Indholdsfortegnelse. Forord... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord... 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord Epilepsi i et historisk perspektiv... 9 Epilepsi som neurologisk sygdom... 9 The International League Against Epilepsy (ILAE) Efter 1. verdenskrig klassifikation af epilepsi Epilepsiens historie i Danmark De første EEG-under søgelser Mogens Lund, Dansk Epilepsiforening og Dansk Epilepsi Selskab Senere danske epilepto loger og epilepsikirurgi Generelt om epilepsi Definition og afgrænsning af epilepsi Prognose Mortalitet Klassifikation Anfaldsklassifikation De enkelte anfaldstyper Specielt vedrørende børn Klassifikation af epilepsisyndromer Vigtigste syndromer Refleks-epilepsier Differentialdiagnoser Epileptiske anfald, der udløses af eksterne faktorer og således ikke er epilepsi i egentlig forstand Non-epileptiske anfald, der imiterer epileptiske Differentialdiagnoser Differentialdiagnostik vedrørende børn Vigtigste differentialdiagnoser Diagnostisk tjekliste Undersøgelser af patienter Klinisk undersøgelse EEG (elektroencefalografi) Hvad skal man specielt kigge efter i det interiktale EEG? Hvornår er interiktalt EEG ikke tilstrækkeligt, dvs. at specielle teknikker skal tages i brug? Billeddiagnostik Specielle undersøgelser hos børn Ætiologi og comorbiditet Hvordan opstår epilepsi? Medicinsk behandling Generelle behandlingsprincipper hos voksne Generelle behandlings principper hos børn Særlige forhold ved unge patienter Særlige forhold ved kvinder i fødedygtig alder.. 72 Særlige forhold ved ældre patienter Særlige forhold ved patienter, som er psykisk og fysisk udviklingshæmmede Kirurgisk behandling Voksne Børn Inklusionskriterier Udredningsprogram Operationsformer Akut anfaldsbehandling og status epilepticus Akut behandling Anfaldsbehandling Status epilepticus

2 10 Indlærings- og adfærdsforstyrrelser hos børn Epilepsiens følger Kognitive problemer Psykiske følger Psykiske symptomer og psykiatriske lidelser/manifestationer hos voksne Anfaldsrelaterede psykiske/psykiatriske symptomer Ikke-anfaldsrelaterede psykiske/psykiatriske symptomer Psykiske bivirkninger af antiepileptika Særlige aspekter for praktiserende læger Hvem passer epilepsipatienter? Henvisning og udredning ved første epileptiske anfald Hvornår skal der foretages EEG i almen praksis? Hvilke medikamenter bør gives med forsigtighed sammen med epilepsimedicin? Sygepleje Sygeplejerskens rolle ved observation og pleje af patienter med epilepsi Sygepleje i forbindelse med nydiagnostiseret epilepsi Sygepleje under indlæggelse Sygepleje under anfald Sygepleje i det ambulante forløb Andre sygeplejerske funktioner Sygepleje til patienter med PNES (psykogene non-epileptiske anfald) Kørekort og epilepsi For køretøjer i gruppe For køretøjer i gruppe Appendix I Appendix II Case 1 (RFH) Case 2 (LLN) Case 3 (MSS) Case 4 (KOC) Case 5 (PJ) Case 6 (LBC) Case 7 (VB) Case 8 (SKM) Case 9 (SBQ) Case 10 (MTJ) Case 11 (NGJ) Case 12 (SP) Case 13 (SKM) Case 14 (PEP) Case 15 (AOH) Case 16 (LKHM) Case 17 (film om synkoper) Appendix III Supplerende læsning Register epilepsi

3 Forord Denne bog er en gennemgribende opdateret version af Basisbog i epilepsi, vi skrev i 2006, som har været meget efterspurgt og gennem længere tid udgået. Nærværende bog er foruden ajourføringen udvidet med et historisk kapitel. Som tidligere har vi tilstræbt at skrive en dansk basisbog i epilepsi, der kan anvendes af både yngre neurologer og pædiatere, alment praktiserende læger, sygeplejersker og psykologer. Vi håber, at også andre sundhedsfaglige personalegrupper, som f.eks. fysio- og ergoterapeuter samt socialrådgivere, kan have gavn af bogen. Det omfattende stikordsregister øger den praktiske anvendelse i daglig rutine. Bogen omhandler både børn og voksne og gennemgår principperne ved udredning og klassifikation af epilepsi samt medicinsk og kirurgisk behandling. Den vedlagte dvd synliggør de enkelte anfaldstyper og differentialdiagnoser. Bogen har et særligt afsnit for praktiserende læger, som specielt fokuserer på diagnose og henvisningssituation samt de hyppigst forekommende medicinske interaktioner, som man møder i almen praksis. Bagest i bogen er et appendix med gennemgang af alle antiepileptika, som anvendes ved behandling. Dette appendix er udarbejdet for at kunne give læseren en hurtig oversigt over de farmakologiske egenskaber ved de enkelte antiepileptika. Derudover indeholder bogen to andre appendices; et om medikamentinteraktioner og et med sygehistorierne til anfaldene på dvd en. Vi takker overlæge Ejvind L. Hansen, tidligere ansat som leder af klinisk kemisk afdeling, Epilepsihospitalet i Dianalund, for kritisk gennemgang af afsnit om farmakologiske interaktioner og overlæge Camilla Gøbel Madsen, MR-centeret, Hvidovre Hospital for at bidrage til bogen med MR-scanningsbilleder. Tak til sygeplejerskerne Dorte Møller Schmidt, Epilepsiklinikken, Glostrup Hospital, Vibeke Stubbings og Hanne Nielsen, Epilepsihospitalet i Dianalund for deres bidrag til afsnit om observation og pleje af patienter med epilepsi og psykogene non-epileptiske anfald (PNES). Vi takker tillige overlæge Maria Miranda for et nyt afsnit om ketogen diæt samt ph.d. Rikke Steensbjerre Møller, Epilepsihospitalet i Dianalund, for bistand vedrørende de genetiske aspekter. En særlig tak til patienterne, som med deres tilladelse til at vise deres anfald på vedlagte dvd har bidraget til at give læseren en lettere tilgang til genkendelse af epileptiske anfald. Dette vil utvivlsomt i sidste ende komme andre patienter til gode. Og tak til professor Dieter Schmidt, Freie Universität Berlin, for tilladelse til at anvende hans videooptagelser af synkoper. Slutteligt vil vi takke til Dansk Epilepsiforening, Dansk Epilepsi Selskab og VELUX FON- DEN, som har støttet bogen. Jørgen Alving, Anne Sabers & Peter Uldall, oktober

4 8 epilepsi

5 1 Epilepsi i et historisk perspektiv Epilepsi som neurologisk sygdom Den engelske neurolog John Hughlings Jackson ( ) opfattes som fader til moderne epileptologi. Han beskrev i 1870, at fokal motoriske anfald udgår fra et lokaliseret område i den kontralaterale hemisfære, og det medførte et vendepunkt i epilepsiens historie. Epilepsi fik status som en neurologisk sygdom, hvor årsagen skulle findes i cerebrum og ikke i medulla eller i det åndelige rum som hidtil antaget. Hughlings Jacksons observationer lagde også grund for nogle af de første epilepsikirurgiske indgreb, som blev foretaget af kollegaen, den engelske neurokirurg Sir Victor Horsley ( ), i 1886 ud fra en elektrofysiologisk teori om, at epilepsi skyldes en lokaliseret kortikal dysfunktion. I samme periode havde man andre steder en mere vaskulær patofysiologisk forklaring på epilepsi. Den schweiziske kirurg og senere Nobelpristager Emil Theodore Kocher ( ) havde gjort den iagttagelse, at kraniotomi i selv kunne medføre forbigående anfaldsophør. Ud fra en teori om at epileptiske Figur 1.2. Operativ ventil, som blev anvendt til behandling af generaliseret epilepsi. Der blev foretaget en stor kraniotomi, hvor knoglepladen blev gjort mindre, hvorefter den var bevægelig og kunne anvendes til trykudligning. anfald skyldes lokaliseret eller generaliseret nedsat kapillær perfusion forårsaget af øget intrakranielt tryk, blev et stykke af kraniet løsnet med henblik på at anvende denne kraniedefekt som ventil til trykudligning, se figur 1.2. Trepanering havde siden oldtiden været anvendt i behandling af epilepsi og stod i tråd med den fejlagtige opfattelse, at epileptiske anfald provokeres af trykstigning i hjernen som ved f.eks. ophidselse, hovedtraumer og infektion. Figur 1.1. John Hughlings Jackson. Med tilladelse fra Mark Davis. The International League Against Epilepsy (ILAE) 1909 I starten af det 20. århundrede var der flere ste- epilepsi i et historisk perspektiv 9

6 der i Europa kommet større opmærksomhed på patienter med epilepsi, og særlige bosteder for The Weak and Epileptics skød op i blandt andet Tyskland og England. I 1909 blev The International League Against Epilepsy (ILAE) stiftet og startede udgivelsen af det videnskabelige tidsskrift Epilepsia. I samme periode (1907) udkom den berømte bog Epilepsy: A Study of The Idio pathic Disease af William Turner ( ), som var baseret på et studie af mere end patienter med epilepsi. Behandlingsmulighederne i starten af det 20 århundrede var begrænset til forskellige typer af bromsalte, som alle var behæftet med udtalte bivirkninger og tillige var afhængighedsskabende. I 1912 blev fenobarbital udviklet, primært som et sederende middel til urolige psykiatriske patienter, men det blev også anvendt som antiepileptikum i betydelig udstrækning. Størstedelen af patienter med epilepsi var dog antagelig uden behandling, formentlig indtil slutningen af 30 erne, hvor fenytoin blev tilgængeligt. Efter 1. verdenskrig klassifikation af epilepsi I starten af det 20. århundrede havde man indset, at epileptiske anfald var forskellige, og man inddelte epileptiske anfald i symptomatiske og genuine epileptiske anfald, hvor genuine (idiopatiske) var alle de anfald, som ikke havde en synlig årsag, f.eks. kendt hovedtraume eller apoplexi. Efter 1. verdenskrig kom en ny æra i forståelsen af lokalisationsrelateret epilepsi og interesse for operativ behandling af epilepsi, da man fik lejlighed til at studere et stort antal soldater med posttraumatisk epilepsi. Den tyske neurolog og neurokirurg Otfried Foerster ( ) introducerede i starten af 1920 erne luftencefalografi til præoperativ lokalisation af fokale cerebrale læsioner og beskrev, hvordan epileptiske anfald kunne blive udløst ved elektrisk stimulation af hjernen. Foerster Figur 1.3. Wilder Penfield (siddende) og Herbert Jasper blev i 1928 assisteret af den senere så berømte neurokirurg amerikaneren Wilder Penfield ( ). Penfield slog sig efterfølgende ned i Montreal, hvor han blandt andet i samarbejde med Herbert Jasper ( ) introducerede peroperativ kortikografi, hvilket resulterede i deres banebrydende beskrivelser af hjernens funktionelle anatomi. I 1954 udkom Penfield & Jaspers berømte bog Epilepsy and the functional anatomy of the human brain. Gruppens arbejde dannede også baggrund for den første egentlige klassifikation af epileptiske anfald. Epilepsiens historie i Danmark I Danmark blev Kolonien Filadelfia grundlagt i 1897 og opført for egne midler af dr. Adolph Sell ( ), som var inspireret fra besøg på de tilsvarende bosteder (anstalter) andre steder i Europa. Man skelnede ikke mellem epilepsi og psykiatrisk sygdom, og disse bosteder var ligesom Kolonien Filadelfia det eneste alternativ til sindssygehospitalerne for de hårdest ramte epilepsipatienter. Omkring husedes over 400 fastboende epileptikere, sindssyge og 10 epilepsi

7 omdannet fra plejeanstalt til et forskningsorienteret moderne hospital. Fra 1939 overtog Stubbe Teglbjærg epilepsiafdelingerne, mens Hans Jacob Schou videreførte den psykiatriske funktion. Stubbe Teglbjærg var næstformand ( ) og kasserer for ILAE i og anses af mange som Danmarks første epileptolog. De første EEGundersøgelser Figur 1.4. Dr. Adolph Sell hos en patient i sengekøje. Sengekøjen var dr. Sells opfindelse og specielt konstrueret til patienter med epilepsi. Foto: Filadelfias Museum. nervøse på Kolonien Filadelfia, og dr. Sell var den eneste faste læge på stedet. Efter Dr. Sells pludselige død i 1921 tiltrådte Hans Jacob Schou ( ) som overlæge. Han var et dybt kristent menneske og havde fra tidligere besøg på Kolonien Filadelfia været fascineret af stedets kristne grundsyn, og han følte det efter sigende som et kald at videreføre stedet. Han var en fagligt aktiv neurolog og blev i 1928 formand for Dansk Neurologisk Selskab, siden sekretær for ILAE ( ) og chefredaktør for Epilepsia ( ), det stadigt højtrangerende tidsskrift, der bestyres af ILAE. I 1930 blev Hans Peter Stubbe Teglbjærg ( ) ansat som overlæge på Kolonien Filadelfia, og sammen fik de en afgørende betydning for dansk epileptologi. Kolonien Filadelfia blev 2. verdenskrig havde forsinket udviklingen af epilepsidiagnostik og behandling i Danmark. De tidligste EEG-undersøgelser på epilepsipatienter blev foretaget af Hans Berger ( ) i Tyskland i midten af 1920 erne, men begyndte først at indgå i klinisk arbejde omkring 10 år senere. EEG-apparater, som var udviklet i Tyskland, kunne på grund af krigen ikke skaffes til Danmark. Dette førte til, at neurofysiologen professor Fritz Buchthal ( ) på Rigshospitalet i samarbejde med ingeniøren Edmund Kaiser i Neurofysiologisk Institut i 1946 byggede deres eget og dermed landets første EEG-apparat. Mogens Lund, Dansk Epilepsiforening og Dansk Epilepsi Selskab Efter krigen kom der generelt mere fokus på epilepsi. Mogens Lund ( ) var én af de mest fremtrædende personligheder i dansk epilepsihistorie. Han blev ansat på Kolonien Filadelfia i 1940 som relativt nyuddannet læge og havde ligesom mange andre danske epileptologer haft en væsentlig del af sin grunduddannelse der. I 1947 blev han chef for den nyoprettede neurologiske afdeling i Odense, hvor han inden for kort tid etablerede, hvad man må betegne som Danmarks første egentlige epilepsiklinik. epilepsi i et historisk perspektiv 11

8 Figur gæstede Wilder Penfield København for at modtage Sct. Valentin-prisen. Prisen uddeles af Dansk Epilepsiforening som anerkendelse for særlig videnskabelig eller social indsats til bekæmpelse af epilepsi. Fra højre ses: Borgmester Børge Jensen, medlem af DEF repræsentantskab, Mogens Lund, formand for DEF, prismodtager Wilder Penfield med hustru samt Henry Stjernqvist, formand for borgerrepræsentationen. I 1952 forsvarede han sin disputats Epilepsy in Association with Intracranial Tumors, som var det første danske videnskabelige forsøg på klassifikation af epileptiske anfald. I 1958 flyttede han sit faglige virke til det nyoprettede Glostrup Hospital, hvor han fortsatte sit enorme engagement, blandt andet som én af initiativtagerne til oprettelsen af Dansk Epilepsiforening i 1962, hvor han fungerede som formand indtil Han var også medstifter af og formand for Dansk Epilepsi Selskab i 1971, der ligesom i dag er den dansk afdeling af The International League Against Epilepsy (ILAE). Senere danske epileptologer og epilepsikirurgi I 1960 erne blev der foretaget et større antal epilepsikirurgiske indgreb på Rigshospitalet. Operationerne blev foretaget af overlæge Kjeld Værnet ( ) og omhandlede blandt andet mere end 70 anteriore temporallapsresektioner. Dette arbejde dannede baggrund for Inge Jensens disputats Surgical Treatment of Temporal Lobe Epilepsy (1975), som har været et betydningsfuldt og meget citeret epilepsikirurgisk arbejde. I 1970 erne og start af 1980 erne kom flere medicinske behandlingsmuligheder, og mere avancerede undersøgelsesmetoder blev taget i brug. Flere danske anerkendte epileptologer prægede udviklingen både nationalt og internationalt, og der blev etableret specialiserede epilepsiklinikker flere steder i landet. Mogens Dam (f. 1935) havde oprindeligt haft et ønske om at blive psykiater, men vejen forbi Kolonien Filadelfia ændrede hans planer. Hans interesse for antiepileptika og bivirkninger ved mangeårig behandling resulterede i disputatsen The Density and Ultrastructure of Purkinje Cells Following Diphenylhydantoin Treatment in Animals and Man, som han forsvarede i Han var sammen med Mogens Lund medstifter af Dansk Epilepsi Selskab, og i blev han valgt til præsident for ILAE. I 1980 var København vært for kongressen for det 12. internationale epilepsisymposium, et udtryk for dansk epileptologis internationale betydning på det tidspunkt. Mogens Dam blev overlæge på Hvidovre Hospital, da hospitalet åbnede i Her opbyggede han en epilepsiklinik på 12 epilepsi

9 et højt fagligt internationalt niveau, blandt andet i samarbejde med neurologen Lennart Gram ( ). Sammen gjorde de en enorm indsats for at få genoptaget epilepsikirurgi som et behandlingstilbud i Danmark efter Kjeld Værnets pensionering i Mogens Dam var initiativtager til etablering af et højt specialiseret multidiciplinært epilepsikirurgisk team. I 1998 blev han udnævnt til professor ved Aarhus Universitet og var dermed den første danske professor i epileptologi. Lennart Gram havde som mange andre sin tidlige interesse for epilepsi fra sin ansættelse på Kolonien Filadelfia, hvor han blev ansat som relativ nyuddannet læge. Han havde straks et videnskabeligt blik for mulighederne i videnskabeligt arbejde, herunder klinisk kontrollerede undersøgelser, som lagde grund for hans disputats Experimental Studies and Controlled Clinical Testing of Valproate and Vigabatrin i Han var internationalt anerkendt og respekteret for sit systematiske forskningsarbejde. Han var i to perioder ansat som overlæge på Kolonien Filadelfia, og sammen med Jørgen Alving (f. 1943) var han i slutningen af 80 erne initiativtager til omfattende ændringer og modernisering af hospitalet. I denne periode blev Kolonien Filadelfia omdøbt til Epilepsihospitalet i Dianalund. I 2003 kom Peter Wolf (f. 1938) til Danmark, hvor han blev professor i epileptologi ved Københavns Universitet og ansat på neurologisk afdeling på Rigshospitalet og på Epilepsihospitalet i Dianalund. Forud herfor havde han været ledende overlæge ved Epilepsi-Zentrum Bethel i Bielefeld. Peter Wolf hører til blandt de højest estimerede epileptologer i verden og har blandt andet været præsident for ILAE Mange andre danske neurologer, neuropædiatere, neurokirurger, neurofysiologer, neuropsykologer, sygeplejersker m.fl. har ligeledes præget udviklingen af faget både på den nationale og internationale scene, og mange flere kunne også have fortjent at blive nævnt som del af historien. epilepsi i et historisk perspektiv 13

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Epilepsi og sygepleje

Epilepsi og sygepleje Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed

Læs mere

Vagusstimulation - VNS

Vagusstimulation - VNS Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er

Læs mere

Tør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!

Tør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol

Læs mere

4 Neurologiske lidelser

4 Neurologiske lidelser 4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko

Læs mere

Retningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003

Retningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003 2. februar 2004 J.nr. 0-203-02-11/1/MJ 5. kontor Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S Retningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003 Telefon 7222 7400 Fax

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm

En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm Udgivet September 2014 af Dansk Epilepsiforening, Store Gråbrødrestræde

Læs mere

EPILEPSI KORT & GODT

EPILEPSI KORT & GODT EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.

Læs mere

Epilepsihospitalets fremtidige opgaver

Epilepsihospitalets fremtidige opgaver Epilepsihospitalets fremtidige opgaver April 2012 Indhold 1. Indledning og baggrund 3 2. Overordnet beskrivelse af Epilepsihospitalet 4 3. Aktuelle specialiserede behandlingstilbud på Epilepsihospitalet

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som

Læs mere

Kursuskatalog 2011-12

Kursuskatalog 2011-12 Kursuskatalog 2011-12 KF kursus 17-03-2011 09:16:11 Page 1 of 6 Antiepileptica - grundkursus for sygeplejersker At give deltagerne et grundlæggende kendskab til antiepileptica. Almindelige principper.

Læs mere

Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy

Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i oktober 2013 af blandt 260 epilepsipatienter, i behandling med receptpligtig

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)

Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første

Læs mere

Epilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen

Epilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen Epilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen Overlæge Vaiva Petrenaite og Sygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk 08.06.2018 Odense Udfordringer Hoved karakteristika Behandling

Læs mere

Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer

Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2013 > Sæsonplan for forår 2013 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. februar 2013 Kl. 20.00 Klinikchef, professor, overlæge, dr.

Læs mere

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014 SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

EPILEPSIKIRURGI I DANMARK

EPILEPSIKIRURGI I DANMARK EPILEPSIKIRURGI I DANMARK 1996-2010 ET EPIDEMIOLOGISK STUDIE Ebba von Celsing Underbjerg, DNPS årsmøde, november 2014 På vegne af Rigshospitalets epilepsikirurgi-gruppe BAGGRUND 1,3 % af danske børn har

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Epilepsi EPILEPSI. Jesper Erdal

Epilepsi EPILEPSI. Jesper Erdal 1035 Epilepsi Jesper Erdal Anfald med forbigående tab af bevidstheden er hyppige. Hvornår er det epilepsi? Den første af en serie på fem artikler om epilepsi giver en generel introduktion til emnet. En

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings

Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Booking Det er professor Peter Uldall der er kontaktlæge for de børn der henvises til, og er under, udredning i epilepsikirurgisk regi her på

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2010/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. oktober 2010 af Pia Christmas Møller (UFG) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Specialiseret

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1 Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Epilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling

Epilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen

Læs mere

Dansk Selskab for Vestibulogi. Fagområdebeskrivelse af Vestibulogi. Baggrund. Afgrænsning og definition

Dansk Selskab for Vestibulogi. Fagområdebeskrivelse af Vestibulogi. Baggrund. Afgrænsning og definition Dansk Selskab for Vestibulogi Fagområdebeskrivelse af Vestibulogi Fagområdet vestibulogi varetages af Dansk Selskab for Vestibulogi (DSFV) der hører under specialeselskabet Dansk Selskab for Otolaryngologi

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2016

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2016 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2016 > SÆSONPROGRAM for efterår 2016 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 20. september kl. 20.00: Ole Johannes Hartling, ledende

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003. ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Epilepsi og andre anfaldfænomener hos børn

Epilepsi og andre anfaldfænomener hos børn BØRN I PRAKSIS 689 Epilepsi og andre anfaldfænomener hos børn Peter Uldall Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme i barnealderen med en prævalens på 0,5%. I artiklen beskrives de hyppigste

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Kvalitetsstandarder for genoptræning Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Epilepsikonferencen 2018 Tolv kloge, spændende og underholdende mænd og kvinder!

Epilepsikonferencen 2018 Tolv kloge, spændende og underholdende mænd og kvinder! Epilepsikonferencen 2018 Tolv kloge, spændende og underholdende mænd og kvinder! Danmarks førende eksperter præsenter den nyeste viden Ekspert er en person, som er meget vidende eller dygtig i et bestemt

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2012 > Sæsonplan for efterår 2012 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 25. september Kl. 20.00 Astrid Krag, Ministeriet for Sundhed

Læs mere

Driftsoverenskomst 2014-2017

Driftsoverenskomst 2014-2017 Driftsoverenskomst 2014-2017 mellem Region Sjælland (på vegne af alle regioner i Danmark) og Den selvejende institution Filadelfia vedrørende Epilepsihospitalet November 2013 Side 1 1 Aftalens parter Denne

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2004

Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2004 Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2004 Forord Epilepsihospitalet i Dianalund er Danmarks eneste specialhospital for epilepsipatienter. For at kunne yde patienterne undersøgelse og behandling

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Att.: Kontorchef, overlæge Eva Hammershøy Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: efua@sst.dk Fællessekretariatet Esplanaden

Læs mere

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet

ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet 2 MEDFØDT HJERTESYGDOM gennem hele livet I Danmark fødes årligt ca. 500 børn med en hjertesygdom. For mange

Læs mere

EPILEPSI. Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller

EPILEPSI. Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller EPILEPSI Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller 1. Tab af kontrol af hjernecellernes impulsudsendelser 2. Store grupper udsender

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF

Læs mere