2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4

Transkript

1

2 Kriminalitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metode Teori Analyse.3 5. Diskussion Konklusion.4 7. Litteraturliste...4 Indledning Lovgivning er et vigtigt redskab for at kunne skabe fælles retningslinjer for et samfunds befolkning og derved begrænse visse individers uhensigtsmæssige afvigende adfærd. Ikke desto mindre, er det essentielt i et moderne retssamfund at stille sig kritisk over for dele af lovgivningen, som umiddelbart ikke medfører den tilsigtede effekt. Et yderst omdiskuteret emne er, hvorvidt euforiserende stoffer udvundet af cannabisplanten skal lovliggøres. I dag er det ifølge lovgivningen på området ulovligt at være i besiddelse af hash og andre stoffer udvundet af cannabisplanten, men det er ikke ulovligt at være påvirket af disse stoffer. Umiddelbart virker det selvmodsigende, for hvordan bliver man påvirket uden at have været i besiddelse af hash eksempelvis? Denne diskussion er ganske interessant, men jeg vil i stedet forsøge at afdække det sociologiske belæg for at idømme en straf, som i tilfældet med tiltalte fra reportagen, Er vores retssystem socialt retfærdigt?. En straf, som øjensynligt vil påvirke hans generelle livsvilkår. Min problemstilling lyder derfor således: Hvad er årsagen til, at vi som samfund opfatter alkohol som et legitimt rusmiddel, men det samme ikke gør sig gældende med hash? 1

3 Metode Min metodiske fremgang i forbindelse med opgaven har primært været kvantitativ, da jeg har søgt at indsamle en større mængde empiri i form af rapporter, som har anvendt evidensbaserede metoder og undersøgelser. Herved har jeg forsøgt at danne mig et indtryk af, hvilke faktuelle oplysninger der taler for, at hash bør legaliseres på lige fod med alkohol, og hvilke der taler imod. Den kvalitative metode forsøgte jeg at anvende i forbindelse med selve retssagen, hvor den tiltalte blev bedt om at uddybe sin baggrund. Der blev taget højde for den tiltaltes baggrund (ufaglært og i øjeblikket arbejdsløs), da han blev idømt den mindst mulige bøde på 2000 kr. for lovovertrædelsen. Desværre var det ikke muligt at komme hans personlige forhold nærmere, da retssagen var ganske kort. Af denne årsag spiller den kvalitative metode ikke den store rolle i denne rapport. De indsamlede empiriske data har jeg forsøgt at sammenfatte til en generel teori, og jeg har derved beskæftiget mig med induktion. Den induktive metode er væsentlig for at kunne debattere et emne på et mere overordnet plan. Metoden er hyppigt anvendt inden for sociologien, da man netop forsøger at sammenfatte en lang række observationer i samfundet til en mere overordnet forklaring eller teori. Et eksempel på denne metode finder man i positivismen, som er en retning inden for sociologien, udtænkt af Auguste Comte. Som én af den moderne sociologis grundlæggere lod han sig netop inspirere af Charles Darwin s naturvidenskabelige observationer, som førte til udviklingen af evolutionsteorien. Teori Det er min intention at afdække min problemstilling ved hjælp af en række teorier inden for sociologien. Disse teorier medfører evidensbaserede forklaringer på, hvorfor visse individer udøver forskellige former for kriminalitet. På det overordnede plan bibringer de mulige forklaringer på alt lige fra små forseelser til markante lovbrud. Biologisk forklaring Denne teori bygger på, at en række biologiske faktorer spiller ind, når et individ overtræder loven. Disse faktorer kan være medfødte genetiske fejl i hjernen, mentale sygdomme eller påvirkning fra bestemte stimulanser (euforiserende stoffer, alkohol, madvarer og lignende). 2

4 Psykologisk forklaring En psykologisk forklaring på kriminelle adfærdsmønstre går på, at disse mønstre bliver grundlagt i børneopdragelsen. I mange tilfælde kan forældres voldelige adfærd over for deres børn, medføre emotionelt forstyrret adfærd og voldelig adfærd hos børnene. Sociologisk forklaring Inden for den sociologiske forklaring opererer man med nogle forskellige begreber. Først kan nævnes funktionalisme, som dækker over kriminalitetens rolle i samfundsmæssigt øjemed. Dernæst taler man om labelling, som kan forårsage, at individer føler, de er blevet tildelt en rolle, som de derpå forsøger at udfylde ubevidst. Endelig taler man om konfliktteorien og kontrolteorien, som i modsætning til de supplerende teorier i højere grad er to konkurrerende teorier. Konfliktteorien er ofte følelses- og retfærdighedsbaseret, hvorimod kontrolteorien er kalkulerende og rationelt baseret. Analyse Betragter man problemstillingen objektivt, vidner nye rapporter inden for området om, at flere sociologiske forklaringer spiller ind, når legaliseringen af hash diskuteres. Eksempelvis viser det sig, at personer med et stort alkoholforbrug har mindst 100 gange højere dødelighed end personer med et stort hashforbrug. Desuden er det videnskabeligt bevist, at alkohol nedbryder hjernecellerne, hvorimod THC blot sætter sig i bestemte receptorer på nervecellerne i hjernen, hvorefter de efterlader nervecellen uskadt. Med det i mente står det klart, at det ikke kan være den naturvidenskabelige tilgang til emnet, som forårsager modstanden. I cannabisplanten findes ydermere en lang række stoffer, som tyder på at have en positiv indvirkning på alvorlige sygdomme som kræft og neurologiske sygdomme. Så hvad forårsager modstanden i den almene befolkning? Et eksempel på denne modstand er den nuværende nultolerance i trafikken. På trods af, at adskillige undersøgelser påviser, at THC s (det aktive stof i cannabisplanten) påvirkning af kroppens funktioner forsvinder inden for 8-12 timer, bliver mange dømt for at føre en bil længe efter virkningen er forsvundet. I eksemplet fra min reportage var der gået næsten 48 timer siden den tiltalte havde røget hash og den målte koncentration i blodet var forsvindende lille. Ikke desto mindre er der overordnet enighed om i samfundet, at retssystemet bør straffe i denne sammenhæng. Anskuer man nu problemstillingen med sociologiske briller, bliver det straks mere interessant. Historisk set har hash ikke været en del af vores samfund. Alkohol derimod har længe været en fastcementeret del af vores sociale bevidsthed. Da man i 20 ernes USA forsøgte sig med et alkoholforbud, 3

5 udløste det en bølge af kriminalitet med Al Capone i spidsen. Meget tyder altså på, at problemstillingen i højere grad er rodfæstet i et kulturelt fænomen end i videnskabelige betragtninger. Det er velkendt, at mange som forsøger sig med hash ender i en kriminel glidebane, og i denne sammenhæng kan man meget vel tale om labelling. Er man først blevet stemplet som kriminel grundet hashrygning, tager visse individer muligvis det næste skridt i en kriminel retning. Brugen og virkningen af hash er desuden omspundet af mystik. Mange konspirationsteoretikere mener eksempelvis, at regeringen tilbageholder viden om hash, og det får flere til at tale om en moderne revolution. Disse betragtninger kan tolkes med konflikteorien, som netop bygger på kriminalitet som et led i et større oprør. Målet helliger midlet, vil nogen påstå. Diskussion Meget tyder på, at man i diskussionen om hvorvidt hash og alkohol skal sidestilles bør belyse de sociologiske forklaringer på problemstillingen i stedet for de naturvidenskabelige. Modstanden ligger dybt forankret i danskernes bevidsthed, da hash forbindes med kriminalitet og asocial afvigende adfærd. På trods af, at der ikke foreligger et videnskabeligt belæg for sådanne påstande. I dag kommer mange mennesker i klemme i vores retssystem grundet den nuværende lovgivning på området. Den tiltalte i sagen er et godt eksempel. Man bør vægte den sociale retfærdighed højere i vores retssystem og i højere grad basere lovgivningen på faktuelle forhold. Konklusion Det kan konkluderes, at en lang række historiske og kulturelle fænomener ligger til grund for danskernes syn på hash. Hash er ikke mere sundhedsskadeligt end alkohol, men for at kunne skabe en saglig dialog på området, er det afgørende at inddrage de sociologiske betragtninger i den overordnede debat. Litteraturliste Følgende websites er blevet anvendt: