Der er betydelige stordriftsfordele ved betalinger
|
|
- Fredrik Skaarup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET MARTS 2019 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Der er betydelige stordriftsfordele ved betalinger Stordriftsfordele gør populære betalingsformer billige for samfundet Der er betydelige faste ved betalinger. Betalingsformer, der bruges meget, har derfor lavere gennemsnitlige samfundsmæssige. Forskellen i betalingskortenes effektivitet indsnævres på marginalen Den gennemsnitlige omkostning for samfundet ved en betaling med er 2,4 kr. imod 4,1 kr. for internationale debetkort. Ved én ekstra betaling er forskellen mindre, og omkostningen er henholdsvis 1,3 kr. og 1,7 kr. Danskerne er godt tjent med adgang til flere betalingsformer På trods af stordriftsfordele ved betalinger er det positivt, at danskerne har adgang til flere forskellige betalingsformer. Det bidrager til at øge konkurrencen og innovationen på betalingsmarkedet.
2 2 Betalingsrådet undersøger de samfundsmæssige ved betalinger i Danmark Betalingsrådet 1 undersøger de samfundsmæssige ved betalinger i Danmark. Denne analyse er en del af en serie af analyser og viser de marginale samfundsmæssige ved betalinger altså omkostningen ved én ekstra betaling ved indenlandske betalinger fra husholdninger til virksomheder 2. Betalingsrådet har tidligere opgjort de gennemsnitlige samfundsmæssige ved betalinger. 3 Den samfundsmæssige omkostning udtrykker det samlede brug af ressourcer hos alle de parter, der er involveret i betalingen. Det vil sige brug af ressourcer hos betalingsformidlere, betaleren samt modtageren af betalingen, jf. boks 1. Samfundsmæssige omfatter ikke parternes overførsler til hinanden, idet de vil være en udgift for én part og en indtægt for en anden. Virksomhedernes indløsningsgebyr ved kortbetalinger indgår eksempelvis ikke i beregningerne. Dermed er de samfundsmæssige ikke udtryk for de enkelte parters private udgifter ved betalinger. Betalingsrådets undersøgelse af ved betalinger giver parterne på betalingsmarkedet og andre interessenter indsigt i ne for samfundet ved forskellige typer af betalinger. Undersøgelsen bygger på data fra 2016, fordi indsamling og bearbejdning af datagrundlaget er tidskrævende. Der er betydelige stordriftsfordele ved betalinger Før en betaling overhovedet kan finde sted, skal der være en underliggende infrastruktur. Infrastrukturen kan deles op i en fælles og en specifik infrastruktur. Den fælles sikrer, at alle konti kan ramme hinanden, og er forudsætningen for, at der kan laves sikre og Marginale er et udtryk for omkostningen ved én ekstra betaling. Samfundsmæssige Boks 1 Betalinger bliver foretaget hver dag, året rundt. Når de samfundsmæssige ved en betaling opgøres, indgår der elementer fra både husholdninger, virksomheder og betalingsformidlere. Betalingsformidlere dækker bl.a. banker og kontanthåndteringsselskaber. Hver part afholder ved gennemførelse af en betaling. Disse er enten interne ressource, som fx den tid, det tager for betaleren at gennemføre en betaling, eller overførsler til andre aktører, som fx en banks overførsel til et kontanthåndteringsselskab. I denne analyse behandles den samfundsmæssige omkostning, som er det samlede brug af ressourcer hos de parter, der er involveret i en betaling. Overførsler mellem parterne er udeladt. For betalingsformidlere og virksomheder er ressource bl.a. løn til medarbejdere, fx kassemedarbejdere, og til materiel såsom it-systemer. For husholdningerne er ressourceomkostningen ved betalinger alternativomkostningen ved den tid, en betaling tager. Det betyder, at omkostningen ikke er penge, som husholdningerne skal have op af lommen, men nærmere et udtryk for værdien af den tid, husholdningerne bruger på at foretage en betaling. Grundlaget for undersøgelsen er en omfattende indsamling af data fra husholdninger og virksomheder ved spørgeundersøgelser samt direkte indsamling fra udvalgte banker og andre betalingsformidlere. For nærmere detaljer henvises til Betalingsrådets websted (link), hvor beskrivelse af metoden samt de øvrige analyser i analyseserien findes. 1 Betalingsrådet udgør en ramme for samarbejdet om borgeres og virksomheders betalinger. Rådet er nedsat af Nationalbanken og har deltagelse af parter med en bred interesse i den danske betalingsinfrastruktur. 2 Virksomheder dækker over både virksomheder og forretninger. 3 Se Betalingsrådet, Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere, Betalingsrådet Analyse, september 2018.
3 3 Faste er et udtryk for de, der ikke stiger, hver gang der laves flere betalinger. Der er store faste ved betalinger Pct Figur effektive betalinger. 4 Den specifikke infrastruktur knytter sig til den enkelte betalingsform. Den specifikke infrastruktur til kortbetalinger omfatter fx, at banken skal udstede et kort, butikken skal have en kortterminal, og der skal være it-systemer på plads til at håndtere betalingen. Ved kontantbetalinger skal der fx produceres kontanter af Nationalbanken, og der skal være en kontanthåndteringsinfrastruktur på plads, så kontanterne kan blive fragtet sikkert fra butik til bank. Omkostningerne til den specifikke infrastruktur er faste og er grunden til, at der er stordriftsfordele ved betalinger. Når de faste er afholdt, og infrastrukturen er på plads, koster det mindre at lave én ekstra betaling. For at drage størst mulig gavn af den faste investering er det fra et omkostningsmæssigt synspunkt en fordel for samfundet, at de enkelte betalingsformer bruges til mange betalinger. Der er imidlertid også fordele med hensyn til innovation og effektivitet ved at have flere konkurrerende betalingsformer. Der er store faste særligt ved elektroniske betalinger Betalingsrådets undersøgelse bekræfter, at der er store faste forbundet med betalinger, jf. figur 1. Kontanter og havde den laveste andel faste på omkring 45 pct. af de samlede samfundsmæssige ved betalingsformerne. debet- og kreditkort lå noget 20 0 Kontanter debetkort Faste Variable kreditkort Anm.: Figuren omfatter kun samfundsmæssige ved betalinger i fysisk handel. højere med henholdsvis 60 og 75 pct. faste. Kontanter havde en forholdsmæssig lav andel faste, fordi mange af de aktiviteter, der er forbundet med kontantbetalinger, afhænger af antallet af betalinger. Fx når forretningen skal gøre kassen op, eller når der skal hæves kontanter. har en lavere andel faste end de internationale betalingskort. Det skyldes, at de mange betalinger med hver især føjer lidt til de variable, hvilket medfører, at de variable alt andet lige udgør en større del af de samlede. betalingskort har derimod en forholdsmæssig højere andel faste. Ved betalingskort er der større investeringer i fx it-systemer og kortterminaler, der skal være på plads, før der kan foretages betalinger. De højere faste og den lavere udbredelse af de internationale betalingskort bevirker, at de faste udgør en større andel af de samlede. 4 Den fælles infrastruktur omfatter bl.a. Nationalbankens afviklingssystem Kronos samt Finans Danmarks detailclearingssystemer og andre støttesystemer.
4 4 Marginale samfundsmæssige er en del af de gennemsnitlige Figur 2 Samlede Faste Variable Gennemsnitlige Faste Antal betalinger Variable Marginale Variable Antal betalinger Der er forskel på marginale og gennemsnitlige Den marginale omkostning ved at lave en betaling er et udtryk for omkostningen ved én ekstra betaling, når de faste er afholdt. Den gennemsnitlige omkostning består af både faste og variable, mens kun de variable indgår i den marginale omkostning, jf. figur 2. Derfor vil den marginale omkostning altid være lavere end den gennemsnitlige, og størrelsesordenen på forskellen afhænger af, hvor stor en del af de samlede der er faste. Variable er et udtryk for de, der stiger, hver gang der laves flere betalinger. Faste er som nævnt karakteriseret ved, at de som udgangspunkt ikke stiger, når der laves flere betalinger. Det kunne fx være kasseapparatet i en forretning, som koster det samme, uanset om der laves 10 eller 100 betalinger om dagen. De faste er dog kun faste ved mindre ændringer i antallet af betalinger. Hvis antallet stiger til mange tusinde, kan det fx være nødvendigt at investere i flere kasseapparater. Variable stiger derimod, hver gang der laves en ekstra betaling med en betalingsform. Det kunne fx være den tid, det tager at lave en betaling. Hvis der laves flere betalinger, bruges der mere tid, og der er dermed en større omkostning for samfundet. Nogle stiger endvidere med størrelsen af betalingen. Det er især tilfældet med kontanter, hvor større betalinger kræver fremskaffelse og håndtering af flere kontanter. Når den marginale omkostning ved betalinger skal beregnes altså hvad det koster at lave én ekstra betaling med en betalingsform er det kun de variable, der skal medregnes. Det er, fordi det kun er de variable, der stiger, når der laves flere betalinger.
5 5 Mindre forskel mellem forskellige betalingskort på marginalen i fysisk handel Figur 3 Samfundsmæssige, kr. pr. betaling Antal betalinger, mio. stk. Kontanter 2,4 4, ,3 2, debetkort DEBET 1,7 4,1 291 kreditkort KREDIT 3,5 13, Marginale Gennemsnitlige Anm.: Omfatter kun betalinger i fysisk handel. Mindre forskel mellem forskellige betalingskort på marginalen Forskellen i de samfundsmæssige ved betalingskort indsnævres, når de marginale betragtes frem for de gennemsnitlige. Det fremgår af figur 3, der viser de samfundsmæssige ved betalinger i fysisk handel. Det er en konsekvens af de store faste som omtalt ovenfor. I 2016 havde med 1,3 kr. pr. ekstra betaling den laveste marginale samfundsmæssige omkostning i fysisk handel. debetkort havde også lave marginale på 1,7 kr. pr. ekstra betaling, mens internationale kreditkort og kontanter lå noget højere. De højere marginale ved kontanter skal som allerede nævnt forklares ved en stor andel variable. Det samme gør sig gældende for internationale kreditkort, hvor særligt til at godkende, gennemføre og afvise betalinger vejer tungt. ninger, fordi stor volumen kan gøre det rentabelt fx at investere i strømlining af manuelle processer. Det er derfor ikke overraskende, at har de laveste samfundsmæssige både gennemsnitligt og marginalt, da der også er absolut flest betalinger med. Også i fjernhandel reduceres forskellen mellem kortene på marginalen Det samme billede med indsnævring af forskellen mellem kortene ses i fjernhandel. Ved fjernhandel forstås de betalinger, hvor betaler og betalingsmodtager ikke begge er til stede på forretningsstedet, fx internethandel. I fjernhandel har internationale debetkort med 3,2 kr. pr. betaling den laveste marginale samfundsmæssige omkostning tæt fulgt af, jf. figur 4. kreditkort er ca. dobbelt så dyre for samfundet som og internationale debetkort. Samtidig er det vigtigt at skæve til udbredelsen af betalingsformerne, da store forskelle i antallet af betalinger har betydning for de marginale omkost- Når internationale debetkort lige akkurat bliver billigere for samfundet end på marginalen i fjernhandel, skyldes det især, at der i 2016 var
6 6 debetkort og har de laveste marginale i fjernhandel Figur 4 Samfundsmæssige, kr. pr. betaling Antal betalinger, mio. stk. 3,5 4,5 79 debetkort DEBET 3,2 5,5 25 kreditkort KREDIT 7,6 17, Marginale Gennemsnitlige Anm.: Omfatter kun betalinger i fjernhandel. et forholdsmæssigt stort misbrug med i fjernhandel. 5 Tab ved misbrug karakteriseres som en variabel omkostning og påvirker dermed den marginale omkostning. Når misbruget i forhold til værdien af betalinger var flere gange højere for i forhold til internationale debetkort i 2016, påvirker det de marginale betydeligt. Den relative forskel i misbruget er dog indsnævret betydeligt siden 2016, hvilket alt andet lige har gjort billigere, jf. figur 5. Det samme gør sig i øvrigt gældende for internationale kreditkort, hvor misbruget også er reduceret betydeligt i perioden. I 2016 eksisterede der såkaldte 3D-Secure-sikkerhedstiltag for de internationale kort, som giver et ekstra lag sikkerhed ved fjernhandel. Den sikkerhed blev indført i 2017 for og har spillet en vigtig rolle i nedbringelsen af misbruget med i fjernhandel. Misbrug i fjernhandel med er reduceret betydeligt siden 2016 Promille 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, debetkort kreditkort Anm.: Figuren dækker misbrug med danskudstedte kort i Danmark. Omfatter kun fjernhandel. omfatter misbrug med og Visa uagtet hvordan betalingen er indløst. Kilde: Danmarks Nationalbank. Figur 5 5 I betalinger fra husholdninger til virksomheder er tab ved kortmisbrug og røveri af kontanter medregnet som en samfundsmæssig omkostning, da det anses som en konsekvens af betalingsformernes udformning.
7 7 For kontanter afhænger de marginale af betalingens værdi Når de samfundsmæssige ved betalinger opdeles i faste og variable, kan de variable endvidere opdeles i, der varierer med antallet af betalinger, og, der varierer med værdien af betalingerne. De, der afhænger af værdien af betalinger, vedrører fortrinsvis kontanter. Det skyldes, at større kontantbetalinger rent fysisk indebærer håndtering af flere kontanter. Det gælder både for husholdningerne, der skal fremskaffe flere kontanter, og for forretninger og banker, der har større til håndtering af kontanterne. For både kontanter og betalingskort varierer tabet ved misbrug med betalingens størrelse hvis der svindles ved en større betaling, er tabet større. Bemærk, at misbrug her betragtes som et tab og dermed en omkostning for samfundet. Marginale ved kontantbetalinger afhænger af værdien Marginale, kr. pr. betaling 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 kreditkort Kontanter debetkort Figur 6 33 kr. 89 kr. 365 kr. 0, Værdi af betaling, kr. Anm.: Figuren omfatter kun fysisk handel. Skæringen med andenaksen svarer til betalingsformernes marginale transaktionsvariable. Figur 6 illustrerer, hvordan de marginale ved at lave én ekstra betaling afhænger af beløbet på betalingen. Det fremgår, at ne ved kontantbetalinger stiger med størrelsen af betalingen, i højere grad end ne ved kortbetalinger gør. Kun ved meget små betalinger på under 33 kr. er kontanter billigere for samfundet end, mens denne grænse er højere for internationale debet- og kreditkort ved betalinger på henholdsvis 89 og 365 kr. Resultatet er i tråd med den seneste undersøgelse af ne ved betalinger fra 2009, hvor skæringen mellem og kontanter var omtrent den samme. 6 Det er et udtryk for, at begge betalingsformer er blevet mere effektive siden Ved større betalinger er der således færre for samfundet ved kortbetalinger end ved kontantbetalinger. Det skyldes, at den marginale omkostning ved at tilføje en krone til det betalte beløb er meget lille for de elektroniske betalingsformer, mens det som nævnt for kontanter medfører yderligere ved den fysiske håndtering af kontanterne. Sammenhængen mellem og antal betalinger er kompleks Når Betalingsrådets undersøgelse viser, at betalinger med havde de laveste for samfundet både i gennemsnit pr. betaling 7 og på marginalen i fysisk handel, kan det være fristende at drage den konklusion, at kun kan være en effektiv betalingsform. Men det ville ikke være en retvisende konklusion, for sammensætningen af de samfundsmæssige er kompleks. Der er stordriftsfordele ved betalinger, og ne afhænger derfor i høj grad af antallet af betalinger, der laves med den pågældende betalingsform. Og antallet af betalinger varierer i høj grad mellem betalingsformerne, jf. figur 3 og 4 ovenfor. Hvis der ses bort fra kontanter og fokuseres på betalingskortene, som bedst lader sig sammenligne, så var i gennemsnit billigst for samfundet i Men fordelingen mellem faste og variable og den indsnævrede forskel i marginale illustrerer, at man skal være forsigtig med at konkludere, om internationale debet- eller 6 Jf. Johan Gustav Kaas Jacobsen og Anders Mølgaard Pedersen, Faste og variable ved betalinger i Danmark, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 79, juni Jf. Betalingsrådet, Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere, Betalingsrådet Analyse, september 2018.
8 8 kreditkort ville være enten dyrere eller billigere end, hvis de havde den samme udbredelse. De faste ved betalinger kan kun betragtes som faste ved mindre ændringer i antallet af betalinger. Ved større ændringer kan de faste godt ændre sig. Fx kunne det blive rentabelt for en bank at investere i et it-system til at håndtere kundernes indsigelser mod betalinger med et betalingskort, hvis antallet af betalinger stiger markant. 8 På den måde kan de faste stige gradvis, når antallet af betalinger stiger. På samme måde kan de variable og dermed de marginale også ændre sig, hvis antallet af betalinger fx stiger markant. For eksempel vil en bank, der investerer i et it-system til at håndtere indsigelser, kunne nedbringe de variable, fordi der kan spares på de manuelle arbejdsgange ved indsigelsesbehandlingen. Det er grunden til, at investeringen er rentabel: Ved en fast investering kan der spares på de variable. Sammenhængen mellem marginale og antal betalinger for de tre betalingskort er illustreret i figur 7, som grafisk gengiver tallene fra figur 3. kreditkort ligger med det laveste antal betalinger og den højeste marginale omkostning. Herefter kommer internationale debetkort med flere betalinger og lavere marginale, og sidst ligger med absolut flest betalinger og de laveste marginale. Danskerne er godt tjent ved at have adgang til flere betalingsformer Der er forbundet med at lave betalinger, og ne for samfundet varierer alt efter den valgte betalingsform, som Betalingsrådets undersøgelse illustrerer. Der er også stordriftsfordele ved betalinger, men det betyder ikke nødvendigvis, at samfundet ville være bedre tjent med en enkelt betalingsform til alle betalinger. Det er der to hovedårsager til: De marginale afhænger af antallet af betalinger Marginale, kr. pr. betaling 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 kreditkort debetkort Figur 7 0, Antal betalinger, mio. stk. Anm.: Figuren omfatter kun betalinger i fysisk handel. For det første ansporer private konkurrerende betalingsformer effektivitet og innovation. Et offentligt eller reguleret monopol medfører en risiko for ineffektivitet og manglende innovation. Et privat monopol på betalinger medfører ligeledes en risiko for manglende innovation og endvidere en risiko for høje gebyrer. 9 I det omfang private aktører kan levere konkurrerende betalingsformer, er samfundet godt tjent ved det. For det andet er alle betalingsformer ikke ens. Afhængigt af betalingssituationen og personlige præferencer kan forskellige betalingsformer være at foretrække. Kontanter har fx visse egenskaber, som nogle foretrækker, såsom håndgribeligheden. 10 På samme måde har betalingskortene også forskellige egenskaber, som kan være at foretrække i forskellige betalingssituationer. Derfor er det fra et samfundsmæssigt perspektiv gavnligt at have flere forskellige betalingsformer, der kan dække de forskellige behov, husholdningerne har i diverse betalingssituationer. 8 Der antages at være en lineær sammenhæng mellem antallet af betalinger med en betalingsform og antallet af indsigelser. 9 Bemærk dog, at sådanne gebyrer ikke fremgår af denne analyse, da gebyrer ikke indgår i Betalingsrådets undersøgelse af de samfundsmæssige ved betalinger. 10 Jf. Victor Gørtz Smestad, Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 24, december 2017.
9 KONTAKT Ole Mikkelsen Kommunikationsog presserådgiver SEKRETARIAT OG KOMMUNIKATION
Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET SEPTEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere Samfundets omkostninger ved betalinger
Læs mereMobilen har medvirket til billigere betalinger mellem privatpersoner
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET FEBRUAR 219 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 216 Mobilen har medvirket til billigere betalinger mellem privatpersoner Mobilbetalinger er billigst for samfundet, når
Læs mereDe samlede omkostninger ved betalinger i Danmark var 15,6 mia. kr. i 2016
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET SEPTEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 De samlede omkostninger ved betalinger i Danmark var 15,6 mia. kr. i 2016 Analysen opgør de samlede samfundsmæssige
Læs mereBetalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr.
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET FEBRUAR 2019 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Betalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr. Kontooverførsler var i 2016 billigst for samfundet
Læs mereTabelanneks til Betalingsrådets undersøgelse af omkostninger ved betalinger i Danmark
NOVEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Tabelanneks til Betalingsrådets undersøgelse af omkostninger ved betalinger i Danmark Samfundsmæssige omkostninger ved betalinger efter betalingsforhold
Læs mereBaggrund til serie om omkostninger ved betalinger i Danmark
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET SEPTEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Baggrund til serie om omkostninger ved betalinger i Danmark Betalingsrådet har undersøgt samfundets omkostninger
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 8.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. DECEMBER 2017 NR. 24 Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger Mange danskere lever i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det
Læs mereOmkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark
107 Omkostninger ved betalinger med kort og kontanter i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når forbrugerne køber varer
Læs mereHurtigere betalinger i Danmark
87 Hurtigere betalinger i Danmark Jakob Mygind Korsby, Betalingsformidlingskontoret og Peter Toubro- Christensen, Regnskabsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske pengeinstitutter har indledt
Læs mereDanmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark
Danmarks Nationalbank Omkostninger ved betalinger i Danmark OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS
DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2012 79 Johan Betalingsformidlingskontoret Danmarks Nationalbank Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark 14. juni 2012 The Working Papers of Danmarks
Læs mereVejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer
Vejledning Forretningers opkrævning af gebyrer December 2017 Vejledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledning om forretningers
Læs mere1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE
0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet
Læs mereWorking Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Jacobsen,
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 30.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereeconstor Make Your Publication Visible
econstor Make Your Publication Visible A Service of Wirtschaft Centre zbwleibniz-informationszentrum Economics Jacobsen, Johan Gustav Kaas Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i
Læs mereBetalingsvaner i Danmark
121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger.
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke
Læs mereBehov for en ny aftale om Dankortet
Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden
Læs mereDette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.
Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har
Læs mereFDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010
FDIH notat Gebyrer ved betaling med dankort over nettet Historien bag Dankortet på nettet Første betaling med Dankort på nettet skete den 9. april 1999, og den blev foretaget af PBS direktør Peter Max,
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereLiberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation
Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Betydning for indsamlingsvirksomheder 8. februar 2017 Agenda 1 Liberalisering af betalingsmarkedet "hvor nemt kan det blive?" 2 Nye regler
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs mereSamråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereHøring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester
Konkurrencestyrelsen Att.: Bente Jepsen Sølvsten og Samuel Eddie Mogensen Email: bjs@ks.dk og sem@ks.dk 18. december 2009 Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at fastlægge den samlede abonnementsbetaling for modtagelse af dankort i den fysiske handel i 2018 og 2019.
Dato: 12. december 2017 Sag: SIF-17/06294-30 Sagsbehandler: /KSPE Dankort Cost Study 2017 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse i undersøgelsen af omkostningerne ved driften af dankortet
Læs mereMisbrug af betalingskort
ANALYSE Misbrug af betalingskort Misbrug af betalingskort er desværre et betydeligt problem i Danmark både for danske forbrugere og for dansk erhvervsliv. Når der sker misbrug af betalingskort, kan det
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereDankort Cost Study 2015
Dato: 11. januar 2016 Sag: SIF-15/05981-95 Sagsbehandler: /sem Dankort Cost Study 2015 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse i undersøgelsen af omkostningerne ved driften af dankortet
Læs mereHøring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Bente Sølvsten, bjs@kfst.dk og Samuel Eddie Mogensen, sem@kfst.dk 21. juni 2011 Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale
Læs mereBilag 4. Costdriversammensætning
Bilag 4 Costdriversammensætning Juli 2019 Bilag 44 - Costdriversammensætning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mereKlage over gebyrer for brug af betalingskort i taxier
Klage over gebyrer for brug af betalingskort i taxier 2:351-29 02. marts 2000 1. Resumé Forbrugerrådet indsendte den 13. januar 2000 en klage over Hillerød Taxa, Birkerød Taxa og Roskilde Taxas opkrævning
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2018 Bilag 1 - Costdriversammensætning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mereVejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet
Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til
Læs mereIndholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...
Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt Betalingskortmarkedet 2012 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.
Læs mereBilag 1. Costdriversammensætning. November 2016 VERSION 3
Bilag 1 Costdriversammensætning November 2016 VERSION 3 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online
Læs mereDagens program. Gebyrer 2018 Emballageoplysninger. Pause
Dagens program Gebyrer 2018 Emballageoplysninger Pause Hvad rører sig i markedet lige nu Dansk Retursystem har fået en CSR politik Strategi for udbydere 2018-2020 31.10.2017 Gebyr 2018 Dansk Retursystem
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereDanmarks Nationalbank
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'
Læs mereAfviklingstider for betalinger i Danmark
97 Afviklingstider for betalinger i Danmark Jesper Bakkegaard, Tommy Meng Gladov og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når borgere i Danmark betaler med
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2017 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Bilag 1 er udarbejdet
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)
DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs meresparbank free du er kun ung én gang
sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereBilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs merePriser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet
Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35
Læs mereF.A.Q. - Mobile Pay Online
F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit
Læs mereDANSK HANDEL & SERVICE
DANSK HANDEL & SERVICE Juridisk direktør EU-Kommissionen 16. februar 2004 GD Indre Marked hhy/cbi C107 01/04 J01970 B-1049 Bruxelles hhy@dhs.dk markt-f4@cec.eu.int Høring vedrørende Kommissionens KOM (2003)718
Læs mereDE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER
DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereIndholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...
Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13
Læs mereBetalingskortmarkedet
Betalingskortmarkedet 2014 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-569-7 Analysen er
Læs mereVelkommen til Coop Bank
Coop Bank Velkommen til Coop Bank Kære medlemsvalgte, Som du sikkert ved, har Coop åbnet en bank Coop Bank. Det har vi gjort, fordi bank står rigtig højt på ønskelisten, når vi spørger Coops medlemmer,
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereNye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?
Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt 8. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.
Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereBetalingskortloven. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet
Betalingskortloven Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2000 2 Forord Konkurrencestyrelsen offentliggør hermed en redegørelse om konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet. Redegørelsen er
Læs mereBytning af julegaver 2018
ANALYSE Bytning af julegaver 2018 De danske forbrugere bytter gaver for ½ mia. kr. i 2018 I mange uger op til jul er der meget travlt i danske butikker, men også i dagene og ugerne efter jul har den danske
Læs merePrisliste for Lunar Way
liste for Lunar Way Serviceydelser Udover nedenstående henvises der til Nykredits serviceydelsesprisliste: Serviceydelser 1. Konto Kontogebyr Oprettelsesgebyr Overtræksrente 22,5% 2. Overførsler Overførsel
Læs mereBetalingsrapport. Regler og udvikling på betalingsmarkedet
Betalingsrapport 2018 Regler og udvikling på betalingsmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-694-6
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereBetalingsløsninger. Danni Feveile Börm
Betalingsløsninger Danni Feveile Börm Betalingsløsninger Som nystartet webshop handler det naturligvis om at få nogle kroner i kassen. Der er mange måder tilww, hvordan det kan lade sig gøre - men i det
Læs mereBetalinger ved handel på internettet
127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereFinanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester
Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.
Læs mere