Udformning af og udfordringer ved forskellige kontraktformer. Ved partner Tina Braad og partner Torben Brøgger Tirsdag den 24.

Transkript

1 Udformning af og udfordringer ved forskellige kontraktformer Ved partner Tina Braad og partner Torben Brøgger Tirsdag den 24. november 2015 Entreprisedagen

2 2 Parametre ved valg af kontraktform - udbudsstrategi Sikkerhed for økonomi og tid Budgetsikkerhed Driftsøkonomi Ansvar og risiko Tid. Kvalitet Bygherrens indflydelse på projektet/høj projektmæssig detaljeringsgrad Fleksibilitet og binding Inddragelse af entreprenørens kompetencer Projektets kompleksitet Innovation. Udbudsreglerne Mulighed for dialog Transaktionsomkostninger.

3 Fagentrepriser/storentrepriser Sikkerhed for økonomi Risiko for huller mellem entrepriserne Risiko for projektmangler og fejl Risiko for tvister mellem entreprenørerne Risiko for refleksforsinkelse Stor koordineringsopgave Styr på driftsøkonomien. Kvalitet Stor indflydelse på projektet Manglende mulighed for inddragelse af entreprenørens kompetencer Manglende innovation Manglende fleksibilitet/høj grad af bindinger. Marked God konkurrence Få udenlandske bydende Mange lokale bydende Risiko for, at større spillere på markedet vil fravælge kontrakten. Udbudsreglerne Manglende mulighed for at bruge dialogbaseret udbud Forholdsvis lave transaktionsomkostninger 3 Fast pris med en betydelig risiko for overskridelse Fast tid med en betydelig risiko for forsinkelse.

4 Hovedentreprise 4 Sikkerhed for økonomi og tid Risiko for projektmangler og fejl Koordineringsopgaven ligger hos hovedentreprenøren Styr på driftsøkonomien Styr på tiden Delvis budgetsikkerhed, men entreprenøren skal betales for at overtage ansvar og risiko. Kvalitet Stor indflydelse på projektet Manglende mulighed for inddragelse af entreprenørens kompetencer Manglende innovation Manglende fleksibilitet/høj grad af bindinger. Marked Konkurrencen afhænger af projektet Flere udenlandske bydende Færre lokale bydende Større sandsynlighed for, at store spillere på markedet vil vise interesse for kontrakten. Udbudsreglerne Manglende mulighed for at bruge dialogbaserede udbud Forholdsvis lave transaktionsomkostninger Fast pris med mindre risiko for overskridelse Fast tid med mindre risiko for forsinkelse.

5 5 Region Syddanmarks erfaringer efter evaluering af fem store byggeprojekter (anlægssummer fra ca. kr. 250 mio. til kr. 1,35 mia.) Entrepriseform - Stor- og fagentrepriser eller hovedentrepriser. Uforudsete udgifter varierende fra ca % af håndværkerudgifterne. En væsentlig del vedrører tidskrav. Evalueringskonklusion - Opmærksomheden bør særligt rettes mod: Projektkvaliteten. Tidsplanlægningen. Organisering i udførelsesfasen.

6 6 Totalentreprise Sikkerhed for økonomi og tid Mindre risiko for projektmangler og fejl Mindre styr på driftsøkonomi Budgetsikkerhed, men entreprenøren skal betales for at overtage ansvar og risiko. Kvalitet Mindre indflydelse på projektet Mulighed for at inddrage entreprenørens kompetencer Begrænset mulighed for innovation Mulighed for fleksibilitet/færre bindinger. Marked Konkurrencen afhænger af projektet Flere udenlandske bydende Færre lokale bydende Større sandsynlighed for, at større spillere på markedet vil vise interesse for udbuddet. Udbudsreglerne Mulighed for at bruge dialogbaseret udbud Højere transaktionsomkostninger Fast pris med begrænset risiko for overskridelse Fast tid med begrænset risiko for forsinkelse.

7 7 Tidligt udbud - karakteristika Tidligt udbud er en fælles betegnelse for tilfælde, hvor entreprenøren med det formål at bidrage til projektoptimering og bygbarhed vælges på et tidspunkt, inden der foreligger et færdigt hovedprojekt. Byggeprogram Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt. I et tidligt udbud sondres typisk mellem udviklingsfasen (fase 1) og realiseringsfasen (fase 2). Fase 1 afsluttes, når der foreligger et ubetinget pristilbud fra entreprenøren med tilhørende ydelsesspecifikation. Igangsætning af fase 2 er betinget af bygherrens godkendelse af pristilbud og ydelsesspecifikation (escape klausul). Den enkelte fase kan dog være inddelt i flere faser.

8 8 Tidligt udbud - karakteristika Modeller: Tidligt udbud i fagentreprise Tidligt udbud i hovedentreprise Tidligt udbud i totalentreprise Tidligt udbud i totalentreprise med samtidig pligt til at overtage bygherrens rådgivere. Uanset entrepriseform er tidligt udbud ofte kombineret med et partneringsamarbejde mellem bygherre og entreprenør og bygherrens (eventuelle) rådgivere. Det er ikke tanken, at et tidligt udbud skal ændre entrepriseformens sædvanlige ansvarsfordeling.

9 9 Sammenhæng mellem ydelse og pris 1. Projektforslagsfase Bearbejdelse af totalrådgivers dispositionsforslag, således at der kan udarbejdes en endelig ydelses- og kvalitetsbeskrivelse. 2. Strategi- og planlægningsfase Fastlæggelse af fælles forståelse med hensyn til samarbejdet og succeskriterier, fastlæggelse af kvalitetsniveau for projektet samt indkøbs- og udbudsstrategi. 3. Prisindhentningsfase Fastlæggelse af løsningsprincip og endelig pris (targetsum). 4. Projekttilpasningsfase Tilpasning af ydelses- og kvalitetsbeskrivelse til den endelige pris (targetsum). 5. Realiseringsfase Detailprojektering, projektopfølgning og gennemførelse af arbejder.

10 10 Prissætningen - mekanismer Targetpris Max.pris Enhedspriser Dækningsbidrag/administrationsbidrag Krav om konkurrenceudsættelse/udbud/kontrolkalkulationer.

11 11 Escape klausul På hvilket tidspunkt skal aftalen kunne bringes til ophør? Ved udviklingsfasens afslutning Når som helst frem til udviklingsfasens afslutning Når som helst frem til aflevering. Hvornår skal aftalen kunne bringes til ophør? Væsentlig usikkerhed om overholdelse af den økonomiske ramme for projektet Utilfredsstillende samarbejde Utilfredsstillende løsning. Hvad skal det koste at benytte escape klausulen? Hvem skal kunne benytte escape klausulen, og skal vilkårene være ens for bygherre og entreprenør?

12 12 Fagentrepriser/storentrepriser tidligt udbud Sikkerhed for økonomi Risiko for huller mellem entrepriserne Risiko for projektmangler og fejl Risiko for tvister mellem entreprenørerne Risiko for refleksforsinkelse Stor koordineringsopgave Styr på driftsøkonomien. Kvalitet Stor indflydelse på projektet Manglende mulighed for inddragelse af entreprenørens kompetencer Manglende innovation Manglende fleksibilitet/høj grad af bindinger. Marked God konkurrence Få udenlandske bydende Mange lokale bydende Risiko for, at større spillere på markedet vil fravælge kontrakten. Udbudsreglerne Manglende mulighed for at bruge dialogbaseret udbud Forholdsvis lave transaktionsomkostninger

13 13 Hovedentreprise tidligt udbud Sikkerhed for økonomi og tid Risiko for projektmangler og fejl Koordineringsopgaven ligger hos hovedentreprenøren Styr på driftsøkonomien Styr på tiden Delvis budgetsikkerhed, men entreprenøren skal betales for at overtage ansvar og risiko. Kvalitet Stor indflydelse på projektet Manglende mulighed for inddragelse af entreprenørens kompetencer Manglende innovation Manglende fleksibilitet/høj grad af bindinger. Marked Konkurrencen afhænger af projektet Flere udenlandske bydende Færre lokale bydende Større sandsynlighed for, at store spillere på markedet vil vise interesse for kontrakten. Udbudsreglerne Manglende mulighed for at bruge dialogbaserede udbud Forholdsvis lave transaktionsomkostninger

14 14 Totalentreprise tidligt udbud Sikkerhed for økonomi og tid Mindre risiko for projektmangler og fejl Mindre styr på driftsøkonomi Budgetsikkerhed, men entreprenøren skal betales for at overtage ansvar og risiko. Kvalitet Mindre indflydelse på projektet Mulighed for at inddrage entreprenørens kompetencer Begrænset mulighed for innovation Mulighed for fleksibilitet/færre bindinger. Marked Konkurrencen afhænger af projektet Flere udenlandske bydende Færre lokale bydende Større sandsynlighed for, at større spillere på markedet vil vise interesse for udbuddet. Udbudsreglerne Mulighed for at bruge dialogbaseret udbud Højere transaktionsomkostninger

15 15 Tidligt udbud tilbudsvurdering en udfordring? Udbudslovens 160, stk. 1 En ordregiver skal i udbudsmaterialet angive kriterierne for tildeling, beskrive evalueringsmetoden og beskrive, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen. Lovbemærkningerne o Evalueringsmetoden er den systematik, som ordregiveren benytter i evalueringen af tilbuddene med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. o Evalueringen skal være fastlagt på forhånd og være beskrevet klart i udbudsmaterialet. Hermed menes, at ordregiveren skal beskrive metoden på en måde, der gør det klart for de potentielle ansøgere og tilbudsgivere, hvordan ordregiveren vil anvende metoden, o Evalueringsmetoden kan eksempelvis basere sig på en prosamodel, prismodel eller pointmodel. o Det er ikke et krav, at evalueringsmetoden kan beskrives ved hjælp af en matematisk formel, jf. dog 162, stk. 1, nr. 2, angående tildelingskriteriet omkostninger.

16 16 Tidligt udbud - udbudsproces Hvornår kan et tidligt udbud gennemføres som et udbud med forhandling eller i en konkurrencepræget dialog? Udbudslovens 61, stk. 1/udbudslovens 67, stk. 1 kriterier: a) Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løsninger, b) kontrakten omfatter design eller innovative løsninger, c) kontrakten kan på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksitet eller de retlige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed ikke tildeles uden forudgående forhandling, eller d) Ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske specifikationer tilstrækkelig præcist med henvisning til en standard,

17 17 Tidligt udbud - udbudsproces Lovbemærkningerne Ad a Det kan f.eks. omfatte it-løsninger, der skal tilpasses ordregiverens tekniske platforme, konvertering af data, integration med øvrige it-systemer m.v. Det kan også omfatte avanceret teknisk udstyr og medicinsk udstyr, der skal tilpasses ordregiverens behov for uddannelse af personale samt driftsrelaterede logistiske ydelser. Omvendt kan ordregiveren ikke anvende proceduren, hvis ordregiveren i udbudsmaterialet præcist har defineret det påtænkte indkøb. Det kan f.eks. være, hvis ordregiveren udbyder et færdigt projekteret byggeri, dvs. et projekt, hvor der ikke er mulighed for tilpasninger af nogen art. Ad b Afgørende for at kunne anvende proceduren er, at det er tilbudsgiver, der kommer med løsningsforslag, og at det ikke er ordregiveren, der på forhånd har præsenteret et færdigt løsningsforslag. Designløsninger kan f.eks. vedrøre æstetik eller teknisk design. Innovative løsninger kan f.eks. være indførelsen af en ny eller betydeligt forbedret vare, tjenesteydelse eller proces, herunder, men ikke begrænset til produktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter.

18 18 Tidligt udbud - udbudsproces Lovbemærkningerne (fortsat) Ad c ingen uddybning Ad d Ingen uddybning Omvendt synes lovens øvrige bestemmelser ikke at stille store krav, før ordregiver kan anvende den dialogbaserede udbudsform. Således kan ordregiver i et udbud med forhandling forbeholde sig ret til at tildele kontrakten på grundlag af det indledende tilbud, og udbudsformen udbud med forhandling kan anvendes, hvor tildelingskriteriet er laveste pris.

19 19 Konkurrencepræget dialog Hvornår kan et tidligt udbud gennemføres efter reglerne om konkurrencepræget dialog? Udbudsproceduren konkurrencepræget dialog kan anvendes, hvor ordregiveren har behov for dialog med tilbudsgiverne. Formålet med dialogen er at indkredse og fastslå, hvordan ordregiverens krav og behov bedst kan opfyldes. Proceduren kan anvendes, hvor ordregiveren ikke kan fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov, eller vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske, finansielle eller juridiske løsninger. Opremsningen i 67, stk. 1, er de tilfælde, hvor konkurrencepræget dialog kan anvendes (litra a-d) - er identisk med de tilfælde, der er nævnt i udbudslovens 61, hvor en ordregiver kan anvende udbud med forhandling. Dialogen kan vedrøre alle aspekter vedrørende kontraktens genstand, herunder men ikke udelukkende de tekniske forhold, priser, omkostninger, fordeling af risiko, begrænsning af ansvar, garantier og øvrige økonomiske forhold. Formålet med dialogen er at indkredse og fastslå, hvordan ordregiverens behov bedst kan opfyldes ( 70). Kan ikke anvendes, hvis der udbydes et færdigprojekteret byggeri, dvs. et projekt, hvor der ikke er mulighed for tilpasninger af nogen art. Kontrakten skal tildeles på grundlag af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet.

20 20 Oversigt over OPP- og OPS-projekter Kommunale projekter Regionale projekter Statslige projekter OPP-projekter - Vildbjerg Skole Herning Kommune (2005) - Ørstedskolen Langeland Kommune (2008) - Arkivfunktioner i Aalborg Aalborg Kommune (2010) - Daginstitution i Hørning Skanderborg Kommune (2011) - Skole i Helsinge Gribskov Kommune (2010) - Gilleleje Læringsområde Gribskov Kommune (igangværende) OPS-projekter - Skole i Frederikshavn Frederikshavn Kommune (2011) - Plejecenter i Vonsild Kolding Kommune (2013) - Skole i Aabybro Jammerbugt Kommune (2013) - Plejecenter i Tølløse Holbæk Kommune (2014) - Skole i Odder - Odder Kommune (2015) - P-anlæg på Frederiksberg Frederiksberg Kommune (igangværende) - Kommunale arbejdspladser og udadvendte funktioner i Gellerup Nord Aarhus Kommune (2015) OPP-projekter - P-anlæg ved Regionshospitalet Randers Region Midtjylland (2011) - Bygninger til stråleterapien ved Næstved Sygehus Region Sjælland (2013) - Psykiatrisk hospital i Vejle Region Syddanmark (2014) - Psykiatrisk Center i DNU Region Midtjylland (2014) - Udvidelse af Slagelse Sygehus, Fase 2-huset Region Sjælland (2015) Kommercielle OPP-projekter - P-hus ved Aarhus Universitetssygehus Region Midtjylland (2010) - P-anlæg ved Regionshospitalet Horsens Region Midtjylland (2013) - P-anlæg ved Regionshospitalet Silkeborg Region Midtjylland (2014) - P-anlæg ved DNU, Skejby Region Midtjylland (2015) OPP-projekter - Nyt Rigsarkiv (2006) - Tinglysningsretten i Hobro (2007) - Domstolsprojekt, Byretter i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding (2010) - Vestre Landsret i Viborg (2012) - Retten i Roskilde (2012) - Lokalpolitistationen i Hobro (2013) - Landsarkivet i Viborg, (2013) - Retten i Svendborg (2014) - Hovedpolitistationen i Holstebro (2014) - Kontorknudepunkt på Kalvebod Brygge (2015) - Forsvarsministeriets udbud af opgave om havmiljøbekæmpelse (2015) OPS-projekter - Motorvejen Kliplev, Sønderborg Vejdirektoratet ( ) Kommercielle OPP-projekter - Svømmebad Randers Kommune (2012) - Holbæk Arena Holbæk Kommune (igangværende) - Vandkulturhus i Næstved - Næstved Kommune (igangværende) - Sports- og kulturcampus i Gellerup Aarhus Kommune (igangværende)

21 21 OPP skal ses som en tilgang til og organisering af offentlige (anlægs)opgaver, der blandt andet skal sikre og understøtte: En totaløkonomisk tilgang til, hvordan en opgave løses mest hensigtsmæssigt gennem sammentænkning af udvikling, etablering, drift, vedligehold og energi i et langsigtet perspektiv. Optimal udnyttelse af det offentliges og privates forskellige kernekompetencer gennem en oplyst, systematisk og hensigtsmæssig fordeling af ansvar og risici. Overholdelse af tids- og budgetrammer ved at give den private part de rette økonomiske incitamenter til at kontrollere opgaveløsningen (brud med traditionel bygherre- og entreprenøradfærd). Mere innovation i organisering og håndtering af opgaven end ved traditionelt byggeri og udlicitering, særligt gennem benyttelsen af åbne funktionskrav. OPP bør ikke vælges for at skaffe finansiering.

22 22 Totaløkonomisk tilgang Tre væsentlige parametre: 1. Den private part bærer som bygherre og ejer af anlægsaktivet de væsentligste risici både ved opførelse og i driftsfasen. 2. Den offentlige parts krav og ønsker formuleres så vidt muligt gennem åbne funktionsbaserede krav, hvor der er mulighed for (innovation og) flere alternative løsninger. 3. Tilbudsevalueringen baseres i vid udstrækning på projektets totaløkonomi over en længere årrække (nutidsværdiberegning af de samlede omkostninger/betalinger).

23 23 OPP/OPS Sikkerhed for økonomi og tid Ingen risiko for projektmangler og fejl. Budgetsikkerhed Styr på driftsøkonomi. Budgetsikkerhed, men entreprenøren skal "betales" for at overtage ansvar og risiko. Kvalitet Mindre indflydelse på projektet (der er åbne funktionskrav). Inddragelse af entreprenørens kompetencer fra starten. Mulighed for innovation. Mulighed for fleksibilitet/færre bindinger. Marked Konkurrencen afhænger af projektet. Mulighed for at danne tilbudskonsortier med brede kompetencer. Større sandsynlighed for, at større spillere på markedet vil vise interesse for udbuddet. Udbudsreglerne Mulighed for at bruge dialogbaseret udbud. Højere transaktionsomkostninger. Fast pris med meget begrænset risiko for overskridelse. Fast tid med meget begrænset risiko for forsinkelse.

24 24 Kontakt Tina Braad Torben Brøgger Partner, LLM Aarhus Partner, LLM Aarhus Fast Ejendom & Entreprise Fast Ejendom & Entreprise T M E tbr@bechbruun.com T M E tb@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T