spændende og underholdende mænd og kvinder! Danmarks førende eksperter præsenter den nyeste viden Ekspert er en person, som er meget vidende eller dygtig i et bestemt
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2012 > Sæsonplan for efterår 2012 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 25. september Kl. 20.00 Astrid Krag, Ministeriet for Sundhed
Læs mereDriftsoverenskomst 2014-2017
Driftsoverenskomst 2014-2017 mellem Region Sjælland (på vegne af alle regioner i Danmark) og Den selvejende institution Filadelfia vedrørende Epilepsihospitalet November 2013 Side 1 1 Aftalens parter Denne
Læs merePsykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.
20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie
Læs mereForskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2004
Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2004 Forord Epilepsihospitalet i Dianalund er Danmarks eneste specialhospital for epilepsipatienter. For at kunne yde patienterne undersøgelse og behandling
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereDansk Neurologisk Selskab
Danish Neurological Society Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Att.: Kontorchef, overlæge Eva Hammershøy Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: efua@sst.dk Fællessekretariatet Esplanaden
Læs mereGUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen
GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereFysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase
Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade
Læs mereKick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013
Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk
Læs mereENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet
ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet 2 MEDFØDT HJERTESYGDOM gennem hele livet I Danmark fødes årligt ca. 500 børn med en hjertesygdom. For mange
Læs mereEPILEPSI. Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller
EPILEPSI Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller 1. Tab af kontrol af hjernecellernes impulsudsendelser 2. Store grupper udsender
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mere